KEF alm. del - svar på MFU spm. 492 om oversendelse af konsulentanalyse ift. de besparelser, der blev nævnt på ministerens tekniske gennemgang af regeringens forslag til finanslov for 2025 på møde i udvalget 4/9-24

Side 1/1
Ministeren
Dato
2. oktober 2024
J nr. 2023-5691
Akt-id 511759
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Svar på KEF alm. del – spm. 492
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 5. september 2024 stillet
mig følgende alm. del spørgsmål 492, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Theresa Scavenius (UFG).
Spørgsmål 492
Vil ministeren sende til udvalget konsulentanalyse ift. de besparelser, der blev nævnt
på ministerens tekniske gennemgang af regeringens forslag til finanslov for 2025 på
møde i udvalget den 4. september 2024.
Svar
I 2023 og 2024 blev der gennemført en budgetanalyse af Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriets departement og Energistyrelsen. Budgetanalysen består
af fire dybdeanalyser af hhv. strategisk opgaveprioritering, effektivisering, geby-
rer og øvrige indtægter samt bevillingsanalyser. Dybdeanalysernes konklusioner
fremgår af vedlagte sammenfatning (bilag 1).
Budgetanalysens anbefalinger såvel som de erfaringer som Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriets departement og Energistyrelsen løbende gør sig indgår i
det kontinuerlige fokus på, at der prioriteres mest hensigtsmæssigt inden for den
økonomiske ramme, der er til rådighed.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Offentligt
KEF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 492
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24


Budgetanalyse af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Energistyrelsen
Budgetanalyse af
KEFM og ENS
Sammenfatning
Maj 2024
Offentligt
KEF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 492
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
Budgetanalyse af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Energistyrelsen
Indhold
1. Introduktion og hovedresultater 1
2. Strategisk opgaveprioritering 2
3. Effektivisering 4
4. Gebyrer og øvrige indtægter 7
5. Bevillingsanalyse 8
Budgetanalyse af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Energistyrelsen
Budgetanalyse af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Energistyrelsen
Introduktion og hovedresultater
Budgetanalysen fokuserer på opgaveprioritering, effektiviseringer, gebyrer mv. samt balancen mellem opgaver og bevilling fremadrettet
1
Tabel 2. Provenuoversigt. Inkl. afledte effekter på overhead.
ANALYSENS HOVEDRESULTATER
3. PROVENU. Resultatet af analysen fremgår af tabel 2. I opgaveprioriteringen er der anvist 173
prioriteringsvalg, som modsvarer et nettoprovenu på 91,1 mio. kroner ved fuld indfasning –
såfremt de alle kunne realiseres. KEFM’s og ENS’ vurdering er, at en stor del af
prioriteringsvalgene rummer væsentlige politiske eller faglige udfordringer og derfor vil være
vanskelige at gennemføre. Omvendt er der i alt 71 prioriteringsvalg, som vurderes at kunne
gennemføres uden, at det har uacceptable konsekvenser for opgavevaretagelsen. Disse mod-
svarer et provenu på 34,8 mio. kroner fuldt indfaset og inkl. afledt overhead, jf. tabel 2. Heri
indgår et provenu på 7,2 mio. kroner, hvor prioriteringsvalgene forudsætter politisk godkendelse.
Analysen anviser herudover en række effektiviseringsforslag med et estimeret nettoprovenu på
10,2 mio. kroner ved fuld indfasning. Endelig er der i gebyrsporet identificeret et provenu på
31,9 mio. kroner ved fuld indfasning. En del af de bagvedliggende løsningsforslag vil kræve, at
der etableres et hjemmelsgrundlag, som ikke findes i dag. Det må skønnes, at en (stor) del af
forslagene forudsætter politisk godkendelse, men der indgår også ordninger, hvor provenuet
kan realiseres administrativt, fx gennem ændringer i registrerings- og styringspraksis. Det
samlede provenu er i 2028 inkl. gebyrer og indtægter estimeret til 76,9 mio. kroner. Heri indgår
kun de prioriteringsvalg, som direktionerne i KEFM og ENS vurderer, kan gennemføres uden
uacceptable konsekvenser – disse indgår under overskriften ”lav / basis” i tabel 2. En del af
forslagene vil kræve politisk godkendelse og/eller have forberedelses- og implementeringstid.
Gennemslaget af provenueffekterne er derfor begrænset på kort sigt, og slår først for alvor
igennem fra 2026.
4. (U)BALANCE MELLEM OPGAVER OG BEVILLING. Bevillingsanalysen viser, at udgiftsprofilen for de
fortsættende opgaver ikke falder i samme takt som bevillingerne. Uanset den usikkerhed, der
knytter sig til opgørelser af ressourcebehovet, er der en ubalance i økonomien, som vokser over
tid. Der er efter Implements vurdering ingen mulighed for, at den givne opgaveportefølje frem-
adrettet kan varetages inden for den gældende bevilling. Bevillingsanalysens tilrettelæggelse og
resultater er uddybet bagest i sammenfatningen.
INTRODUKTION
1. BAGGRUND. Bevillingsprofilen på finansloven for Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
(KEFM) og Energistyrelsen (ENS) viser et fald i de kommende år. For KEFM falder netto-
bevillingen fra 193,8 mio. kroner i 2024 til 148,2 mio. kroner i 2027 (beløbene er inkl. EU-
midler, jf. noten til tabel 1). For ENS falder bevillingen i samme periode med næsten 400 mio.
kroner, jf. tabel 1. Bevillingsfaldet skyldes primært udløb af en række politiske aftaler, herunder
fx Klimaaftale for grøn strøm om varme 2022. Ved udløb af aftaler må der forventes et vist
opgavebortfald, om end ikke alle tilførte opgaver vil bortfalde med bevillingsudløbet. Der
igangsættes derfor en budgetanalyse af KEFM og ENS. Budgetanalysen gennemføres med
henblik på at finde en løsning, hvor der er bedre overensstemmelse mellem omkostninger og
bevilling i KEFM’s departement og ENS' økonomi, jf. opgavebeskrivelsen. Analysen skal
identificere et effektiviseringspotentiale på 45 mio. kr. årligt (analysens måltal).
Tabel 1. Bevillingsprofil 2024-2027. Mio. kroner 2024-priser.
2. BUDGETANALYSENS HOVEDSPOR. Budgetanalysen omfatter KEFM’s og ENS’ samlede virksom-
hed. Det samlede analyseprogram er blevet besluttet af styregruppen og har haft fire
hovedspor, nemlig (i) strategisk opgaveprioritering, (ii) effektivisering, (iii) gebyrer og øvrige
indtægter samt (iv) bevillingsanalyse.
(i) Strategisk opgaveprioritering. Dette spor afdækker muligheder for helt eller delvist bortfald af
opgaver eller reduktion af service- og kvalitetsniveauet. De to organisationers direktioner har
foretaget en vurdering af muligheder og forudsætninger for at realisere de prioriteringsvalg,
som kontorer og enheder har spillet ind i processen. Konklusionerne herfra er bragt med ind i
budgetanalysen med henblik på at kunne indgå i den efterfølgende beslutningsproces.
(ii) Effektivisering. Der er i dette spor gennemført analyser af (a) muligheder for (proces)-
standardisering og digitalisering af udvalgte arbejdsgange og (b) effektiviseringspotentialer ved
at implementere mere effektive arbejdsformer.
(iii) Gebyrer og øvrige indtægter. Det primære fokus i dette spor har været at vurdere, om flere
opgaver kan gebyrfinansieres eller om opgørelsesbasen for eksisterende gebyrer kan udvides.
(iv) Bevillingsanalyse. Dette analysespor afdækker, om der i KEFM’s og ENS’ opgaveportefølje
kan forventes et bortfald af opgaver i de kommende år, som modsvarer bevillingsprofilen.
2023 2024 2025 2026 2027
Departementet 196,2 193,8 177,2 169,4 148,3
Energistyrelsen 608,9 623,9 429,2 304,7 222,0
Nettobevilling i alt 805,1 817,7 606,4 474,1 370,3
Heraf midlertidige bevillinger
Energiaftale 2018 75,4 69,1 9,8 9,8 9,8
Klimaaftale for energi og industri 2020 48,6 50,7 15,9 15,3 15,0
Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022 185,7 164,1 136,7 62,1
Finanslove 67,1 77,0 64,1 33,9 31,8
Øvrige 58,8 43,2 24,3 14,0 3,6
Note: Nettoudgiftsbevilling for §29.11.01 og 29.21.01 tillagt RePower midler og genopretningsmidler fra EU.
1) Forskellen mellem ”Lav / basis” og ”høj” er, at førstnævnte kun omfatter de prioriteringsvalg, hvor
direktionerne i KEFM og ENS har vurderet, at de kan gennemføres uden uacceptable konsekvenser,
mens sidstnævnte omfatter alle prioriteringsvalg, som har indgået i den strategiske opgaveprioritering.
Lav / basis 1)
Høj
2024 2025 2026 2027 2028 Ved fuld indfasning
Opgaveprioritering 4,7 16,0 26,9 32,9 34,8 91,1
Effektivisering 2)
-0,1 -2,2 2,5 9,3 10,2 10,2
Nettoprovenuvirkning i alt 4,6 13,8 29,4 42,2 45,0 101,3
Gebyrer og indtægter 2)
-1,0 10,8 30,2 30,5 31,9 31,9
Nettoprovenuvirkning inkl.
gebyrer og indtægter- i alt
3,6 24,6 59,6 72,7 76,9 133,2
2) Provenueffekterne er angivet som punktestimater og er ens for ”lav/basis” og for ”høj”. Særligt for gebyrer
og indtægter indgår en række elementer, som forudsætte politisk godkendelse
Budgetanalyse af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Energistyrelsen
Budgetanalyse af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Energistyrelsen
Strategisk opgaveprioritering (1/2)
Bruttokataloget omfatter godt 173 prioriteringsvalg, som modsvarer 15 procent af timerne i baseline
2
Note: Provenuet er angivet ved fuld indfasning. Provenuet er beregnet med udgangspunkt i en gennemsnitlig
årsværkspris for medarbejdere i KEFM på 0,56 mio. kr. og 0,54 mio. kr. for medarbejdere i ENS. De
gennemsnitlige effektive årsværk er hhv. 1.602 timer i KEFM og 1.208 timer i ENS. Provenuestimaterne skal
tillægges en afledt overheadeffekt. Overheadsatsen er beregnet til 20,7 pct. Et forslag i kategori 2 omhandler
NEKST’s aktiviteter. NEKST’s bevilling udløber ved udgangen af 2024, hvorfor prioriteringsvalget i
udgangspunktet ikke giver et varigt provenu på 0,6 mio. kr. inkl. overhead. Valget har dog indflydelse på
prioriteringen af NEKST-sekretariatets opgaver i 2024, hvorfor timetallet er taget med men uden provenu.
