KEF alm. del - svar på spm. 504 om kommentar til henvendelse af 6/8 og 9/9-24 fra KLAR Forsyning, EOn og Næstved Fjernvarme om en slutdato for individuelle gasfyr modtaget ifm. foretræde for udvalget på Klimafolkemødet i Middelfart 2024
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: KEF alm. del (Spørgsmål 504)
Aktører:
- Adressat: klima-, energi- og forsyningsministeren
- Besvaret af: klima-, energi- og forsyningsministeren
Svar på alm. del spm. 504.pdf
https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/kef/spm/504/svar/2076084/2917434.pdf
Side 1/2 Ministeren Dato 07-10-2024 J nr. 2024 - 3881 Akt-id 510742 Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K T: +45 3392 2800 E: kefm@kefm.dk www.kefm.dk Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget Christiansborg 1240 København K Svar på KEF alm. del – spm. 504 Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 13. september 2024 stillet mig følgende alm. del spørgsmål 504, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmål 504 Vil ministeren kommentere henvendelse af 6. august og 9. september 2024 fra KLAR Forsyning, EOn og Næstved Fjernvarme vedrørende en slutdato for indi- viduelle gasfyr modtaget i forbindelse med foretræde for udvalget på Klimafolke- mødet i Middelfart 2024, jf. KEF alm. del - bilag 367 og 412? Ministeren bedes i besvarelsen navnlig forholde sig til de pointer, som nævnes i henvendelsen af 6. august og i notatet om en slutdato for gas i Holland og Tyskland, herunder hvor- dan ministeren forholder sig til forslaget om en dansk model for hjemmel til af- kobling af gaskunder. Svar Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget beder mig kommentere på KEF alm. del – bilag 367, som er en henvendelse fra KLAR Forsyning, EOn og Næstved fjernvarme til udvalget af d. 6. august 2024. Her vil jeg henvise til besvarelsen af KEF alm. del – spm. 484, hvor jeg ligeledes bliver bedt om at forholde mig til de tre pointer i KEF alm. del – bilag 367. Udvalget har desuden vedlagt noter til KLAR Forsyning, EOn, og Næstved Fjernvarmes foretræde d. 29. august 2024, hvor de samme opmærksomheds- punkter og ønsker går igen som i henvendelsen af d. 6. august. Derudover ind- går der i materialet to eksempler på konkrete fjernvarmeprojekter. Jeg vil, som i svaret på KEF alm. del spm. 484, henvise til, at det vil være op til en politisk drøftelse og beslutning, om der skal gennemføres yderligere tiltag, der kan indfri ambitionen fra Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022 om, at der ikke er danske husholdninger i 2035, som fortsat har et gasfyr til opvarmning af deres bolig. Offentligt KEF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 504 Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24 Side 2/2 Fsva. hjemmel til afkobling af gaskunder kan jeg henvise til besvarelsen af KEF alm. del – spm. 497, som ligeledes er relateret til Klima-, Energi- og Forsynings- udvalgets åbne udvalgsmøde på Klimafolkemødet d. 29. august 2024. Med venlig hilsen Lars Aagaard
Svar på KEF alm. del - spm. 484 (sendt til udvalget).pdf
https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/kef/spm/504/svar/2076084/2917435.pdf
Side 1/2 Ministeren Dato 25-09-2024 J nr. 2024 - 3727 Akt-id 507566 Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K T: +45 3392 2800 E: kefm@kefm.dk www.kefm.dk Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget Christiansborg 1240 København K Svar på KEF alm. del – spm. 484 Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 4. september 2024 stillet mig følgende alm. del spørgsmål 484, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmål 484 Vil ministeren kommentere det materiale, som udvalget har modtaget fra KLAR Forsyning, EOn og Næstved Fjernvarme i forbindelse med foretræde for udval- get på Klimafolkemøde den 29. august 2024 om en slutdato for udfasning af gas i private hjem, jf. KEF alm. del - bilag 367? Ministeren bedes i besvarelsen navnlig forholde sig til de tre pointer, som oplistes i henvendelsen. Svar Som jeg læser det materiale, som udvalget har fået fremsendt, ønsker afsen- derne, at der sættes en deadline for, hvornår der ikke længere kan installeres gasfyr i de danske hjem. Jeg vil derfor også indledningsvist fremhæve, at regeringen arbejder for at im- plementere Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022. Heraf fremgår, at det er aftalepartiernes politiske ambition, at der fra 2035 ikke længere skal være boli- ger i Danmark, der opvarmes af gasfyr, og at Danmark senest i 2030 skal være 100 pct. forsynet med grøn gas. Regeringen skal senest i 2026 fremlægge mu- lige initiativer samt den finansiering, der skal til for at indfri ambitionerne. I forlængelse heraf vil jeg fremhæve, at det med Klimastatus og -fremskrivning 2024 skønnes, at det danske gasforbrug opgørelsesmæssigt forventes at være 100 pct. grønt fra og med 