Fremsat den 2. oktober 2024 af skatteministeren (Rasmus Stoklund)
Tilhører sager:
Aktører:
AN16436
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20241/lovforslag/l31/20241_l31_som_fremsat.pdf
Fremsat den 2. oktober 2024 af skatteministeren (Rasmus Stoklund) Forslag til Lov om forsvarerbistand og aktindsigt i administrative straffesager på skatteområdet (skattestraffesagsloven) Kapitel 1 Forsvarerbeskikkelse § 1. En sigtet kan under told- og skatteforvaltningens be- handling af en sag om strafansvar for overtrædelse af told-, skatte- eller afgiftslovgivningen beskikkes en forsvarer, når retten efter sagens beskaffenhed, sigtedes person eller om- stændighederne i øvrigt anser det for ønskeligt. Stk. 2. Skatteministeren fastsætter regler om told- og skat- teforvaltningens vejledning af den sigtede, herunder om mu- ligheden for at anmode om beskikkelse af en forsvarer. § 2. En sigtets anmodning om beskikkelse af en forsva- rer rettes til told- og skatteforvaltningen, der indbringer spørgsmålet for retten. Told- og skatteforvaltningen kan, når omstændighederne taler for det, af egen drift anmode retten om, at den sigtede beskikkes en forsvarer. Stk. 2. En forsvarer beskikkes af retten på det sted, hvor den sigtede har hjemting her i landet, og ellers på det sted, hvor det findes hensigtsmæssigt. Retsplejelovens regler om beskikkelse af offentlige forsvarere og om udelukkelse af forsvarere finder tilsvarende anvendelse. Stk. 3. En beslutning, hvorefter en forsvarer skal beskik- kes, kan ikke kæres til højere ret. En beslutning, hvorved beskikkelse af en forsvarer nægtes, kan kæres til højere ret. § 3. Retsplejelovens regler om vederlæggelse af offentlige og valgte forsvarere finder tilsvarende anvendelse. Stk. 2. Forsvareren sender sin opgørelse om vederlag til told- og skatteforvaltningen, når sagen er afsluttet udenret- ligt af told- og skatteforvaltningen. § 4. Retten afgør tvister om en forsvarers og den sigtedes beføjelser. § 5. Den sigtede skal erstatte det offentlige udgifterne til sagens behandling i samme omfang, som en sigtet har pligt til at erstatte det offentlige sådanne udgifter efter retsplejelo- vens regler. Kapitel 2 Aktindsigt § 6. En forsvarer har adgang til at gøre sig bekendt med det materiale, som told- og skatteforvaltningen har tilveje- bragt til brug for den sag om strafansvar, som sigtelsen an- går. Forsvareren skal have udleveret kopi af materialet, i det omfang det uden ulempe kan kopieres. Forsvareren må ikke uden told- og skatteforvaltningens samtykke overlevere det modtagne materiale til sigtede eller andre. Told- og skatte- forvaltningen giver samtykke, hvis det findes ubetænkeligt. Stk. 2. Er det nødvendigt af hensyn til sagens opklaring, til tredjemand eller til en anden verserende straffesag, kan told- og skatteforvaltningen give en forsvarer pålæg om ikke at videregive de oplysninger, som forsvareren har modtaget fra told- og skatteforvaltningen. § 7. En sigtet uden forsvarer skal efter anmodning have adgang til at gøre sig bekendt med det materiale, som told- og skatteforvaltningen har tilvejebragt til brug for den sag om strafansvar, som sigtelsen angår. Told- og skatteforvalt- ningen kan dog afslå anmodningen af de grunde, der følger af § 6, stk. 2. Told- og skatteforvaltningen udleverer efter anmodning kopi af materialet til den sigtede, hvis det findes ubetænkeligt. Kapitel 3 Digital kommunikation § 8. Told- og skatteforvaltningen kan anvende digital kommunikation, herunder dokumenter, i forhold omfattet af kapitel 2. Stk. 2. En forsvarer og en sigtet, som er fritaget fra obliga- torisk tilslutning til Digital Post i medfør af lov om Digital Lovforslag nr. L 31 Folketinget 2024-25 Skattemin., j.nr. 2023-5799 AN016436 Post fra offentlige afsendere, er undtaget fra at modtage dokumenter m.v. efter stk. 1. Kapitel 4 Ikrafttræden § 9. Loven træder i kraft den 1. januar 2025. Stk. 2. Forsvarerbistandsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 827 af 25. august 2005, ophæves. Stk. 3. Regler fastsat i medfør af forsvarerbistandsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 827 af 25. august 2005, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af denne lovs § 1, stk. 2. Kapitel 5 Ændringer i anden lovgivning § 10. I skatteindberetningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 15 af 8. januar 2024, foretages følgende ændring: 1. § 63, stk. 2, ophæves. § 11. I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 12 af 8. januar 2024, som ændret ved § 9 i lov nr. 482 af 22. maj 2024, foretages følgende ændring: 1. § 88, stk. 2, ophæves. Kapitel 6 Territorialt gyldighedsområde § 12. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. 2 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lovforslagets hovedpunkter 2.1. Mulighed for forsvarerbeskikkelse 2.1.1.Gældende ret 2.1.2.Skatteministeriets overvejelser 2.1.3.Den foreslåede ordning 2.2. Aktindsigt, når den sigtede har en forsvarer 2.2.1.Gældende ret 2.2.2.Skatteministeriets overvejelser 2.2.3.Den foreslåede ordning 2.3. Aktindsigt, når den sigtede ikke har en forsvarer 2.3.1.Gældende ret 2.3.2.Skatteministeriets overvejelser 2.3.3.Den foreslåede ordning 2.4. Regler om vederlæggelse m.v. 2.4.1.Gældende ret 2.4.2.Skatteministeriets overvejelser 2.4.3.Den foreslåede ordning 3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige 3.1. Principper for digitaliseringsklar lovgivning 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. 5. Administrative konsekvenser for borgerne 6. Klimamæssige konsekvenser 7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser 8. Forholdet til EU-retten 9. Hørte myndigheder og organisationer m.v. 10.Sammenfattende skema 1. Indledning Med lovforslaget foreslås en ny hovedlov, lov om forsvarer- bistand og aktindsigt i administrative straffesager på skatte- området (skattestraffesagsloven), der skal afløse forsvarerbi- standsloven. Baggrunden for forsvarerbistandsloven var en debat om retssikkerhed i administrative skattestraffesager, som med- førte, at der blev nedsat et udvalg til at overveje bl.a. be- hovet for at give borgere adgang til sagkyndig bistand i ad- ministrative skattestraffesager. Udvalgets overvejelser blev givet i delbetænkning nr. 977 fra april 1983 om behandlin- gen af skattestraffesager, der afgøres administrativt (herefter betænkning 977/1983). Det følger af betænkningen, at ud- valgets forslag til regler om adgang til sagkyndig bistand i administrative skattestraffesager i vidt omfang var baseret på regler i retsplejeloven. Retssikkerhed for både borgere og virksomheder er et em- 3 ne, der stedse er aktuelt. Der har på denne baggrund været foretaget en gennemgang af forsvarerbistandslovens regler og dens anvendelse i praksis med det formål at se på mulig- hederne for at styrke borgere og virksomheders retsstilling under Skatteforvaltningens behandling af en administrativ straffesag. Med lovforslaget foreslås på baggrund af gennemgangen som nævnt en ny hovedlov, der skal afløse forsvarerbi- standsloven. Lovforslaget indeholder i vidt omfang en vide- reførelse af forsvarerbistandslovens regler, men de af lovens regler, der ikke bliver anvendt i praksis, udgår. Med det formål at styrke retssikkerheden for borgere og virksomhe- der indeholder lovforslaget en række ændringer i forhold til forsvarerbistandsloven: Det foreslås, at der også ved en overtrædelse af toldlovgiv- ningen vil kunne ske beskikkelse af en forsvarer. Den gene- relle undtagelse af toldlovgivningen i forsvarerbistandsloven videreføres således ikke. Det foreslås at indsætte en bestemmelse om aktindsigt for en sigtet, som ikke har en forsvarer. Retten til aktindsigt i administrative straffesager, der bliver behandlet af Skattefor- valtningen, bliver herved samlet i én lov, idet det samtidig foreslås at ophæve de bestemmelser, der fremgår af skatte- indberetningsloven og skattekontrolloven. Det foreslås, at der også vil kunne ske beskikkelse af en forsvarer, når den sigtede er en juridisk person. Lovforslaget indeholder som bilag 2 en paragrafnøgle, der illustrerer sammenhængen mellem forsvarerbistandsloven og lovforslagets regler. 2. Lovforslagets hovedpunkter 2.1. Mulighed for forsvarerbeskikkelse 2.1.1. Gældende ret Forsvarerbistandsloven fastsætter regler om en borgers mu- lighed for at få beskikket en forsvarer i en administrativ straffesag, der bliver behandlet af Skatteforvaltningen, og om forsvarerens adgang til aktindsigt i straffesagen. Grund- laget for udformningen af reglerne er retsplejelovens regler om forsvarerbistand under politiets efterforskning, jf. kapitel 4, afsnit 3.2, i betænkning 977/1983. Forsvarerbistandsloven blev senest ændret i 2005, jf. § 24 i lov nr. 428 af 6. juni 2005. Det fremgår af lovbemærknin- gerne til ændringsloven, at der med ændringerne primært var tale om en »redaktionel omskrivning« af lovens bestem- melser, jf. Folketingstidende 2004-05, 2. samling, tillæg A, side 4395 f. Desuden blev lovens anvendelsesområde udvi- det til at omfatte alle sager om straf for overtrædelse af skattelovgivningen, bortset fra toldlovgivningen. Formålet med ændringerne var at styrke borgernes retssikkerhed, jf. pkt. 2.4 i de almindelige bemærkninger til det fremsatte lovforslag, jf. Folketingstidende 2004-05, 2. samling, tillæg A, side 4388. Det følger af forsvarerbistandslovens § 1, at under Skatte- forvaltningens behandling af en sag om strafansvar for over- trædelse af skattelovgivningen, bortset fra toldlovgivningen, kan der beskikkes borgeren en forsvarer, når sagens beskaf- fenhed, borgerens person eller omstændighederne i øvrigt gør det ønskeligt, og borgeren ikke selv har skaffet sig bi- stand af en forsvarer. Med hensyn til undtagelsen af sager efter toldlovgivningen fremgår det af betænkning over forslag til lov om skatteyde- res adgang til forsvarerbistand under en administrativ skatte- straffesag, jf. Folketingstidende 1983-84, 1. samling, tillæg B, spalte 180ff., at størstedelen af sager om overtrædelse af toldloven »angår smugleri udført af turister, transportper- sonale m.fl. Sagerne er karakteriseret ved, at der foreligger forsæt til unddragelse af told og afgifter og afgøres ”på stedet” ved, at den rejsende m.fl. vedtager og betaler en bøde og told og afgifter.« På denne baggrund blev sager om overtrædelse af toldlovgivningen undtaget fra forsvarer- bistandsloven. Bestemmelsen i § 1 finder kun anvendelse for fysiske per- soner. Der kan desuden henvises til SKM2015.558.VLR, hvor landsretten stadfæstede byrettens afgørelse om, at der ikke efter forsvarerbistandsloven er grundlag for at beskikke en forsvarer for en juridisk person. Det er retten, som på grundlag af en konkret vurdering afgør, om sagens beskaffenhed, borgerens person eller om- stændighederne i øvrigt gør det ønskeligt, at borgeren bli- ver beskikket en forsvarer. Retningslinjerne for denne vur- dering er den lignende bestemmelse i retsplejelovens § 732, jf. Folketingstidende 1983-84, 1. samling, tillæg A, spalte 969. Det fremgår endvidere af det nævnte sted i Folketings- tidende, at der ved »sagens beskaffenhed« forstås faktiske komplikationer eller sagens retlige karakter. Ved »borgerens person« forstås især forhold knyttet til alder eller psykisk handicap. Ved »omstændighederne i øvrigt« forstås for ek- sempel, at der er opstået et særligt modsætningsforhold mel- lem den sigtede og myndigheden, jf. også forarbejderne til retsplejelovens § 732, jf. Folketingstidende 1977-78, tillæg B, spalte 1396ff. Det er ifølge forsvarerbistandslovens § 1 en forudsætning for beskikkelse af en forsvarer, at den pågældende borger ikke allerede har antaget en forsvarer. Dette har til formål at forhindre, at borgeren får beskikket en forsvarer i tillæg til den forsvarer, borgeren allerede har antaget, med det re- sultat, at borgeren herefter har to forsvarere. Bestemmelsen i § 1 er dog ikke til hinder for, at borgeren i sin anmodning til Skatteforvaltningen om forsvarerbeskikkelse kan tilken- degive, hvilken bestemt forsvarer borgeren ønsker beskik- ket. Det gælder også, selv om borgeren allerede har antaget den ønskede forsvarer. Et initiativ til en anmodning om forsvarerbeskikkelse kan 4 enten komme fra den borger, som den administrative straf- fesag vedrører, eller fra Skatteforvaltningen, jf. forsvarerbi- standslovens § 2, stk. 2, 1. pkt. Det er i begge tilfælde Skat- teforvaltningen, der er ansvarlig for at indbringe anmodnin- gen om forsvarerbeskikkelse for retten, jf. § 2, stk. 2, 2. pkt. Baggrunden for Skatteforvaltningens adgang til at kunne tage initiativ til at indgive en anmodning om forsvarerbe- skikkelse til retten er, at der kan være administrative straf- fesager, hvor Skatteforvaltningen har en interesse i, at den pågældende borger modtager sagkyndig bistand. Det vil være tilfældet i sager, hvor den sigtede borgers personlige forhold gør det vanskeligt at lade vedkommende vedtage et bødeforelæg på egen hånd, f.eks. fordi det vil kunne få ansættelsesretlige konsekvenser for den pågældende. For nærmere om Skatteforvaltningens mulighed for at initie- re en anmodning om forsvarerbeskikkelse henvises til afsnit A.C.3.3.3 i Den juridiske vejledning. Det følger af forsvarerbistandslovens § 2, stk. 1, 1. pkt., at en forsvarer beskikkes af retten på det sted, hvor borgeren har hjemting her i landet, og ellers på det sted, hvor det findes hensigtsmæssigt. Det sidste led af bestemmelsen, »på det sted, hvor det findes hensigtsmæssigt«, finder bl.a. an- vendelse, når den, som den administrative straffesag vedrø- rer, ikke har bopæl her i landet. Rettens beslutning om, at der skal beskikkes en borger en forsvarer, kan ikke påklages til højere ret. Derimod kan en beslutning om, at der ikke skal ske beskikkelse af en forsvarer, kæres til højere ret, jf. forsvarerbistandslovens § 2, stk. 3. Hvis retten har truffet beslutning om, at der ikke skal beskikkes en forsvarer, og borgeren ønsker at kære beslutningen, hjælper Skatteforvaltningen borgeren med at iværksætte kæremålet. Det følger af forsvarerbistandslovens § 2, stk. 1, 2. pkt., at retsplejelovens regler om beskikkelse af offentlige for- svarere og om udelukkelse af forsvarere finder tilsvarende anvendelse. Det indebærer bl.a., at hvis den borger, som den administrative straffesag vedrører, ønsker en bestemt person udpeget som forsvarer, skal dette som udgangspunkt imødekommes, jf. retsplejelovens § 733, stk. 3, 1. pkt., og § 735, stk. 2. Med hensyn til reglerne om udelukkelse af forsvarere indebærer det for eksempel, at en person ikke kan blive beskikket som forsvarer, hvis den pågældendes medvirken væsentligt vil forsinke behandlingen af sagen, jf. retsplejelovens § 735, stk. 3, nr. 2. 2.1.2. Skatteministeriets overvejelser Det er fundet mest hensigtsmæssigt grundlæggende at vi- dereføre forsvarerbistandslovens § 1 og dermed bevare en bestemmelse, som har tæt lighed med retsplejelovens § 732, stk. 1. Det indebærer bl.a., at det fortsat vil være retten, som træffer beslutningen, om der skal ske beskikkelse af en forsvarer til den sigtede. Det har været overvejet, om administrative straffesager om overtrædelse af toldlovgivningen fortsat skal være undtaget fra loven. Der henvises til pkt. 2.1.1 for nærmere om bag- grunden for undtagelsen efter gældende ret. Det er vurderingen, at en generel undtagelse af toldlovgiv- ningen ikke bør videreføres. Det skyldes, at der vil kunne være administrative straffesager, hvor der bliver udstedt et bødeforelæg i medfør af toldlovens § 80, stk. 1, og hvor der som i andre administrative straffesager om overtrædelse af den øvrige lovgivning på Skatteministeriets område vil kunne være omstændigheder, der taler for at beskikke en forsvarer til den, der er sigtet. Det forekommer på denne baggrund uhensigtsmæssigt med en generel afskæring af toldlovgivningen. Det er dog samtidig vurderingen, at der fortsat vil kunne være tilfælde af overtrædelse af toldlovgivningen, hvor kon- krete forhold ved overtrædelsen gør, at det ikke findes nød- vendigt at vejlede den sigtede om muligheden for at kunne få beskikket en forsvarer. Det vil især være tilfælde, der kan afsluttes administrativt hos Skatteforvaltningen med et bødeforelæg, og hvor faktum i sagen er enkelt, for eksempel manglende angivelse af likvide midler ved ind- og udrejse af landet. En afgrænsning af de tilfælde, hvor Skatteforvaltnin- gen vil kunne undlade at give vejledning om muligheden for at kunne få beskikket en forsvarer, vil som efter gældende ret kunne fastsættes i en bekendtgørelse. Som det fremgår af pkt. 2.1.1, er det efter gældende ret kun fysiske personer, der kan få beskikket en forsvarer i medfør af forsvarerbistandsloven. Det er vurderingen, at en adgang til at kunne få beskikket en forsvarer bør udvides, så den og- så gælder for juridiske personer. Der er ved denne vurdering lagt vægt på, at der også er retssikkerhedsmæssige hensyn at varetage for de involverede i en administrativ straffesag, der bliver behandlet af Skatteforvaltningen, hvor den sigtede er en juridisk person. Der er desuden lagt vægt på et ønske om at sikre, at lovforslagets regel om mulighed for forsvarerbe- skikkelse i vidt omfang svarer til retsplejeloven, idet det følger forudsætningsvis af TfK2005.598/3 og TfK2013.726, begge kendelser fra Vestre Landsret, at også en juridisk person kan få beskikket en forsvarer efter retsplejelovens § 732, stk. 1. Som følge af forslaget om at lade juridiske personer omfatte af reglerne i lovforslaget er begrebet »borgeren« i lovteksten derfor erstattet af »den sigtede«. Det vil som nævnt ovenfor fortsat være retten, der på grund- lag af en konkret vurdering skal træffe beslutningen, om den sigtede skal beskikkes en forsvarer. Når retten skal vurdere, om der skal ske beskikkelse, bør det ikke i sig selv tale imod at beskikke den sigtede en forsvarer, at lovovertrædel- sen ikke skønnes at medføre højere straf end bøde. Det skyldes, at Skatteforvaltningen har kompetence til at kunne afslutte en straffesag administrativt med et bødeforelæg, når betingelserne herfor er opfyldt. Skatteforvaltningen har i førstegangstilfælde af bl.a. forsætlig skatteunddragelse kom- petence til at kunne afslutte straffesagen, når unddragelsen 5 ikke udgør 500.000 kr. eller derover. I gentagelsestilfælde udgør beløbsgrænsen 250.000 kr. Henset til de to nævnte beløbsgrænser vurderes Skatteforvaltningen at have kompe- tence til at kunne behandle og eventuelt afslutte et betydeligt antal straffesager. Af hensyn til at sikre formålet med de foreslåede regler; at en sigtet i en administrativ straffesag, som bliver behandlet af Skatteforvaltningen, vil kunne få beskikket en forsvarer, bør der også i bødesager kunne ske beskikkelse. Det er vurderet mest hensigtsmæssigt at videreføre de hen- syn, der kan begrunde, at en sigtet får beskikket en forsva- rer: sagens beskaffenhed, sigtedes person eller omstændig- hederne i øvrigt. Det fremgår af kapitel 4, afsnit 2.5, i betænkning 977/1983, at der ved »sagens beskaffenhed« forstås faktiske komplika- tioner eller sagens retlige karakter. Det er ikke beskrevet nærmere, hvad der kan udgøre en sådan faktisk komplika- tion eller give sagen en sådan retlig karakter. Med hensyn til administrative straffesager, der bliver behandlet af Skat- teforvaltningen, vurderes det, at eksempelvis et relativt om- fangsrigt bilagsmateriale vil kunne være et faktisk forhold, der taler for, at en sigtet kan få beskikket en forsvarer. Et andet eksempel vil være, at den administrative straffesag har tilknytning til en anden verserende skattestraffesag hos Skatteforvaltningen. Det fremgår samme sted af betænkning 977/1983 om en sigtets person, at det især er forhold som følge af alder eller psykisk handicap, som taler for at beskikke en forsvarer. Der er ikke fundet anledning til at foreslå ændringer hertil, men det kan tilføjes, at begrebet bør blive fortolket bredt, så også eksempelvis et fysisk handicap, eller hvis den sigtede er socialt udsat, vil kunne tale for at beskikke en forsvarer. Om »omstændighederne i øvrigt« fremgår det af betænk- ning 977/1983, at det for eksempel kan være ønskeligt med en beskikket forsvarer, hvis der er eller opstår et særligt modsætningsforhold mellem den sigtede og Skatteforvalt- ningen. Der er ikke fundet anledning til at foreslå ændringer i denne henseende. Det er desuden vurderingen, at det er mest hensigtsmæssigt at bevare en opsamlingskategori, som sikrer, at også andet end sagens beskaffenhed og sigtedes person kan føre til, at der kan ske forsvarerbeskikkelse. Som eksempel kan nævnes, at en strafferetlig sanktion må forven- tes at få ansættelsesretlige konsekvenser for den sigtede. Sagens beskaffenhed, sigtedes person og omstændighederne i øvrigt udgør de samme omstændigheder, som følger af retsplejelovens § 732, stk. 1, og det er derfor forventningen, at retten, ud over hvad der følger af nærværende lovforslag, vil kunne inddrage praksis fra anvendelsen af retsplejelo- vens regel i sin vurdering af, om der er grundlag for at beskikke den sigtede en forsvarer. Det har været overvejet, om det samlede beløb i et bøde- forelæg skal kunne tale for at beskikke den sigtede en for- svarer i medfør af lovforslagets regler, når beløbet er over en given grænse. Det er vurderingen, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at opstille en generel regel af denne karak- ter. Det skyldes, at hvis omstændighederne i den pågælden- de administrative straffesag i øvrigt er helt ukomplicerede, herunder i relation til bevisbedømmelsen, vurderes der ikke at være et tilstrækkeligt grundlag for at skulle beskikke den sigtede en forsvarer i den administrative straffesag. Dette svarer til praksis, eksempelvis SKM2023.542.