5. OVERLAP. Provenuet fra effektiviseringsforslagene er estimeret, så det så vidt muligt ikke
overlapper med provenuet fra prioriteringsvalgene. Dermed er der ikke noget provenu, der
tælles med dobbelt i disse to hovedspor. Der er imidlertid (små) overlap mellem provenuet fra
gebyr- og indtægtsforslagene og provenuet fra prioriteringsvalgene samt mulighederne for
standardisering og digitalisering af udvalgte arbejdsgange. Da provenuet fra gebyr- og
indtægtsforslagene ikke tæller med i opfyldelsen af budgetanalysens mål, er der dog ikke
foretaget nogen korrektion heraf. Med hensyn til bevillingsanalysen er der korrigeret for overlap
mellem ressourcebehovet fremadrettet og provenuet fra prioriteringsvalgene og gebyr- og
indtægtsforslagene. Konkret er det gjort ved at nedjustere fremskrivningen af
ressourcebehovene, således at de ikke omfatter opgaver, der fremadrettet forventes
bortprioriteret eller finansieret af gebyrer eller lignende.
TILRETTELÆGGELSE
5. MÅLTAL OG PROCES. I prioriteringsanalysen har alle kontorer i KEFM og enheder i ENS haft til
opgave at anvise mulige prioriteringsvalg, som modsvarer 15 procent af enhedernes tid. Det
procentvise måltal har været det samme for alle enheder, og der er således ikke på forhånd
foretaget en differentiering. Prioriteringsvalgene er blevet dokumenteret i en fælles skabelon.
Foruden en beskrivelse af hver af de opgaver, som indstilles at indgå i bruttokataloget, omfatter
dokumentationen også en række øvrige forhold, herunder (i) beskrivelse af krav og bindinger til
opgavens gennemførelse, (ii) vurdering af den faglige værdiskabelse, der vil bortfalde, hvis
prioriteringsvalget gennemføres samt (iii) kontorernes og enhedernes vurdering af de afledte
konsekvenser f.eks. i form af øget risikotagning, lavere kvalitet og realisering af politiske mål og
beslutninger. Arbejdet med at identificere og dokumentere prioriteringsvalgene er afviklet i to
runder. Efter første runde er der gennemført en review proces med indholdsmæssig feedback
fra blandt andet vicedirektører og afdelingschefer. Intentionen har været at løfte kvaliteten af
materialet. Desuden har Implement givet sparring samt mere teknisk feedback og
kvalitetssikring. KEFM’s og ENS’ direktioner har haft en aktiv rolle igennem forløbet og har
afslutningsvist foretaget en vurdering af muligheder og forudsætninger for at realisere
prioriteringsvalgene, jf. punkt #8.
6. RETNINGSLINJER. Der har i ovenstående proces været opstillet nogle få retningslinjer, som
fremgår nedenfor. Inden for disse retningslinjer har kontorerne og enhederne haft rimelig åben
adgang til at pege på de prioriteringsvalg, som de anser for bedst egnede til prioritering.
• Cheferne er blevet bedt om i størst muligt omfang at anvise muligheder for (større)
opgavebortfald frem for nedskalering. Det skyldes, at sikkerheden for ”gevinstrealisering” er
størst ved opgavebortfald.
• Derudover er (fag)enhederne anmodet om at prioritere opgaver, hvor gevinsten ift klima-,
energi og forsyning ud fra en faglig vurdering er forholdsmæssigt lav(ere).
• Endelig har det været en præmis, at prioriteringsvalgene (i) ikke måtte have en karakter, så
en opgave reelt blot blev flyttet blevet over på kollegaer samt (ii) ikke måtte vedrøre opgaver
med øremærket finansiering. .
RESULTATER
7. KEFM’S OG ENS’ VURDERING AF PRIORITERINGSVALGENE. På tværs af KEFM og ENS er der i alt
anvist 173 konkrete prioriteringsvalg, som modsvarer ca. 185.000 (effektive) timer eller godt 130
årsværk. Provenuet modsvarer ca. 75,5 mio. kroner ekskl. afledt overhead, hvis alle
prioriteringsvalg (hypotetisk) kunne gennemføres - og 91,1 mio. kroner inkl. overhead. Som det
sidste trin i analysen har direktionerne i de to organisationer vurderet mulighederne og
forudsætningerne for at realisere prioriteringsvalgene. Der er foretaget en sortering af
prioriteringsvalgene i fire grupper. Nogle af de valg, som indgår i bruttokataloget vurderes ikke at
være forenelige med planlagte eller aftalte (politiske) initiativer. De vil derfor være vanskelige at
gennemføre, og det vil under alle omstændigheder kun kunne ske med politisk accept. Der er
omvendt en række prioriteringsvalg, som vurderes at kunne gennemføres uden uacceptable
konsekvenser (kategori 1+2).
8. PROVENU. Tabel 3 sammenfatter provenuet ved strategisk opgaveprioritering, idet KEFM’s og
ENS’ vurdering af realiserbarheden er lagt til grund.
• Kategori 1. Tabellen indikerer, at prioriteringsvalg modsvarende 54.925 effektive timer kan
gennemføres uden uacceptable konsekvenser, om end det naturligvis vil betyde reduceret
kapacitet for de administrative og faglige opgaver, som berøres. Provenuet ved fuld
indfasning svarer til 27,6 mio. kroner (inkl. overhead) – det skønnes, at ca. 11,3 mio. kroner
kan realiseres i 2025. Det skal understreges, at en del af prioriteringsvalgene i kategori 1
forudsætter lovændringer og/eller gennemførelse af konkrete implementeringsopgaver.
• Kategori 2. De 15 prioriteringsvalg i kategori 2 har samme vurdering som i kategori 1 men
kan kun realiseres, hvis der er politisk accept. Det vedrører blandt andet en række opgaver i
relation til Klimaprogrammet samt opgaver på varme- og affaldsområdet. Disse
prioriteringsvalg repræsenterer et provenu på 7,2 mio. kroner (inkl. overhead) fuldt indfaset.
• Kategori 3 og 4: De prioriteringsvalg, som er vurderet at give mærkbare eller væsentlige
udfordringer, svarer til ca. 111.400 timer. Ved realisering af prioriteringsvalgene, ville
provenuet udgøre 56,2 mio. kroner (inkl. overhead)
Tabel 3. Kategorisering af prioriteringsvalgene efter vurderet realiserbarhed. KEFM’s og
ENS’ vurdering
1 … ​kan implementeres uden uacceptable
konsekvenser
56 54.925 22,9 27,6
2 … ​kan implementeres uden uacceptable
konsekvenser, hvis der opnås politisk accept
15 15.963 6 7,2
3 … giver mærkbare udfordringer 3 2.650 1,1 1,3
4 … indebærer væsentlige faglige eller politiske
udfordringer
99 111.403 45,5 54,9
​I alt 173 184.941 75,5 91,1
Provenu (mio. kroner)
​Kat. ​Prioriteringsvalg, som ...
​Antal
​Effektive
timer
Med
overhead
Uden
overhead
Budgetanalyse af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Energistyrelsen
Budgetanalyse af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Energistyrelsen
Strategisk opgaveprioritering (2/2)
Prioriteringsvalg i kategori 1 vedrører i høj grad adm. støttefunktioner, energieffektivisering samt internationale opgaver og funktioner
3
9. BORT- OG NEDPRIORITEREDE OPGAVER. Figur 1 illustrerer det samlede antal timer i
bruttokataloget for Energistyrelsen fordelt på de faglige centre, samt hvordan timerne fordeler
sig mellem de fire prioriteringskategorier. Der kan blandt andet fremhæves følgende
observationer:
• Kategori 1. Prioriteringsvalgene i kategori 1 vedrører især centrene Systemanalyse og
Innovation samt Organisation og Strategi med ca. 18.000 timer eller 13 årsværk. I de tre
centre (i) Elektrificering (ii) Erhverv og Tværgående EU samt (iii) Ressourcer og Jura er der
også en del prioriteringsvalg i kategori svarende til 14.000 timer eller 10 årsværk.
• Kategori 2. Direktionerne har vurderet, at en række af Energistyrelsens prioriteringsvalg
godt vil kunne realiseres under forudsætning af, at der kan opnås politisk accept. Det
vedrører fortrinsvist Center for Grøn Forsyning. Det drejer sig især om prioriterings-
muligheder inden for varme- og affaldsområdet, fx forenklet prisregulering og opgivelse af at
selskabsgøre affaldsindsamlingen.
• Kategori (3 og) 4. Prioriteringsvalgene i kategori 4 er i overvægt i de fleste centre, men ikke
alle. Det ses, at direktionerne har placeret alle prioriteringsvalg, som er blevet spillet ind fra
centrene (i) Undergrund, (ii) Grøn Strøm og (iii) Beredskab i kategori 4.
