SAU alm. del - svar på MFU spm. 603 om en oversigt over, hvor meget det koster at udlede CO2 i alle sektorer i Danmark inklusiv i landbruget, hvis den foreslåede CO2-afgift fra grøn trepart implementeres

Tilhører sager:

Aktører:


SAU alm. del - svar på spm. 603.docx

https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/sau/spm/603/svar/2073174/2912500.pdf

Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 603 af 1. juli 2024 (alm. del). Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Mona Juul (KF).
Rasmus Stoklund
/ Jacob Vastrup
30. september 2024
J.nr. 2024 - 5380
Offentligt
SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 603
Skatteudvalget 2023-24
Side 2 af 3
Spørgsmål
Vil ministeren udarbejde en oversigt over, hvor meget det koster at udlede CO2 i alle sek-
torer i Danmark inklusiv i landbruget, hvis den foreslåede CO2-afgift fra grøn trepart im-
plementeres?
Svar
I tabel 1 er præsenteret de forskellige afgiftsniveauer ved CO2e-udledninger for forskellige
udledningskilder. Tabellen viser de akkumulerede afgifter, der betales ved udledninger
ved forskellige udledningskilder. Tabellen indeholder ikke omkostninger til EU’s kvotesy-
stem. Tabellen er ikke udtømmende, men dækker de største udledningskilder.
Det bemærkes, at afgifter på CO2e-udledninger ikke direkte er sektorspecifikke, men kan
afhænge af udledningskilden.
I Aftale om et grønt Danmark af den 24. juni 2024 lægges dertil op til, at landbrugets ikke-
energirelaterede udledninger fra husdyr beskattes med 300 kr. pr. ton CO2e i 2030 med et
bundfradrag svarende til 60 pct. af den gennemsnitlige afgiftsbetaling, svarende til effektiv
afgiftsbetaling på 120 kr. pr. ton (2022-priser). Afgiften på udledninger fra husdyr er sti-
gende frem mod 2035. Endvidere indeholder aftalen, at udledninger fra kulstofrige land-
brugsjorder pålægges en afgift på 40 kr. pr. ton CO2e fra 2028, mens udledninger fra land-
brugskalk pålægges afgift på 750 kr. pr. ton, der indfases gradvist fra 2028 til 2030. Her-
udover indeholder aftalen, at landbrugets udledninger fra udbragt gødning reguleres med
et tilskud til reduceret gødningsanvendelse på 750 kr. pr. ton fra 2028 ved omlægning af
den direkte landbrugsstøtte.
Det bemærkes endvidere, at landbrugets energi-relaterede udledninger i 2030 vil blive be-
skattet med en afgiftssats svarende til den for ikke-kvoteomfattede virksomheder på 750
kr. pr. ton CO2, jf. nedenfor.
Med Aftale om en grøn skattereform for industri mv. er der indført en CO2-afgiftssats på 750 kr.
pr. ton udledt CO2 i 2030 for de virksomheder, som ikke er omfattet af EU’s kvotehan-
delssystem (ETS1). For de virksomheder, som er omfattet af EU’s kvotehandelssystem,
er indført en emissionsafgift på 375 kr. pr. ton udledt CO2 i 2030, hvor virksomheder
omfattet af energibeskatning herudover skal betale en minimumsafgift på op til ca. 60
kr./ton CO2. Det forventes, at kvotepriserne ville stige til 750 kr. pr. ton CO2, hvormed
kvoteomfattede virksomheder vil have en CO2-omkostning på 1.125 kr. pr. ton CO2.
Herudover var virksomheder med mineralogiske processer mv. vurderet til at være for-
bundet med højere lækagerisiko, hvorfor de under hensyntagen til klimalovens guidende
principper blev omfattet af en lavere sats på 125 kr. pr. ton, jf. tabel 1.
Forbrug af fossil diesel og benzin er omfattet af CO2-afgift og energiafgift. Afgiftsni-
veauet for disse er mærkbart højere end de resterende udledningskilder. Det skal ses i for-
bindelse med, at der er andre væsentlige sideeffekter forbundet med vejtransport, herun-
der trængsel, støj- og miljøforurening mv., samt at afgiftsniveauet har omtrent samme
størrelsesorden, som i nabolandene, for at reducere grænsehandel med brændstoffer. Li-
geledes er rumvarme, foruden CO2-afgifter, omfattet af energiafgift, og derved er rum-
varme også pålagt et højere afgiftsniveau.
Side 3 af 3
Tabel 1. Afgifter ved CO2e-udledninger for forskellige udledningskilder hvis Aftale om et grønt Dan-
mark implementeres
Udledningskilder
Samlet afgiftsbetaling2)
i 2030,
kr./ton CO2e, 2022-priser
Landbrugets ikke-energi relaterede udledninger fra husdyr 1201)
Kulstofrige landbrugsjorde 40
Udbragt gødning (tilskud til reduceret gødningsanvendelse)2)
750
Forbrug af fossil diesel til vejtransport3)
1.451
Forbrug af fossil benzin til vejtransport3)
2.065
Rumvarme4)
1.285
Virksomheder der ikke er omfattet af EU’s kvotesystem (herun-
der landbrugets energiforbrug)
750
Virksomheder omfattet af EU’s kvotesystem5)
375
Mineralogiske processer mv. 125
F-gasser 750
Anm.: Tabellen omfatter ikke alle udledningskilder. Beløbene er i faktorpriser. Beløbene er ekskl. svovl- og NOx-afgift og ekskl. kvoteomkostnin-
ger. Ikke-vejgående international transport er ikke omfattet af afgifter og tæller ikke med i opgørelser af Danmarks CO2e-udledninger. 1) I gen-
nemsnit i 2030. Den marginale afgift vil være 300 kr./ton CO2e i 2030, stigende til 750 kr./ton i 2035 svarende til en effektiv afgift på 300 kr./ton.
Visse husdyr kan blive fritaget som følge af bagatelgrænser. 2) Udledninger fra udbragt gødning vil med Aftale om et grønt Danmark blive om-
fattet af et tilskud til reduceret gødningsanvendelse, og idet øgede udledninger er forbundet med et reduceret tilskud, vil dette udgøre en CO2e-
omkostning. Her er dog ikke tale om en afgiftsbetaling. 3) Afgiftssatsen udgør summen af CO2- og energiafgift. Fra 2027 omfattes brændstoffer
til vejtransport mv. af et separat kvotesystem ETS2. 4) Summen af energi-, CO2- og emissionsafgift. Beregnet for naturgas. Afgiftsbelastningen
er ens for kvote og ikke-kvoteomfattet rumvarme. 5) Virksomheder omfattet af energibeskatning skal herudover betale en minimumsafgift på op
til ca. 60 kr./ton CO2.
Kilde: Skatteministeriet.