Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om et prisloft for opvarmet vand eller damp fra affaldsforbrændingsanlæg, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side 1/1
Ministeren
Dato
30-09-2024
J nr. 2024 - 18
Akt-id 511253
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om et prisloft for opvarmet vand
eller damp fra affaldsforbrændingsanlæg
Til udvalgets orientering fremsendes bekendtgørelse nr. 1066 om et prisloft for
opvarmet vand eller damp fra affaldsforbrændingsanlæg (affaldsvarmeprislofts-
bekendtgørelsen) udstedt den 27. september 2024.
Formålet med bekendtgørelsen er at erstatte det eksisterende prisloft for af-
faldsvarme af et nyt VE-prisloft, som bedre afspejler den alternative varmepro-
duktion i dag. Affaldsvarmeprisloftet har hjemmel i varmeforsyningslovens § 20,
stk. 4, som fastsætter, at prisloftet skal understøtte en økonomisk og miljømæs-
sig effektivisering af affaldssektoren og tage hensyn til varmeforbrugerne. Det
nye VE-prisloft vurderes i højere grad at leve op til denne bemyndigelse.
Bekendtgørelsen var i høring første gang fra den 26. juni til den 18. august
2023. Herefter var en justeret version af bekendtgørelsen i fornyet høring fra
den 27. juni til den 19. august 2024.
Der fremsendes til udvalgets orientering to høringsnotater, der sammenfatter
høringssvarene fra begge høringsrunder, samt bekendtgørelsen som udstedt.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Offentligt
KEF Alm.del - Bilag 434
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24


Side 1/8
Høringsnotat
Høringsnotat vedr. fornyet høring af udkast til bekendtgørelse om et prisloft
og maksimalpris for opvarmet vand eller damp fra affaldsforbrændingsanlæg
Bekendtgørelsen blev sendt i fornyet ekstern høring den 27. juni 2024 med frist for
afgivelse af høringssvar den 19. august 2024.
Der er i alt modtaget 14 høringssvar i høringsperioden.
Følgende ni høringsparter har fremsendt bemærkninger til bekendtgørelsesudkastet:
Centralkommunernes Transmissionsselskab (CTR), Dansk Fjernvarme (DFJ) og
Brancheforeningen Cirkulær (fælles høringssvar), Forsyningstilsynet (FSTS),
HOFOR, KL, Vejle Kommune, VEKS og Vestforbrænding.
Følgende seks høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har til bekendt-
gørelsesudkastet: ARC, ARI, Byggeskadefonden, Dansk Arbejdsgiverforening, For-
eningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) og Københavns Kommune.
I det følgende vil de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar blive gennem-
gået, efterfulgt af Energistyrelsens (ENS) bemærkninger til hvert emne. Bemærknin-
gerne er markeret med kursiv.
Ud over de nedenfor angivne ændringer i bekendtgørelserne, er der foretaget mindre
sproglige ændringer i de endelige bekendtgørelser.
Høringssvarene er alene gengivet i hovedtræk. For mere detaljerede oplysninger om
høringssvarene henvises til de enkelte høringssvar, som er offentliggjort på hørings-
portalen.
Kontor/afdeling
Varme og affald
Dato
18-09-2024
J nr. 2021 - 17502
/mldl, mnn, mirse, clkj
Offentligt
KEF Alm.del - Bilag 434
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
Side 2/8
Generelle bemærkninger
Energistyrelsen henviser til høringsnotat til første høring af bekendtgørelsen fsva.
hjemmel og formål.
Tillæg ved reduktion af elproduktion
Brancheforeningen Cirkulær og Dansk Fjernvarme, samt Vestforbrænding bemær-
ker, at der ikke er en definition af, hvad højere temperatur svarer til fsva. tillæg ved
reduktion af el-produktion i §§ 5-6. Vestforbrænding bemærker desuden, at det er
uklart, hvad der menes med ”en periode”.
Der henvises til Energistyrelsens bemærkninger i afsnittet ”Til § 4 og § 5 – tillæg ved
lavere elindtægter pga. af højere fremløbstemperatur” i høringsnotat til første høring.
Fastsættelse af prisloft og fradrag
HOFOR og CTR bemærker, at det nye prisloft vil ligge på et væsentligt højere ni-
veau end først foreslået. HOFOR foreslår, at affaldsvarmeprisloftet sættes lavere,
bl.a. så der ikke er mulighed for at overvælte omkostninger til varmesiden.
CTR ønsker mere transparens omkring, hvor prisloftsintervallet forventes placeret
fremadrettet, herunder ENS’ vurdering af, hvordan prisloftet vil udvikle sig fremad-
rettet.
Energistyrelsen bemærker, at formålet med prisloftet er, ”at understøtte en økono-
misk og miljømæssig effektivisering af affaldssektoren og på at sikre, at varmefor-
brugerne alene skal bære de omkostninger, der kan henføres til varmeproduktio-
nen”, jf. varmeforsyningsloven § 20, stk. 4. Hertil bemærkes, at prisloftet (som for
det gældende) er et supplement til prisregulering efter varmeforsyningsloven § 20,
stk. 1, om princippet om nødvendige omkostninger. Prisen for affaldsvarme må så-
ledes maksimalt udgøre den laveste af prisloftet og de nødvendige omkostninger.