For departementet og Energistyrelsen tilsammen udgør prioriteringsvalgene i kategori 1 og 2
tilsammen lige under 40 procent af de timer, der indgår i bruttokataloget. I sammenligning med
andre organisationer, hvor Implement har faciliteret en tilsvarende proces er det en forholdsvis
høj andel.
Tabel 4. Prioriteringsvalg i kategori 1 med +1.000 timer ved fuld indfasning.
10. DE STØRSTE PRIORITERINGSVALG I KATEGORI 1. I tabel 4 fremgår prioriteringsvalg i kategori 1
med 1.000 timer eller mere (ved fuld indfasning). De to største prioriteringsvalg vedrører Global
Afrapportering og Fremskrivning af forbrugsbaseret klimaaftryk samt Reduktion af
informationsindsats om energieffektivisering begge med ca. 6.000 timer.
Det ses, at en stor del af prioriteringsvalgene vedrører (i) administrative støttefunktioner, (ii)
energieffektivisering samt (iii) internationale opgaver og funktioner. For de faglige kerneopgaver
er det alene inden for forsyningsområdet, at der er større prioriteringsvalg i kategori 1.
Det ”mindste af de store” prioriteringsvalg vedrører sparet tidsforbrug som følge af
nedlæggelsen af Grønt Udvalg (GU) i den tidligere form – det samlede tidsforbrug på opgaver
relateret til GU udgør i kortlægningen +12.000 timer
Figur 1. Prioriteringsvalg (timer) i ENS per enhed fordelt på kategori 1, 2, 3 og 4.
Center
- 2.000 4.000 6.000 8.000 10.000 12.000 14.000 16.000 18.000 20.000
Beredskab
Elektrificering
Energiadministration
Erhverv og Tværgående EU
Global Rådgivning
Grøn forsyning
Grøn Strøm
Organisation & Strategi
Ressourcer & Jura
Systemanalyse og innovation
Undergrund
Kategori 1 Kategori 2 Kategori 3 Kategori 4
Titel Timer KEFM / ENS Emne
Global Afrapportering og forbrugsbaseret klimaaftryk 6.400 ENS Systemanalyse
Reduktion af informationsindsats om energieffektivisering 6.000 ENS Energieffektivisering
Ingen udsendt national ekspert fra KEFM-DEP 2.400 KEFM Internationalt arbejde
Færre KEFM-årsværk (attaché) på EU-repræsentationen 1.602 KEFM Internationalt arbejde
Nedprioritering af dele af varmesektoren med høj
regulatorisk modenhed
1.602 KEFM Varme
Nedprioritering af fagområdet ”genanvendeligt affald” 1.602 KEFM Affald
Reduktion af sekretærbistand 1.600 KEFM Adm. støttefunktioner
Centralisering af aktindsigtsbehandlingen i jura 1.600 KEFM Adm. støttefunktioner
Reduceret indsats vedr. energieffektivisering i erhvervene 1.530 ENS Energieffektivisering
Reduktion af strategisk interessevaretagelse i EU 1.300 ENS Internationalt arbejde
Rådgivning og sparring med projektledere – lavere kapacitet 1.250 ENS Adm. støttefunktioner
Reduktion af projektlederkapacitet 1.250 ENS Adm. støttefunktioner
Reduktion af RPA kapacitet 1.250 ENS Adm. støttefunktioner
Den centrale koordination af tilskudsområdet afskaffes 1.208 ENS Adm. støttefunktioner
Afskaffelse af hjemtagningsordningen for viden fra udlandet 1.208 ENS Internationalt arbejde
Reduktion af faglig understøttelse af energisparekampagner 1.208 ENS Energieffektivisering
Reduktion af HR's bistand til rekruttering 1.208 ENS Adm. støttefunktioner
Nedprioritering af borge- og virksomhedsdialog (el-området) 1.200 ENS El
Fjernelse af GU 1.000 KEFM Politisk betjening
I alt 36.418
Budgetanalyse af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Energistyrelsen
Budgetanalyse af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Energistyrelsen
Effektivisering (1/3)
Der er en række ydre forhold, som aktuelt eller strukturelt giver vanskelige(re) rammer for effektivisering
4
RAMMER OG KARAKTERISTIKA MED BETYDNING FOR EFFEKTIVISERING
11. YDRE OG STRUKTURELLE KARAKTERISTIKA. Analysen har også afsøgt muligheder for at
effektivisere opgavevaretagelsen i departementet og Energistyrelsen. Med afsæt i et bredere
katalog af mulige analysetemaer har projektets styregruppe prioriteret at fokusere på tre
konkrete temaer, jf. nedenfor. Indledningsvist er der dog grund til at fremhæve en række
eksterne forhold, som både strukturelt og i den aktuelle situation påvirker potentialet ved at
anvende gængse greb til effektivisering, fx digitalisering, automatisering, procesoptimering eller
organisering efter specialiserings- og skalafordele.
• For det første er opgaveporteføljen på klima-, energi- og forsyningsområdet opdelt i ganske
mange forvaltningsområder, hvor regulering, interessenter og processer er forskellige, og
hvor omkostningsbaserne hver for sig er relativt små. Der er forholdsmæssigt færre store
driftsområder med mulighed for fx standardisering og automatisering.
• For det andet vedrører opgaverne i høj grad politikudvikling og regulering på et område med
et højt politisk aktivitetsniveau og hvor EU-regulering også spiller en stor og stigende rolle.
Det medfører et driftsmiljø, som er præget af forholdsvis stor omskiftelighed og mange
”forstyrrelser”. Der er forholdsmæssigt færre opgaver, som har karakter af standardiseret
drift og som er lette at forudse og planlægge. Tabel 5 giver en indikation af niveauet for – og
udviklingen i – aktivitetsomfanget for en række af de opgaver, som er nært knyttet til de
politiske og lovgivningsmæssige processer. Fra (folketingsåret) 2018/19 til (kalenderåret)
2023 se en ret betydelig stigning i ressourceforbruget på sådanne opgaver.
• For det tredje har den aktuelle situation med en reduktion af Energistyrelsens bevilling på 60
procent frem til 2027 en selvstændig betydning. Den betyder rent teknisk, at omkostnings-
basen for effektiviseringsinitiativer, der iværksættes nu, falder kraftigt i den periode, hvor de
skal implementeres. En så stor tilpasning af omkostningerne kan under alle omstændig-
heder kun ske ved et meget stort bortfald af opgaver herunder formentlig opgaver, som har
en høj lovbinding eller følger af politiske aftaler. Det er vanskeligt at forudse hvilke opgaver,
der vil skulle bortfalde, fordi det formentlig kræver politisk beslutning. Størrelsen af den
påkrævede tilpasning kan derfor let stå i vejen for gennemførelse af større effektiviseringer.
12. DETAILREGULERING KOSTER EFFEKTIVITET. I fortsættelse af forrige punkt kan der peges på
yderligere et par forhold, som på kort sigt kan være en barriere for effektivisering – men som
derfor også kan rumme et større og mere langsigtet potentiale. Det er således karakteristisk, at
reguleringen inden for klima-, energi- og forsyningsområdet er ganske detaljeret –
varmeforsyningsloven er et eksempel herpå. Det gælder både i det materielle indhold og ved, at
der er mange bestemmelser, som har hjemmel direkte i lovene frem for i bekendtgørelser – det
gælder fx for en del gebyrsatser. Dette kan delvist føres tilbage til EU-regulering. Men det
afspejler formentlig primært en national reguleringstradition på dette forvaltningsområde, som
udspringer af et ønske om tæt politisk involvering ikke kun i stort men også i småt. Det har
imidlertid også en omkostning og er medvirkende til, at brede dele af reguleringen af
fagpersoner opfattes at være mere omfattende og kompleks end nødvendigt. Det er sandsynligt,
at en bevægelse i retning af mere rammelovgivning og regelforenkling rummer et ret stort
effektiviseringspotentiale på langt sigt. Men det er ikke spor, som realistisk set kan bidrage til
løsninger inden for den tidshorisont, som er relevant for budgetanalysen.
13. NYE OG ENDNU UMODNE FORVALTNINGSOMRÅDER. Hvor der for nogle af de klassiske forsynings-
områder er et element af ”regulatorisk gæld”, så er der til gengæld en række andre forvaltningsområder, som
endnu er umodne og under udvikling. Det gælder både for havvind, VE på land samt brint og CCS, at det er
områder, hvor reguleringen og den administrative praksis endnu er under dannelse. I takt med, at områderne
modnes og bevæger sig fra udvikling over imod drift, bør der være opmærksomhed omkring at få udformet
driftsmodeller, der er så optimale som muligt. Det kan fx omfatte en større grad af funktionel specialisering af
nogle opgaver, fx tilsyn med VE-virksomheders finansielle kapacitet eller behandling af miljøvurderingssager.
Det er dog ikke temaer, som vil kunne bidrage til effektiviseringsgevinster på kort(ere) sigt.
STANDARDISERING OG DIGITALISERING AF ARBEJDSGANGE.
14. RATIONALE. Som ét af tre effektiviseringstemaer er der gennemført en analyse af mulighederne for
standardisering og digitalisering af udvalgte arbejdsgange i Energistyrelsen. Baggrunden herfor er, at styrelsen
ikke – eller kun i begrænset omfang – har en digital workflowunderstøttelse af sagsbehandlingsprocesser, og
at de muligheder herfor, som findes i ESDH-systemet, ikke bliver udnyttet. Analysen belyser potentialet ved
standardiseret automatisering af sagstrin i alle større sagsprocesser, der omhandler afgørelser vedr.
ansøgninger, godkendelser, tilladelser, tilsyn, klager, eller lignende.
