SAU alm. del - svar på spm. 678 om en tabel med tilhørende graf, der viser, hvordan det strukturelle skattetryk har udviklet sig over tid – samt prognosen for det strukturelle skattetryk frem mod 2030

Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 678 af 6. september 2024 (alm. del).
Rasmus Stoklund
/ Peter Bach-Mortensen
2. oktober 2024
J.nr. 2024 - 6854
Offentligt
SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 678
Skatteudvalget 2023-24
Side 2 af 4
Spørgsmål
Vil ministeren oversende en udtømmende tabeloversigt over alle punktafgifter og geby-
rer? Ministeren bedes for hver af punktafgifterne og gebyrerne angive det årlige provenu,
som punktafgiften eller gebyret indbringer, samt hvorvidt punktafgiften eller gebyret er
indekseret. Derudover bedes ministeren i en ny tabeloversigt angive provenuet for hver af
de punktafgifter og gebyrer, som ikke er indekseret, hvis man med virkning fra 2025 in-
dekserede dem. Provenuet ved en indeksering bedes oplyst for hver af punktafgifterne og
gebyrerne samt samlet set.
Svar
Der er i besvarelsen taget udgangspunkt i de punktafgifter, der fremgår af §38 i Finanslo-
ven. Under Finanslovens §38 findes ingen gebyrer. På de enkelte ministerområder findes
en række gebyrer, der typisk dækker de løbende udgifter til visse opgaver og reguleres i
takt hermed. Disse gebyrer, som ikke hører under Finanslovens §38, indgår ikke i svaret.
Efter gældende lovgivning indekseres en lang række punktafgifter. Det gælder fx tinglys-
ningsafgiften og visse miljø- og energiafgifter (CO2- og NOx-, kul- og benzinafgift mfl.)
samt ejerafgift mv., jf. tabel 1. De resterende punktafgifter (fx afgift på øl og konsumis) in-
dekseres ikke efter gældende lovgivning.
Tabel 1. Punktafgifter i Finanslovens §38
Punktafgifter, som indekseres Punktafgifter, som ikke indekseres
Energiafgifter Miljøafgifter
- Kulafgift - Affaldsafgift
- Elafgift - Afgift af klorerede opløsningsmidler
- Naturgasafgift - CFC-afgift
- Afgift på olieprodukter (herunder dieselafgift) - Emballageafgift
- Benzinafgift - Vandafgift
Bilafgifter - Afgift af Ni/Cd batterier
- Ejerafgift mv.1)
- Afgift på PVC og ftalater
Miljøafgifter - Kvælstofafgift
- CO2-afgift Bilafgifter
- NOx-afgift - Kilometerbaseret vejafgift for lastbiler
- Svovlafgift Øvrige punktafgifter
- Passagerafgift - Spiritusafgift
- Emissionsafgift - Vinafgift
- Afgift af bekæmpelsesmidler2)
- Ølafgift
- Råstofafgift2)
- Tobaksafgifter
- Spildevandsafgift2)
- Chokoladeafgift
Øvrige punktafgifter - Afgift på konsumis
- Tinglysningsafgift - Glødepærer mv.
- Kaffe mv.
- Cigaretpapir mv.
- Røgfri tobak
- Nikotinholdige Væsker
- Nikotinprodukter
1) Ejerafgift mv. omfatter vægtafgift, grøn ejerafgift, CO2-ejerafgift og udligningsafgift.
2) Afgiften er indekseret med diskretionære forhøjelser svarende til en stigning på 1,8 pct. årligt fra 2020-2025. Efter 2025
er der ikke noget planlagt indeksering.
Kilde: Skatteministeriet.
Side 3 af 4
Hvis man påbegyndte en indeksering af de ikke-indekserede punktafgifter fra 2025, skøn-
nes det samlet set at indebære et umiddelbart merprovenu på 340 mio. kr. i 2025, jf. tabel
2. Det er beregningsteknisk forudsat, at der foretages diskretionære forhøjelser, svarende
til en indeksering på 1,8 pct. i 2025. Denne sats afspejler den forventede langsigtede ud-
vikling i forbrugerpriserne (nettoprisindekset), som den fremgår af Opdateret 2030-forløb:
Grundlag for udgiftslofter 2028, August 2024. Satsen er valgt på baggrund af, at en lang række
afgifter, fx el-, kul- og CO2-afgiften m.fl., reguleres med udviklingen i netop nettoprisin-
dekset.