ØLR, hvor bødeforelægget lød på 170.000 kr., og hvor retten ikke på det foreliggende grundlag fandt, at der skulle ske beskikkel- se af en forsvarer. Et andet eksempel er SKM2024.74.ØLR, hvor bødeforelægget lød på 310.000 kr. Den tiltalte gjor- de til støtte for sin påstand om forsvarerbeskikkelse bl.a. gældende, at der var tale om en betydelig bødestraf. Lands- retten fandt, som sagen var oplyst, ikke grundlag for at beskikke en forsvarer. Endelig kan som eksempel næv- nes SKM2024.416.ØLR, hvor bødebeløbet udgjorde op til 430.000 kr. Efter det oplyste tiltrådte landsretten, at der efter sagens beskaffenhed og det i øvrigt oplyste ikke var grundlag for at beskikke en forsvarer, jf. herved tillige U 2023.4829 Ø, TfK2023.506 Ø og U 2024.1205 Ø. Det har desuden været overvejet, om en sigtet i en admini- strativ straffesag, hvor sanktionen er en ordensbøde, skal være afskåret fra at kunne få beskikket en forsvarer i med- før af lovforslagets regler. En ordensbøde er en betegnelse for bøder for lovovertrædelser af ordensforskrifter inden for told-, skatte- og afgiftslovgivningen, der er fastsat til be- stemte beløb og dermed ikke bliver udmålt ud fra en even- tuel unddragelse. I disse sager er lovovertrædelsen dermed i udgangspunktet let konstaterbar. Det er ikke fundet hen- sigtsmæssigt med en generel afskæring af muligheden for at få beskikket en forsvarer, men det er vurderingen, at der bør udvises betydelig tilbageholdenhed med at beskikke den sigtede en forsvarer i sager, der angår manglende opfyldelse af ordensforskrifter. Tilsvarende bør der udvises betydelig tilbageholdenhed med at beskikke den sigtede en forsvarer i sager, hvor straffen er en bøde af en fast størrelse. En bøde af en fast størrelse gives i sager om førstegangsunddragel- se af skatter og afgifter, hvor unddragelsen ikke overstiger 40.000 kr. Det fremgår af forsvarerbistandslovens § 1, at det er en forudsætning, for at en sigtet kan få beskikket en forsvarer, at den sigtede »ikke selv har skaffet sig bistand af en for- svarer.« Det er vurderingen, at formuleringen kan føre til tvivl, om det herved er udelukket, at den forsvarer, som den sigtede oprindelig selv har antaget, efterfølgende kan blive beskikket af retten. Det er på den baggrund fundet mest hensigtsmæssigt, at det citerede udgår. Der er imidlertid ikke tilsigtet nogen indholdsmæssig ændring i forhold til gældende ret. Den sigtede bør dermed fortsat have mulighed for at kunne få beskikket den forsvarer, som sigtede selv har antaget. Der bør dog ikke kunne ske beskikkelse af en forsvarer med det resultat, at den sigtede herefter vil have to forsvarere. Som det fremgår af lovforslagets pkt. 2.1.1, kan initiativet til at indgive en anmodning til retten om forsvarerbistand 6 efter gældende ret komme fra såvel den, der er sigtet i den administrative straffesag, som fra Skatteforvaltningen. Det er vurderingen, at denne ordning bør blive videreført. Det findes dog hensigtsmæssigt at lave en mindre justering af lovteksten, som tydeliggør, at det som hovedregel skal være op til den sigtede at beslutte, hvorvidt der skal indgives en anmodning til retten om beskikkelse af en forsvarer. Et initiativ fra Skatteforvaltningen om at indgive en anmodning til retten om forsvarerbeskikkelse til den sigtede bør derfor være tydeligt begrænset til tilfælde, hvor omstændighederne taler for det. Det er vurderet mest hensigtsmæssigt at videreføre forsva- rerbistandslovens § 2, stk. 1, om valg af det sted, hvor en anmodning om forsvarerbeskikkelse skal indgives. Det er desuden fundet mest hensigtsmæssigt at videreføre forsvarerbistandslovens § 2, stk. 3. Det bør således kun være, når retten beslutter ikke at beskikke en forsvarer, at beslutningen kan kæres til højere ret. Har retten besluttet at beskikke en forsvarer, bør beslutningen ikke kunne kæres. 2.1.3. Den foreslåede ordning Det foreslås, at en sigtet under Skatteforvaltningens behand- ling af en sag om strafansvar for overtrædelse af told-, skatte- eller afgiftslovgivningen vil kunne beskikkes en for- svarer, når retten efter sagens beskaffenhed, sigtedes person eller omstændighederne i øvrigt anser det for ønskeligt. Formålet med forslaget er af hensyn til retssikkerheden grundlæggende at videreføre forsvarerbistandslovens § 1 om mulighed for forsvarerbeskikkelse i administrative straffesa- ger, der bliver behandlet af Skatteforvaltningen. Det vil være retten, som vil skulle træffe beslutning om, hvorvidt det efter sagens beskaffenhed, sigtedes person eller omstændighederne i øvrigt anses for ønskeligt, at den sigte- de bliver beskikket en forsvarer under Skatteforvaltningens behandling af den administrative straffesag. Det vil bero på en konkret vurdering af omstændighederne i hver enkelt sag, om der vil være grundlag for at beskikke en forsvarer. Det forudsættes med forslaget, at det ikke i sig selv vil tale imod at beskikke den sigtede en forsvarer, at en lovovertræ- delse ikke skønnes at vil medføre højere straf end bøde. Det vil være en forudsætning for forsvarerbeskikkelse, at den sigtede ikke selv har antaget sig bistand af en forsva- rer. Hvis det er tilfældet, vil der ikke kunne ske beskikkelse af en forsvarer med det resultat, at den sigtede vil have to forsvarere. Det anførte vil dog ikke være til hinder for, at den sigtede i overensstemmelse med retsplejelovens regler vil kunne anmode om, at en allerede antaget forsvarer bliver beskikket af retten i den administrative straffesag. Det foreslås desuden, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte regler om Skatteforvaltningens vejledning af den sigtede, herunder om muligheden for at anmode om beskik- kelse af en forsvarer. Bemyndigelsen vil blive udmøntet ved en bekendtgørelse og vil bl.a. indeholde regler om formkrav til Skatteforvaltningens vejledning om muligheden for at anmode om beskikkelse af en forsvarer. Bekendtgørelsen forventes desuden at fastsætte regler om, hvilke oplysninger vejledningen til den sigtede som minimum vil skulle inde- holde. Bekendtgørelsen vil desuden kunne indeholde regler om en sigtets adgang til aktindsigt efter lovforslagets § 7, for det tilfælde at den sigtede ikke får beskikket en forsva- rer. Bekendtgørelsen vil herudover kunne indeholde regler om, hvornår Skatteforvaltningen efter en konkret vurdering vil kunne undlade at give vejledning. Det vil f.eks. kunne være i en sag om overtrædelse af toldlovgivningen, hvor faktum i sagen er enkelt, for eksempel manglende angivelse af likvi- de midler ved ind- og udrejse af landet. Formålet med forslaget er at sikre, at den, der bliver sigtet i en sag om overtrædelse af told-, skatte- eller afgiftslov- givningen, som bliver behandlet af Skatteforvaltningen, vil modtage vejledning af Skatteforvaltningen om muligheden for at få beskikket en forsvarer til at yde bistand i den administrative straffesag. Det foreslås, at en sigtets anmodning om beskikkelse af en forsvarer vil skulle rettes til Skatteforvaltningen, der ind- bringer spørgsmålet for retten. Formålet med forslaget er at undtage den sigtede fra den byrde, der vil være forbundet med at indbringe anmodnin- gen om beskikkelse for retten. Forslaget vil medføre, at hvis den sigtede ønsker at få beskikket en forsvarer, vil den sigtede skulle tilkendegive dette over for Skatteforvaltnin- gen. Det vil herefter være Skatteforvaltningen, som vil være ansvarlig for at sikre, at anmodningen vil blive indgivet for retten med henblik på rettens beslutning, om der vil skulle ske beskikkelse. Det foreslås desuden, at Skatteforvaltningen af egen drift, når omstændighederne taler for det, vil kunne anmode retten om, at den sigtede vil få beskikket en forsvarer. Formålet med forslaget er at give Skatteforvaltningen mu- lighed for at indgive en anmodning til retten om at beskikke den sigtede en forsvarer, uagtet at den sigtede selv ikke har anmodet eller tilkendegivet et ønske om forsvarerbeskikkel- se. Det vil for eksempel kunne være relevant, hvis der efter Skatteforvaltningens vurdering er omstændigheder ved sig- tedes person, som gør det ønskeligt, at den sigtede modtager bistand fra en forsvarer. Det vil ifølge forslaget være en forudsætning, for at Skat- teforvaltningen vil kunne tage initiativ til at indgive en anmodning til retten uden den sigtedes forudgående tilken- degivelse, at omstændighederne taler for det. Det er herved hensigten, at Skatteforvaltningen kun vil skulle benytte den foreslåede bestemmelse i særlige tilfælde, hvor der efter en konkret vurdering er fundet særlig anledning til det. Uanset, om en anmodning til retten om forsvarerbeskikkelse 7 er indgivet på baggrund af den sigtedes ønske eller på Skat- teforvaltningens initiativ, vil det være Skatteforvaltningen, som vil være ansvarlig for at indgive anmodningen til retten. Det foreslås, at en forsvarer vil skulle beskikkes af retten på det sted, hvor den sigtede har hjemting her i landet, og ellers på det sted, hvor det findes hensigtsmæssigt. Forslaget vil medføre, at det som udgangspunkt vil være retten i den retskreds, hvor den sigtede har bopæl, som vil skulle behandle en anmodning om forsvarerbeskikkel- se. Hvis den sigtede ikke har hjemting her i landet, eller hvis der for eksempel ikke er oplysninger om, hvor sigtede har bopæl, vil det være retten på det sted, hvor det efter Skatte- forvaltningens vurdering findes hensigtsmæssigt at indgive anmodningen om forsvarerbeskikkelse. Det foreslås, at retsplejelovens regler om beskikkelse af of- fentlige forsvarere og om udelukkelse af forsvarere vil finde tilsvarende anvendelse i sager omfattet af lovforslaget. Forslaget vil medføre, at hvis andet ikke fremgår af dette lovforslag, vil det være retsplejelovens regler, som vil finde anvendelse. Det vil bl.a. medføre, at retsplejelovens § 730, stk. 3, vil finde anvendelse, hvorefter retten på ethvert tids- punkt under sagen ved kendelse kan afvise en valgt forsva- rer, hvis betingelserne efter retsplejelovens § 735, stk. 3, for at nægte at beskikke den pågældende foreligger. Det foreslås, at hvis retten træffer beslutning om at beskikke en sigtet en forsvarer, vil beslutningen ikke kunne kæres til højere ret. Hvis retten derimod træffer beslutning om at nægte beskikkelse af en forsvarer, vil beslutningen kunne kæres til højere ret. Forslaget angår selve det spørgsmål, om der vil skulle ske beskikkelse af en forsvarer. Hvis spørgsmålet derimod for eksempel angår, om der vil kunne ske beskikkelse af en bestemt forsvarer efter den sigtedes ønske, vil dette skulle afgøres efter retsplejelovens regler, jf. ovenfor. Har den sig- tede ønsket en bestemt forsvarer, og er ønsket ikke imøde- kommet af retten, vil spørgsmålet om muligheden for appel tilsvarende skulle afgøres efter retsplejelovens regler. Hvis en sigtet har fået beskikket en forsvarer under Skatte- forvaltningens behandling af den administrative straffesag, vil forsvareren bevare sin status som beskikket efter retsple- jelovens regler, hvis straffesagen bliver sendt til politiet af Skatteforvaltningen med henblik på videre behandling. 2.2. Aktindsigt, når den sigtede har en forsvarer 2.2.1. Gældende ret Det følger af forsvarerbistandslovens § 3, stk. 1, 1. pkt., at en forsvarer har adgang til at gøre sig bekendt med det materiale, Skatteforvaltningen har tilvejebragt til brug for behandlingen af spørgsmålet om strafansvar. Bestemmelsen finder anvendelse, når en straffesag bliver behandlet admi- nistrativt af Skatteforvaltningen, uanset om forsvareren er beskikket eller ej. Hvis Skatteforvaltningen sender en administrativ straffesag til politiet, er det retsplejeloven og ikke forsvarerbistandslo- ven, som regulerer en forsvarers adgang til aktindsigt i den pågældende sags materiale. Har en borger fået beskikket en forsvarer under Skatteforvaltningens behandling af den administrative straffesag, bevarer forsvareren denne status som beskikket efter retsplejelovens regler, hvis den admini- strative straffesag senere bliver sendt til politiet. Det materiale, som foreligger hos Skatteforvaltningen, og som i en administrativ straffesag anses for »tilvejebragt til brug for behandlingen af spørgsmålet om strafansvar«, er for det første materiale, som er oprettet forud for den ad- ministrative straffesag og efterfølgende tilvejebragt til brug for straffesagen. Det kan for eksempel være kontoudtog, regnskabsmateriale, en TastSelv-kvittering, en årsopgørelse og korrespondance mellem den pågældende borger og Skat- teforvaltningen. For det andet er det materiale, som bliver oprettet som følge af den administrative straffesag. Det kan for eksempel være en forklaringsrapport, et telefonnotat og et bødeforelæg. Herudover har forsvareren adgang til at få aktindsigt i materiale, som ikke kan afvises at være af betyd- ning for den administrative straffesag, jf. bl.a. Højesterets kendelse i U 2021.1278 H, som indeholder henvisninger til øvrig praksis fra Højesteret. Det fremgår af kendelsen, at en forsvarer har adgang til aktindsigt i alt materiale, som ikke kan udelukkes at være af betydning for den pågældende sag, hvad enten materialet har betydning for skyldsspørgsmålet eller strafudmålingen. Aktindsigt forudsætter dog, at forsva- reren angiver et nærmere formål med anmodningen. Der kan være materiale i en administrativ straffesag, som forsvareren i den pågældende sag ikke har adgang til. Det er bl.a. materiale, som indeholder Skatteforvaltningens pro- cesovervejelser i den konkrete sag, og materiale i form af interne fremstillinger af den administrative straffesag, der er udarbejdet af Skatteforvaltningen af hensyn til arbejdstilret- telæggelsen for de medarbejdere, der behandler den pågæl- dende sag. Det følger af forsvarerbistandslovens § 3, stk. 2, at hvis hen- synet til sagens opklaring eller tredjemand undtagelsesvis gør det påkrævet, kan reglerne i stk. 1, 1. pkt., fraviges, eller Skatteforvaltningen kan give forsvareren pålæg om ikke at videregive oplysninger, som forsvareren har modtaget fra Skatteforvaltningen. Kriteriet »undtagelsesvis gør det påkrævet« er baseret på den tidligere § 745, stk. 4, i retsplejeloven, jf. hertil lov- bekendtgørelse nr. 777 af 16. september 2002 om rettens pleje. Det er med formuleringen forudsat, at der bør udvi- ses betydelig tilbageholdenhed med at anvende undtagelses- muligheden, jf. Folketingstidende 1977-78, tillæg A, spalte 2387. At reglerne i stk. 1, 1. pkt., kan fraviges, indebærer, at 8 en forsvarer ikke får adgang til at gøre sig bekendt med det materiale, som Skatteforvaltningen har tilvejebragt til brug for behandlingen af spørgsmålet om strafansvar. For- svareren bliver dermed end ikke bekendt med materialets eksistens. Denne mulighed for at fravige reglerne i stk. 1, 1. pkt., bliver ikke anvendt af Skatteforvaltningen i prak- sis. Hvis det i en administrativ straffesag er aktuelt for Skat- teforvaltningen at overveje, om eksistensen af materiale må komme til forsvarerens kundskab, bliver sagen som følge heraf sendt til politiet med henblik på videre behandling. Som det fremgår ovenfor, kan Skatteforvaltningen i medfør af forsvarerbistandslovens § 3, stk. 2, som et alternativ til at fravige reglerne i stk. 1, 1. pkt., give en forsvarer et pålæg om ikke at videregive oplysninger, som forsvareren har modtaget fra Skatteforvaltningen. Et pålæg er en mindre indgribende foranstaltning end helt at fravige forsvarerens adgang til at gøre sig bekendt med materialet. Det almindeli- ge proportionalitetsprincip indebærer, at pålægget skal være begrænset til alene at omfatte, hvad der er nødvendigt. Pro- portionalitetsprincippet indebærer desuden, at den tidsmæs- sige udstrækning af pålægget skal være begrænset til det nødvendige. En forsvarer skal have udleveret en kopi af materialet i den administrative straffesag, i det omfang det uden ulempe kan mangfoldiggøres, jf. forsvarerbistandslovens § 3, stk. 1, 2. pkt. Det beror på en ressourceafvejning, herunder Skatteforvalt- ningens forventede tidsforbrug, om kopi af materialet »uden ulempe« kan fremstilles. Eftersom materialet typisk forelig- ger i digitalt format hos Skatteforvaltningen, ses det i prak- sis sjældent at være forbundet med ulempe at lave en kopi, der kan blive sendt til forsvareren i den administrative straf- fesag. Det følger af forsvarerbistandslovens § 3, stk. 1, 3. pkt., at en forsvarer ikke uden Skatteforvaltningens samtykke må overlevere det modtagne materiale til den, som sagen vedrører, eller til andre. Bestemmelsen angår en egentlig overlevering af materialet, hvorved den, som sagen vedrører, eller andre får det i sin besiddelse og mulighed for at råde over det. Der er derimod som udgangspunkt ikke noget til hinder for, at forsvareren orienterer den, som sagen vedrører, eller andre om indholdet af materialet. Forsvareren kan også fremvise materialet for den, sagen vedrører, eller andre, så længe forsvareren er til stede. 