2029. Det betyder, at yderligere udfasning af gasfyr fra 2029 ikke vil have en CO2-effekt i Danmark ifølge opgørelsen. Det vil være op til en politisk drøftelse og beslutning, om der skal gennemføres yderligere tiltag, der kan indfri ambitionen om, at der ikke er danske husholdnin- ger i 2035, som fortsat har et gasfyr til opvarmning af deres bolig, herunder fx et stop for ny-installation af gasfyr eller en model for nedlukning eller konvertering af dele af gasdistributionssystemet. Offentligt KEF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 504 Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24 Side 2/2 Før der kan træffes beslutninger om fremtidens opvarmning, er det vigtigt, at der foreligger et veloplyst og velunderbygget beslutningsgrundlag, som bl.a. belyser omkostninger for husholdninger, virksomheder og samfundet som helhed. Jeg mener i forlængelse heraf, at et væsentligt hensyn er, at fjernvarme kun skal ud- rulles der, hvor det giver økonomisk mening og i lige konkurrence med individu- elle grønne løsninger. På den baggrund mener jeg, at de forskellige hensyn og overvejelser, der listes i de tre pointer, som udvalget ønsker, at jeg forholder mig til, vanskeligt kan ses isoleret, men skal indgå som en del af et samlet beslutningsgrundlag. Jeg ser frem til videre politiske drøftelser. Med venlig hilsen Lars Aagaard
Svar på KEF alm. del - spm. 497 (sendt til udvalget).pdf
https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/kef/spm/504/svar/2076084/2917436.pdf
Side 1/2 Ministeren Dato 26-09-2024 J nr. 2024-3781 Akt-id 508219 Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K T: +45 3392 2800 E: kefm@kefm.dk www.kefm.dk Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget Christiansborg 1240 København K Svar på KEF alm. del – spm. 497 Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 5. september 2024 stillet mig følgende alm. del spørgsmål 497, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmå- let er stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL). Spørgsmål 497 På Klima-, Energi- og Forsyningsudvalgets åbne udvalgsmøde på Klimafolke- mødet i Middelfart den 29. august 2024 kom det frem, at man i Holland medde- ler gasforbrugerne en slutdato for gaslevering. Vil det være muligt at give kom- munerne kompetence til i deres varmeplanlægning og i samarbejde med EVIDA at fastlægge en slutdato for gasforsyning i afgrænsede geografiske områder? Vil det kræve lovændringer eller nye bekendtgørelse for at gennemføre en så- dan planlægning? Svar Jeg er opmærksom på, at kommunerne i Nederlandene har en særlig rolle i for- hold til udfasningen af naturgas. Intet andet land i EU har en så stor andel af husholdninger, der er forsynet med naturgas. Danmark har i modsætning til Ne- derlandene valgt at samle gasdistributionsselskaberne i ét enkelt selskab (Evida), der på den måde har et samlet overblik over gasdistributionssystemet og dets brugere over hele landet. Det er på den baggrund, at det med Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022 blev besluttet at pålægge Evida at lave en kortlægning af områder, hvor det vur- deres hensigtsmæssigt at lukke for delområder i gasdistributionssystemet bl.a. under hensyntagen til gasforbrugende virksomheder. Den første kortlægning blev offentliggjort i oktober 2023, og en opdatering vil følge senere i år. For nuværende har hverken staten eller kommunerne hjemmel til at fastlægge en slutdato for gasforsyning. Offentligt KEF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 504 Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24 Side 2/2 Energistyrelsen arbejder i henhold til Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022 på mulige modeller for en planlagt nedlukning af dele af gasdistributionssyste- met. Det er et omfattende og komplekst arbejde, der bl.a. bygger på data fra kommunerne, hvorfor samspillet mellem Evida og kommuner er helt afgørende. Nedlukning af dele af gasdistributionssystemet forudsætter en ny lovhjemmel, som skal være i overensstemmelse med både national og EU-lovgivning for bl.a. at sikre borgernes rettigheder. Den endelige udmøntning af en evt. nedluk- ningsmodel og hjemmel hertil vil skulle drøftes politisk i aftalekredsen bag Kli- maaftale om grøn strøm og varme 2022. I forlængelse heraf vil jeg fremhæve, at det med Klimastatus og -fremskrivning 2024 skønnes, at det danske gasforbrug opgørelsesmæssigt forventes at være 100 pct. grønt fra og med 2029. Det betyder, at yderligere udfasning af gasfyr fra 2029 ikke vil have en CO2-effekt i Danmark ifølge opgørelsen. Derudover vil jeg bemærke, at det danske gasforbrug udgør en forsvindende lille andel af det europæiske gasforbrug. En yderligere udfasning af gas til rumopvarmning i Dan- mark vil derfor kun i begrænset omfang påvirke EU’s gasimport og forsynings- sikkerheden i Europa. Med venlig hilsen Lars Aagaard