SAU alm. del - svar på spm. 686 om, hvad status er for arbejdet med at ændre den nuværende lovgivning om beskatning ved udstykning

Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 686 af 12. september 2024 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Lisbeth Bech-Nielsen (SF) og Serdal Benli (SF).
Rasmus Stoklund
/ Lene Skov Henningsen
2. oktober 2024
J.nr. 2024 - 6614
Offentligt
SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 686
Skatteudvalget 2023-24
Side 2 af 2
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvad status er for arbejdet med at ændre den nuværende
lovgivning om beskatning ved udstykning, herunder om han vil genindføre den tidligere
mulighed for en ekstraordinær omvurdering i forbindelse med udstykning?
Svar
Jeg synes ikke, at det er rimeligt, at man som boligejer uforvarende kan risikere at hænge
på en stor skatteregning for grundskyld på jord, man aldrig har ejet. Sådan skal det ikke
være. Derfor glæder det mig, at vi i forligskredsen er blevet enige om en løsning.
Bagudrettet løses problemet ved, at staten i særlige tilfælde og efter en konkret vurdering
kan eftergive grundskyld for 2024 inkl. renter og evt. rykkergebyrer i enkeltsager, hvor en
boligejer er kommet uforvarende i klemme og er endt med den samlede regning. Løsnin-
gen dækker 2024, fordi det er den periode, hvor staten har overtaget opkrævningen af
grundskylden fra kommunerne ifm. det nye boligskattesystem.
Fremadrettet arbejdes på en løsning, hvor skattepligten på nyudstykkede boliggrunde flyt-
tes fra køber til sælger de første to år efter udstykningen. Derved kan køberne ikke
komme i klemme, og sælger har mulighed for fx at tage højde for beskatningen i salgspri-
sen på de enkelte grunde.
Begge løsningsmodeller kræver lovgivning. Den bagudrettede løsning forventes at kunne
vedtages i efteråret 2024 sammen med en række andre justeringer på ejendomsområdet.
Lovforslag om den fremadrettede løsning forventes fremsat i foråret 2025 med forventet
effekt fra skatteåret 2026.
Hvad angår genindførelse af den tidligere mulighed for en ekstraordinær vurdering efter §
4 i den dagældende vurderingslov, henviser jeg til besvarelsen af SAU alm. del – spm. 551
af 19. juni 2024.


Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 551 af 19. juni 2024 (alm. del). Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Sigurd Agersnap (SF) og Lisbeth Bech-Nielsen (SF).
Jeppe Bruus
/ Rikke Kure Wendel
19. august 2024
J.nr. 2024 - 4923
Offentligt
SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 551
Skatteudvalget 2023-24
Offentligt
SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 686
Skatteudvalget 2023-24
Side 2 af 3
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for baggrunden for ophævelsen af muligheden for omvurderinger
ved udstykninger i 2013, samt om der i ministeriet i forløbet med implementeringen af de
nye ejendomsvurderinger fra 2016-2024 har pågået overvejelser om at genindføre mulig-
heden for omvurderinger ved udstykninger med de nye ejendomsvurderinger?
Svar
Jeg kan henholde mig til følgende, som jeg har modtaget fra Vurderingsstyrelsen:
”I oktober 2013 valgte den daværende regering (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og
Socialistisk Folkeparti) på baggrund af kritik fra Rigsrevisionen at suspendere det gamle
ejendomsvurderingssystem. I forlængelse heraf blev muligheden for at få en ekstraordi-
nær vurdering efter § 4 i den gamle vurderingslov – såkaldte § 4-vurderinger, som også
har været omtalt som straksvurderinger – uden for de almindelige vurderingsterminer
også suspenderet.
§ 4-vurderingernes primære formål var at danne grundlag for beregning af tinglysningsaf-
gift ved ejendomshandler. Dette skal ses i lyset af, at beregningen af tinglysningsafgiften
skete på baggrund ejendomsvurderingen. Pr. 1. januar 2014 blev koblingen mellem ejen-
domsvurderingen og tinglysningsafgiften imidlertid ophævet, og beregningen af tinglys-
ningsafgiften skulle fremadrettet ske på baggrund af handelsprisen. § 4-vurderingerne
blev derfor ophævet, da ejendomsvurderingsloven fra og med den 1. januar 2018 afløste
den gamle vurderingslov.
Det er væsentligt at bemærke, at § 4-vurderingerne ikke havde direkte skattemæssig betyd-
ning for ejendomsskatterne. Det betyder, at § 4-vurderingerne ikke havde betydning for
ejendomsskatterne på det tidspunkt, hvor vurderingen blev foretaget, og i de fleste til-
fælde udgjorde de ikke direkte beskatningsgrundlag for ejendomsskatterne. Henset hertil
fremrykkede § 4-vurderingerne selvsagt ikke beskatningstidspunktet, og der var – ligesom
i dag – også dengang en forskydning mellem vurderings- og beskatningstidspunktet.
En § 4-vurdering havde alene indirekte skattemæssig betydning for ejendomsskatterne på
den måde, at den kunne få betydning for den efterfølgende vurdering eller omvurdering
på vurderingsterminen og dermed det efterfølgende beskatningsgrundlag. Betydningen
afhang dog af tidspunktet for, hvornår § 4-vurderingen blev foretaget i forhold til den
førstkommende vurderingstermin.
Hvis den førstkommende vurderingstermin var en almindelig vurdering, havde § 4-vurde-
ringen ikke betydning, og den almindelige vurdering blev foretaget i et nyt vurderingsni-
veau. Hvis den første vurderingstermin var en omvurdering, fik § 4-vurderingen betyd-
ning idet, der ved omvurderingen blev taget højde for alle ændringer af ejendommen, her-
under forhold konstateret ved § 4-vurderingen.
Det var kun i de tilfælde, hvor den førstkommende vurderingstermin var en såkaldt årsre-
gulering, at § 4-vurderingen blev kopieret til årsreguleringen, som udgjorde beskatnings-
Side 3 af 3
grundlag for ejendomsskatterne for de år, hvor en almindelig årsregulering af forrige vur-
dering skulle have dannet beskatningsgrundlaget. Det bemærkes, at årsreguleringen –
hvorefter der skete en regulering af ejendoms- og grundværdierne i året mellem de almin-
delige vurderinger på grundlag af den konstaterede udvikling i handelspriserne – blev op-
hævet med virkning fra indkomståret 2007, og § 4-vurderingerne har dermed ikke siden
kunnet udgøre direkte beskatningsgrundlag for ejendomsskatterne.
Ophævelsen af reglerne om § 4-vurderinger skal således ses i lyset af, at de meget sjældent
havde betydning i praksis, efter at beregningen af tinglysningsafgiften ikke længere skete
på baggrund af ejendomsvurderingen.”
Henset til § 4-vurderingernes meget sjældne betydning i praksis, ses der ikke at have været
overvejelser om at genindføre reglerne ved indførelsen af ejendomsvurderingsloven eller
senere som led i udrulningen af det nye ejendomsvurderingssystem.