2.2.2. Skatteministeriets overvejelser En forsvarers adgang til aktindsigt i den pågældende admi- nistrative straffesag findes at være en central beføjelse for forsvareren og er derfor med visse justeringer foreslået vide- reført. Justeringerne er foretaget dels med afsæt i retsplejelo- vens § 729 a, stk. 3 og 4, af hensyn til ønsket om at bevare en tæt lighed med retsplejelovens regler, dels på baggrund af Skatteforvaltningens erfaringer med den gældende regel i forsvarerbistandsloven. Der forekommer efter ordlyden af retsplejelovens § 729 a, stk. 3, 1. pkt., og forsvarerbistandslovens § 3, stk. 1, 1. pkt., at være en forskel på, hvilket materiale en forsvarer kan få aktindsigt i. Efter retsplejelovens regel er det materiale, som er »tilvejebragt til brug for den sag, som sigtelsen angår«, mens det efter forsvarerbistandsloven er materiale, som er »tilvejebragt til brug for behandlingen af spørgsmålet om strafansvar«. Det har været overvejet, om lovforslaget på dette punkt skal være enslydende med retsplejelovens regel. Det er imidlertid vurderingen, at en tilpasning til retsplejelovens regel ikke i praksis vil medføre nogen ændring af, hvilket materiale en forsvarer kan få adgang til i en administrativ straffesag, der bliver behandlet af Skatteforvaltningen. Der er ved vurderin- gen lagt vægt på retspraksis, bl.a. Højesterets kendelse i U 2021.1278 H. Det fremgår af kendelsen, at efter forarbejder- ne til retsplejelovens § 729 a, stk. 3, 1. pkt., sammenholdt med EMRK’s artikel 6 omfatter en forsvarers adgang til akt- indsigt alt materiale, som er af betydning for sagen, uanset om det er tilvejebragt til brug for den pågældende sag. Det fremgår endvidere af kendelsen, at det følger af retspraksis, bl.a. U.2016.183 H, at en forsvarer har adgang til aktindsigt i alt materiale, som ikke kan udelukkes at være af betydning for den pågældende sag, hvad enten materialet har betyd- ning for skyldsspørgsmålet eller strafudmålingen. Aktindsigt forudsætter dog, at forsvareren angiver et nærmere formål med anmodningen. Der kan også henvises til Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet: Forsvarerens adgang til aktindsigt efter retsplejelovens § 729 a, stk. 3, og § 729 a, stk. 4 (cirkulære nr. 9598 af 3. juli 2019), som beskriver, hvordan § 729 a, stk. 3, bliver administreret. Der henvises særligt til Rigsadvokatmeddelel- sens pkt. 2.1.2., hvor det på baggrund af Højesterets praksis fremgår, at »… forsvarerens adgang til aktindsigt [omfatter] alt materiale, som er af betydning for sagen, uanset om det er tilvejebragt til brug for den pågældende sag.« Som det fremgår af lovforslagets pkt. 2.2.1, bliver reglen i forsvarerbistandsloven om aktindsigt i Skatteforvaltnin- gens materiale administreret på samme måde som beskrevet ovenfor om § 729 a. Det er på denne baggrund den sammen- fattende vurdering, at en udformning af lovforslagets regel, så den svarer til retsplejelovens § 729 a, stk. 3, 1. pkt., ikke i praksis vil medføre en indskrænkning eller begrænsning af en forsvarers aktindsigt. En forsvarers adgang til materiale i en administrativ straf- fesag vil herefter for det første omfatte materiale, som er oprettet forud for den administrative straffesag og efterføl- gende tilvejebragt til brug for straffesagen. Det er typisk materiale, som den sigtede selv allerede er i besiddelse af eller har adgang til via Skatteforvaltningens digitale selvbe- tjeningsløsning. Det er for eksempel regnskabsmateriale og en TastSelv-kvittering eller en årsopgørelse. For det andet vil en forsvarers adgang omfatte materiale, som er oprettet eller tilvejebragt til brug for den administra- 9 tive straffesag. Det er for eksempel forklaringsrapporten fra mødet med den sigtede og telefonnotater. Endelig vil adgangen omfatte øvrigt materiale, uanset om det er tilvejebragt til brug for den sag om strafansvar, som sigtelsen angår, når det ikke kan udelukkes at være af betyd- ning for enten skyldsspørgsmålet eller strafudmålingen i den administrative straffesag. Ved »den sag« forstås, at indholdet af en sag skal fastlæg- ges med udgangspunkt i det bestemte spørgsmål, problem, anliggende eller tema sagen vedrører. Den måde, der sker registrering af en sag, er ikke i sig selv afgørende for, hvilke dokumenter der kan anses for at høre til en bestemt sag. Det vil dermed ikke være afgørende, om materiale, som ikke kan udelukkes at være af betydning i en administrativ straffesag, er journaliseret på en anden sag i Skatteforvaltningens jour- nalsystem. Der vil fortsat kunne være materiale i en administrativ straf- fesag, som ikke er omfattet af den pågældende forsvarers aktindsigt. Det gælder bl.a. materiale, som indeholder Skat- teforvaltningens interne overvejelser vedrørende spørgsmå- let om tiltalerejsning eller om henlæggelse. Materiale hos Skatteforvaltningen, der udelukkende indehol- der generelle beskrivelser af eksempelvis tendenser inden for skattesvig og risikoanalyser eller instruktioner for frem- gangsmåden i Skatteforvaltningens kontrolarbejde, vil ikke være omfattet af en forsvarers aktindsigt, når det kan ude- lukkes, at det har betydning for enten skyldsspørgsmål el- ler strafudmålingen i den pågældende administrative straf- fesag. At det ikke er omfattet af forsvarerens aktindsigt, skyldes, at sådant materiale ikke kan anses for tilvejebragt til brug for den pågældende administrative straffesag. Det findes også at være tilfældet, uanset om en administrativ skattestraffesag for eksempel angår skattesvig, og baggrun- den for den forudgående skattekontrol er en risikoanalyse af skattesvigsområdet. Materiale, som foreligger som udkast, eller som på anden vis ikke er i endelig form, vil som udgangspunkt ligeledes fortsat være undtaget fra en forsvarers adgang til materiale hos Skatteforvaltningen. Skatteforvaltningen bør dog med hensyn til denne type materiale sikre en administration i overensstemmelse med pkt. 3.1 i Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet: Forsvarerens adgang til aktindsigt efter retsplejelo- vens § 729 a, stk. 3, og § 729 a, stk. 4, (cirkulære nr. 9598 af 3. juli 2019). Herved vil Skatteforvaltningen i almindelighed skulle imødekomme en begæring fra forsvareren om at få tilsendt en genpart af rapporter og kopi af andre bilag, der er tilvejebragt til brug for sagen, efterhånden som de bliver udfærdiget eller tilvejebragt. Det følger af retsplejelovens § 729 a, stk. 4, 1. pkt., at hvis det er nødvendigt af hensyn til fremmede magter, til statens sikkerhed, til sagens opklaring, til tredjemand, herunder til et vidnes sikkerhed, eller til efterforskningen af en anden verserende sag om en lovovertrædelse, som efter loven kan straffes med fængsel i 6 år eller derover, eller som udgør en forsætlig overtrædelse af straffelovens kapitler 12 eller 13, kan politiet give forsvareren pålæg om ikke at videregive de oplysninger, som forsvareren har modtaget fra politiet. Det har med afsæt i § 729 a, stk. 4, 1. pkt., været overvejet, om det vil være relevant for Skatteforvaltningen at kunne give et forsvarerpålæg under de samme eller nogle af de samme omstændigheder. Som det fremgår af lovforslagets pkt. 2.2.1, kan Skatteforvaltningen efter gældende ret give et forsvarerpålæg, hvis hensynet til sagens opklaring eller tredjemand undtagelsesvis gør det påkrævet. Det er vurderingen, at hvis det i en administrativ straffesag måtte blive vurderet nødvendigt at give et forsvarerpålæg af hensyn til fremmede magter, til statens sikkerhed eller til et vidnes sikkerhed, skal den administrative straffesag sendes til politiet med henblik på videre behandling. Det er derfor ikke fundet relevant at overføre de nævnte hensyn til lovforslaget. Eftersom Skatteforvaltningen ikke udfører efterforskning, er hensynet hertil heller ikke fundet relevant at overføre. Det er samtidig vurderingen, at der fortsat vil kunne være administrative straffesager, hvor hensynet til sagens opkla- ring eller til tredjemand vil kunne gøre det nødvendigt at anvende et forsvarerpålæg. Disse hensyn er derfor foreslået videreført. Som et eksempel kan der i nogle administrative straffesager indgå materiale i form af personlige oplysnin- ger om en tredjemand, hvor det derfor vil være relevant at anvende et forsvarerpålæg. Det kan især være aktuelt, hvis der rettes et strafansvar mod en rådgiver, som ikke havde partsstatus i den for straffesagen forudgående kontrolsag. Ud over hensynet til sagens opklaring eller til tredjemand har det været overvejet, om øvrige hensyn kan være relevan- te for Skatteforvaltningen. Det er vurderingen, at det i visse sager vil kunne være relevant at give et forsvarerpålæg af hensyn til en anden verserende straffesag. Det skyldes, at der vil kunne være straffesager, hvor de sigtede i de respek- tive sager indbyrdes har en sådan relation, at oplysninger fra den ene straffesag vil kunne få betydning for opklaringen af den anden, hvis den sigtede i den sidstnævnte straffesag bliver bekendt med oplysningerne. Det vil for det første kunne være aktuelt, hvor to eller flere straffesager verserer hos Skatteforvaltningen. Det vil for det andet kunne være aktuelt, hvor en eller flere straffesager verserer hos Skatteforvaltningen, mens en eller flere tilknyt- tede eller tæt relaterede straffesager er oversendt til politi- et til videre behandling. Et eksempel på det sidstnævnte tilfælde vil være, at en sigtet anses for at være involveret i flere forskellige straffesager, og at straffesagen mod den pågældende har en karakter, som gør, at Skatteforvaltningen ikke har kompetence til at afslutte den administrativt. Hvis Skatteforvaltningen derimod har kompetence til at kunne afslutte (nogle af) de øvrige straffesager administrativt, bør Skatteforvaltningen have mulighed for at kunne give et på- 10 læg, som forhindrer, at den sigtede i sagen hos politiet får kendskab til oplysningerne. Kriteriet for at give et forsvarerpålæg efter forsvarerbi- standsloven er, at hensynet »undtagelsesvis gør det påkræ- vet«, mens det efter retsplejelovens § 729 a, stk. 4, er, at hensynet skal være »nødvendigt«. Kriteriet »undtagelsesvis gør det påkrævet« blev tidligere også anvendt i retsplejeloven, jf. § 745, stk. 4, i lovbekendt- gørelse nr. 777 af 16. september 2002 om rettens pleje, men det blev ændret til »nødvendigt« ved lov nr. 436 af 10. juni 2003. I lovbemærkningerne hertil fremgår det, at anvendelsesområdet for at meddele en forsvarer et pålæg udvides med den ændrede formulering, idet »undtagelsesvis gør det påkrævet« har et mere snævert anvendelsesområde, jf. Folketingstidende 2002-03, tillæg A, side 6730. Det er vurderingen, at kriteriet for at anvende et forsvarerpå- læg bør være det samme i lovforslaget som efter retsplejelo- ven, det vil sige, når det er »nødvendigt«. Det skyldes bl.a., at det forekommer uhensigtsmæssigt med en mere snæver mulighed for Skatteforvaltningen for at kunne anvende et forsvarerpålæg, end hvis den administrative straffesag bliver sendt til politiet, der i givet fald skal behandle det samme spørgsmål i medfør af retsplejeloven. Uanset denne udvidel- se for administrative straffesager, der bliver behandlet af Skatteforvaltningen, forudsættes det, at Skatteforvaltningen udviser betydelig tilbageholdenhed med at anvende forsva- rerpålæg. Det er desuden vurderingen, at det kun i begrænset omfang vil være relevant at anvende et forsvarerpålæg, da den sigte- de typisk allerede har kendskab og adgang til det materiale i den administrative straffesag, der er oprettet forud for straf- fesagen, for eksempel regnskabsmateriale og den forudgåen- de afgørelse inklusive eventuelle bilag i en kontrolsag. Som det fremgår af betænkning nr. 622 fra 1971 om efterforskning i straffesager m.v. (herefter betænkning 622/2971), kan der hos nogle forsvarere være et ønske om ikke at modtage eller få adgang til materiale, som ikke straks kan blive videregivet til den sigtede eller andre. Det er på denne baggrund vurderingen, at en forsvarer også efter reglerne i dette lovforslag skal have mulighed for at undgå at få kendskab til materiale, som forsvareren ikke efterføl- gende må orientere om eller på anden måde dele med den sigtede eller andre. Der bør derfor sikres en ordning hos Skatteforvaltningen, som indebærer, at forsvareren forud for adgangen til materialet bliver orienteret om, at det er under- lagt et forsvarerpålæg, og at forsvareren herved får mulighed for at afvise at få aktindsigt i materialet. Det har været overvejet, om Skatteforvaltningen fortsat skal kunne fravige en forsvarers adgang til aktindsigt i materiale hos Skatteforvaltningen, det vil sige, at forsvareren end ikke bliver bekendt med, at der hos Skatteforvaltningen er mate- riale, som er tilvejebragt til brug for behandlingen af den administrative straffesag. Det er vurderingen, at en regel af denne karakter ikke bør blive videreført. Det skyldes, at reg- len ikke i praksis bliver anvendt af Skatteforvaltningen, da administrative straffesager, som måtte indeholde materiale, som end ikke forsvareren vurderes at må blive bekendt med, bliver sendt til politiet med henblik på videre behandling. Både forsvarerbistandslovens § 3, stk. 1, 2. pkt., og retsple- jelovens § 729 a, stk. 3, 2. pkt., fastsætter, at en forsvarer skal have udleveret en kopi af det materiale, der er omfat- tet af forsvarerens adgang til aktindsigt, i det omfang det uden ulempe kan henholdsvis »mangfoldiggøres« og »ko- pieres«. Forsvarerbistandslovens regel vurderes kun at have en begrænset selvstændig betydning i praksis, da håndtering af materiale hos Skatteforvaltningen, herunder materiale af relevans for lovforslaget, som altovervejende hovedregel i dag sker digitalt. Det digitale format indebærer, at det ikke i udgangspunktet kan anses for at være forbundet med ulempe at lave en kopi til forsvareren. Det er dog fundet mest hensigtsmæssigt med en regel, der svarer til retsplejelovens § 729 a, stk. 3, 2. pkt., om udleve- ring af kopi til en forsvarer. Det skyldes for det første, at det også på dette punkt er fundet mest hensigtsmæssigt at bevare en tæt lighed med retsplejeloven. For det andet kan det ikke udelukkes, at der vil kunne opstå sager, hvor det vil blive relevant at overveje, om udlevering af en kopi af aktindsigtsmaterialet står i rimeligt mål med ulempen ved at fremstille kopien. Der henvises til lovforslagets pkt. 2.4.2 om tilfælde, hvor en forsvarer eller en sigtet uden forsvarer er fritaget fra Digital Post i medfør af lov om Digital Post fra offentlige afsendere, og den pågældende derfor vil kunne få udleveret en kopi i fysisk format. Desuden fastsætter både forsvarerbistandslovens § 3, stk. 1, 3. pkt., og retsplejelovens § 729 a, stk. 3, 3. pkt., at en for- svarer ikke uden samtykke fra henholdsvis Skatteforvaltnin- gen og politiet må overlevere det materiale, forsvareren har modtaget fra myndigheden, til den sigtede eller andre. Be- stemmelsen i retsplejeloven fastsætter desuden i stk. 3, 4. pkt., at politiet giver samtykke, hvis det findes ubetænkeligt. Det er vurderingen, at en forsvarers overlevering af mate- riale til den sigtede eller andre fortsat bør forudsætte, at forsvareren forinden har fået samtykke fra Skatteforvaltnin- gen. Den sigtede eller andre må dermed ikke modtage mate- rialet eller kopi heraf i sin besiddelse, overlades alene med det eller i øvrigt kunne råde selvstændigt over det, med- mindre der er givet samtykke fra Skatteforvaltningen. Det anførte er dermed ikke til hinder for, at den sigtede under forsvarerens fysiske tilstedeværelse selv kan gennemgå ma- terialet, eller at forsvareren orienterer den sigtede om ind- holdet, medmindre forsvareren har fået et pålæg, jf. om dette ovenfor. 2.2.3. Den foreslåede ordning Det foreslås, at en forsvarer vil skulle have adgang til at gøre sig bekendt med det materiale, som Skatteforvaltningen 11 har tilvejebragt til brug for den sag om strafansvar, som sigtelsen angår. Formålet med forslaget er at fastsatte en ret for en forsvarer til at kunne få aktindsigt i materiale i den administrative straffesag hos Skatteforvaltningen, hvor forsvareren vil skul- le yde den sigtede bistand. Forslaget vil både gælde for en beskikket forsvarer og for en forsvarer, som den sigtede selv har antaget. En forsvarers aktindsigt i den administrative straffesag vil for det første omfatte materiale, der er tilvejebragt fra en forudgående sag hos Skatteforvaltningen, for eksempel en sag oprettet på grundlag af en told-, skatte- eller afgiftskon- trol, og som indgår i den administrative straffesag. Retten til aktindsigt vil for det andet omfatte materiale, som er tilveje- bragt efter oprettelsen af den administrative straffesag. Ret- ten til aktindsigt vil herudover omfatte alt øvrigt materiale, når det ikke kan udelukkes at være af betydning for den ad- ministrative straffesag, enten med hensyn til skyldsspørgs- målet eller strafudmålingen. Ifølge forslaget vil materialet skulle være tilvejebragt til brug for »den sag« om strafansvar, som sigtelsen angår. Det afgørende vil være, om materialet angår det bestemte spørgsmål, problem, anliggende eller tema sagen vedrø- rer. Den måde, der sker registrering af en sag, vil ikke i sig selv være afgørende for, hvilke dokumenter der vil kunne anses for at høre til en bestemt sag. Det vil dermed ikke væ- re afgørende, om materiale, som ikke kan udelukkes at være af betydning i en administrativ straffesag, er journaliseret på en anden sag i Skatteforvaltningens journalsystem. Det foreslås, at en forsvarer vil skulle have udleveret ko- pi af materialet, i det omfang det uden ulempe kan kopie- res. Forsvareren må ikke uden Skatteforvaltningens samtyk- ke overlevere det modtagne materiale til den sigtede eller andre. Det følger af forslaget, at Skatteforvaltningen vil skulle give samtykke, hvis det findes ubetænkeligt. Forslaget vil medføre, at en forsvarer som udgangspunkt vil skulle have udleveret en kopi af det materiale, der er omfattet af aktindsigt. Det foreslås, at Skatteforvaltningen vil kunne anvende digi- tal kommunikation, herunder dokumenter, når en forsvarer anmoder om aktindsigt. Forslaget vil medføre, at udlevering af en kopi af materiale omfattet af aktindsigt vil ske i digi- talt format, og at forsvareren ikke i tillæg hertil eller som alternativ vil kunne kræve at få materialet udleveret i fysisk form, jf. dog nedenfor om forsvarere, som er fritaget for obligatorisk tilslutning til Digital Post. Ved digital kommunikation vil Skatteforvaltningen skulle anvende Digital Post, en sikker e-mailadresse eller lignende, forudsat at sikkerhedsniveauet i den valgte digitale løsning er forsvarligt. Hvis en forsvarer er fritaget fra obligatorisk tilslutning til Digital Post i medfør af lov om Digital Post fra offentlige afsendere, vil den pågældende være undtaget fra at skul- le modtage dokumenter m.v. digitalt fra Skatteforvaltnin- gen. Det vil medføre, at Skatteforvaltningen ikke vil kunne undlade at imødekomme en anmodning om at få udleveret aktindsigtsmaterialet i fysisk format. En forsvarer må ifølge forslaget ikke overlevere det mod- tagne materiale til den sigtede eller andre uden Skattefor- valtningens samtykke. Forslaget vil medføre, at forsvareren ikke må lade materialet komme i den sigtedes eller andres besiddelse eller på anden måde selvstændige rådighed, med- mindre Skatteforvaltningen har givet samtykke. Forslaget vil ikke være til hinder for, at forsvareren orienterer den sigtede eller andre om indholdet af materialet, ligesom for- svareren under sin fysiske tilstedeværelse vil kunne forevise og gennemgå materialet med de pågældende, medmindre Skatteforvaltningen har givet forsvareren et pålæg, jf. herom nedenfor. Skatteforvaltningen vil skulle give sit samtykke til at lade en forsvarer overlevere materialet, medmindre det efter en konkret vurdering findes betænkeligt, for eksempel på grund af risiko for uønsket spredning af materialet. Hvis overle- vering er fundet betænkeligt, vil Skatteforvaltningen skulle vurdere, om det kun gælder for dele af materialet, eventuelt for dele af et dokument. I så fald vil Skatteforvaltningen skulle give samtykke til at lade forsvareren overlevere den øvrige del af materialet. Det foreslås, at er det nødvendigt af hensyn til sagens opkla- ring, til tredjemand eller til en anden verserende straffesag, vil Skatteforvaltningen kunne give en forsvarer et pålæg om ikke at videregive de oplysninger, som forsvareren har modtaget fra Skatteforvaltningen. Forslaget vil medføre, at forsvareren ikke må videregive det pålægsbelagte materiale til nogen anden, det vil sige hverken til den sigtedes eller til andre. At materialet ikke må blive videregivet, vil bl.a. inde- bære, at forsvareren ikke må fremvise materialet, orientere om dets indhold eller på anden måde bevirke, at det kommer til den sigtedes eller andres kundskab. Et forsvarerpålæg vil kun kunne blive anvendt, når det er nødvendigt. Det forudsættes, at Skatteforvaltningen vil skul- le være yderst tilbageholdende med at anvende forsvarerpå- læg, da det af hensyn til retssikkerheden for den sigtede er et særligt tungtvejende hensyn, at forsvareren har mulighed for at drøfte materialet i den administrative straffesag med den sigtede. Skatteforvaltningen vil, inden en forsvarer får aktindsigt i materiale, der vil være underlagt et forsvarerpålæg, skulle orientere forsvareren om, at materialet er underlagt et på- læg. Det er herved hensigten at give forsvareren mulighed for at afslå at få kendskab til materiale, som den pågældende ikke må orientere den sigtede eller andre om. Forsvareren vil kunne indbringe et forsvarerpålæg for retten, med hen- blik på at retten træffer afgørelse om, hvorvidt pålægget vil skulle opretholdes eller bortfalde. 