ULØ alm. del - svar på spm. 176 om, hvorvidt Søfartsstyrelsens nye sikkerhedsregler for bemanding af færger er proportionelle
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: ULØ alm. del (Spørgsmål 176)
- Hovedtilknytning: ULØ alm. del (Spørgsmål 176)
Aktører:
- Besvaret af: erhvervsministeren
- Adressat: erhvervsministeren
- Besvaret af: erhvervsministeren
- Adressat: erhvervsministeren
(20231) ULØ alm. del - svar på spm. 176.docx
https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/ulø/spm/176/svar/2075975/2917232.pdf
ERHVERVSMINISTEREN 7. oktober 2024 ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax. 33 12 37 78 CVR-nr. 10092485 EAN nr. 5798000026001 em@em.dk www.em.dk Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer Besvarelse af spørgsmål 176 alm. del stillet af udvalget den 10. septem- ber 2024 efter ønske fra Susie Jessen (DD). Spørgsmål: Mener ministeren, at Søfartsstyrelsens nye sikkerhedsregler for bemanding af færger, hvor der skal være minimum to personer til at betjene færgerne, er proportionelle ift. afvejningen mellem på den ene side den lave risiko og fravær af uheld og på den anden side, de konsekvenser det medfører ift. problemer med rekruttering, der forventeligt må medføre flere aflysninger og færre afgange for mindre færger som f.eks. færgerne ved Birkholm og Nekselø? Ministeren bedes desuden forholde sig til, om reglerne kan lem- pes, eller der kan indføres dispensation på mindre færger, hvor det sikker- hedsmæssigt vurderes forsvarligt, og hvor bemandingen af færgerne er mindre krævende. Svar: Jeg har til besvarelse af spørgsmålet indhentet bidrag fra Søfartsstyrelsen, der har oplyst følgende: "Der er ikke udstedt nye regler for fastsættelse af antallet af besætnings- medlemmer på skibe. Når en besætnings størrelse skal fastsættes, ansøger rederiet herom med forslag til besætning. Fastsættelsen sker herefter ud fra en konkret vurdering af, hvorvidt den foreslåede besætning kan håndtere driften, men især også særlige scenarier som brand, grundstødning og mand-over-bord. Hvis rederiet er uenig i Søfartsstyrelsens fastsættelse af besætning, kan det indgive klage over den til Ankenævnet for Søfartsfor- hold, der så foretager en vurdering af klagen og fastsættelsen, og som kan træffe en ny afgørelse.” Som det fremgår, fastsættes besætningen på en given færge på baggrund af en ansøgning fra rederierne og dernæst en konkret vurdering af sikkerheden for skibet og de ombordværende. Reglerne giver samtidig mulighed for, at et rederi, der er uenig i Søfartsstyrelsens afgørelse om besætning, kan klage til Ankenævnet for søfartsforhold, der ser på sagen på ny. Offentligt ULØ Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 176 Udvalget for Landdistrikter og Øer 2023-24 2/2 Det kan bemærkes, at der i perioden 22. august - 19. september har været offentlig høring om ændring af bekendtgørelse nr. 233 af 05/03/2015 om besætningsfastsættelse for mindre erhvervsfartøjer og grønlandske fiske- fartøjer, som medtager op til 12 passagerer i indenrigsfart i Danmark og langs Grønlands kyster. Ændringen af bekendtgørelsen er dog primært af redaktionel karakter, og der er ikke tale om forøgede bemandingskrav til denne gruppe af fartøjer. Der vil altid kunne meddeles en individuel besætningsfastsættelse efter be- sætningsloven, uanset om skibet er omfattet af bekendtgørelsen eller ej. På den baggrund finder jeg ikke grund til at ændre reglerne. Med venlig hilsen Morten Bødskov