SAU alm. del - svar på spm. 669 om et kommunalt krav om efterregulering af ejendomsskat mod en tidligere og nu afdød ejer med rimelighed kan føre til en genåbning af et afsluttet dødsbo i skifteretten, til justitsministeren, kopi til skatteministeren

Side 1/3
Besvarelse af spørgsmål nr. 669 (Alm. del) fra Folketingets
Skatteudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 669 (Alm. del), som
Folketingets Skatteudvalg har stillet til justitsministeren den 6. september
2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans Kristian Skibby (DD).
Peter Hummelgaard
/
Niels Dam Dengsøe Petersen
Folketinget
Skatteudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 4. oktober 2024
Kontor: Proces- og
Insolvensretskontoret
Sagsbeh: Astrid Knigge
Sagsnr.: 2024-11566
Dok.: 3428328
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 669
Skatteudvalget 2023-24
Side 2/3
Spørgsmål nr. 669 (Alm. del) fra Folketingets Skatteudvalg:
”Vil ministeren i forlængelse af forrige spørgsmål redegøre for,
om et kommunalt krav om efterregulering af ejendomsskat mod
en tidligere og nu afdød ejer med rimelighed kan føre til en
genåbning af et afsluttet dødsbo i skifteretten med det resultat,
at den allerede fordelte arv efter afdøde mellem afdødes hustru
og parrets tre børn, hvor børnenes arv er båndlagt til de fylder
21 år, vil blive fordelt anderledes?”
Svar:
Justitsministeriet har på baggrund af Skatteministeriets besvarelse af [dato]
af spørgsmål nr. 668 (Alm. del) fra Folketingets Skatteudvalg forstået
spørgsmålet således, at der spørges til, hvorvidt den nuværende ejer (køber)
af en fast ejendom kan rette et krav mod en tidligere afdød ejer (sælger) for
dennes ejerperiode af den faste ejendom, og om et sådant krav kan føre til
en genåbning af den tidligere ejers (sælgers) dødsbo.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Domstolsstyrelsen, der har oplyst følgende:
”Domstolsstyrelsen har til brug for udtalelsen indhentet en
udtalelse fra Retten på Frederiksberg, Retten i Odense, Retten i
Randers og Retten i Aarhus og kan oplyse følgende:
Anvendelsen af genoptagelsesbestemmelsen i
dødsboskiftelovens § 103, stk. 1, nr. 1, beror altid på en konkret
vurdering i den enkelte sag, hvori blandt andet indgår størrelsen
af den nuværende ejers krav sammenholdt med boets
behandlingsform. Har boet været behandlet som et insolvent
bobestyrerbo eller et boudlæg, vil en genoptagelse normalt ikke
finde sted, da der ikke er aktiver at behandle, ligesom beløbet i
solvente bobestyrerboer skal være af en vis størrelse, før det
under henvisning til udgifterne ved en genoptagelse er
forsvarligt at forfølge kravet.
Til spørgsmålet om, hvorvidt det er muligt at forfølge sit krav,
selvom boet fik genskabt sin partsevne, følger det af
dødsboskiftelovens § 83, stk. 1, jf. § 81, stk. 3, nr. 2, jf. § 10 a,
stk. 1, at retten til dækning af et krav mod afdøde bortfalder,
hvis dette ikke er anmeldt inden 8 uger efter, at der har været
indrykket proklama i Statstidende. Et sådant proklama
indrykkes normalt i forbindelse med boets udlevering, og det må
derfor antages, at fristen for anmeldelse af krav mod afdøde er
sprunget, når der fremsættes en begæring om genoptagelse.
Side 3/3
Undtagelserne til præklusion i medfør af dødsboskiftelovens §
83, stk. 1, fremgår af samme bestemmelse i stk. 2. Det fremgår
heraf, at undtaget for præklusion er
1) krav, der hviler på ejendomsret, når genstanden var i boets
besiddelse og mærket på en sådan måde, at ejerforholdet
fremgik heraf eller boet havde kendskab til ejerforholdet eller
der forelå omstændigheder, som var egnede til at vække
mistanke om ejerforholdet,
2) krav sikret ved pant eller på anden tilsvarende måde, herunder
lån sikret ved pant efter ejendomsskattelovens kapitel 8. Krav
sikret ved håndpanteret i et ejerpantebrev undtages dog kun,
hvis boet er eller burde være bekendt med kreditorernes
identitet, og
3) krav på skatter og afgifter, i det omfang det er bestemt i anden
lovgivning.
Er ejendommen derimod solgt af dødsboet, er der ikke tale om
et krav mod afdøde, som anført i dødsboskiftelovens § 81, stk.
3, nr. 2, men om et krav mod boet. Dette krav prækluderes ikke,
hvorfor spørgsmålet om præklusion i dette tilfælde ikke vil have
betydning for spørgsmålet om genoptagelse efter § 103, stk. 1,
nr. 1. I dette tilfælde henvises der til det almindelige
udgangspunkt vedrørende spørgsmålet om genoptagelse, som er
beskrevet ovenfor.”