12 Hvis Skatteforvaltningen sender en straffesag til politiet med henblik på videre behandling, vil det være retsplejeloven og ikke lovforslagets regler, som vil regulere en forsvarers adgang til aktindsigt. 2.3. Aktindsigt, når den sigtede ikke har en forsvarer 2.3.1. Gældende ret Forsvarerbistandsloven indeholder ikke en regulering af en borgers selvstændige adgang til aktindsigt i materiale i den administrative straffesag, hvor borgeren er sigtet, heller ikke selv om borgeren ikke har en forsvarer. Der er i anden lovgivning på Skatteministeriets område fast- sat regler, der medfører, at en borger uden en forsvarer har samme adgang til materiale under en administrativ straffe- sag, som hvis vedkommende havde en forsvarer. Reglerne følger af skatteindberetningslovens § 63, stk. 2, og skatte- kontrollovens § 88, stk. 2, og finder alene anvendelse i sager om overtrædelse af henholdsvis skatteindberetningsloven og skattekontrolloven. Det følger af lovbemærkningerne til skatteindberetningslo- vens § 63, stk. 2, jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 14 som fremsat, at en sigtet uden forsvarer i en administrativ straffesag skal have krav på aktindsigt i samme omfang, som en forsvarer har efter forsvarerbistandsloven. I lovbe- mærkningerne er forslaget begrundet med, at det hverken synes hensigtsmæssigt eller velbegrundet, at en sigtet i en administrativ straffesag skal antage en forsvarer for på den måde at få adgang til at gøre sig bekendt med det materiale, Skatteforvaltningen har tilvejebragt til brug for den sag, sig- telsen angår. Det følger af lovbemærkningerne til skattekontrollovens § 88, stk. 2, jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 13 som fremsat, at formålet med bestemmelsen er i videst mu- ligt omfang at sidestille en sigtet i en administrativ straffe- sag, der ikke har en forsvarer, med en sigtet uden en forsva- rer i sager, der bliver behandlet efter retsplejeloven. Hvis en administrativ straffesag ikke vedrører en overtræ- delse af skattekontrolloven eller skatteindberetningsloven, skal en regulering af den pågældende borgers selvstændige adgang til materiale søges i anden lovgivning. Forvaltningslovens § 11, stk. 1, indebærer, at reglerne i lo- vens kapitel 4 om partens aktindsigt ikke gælder sager om strafferetlig forfølgning af lovovertrædelser, jf. dog lovens § 18 om aktindsigt i afsluttede straffesager. Ifølge lovbemærkningerne til § 11 omfatter den også »[…] straffesager, der på grundlag af særlig hjemmel behandles af andre administrative myndigheder end politiet og ankla- gemyndigheden, dvs. navnlig sager inden for skatte- og afgiftslovgivningen, hvor der er hjemmel til administrativ fastsættelse af bøder.«, jf. Folketingstidende 1985-86, tillæg A, spalte 136. Meroffentlighedsprincippet, der er lovfæstet i forvaltnings- lovens § 10, gælder også i forbindelse med behandling af en anmodning om aktindsigt i dokumenter og oplysninger, som indgår i sager, der er undtaget fra aktindsigt efter § 11, jf. forvaltningslovens § 10, stk. 2. Det medfører, at der kan bli- ve givet aktindsigt i en verserende administrativ straffesag hos Skatteforvaltningen, medmindre det vil være i strid med anden lovgivning, herunder regler om tavshedspligt. Der henvises i øvrigt til afsnit A.C.3.9.1.1 i Den juridiske vejled- ning. 2.3.2. Skatteministeriets overvejelser Som det fremgår af lovforslagets pkt. 2.3.1, indeholder for- svarerbistandsloven ikke regler om en sigtets adgang til aktindsigt i materiale i den pågældende administrative straf- fesag, når sigtede ikke har en forsvarer. I kapitel 4, afsnit 4, i betænkning 977/1983 er det anført af betænkningsudvalget som begrundelse for den manglende adgang, at der ikke burde blive indført en ret for en sigtet til selv at have adgang til sagsmaterialet, idet man fandt, at det indebar en risiko for, at den sigtede modvirkede den administrative straffesag. Der er allerede med skatteindberetningslovens § 63, stk. 2, og skattekontrollovens § 88, stk. 2, sket en udvikling i retning af at lade hensynet til den sigtede veje tungere, end risikoen for at sigtede vil modvirke sagen. Der henvises til lovforslagets pkt. 2.3.1 for nærmere om skatteindberetnings- lovens § 63, stk. 2, og skattekontrollovens § 88, stk. 2. Det er navnlig af hensyn til retssikkerheden for den, der er sigtet i en administrativ straffesag, vurderet uhensigtsmæs- sigt, at vedkommende ikke som udgangspunkt har mulig- hed for at få aktindsigt i straffesagens materiale, når den sigtede ikke har en forsvarer, og straffesagen ikke vedrører overtrædelse af skatteindberetningsloven eller skattekontrol- loven. At der i enkelttilfælde kan være en risiko for, at en sigtet vil modvirke sagen, findes ikke at skulle føre til en generel afskæring af muligheden for aktindsigt for den sigtede uden forsvarer. Det er herefter vurderingen, at når den sigtede ikke har en forsvarer, bør den sigtede som udgangspunkt have mulighed for selv at kunne få aktindsigt i materialet i den administra- tive straffesag. Den sigtede får herved bedre mulighed for at varetage sine interesser i straffesagen. En selvstændig adgang til materialet i disse sager vil eksempelvis give den pågældende bedre mulighed for at overveje, om der ønskes indgivet en anmodning til Skatteforvaltningen om at få be- skikket en forsvarer. Lovforslaget indeholder på baggrund af det anførte og øn- sket om ensartethed med retsplejeloven en bestemmelse, der er baseret på retsplejelovens § 729 b, stk. 2. Lovforslagets bestemmelse indeholder dog en række ændringer i forhold til retsplejelovens regel, som anses for nødvendige tilpasnin- ger, der afspejler, at lovforslagets regler vil finde anvendelse i administrative straffesager, der bliver behandlet af Skatte- forvaltningen. Et eksempel på en nødvendig tilpasning er 13 de hensyn, der kan begrunde en fravigelse af den sigtedes adgang til materiale, da dette har sammenhæng med lovfor- slagets regler om forsvarerpålæg, jf. herom i lovforslagets pkt. 2.2.2 og 2.2.3. Til forskel fra de gældende regler i skatteindberetningslo- vens § 63, stk. 2, og skattekontrollovens § 88, stk. 2, vil lovforslagets bestemmelse om en sigtets ret til aktindsigt, når den sigtede ikke har en forsvarer, gælde bredt for lov- overtrædelser på Skatteministeriets område og vil dermed ikke være begrænset til udvalgte love. Hvis en sigtet har en forsvarer, uanset om forsvareren er beskikket eller ej, udøver den sigtede sin ret til aktindsigt i materialet via forsvareren. Sammenfattende er det hensigten med lovforslagets bestem- melse, at en sigtet, som ikke har en forsvarer, så vidt muligt skal kunne få samme adgang til aktindsigt i materialet i den administrative straffesag, som hvis den sigtede havde en forsvarer. Det indebærer, at hvis den sigtede havde haft en forsvarer og hos denne kunne få adgang til at gennemgå ma- terialet, skal den sigtede uden en forsvarer kunne få adgang til at gennemgå materialet. Hvis der i en administrativ straffesag hos Skatteforvaltnin- gen efter en konkret vurdering anses for at være en risiko for, at en sigtet vil modarbejde sagen, vil Skatteforvaltnin- gen i medfør af lovforslagets regler kunne afslå en anmod- ning om aktindsigt. Herved vil den sigtedes manglende eller eventuelt blot begrænsede adgang til materiale kun være i sådanne sager, hvor der efter en konkret vurdering er behov for det. 2.3.3. Den foreslåede ordning Det foreslås, at en sigtet uden forsvarer efter anmodning vil skulle have adgang til at gøre sig bekendt med det materiale, som Skatteforvaltningen har tilvejebragt til brug for den sag om strafansvar, som sigtelsen angår. Formålet med forslaget er at sikre, at en sigtet uden forsva- rer vil have ret til at kunne få aktindsigt i materialet i den administrative straffesag hos Skatteforvaltningen, hvor den pågældende er sigtet. Forslaget vil medføre, at en sigtet uden forsvarer så vidt muligt vil være ligestillet med hensyn til at kunne få aktindsigt i straffesagens materiale, som hvis den sigtede havde en forsvarer. Hvis den sigtede har en forsvarer, vil adgangen til aktindsigt skulle udøves via forsvareren, jf. herom i lovforslagets pkt. 2.2.3. En sigtets aktindsigt i den administrative straffesag vil for det første omfatte materiale, der er tilvejebragt fra en forud- gående sag hos Skatteforvaltningen, for eksempel en sag oprettet på grundlag af en skattekontrol, og som indgår i den administrative straffesag. Retten til aktindsigt vil for det an- det omfatte materiale, som er tilvejebragt efter oprettelsen af den administrative straffesag. Retten til aktindsigt vil herud- over omfatte alt øvrigt materiale, når det ikke kan udelukkes at være af betydning for den administrative straffesag, enten med hensyn til skyldsspørgsmålet eller strafudmålingen. Ifølge forslaget vil materialet skulle være tilvejebragt til brug for »den sag« om strafansvar, som sigtelsen angår. Det afgørende vil være, om materialet angår det bestemte spørgsmål, problem, anliggende eller tema sagen vedrø- rer. Den måde, der sker registrering af en sag, vil ikke i sig selv være afgørende for, hvilke dokumenter der vil kunne anses for at høre til en bestemt sag. Det vil dermed ikke væ- re afgørende, om materiale, som ikke kan udelukkes at være af betydning i en administrativ straffesag, er journaliseret på en anden sag i Skatteforvaltningens journalsystem. Det foreslås, at Skatteforvaltningen vil kunne afslå en an- modning om aktindsigt fra den sigtede af de samme hensyn, som vil kunne begrunde, at en forsvarer vil få et forsvarer- pålæg i medfør af det foreslåede § 6, stk. 2. Det vil medfø- re, at en anmodning om aktindsigt vil kunne blive afslået, hvis det vil være nødvendigt af hensyn til sagens opklaring, til tredjemand eller til en anden verserende straffesag. Et afslag på en anmodning om aktindsigt eller en begrænsning af sigtedes aktindsigt vil kun kunne blive anvendt, når det er nødvendigt. Det forudsættes, at Skatteforvaltningen vil skulle være yderst tilbageholdende med at begrænse sigte- des aktindsigt, da det af hensyn til retssikkerheden for den sigtede er et særligt tungtvejende hensyn, at den sigtede har mulighed for at få adgang til materialet. Det foreslås, at hvis hensyn, der følger af det foreslåede § 6, stk. 2, kun gør sig gældende for en del af sagens oplysninger, skal den sigtede have adgang til sagens øvrige oplysninger. Det vil medføre, at hvis der er oplysninger i sagen, som der ikke efter § 6, stk. 2, er grundlag for at afslå at give aktindsigt i, vil den sigtedes skulle have aktindsigt i disse oplysninger. Det foreslås, at Skatteforvaltningen efter anmodning fra den sigtede vil skulle udlevere kopi af materialet, hvis det findes ubetænkeligt. Forslaget skal ses i sammenhæng med, at Skatteforvaltnin- gen vil kunne anvende digital kommunikation, herunder dokumenter, når en sigtet anmoder om aktindsigt, jf. den foreslåede § 8. Forslaget vil medføre, at udlevering af en kopi af materiale omfattet af aktindsigt vil ske i digitalt for- mat, og at den sigtede ikke i tillæg hertil eller som alternativ vil kunne kræve at få materialet udleveret i fysisk form, jf. dog nedenfor om en sigtet, som er fritaget for obligatorisk tilslutning til Digital Post. Ved digital kommunikation vil Skatteforvaltningen skulle anvende Digital Post, en sikker e-mailadresse eller lignende, forudsat at sikkerhedsniveauet i den valgte digitale løsning er forsvarligt. Hvis en sigtet, som ikke har en forsvarer, er fritaget fra obli- gatorisk tilslutning til Digital Post i medfør af lov om Digi- tal Post fra offentlige afsendere, vil den pågældende være 14 undtaget fra at skulle modtage dokumenter m.v. digitalt fra Skatteforvaltningen. Det vil medføre, at Skatteforvaltningen ikke vil kunne undlade at imødekomme en anmodning om at få udleveret aktindsigtsmaterialet i fysisk format. Skatteforvaltningen vil skulle foretage en konkret vurdering af, om udlevering af en kopi findes betænkeligt, for ek- sempel på grund af risiko for uønsket spredning af mate- rialet. Hvis udlevering findes betænkeligt, vil Skatteforvalt- ningen skulle vurdere, om det kun gælder for dele af det samlede materiale, eventuelt kun for dele af et dokument. I så fald vil Skatteforvaltningen skulle udlevere den øvrige del. Hvis Skatteforvaltningen sender en straffesag til politiet med henblik på videre behandling, vil det være retsplejeloven og ikke lovforslagets regler, som vil regulere den sigtedes adgang til aktindsigt. 2.4. Regler om vederlæggelse m.v. 2.4.1. Gældende ret Retsplejelovens regler om vederlæggelse af offentlige og valgte forsvarere finder tilsvarende anvendelse i sager efter forsvarerbistandsloven, jf. forsvarerbistandslovens § 4, stk. 1. Det indebærer, at bl.a. retsplejelovens § 741 finder anven- delse. Det følger af stk. 1, 1. pkt., at der tilkommer den beskikkede forsvarer vederlag af statskassen, herunder godt- gørelse for rejseudgifter, som forsvareren med føje har haft i forbindelse med hvervet. Bestemmelserne i retsplejelovens § 333, stk. 1, 2. pkt., og § 334, stk. 3 og 5, finder tilsva- rende anvendelse, jf. § 741, stk. 1, 2. pkt. Det fremgår af retsplejelovens § 333, stk. 1, 2. pkt., at der ikke tilkommer en advokat, der er antaget ved en byret, godtgørelse for rejseudgifter ved møde inden for retskredsen. Det fremgår af retsplejelovens § 334, stk. 3, at anmodes der om beskik- kelse af en bestemt advokat, tilkommer der ikke den pågæl- dende advokat godtgørelse for rejseudgifter ud over, hvad en advokat, der er antaget ved den pågældende ret, ville være berettiget til, medmindre retten bestemmer andet. Det fremgår af § 334, stk. 5, at den beskikkede advokat ikke må modtage salær eller godtgørelse ud over de beløb, der er fastsat af retten. I de i stk. 3 nævnte tilfælde og i tilfælde, hvor den beskikkede advokat giver møde ved en anden ret, jf. stk. 1, 2. pkt., kan der dog træffes aftale mellem parten og advokaten om, at parten skal betale rejseudgifter, der ikke dækkes af statskassen. Reglen i 1. pkt. gælder ikke, såfremt der er truffet særlig aftale mellem parten og advokaten om vederlaget, og advokaten frafalder krav på vederlag af stats- kassen. Når der efter en sigtets anmodning beskikkes en ny forsva- rer i stedet for en beskikket forsvarer, som sigtede har øn- sket, eller hvor sigtede har haft lejlighed til at anmode om en bestemt forsvarer, kan vederlaget til den nye forsvarer ikke overstige, hvad der ville tilkomme den tidligere forsva- rer, hvis der ikke var blevet beskikket en ny forsvarer, jf. retsplejelovens § 741, stk. 2. Det er den ret, der har beskik- ket forsvareren, som fastsætter vederlaget, jf. retsplejelovens § 741, stk. 3, 1. pkt. I administrative straffesager, der bli- ver behandlet af Skatteforvaltningen, bliver vederlaget til forsvareren først fastsat, når den administrative straffesag er afsluttet, og vederlag udbetales ikke a conto, jf. hertil SKM2022.102.ØLR. Når en administrativ straffesag bliver afsluttet ved Skattefor- valtningen, underretter Skatteforvaltningen retten om udfal- det af sagen og om oplysninger, der er af betydning for en fordeling af sagsomkostningerne, f.eks. oplysninger om sagens karakter, herunder, når det er relevant, at beskikkel- sen kun dækker den verserende administrative straffesag og ikke tillige et eventuelt arbejde med en forudgående kontrol- sag. Hvis Skatteforvaltningen ikke afslutter den administra- tive straffesag, fordi den bliver sendt til politiet med henblik på videre behandling, bliver vederlaget til forsvareren først fastsat, når straffesagen er afsluttet ved retten. Skatteforvaltningens underretning til retten indeholder de- suden en indstilling om, hvem der efter Skatteforvaltningens vurdering endeligt skal udrede vederlaget til den beskikkede forsvarer. Retten får foruden Skatteforvaltningens indstilling tilsendt den beskikkede forsvarers opgørelse om vederlag med hen- blik på at kunne fastsætte forsvarerens salær. Forsvareren kan sende opgørelsen om vederlag direkte til retten med an- modning om at få den godkendt. I disse sager sender retten typisk en kopi af anmodningen til Skatteforvaltningen med henblik på eventuelle bemærkninger til opgørelsen. Forsva- reren kan alternativt sende sin opgørelse om vederlag til Skatteforvaltningen, der herefter sender den til retten sam- men med Skatteforvaltningens indstilling, jf. ovenfor. Det følger af forsvarerbistandslovens § 4, stk. 2, 1. pkt., at i sager, der afgøres udenretligt med vedtagelse af en bøde, kan spørgsmålet om omkostninger til forsvarerbistand tillige afgøres med vedtagelse. Bestemmelsen indebærer, at i sager, hvor en borger har vedtaget et bødeforelæg fra Skatteforvaltningen, vil der samtidig kunne indgås forlig mellem borgeren og Skatte- forvaltningen med hensyn til omkostningerne til vederla- get til forsvareren i den pågældende administrative straffe- sag. Skatteforvaltningen har retningslinjer for behandling af sager, hvor der opstår spørgsmål om en fordeling af om- kostningerne. Det fremgår af retningslinjerne, at der ved en forhandling om, hvem der skal bære omkostningerne, skal inddrages samme hensyn, som hvis retten skal træffe afgø- relse. For nærmere om retningslinjerne henvises til afsnit A.C.3.3.7 i Den juridiske vejledning. Hvis der bliver indgået et forlig om fordeling af omkost- ningerne, meddeler Skatteforvaltningen det til retten med anmodning om, at det bliver indført i retsbogen. Hvis der ikke kan opnås enighed om fordelingen af omkostningerne, 15 henvises spørgsmålet til retten med henblik på at træffe afgørelse herom. Når den, som den administrative straffesag vedrører, har vedtaget omkostningerne, kan de blive inddrevet efter samme regler, som gælder for den vedtagne bøde. Der er udpantningsret for vedtagne omkostninger, jf. i det hele for- svarerbistandslovens § 4, stk. 2, 2. og 3. pkt. Hvis en administrativ straffesag bliver afsluttet hos Skatte- forvaltningen med andet end et vedtaget bødeforelæg, er der ikke mulighed for at indgå et forlig i medfør af § 4, stk. 2, 1. pkt. Det vil i et sådant tilfælde være retten, der træffer afgørelse om en fordeling af omkostningerne. Har en borger selv antaget en forsvarer, der ikke i forbindel- se med den administrative straffesag er blevet beskikket af retten, vedkommer vederlaget til forsvareren som udgangs- punkt ikke det offentlige, jf. retsplejelovens § 1007, stk. 2, jf. forsvarerbistandslovens § 4, stk. 1. Der er som anført tale om et udgangspunkt, idet retten undtagelsesvis, når det efter sagens særlige omstændigheder findes rimeligt, at borgeren har valgt den pågældende til forsvarer, hos det offentlige kan tilkende denne et beløb, der ikke kan overstige, hvad der i sagen ville være blevet tilkendt en beskikket forsvarer. Hvis en administrativ straffesag bliver afsluttet af Skattefor- valtningen med henlæggelse, vil det være udgangspunktet, at den borger, sagen vedrører, ikke bliver pålagt omkostnin- ger, medmindre omkostningerne skyldes borgerens tilregne- lige og retsstridige handlinger eller undladelser, jf. hertil Vestre Landsrets kendelse i U.2000.413V. Det følger af forsvarerbistandslovens § 5, at den borger, som sagen vedrører, har pligt til at erstatte det offentlige udgifterne til sagens behandling i samme omfang, som en sigtet har pligt til at erstatte det offentlige sådanne udgifter efter retsplejelovens regler. Efter retsplejelovens § 1008, stk. 1, 1. pkt., gælder det, at hvis den sigtede findes skyldig eller ved dom kendes uberet- tiget til oprejsning i anledning af strafferetlig forfølgning, er vedkommende pligtig at erstatte det offentlige de nødvendi- ge udgifter, som er medgået til sagens behandling. Det er en konkret vurdering i den enkelte sag, hvad der udgør »nød- vendige udgifter«. Et vederlag til en beskikket forsvarer vil dog typisk være en sådan udgift. Hvis en administrativ straffesag bliver afsluttet med, at den borger, sagen vedrører, vedtager et bødeforelæg, medfører forsvarerbistandslovens § 5, at borgeren som udgangspunkt selv endeligt skal afholde udgiften til vederlaget til for- svareren, jf. hertil SKM2022.457VLR, SKM2022.304VLR og SKM2023.432. ØLR. Tilsvarende gælder, hvis en ad- ministrativ straffesag bliver afsluttet med en advarsel til den borger, sagen vedrører, jf. SKM2019.412.