Mener ministeren, at det er hensigtsmæssigt, at man på finansloven støtter rådgivningsaktiviteter hos organisationen LGBT+ Danmark, når organisationen giver rådgivning, der underminerer dansk behandlingspraksis og henviser til en klinik, der har en konkret historik med at tilsidesætte patientsikkerheden?

Tilhører sager:

Aktører:


Mener ministeren, at det er hensigtsmæssigt, at man på finansloven støtter rådgivningsaktiviteter hos organisationen LGBT+ Danmark, når organisationen giver rådgivning, der underminerer dansk behandlingspraksis og henviser til en klinik, der har en konkret historik med at tilsidesætte patientsikkerheden?

https://www.ft.dk/samling/20241/spoergsmaal/s65/spm/2918182.pdf

Side 1 | 1
Spørgsmål nr. S 65
§ 20-spørgsmål til skriftlig besvarelse
Til: Ministeren for ligestilling
Dato: 8. oktober 2024
Stillet af: Dina Raabjerg (KF)
Mener ministeren, at det er hensigtsmæssigt, at man på finansloven støtter
rådgivningsaktiviteter hos organisationen LGBT+ Danmark, når
organisationen giver rådgivning, der underminerer dansk behandlingspraksis
og henviser til en klinik, der har en konkret historik med at tilsidesætte
patientsikkerheden?
(Spm. nr. S 65).
Begrundelse
Organisationen LGBT+ Danmark henviser personer, der har fået afslag på
hormonbehandling og kønsskifte i Danmark, til den skandaleombruste klinik
GenderGP, som de engelske sundhedsmyndigheder har advaret
praktiserende læger imod at samarbejde med. Klinikken reklamerer bl.a.
med, at behandling med kønsbekræftende medicin kan igangsættes 3-5
dage efter henvendelse. Samtidig har ministeren tilkendegivet, at han vil
arbejde for, at LGBT+ Danmark fastholder sin ekstrabevilling på finansloven.
Der henvises til lgbt.dk den 19. september 2023: »Guide: 10 spørgsmål om
adgang til kønsbekræftende behandling i Danmark«, telegraph.co.uk den 28.
februar 2024: »NHS issues urgent warning for miscredited transgender
clinic« [NHS udsender hastende advarsel om miskrediteret klinik for
transkønnede], bbc.com den 30. juni 2022: »Transgender children GP: Helen
Webberley suspended for misconduct« [Transkønnede børns læge: Helen
Webberley suspenderet for tjenesteforseelser] og dm.dk den 1. oktober 2024:
Forening kæmper med økonomien efter voldsom kønsdebat«.
Svaret bedes sendt elektronisk til spørgeren på dina.raabjerg@ft.dk og til
Lovsekretariatet på lov@ft.dk.
På Folketingets formands vegne
Lovsekretariatet
Offentligt
S 65
2024-25