Der er gennemført en bred kortlægning af de relevante processer og udarbejdet en businesscase med
kvantificering af gevinster og implementeringsomkostninger. Businesscasen har støtte i erfaringer fra
Miljøstyrelsen, som har gennemført et tilsvarende udviklingsforløb. Med afsæt heri foreslås Energistyrelsen
henover perioden 2025-2027 at gennemføre et program med henblik på øget digitalisering af op til 38
grupperede sagsprocesser. Det omfatter udvalgte ansøgningsafgørelsessager, tilsyns- og kontrolsager,
udbudssager, registreringssager, klagesager samt aktindsigtssager. Implementeringen foreslås afviklet i to
bølger, hvor den første omfatter havvind, CCS og VVM-sager samt udvikling af den konfigureringsmotor, som
skal benyttes til den efterfølgende digitalisering af de resterende processer.
Tabel 5. Antal sager og skønnet tidsforbrug (timer) for udvalgte policyopgaver, 2018/19-2023.
KEFM og ENS i alt
2019 2023 2019-2023
Antal
Tids-
forbrug Antal
Tids-
forbrug
Timer
per sag Tidsforbrug
Samråd 37 4.716 41 5.226 127 510
Spørgsmål fra folketinget 562 13.420 889 21.229 24 7.809
Regeringssager 47 40.518 74 64.094 866 23.576
Lovforslag 8 38.391 11 52.787 4.799 14.396
Ovenstående i alt - 97.045 143.336 46.291
Spørgsmål fra folketinget omfatter både §20 spørgsmål og udvalgsspørgsmål.
Tidsforbrug er baseret på data fra den kortlægning af tidsanvendelsen i 2023, der er gennemført som en
del af budgetanalysen. Tidsforbruget på regeringssager er summen af tid anvendt til betjening af GU, ØU
og KU, Tidsforbrug vedrørende lovforslag omfatter kun kategorien ”lovproces” (kategori 3.1 i
kortlægningsrammen).
Aktivitetsdata er oplyst af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, dog er antallet af regeringssager i 2019
et skøn. Timer per sag er opgjort som tidsforbrug i 2023 divideret med sagsantal i 2023. Tidsforbrug i alt i
2019 er beregnet som antal sager i 2019 x timer per sag i 2023.
Note:
Budgetanalyse af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Energistyrelsen
Budgetanalyse af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Energistyrelsen
Effektivisering (2/3)
Behovet for model- og analysekapacitet er objektivt set steget, men der er ikke i fællesskab taget stilling til den rette dimensionering
5
15. PROVENU. Businesscasens hovedtal fremgår af tabel 6 nedenfor. Den varige årlige nettogevinst
er estimeret til 3,8 mio. kroner årligt. På kort sigt er provenuet væsentligt mindre, fordi der må
påregnes ret betydelige implementeringsomkostninger både i form af intern udviklingskapacitet
og –tid samt ekstern køb af serviceydelser hos ESDH-leverandøren. I de første to år af
udviklingsforløbet forventes derfor en negativ provenuvirkning, jf. tabel 6. Resultatet af analysen
er således, at der i et tidsperspektiv på 5-10 år er en solid positiv businesscase for at digitalisere
sagsprocesserne, men at der ikke inden for de første tre til fire år kan forventes en hjælpende
hånd i forhold til at skabe økonomisk balance.
ANALYSE- OG MODELKAPACITET
16. BAGGRUND. Der er foretaget en kortlægning og analyse af de primære funktioner i KEFM og
ENS, som beskæftiger sig med opgaver vedr. (i) udvikling, vedligeholdelse og anvendelse af
modeller til brug for fremskrivninger og konsekvensberegninger samt (ii) faste og lejlighedsvise
analyseopgaver. Nogle af disse opgaver varetages i to enheder i departementet, nemlig
kontoret for klimafremskrivning (KF) og center for samfundsøkonomisk analyse (CSA) –
sidstnævnte har ansvar for samfundsmæssige effekt- og konsekvensberegninger i forhold til
særligt klimamålene. Både CSA og KF er nyetablerede inden for de seneste 1-2 år. I
Energistyrelsen udgør Center for systemanalyse (SYS) et fælles kompetencecenter og fagmiljø i
forhold til analyse- og modelopgaver samt data- og statistikopgaver. Der er dog også mindre
model- og analysefunktioner andre steder, primært på el-området. Der er inden for det seneste
års tid flyttet en række opgaver fra Energistyrelsen til departementet, herunder ansvaret for den
årlige Klimafremskrivning, men også visse opgaver i forhold til effekt- og konsekvens-
beregninger. Analysen er igangsat med baggrund i, at analysemiljøerne samlet set er vokset ret
betydeligt og ud fra en forhåndshypotese om, at der kunne være risiko for opgaveoverlap og
dobbeltfunktioner i det nuværende set-up.
17. RESULTATER. De væsentligste resultater fra analysen er sammenfattet i punkterne nedenfor.
• Der er sket en samlet stigning analyse- og modelkapaciteten de seneste fem år, og de tre
fagmiljøer omfatter tilsammen ca. 100 årsværk i 2024. I Energistyrelsen er der dog sket en
…
Varigt
2025 2026 2027 2028 Inkl. OH Ekskl. OH
Bruttoprovenu 1,0 3,6 5,1 5,1 5,1 3,4
Implementeringsomkostninger 4,2 4,1 2,1 1,3 1,3 0,9
Nettoprovenu -3,2 -0,5 3,0 3,8 3,8 2,5
Tabel 6. Estimeret brutto- og nettoprovenu ved digital workflow-understøttelse af 38 sags-
processer. Mio. kroner, 2024-p/l
Provenuopgørelsen er inkl. afledte overheadeffekter. Der er taget højde for, at en række af sags-
processerne er delvist gebyrfinansierede, så gevinsterne ikke slår fuldt igennem på Energistyrelsens
økonomi.
Note:
betydelig reduktion af kapaciteten i Systemanalyse ifm flytning af opgaver til departementet
og et generelt ansættelsesstop i styrelsen.
• Kapacitetsstigningen kan især henføres til to faktorer. Den ene er politiske aftaler, herunder
især Klimaloven, der indeholder krav om en række nye produkter som fx Global
Afrapportering, Klimafremskrivningen og Klimaprogrammet. Den anden er, at det øgede
fokus på klimapolitikken og opfyldelsen af klimamålene har medført et behov for at styrke
kapacitet og faglige metoder til samfundsøkonomiske effekt- og konsekvensberegninger.
• Indtil etableringen af CSA har der ikke været et samlet fagligt miljø med specialiseret fokus
og kompetencer ift. sådanne beregninger på klimaområdet. Nogle opgaver har været
varetaget af SYS men primært på de områder, som har tæt sammenhæng med
energisystemet. På andre områder har opgaven principielt ligget hos andre ministerier,
herunder Fødevareministeriet, Miljøministeriet og Transportministeriet – det følger af det
generelle sektoransvarsprincip. Den overordnede konklusion er dog, at der ikke tidligere har
været et samlet fagligt miljø med kapacitet, kompetencer og analyseværktøjer, som
modsvarer de behov, der opleves at være i ”den nye virkelighed” for at kunne regne mere,
bedre og hurtigere.
• Samlet set viser analysen, at der ikke er væsentlige overlap eller dobbeltfunktioner mellem
de tre analysemiljøer, og analysen har ikke afdækket effektiviseringspotentialer. Der er (dog)
en række kapaciteter og kompetencer, som har en funktion ift. opgaveporteføljen både i
SYS, CSA og KF. Det gælder særligt i forhold til forbrugs- og forsynings-modellerne, som er
placeret i SYS. Disse modeller har flere forskellige anvendelsesformål herunder formål, som
i højere grad vedrører energi end klima. Det kan anses for at være en dobbeltfunktion, at
CSA har opbygget kapacitet på områder, hvor ansvaret for effekt- og
konsekvensberegninger formelt set ligger hos andre ministerier. Omvendt er etableringen af
et samlet fagmiljø i CSA formentlig en forudsætning for konsistens og kvalitet i varetagelsen
af disse opgaver.
18. KONCERNMODEL FOR (SAM)ARBEJDET PÅ MODEL- OG ANALYSEOMRÅDET. Behovet for analyser,
fremskrivninger og effekt- og konsekvensberegninger er øget væsentligt i takt med den grønne
omstilling og den rolle, klimapolitikken har fået. Uanset evt. prioriteringsmuligheder er det ret
oplagt, at de behov, som er i dag, ikke har kunnet varetages inden for de rammer, der har
eksisteret tidligere. Der ligger i dette også et øget behov for konsistens samt tværgående
koordinering af fokus, metoder og forudsætningsgrundlag på tværs af Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriets koncern.
Analysen viser, at der ikke hidtil har været etableret en fælles ramme omkring model- og
analyseopgaverne, som modsvarer den betydning, området har fået. Implement anbefaler
derfor, at der tages initiativ til at etablere en koncernfælles samarbejds- og governancemodel på
model- og analyseområdet. Vi har ikke udarbejdet et konkret forslag til form og fokus heri. Det
centrale er, at der i en koncernfælles struktur bliver taget stilling til hvilke elementer, der kræver
koordinering og etableret en samarbejdsmodel og –form, som bedst muligt understøtter dette
koordineringsbehov.
Budgetanalyse af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Energistyrelsen
Budgetanalyse af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Energistyrelsen
Effektivisering (3/3)
Vækst i både ressortområdet samt departementet og Energistyrelsen har haft betydning for muligheden for at arbejde effektivt
6
EFFEKTIVE ARBEJDSFORMER
19. BAGGRUND. Ministeriets ressortområde har været i kraftig udvikling de seneste år med langt
større politisk fokus generelt og især på klimapolitikken. Der er tilført flere helt nye
forvaltningsområder, Energistyrelsens organisation er vokset markant og berøringsfladerne i
samarbejdet mellem departement og styrelse er både blevet tættere og flere. Det er naturligt, at
denne udvikling kan kræve andre – og i nogle sammenhænge mere styrede - arbejdsformer end
tidligere. Den indledende opgavekortlægning viste, at der blandt mange ledere og medarbejdere
var en oplevelse af arbejdsgange arbejdsformer, som kan forenkles og forbedres. Der er derfor
gennemført en analyse med fokus på, om der internt i Energistyrelsen og i samspillet med
departementet er arbejdsformer, som kan effektiviseres. Analysesporet vedrører således
organisationernes vaner og arbejdsmåder – men ikke design, opsætning og værktøjs-
understøttelse af arbejdsprocesser.