ØLR og SKM2021.436.VLR, hvoraf det fremgår, at en advarsel er en sanktion i medfør af en analogi af retsplejelovens § 900. Det følger af forsvarerbistandslovens § 3, stk. 3, at retten af- gør tvistigheder mellem en forsvarer og Skatteforvaltningen om forsvarerens beføjelser. Reglen finder for eksempel anvendelse, hvis Skatteforvalt- ningen har givet forsvareren et pålæg i medfør af forsvarer- bistandslovens § 3, stk. 2, og forsvareren ønsker at få prøvet pålægget ved retten. Retten kan bestemme, at der skal afholdes et retsmøde med henblik på mundtlig forhandling af spørgsmålet. Rettens afgørelse af spørgsmålet bliver på begæring truffet ved ken- delse med mulighed for kære til landsretten. Skatteforvaltningen kan i sager efter forsvarerbistandslovens § 3, stk. 3, henvise den forsvarer, der ønsker et spørgsmål indbragt for retten, til selv at indbringe spørgsmålet. Retten træffer på begæring sin afgørelse ved kendelse, der kan kæ- res til landsretten med en frist på 14 dage regnet fra kendel- sens dato. Der henvises til afsnit A.C.3.3.5 i Den juridiske vejledning for nærmere om behandling ved retten. 2.4.2. Skatteministeriets overvejelser Det er vurderingen, at det er mest hensigtsmæssigt at vi- dereføre indholdet af forsvarerbistandslovens § 4, stk. 1, som fastsætter, at retsplejelovens regler om vederlæggelse af offentlige og valgte forsvarere finder tilsvarene anvendel- se. Det skyldes, at det ikke er hensigten at indføre regler, der afviger fra retsplejeloven, om vederlæggelse i administrative straffesager, der bliver behandlet af Skatteforvaltningen. Det er i den forbindelse forventningen, at retten kan støtte sig til retspraksis i spørgsmålet om vederlæggelse af forsvarere. Når en administrativ straffesag, der er blevet behandlet af Skatteforvaltningen, er afsluttet, er det som beskrevet i lovforslagets pkt. 2.4.1 valgfrit for en forsvarer, om vedkommende sender sin opgørelse om vederlag til Skatte- forvaltningen, der herefter videresender opgørelsen til retten sammen med Skatteforvaltningens eventuelle bemærkninger hertil, eller om forsvareren sender opgørelsen direkte til ret- ten med anmodning om godkendelse. I sidstnævnte tilfælde giver retten typisk en underretning til Skatteforvaltningen med anmodning om eventuelle bemærkninger. Det findes at være en bedre løsning med kun én fremgangs- måde for, hvordan retten modtager såvel en forsvarers op- gørelse om vederlag som Skatteforvaltningens eventuelle bemærkninger hertil. Det skyldes, at i en administrativ straf- fesag, hvor forsvareren sender opgørelsen direkte til retten, har Skatteforvaltningen ikke mulighed for at vide, om opgø- relsen er sendt til retten, eller om retten endnu afventer at modtage opgørelsen. I sager, hvor opgørelsen om vederlag er blevet sendt direkte til retten, er der erfaringsmæssig des- uden en risiko for, at der ikke bliver afsat tilstrækkelig tid til Skatteforvaltningen til at kunne at komme med bemærk- ninger til opgørelsen. Konsekvensen af dette er, at Skattefor- valtningen, når det er vurderet nødvendigt at komme med bemærkninger til opgørelsen, må kære rettens afgørelse med henblik på at kunne komme med sine bemærkninger under kæresagen. Det findes at være uhensigtsmæssigt ressource- 16 krævende for alle de involverede parter, herunder domstole- ne og den sigtede, at skulle gennemføre en kæresag med henblik på at få prøvet spørgsmålet om salæret til forsvare- ren. Hertil kommer, at der ved lov nr. 661 af 11. juni 2024 er foretaget en forhøjelse af beløbsgrænsen for kære til lands- retten uden Procesbevillingsnævnets tilladelse af afgørelser om bl.a. salær til beskikkede forsvarere, så beløbsgrænsen nu udgør 50.000 kr., jf. Folketingstidende 2023-24, tillæg A, L 115 som fremsat, side 17 og 104. Det er herefter vurderingen, at det vil være mest hensigts- mæssigt, hvis en forsvarers opgørelse om vederlag kommer til retten via Skatteforvaltningen. Lovforslaget indeholder derfor en bestemmelse, som medfører, at når en sag er afsluttet udenretligt hos Skatteforvaltningen, skal forsvare- ren sende sin opgørelse om vederlag til Skatteforvaltnin- gen. Skatteforvaltningen videresender herefter opgørelsen til retten sammen med sine eventuelle bemærkninger her- til. Der er ved denne fremgangsmåde sikkerhed for, at Skat- teforvaltningens eventuelle bemærkninger kommer tidsnok frem til retten med henblik på at kunne indgå i rettens fast- sættelse af vederlaget til forsvareren. Som det fremgår af lovforslagets pkt. 2.4.1, er det efter gældende ret muligt at indgå forlig om fordeling af omkost- ningerne i den administrative straffesag, når sagen er blevet afsluttet med et vedtaget bødeforelæg. Forligsmuligheden bliver ikke anvendt i praksis, og det er derfor fundet unød- vendigt at videreføre reglerne. Det er fundet mest hensigtsmæssigt at videreføre forsva- rerbistandslovens § 5, hvorefter den, som sagen vedrører, har pligt til at erstatte det offentlige udgifterne til sagens behandling i samme omfang, som en sigtet har pligt til at erstatte det offentlige sådanne udgifter efter retsplejelo- ven. Det skyldes, at det heller ikke på dette område er hen- sigten at foreslå en ordning, som afviger fra retsplejeloven. Det har tidligere været omtvistet, i hvilket omfang en for- svarer kan få godtgjort udgiften til sagkyndig bistand som led i forsvarerhvervet, jf. hertil TfS 1990.501. I kendelsen fra Vestre Landsret er det anført, at det var fast antaget i praksis, at en beskikket forsvarer, eventuelt efter rettens forudgående godkendelse, kunne indhente den sagkyndige bistand, der var nødvendig for en forsvarlig udførelse af forsvarerhvervet, således at udgiften blev godtgjort som ud- læg. Henvisningen i forsvarerbistandslovens gældende § 4, stk. 1, til retsplejeloven medførte, at også de regler i retsple- jeloven, der vedrører godtgørelse for udlæg, uanset om det er med henvisning til § 741 eller § 1007, finder anvendelse på sager i medfør af forsvarerbistandsloven. Det er hensigten, at en forsvarer fortsat skal kunne indhente sagkyndig bistand, f.eks. revisorbistand, med mulighed for godtgørelse af udgiften, når den sagkyndige bistand er nød- vendig for en forsvarlig udførelse af forsvarerhvervet. Det vil for eksempel kunne være sager, hvor der indgår et omfat- tende regnskabsmateriale, eller hvor regnskabsmaterialet har en særligt kompliceret karakter. En forsvarer, der vurderer at have behov for sagkyndig bi- stand, bør dog drøfte spørgsmålet med Skatteforvaltningen, inden forsvareren forelægger spørgsmålet for retten med henblik på, at retten træffer beslutning herom. Der kan i den forbindelse henvises til U.2011.1014.H, hvor det i begrun- delsen fra landsrettens mindretal, som Højesteret tiltræder, anføres, at en forsvarer, der engagerer sagkyndig bistand uden forinden at have anmodet retten om tilladelse hertil, uanset sagens udfald ikke vil kunne være sikker på at få udgiften til den sagkyndige godtgjort som en sagsomkost- ning. Det skyldes, at en sådan udgiftsdækning som et mini- mum må forudsætte, at forsvareren har haft rimelig grund til at benytte sig heraf, jf. retsplejelovens § 1007, stk. 2, 3. pkt. Spørgsmålet om, hvorvidt forsvareren har haft sådan rimelig grund, afhænger blandt andet af sagens karakter og kompleksitet. Det er fundet mest hensigtsmæssigt at bevare den ordning, at det er retten, som afgør tvistigheder mellem en forsva- rer og Skatteforvaltningen om forsvarerens beføjelser i den administrative straffesag. Det bør fortsat være den ret, der har beskikket forsvareren, som afgør det spørgsmål, der er genstand for tvisten. Skatteforvaltningen vil i lighed med gældende ret kunne henvise forsvareren til selv at indbringe spørgsmålet for retten, jf. hertil afsnit A.C.3.3.5 i Den juridi- ske vejledning. Som det fremgår af lovforslagets pkt. 2.3.2, er det vurderin- gen, at der bør blive indført en bestemmelse om adgang til aktindsigt for en sigtet i en administrativ straffesag, som ikke har en forsvarer. Der vil også kunne opstå tvister i for- holdet mellem en sigtet, som ikke har en forsvarer, og Skat- teforvaltningen, for eksempel med hensyn til omfanget af det materiale, der er omfattet af den sigtedes aktindsigt. Det er vurderingen, at det af hensyn til retssikkerheden for den sigtede også bør være retten, som træffer afgørelse i sager om tvistigheder mellem den sigtede uden en forsvarer og Skatteforvaltningen. Skatteforvaltningen vil dog ikke i disse sager kunne henvise den sigtede til selv at indbringe spørgs- målet for retten, men vil på den sigtedes anmodning skulle hjælpe med at få spørgsmålet indbragt for retten. Har den sigtede selv antaget en forsvarer, og bliver denne ikke beskikket af retten, vil den sigtede som efter gældende ret som udgangspunkt selv være ansvarlig for at afholde udgiften til forsvarerens vederlag, jf. hertil retsplejelovens § 1007, stk. 2, 1. pkt., og lovforslagets pkt. 2.4.1. Retsplejelovens regler om beskikkelse af offentlige forsva- rere og om udelukkelse af forsvarere bør fortsat finde anven- delse på sager omfattet af lovforslagets regler. Hensigten med at anvende retsplejelovens regler om beskikkelse og udelukkelse er at sikre, at retsplejelovens retssikkerhedsga- rantier på dette område dermed vil finde tilsvarende anven- delse i sager, der er omfattet af lovforslagets regler. Som det er anført ovenfor, bliver materiale hos Skattefor- valtningen, herunder materiale af relevans for lovforslagets regler, som altovervejende hovedregel håndteret digitalt. I 17 praksis bliver materiale, der skal udleveres til en forsvarer efter forsvarerbistandsloven, også som det klare udgangs- punkt sendt digitalt. Selv om materiale efter aftale med en forsvarer er udleveret digitalt til den pågældende, har forsvareren som udgangspunkt stadig ret til at kræve en fysisk kopi, jf. hertil U.2016.2423H. Afgørelsen vedrører retsplejelovens § 729 a, stk. 3, men forsvarerbistandsloven indeholder en lignende bestemmelse om udlevering af kopi, jf. også ovenfor. Som en følge af et stadig mere digitalt samfund, hvor de fleste både virksomheder og borgere anvender digitale kommunikationsmidler, er der medtaget en bestemmelse i lovforslaget om digital kommunikation. Det er vurderingen, at det af hensyn til at sikre mere strømlinede og effektive arbejdsgange er mest hensigtsmæssigt, hvis udleveringen af materiale, der er omfattet af aktindsigt, sker digitalt. Er en juridisk eller fysisk person fritaget fra obligatorisk tilslutning til Digital Post i medfør af lov om Digital Post fra offentlige afsendere, bør der dog ikke være en pligt for den pågældende til efter denne lov at skulle anvende digi- tal kommunikation. For denne kreds vil Skatteforvaltningen derfor stadig skulle imødekomme en anmodning om at få udleveret en kopi i fysisk format. 2.4.3. Den foreslåede ordning Det foreslås, at retsplejelovens regler om vederlæggelse af offentlige og valgte forsvarere vil finde tilsvarende anven- delse. Forslaget vil medføre, at spørgsmål om vederlæggelse til en forsvarer, både en beskikket og en, den sigtede selv har anta- get, vil skulle afgøres i medfør af retsplejelovens regler. Det vil medføre, at bl.a. retsplejelovens §§ 741 og 1007 vil finde anvendelse. Efter retsplejelovens § 741, stk. 1, tilkom- mer der den beskikkede forsvarer vederlag af statskassen, herunder godtgørelse for rejseudgifter, som den pågældende med føje har haft i forbindelse med hvervet. Det fremgår af bestemmelsen, at retsplejelovens § 333, stk. 1, 2. pkt., og § 334, stk. 3 og 5, finder tilsvarende anvendelse. Retsple- jelovens § 1007, stk. 2, 1. pkt., indebærer, at vederlag til en forsvarer, som ikke er beskikket, som udgangspunkt ikke vedkommer det offentlige. Forslaget om at anvende retsplejelovens regler om veder- læggelse af offentlige og valgte forsvarere vil desuden med- føre, at en forsvarers mulighed for at få godtgørelse for udlæg til omkostninger til sagkyndig bistand vil være regu- leret af retsplejelovens regler. Hvis en forsvarer vurderer det nødvendigt at indhente sagkyndig bistand, vil det skulle drøftes med Skatteforvaltningen, inden forsvareren forelæg- ger spørgsmålet for retten. Det foreslås, at en forsvarer vil skulle sende sin opgørelse om vederlag til Skatteforvaltningen, når sagen er afsluttet udenretligt af Skatteforvaltningen. Formålet med forslaget er at sikre, at retten til brug for afgørelsen af spørgsmålet om vederlag til en forsvarer vil modtage både forsvarerens opgørelse af vederlaget og Skat- teforvaltningens eventuelle bemærkninger til opgørelsen. Forslaget vil medføre, at når en administrativ straffesag er afsluttet hos Skatteforvaltningen, vil en forsvarer skulle sen- de sin opgørelse om vederlag til Skatteforvaltningen. Det vil være Skatteforvaltningen, som herefter vil være ansvarlig for at sende opgørelsen til retten sammen med Skatteforvalt- ningens eventuelle bemærkninger, med henblik på at retten træffer afgørelse om fastsættelse af forsvarerens salær i den administrative straffesag. Det foreslås, at retten afgør tvister om en forsvarers og den sigtedes beføjelser. Forslaget vil bl.a. medføre, at en forsvarer vil kunne få indbragt et forsvarerpålæg for retten. Som et andet eksempel kan nævnes, at en sigtet, som ikke har en forsvarer, vil kunne få prøvet et afslag på aktindsigt. En forsvarer, som ønsker at få prøvet et spørgsmål ved ret- ten, vil selv være ansvarlig for at indbringe spørgsmålet for retten. En sigtet, som ikke har en forsvarer, vil over for Skatteforvaltningen kunne tilkendegive, at den pågældende ønsker spørgsmålet prøvet ved retten. Skatteforvaltningen vil herefter skulle yde den sigtede den fornødne bistand, herunder med kontakten til retten. Det foreslås, at den sigtede vil skulle erstatte det offentlige udgifterne til sagens behandling i samme omfang, som en sigtet har pligt hertil efter retsplejelovens regler. Forslaget vil medføre, at bl.a. retsplejelovens § 1008, stk. 1, vil finde anvendelse. Det fremgår af bestemmelsen, at hvis den sigtede findes skyldig, er den pågældende pligtig at erstatte det offentlige de nødvendige udgifter, som er medgået til sagens behandling. Det vil typisk omfatte udgif- ten til vederlag til den forsvarer, der har været beskikket i straffesagen. 3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse- kvenser for det offentlige Lovforslaget vurderes ikke at have provenumæssige konse- kvenser for det offentlige. Lovforslaget vurderes isoleret set at medføre administrative omkostninger for Skatteforvaltningen på 0,4 mio. kr. årligt i 2025-2027 og 0,2 mio. kr. varigt fra 2028 til sagsbehand- ling. Domstolsstyrelsen har i forbindelse med den offentlige hø- ring oplyst i sit høringssvar, at det på det foreliggende grundlag vurderes, at lovforslaget vil medføre merudgifter for retterne på ca. 0,2 mio. kr. årligt (2024-pl). Domstolssty- relsen vurderer, at den estimerede årlige merudgift på 0,2 mio. kr. kan afholdes inden for domstolenes eksisterende økonomiske rammer. 18 Lovforslaget vurderes ikke at have implementeringskonse- kvenser for kommuner og regioner. 3.1. Principper for digitaliseringsklar lovgivning Lovforslaget vurderes at opfylde principperne for digitalise- ringsklar lovgivning, i det omfang principperne er relevante for lovforslagets indhold. Det er tilstræbt at udforme lovforslagets regler, så de er let- forståelige, jf. princip 1 (»enkle og klare regler«). Eftersom reglerne vil kunne have et samspil med tilsvarende regler i retsplejeloven, er der i dette lovforslag søgt anvendt nogle af de samme begreber og formuleringer som i retsplejelo- ven. Desuden foreslås en regel, der skal ensrette og dermed skabe klarhed for processen, når en forsvarer skal sende sin opgørelse om vederlag til Skatteforvaltningen. Lovforslaget indeholder en bestemmelse om anvendelse af digital kommunikation, jf. hertil princip 2 (»digital kommu- nikation«). Efter den foreslåede bestemmelse vil udlevering af materiale til en forsvarer eller til en sigtet, som ikke har en forsvarer, kunne ske digitalt, medmindre den pågældende er fritaget for Digital Post i medfør af lov om Digital Post fra offentlige afsendere. Den foreslåede ordning svarer til, hvordan udlevering af materiale typisk sker i praksis efter gældende ret. Princip 3 (»muliggør automatisk sagsbehandling«) er ikke vurderet relevant for dette lovforslag, da administration af reglerne kræver konkrete skøn i hver enkelt sag. Bemærkningerne til lovforslaget indeholder i vidt omfang en definition af de begreber, der er anvendt i lovforslagets regler, jf. hertil princip 4 (»sammenhæng på tværs – ensarte- de begreber og genbrug af data«). Som det også er nævnt ovenfor til princip 1, er der i lovforslaget søgt anvendt nogle af de samme begreber og formuleringer som i retsplejelo- vens tilsvarende regler. Lovforslagets bestemmelser er i vidt omfang en videreførel- se af gældende regler i forsvarerbistandsloven, så der er alle- rede etableret processer for tryg og sikker datahåndtering, jf. princip 5 (»tryg og sikker datahåndtering«). Ved digital kommunikation, jf. ovenfor, er det i lovforslaget angivet, at den fællesoffentlige infrastruktur Digital Post vil kunne anvendes, jf. princip 6 (»anvendelse af offentlig infrastruktur«). Princip 7 (»forebygger snyd og fejl«) er ikke vurderet rele- vant for dette lovforslag. 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er- hvervslivet m.v. Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller admi- nistrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. 5. Administrative konsekvenser for borgerne Det er vurderingen, at lovforslaget har positive administra- tive konsekvenser for borgerne, idet retssikkerheden styr- kes. Det følger af, at en sigtet uden forsvarer vil kunne få aktindsigt i det materiale, som Skatteforvaltningen har tilvejebragt til brug for den sag om strafansvar, sigtelsen an- går, uanset hvilken lovgivning på Skatteministeriets område lovovertrædelsen vedrører. Herudover udvides muligheden for at kunne få beskikket en forsvarer til også at omfatte sager om strafansvar for overtrædelse af toldlovgivningen. 6. Klimamæssige konsekvenser Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser. 7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekven- ser. 8. Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter. 9. Hørte myndigheder og organisationer m.v. Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 28. juni 2024 til den 22. august 2024 (55 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: Advokatsamfundet, Akademikerne, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, Borger- og retssikkerhedschefen i Skatte- forvaltningen, Business Danmark, CEPOS, Cevea, Dansk Erhverv, Dansk Told- og Skatteforbund, Danske Advo- kater, Danske Soloselvstændige, Den Danske Dommerfor- ening, Det Kriminalpræventive Råd, DI, Digitaliseringssty- relsen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen – Område for Bedre Regulering (OBR), FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans Danmark, Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen Danske Revisorer, FSR - danske revisorer, Justitia , Kraka, Lands- skatteretten, Ledernes Hovedorganisation, Mellemfolkeligt Samvirke, Oxfam IBIS, Retssikkerhedssekretariatet, Skatte- ankeforvaltningen, SMVdanmark og SRF Skattefaglig Fore- ning. 19 10. Sammenfattende skema Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«) Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«) Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner Ingen Ingen Implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner Ingen Lovforslaget vurderes isoleret set at medføre administrative omkostninger for Skattefor- valtningen på 0,4 mio. kr. årligt i 2025-2027 og 0,2 mio. kr. varigt fra 2028 til sagsbe- handling. Domstolsstyrelsen har i forbindelse med den offentlige høring oplyst i sit høringssvar, at det på det foreliggende grundlag vurde- res, at lovforslaget vil medføre merudgifter for retterne på ca. 0,2 mio. kr. årligt (2024- pl). Domstolsstyrelsen vurderer, at den esti- merede årlige merudgift på 0,2 mio. kr. kan afholdes inden for domstolenes eksisterende økonomiske rammer. Lovforslaget vurderes ikke at have imple- menteringskonsekvenser for kommuner og regioner. Økonomiske konsekvenser for er- hvervslivet m.v. Ingen Ingen Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. Ingen Ingen Administrative konsekvenser for borgerne Det er vurderingen, at lovforslaget har positive administrative konsekvenser for borgerne, idet retssikkerheden styr- kes. Det følger af, at en sigtet uden for- svarer vil kunne få aktindsigt i det mate- riale, som Skatteforvaltningen har tilveje- bragt til brug for den sag om strafansvar, sigtelsen angår, uanset hvilken lovgivning på Skatteministeriets område lovovertræ- delsen vedrører. Herudover udvides mu- ligheden for at kunne få beskikket en for- svarer til også at omfatte sager om straf- ansvar for overtrædelse af toldlovgivnin- gen. Ingen Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter. Er i strid med de fem principper for implementering af erhvervs- rettet EU-regulering (der i rele- vant omfang også gælder ved im- JA NEJ X 20 plementering af ikke-erhvervsret- tet EU-regulering) (sæt X) Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til § 1 Det fremgår af forsvarerbistandslovens § 1, at under Skatte- forvaltningens behandling af en sag om strafansvar for over- trædelse af skattelovgivningen, bortset fra toldlovgivningen, kan der beskikkes en borger en forsvarer, når sagens beskaf- fenhed, borgerens person eller omstændighederne i øvrigt gør det ønskeligt, og borgeren ikke selv har skaffet sig bi- stand af en forsvarer. Reglen medfører, at retten efter en konkret vurdering på grundlag af de nævnte hensyn kan beskikke en borger en forsvarer, når borgeren er sigtet i en administrativ straffesag, der bliver behandlet af Skatteforvaltningen. Det gælder dog ikke, hvis sagen vedrører overtrædelse af toldlovgivningen. Det følger af retspraksis, at muligheden for at få beskikket en forsvarer kun finder anvendelse for fysiske personer, jf. hertil SKM2015.558.VLR, der er omtalt i pkt. 2.1.1 i lovfor- slagets almindelige bemærkninger. Det fremgår af forsvarerbistandslovens § 2, stk. 2, 3. pkt., at skatteministeren fastsætter regler om vejledning af borgeren om adgangen til at anmode om beskikkelse af en forsva- rer. Bemyndigelsen er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 960 af 12. oktober 2005 om vejledning om forsvarerbeskikkelse under en administrativ skatte- eller afgiftsstraffesag og inde- bærer bl.a., at Skatteforvaltningen skal give vejledningen skriftligt, og at den skal indeholde en orientering om den beskikkede forsvarers beføjelser. Det foreslås som stk. 1, at en sigtet under Skatteforvaltnin- gens behandling af en sag om strafansvar for overtrædelse af told-, skatte- eller afgiftslovgivningen kan beskikkes en for- svarer, når retten efter sagens beskaffenhed, sigtedes person eller omstændighederne i øvrigt anser det for ønskeligt. Formålet med forslaget er at sikre, at den, der er sigtet i en administrativ straffesag, der bliver behandlet og eventuelt afsluttet af Skatteforvaltningen, vil kunne blive beskikket en forsvarer af retten til at yde bistand i straffesagen. Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at retten på grund- lag af sagens beskaffenhed, sigtedes person eller omstæn- dighederne i øvrigt vil skulle vurdere, om det i det konkrete tilfælde anses for ønskeligt, at den sigtede bliver beskikket en forsvarer. En »sigtet« vil både kunne være en fysisk og en juridisk person. En »forsvarer«, som en sigtet vil kunne få beskikket af retten, vil skulle være advokat. Det vil indebære, at anden professionel rådgivningsvirksomhed ikke vil være at anse som en »forsvarer«, f.eks. en revisor. Henset til formålet med muligheden for at få beskikket en forsvarer vil en sig- tet, som selv er advokat, ikke kunne få beskikket sig selv som forsvarer og dermed heller ikke selv kunne få godtgjort et vederlag efter straffesagens afslutning. Hvervet som beskikket forsvarer vil som efter gældende ret være personligt. Det vil medføre, at det kun undtagelsesvis vil være muligt for forsvareren at give møde ved en anden advokat eller en advokatfuldmægtig. Muligheden for at give møde ved en anden vil være begrænset til tilfælde, hvor den beskikkede forsvarer har lovligt forfald, og den sigtede har givet sin tilladelse til at lade en anden end den beskikkede forsvarer møde, og Skatteforvaltningen er blevet orienteret forud for mødet. Retten vil efter omstændighederne kunne reducere vederlaget til forsvareren eller fastsætte, at vederla- get ikke vil skulle afholdes endeligt af det offentlige, hvis forsvarerhvervet i overvejende grad er varetaget af en anden end den beskikkede forsvarer, herunder en advokatfuldmæg- tig. Det fremgår af den foreslåede bestemmelse, at en sigtet vil kunne få beskikket en forsvarer, når den administrative straffesag angår overtrædelse af told-, skatte- og afgiftslov- givningen. Toldlovgivningen vil dermed også være omfattet i modsætning til gældende ret, jf. ovenfor og nærmere i pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Det vil være retten, som vil skulle afgøre, om det som føl- ge af sagens beskaffenhed, sigtedes person eller omstændig- hederne i øvrigt anses for ønskeligt, at den sigtede bliver beskikket en forsvarer. Det forudsættes med forslaget, at det ikke i sig selv vil tale imod at beskikke den sigtede en forsvarer, at en lovovertrædelse ikke skønnes at vil medføre højere straf end bøde. Ved »sagens beskaffenhed« forstås, at der er faktiske om- stændigheder eller komplikationer ved sagens retlige karak- ter, som gør det ønskeligt, at den sigtede bliver beskikket en forsvarer med henblik på at kunne få bistand i den ad- ministrative straffesag. Det vil f.eks. kunne være tilfælde, hvor der indgår et relativt omfangsrigt bilagsmateriale i den administrative straffesag, eller hvor den administrative straf- fesag har tilknytning til en anden verserende straffesag hos Skatteforvaltningen. Det forhold, at den sigtede nægter sig skyldig, vil derimod ikke i sig selv kunne begrunde, at der vil skulle ske beskikkelse af en forsvarer. Det samlede beløb i et bødeforelæg vil i udgangspunktet 21 ikke i sig selv tale for at beskikke den sigtede en forsva- rer, hvis omstændighederne i den pågældende administrative straffesag i øvrigt er helt ukomplicerede, herunder i relation til bevisbedømmelsen. Det forudsættes, at visse typer af sager som følge af deres karakter som udgangspunkt ikke vil føre til, at der vil blive beskikket en forsvarer. Det vil navnlig være i sager om ordensbøder, herunder sager om skærpede ordensbøder, da denne type af bøder typisk bliver anvendt, når den sigtede har undladt at opfylde en forskrift af ordensmæssig karakter, hvorved lovovertrædelsen typisk er let konstaterbar. Det for- udsættes tilsvarende, at der som udgangspunkt ikke vil skul- le ske beskikkelse i sager, hvor straffen er en bøde af en fast størrelse, det vil sige i sager om førstegangsunddragelse af skatter og afgifter, hvor unddragelsen ikke overstiger 40.000 kr. Det vil i alle tilfælde være op til retten at foretage en vurde- ring af, om der i det konkrete tilfælde er forhold, som gør det ønskeligt at beskikke den sigtede en forsvarer. Ved »sigtedes person« forstås for eksempel alder, fysisk eller psykisk handicap, som gør det ønskeligt, at den sigtede bliver beskikket en forsvarer. Begrebet vil skulle fortolkes bredt, så eksempelvis også det forhold, at den sigtede er so- cialt udsat, vil kunne begrunde beskikkelse af en forsvarer. Ved »omstændighederne i øvrigt« forstås, at også andet end sagens beskaffenhed og sigtedes person vil kunne gøre det ønskeligt at beskikke den sigtede en forsvarer. Det vil bl.a. kunne være, hvis der er eller opstår et særligt modsætnings- forhold mellem den sigtede og Skatteforvaltningen. Et mod- sætningsforhold vil for eksempel kunne være, at en straffe- retlig sanktion må forventes at ville medføre ansættelsesret- lige konsekvenser for den sigtede. Det er som anført formålet med den foreslåede bestemmel- se, at en sigtet vil få mulighed for at kunne få bistand af en forsvarer. Som følge heraf forudsættes det, at hvis den sigtede allerede har antaget en forsvarer, vil der ikke skulle ske beskikkelse af yderligere en forsvarer. Formålet er at forhindre, at den sigtede herved vil have to forsvarere. Det anførte er således ikke til hinder for, at den sigtede vil kunne anmode om at få beskikket den forsvarer, som sigtede allere- de har antaget. Det foreslås som stk. 2, at skatteministeren fastsætter regler om Skatteforvaltningens vejledning af den sigtede, herunder om muligheden for at anmode om beskikkelse af en forsva- rer. Formålet med forslaget er, at der bliver fastsat regler om vejledning af en sigtet, så det sikres, at den pågældende bli- ver bekendt med muligheden for at anmode om en forsvarer. Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at skatteministe- ren bemyndiges til i en bekendtgørelse at fastsætte regler om Skatteforvaltningens vejledning af en sigtet. Det forudsættes, at der i bekendtgørelsen bl.a. vil blive fast- sat regler om formkrav til Skatteforvaltningens vejledning om muligheden for at anmode om beskikkelse af en forsva- rer. Bekendtgørelsen forventes desuden at fastsætte regler om, hvilke oplysninger vejledningen til den sigtede som minimum vil skulle indeholde. Bekendtgørelsen vil desuden kunne indeholde regler om vejledning af den sigtede for det tilfælde, at den sigtede ikke får beskikket en forsvarer. Det er herved hensigten at sikre, at den, der er sigtet i en admi- nistrativ straffesag, som bliver behandlet af Skatteforvaltnin- gen, og som ikke har en forsvarer, vil være bekendt med sin ret til selv at kunne få aktindsigt i materialet i straffesagen i medfør af lovforslagets § 7. Bekendtgørelsen vil herudover kunne indeholde regler om, hvornår Skatteforvaltningen efter en konkret vurdering vil kunne undlade at give vejledning. Det vil f.eks. kunne være i en sag om overtrædelse af toldlovgivningen, hvor faktum i sagen er enkelt, for eksempel manglende angivelse af likvi- de midler ved ind- og udrejse af landet. Den foreslåede § 1 vil videreføre indholdet af forsvarerbi- standslovens § 1 og § 2, stk. 2, 3. pkt. Et samlet over- blik over sammenhængen mellem lovforslaget og forsvarer- bistandslovens regler fremgår af paragrafnøglen i bilag 2, hvortil der henvises. Til § 2 Det fremgår af forsvarerbistandslovens § 2, stk. 2, 1. og 2. pkt., at anmodning om beskikkelse af en forsvarer kan frem- sættes af såvel borgeren som af Skatteforvaltningen. Skatte- forvaltningen sørger i så fald for, at spørgsmålet indbringes for retten. Det følger heraf, at både en borger og Skatteforvaltningen kan tage initiativet til, at der bliver indgivet en anmodning til retten retten om beskikkelse af en forsvarer til borge- ren. Uanset om anmodningen til retten om forsvarerbeskik- kelse sker efter borgerens ønske eller efter Skatteforvaltnin- gens beslutning, er det Skatteforvaltningen, som er ansvarlig for og varetager opgaven med at indbringe anmodningen for retten. Det foreslås som stk. 1, 1. pkt., at en sigtets anmodning om beskikkelse af en forsvarer rettes til Skatteforvaltningen, der indbringer spørgsmålet for retten. Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den, der er sigtet i en administrativ straffesag, der bliver behandlet af Skatteforvaltningen, vil kunne anmode Skatteforvaltningen om at få beskikket en forsvarer, og at det vil være Skattefor- valtningen, som herefter vil være ansvarlig for og varetage opgaven med at indbringe anmodningen for retten. Der vil ikke være nogen formkrav til den sigtedes anmodning til Skatteforvaltningen, som dermed både vil kunne fremsættes mundtligt og skriftligt over for Skatteforvaltningen. Skatteforvaltningen vil i en anmodning til retten skulle be- skrive, hvad den administrative straffesag vedrører. Det vil 22 desuden skulle fremgå, om anmodningen om beskikkelse af en forsvarer beror på sagens beskaffenhed, sigtedes person eller omstændighederne i øvrigt. Det foreslås som stk. 1, 2. pkt., at Skatteforvaltningen kan, når omstændighederne taler for det, af egen drift anmode retten om, at den sigtede beskikkes en forsvarer. Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Skatteforvalt- ningen vil kunne træffe beslutning om at indgive en anmod- ning til retten om beskikkelse af en forsvarer til den sigtede, uanset at den sigtede ikke over for Skatteforvaltningen har anmodet eller tilkendegivet et ønske om forsvarerbeskikkel- se. Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det vil være retten, som vil skulle træffe beslutning om, hvorvidt en sigtet skal beskikkes en forsvarer. Skatteforvaltningen vil dermed ikke uden om retten kunne beslutte, at den sigtede skal have beskikket en forsvarer. Forslaget er begrundet i hensynet til, at der vil kunne være tilfælde, hvor det efter Skatteforvaltningens vurdering vil være ønskeligt, at den sigtede bliver beskikket en forsvarer, selv om den sigtede ikke selv har anmodet eller tilkendegi- vet et ønske om det. Det fremgår af den foreslåede bestemmelse, at Skatteforvalt- ningen af egen drift vil kunne indgive en anmodning til ret- ten, »når omstændighederne taler for det«. Herved forstås, at det kun vil være i tilfælde, hvor der efter en konkret vurdering er fundet særlige omstændigheder, som efter Skat- teforvaltningens vurdering gør det ønskeligt med forsvarer- bistand til den sigtede. Det vil for eksempel kunne være som følge af forhold ved sigtedes person. Skatteforvaltningen vil dermed ikke skulle indgive en anmodning om forsvarer- beskikkelse i alle de administrative straffesager, hvor den sigtede ikke selv har anmodet forsvarerbeskikkelse i medfør af 1. pkt. Det foreslås som stk. 2, 1. pkt., at en forsvarer beskikkes af retten på det sted, hvor den sigtede har hjemting her i landet, og ellers på det sted, hvor det findes hensigtsmæssigt. Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det vil være byretten i den retskreds, hvor den sigtede har bopæl eller hovedkontor her i landet, som vil skulle behandle en anmod- ning fra Skatteforvaltningen om at beskikke den sigtede en forsvarer. Hvis det ikke er muligt at udpege en retskreds på grundlag af den sigtedes hjemting, for eksempel fordi den sigtede ikke har bopæl her i landet, vil en anmodning fra Skattefor- valtningen om forsvarerbeskikkelse skulle indgives til retten på det sted, hvor Skatteforvaltningen finder det hensigts- mæssigt. Opholder sigtede sig her i landet, vil den retskreds, hvor sigtede opholder sig, være at anse som det mest hen- sigtsmæssige sted. Hvis sigtede ikke længere opholder sig her i landet, vil den retskreds, hvor sigtede senest havde ophold eller bopæl, være at anse som det mest hensigtsmæs- sige sted. Det foreslås som stk. 2, 2. pkt., at retsplejelovens regler om beskikkelse af offentlige forsvarere og om udelukkelse af forsvarere tilsvarende finder anvendelse. Med hensyn til retsplejelovens regler om beskikkelse af of- fentlige forsvarere vil den foreslåede bestemmelse medføre, at bl.a. retsplejelovens §§ 733 og 735 vil finde anvendel- se. Det vil indebære, at en beskikket forsvarer som udgangs- punkt vil blive udpeget blandt kredsen af advokater, der er antaget ved den enkelte ret. En sigtet vil skulle have lejlighed til at angive, hvem vedkommende ønsker som forsvarer, og er forsvareren villig til at lade sig beskikke og mødeberettiget for retten, vil den sigtedes ønske skulle imødekommes, medmindre andet følger af retsplejelovens regler. Henvisningen til §§ 733 og 735 er ikke udtømmende, men indeholder eksempler på regler i retsplejeloven om be- skikkelse af offentlige forsvarere, som vil finde anvendelse. Med hensyn til retsplejelovens regler om udelukkelse af forsvarere vil den foreslåede bestemmelse medføre, at bl.a. retsplejelovens §§ 730 og 736 vil finde anvendelse. Det vil indebære, at retten på ethvert tidspunkt under sagen ved kendelse vil kunne afvise en forsvarer, den sigtede har valgt, hvis et af forholdene som nævnt i retsplejelovens § 735, stk. 3, foreligger. Det er for eksempel, hvis den pågældendes medvirken væsentligt vil forsinke behandlingen af sagen, jf. § 735, stk. 3, nr. 2. I § 736, stk. 1, er angivet, under hvilke omstændigheder en beskikkelse vil kunne tilbagekaldes, for eksempel hvis betingelserne efter § 735, stk. 3, for at nægte beskikkelse af den pågældende kommer til at foreligge, jf. § 736, stk. 1, nr. 2. Henvisningerne til retsplejeloven er ikke udtømmende, men indeholder eksempler på regler i retsplejeloven om udelukkelse af forsvarere, som vil finde anvendelse. Det foreslås som stk. 3, at en beslutning, hvorefter en for- svarer skal beskikkes, ikke kan kæres til højere ret. En beslutning, hvorved beskikkelse af en forsvarer nægtes, kan kæres til højere ret. Formålet med den foreslåede bestemmelse er at tilgodese den sigtede, da rettens beslutning om at beskikke en forsva- rer vil være endelig. Modsat vil rettens beslutning om ikke at beskikke den sigtede en forsvarer kunne kæres til højere ret, med henblik på at appelinstansen vurderer, om der er grundlag for at beskikke den sigtede en forsvarer. Skattefor- valtningen vil efter anmodning skulle hjælpe den sigtede med at iværksætte et kæremål. Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det kun vil være en beslutning truffet af retten om ikke at beskikke en forsva- rer, som vil kunne blive prøvet ved højere ret. Den foreslåede bestemmelse angår selve det spørgsmål, om der vil skulle ske beskikkelse af en forsvarer. Øvrige spørgs- mål, for eksempel muligheden for at appellere en afgørelse om ikke at beskikke en bestemt forsvarer, vil skulle afgøres 23 efter retsplejelovens regler, jf. hertil det foreslåede § 2, stk. 2, 2. pkt. Den foreslåede § 2 vil videreføre indholdet af forsvarerbi- standslovens § 2, stk. 1, 1. pkt., stk. 2, 1.