ULØ alm. del - svar på spm. 169 om det vil kræve, at man flytter strandbeskyttelseslinjen på det nye forland ved Lollands Sydkyst for at gøre det muligt at gennemføre Lolland Kommunes turismeprojekt

Tilhører sager:

Aktører:


ULØ alm. del – Svar på spm. 169.pdf

https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/ulø/spm/169/svar/2075582/2916734.pdf

Udvalget for Landdistrikter og Øer har ved brev af 9. september 2024 (ULØ
alm. del – spørgsmål 169) bedt om min besvarelse af spørgsmål:
”Af regeringens landdistriktsudspil ”Sammenhæng og balance - Frihed, fremtid
og muligheder i hele Danmark”, august 2024, fremgår det, at regeringen er po-
sitive overfor et større anlægsprojekt på Lollands Sydkyst. Er ministeren enig i,
at det vil kræve, at man flytter strandbeskyttelseslinjen på det nye forland ved
Lollands Sydkyst for at gøre det muligt at gennemføre Lolland Kommunes tu-
rismeprojekt, til trods for at det strider imod anlægslovens anvendelse af area-
let?”
Svar:
I forbindelse med anlæg af Femern Bælt-forbindelsen er der ved jordopfyld
etableret et nyt landområde vest for Rødbyhavn (Forlandet). Lolland Kom-
mune ønsker sammen med en række investorer at anvende landområdet til et
turismeprojekt med overnatningsfaciliteter og rekreative anlæg.
Realiseringen af Lolland Kommunes ønske om et ambitiøst turismeprojekt vil
skabe vækst, udvikling og arbejdspladser lokalt på Lolland. Projektet vil med
tiltrækning af private investeringer potentielt kunne rumme både naturrum og
bebyggelse på et areal, som er dobbelt så stort som Amager Strandpark.
Anvendelsen af Forlandet er bundet af lov om anlæg og drift af en fast forbin-
delse over Femern Bælt, som hører under transportministerens ressort. Loven
forpligter Femern A/S til at etablere landområder til natur og rekreative aktivi-
teter, herunder erstatningsnatur. Realiseringen af et turismeprojekt på Forlan-
det vil derfor forudsætte, at anlægsloven ændres.
Det bemærkes, at det er en forudsætning for realiseringen af et turismeprojekt,
at Lolland Kommune udformer et projekt, der tager højde for håndteringen af
oversvømmelsesrisikoen og sikring af alternativ erstatningsnatur. Derudover
skal der gennemføres en miljøkonsekvensvurdering af projektet.
Der er på nuværende tidspunkt ikke taget stilling til strandbeskyttelseslinjen i
forhold til gennemførelse af et kommende turismeprojekt ved Lollands syd-
kyst. Der er tale om en særlig situation, hvor der i forbindelse med etablering af
Femern-forbindelsen tilvejebringes et nye landareal med en ideel placering for
et større turismeprojekt med mulighed for at tiltrække turister fra både Dan-
mark og Nordeuropa. Der kan således blive tale en et større anlæg, end hvad
der tidligere har været givet tilladelse til inden for strandbeskyttelseslinjen.
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
e-post km@km.dk
Akt nr.: 425982
Dato: 4. oktober 2024
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
Christiansborg
1240 København K
Offentligt
ULØ Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 169
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2023-24
Akt nr.:
Side 2
Regeringen stiller sig positiv over for Lolland Kommunes ønske om at fremme
et turismeprojekt ved Rødby Havn. Når der foreligger et opdateret projekt fra
Lolland Kommune, vil transportministeren inddrage forligskredsen bag Fe-
mern Bælt-forbindelsen.
Morten Dahlin
/ Lise Marie Buhl