20. TILTAG DER KAN UNDERSTØTTE EFFEKTIVE ARBEJDSFORMER. I analyseforløbet er det tilstræbt
at identificere eksempler på konkrete greb, der kan understøtte en bevægelse i retning af mere
effektive arbejdsformer. Det er også forsøgt at operationalisere nogle af disse greb i form af
prototyper på udvalgte løsningsdesign. Illustrationen til højre skitserer et antal eksempler på en
bevægelsesretning, som efter Implements vurdering rummer et potentiale for at bevæge sig i en
ønsket og hensigtsmæssig retning. De enkelte temaer knytter an til problemstillinger, som er
kommet frem i processen. De underliggende spørgsmål kan fx være: ”Hvordan kan vi bevæge
os (lidt) væk fra, at beslutninger træffes i formelle processer og på baggrund af højere
skriftlighed end nødvendigt”? Eller: Hvordan understøtter vi den faglige onboarding af nye
medarbejdere, så de hurtigst muligt får løftet deres individuelle produktivitet”? Eller: ”Hvordan
sikrer vi, at opgaver, som har topprioritet og går på tværs af organisationen, er effektivt
bemandet og styret”?. Osv.
De viste eksempler er ikke udtømmende, og det er ikke sikkert, at de alle vil blive opfattet som
(lige) væsentlige og relevante. Det afgørende er imidlertid ikke de enkelte eksempler men den
samlede retning. Det er også væsentligt at understrege, at der ikke er tale om enten-eller, men
illustrationen skitserer en bevægelsesretning, som kan være værd at forfølge.
19. POTENTIALE OG PROVENU. Det er Implements vurdering, at ”afkastet” af en investering i mere
effektive arbejdsformer kan være betydeligt ikke kun i økonomiske termer, men i høj grad også i
form af bedre trivsel samt mere rolige og forudsigelige driftsmiljøer. Vi ved, at usikkerhed om fx
(i) roller og ansvar, (ii) prioritering af tid og opgaver samt (iii) forventninger til kvalitet er faktorer,
som både giver risiko for spild (i LEAN-forstand) og for tab af arbejdsglæde. Det er også klart, at
det kræver en investering både i tid og i ændring af organisationskultur for at flytte en
organisations vaner og måder at arbejde på. Der er i provenuoversigten i tabel forudsat en
økonomisk besparelse på 6,4 mio. kroner ved fuld indfasning. Det baserer sig ikke på en
konkret beregning, fordi det i sagens natur ikke er muligt. Provenuforudsætningen er et – efter
Implements vurdering – underkantsskøn for, hvad der vil kunne opnås i løbet af to-tre år henset
til, at det er det samlede tidsforbrug, som er i spil her.
Tabel 7, Estimeret indfasningsprofil (mio. kr.)
Eksempler på bevægelsesretninger, der kan understøtte mere effektive arbejdsformer
internt i ENS og i samspillet mellem ENS og KEFM.
Lokal
og ad hoc
FAGLIG
ONBOARDING
Fælles
og planlagt
Begrænset og
usystematisk
MEDARBEJDER
FEEDBACK PÅ
ARBEJDSFORMER
Månedlig
puls
Håndholdt, årlig
og med lav værdi
STYRINGS-
PRODUKTER
OG PROCESSER
Digitaliseret og i
rullende kvartaler
”Bor” i linjen”
(organisationen forrest)
STAFFING AF
”MUST WIN BATTLES”
Porteføljestyring
(opgaven i front)
Formelle og
skriftlige
BESLUTNINGS-
PROCESSER
Uformelle og
dialogbaserede
Mød mig i F2
CHEFERS
TILGÆNGELIGHED
Kom forbi
mit kontor
Sammenblandet
DRIFT OG
PROJEKTER
Adskilt
Fra Til
Lokale og
selvudviklede
VÆRKTØJER OG
SKABELONER
Standardiserede
og aftalte
Bestemmes de facto af
sagsbehandleren
KVALITET OG
TIDSFORBRUG PÅ
ENKELTSAGER
Kategoristyring af
bestillinger
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
2024 2025 2026 2027 2028 Fuld indfasning
Nettoprovenu 0,0 1,0 3,0 6,4 6,4 6,4
Nettoprovenu 0,0 1,0 3,0 6,4 6,4 6,4
Budgetanalyse af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Energistyrelsen
Budgetanalyse af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Energistyrelsen
Gebyrer og øvrige indtægter
Gebyrindtægterne kan øges betydeligt, hvis der er politisk accept. Gebyrområderne rummer også en fremadrettet budgetrisiko
7
22. BAGGRUND. Styregruppen for budgetanalysen har ønsket en analyse af mulighederne for at øge
indtægterne fra gebyrer eller andre finansieringskilder. Der er derfor foretaget et eftersyn af
praksis for opkrævning og administration af gebyrer på tværs af Energistyrelsen, herunder med
fokus på de områder, hvor styrelsen selv havde en forhåndsforventning om et muligt provenu.
Departementet har indgået i analysen i kraft af opgaven med de såkaldte §4-godkendelser af
Energinets og Evidas ansøgninger om udbygninger af el- og gastransmissionsnettene.
23. PROVENU. Analysen har identificeret ni forskellige områder, hvor der vurderes at kunne være et
potentiale for øgede indtægter. For de fleste vedkommende er der tale om gebyrordninger –
undtagelsen vedrører den tilskudsfinansierede globale rådgivning (GR), jf. #7 på listen.
Herudover fremgår administrationen af energimærkningsordningen (#6) på finansloven som
indtægtsdækket virksomhed, men den forvaltes i praksis som en gebyrordning. Der er opgjort et
nettoprovenu i 2025 på godt 10 mio. kroner, som derefter stiger til 30-32 mio. kroner i de
efterfølgende år, jf. tabel 8. Det er Implements vurdering, at provenuestimaterne er opgjort med
en ret høj præcision. Der er naturligvis en vis usikkerhed om den præcise indfasningsprofil, men
væsentligste usikkerheder vedrører hjemmelsgrundlaget, jf. næste punkt.
Fraregnet Global Rådgivning udgør provenuet ved fuld indfasning 24,7 mio. kroner. For at sætte
det i perspektiv, så udgør de nuværende indtægter ca. 70-80 mio. kroner årligt. Hvis det
samlede provenu realiseres svarer det således skønsmæssigt til en forøgelse af indtægterne
med ca. en tredjedel.
24. IMPLEMENTERING OG BUDGETRISIKO. Implementeringen kan inden for nogle af områderne ske
administrativt (fx gennem mindre ændringer i opgørelses- eller tidsregistreringspraksissen), jf.
næste punkt. Inden for andre kan implementeringen imidlertid forudsætte politisk accept eller
egentlige lovændringer. Det vil bl.a. afhænge af en konkret fortolkning af hjemmelsgrundlaget
inden for hvert område. Af skalaen yderst til højre i tabellen fremgår Implements skøn over, i
hvor høj grad implementeringen kan ske administrativt eller kræver politisk accept/lovændringer.
I forlængelse heraf bemærkes det, at der på nogle områder allerede er en proces i gang for
implementeringen. Det gælder eksempelvis områderne på beredskabsområdet (#1, #2 og #3),
som forventes at indgå i den kommende lov om styrket beredskab i energisektoren. For disse
områder vil implementeringen kunne ske allerede fra 2025.
Det bemærkes endvidere, at i alt tre af forslagene vedrører Energinet (#5, #8 og #9), og
provenuet for disse udgør ca. 10 mio. kroner årligt ved fuld indfasning. Ud over spørgsmålet om
hjemmelsgrundlag er det vigtigt at være opmærksom på, at Energinets indtægtsramme skal
kunne forhøjes tilsvarende, hvis ikke virksomhedens økonomi skal blive belastet.
Endelig bemærkes det, at det for en række af de gebyrbelagte opgaver gælder, at aktiviteten
må påregnes at stige fremover – herunder også på områder, hvor gebyrerne ikke i dag giver fuld
omkostningsdækning. For Energistyrelsen indebærer det en risiko for opdrift i udgifterne og
dermed en fremadrettet budgetrisiko. Det kan være et selvstændigt argument for at søge
opbakning til, at gebyrerne generelt bliver omkostningsægte på de områder, hvor dette må
antages at være den underliggende intention. Eksempler på områder med forventet
aktivitetsstigning omfatter (i) beredskab, (ii) undergrund (ifm. nedlukning af produktionsfaciliteter
frem imod 2050) samt (iii) områder som VE på land og vand samt CO2-fangst, hvor fremtidige
2024 2025 2026 2027 2028 Adm Lov/Politik
Bruttoprovenu 12,5 30,9 31,2 32,6
1. Tilsyn m. selskaber i el- og gassektoren 1,7 1,7 1,7 1,7 A LP
2. Tilsyn med olielagerberedskabet 1,6 1,6 1,6 1,6 A LP
3. Sikkerhedsgodkendelser 1,4 1,4 1,4 1,4 A LP
4. Sagsbehandling vedr. undergrund 6,1 6,1 6,1 A LP
5. Tilsyn med Energinet 6,5 5,0 5,0 5,0 A LP
6. Adm. af energimærkningsordningen 7,4 5,8 4,8 A LP
7. Tilskudsfinansierede aktiviteter i GR 2,4 4,8 7,2 A LP
8. Analyseforudsætninger til Energinet 4,1 4,1 4,1 A LP
9. §4-godkendelser – KEFM 1,3 1,3 0,7 0,7 A LP
Implementerings- og driftsomkostninger 1,0 1,7 0,7 0,7 0,7
Nettoprovenu -1,0 10,8 30,2 30,5 31,9
Nettoprovenu ift. 2023-omkostningsniveau -1,0 9,8 24,2 26,4 28,9
Tabel 8. Estimeret brutto- og nettoprovenu ved øget indtægtsfinansiering i ENS og KEFM.