-3. pkt., og stk. 3. Et samlet overblik over sammenhængen mellem lovfor- slaget og forsvarerbistandslovens regler fremgår af paragraf- nøglen i bilag 2, hvortil der henvises. Til § 3 Det fremgår af forsvarerbistandslovens § 4, stk. 1, at rets- plejelovens regler om vederlæggelse af offentlige og valgte forsvarere finder tilsvarende anvendelse. Bestemmelsen indebærer bl.a., at det er retten, som fastsæt- ter salæret til en forsvarer i en administrativ straffesag, der er blevet behandlet og afsluttet ved Skatteforvaltningen. Når en straffesag er blevet afsluttet administrativt af Skatteforvaltningen, er det valgfrit for en forsvarer, om vedkommende sender sin opgørelse om vederlag til Skat- teforvaltningen, der herefter sender opgørelsen til retten sammen med Skatteforvaltningens eventuelle bemærkninger hertil, eller om forsvareren sender opgørelsen direkte til ret- ten med anmodning om godkendelse. I sidstnævnte tilfælde giver retten typisk en underretning til Skatteforvaltning med anmodning om eventuelle bemærkninger til opgørelsen. Det foreslås som stk. 1, at retsplejelovens regler om veder- læggelse af offentlige og valgte forsvarere finder tilsvarende anvendelse. Den foreslåede bestemmelse vil bl.a. medføre, at det vil være retten, som fastsætter salæret til en beskikket forsvarer, jf. retsplejelovens § 741, stk. 3, 1. pkt., når den administrati- ve straffesag er afsluttet. Det vil være Skatteforvaltningen, der vil skulle udrede udgiften til den beskikkede forsvarer forlods med forbehold for regres over for den, der har været sigtet i den administrative straffesag. Den foreslåede bestemmelse vil desuden medføre, at en be- skikket forsvarer ikke må modtage salær eller godtgørelse ud over de beløb, der er fastsat af retten, jf. retsplejelovens § 741, stk. 1, 2. pkt., jf. § 334, stk. 5, 1. pkt. Er en forsvarer ikke beskikket, vil vederlaget som udgangs- punkt være det offentlige uvedkommende, jf. retsplejelovens § 1007, stk. 2. Det fremgår af bestemmelsen, at retten und- tagelsesvis, når det efter sagens særlige omstændigheder findes rimeligt, at sigtede har valgt den pågældende til for- svarer, hos det offentlige vil kunne tilkende denne et beløb, der ikke vil kunne overstige, hvad der i sagen ville være blevet tilkendt en beskikket forsvarer. Den foreslåede bestemmelse vil desuden medføre, at det vil være retsplejelovens regler om muligheden for at appellere rettens afgørelse i salærspørgsmål, som vil finde anvendelse. Det foreslås som stk. 2, at forsvareren sender sin opgørelse om vederlag til Skatteforvaltningen, når sagen er afsluttet udenretligt af Skatteforvaltningen. Formålet med forslaget er at sikre, at retten til brug for afgørelsen af spørgsmålet om vederlag til en forsvarer vil modtage både forsvarerens opgørelse af vederlaget og Skat- teforvaltningens eventuelle bemærkninger til opgørelsen. Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en forsvarer vil skulle sende sin opgørelse om vederlag og andet materiale af relevans for vederlagsspørgsmålet til Skatteforvaltningen, når den administrative straffesag er blevet afsluttet udenret- ligt af Skatteforvaltningen. Skatteforvaltningen vil herefter sende materialet fra forsvareren til retten sammen med Skat- teforvaltningens eventuelle bemærkninger til forsvarerens opgørelse, med henblik på at retten træffer en afgørelse om fastsættelse af vederlaget til forsvareren. Der vil først kunne blive fastsat et vederlag til en forsvarer for arbejdet med en administrativ straffesag, når straffesagen er afsluttet. Det vil medføre, at hvis straffesagen ikke bliver afsluttet administrativt af Skatteforvaltningen, vil et veder- lag først kunne blive fastsat, når straffesagen er afsluttet hos politiet eller ved domstolene. Den foreslåede § 3 vil videreføre indholdet af forsvarerbi- standslovens § 4, stk. 1. Indholdet er forsvarerbistandslo- vens § 4, stk. 2, er ikke foreslået videreført. Et samlet over- blik over sammenhængen mellem lovforslaget og forsvarer- bistandslovens regler fremgår af paragrafnøglen i bilag 2, hvortil der henvises. Til § 4 Det fremgår af forsvarerbistandslovens § 3, stk. 3, at retten afgør tvistigheder mellem forsvareren og Skatteforvaltnin- gen om forsvarerens beføjelser. En forsvarers beføjelser er i relation til forsvarerbistandslo- ven navnlig knyttet til lovens § 3, stk. 1, om aktindsigt i det materiale, som Skatteforvaltningen har tilvejebragt til brug for behandlingen af spørgsmålet om strafansvar. Skatteforvaltningen kan henvise en forsvarer til selv at ind- bringe et spørgsmål om tvistigheder for retten. Retten kan bestemme, at der skal afholdes et retsmøde med henblik på mundtlig forhandling af spørgsmålet. Rettens afgørelse bliver på begæring truffet ved kendelse, der kan kæres til landsretten. Det foreslås som § 4, at retten afgør tvister om en forsvarers og den sigtedes beføjelser. Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af forsva- rerbistandslovens § 3, stk. 3, dog med den tilføjelse, at retten også vil skulle afgøre tvistigheder om den sigtedes beføjel- ser. Tilføjelsen skal ses i sammenhæng med, at det med den foreslåede § 7 foreslås at give en sigtet, som ikke har en forsvarer, en ret til at kunne få aktindsigt. 24 Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det vil være retten, som vil skulle træffe afgørelse i spørgsmål, der måtte blive indbragt for retten om en forsvarers eller den sigtedes beføjelser i den pågældende administrative straffesag. Det vil for eksempel kunne være spørgsmål om, hvilket mate- riale der vil være omfattet af en forsvarers aktindsigt, og spørgsmål om Skatteforvaltningens anvendelse af et pålæg til en forsvarer. Skatteforvaltningen vil kunne henvise en forsvarer til selv at indbringe en tvist for retten. I sager, hvor den sigtede ikke har en forsvarer, vil Skattefor- valtningen skulle yde den sigtede den nødvendige praktiske bistand til at indbringe et spørgsmål for retten. Retten vil kunne bestemme, at der vil skulle afholdes et retsmøde med henblik på mundtlig forhandling af spørgs- målet. Rettens afgørelse vil på begæring blive truffet ved kendelse, der vil kunne kæres til landsretten. Den foreslåede § 4 vil videreføre indholdet af forsvarerbi- standslovens § 3, stk. 3. Et samlet overblik over sammen- hængen mellem lovforslaget og forsvarerbistandslovens reg- ler fremgår af paragrafnøglen i bilag 2, hvortil der henvises. Til § 5 Det fremgår af forsvarerbistandslovens § 5, at den, som sagen vedrører, har pligt til at erstatte det offentlige udgif- terne til sagens behandling i samme omfang, som en sigtet har pligt til at erstatte det offentlige sådanne udgifter efter retsplejelovens regler. Hvis den sigtede borger findes skyldig, er den pågældende pligtig at erstatte det offentlige de nødvendige udgifter, som er medgået til sagens behandling, jf. retsplejelovens § 1008, stk. 1, 1. pkt. Det beror på den konkrete sag, hvad der er at anse for nødvendige udgifter, men vederlaget til den beskikkede forsvarer vil typisk være omfattet. En borger skal som udgangspunkt erstatte udgifterne til sagens behandling, når den administrative straffesag bli- ver afsluttet med, at den pågældende har vedtaget Skatte- forvaltningens bødeforelæg. Det samme gælder, hvis sag- en bliver afsluttet med en advarsel til borgeren, jf. hertil SKM2019.412.ØLR, som er omtalt i pkt. 2.4.1. Det foreslås som § 5, at den sigtede skal erstatte det offentli- ge udgifterne til sagens behandling i samme omfang, som en sigtet har pligt til at erstatte det offentlige sådanne udgifter efter retsplejelovens regler. Den foreslåede bestemmelse er i sin helhed en videreførelse af forsvarerbistandslovens § 5, både efter sin ordlyd og sit indhold. Den foreslåede bestemmelse vil bl.a. medføre, at hvis den sigtede findes skyldig, er vedkommende pligtig at erstatte det offentlige de nødvendige udgifter, som er medgået til sagens behandling, jf. retsplejelovens § 1008, stk. 1, 1. pkt. Det anførte skal ses i sammenhæng med retsplejelovens § 1007, stk. 1, hvorefter Skatteforvaltningen vil skulle ud- rede omkostningerne ved sagens behandling forlods med forbehold af ret til regres over for den dømte. Det vil bero på en konkret vurdering af hver enkelt sag, hvad vil der være at anse for nødvendige udgifter, men ve- derlaget til en beskikket forsvarer vil typisk være omfattet. Anvendelsen af retsplejelovens § 1008, stk. 1, 1. pkt., vil indebære, at hvis det vedtagne bødeforelæg er i overens- stemmelse med den rejste sigtelse, vil det som hovedregel være den sigtede, som endeligt vil skulle afholde de nødven- dige udgifter. Det samme vil gælde, hvis den administrative straffesag bliver afsluttet med en advarsel til den sigtede, jf. hertil SKM2019.412.ØLR. Det vil ligeledes være den sigtede, der som hovedregel vil skulle afholde de nødvendi- ge udgifter, selv om Skatteforvaltningen har foretaget en be- løbsmæssig tilskæring i forhold til den oprindelige sigtelse, for eksempel som følge af formildende omstændigheder, jf. hertil SKM2018.135.ØLR. Hvis den administrative straffesag bliver afsluttet med frifin- delse, eller hvis den i øvrigt bliver afsluttet uden at have ført til den sigtedes domfældelse, påhviler der ingen pligt for sigtede til at udrede omkostninger, undtagen for så vidt disse måtte være forårsagede ved den sigtedes tilregnelige og retsstridige handlinger eller undladelser, eller hvis rets- plejelovens § 1007 a finder anvendelse, jf. retsplejelovens § 1010, stk. 1. Den foreslåede § 5 vil videreføre indholdet af forsvarerbi- standslovens § 5. Et samlet overblik over sammenhængen mellem lovforslaget og forsvarerbistandslovens regler frem- går af paragrafnøglen i bilag 2, hvortil der henvises. Til § 6 Det fremgår af forsvarerbistandslovens § 3, stk. 1, at forsva- reren har adgang til at gøre sig bekendt med det materiale, Skatteforvaltningen har tilvejebragt til brug for behandlin- gen af spørgsmålet om strafansvar. I det omfang materialet uden ulempe kan mangfoldiggøres, skal forsvareren have en kopi. Forsvareren må ikke uden Skatteforvaltningens sam- tykke overlevere det modtagne materiale til den, som sagen vedrører, eller til andre. Bestemmelsen vedrører en forsvarers adgang til aktindsigt i Skatteforvaltningens materiale, som Skatteforvaltningen har tilvejebragt til brug for behandlingen af spørgsmålet om strafansvar. Bestemmelsen finder anvendelse, uanset om for- svareren er blevet beskikket af retten, eller borgeren selv har antaget forsvareren. Det materiale, som en forsvarer kan få aktindsigt i, er dels materiale, som er oprettet forud for den administrative straf- fesag og efterfølgende tilvejebragt til brug for sagen, dels materiale, som er oprettet som følge af den administrative straffesag. Herudover omfatter adgangen til aktindsigt alt materiale, som ikke kan udelukkes at være af betydning for 25 den administrative straffesag, hvad enten det har betydning for skyldsspørgsmålet eller strafudmålingen. Aktindsigten forudsætter, at forsvareren angiver et nærmere formål med anmodningen, jf. U 2021.1278 H. En forsvarer får i praksis en digital kopi af det materiale, der er omfattet af aktindsigten. Det gør det kun i sjældne tilfæl- de relevant for Skatteforvaltningen at overveje, om mangfol- diggørelse er forbundet med sådan ulempe, at forsvareren ikke vil kunne modtage en kopi. Det fremgår af forsvarerbistandslovens § 3, stk. 2, at hvis hensynet til sagens opklaring eller tredjemand undtagelses- vis gør det påkrævet, kan reglerne i stk. 1, 1. pkt., fraviges, eller Skatteforvaltningen kan give forsvareren pålæg om ik- ke at videregive oplysninger, forsvareren har modtaget fra Skatteforvaltningen. Bestemmelsen indebærer, at Skatteforvaltningen kan undta- ge materiale fra en forsvarers aktindsigt, hvis hensynet til sagens opklaring eller tredjemand undtagelsesvis gør det påkrævet. Som en mindre indgribende foranstaltning kan Skatteforvaltningen under samme omstændigheder meddele forsvareren aktindsigt, men med et pålæg om, at oplysnin- gerne i materiale omfattet af pålægget ikke må blive videre- givet til nogen anden, det vil sige hverken den sigtede eller andre. Det foreslås som stk. 1, 1. pkt., at en forsvarer har adgang til at gøre sig bekendt med det materiale, som Skatteforvaltnin- gen har tilvejebragt til brug for den sag om strafansvar, som sigtelsen angår. Formålet med den foreslåede bestemmelse er at fastsætte en forsvarers ret til adgang til aktindsigt i det materiale, som Skatteforvaltningen har tilvejebragt til brug for den administrative straffesag, af hensyn til at kunne varetage forsvarerhvervet. Når en sigtet har en forsvarer, vil adgangen til aktindsigt skulle udøves via forsvareren og dermed den foreslåede § 6. Det vil dermed kun være, når den sigtede ikke har en forsvarer, at den sigtede i medfør af den foreslåede § 7 vil kunne få aktindsigt. Det vil ifølge den foreslåede bestemmelse være »en for- svarer«, som vil kunne få aktindsigt hos Skatteforvaltnin- gen. Herved forstås såvel en beskikket forsvarer som en for- svarer, der ikke er beskikket, men som den sigtede selv har antaget. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1 for nærmere om begrebet »forsvarer«. En forsvarer vil have ret til aktindsigt i det materiale, som Skatteforvaltningen har »tilvejebragt«. Det vil for det første omfatte materiale, som er oprettet forud for den administrative straffesag og efterfølgende til- vejebragt til brug for straffesagen. Dette materiale vil for eksempel kunne stamme fra en forudgående skattekontrol og bestå i kontoudtog, regnskabsmateriale og korrespondan- ce mellem den sigtede og Skatteforvaltningen. Det vil typisk være materiale, som den sigtede allerede vil være i besiddel- se af eller selv have adgang til, for eksempel en årsopgørelse via Skatteforvaltningens digitale selvbetjening. Det vil for det andet omfatte materiale, som vil blive opret- tet som følge af den administrative straffesag. Det vil for eksempel være en forklaringsrapport udarbejdet af Skatte- forvaltningen, et telefonnotat og Skatteforvaltningens bøde- forelæg. Herudover vil retten til aktindsigt omfatte øvrigt materiale, hvis det ikke kan udelukkes at være af betydning for den pågældende administrative straffesag, hvad enten det er i relation til skyldsspørgsmålet eller strafudmålingen. Det vil være en forudsætning, at en forsvarer angiver et nærmere formål med anmodningen om aktindsigt, jf. hertil Højeste- rets kendelse i U 2021.1278 H. Det følger af den foreslåede bestemmelse, at materialet vil skulle være tilvejebragt til brug for »den sag« om strafan- svar, som sigtelsen angår. Det afgørende vil være, om ma- terialet angår det bestemte spørgsmål, problem, anliggende eller tema sagen vedrører. Den måde, der sker registrering af en sag, vil ikke i sig selv være afgørende for, hvilke dokumenter der vil kunne anses for at høre til en bestemt sag. Det vil dermed ikke være afgørende, om materiale, som ikke kan udelukkes at være af betydning i en administrativ straffesag, er journaliseret på en anden sag i Skatteforvalt- ningens journalsystem. Materiale, som udelukkende er udarbejdet til intern brug hos Skatteforvaltningen, vil ikke være omfattet af forsvarerens adgang til materiale. Det vil for eksempel kunne være sags- fremstillinger og sagsoversigter, der er udarbejdet af og til brug for medarbejdere i Skatteforvaltningen, som behandler administrative straffesager. Det vil ligeledes kunne være op- lysninger hos Skatteforvaltningen om f.eks. skattesvigsten- denser og beskrivelser af planlægning for kontrolprojekter. Skatteforvaltningens overvejelser vedrørende spørgsmålet om tiltalerejsning eller om henlæggelse vil ikke være omfat- tet af en forsvarers ret til aktindsigt. Materiale, som forelig- ger som udkast, eller som på anden vis ikke er i endelig form, vil ligeledes ikke være omfattet af forsvarerens ret til aktindsigt. Skatteforvaltningen vil dog i almindelighed skulle imødekomme en begæring fra forsvareren om at få tilsendt kopi af sådant materiale, i takt med at det bliver udfærdiget, jf. også pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger om forholdet til Rigsadvokatmeddelelsen, af- snittet: Forsvarerens adgang til aktindsigt efter retsplejelo- vens § 729 a, stk. 3, og § 729 a, stk. 4, (cirkulære nr. 9598 af 3. juli 2019). Det foreslås som stk. 1, 2. pkt., at forsvareren skal have udleveret kopi af materialet, i det omfang det uden ulempe kan kopieres. Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en forsvarer vil skulle have udleveret det materiale, der er omfattet af 26 aktindsigten. Forsvarerens adgang til at gøre sig bekendt med materialet i medfør af 1. pkt. vil dermed ikke være begrænset til at skulle møde fysisk hos Skatteforvaltningen med henblik på her at gennemgå materialet. Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 8, som vil medføre, at Skatteforvaltningen vil kunne anvende digital kommunikation, herunder doku- menter m.v., når en forsvarer anmoder om aktindsigt. Ma- teriale, der vil skulle udleveres til forsvareren, vil dermed blive udleveret i digitalt format, og forsvareren vil ikke i tillæg hertil eller som alternativ kunne kræve at få materialet i fysisk form. Det vil dog ikke gælde, hvis forsvareren er fritaget for obligatorisk tilslutning til Digital Post i medfør af lov om Digital Post fra offentlige afsendere. Ved digital kommunikation vil Skatteforvaltningen skulle anvende Digital Post, en sikker e-mailadresse eller lignende, forudsat at sikkerhedsniveauet i den valgte digitale løsning er forsvarligt. Det digitale format vil indebære, at det ikke i udgangspunk- tet vil kunne anses for at være forbundet med ulempe for Skatteforvaltningen at lave en kopi til forsvareren. Det foreslås som stk. 1, 3. og 4. pkt., at forsvareren ikke uden Skatteforvaltningens samtykke må overlevere det mod- tagne materiale til sigtede eller andre. Skatteforvaltningen giver samtykke, hvis det findes ubetænkeligt. Formålet med de forslåede bestemmelser er at kunne for- hindre uønsket spredning af det materiale, som en forsvarer har fået aktindsigt i, når det er vurderet, at spredning af materialet vil kunne være betænkeligt, for eksempel fordi det vil kunne få indflydelse på den videre behandling af den administrative straffesag. Skatteforvaltningens manglende samtykke til overlevering vil skulle bero på en konkret vurdering af omstændigheder- ne i den enkelte administrative straffesag, og betænkelighe- den ved at give samtykke vil skulle have en vis styrke. Hvis Skatteforvaltningen ikke giver samtykke til, at en for- svarer må overlevere materialet, vil forsvareren kunne ind- bringe spørgsmålet for retten i medfør af den foreslåede § 4. Ved »overlevere« forstås, at materialet vil komme i den sigtedes eller andres besiddelse. Det vil derfor kræve Skatte- forvaltningens samtykke at overlevere en kopi, afskrift eller anden gengivelse af materialets indhold, som forsvareren selv måtte have frembragt. Det afgørende vil være, at de oplysninger, der er indeholdt i materialet, ikke vil blive overleveret. Den foreslåede bestemmelse vil ikke være til hinder for, at en forsvarer orienterer den sigtede eller andre om indholdet af materialet, ligesom forsvareren under sin fysiske tilstede- værelse vil kunne forevise og gennemgå materialet med den sigtede eller andre, jf. dog straks nedenfor om stk. 2. Det foreslås som stk. 2, at er det nødvendigt af hensyn til sagens opklaring, til tredjemand eller til en anden verserende straffesag, kan Skatteforvaltningen give en forsvarer pålæg om ikke at videregive de oplysninger, som forsvareren har modtaget fra Skatteforvaltningen. Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en forsvarer ikke må fremvise materialet, orientere om dets indhold eller på anden måde bevirke, at det kommer til den sigtedes eller andres kundskab. Retsgrundsætningen om proportionalitets- princippet vil medføre, at hvis det kun er nødvendigt at meddele en forsvarer et pålæg for nogle af oplysningerne i det materiale, der er omfattet af aktindsigt, vil forsvarerpå- lægget skulle begrænses til disse oplysninger. Forsvareren vil dermed kunne videregive de øvrige oplysninger i over- ensstemmelse med lovforslagets øvrige regler. Et pålæg vil med hensyn til dets tidsmæssige udstrækning skulle være begrænset til, hvad der vurderes nødvendigt. Skatteforvalt- ningen vil dermed på eget initiativ skulle ophæve pålægget, så snart det ikke længere er nødvendigt. Det vil bero på en konkret vurdering i hver enkelt sag, om der i materiale omfattet af aktindsigt er oplysninger, som kun vil kunne blive givet til en forsvarer med et pålæg. Den foreslåede bestemmelse har karakter af en undtagel- sesbestemmelse og vil derfor skulle fortolkes indskrænken- de. Det forudsættes, at Skatteforvaltningen vil skulle være yderst tilbageholdende med at anvende forsvarerpålæg. Ved »videregive« forstås, at de pålægsbelagte oplysninger ikke må komme til kundskab hos nogen anden, hverken den sigtede eller andre, f.eks. ved en mundtlig orientering eller gengivelse. Ved »nødvendigt« forstås, at der vil skulle ske en afvejning af hensynet til sagens opklaring, til tredjemand eller til en anden verserende straffesag over for hensynet til den sigte- des mulighed for at tilrettelægge sit forsvar sammen med sin forsvarer. I denne afvejning vil hensynet til den sigtedes forsvar skulle vægtes særligt højt. Ved »hensyn til sagens opklaring« forstås, at der i Skattefor- valtningens materiale foreligger oplysninger, som, hvis det kommer til den sigtedes eller andres kundskab, vil kunne forhindre en afslutning af den administrative straffesag. Ved »hensyn til tredjemand« forstås, at der i Skatteforvalt- ningens materiale foreligger oplysninger om en anden end den, der er sigtet i den pågældende straffesag, og som det efter en konkret vurdering er fundet nødvendigt at forhindre, den sigtede eller andre får kendskab til. Ved »anden verserende straffesag« forstås en anden straffe- sag, som enten verserer hos Skatteforvaltningen eller hos politiet. Der vil kunne være straffesager, hvor de sigtede i de respektive sager indbyrdes har en sådan relation, at oplysninger fra den ene straffesag vil kunne få betydning for opklaringen af den anden, hvis den sigtede i den sidstnævnte straffesag bliver bekendt med oplysningerne. Det vil for 27 det første kunne være aktuelt, hvor to eller flere straffesa- ger verserer hos Skatteforvaltningen. Det vil for det andet kunne være aktuelt, hvor en eller flere straffesager verserer hos Skatteforvaltningen, mens en eller flere straffesager er oversendt til politiet til videre behandling. Et eksempel på det sidstnævnte tilfælde vil være, at en sigtet anses for at være involveret i flere forskellige straffesager, og at straffe- sagen mod den pågældende har en karakter, som gør, at Skatteforvaltningen ikke har kompetence til at afslutte den administrativt. Den bliver derfor sendt til politiet. Hvis Skat- teforvaltningen derimod har kompetence til at kunne afslutte (nogle af) de øvrige straffesager administrativt, bør Skatte- forvaltningen have mulighed for, når det er nødvendigt, at kunne give et forsvarerpålæg om ikke at videregive oplys- ninger, som vil forhindre, at den sigtede i sagen hos politiet får kendskab til oplysningerne. Hvis Skatteforvaltningen vurderer, at oplysninger kun vil kunne blive videregivet med et pålæg til den pågældende forsvarer, vil forsvareren skulle modtage orientering herom, inden forsvareren får aktindsigt i oplysningerne. Forsvareren vil herved få mulighed for at afvise at få aktindsigt i oplys- ninger, som forsvareren ikke må videregive til den sigtede eller andre. En forsvarer vil kunne indbringe et forsvarerpålæg for retten i medfør af den foreslåede § 4. Den foreslåede § 6 vil videreføre indholdet af forsvarerbi- standslovens § 3, stk. 1, 1.-3. pkt., og stk. 2. Et samlet over- blik over sammenhængen mellem lovforslaget og forsvarer- bistandslovens regler fremgår af paragrafnøglen i bilag 2, hvortil der henvises. Til § 7 Hvis en borger ikke har en forsvarer i en administrativ straffesag, som bliver behandlet af Skatteforvaltningen, er borgerens egen adgang til materialet i sagen afhængig af, hvilken lovgivning der er overtrådt og dermed har givet anledning til den administrative straffesag. Det følger af skatteindberetningslovens § 63, stk. 2, at en sigtet uden forsvarer i en sag, der kan afgøres administrativt, har samme ret til aktindsigt i sin egen sag, som en forsvarer har efter forsvarerbistandslovens § 3. En tilsvarende regel følger af skattekontrollovens § 88, stk. 2. Reglerne finder kun anvendelse i sager, hvor den administrative straffesag beror på en lovovertrædelse af henholdsvis skatteindberet- ningsloven og skattekontrolloven. Hvis en administrativ straffesag er rejst på grundlag af en lovovertrædelse af den øvrige lovgivning på Skatteministe- riets område, bliver en borgers adgang til aktindsigt i den administrative straffesags materiale afgjort efter reglerne om aktindsigt i forvaltningsloven. Af hensyn til retssikkerheden for den, som sigtelsen vedrører, giver Skatteforvaltningen i praksis så vidt muligt aktindsigt i materialet i medfør af forvaltningslovens § 10, stk. 2, så borgerens retsstilling sva- rer til, hvad der gælder efter skatteindberetningslovens § 63, stk. 2, og skattekontrollovens § 88, stk. 2. Det foreslås som stk. 1, 1. pkt., at en sigtet uden forsvarer efter anmodning skal have adgang til at gøre sig bekendt med det materiale, som Skatteforvaltningen har tilvejebragt til brug for den sag om strafansvar, som sigtelsen angår. Formålet med den foreslåede bestemmelse er så vidt muligt at sidestille retten til aktindsigt i sager, hvor den sigtede har en forsvarer, med sager, hvor den sigtede ikke har en forsvarer. Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en sigtet, som ikke har en forsvarer, vil kunne få adgang til at gøre sig bekendt med det materiale, som Skatteforvaltningen har til- vejebragt til brug for den sag, som sigtelsen angår. Hvis den sigtede har en forsvarer, vil den sigtede skulle udøve sin ad- gang til aktindsigt via forsvareren, uanset om forsvareren er beskikket, eller om den sigtede selv har antaget forsvareren. En sigtet vil kunne få aktindsigt i det materiale, som Skatte- forvaltningen har »tilvejebragt«. Det vil for det første omfatte materiale, som er oprettet forud for den administrative straffesag og efterfølgende til- vejebragt til brug for straffesagen. Dette materiale vil for eksempel kunne stamme fra en forudgående skattekontrol og bestå i kontoudtog, regnskabsmateriale og korrespondan- ce mellem den sigtede og Skatteforvaltningen. Det vil typisk være materiale, som den sigtede allerede vil være i besiddel- se af eller selv have adgang til, for eksempel en årsopgørelse via Skatteforvaltningens digitale selvbetjening. Det vil for det andet omfatte materiale, som vil blive opret- tet som følge af den administrative straffesag. Det vil for eksempel være en forklaringsrapport udarbejdet af Skatte- forvaltningen, et telefonnotat og Skatteforvaltningens bøde- forelæg. Herudover vil retten til aktindsigt omfatte materiale, hvis det ikke kan udelukkes at være af betydning for den pågæl- dende administrative straffesag, hvad enten det er i relation til skyldsspørgsmålet eller strafudmålingen. Det vil være en forudsætning, at der er angivet et nærmere formål med an- modningen om aktindsigt, svarende til det anførte i bemærk- ningerne til lovforslagets § 6. Det følger af den foreslåede bestemmelse, at materialet vil skulle være tilvejebragt til brug for »den sag« om strafan- svar, som sigtelsen angår. Det afgørende vil være, om ma- terialet angår det bestemte spørgsmål, problem, anliggende eller tema sagen vedrører. Den måde, der sker registrering af en sag, vil ikke i sig selv være afgørende for, hvilke dokumenter der vil kunne anses for at høre til en bestemt sag. Det vil dermed ikke være afgørende, om materiale, som ikke kan udelukkes at være af betydning i en administrativ straffesag, er journaliseret på en anden sag i Skatteforvalt- ningens journalsystem. 28 Materiale, som udelukkende er udarbejdet til intern brug hos Skatteforvaltningen, vil ikke være omfattet af retten til akt- indsigt. Det vil for eksempel kunne være sagsfremstillinger og sagsoversigter, der er udarbejdet af og til brug for medar- bejdere i Skatteforvaltningen, som behandler administrative straffesager. Det vil ligeledes være oplysninger hos Skatte- forvaltningen om f.eks. skattesvigstendenser og beskrivelser af planlægning for kontrolprojekter. Skatteforvaltningens overvejelser vedrørende spørgsmålet om tiltalerejsning eller om henlæggelse vil ikke være om- fattet af retten til aktindsigt. Materiale, som foreligger som udkast, eller som på anden vis ikke er i endelig form, vil li- geledes ikke være omfattet af retten til aktindsigt. Skattefor- valtningen vil dog i almindelighed skulle imødekomme en begæring fra den sigtede om at få tilsendt kopi af sådant ma- teriale, i takt med at det bliver udfærdiget, jf. også pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger om forholdet til Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet: Forsvarerens adgang til aktindsigt efter retsplejelovens § 729 a, stk. 3, og § 729 a, stk. 4, (cirkulære nr. 9598 af 3. juli 2019). Det foreslås som stk. 1, 2. pkt., at Skatteforvaltningen dog kan afslå anmodningen af de grunde, der følger af § 6 stk. 2. Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at hvis det er nød- vendigt af hensyn til sagens opklaring, til tredjemand eller til en anden verserende straffesag, kan Skatteforvaltningen afslå den sigtedes anmodning om aktindsigt efter 1. pkt. Det foreslås som stk. 1, 3. pkt., at Skatteforvaltningen efter anmodning udleverer kopi af materialet til den sigtede, hvis det findes ubetænkeligt. Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en sigtet som udgangspunkt vil skulle have udleveret det materiale, der er omfattet af aktindsigten. Den sigtedes adgang til at gøre sig bekendt med materialet i medfør af 1. pkt. vil dermed ikke være begrænset til at skulle møde fysisk hos Skatteforvalt- ningen med henblik på her at gennemgå materialet. Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 8, som vil medføre, at Skatteforvaltningen vil kunne anvende digital kommunikation, herunder doku- menter m.v., når en sigtet anmoder om aktindsigt. Materiale, der vil skulle udleveres til den sigtede, vil dermed blive udleveret i digitalt format, og den sigtede vil ikke i tillæg hertil eller som alternativ kunne kræve at få materialet i fysisk form. Det vil dog ikke gælde, hvis den sigtede er fritaget for obligatorisk tilslutning til Digital Post i medfør af lov om Digital Post fra offentlige afsendere. Ved digital kommunikation vil Skatteforvaltningen skulle anvende Digital Post, en sikker e-mailadresse eller lignende, forudsat at sikkerhedsniveauet i den valgte digitale løsning er forsvarligt. Det er ifølge den foreslåede bestemmelse en forudsætning for udlevering af materialet til den sigtede, at udleveringen findes ubetænkeligt. Hvorvidt udlevering af kopi af materia- let findes ubetænkeligt, vil bero på en konkret vurdering hos Skatteforvaltningen. Der vil ved vurderingen bl.a. skul- le lægges vægt på, om der vil være en risiko for uønsket spredning af materialet, som f.eks. af hensyn til den pågæl- dende sag anses for uønsket. Det vil tilsvarende kunne ind- gå i vurderingen, om en mulig spredning af materialet vil være betænkeligt af hensyn til en anden verserende straf- fesag eller til en tredjemand. En afgørelse af, om det vil være ubetænkeligt, vil om nødvendigt skulle ske for hvert enkelt dokument og efter omstændigheder for hver enkelt oplysning. Hvis Skatteforvaltningen vurderer, at det vil væ- re betænkeligt at udlevere en kopi, vil den sigtede skulle orienteres om muligheden for at gennemse de pågældende dokumenter eller oplysninger hos Skatteforvaltningen. Den foreslåede bestemmelse er ny i forhold til forsvarerbi- standsloven. Et samlet overblik over sammenhængen mel- lem lovforslaget og forsvarerbistandslovens regler fremgår af paragrafnøglen i bilag 2, hvortil der henvises. Til § 8 Det foreslås som stk. 1, at Skatteforvaltningen kan anvende digital kommunikation, herunder dokumenter, i forhold om- fattet af kapitel 2. Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at når Skattefor- valtningen vil skulle udlevere materiale i forbindelse med en aktindsigt i medfør af §§ 6 og 7, vil materialet kunne blive givet i digitalt format, uden at henholdsvis en forsvarer og en sigtet uden forsvarer tillige vil kunne kræve, at materialet også eller som alternativ vil blive udleveret i fysisk format. Skatteforvaltningen vil kunne sende meddelelser m.v. med Digital Post, en sikker e-mailadresse eller lignende, forud- sat at sikkerhedsniveauet i den valgte digitale løsning er forsvarligt. Den foreslåede bestemmelse vil ikke være til hinder for, at Skatteforvaltningen vil kunne imødekomme en anmodning om, at materialet i den administrative straffesag eller dele heraf vil blive udleveret i fysisk format. Det vil for eksem- pel kunne være i tilfælde, hvor det som følge af den sigtedes personlige forhold findes mest hensigtsmæssigt at udlevere materialet i fysisk format. Hvor der ikke er sådanne særli- ge hensyn at tage til den, der anmoder om aktindsigt, vil Skatteforvaltningen dog kunne afslå en anmodning, navnlig under henvisning til det forventede ressourceforbrug. Skatteforvaltningen vil ikke kunne anvende digital kommu- nikation over for en forsvarer eller en sigtet uden forsvarer, hvis den pågældende er fritaget fra obligatorisk tilslutning til Digital Post i medfør af lov om Digital Post fra offentlige afsendere, jf. straks nedenfor. Det foreslås som stk. 2, at en forsvarer og en sigtet, som er fritaget fra obligatorisk tilslutning til Digital Post i medfør af lov om Digital Post fra offentlige afsendere, er undtaget fra at modtage dokumenter m.v. efter stk. 1. 29 Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at hvis en forsva- rer eller en sigtet uden forsvarer er fritaget fra Digital Post, vil Skatteforvaltningen ikke kunne undlade at imødekomme en anmodning om at få udleveret aktindsigtsmateriale i fy- sisk format. Den foreslåede bestemmelse er således ikke til hinder for, at Skatteforvaltningen efter aftale med en forsvarer eller en sigtet uden forsvarer vil kunne udlevere materialet digitalt via f.eks. en sikker e-mailadresse. Skatteforvaltningen vil dog altid skulle imødekomme en anmodning om at få mate- rialet udleveret i fysisk format, også selvom materialet tilli- ge er udleveret digitalt, når den, der anmoder om materialet, er undtaget fra Digital Post. Den foreslåede bestemmelse er ny i forhold til forsvarerbi- standsloven. Et samlet overblik over sammenhængen mel- lem lovforslaget og forsvarerbistandslovens regler fremgår af paragrafnøglen i bilag 2, hvortil der henvises. Til § 9 Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2025. Det foreslås i stk. 2, at forsvarerbistandsloven, jf. lovbe- kendtgørelse nr. 827 af 25. august 2005, ophæves. Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at forsvarerbi- standslovens regler vil blive ophævet, samtidig med at den- ne lov træder i kraft. Forslaget skal ses i sammenhæng med denne lovs regler, som med visse ændringer videreføre for- svarerbistandslovens regler. Det foreslås i stk. 3, at regler fastsat i medfør af forsvarer- bistandsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 827 af 25. august 2005, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af denne lovs § 1, stk. 2. Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at de regler, der er udstedt i medfør af forsvarerbistandslovens § 2, stk. 2, 3. pkt., og som fremgår af bekendtgørelse nr. 960 af 12. okto- ber 2005 om vejledning om forsvarerbeskikkelse under en administrativ skatte- eller afgiftsstraffesag, også vil gælde fra og med den 1. januar 2025, selv om forsvarerbistandslo- ven vil være ophævet fra denne dato, jf. ovenfor i stk. 2. Til § 10 Det følger af skatteindberetningslovens § 63, stk. 2, at en sigtet uden forsvarer i en sag, der kan afgøres administrativt, har samme ret til aktindsigt i sin egen sag, som en forsvarer har efter forsvarerbistandslovens § 3. I lovbemærkningerne til bestemmelsen fremgår det, at den er begrundet med, at det hverken synes hensigtsmæssigt eller velbegrundet, at en sigtet i en administrativ straffesag skal antage en forsvarer for på den måde at få adgang til at gøre sig bekendt med det materiale, Skatteforvaltningen har tilvejebragt til brug for den sag, sigtelsen angår, jf. Folke- tingstidende 2017-18, tillæg A, L 14 som fremsat, bemærk- ningerne til § 63. Skatteindberetningslovens § 63, stk. 2, finder kun anvendel- se i sager om overtrædelse af skatteindberetningsloven. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Det foreslås, at skatteindberetningslovens § 63, stk. 2, ophæ- ves. Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 7, som vil medføre, at en sigtet uden en forsvarer efter anmod- ning skal have adgang til at gøre sig bekendt med det mate- riale, som Skatteforvaltningen har tilvejebragt til brug for den sag om strafansvar, som sigtelsen angår. Formålet med forslaget er dermed at sikre, at der ikke er flere bestemmelser i lovgivningen på Skatteministeriets om- råde, som regulerer spørgsmålet om aktindsigt i den admini- strative straffesag, hvor den pågældende er sigtet og ikke har en forsvarer. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 7. Til § 11 Det følger af skattekontrollovens § 88, stk. 2, at en sigtet uden forsvarer i en sag, der kan afgøres administrativt, har samme ret til aktindsigt i sin egen sag, som en forsvarer har efter forsvarerbistandslovens § 3. I lovbemærkningerne til bestemmelsen fremgår det, at for- målet med bestemmelsen er i videst muligt omfang at side- stille en sigtet i en administrativ straffesag, der ikke har en forsvarer, med en sigtet uden en forsvarer i sager, der bliver behandlet efter retsplejeloven, jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 13 som fremsat, bemærkningerne til § 88. Skattekontrollovens § 88, stk. 2, finder kun anvendelse i sager om overtrædelse af skattekontrolloven. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.1 i lovforslagets almindelige bemærknin- ger. Det foreslås, at skattekontrollovens § 88, stk. 2, ophæves. Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 7, som vil medføre, at en sigtet uden en forsvarer efter anmod- ning skal have adgang til at gøre sig bekendt med det mate- riale, som Skatteforvaltningen har tilvejebragt til brug for den sag om strafansvar, som sigtelsen angår. Formålet med forslaget er dermed at sikre, at der ikke er flere bestemmelser i lovgivningen på Skatteministeriets om- råde, som regulerer spørgsmålet om aktindsigt i den admini- strative straffesag, hvor den pågældende er sigtet og ikke har en forsvarer. 30 Den henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 7. Til § 12 Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grøn- land. Forslaget er en videreførelse af forsvarerbistandslovens § 7 og skal ses i sammenhæng med, at skatteområdet er overta- get af Færøerne og Grønland. 31 Bilag 1 Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Gældende formulering Lovforslaget § 10 I skatteindberetningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 15 af 8. januar 2024, foretages følgende ændring: § 63. --- Stk. 2. En sigtet uden forsvarer i en sag, der kan afgøres administrativt, har samme ret til aktindsigt i sin egen sag, som en forsvarer har efter § 3 i lov om adgang til forsvarer- bistand under en administrativ skatte- eller afgiftsstraffesag. 1. § 63, stk. 2, ophæves. § 11 I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 12 af 8. ja- nuar 2024, som ændret ved § 9 i lov nr. 482 af 22. maj 2024, foretages følgende ændring: § 88. --- Stk. 2. En sigtet uden forsvarer i en sag, der kan afgøres administrativt, har samme ret til aktindsigt i sin egen sag, som en forsvarer har efter § 3 i lov om adgang til forsvarer- bistand under en administrativ skatte- eller afgiftsstraffesag. 1. § 88, stk. 2, ophæves. 32 Bilag 2 Paragrafnøgle Forsvarerbistandsloven Lovforslaget § 1 § 1, stk. 1 § 2, stk. 2, 3. pkt. § 1, stk. 2 § 2, stk. 2, 1. og 2. pkt. § 2, stk. 1, 1. pkt. § 2, stk. 2, 1. og 2. pkt. § 2, stk. 1, 2. pkt. § 2, stk. 1, 1. pkt. § 2, stk. 2, 1. pkt. § 2, stk. 1, 2. pkt. § 2, stk. 2, 2. pkt. § 2, stk. 3 § 2, stk. 3 § 4, stk. 1 § 3, stk. 1 --- § 3, stk. 2 (ny bestemmelse) § 3, stk. 3 delvist § 4 § 5 § 5 § 3, stk. 1, 1. pkt. § 6, stk. 1, 1. pkt. § 3, stk. 1, 2. pkt. § 6, stk. 1, 2. pkt. § 3, stk. 1, 3. pkt. § 6, stk. 1, 3. pkt. --- § 6, stk. 1, 4. pkt. (ny bestemmelse) § 3, stk. 2 delvist § 6, stk. 2 --- § 7 (ny bestemmelse) --- § 8 (ny bestemmelse) 33