Side 1/2
Besvarelse af spørgsmål nr. 670 (Alm. del) fra Folketingets
Skatteudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 670 (Alm. del), som
Folketingets Skatteudvalg har stillet til justitsministeren den 6. september
2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans Kristian Skibby (DD).
Peter Hummelgaard
/
Niels Dam Dengsøe Petersen
Folketinget
Skatteudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 4. oktober 2024
Kontor: Proces- og
Insolvensretskontoret
Sagsbeh: Astrid Knigge
Sagsnr.: 2024-11568
Dok.: 3428381
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 669
Skatteudvalget 2023-24
Side 2/2
Spørgsmål nr. 670 (Alm. del) fra Folketingets Skatteudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, om det offentlige kan fremsætte
krav til afdøde, efter at skifteretten har afsluttet bobehandlingen
og fordelt arven, medmindre der er begået åbenlyse fejl, eller
om det offentlige i så fald må eftergive kravet?”
Svar:
Der henvises til Justitsministeriets samtidige besvarelse af spørgsmål nr.
669 (Alm. del) fra Folketingets Skatteudvalg.


Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 668 af 6. september 2024 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Hans Kristian Skibby (DD).
Rasmus Stoklund
/ Rikke Kure Wendel
4. oktober 2024
J.nr. 2024 - 6367
Offentligt
SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 669
Skatteudvalget 2023-24
Side 2 af 2
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, om en boligejer, der har købt en ejendom den 1. januar 2024,
hæfter for kommunale efterreguleringer af ejendomsskat for årene 2021, 2022 og 2023 på
omkring 12.000 kroner fremsendt af kommunen til den nye boligejer i juni 2024, eller om
kravet rettelig skal rettes til sælger af ejendommen, der imidlertid døde i november 2023,
hvorfor kravet i givet fald må skulle behandles af skifteretten gennem en genåbning af
dødsbobehandlingen, der er afsluttet i marts 2024?
Svar
Jeg har modtaget følgende bidrag fra Vurderingsstyrelsen, som jeg kan henholde mig til:
”Efterreguleringer af kommunale ejendomsskatter for skatteårene 2021, 2022 og 2023 er
reguleret i den tidligere gældende lov om kommunal ejendomsskat, jf. ejendomsskattelo-
vens § 84, stk. 1, 2. pkt. Eftersom kommunerne er ansvarlige for administrationen af
kommunale ejendomsskatter i denne periode, kan Vurderingsstyrelsen kun afgive gene-
relle vejledende udtalelser om forståelsen og fortolkningen af lov om kommunal ejen-
domsskat, herunder reglerne om efterregulering. Derimod kan Vurderingsstyrelsen ikke
afgive udtalelser om anvendelsen af reglerne i konkrete tilfælde, da dette hører under
kommunerne.
Vurderingsstyrelsen har ved vejledende udtalelse af 25. april 2022 udtalt, at det er Vurde-
ringsstyrelsens opfattelse, at en efteropkrævning af grundskyld efter § 27, stk. 4, i lov om
kommunal ejendomsskat skal ske hos den, der på tidspunktet for efteropkrævningen, ejer
ejendommen.
Det er videre Vurderingsstyrelsens opfattelse, at der ved tidspunktet for efterreguleringen
forstås det tidspunkt, hvor beregningen af efterreguleringen foretages. Det vil indebære,
at efterreguleringen vil ske hos den nuværende boligejer, som har købt ejendommen den
1. januar 2024.
Vurderingsstyrelsen bemærker desuden, at de kommunale ejendomsskatter i perioden før
1. januar 2024 hæfter på ejendommen, jf. § 29, stk. 1, i lov om kommunal ejendomsskat.
Herved vil de efterregulerede ejendomsskatter hæfte på ejendommen, hvilket også vil på-
virke den nuværende ejer.”
For så vidt angår reglerne om genåbning af et dødsbo i forbindelse med efterregulering af
grundskyld for 2021-2023, skal jeg henvise til Justitsministeriets besvarelse af SAU alm.
del – spørgsmål 669 af 6. september 2024.