Mio. kroner, 2024-p/l
Implementeringsomkostningerne (i ENS) vedrører bl.a. udvikling af en ny omkostningsfordelingsmodel
og ny registreringsramme samt evt. juridiske afklaringer. Driftsomkostninger vedrører tættere fremad-
rettet økonomistyring med indtægtsordninger og tættere opfølgning på tidsregistrering. Nettoprovenuet
er både opgjort med og uden forventede udvidelser af opgaverne (og dermed omkostningerne) i
forhold til niveauet i 2023. Skalaen yderst til højre indikerer i hvor høj grad realisering af provenuet
skønnes at kunne ske administrativt (A) fx gennem mindre ændringer i opgørelses- eller
registreringspraksis henholdsvis kræver lovændring og/eller politisk godkendelse (LP). Vurderingen er
skønsmæssig og foretaget af Implement. Tallene er afrundede til første decimal.
Note:
opstillere, anlægsejere og koncessionshavere kommer til at blive underlagt en række tilsyns- og
godkendelsesordninger.
25. ADMINISTRATIV PRAKSIS. Analysen har afdækket mange eksempler på, at aktiviteter af
tværgående karakter ikke indregnes i opgørelsesgrundlaget, selv om de er knyttet til gebyr-
ordningens formål – og ikke har andre formål. Det drejer sig fx om udarbejdelse af
administrationsgrundlag og vejledningsopgaver m.v. Baggrunden herfor er, at Energistyrelsen
hidtil har anlagt en forholdsvis stram fortolkning af gebyrreglerne, herunder reglerne for hvilke
aktiviteter der kan indgå i gebyropkrævningen.
Som en del af analysen er der foretaget en sammenligning med fem andre styrelser, og det kan
på den baggrund konkluderes, at Energistyrelsens praksis adskiller sig ved at være mere
forsigtig. Det anbefales, at Energistyrelsen inden for de gældende hjemmelsgrundlag etablerer
en administrativ praksis, der sikrer bedre dækning for de faktisk afholdte omkostninger. Det
forudsætter en tættere opfølgning og økonomistyringspraksis.
Budgetanalyse af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Energistyrelsen
Budgetanalyse af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Energistyrelsen
Bevillingsanalyse (1/4)
Midlertidige bevillinger udgør aktuelt en større andel af det samlede bevillingsniveau end tidligere
26. BAGGRUND. Bevillingsanalysen fokuserer på balancen de kommende år mellem opgaver og
aktivitet på den ene side og bevillingerne på den anden side. Baggrunden for bevillingsanalysen
er i opgavebeskrivelsen for budgetanalysen beskrevet som angivet i boksen nedenfor.
BEVILLINGSPROFIL OG MIDLERTIDIGE BEVILLINGER
27. MIDLERTIDIGE BEVILLINGER UDGØR 400 MIO. KRONER I 2024. KEFM og ENS har siden 2018 fået
tilført betydelige bevillingsforøgelser til finansiering af nye opgaver, som oftest er aftalt i
særskilte klima- og energiaftaler eller ifm. de årlige finanslove. En stor del af bevillingerne er
tidsmæssigt afgrænsede. De midlertidige bevillinger udgør således 404,1 mio. kroner i 2024 for
KEFM og ENS tilsammen (ekskl. puljeadministration), jf. tabel 8. Frem imod 2027 reduceres de
til 60,2 mio. kroner, dvs. et fald på 353,9 mio. kroner.1)
Af specifikationen ses, at en meget stor andel heraf har ophæng i Klimaaftale for energi og
industri fra 2020 (110,1 mio. kroner) og Klimaaftale om grøn strøm og varme fra 2022 (164,1
mio. kroner). Også Energiaftalen fra 2018 samt de løbende finanslovsaftaler igennem perioden
”bærer” ret store midlertidige bevillinger – 178,8 mio. kroner tilsammen.
Profilen er sådan, at bevillingsniveauet allerede i 2025 falder med godt 200 mio. kroner. Det er
bevillingerne fra Energiaftale 2018 som (stort set) bortfalder, lige som store dele af midlerne fra
Klimaaftale for energi og industri bortfalder. I 2026 reduceres en række aftaleelementer fra
diverse finanslove og finansieringen fra Klimaaftale om grøn strøm og varme reduceres fra 137
til 62 mio. kroner. Sidstnævnte aftale bortfalder helt i 2027 sammen med aftalerne om Målrettet
varmecheck […] samt Udvikling og fremme af brint og grønne brændstoffer (PtX-strategien).
Samtidigt udløber yderligere en række elementer fra finanslove, jf. tabel 8.
28. STEJLERE BEVILLINGSSKRÆNT. De midlertidige bevillinger udgør aktuelt en væsentlig større
andel af det samlede bevillingsniveau i Energistyrelsen, end det har gjort tidligere, og
bevillingsskrænten er således blevet stejlere. Målt i 2024-p/l er det samlede bevillingsniveau
noget højere på FL2024 end på både FL2016 og FL2020. Til gengæld er faldet i
bevillingsniveauet i budgetoverslagsårene også væsentligt større. På FL2024 falder
bevillingsniveauet til indeks 36 i BO3 (2027) – eller indeks 41 hvis der ses bort fra ReRower-
midlerne. Det kan sammenholdes med, at det tilsvarende indeks for BO3 på FL2016 og FL2020
var på henholdsvis 82 og 86., jf. tabel 9.
KEFM ser i de kommende år ind i et bevillingsfald, hvilket alt andet lige øger udfordringen med
at skabe balance mellem bevilling og omkostninger. Bevillingsfaldet skyldes primært udløb af en
række politiske aftaler, herunder Energiaftalen 2018, Klimaaftalen for energi og industri mv af 2020 og
senest Klimaaftale for grøn strøm om varme 2022. Ved udløb af aftaler må der forventes et vist
opgavebortfald, om end ikke alle tilførte opgaver vil bortfalde med bevillingsudløbet. Der kan eksempelvis
være aktiviteter, der følger af national lovgivning, indsatser som bidrager til at opfylde EU-krav, politiske
forventninger mv., som er finansieret af de politiske aftaler, men fortsætter efter aftaleperiodens udløb.
Budgetanalysen gennemføres mhp. at bidrage til langsigtet balance mellem opgaver og bevilling – særligt
set i lyset af den aktuelle forskel mellem budgetterede aktivitet og bevilling.
Tabel 8. Midlertidige bevillinger i KEFM+ENS opgjort efter aftalegrundlag. Mio. kr. 2024-p/l
Ændring år-til-år
Aftaleår 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2025 2026 2027
Finanslove 2018-23 96,8 109,4 82,2 48,7 31,8 13,4 -27,2 -33,5 -16,9
Energiaftale 2018 75,8 69,4 9,8 9,8 9,8 -59,6 0,0 0,0
Inflationshjælp 2023 11,7 4,4 2,1 -2,3 -2,1 0,0
Klimaaftale for energi og
industri
2020 106,1 110,1 35,6 28,4 28,1 27,9 -74,5 -7,2 -0,2
Klimaaftale om grøn
strøm og varme
2022 185,7 164,1 136,7 62,1 -27,4 -74,5 -62,1
Målrettet varmecheck og
udfasning af sort varme
2022 37,9 12,4 13,5 11,2 1,1 -2,3 -11,2
Udv. og fremme af brint
og grønne brændstoffer
2022 15,0 14,8 13,4 8,5 -1,4 -4,9 -8,5
Vinterhjælp 2022 14,8 10,4 -10,4 0,0 0,0
Fordeling af
forskningsreserven
2023 8,8 4,5 -4,5 0,0 0,0
Øvrige 2020-23 9,6 6,0 1,1 3,6 3,6 -4,8 -1,1 3,6
I alt 562,1 505,4 294,4 168,7 73,3 45,0 -211,1 -125,6 -95,4
- Ekskl. puljeadministration 435,7 404,1 250,8 135,1 60,2 31,9 -153,3 -115,7 -74,9
Der er et mindre antal aftaleelementer fra Energiaftale 2018 og Klimaaftalen for Energi og Industri, hvor
bevillingsperioden efterfølgende er blevet forlænget ifm. senere finanslovsaftaler. Disse er medregnet
under ”finanslove”. Posten ”øvrige” omfatter blandt andet de politiske aftaler om ”grøn omstilling af
vejtransporten”, ”grøn skattereform” samt ”klimaaftale om affald”
Note:
Uddrag fra opgavebeskrivelsen
8
De bagvedliggende bevillingsdata er oplyst af KEFM og ENS
Kilde:
Til sammenligning udviser den samlede nettobevilling (se tabel 1 på side 1) et fald i samme periode på
361,9 mio. kroner. Der er således en lille difference mellem de to opgørelser, men den er begrænset og har
ikke nogen betydning for den overordnede vurdering. Opgørelsen i tabel 9 er baseret på data, som er
oplyst af KEFM og ENS.
