SAU alm. del - svar på spm. 698 om, hvorfor ministeren i det udkast til lovforslag, som ministeren har sendt i høring den 28. juni 2024, ikke har fulgt anbefalingen om at udvide levetiden på goodwill til helt op til 23 år, jf. flertallet i ekspertgruppen, der skulle se nærmere på mulige modeller for værdiansættelse af familieejede virksomheder

Tilhører sager:

Aktører:


SAU alm. del - svar på spm. 696.docx

https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/sau/spm/698/svar/2073183/2912516.pdf

Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 696 af 18. september 2024 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL).
Rasmus Stoklund
/ Lasse Bank
30. september 2024
J.nr. 2024 - 6751
Offentligt
SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 698
Skatteudvalget 2023-24
Side 2 af 2
Spørgsmål
I december 2019 nedsatte den daværende S-regering, RV, SF, EL og ALT en ekspert-
gruppe, der skulle se nærmere på mulige modeller for værdiansættelse af familieejede virk-
somheder. Ekspertgruppens flertal konkluderede i 2021, at det ikke er muligt at udarbejde
skematiske regler, som kan fastsætte et retvisende udtryk for handelsværdien af alle virk-
somheder, jf. eksempelvis side 88 nederst i ”Rapport fra ekspertgruppe om værdiansæt-
telse ved generationsskifte”. Flertallet anbefalede imidlertid en række justeringer af de nu-
værende skematiske regler. Hensigten med justeringerne var blandt andet at ”give et mere
retvisende billede af virksomhedernes faktiske handelsværdi end den nuværende skematik
i aktie- og goodwillcirkulærerne”. Hvad er årsagen til, at ministeren ikke nøje har fulgt
flertallets anbefalinger i det lovforslag, som ministeren har sendt i høring den 28. juni
2024? Der henvises til udkast til forslag til lov om ændring af boafgiftsloven, aktieavance-
beskatningsloven og forskellige andre love, jf. SAU alm. del – bilag 305.
Svar
Den tidligere Ekspertgruppe for skematisk værdiansættelse havde til formål at komme med for-
slag til modeller for et nyt værdiansættelsessystem baseret på en skematisk værdiansæt-
telse. Det fremgik desuden af dens kommissorium, at "værdiansættelsen skal være et ret-
visende udtryk for virksomhedens værdi", og at ændringerne skal gennemføres inden for
en provenuneutral ramme.
I Rapport fra ekspertgruppe for værdiansættelse ved generationsskifte fra november 2021 kommer
flertallet i ekspertgruppen med to konkrete anbefalinger, så værdiansættelsen ifølge aktie-
og goodwillcirkulærerne i gennemsnit vil ramme tættere på handelsværdien:
1. Skematisk fastsættelse af levetiden på goodwill pba. virksomhedens omsætningsvækst
og afkast på investeret kapital i de seneste år med en maksimal levetid på 23 år.
2. Henfaldsraten på goodwill fjernes, så afkastet af virksomhedens goodwill ikke reduce-
res lineært over den forudsatte levetid.
Ekspertgruppens flertal kom samtidig frem til, at det ikke er muligt at opstille en skema-
tisk metode for værdiansættelse baseret på objektive kriterier, der altid vil give et retvi-
sende udtryk for handelsværdien.
For regeringen har det været centralt at sikre et retskrav på at kunne anvende skematisk
værdiansættelse for alle familieejede virksomheder, også selv om det måtte føre til en vær-
diansættelse under handelsværdien og dermed et mindreprovenu. Formålet er at under-
støtte transparens og forudsigelighed for både den nuværende ejer og den eller dem, som
skal overtage virksomheden, ved opgørelse af bo- og gaveafgiftsgrundlaget.
Regeringen har således haft et andet fokus end kommissoriet for den tidligere ekspert-
gruppe, der alene havde til formål at gøre de nuværende aktie- og goodwillcirkulærer mere
retvisende ift. handelsværdien inden for en provenuneutral ramme.


SAU alm. del - svar på spm. 698.docx

https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/sau/spm/698/svar/2073183/2912515.pdf

Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 698 af 18. september 2024 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL).
Rasmus Stoklund
/ Lasse Bank
Klik og vælg dato
J.nr. 2024 - 6735
Offentligt
SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 698
Skatteudvalget 2023-24
Side 2 af 2
Spørgsmål
Hvorfor har ministeren i det udkast til lovforslag, som ministeren har sendt i høring den
28. juni 2024, ikke fulgt anbefalingen om at udvide levetiden på goodwill til helt op til 23
år, jf. flertallet i ekspertgruppen, der skulle se nærmere på mulige modeller for værdian-
sættelse af familieejede virksomheder? Der henvises til forskellen på tabel 5.4 i ”Rapport
fra ekspertgruppe om værdiansættelse ved generationsskifte” og tabel 1 i bilag 1 til udkast
til forslag til lov om ændring af boafgiftsloven, aktieavancebeskatningsloven og forskellige
andre love, jf. SAU alm. del – bilag 305.
Svar
Der henvises til besvarelsen af SAU alm. del – spm. 696.