Det bemærkes, at indeksering af afgifter generelt indebærer administrative byrder for virk-
somhederne. Der er tale om en række afgifter, hvor provenuet ved indekseringen fra
nogle af afgifterne er meget begrænset, eller hvor der er tale om et meget stort antal satser
set i forhold til merprovenuet. De administrative omkostninger forbundet med indekse-
ring af disse afgifter kan derfor være uforholdsmæssige høje i forhold til merprovenuet.
Desuden bemærkes det, at en række afgifter primært har fiskal karakter (dvs. at afgiften
ikke korrigerer for eksterne skadesomkostninger eller er højere end skadesomkostnin-
gerne). Det vil derfor ikke være samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt at indeksere disse
afgifter. Hertil vil en indeksering af grænsehandelsfølsomme varer indebære en stigning i
grænsehandlen, hvilket vil reducere omsætningen i danske virksomheder.
For de afgifter, der korrigerer for eksterne skadesomkostninger, vil en indeksering være
hensigtsmæssig, da det vedligeholder incitamentet til at nedbringe aktiviteten. Desuden vil
indeksering af afgifter medføre, at provenuet fra afgifter (i faste priser) alt andet lige ikke
mindskes med tiden.
Side 4 af 4
Tabel 2. Provenu for alle punktafgifter på Finanslovens §38 i 2025
Mio. kr. (2025-niveau)
Årligt provenu ved
gældende regler
Umiddelbart merprovenu
ved indeksering af ikke-
indekserede afgifter
Energiafgifter
Kulafgift 900 -
Elafgift 9.300 -
Naturgasafgift 1.000 -
Afgift på olieprodukter (herunder dieselafgift) 6.300 -
Benzinafgift 5.700 -
Bilafgifter
Ejerafgift mv.1)
10.100 -
Kilometerbaseret vejafgift for lastbiler 2.150 40
Miljøafgifter
CO2-afgift 12.500 -
NOx-afgift 170 -
Svovlafgift 30 -
Passagerafgift2)
900 -
Emissionsafgift 600 -
Afgift af bekæmpelsesmidler3)
530 -
Råstofafgift3)
180 -
Spildevandsafgift3)
270 -
Affaldsafgift 170 5
Afgift af klorerede opløsningsmidler 0 0
CFC-afgift4)
70 0
Emballageafgift 810 15
Vandafgift 1.640 30
Afgift af Ni/Cd batterier 0 0
Afgift på PVC og ftalater 20 0
Kvælstofafgift 20 0
Øvrige punktafgifter
Tinglysningsafgift 6.500 -
Spiritusafgift 1.210 20
Vinafgift 1.630 30
Ølafgift 790 15
Tobaksafgifter 7.345 130
Chokoladeafgift 2.330 40
Afgift på konsumis 360 5
Glødepærer mv. 30 0
Kaffe mv. 275 5
Cigaretpapir mv. 20 0
Røgfri tobak 5 0
Nikotinholdige Væsker 90 0
Nikotinprodukter 375 5
I alt 74.320 340
Anm.: Provenuvirkningerne af de enkelte punktafgifter er afrundet til nærmeste 5 mio. kr. Afrunding kan medføre, at delbe-
løbene ikke summer til totalen.
1) Ejerafgift mv. omfatter vægtafgift, grøn ejerafgift, CO2-ejerafgift og udligningsafgift.
2) Passagerafgiften indfases fra 2025 til 2030, hvorefter den indekseres.
3) Afgiften er indekseret med diskretionære forhøjelser svarende til en stigning på 1,8 pct. årligt fra 2020-2025. Efter 2025
er der ikke noget planlagt indeksering.
4) CFC-afgiften er i den nugældende lovgivning ikke omfattet af indeksering, men ved Aftale om et Grønt Danmark, hæves
CFC-afgiften fra 2027 til et afgiftsniveau svarende til 750 kr. /ton CO2 (2022-priser), hvorefter den indekseres med netto-
prisindekset.
Kilde: Skatteministeriet.