1)
Finanslovsår Finansår BO1 BO2 BO3
Indeks BO3
(Finansår =100)
2016 360,4 332,9 314,8 309,1 85,8
2020 483,9 443,7 426,2 396,2 81,9
2024 623,9 429,2 305 222 35,6
Tabel 9. Bevillingsprofil for ENS på FL2016, FL2020 og FL2024. Mio. kroner, 2024-p/l
Der er ikke korrigeret for forskydninger i opgaveporteføljen igennem perioden, fx flytningen af teleområdet
fra Energistyrelsen til Erhvervsstyrelsen. Bevillingsprofilen for FL2024 er korrigeret, så EU-RePower midler
og genopretningsmidler er tillagt bevillingen. Beløbene er 72,6 mio. kr. i 2024, 42,7 mio. kr. i 2025 og 18,7
mio. kr. i 2026
Note:
Budgetanalyse af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Energistyrelsen
Budgetanalyse af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Energistyrelsen
Bevillingsanalyse (2/4)
De fremadrettede ressourcebehovsestimater er udarbejdet med afsæt i en række konkrete forudsætninger og afgrænsninger
29. STEJLERE BEVILLINGSSKRÆNT Analysen tilstræber at give det bedst mulige overslag over det
ressourcebehov, som fremadrettet knytter sig til de nye (og væsentligt udvidede) opgaver siden
2018, som er fortsættende. Overslag-ene er udtryk for Implements bedste faglige vurdering ud
fra det foreliggende materiale. Fremskrivningen bygger på en række præmisser (se nedenfor),
som er vigtige for fortolkningen. Overslagene er uden bias, men selvfølgelig ikke uden
usikkerhed. Der er tale om en bottom-up tilgang, hvor nye opgaver inden for de fleste større
domæner er afdækket og vurderet særskilt. Det betyder, at usikkerheden må vurderes at være
større for de specifikke enkeltopgaver og mindre for den samlede portefølje af nye opgaver.
Der er samtidig foretaget en opgørelse af den samlede kapacitetsudvikling fra 2018 til 2023,
som sikrer, at den del af de nye opgaver, der har kunnet finansieres gennem intern
omprioritering er indregnet.
Oversigten neden for viser, hvordan de forskellige fagområder har indgået i analysen. Det kan
bemærkes, at stort set alle midlertidige bevillinger vedrører de to første kategorier i oversigten
(foruden stabsfunktioner, som indgår indirekte via den måde, de nye opgaver prissættes).
Tabel 10. Oversigt over fagområdernes inddragelse i bevillingsanalysen
De væsentligste afgrænsninger og præmisser for vurderingerne fremgår af punkterne nedenfor.
• Tidshorisont. Ressourcebehovene er søgt vurderet frem til 2030, men ikke længere. I
nogle tilfælde kan de nye opgaver have en længere tidshorisont, hvilket i så fald vil skulle
revurderes ...
på et senere tidspunkt. Omvendt stiger usikkerheden formentlig med tidshorisonten, og det er
næppe meningsfuldt at udarbejde estimater, der rækker væsentligt længere frem i tiden end 2030.
• Besluttet regulering og politik. Ressourcebehovsestimaterne vedrører kun forhold, som er
besluttede eller som er indtruffet. Ny regulering og politik, som endnu ikke er besluttet, indgår
således ikke i opgørelserne. Økonomien vedrørende fremtidige opgaver forudsættes derved
drøftet særskilt og i et andet regi. I nogle tilfælde kan der være ny regulering – fx fra EU – som
er besluttet, men hvor der endnu ikke er taget stilling til de budget- og bevillingsmæssige
konsekvenser for departementet og ENS – disse indgår ikke i analysen. Den kommende lov om
et styrket beredskab er et eksempel på et opgavekompleks, som ikke indgår i
bevillingsanalysen.
• Uændret effektivitet. Ressourcebehovsestimaterne er udarbejdet under forudsætning af
uændret effektivitet i opgavevaretagelsen. Det er vores vurdering, at der i et lidt længere
perspektiv er en række effektiviseringsmuligheder, som ikke – eller kun delvist – er indregnet i
budgetanalysen. Der kan især peges på to forhold. For det første udestår der for en række af
de nye forvaltningsområder en modning og konsolidering af den administrative praksis,
herunder optimering af fx systemunderstøttelse, dataflows og processer mv. Dette forhold er
delvist adresseret i det analysespor, som vedrører standardisering og digitalisering af
arbejdsgange. For det andet fremstår reguleringen på forsyningsområdet at have en højere
detaljeringsgrad end på mange andre lovområder. Hvis detailregulering i større omfang kunne
flyttes fra love til bekendtgørelser kunne der formentlig frigøres et effektviseringspotentiale.
Dette forhold er ikke specifikt for de nye opgaver. Det vil være hensigtsmæssigt at forfølge
muligheder for lov- og regelforenkling, men det ligger uden for rammerne af nærværende
analyse at vurdere potentialet og forudsætningerne herfor.
• Uændret scope og serviceniveau. Det aktuelle ressourceforbrug afspejler det scope og
”serviceniveau”, som er blevet etableret for de respektive opgaver. På en række områder er det
ikke éntydigt ud fra forudsætningsgrundlaget, hvordan de nye opgaver konkret har skullet
udformes og dimensioneres. Det gælder fx for flere af de produkter, der udspringer af
Klimaloven. I ressourcebehovsestimaterne er det forudsætningsvist lagt til grund, at
opgavernes nuværende scope og design som udgangspunkt forudsætter uændret – dog
naturligvis ikke for midlertidige opgaver med naturligt udløb. Forudsætningen betyder, at
fremskrivningen antager en ”uændret videreførelse” af de fortsættende opgaver. I
gennemgangen af de enkelte opgaveområder foretages dog en konkret vurdering af det
”udfaldsrum”, som forudsætningsgrundlaget giver i forhold til opgavernes scope og design.
Særligt den sidstnævnte præmis er vigtig at have for øje ved fortolkning af de fremskrevne
ressourcebehovsestimater og finansieringsbehov, som præsenteres på de næste sider. Det er
naturligvis ikke givet, at scope og kvalitets-/serviceniveau skal være uændret, selv om opgaverne
er fortsættende. Implement har blot ikke noget analytisk grundlag for andre antagelser. Det
forudsættes derfor, at der i ministeriernes videre anvendelse af resultaterne kan indgå overvejelser
om ændret scope for (nogle af) de fortsættende opgaver.
Fagområde Inddragelse i analyse
El
For disse fagområder indgår den samlede opgaveportefølje.
Der er foretaget en detailgennemgang af nye og væsentligt
udvidede opgaver siden 2018 og ressourceforbruget til
fortsættende opgaver er fremskrevet. Ift opgørelse af
finansieringsbehov er der taget højde for den samlede
kapacitetsudvikling siden 2018 og muligheder for finansiering
gennem intern omprioritering.
Brint og grønne brændstoffer
Gas og biogas
CCS
Varme og affald
VE på land
Havvind inkl. energiøer
Beredskab
Energieffektivisering og data
Opgaver vedr. energieffektivisering samt klimalov og
klimaaftryk er behandlet på samme måde som for kategori 1,
mens øvrige opgaver er behandlet som i kategori 3.
Erhverv og tværgående EU
Systemanalyse
Undergrund Den samlede kapacitetsudvikling fra 2018 til 2023 er
estimeret og sidstnævnte er fremskrevet mekanisk. Evt. nye
opgaver er ikke analyseret nærmere
Vand
Stabsfunktioner
Stabsfunktioner indgår ikke direkte i analysen, men der tages
højde for afledte omkostninger ved anvendelse af en
årsværkspris, som er inkl. over-head.
Global rådgivning
Disse opgaver indgår som udgangspunkt ikke.
Energiadministration
1
2
3
4
5
11
Budgetanalyse af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Energistyrelsen
Budgetanalyse af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Energistyrelsen
Bevillingsanalyse (3/4)
Ressourcebehovet til nye, fortsættende opgaver estimeres til ca. 390 mio. kr. i 2024 med et fald på ca. 30 pct. frem imod 2027
9
30. FREMSKRIVNING AF RESSOURCEBEHOV FOR NYE OPGAVER TIL 2030. Et hovedformål med
bevillingsanalysen har været at give det bedst mulige overslag over det ressourcebehov, som
fremadrettet knytter sig til en uændret videreførelse af de nye og væsentligt udvidede opgaver
siden 2018. Overslagene er udtryk for Implements bedste faglige vurdering baseret på det
foreliggende materiale og en række præmisser. Overslagene er uden bias, men selvfølgelig ikke
uden usikkerhed. Der henvises til den underliggende analyse for en nærmere beskrivelse af den
praktisk og metodiske ramme for analysen.
Tabel 11 giver en oversigt over de opgjorte nettodriftsudgifter i 2023 og 2024 for de opgaver,
som er i scope for analysen samt en oversigt og de fremskrevne / estimerede ressourcebehov
frem til 2030. Grafikken til venstre i tabellen illustrerer den usikkerhed, der vurderes at knytte sig
til opgørelsen af baselineudgifterne for de nye og væsentligt udvidede opgaver. Grafikken til
højre indikerer tilsvarende vores vurdering af den usikkerhed, som knytter sig til overslagene
over de fremadrettede ressourcebehov.
Samlet set er ressourceforbruget for de nye og væsentligt øgede udgifter opgjort til 390 mio.
kroner i 2024 mio. Dette skønnes at falde til 353 mio. kroner i 2025, jf. tabel 10, dvs. en
nedgang på 37 mio. kroner. Igennem perioden er der en række opgaver, som ophører eller
reduceres i omfang, så det estimerede ressourcebehov falder. I 2027 er behovet estimeret til
279 mio. kroner og i 2030 til 258 mio. kroner. Sammenlignet med indeværende år anslås
således et fald i udgiftsbehovet på ca. 35 procent frem til 2027. Det er fortrinsvist en række
tidsafgrænsede policy-, implementerings- og analyseopgaver, som forventes at falde bort. Hertil
kommer et bortfald af udgifter til energieffektivisering i 2025.
Der er omvendt en række områder, hvor det er vurderingen, at ressourcebehovet til varetagelse
af den nuværende opgaveportefølje i en periode vil være større – eller på et fortsat højt niveau -
hvis politiske prioriterede indsatser skal gennemføres rettidigt. Det gælder særligt på
teknologiområder, som er nye, eller hvor der er politiske beslutninger om en kraftig udbygning.
Det samme er tilfældet på beredskabsområdet.
31. GRÅZONEOPGAVER. Opgørelsen og fremskrivningen af de estimerede ressourcebehov omfatter
et mindre antal opgaver, som i mangel af bedre ord her benævnes ”gråzoneopgaver”.
Benævnelsen refererer alene til, at det er mindre éntydigt end for de øvrige opgaver, hvordan de
skal håndteres i den aktuelle sammenhæng henset til formålet med bevillingsanalysen. De er
medtaget, fordi det anses (af Implement) for at være det mest retvisende ud fra de opstillede
kriterier. Der er tre konkrete opgavetyper, som det er fundet relevante at fremhæve i denne
sammenhæng fremgår. Det drejer sig om opgaver på elområdet, som alternativt kunne
varetages af Forsyningstilsynet, samt en række opgaver ift klimaloven mv. og
energieffektivisering. Der henvises til bevillingsanalysen for en nærmere beskrivelse.
Gråzoneopgaverne har et samlet udgiftsniveau, som varierer omkring 40 mio. kroner årligt, jf.
tabel 10.
Usikkerhed Baseline Fremskrivning Usikkerhed
Lille Stor 2023 2024 2025 2027 2030 Lille Stor
Brint/PtX L S 24 26 32 24 21 L S
CO2-fangst L S 24 32 29 27 27 L S
Havvind L S 65 83 98 67 56 L S
VE på land L S 23 24 23 11 10 L S
El L S 44 45 40 28 28 L S
Gas og biogas L S 14 14 15 10 9 L S
Varme og affald L S 17 22 16 13 11 L S
Undergrund L S 11 18 18 18 18 L S
Klimalov mv. L S 26 21 18 18 18 L S
Energieffektivisering L S 72 77 37 36 33 L S
Beredskab L S 23 29 27 27 27 L S
Ufordelt 27
I alt 371 390 353 279 258
Gråzoneopgaver 35-40 40-45 48-53 37-42 32-37
I alt ekskl. gråzoneopgaver 331-336 345-350 300-305 237-242 221-226
Baselineopgørelserne bygger blandt andet på tidsregistreringer og regnskabsdata for 2023 samt arbejds-
programmer for 2024, og er udtryk for omkostninger i 2023-2024, som vedrører opgaver, der er nye eller
væsentligt ændrede siden 2018. De fremskrevne udgiftsbehov er Implements vurdering baseret på
interviewdata og det skriftlige materiale, som har været til rådighed for analysen.
Ift angivelserne af usikkerhed kan der anføres følgende. I baseline er opgørelsen ret sikker særligt for de
nye teknologiområder (første fire rækker), fordi der ikke eller kun i meget begrænset omfang var en
tilsvarende aktivitet i 2018. På andre områder – fx el – er det vanskeligere at skelne nye og fortsættende
opgaver fra hinanden. Samtidigt er der tekniske forhold omkring tidsregistrering og budgetteringspraksis,
som betyder, at entydig identifikation ikke altid er muligt. Der er dog indlagt sumkontroller som sikrer, at
den usikkerhed ikke fører til en over- eller underestimering af finansieringsbehov.
Usikkerhedsangivelserne vedr. de fremskrevne ressourcebehov vedrører 2027 (+/-). For de nye
teknologiområder er indikationen af usikkerhed primært en illustration af, at det er svært at forudse både
forvaltningsmæssige opgaver og markedsudvikling på disse helt nye domæner. For klimalov og
energieffektivisering afspejler usikkerhedsangivelsen primært, at det er ret åbent, hvordan opgaverne kan
scopes og dimensioneres – udfaldsrummet er ret stort. Begge områder indgår i opgørelsen af
gråzoneopgaver, jf. næste side.
Note:
Tabel 11. Nettodriftsudgifter til nye opgaver. Baseline (2023-2024) og fremskrevet ressource-
behov. Mio. kroner, 2024 pl.
Budgetanalyse af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Energistyrelsen
Budgetanalyse af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Energistyrelsen
356
331
202
94
47 30 30 30
371
390
353
333
279 274 260 258
0
100
200
300
400
500
2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030
Bevillinger til nye/udvidede opgaver
Udgifter til nye/udvidede opgaver
Bevillingsanalyse (4/4)
Det estimerede ressourcebehov til fortsættende opgaver falder ikke i samme takt som de midlertidige bevillinger udløber
32. FINANSIERINGSBEHOV. I figur 2 er tidsprofilen for de midlertidige bevillinger i Energistyrelsen
sammenholdt med de estimerede og fremskrevne ressourcebehov. Der ses at være en
betydelig og stigende difference. I 2024 er ressourcebehovet 59 mio. kr. større end de
midlertidige bevillinger. Allerede i 2025 øges forskellen til 151 mio. kroner, og den vokser frem
til 2027 til 221 mio. kroner. Forskellen mellem bevillinger og ressourceforbrug er ikke synonymt
med finansieringsbehovet. Det er nødvendigt at tage højde for, at der typisk også har været et
bortfald af opgaver mellem 2018 og 2023, som kan medgå til finansieringen. Det aggregerede
finansieringsbehov for Energistyrelsen er opgjort til 104,6 mio. kroner i 2025, 193,1 mio. kroner
i 2026 og 185,9 mio. kroner i 2027, jf. tabel 12. Der gøres opmærksom på, at der i denne
opgørelse ikke er taget højde for virkningen af omprioriteringsbidraget.
Finansieringsbehovene er udtryk for en grundlæggende ubalance i Energistyrelsens
fremadrettede økonomi. På baggrund af analysen er der efter Implements vurdering ingen
mulighed for, at styrelsen fremadrettet kan varetage den givne opgaveportefølje inden for den
gældende bevilling. Det afspejler også, at en forholdsvis stor del af den samlede portefølje af
tilkomne opgaver må forventes at fortsætte i hvert fald frem imod 2030, og at der dermed ikke
er et udløb af opgaver i samme takt, som svarer til bevillingsprofilen. Det er blandt andet
havvindsudbygningen, CCS, brint og beredskab, som har højre fortsættende udgiftsniveauer.
Bevillingsanalysen giver ikke et svar på, hvordan den fremadrettede balance skal genetableres,
men den nuværende opgaveportefølje kan ikke varetages med uændret service-
/kvalitetsniveau inden for den gældende bevillingsprofil.
Figur 3 viser profilen for ENS’ nuværende bevilling (grøn) samt hvordan profilen ville se ud med
tillæg af de opgjorte finansieringsbehov. Der er heri ikke er modregnet for de provenueffekter,
som følger af de forslag til prioriteringer, effektiviseringer og indtægter, som der er arbejdet
med i de øvrige dele af budgetanalysen. Der indgår omvendt heller ikke, at evt. nye opgaver,
som måtte blive besluttet i de kommende år, vil kunne kræve ny særskilt finansiering.
33. AKTUEL UBALANCE I KEFM’S ØKONOMI. Problemstillingen i KEFM’s økonomi er en anden end
for Energistyrelsen, nemlig at der allerede i 2024 er en stor ubalance. Den skyldes, at KEFM
har øget dimensioneringen på en række opgaveområder, herunder kapaciteten til samfunds-
økonomiske effekt- og konsekvensberegninger og til Klimafremskrivningen – for sidstnævnte er
der sket en modgående reduktion i ENS. Det er udtryk for en ledelsesmæssig vurdering af
kapacitetsbehovet i lyset af opgavemængden, men det er ikke foreneligt med det gældende
bevillingsniveau. Der var i 2023 et merforbrug på ca. 37 mio. kroner og den aktuelle dimen-
sionering vil betyde et endnu større merforbrug i 2024. Ubalancen skærpes yderligere i takt
med udløb af midlertidige bevillinger, men den initiale ubalance er klart den største udfordring.
Det er svært at tilføre ny analytisk baseret viden, som kan oplyse eller kvalificere dette
yderligere. Det er i bund og grund et spørgsmål om, hvilken kapacitet, der anses for at være
nødvendig. Tabel 5 på side 4 illustrerer dog den aktivitetsstigning, der har været de senere år i
en række sagstyper relateret til minister- og folketingsbetjening. Herudover er der ikke tvivl om,
at behovet for at kunne regne mere, hurtigere og bedre på klimaeffekter er et andet i dag end
tidligere. Det er blandt andet baggrunden for, at KEFM også har styrket regnekapaciteten på
områder, som egentlig hører til andre ministerområder, fx fødevarer og transport.
Figur 2. Udgifter og finansiering til nye og væsentligt udvidede opgaver i ENS, 2023-2030
Figur 3. Estimat for Energistyrelsens bevillingsbehov ved videreførelse af nye fortsættende
opgaver. 2024-2030, Mio. kroner, 2024 pl.
Tallene i figuren omfatter alle ENS’ opgaver og nettoudgifter, og er således højere end i figur 2. Frem-
skrivningen er udtryk for Implements vurdering af det nødvendige bevillingsniveau i ENS, hvis alle
fortsættende (ikke-midlertidige) opgaver skal videreføres uændret. Det er beregningsteknisk forudsat, at
det nuværende bevillingsniveau og finansieringsbehovet er det samme i 2024.
Note:
10
2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030
Nye teknologier -38,9 17,9 91,0 91,2 92,7 81,5 80,3
Forsyning -1,8 22,2 35,0 27,6 28,5 28,2 27,3
Øvrige 53,7 64,5 67,1 67,1 76,7 74,0 74,0
I alt 13,0 104,6 193,1 185,9 197,9 183,8 181,6
Tabel 12. Estimeret samlet finansieringsbehov for ENS, 2024-2030. Mio. kroner
”Øvrige” omfatter Energieffektivisering, klimalov og-aftryk samt beredskab
Note:
Opgørelsen omfatter de opgaveområder, som fremgår af oversigten i tabel 10.
Note:
546
387
286
222 206 206 206
546
491 479
408 404 389 387
0
100
200
300
400
500
600
700
2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030
Nuværende bevilling
Bevilling korrigeret for finansieringsbehov