Energistyrelsen har ifm. høringen udsendt et excelark med regneeksempel for det
beregnede prisloft. I excelarket kan fx flis- og elpris justeres, så de afspejler fremti-
dige forventninger til markedet. Ift. intervallet for prisloftet afhænger dette af virk-
somhedernes anmeldelser. Energistyrelsen forventer i udgangspunktet, at det be-
regnede prisloft vil være placeret inden for intervallet, hvorfor det forventes, at det
beregnede prisloft også typisk vil blive det endelige prisloft. Det bemærkes, at det
er Forsyningstilsynet, der udmelder og fastsætter det endelige prisloft efter reglerne
i affaldsvarmeprisloftsbekendtgørelsen.
Beregningsmetoden for det generelle prisloft
Brancheforeningen Cirkulær og Dansk Fjernvarme, VEKS samt Vejle Kommune fo-
reslår, at prisloftet bør opgøres som et treårigt gennemsnit for at sikre stabilitet og
Side 3/8
robusthed i årlige prisloftsudmeldinger, og så aktører har klarhed over stabile øko-
nomiske rammebetingelser for en årrække fremover.
CTR udtrykker bekymring ved at have flere prislofter, der ikke understøtter hinanden,
og henviser til det kommende generelle prisloft på fjernvarme.
CTR bemærker derudover, at grundlaget for FSTS’ vurdering fremstår uklart fsva. §
7, stk. 1 b), der henviser til fratrækning af varmeforsyningsvirksomheder med var-
meproduktionsomkostninger, der efter FSTS’ vurdering er atypisk lave.
HOFOR foreslår, at man ensretter metoden til at fastlægge prislofter på varmesiden
for at sikre sammenhæng og transparens.
FSTS bemærker, at der i udkastets § 7, stk. 1, litra a) iii) mangler et tillæg af 1 pct.
point til den lange byggerente.
Energistyrelsen henviser til afsnittet ” ”Til § 8, stk. 1, nr. 2 – Anvendelse af Energi-
styrelsens Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger (SØB)” i høringsnota-
tet til første høring fsva. den valgte metode til fastsættelse af el- og flispris.
Energistyrelsen bemærker desuden, at der i det foreslåede forbrugerprisloft for
fjernvarme anvendes et treårigt glidende gennemsnit af de enkelte års prislofter,
der er fastsat pba. forwardprisen. Dette gennemsnit sammenlignes med et treårigt
glidende gennemsnit af forbrugerprisen. Forbrugerprisloftet har ingen betydning for
den tilladte maksimalpris for forbrugerne.
For affaldsvarmeprisreguleringen gælder det i praksis, at den tilladte maksimalpris
er den laveste af affaldsvarmeprisloftet, den nødvendige omkostning og typisk den
såkaldte substitutionspris. Jf. FSTS’ praksis opgøres både den nødvendige om-
kostning og substitutionsprisen på årsbasis. Det vil således ikke være i overens-
stemmelse med praksis, hvis den nødvendige omkostning og substitutionsprisen i
stedet opgøres som et treårigt glidende gennemsnit. Det vurderes derfor, at være
uhensigtsmæssigt at anvende samme metode som for forbrugerprisloftet med et
treårigt glidende gennemsnit til VE-prisloftet for affaldsvarme. Med den foreslåede
metode til VE-prisloftet for affaldsvarme er der sikret sammenhæng i metode med
forbrugerprisloftet, hvor det vurderes at give fagligt mening, herunder ift. brug af for-
wardpriser, nettoprisindeks, den lange obligationsrente plus 1 pct. point mv.
Energistyrelsen bemærker, at der med det foreslåede VE-prisloft for affaldsvarme
er tale om maksimalprisregulering, og at prisloftet ikke er et udtryk for den pris, der
skal opkræves for affaldsvarme. Affaldsvarmeprisreguleringen fastsætter således
alene, at prisen ikke må overstige maksimalprisen af VE-prisloftet for affaldsvarme
og den nødvendige omkostning.
Side 4/8
Fsva. Forsyningstilsynets vurdering af atypisk lave produktionsomkostninger be-
mærker Energistyrelsen, at denne vurdering også foretages ifm. fastsættelsen af
prisloftet på overskudsvarme. Denne vurdering af outliers bygger på en afvejning af
konkrete forhold som f.eks. åbenlyse fejl, datamangler, statistikanalyse eller særtil-
fælde.
Energistyrelsen har opdateret § 7, stk. 1, litra a) iii), så renten er ensrettet til den
lange byggerente + 1 procentpoint gennem hele bekendtgørelsen.
Anvendelse af teknologikataloget
Brancheforeningen Cirkulær og Dansk Fjernvarme, Vestforbrænding, samt Vejle
Kommune bemærker, at teknologikataloget ikke bør anvendes som grundlag for be-
regning af prisloftet, da det ikke afspejler faktiske investerings- og driftserfaringer.
KL samt Brancheforeningen Cirkulær og Dansk Fjernvarme er positive over æn-
dringen af beregningsforudsætning for alternativ varmekilde.
Brancheforeningen Cirkulær og Dansk Fjernvarme bemærker dog fortsat, at den
anvendte varmepumpe har en SCOP-værdi (dvs. effektivitet af varmepumpe over
et år), der er over den, der ses i virkeligheden.
CTR bemærker, at en 10 MW varmepumpe sjældent vil være en alternativ varme-
kilde og foreslår flere alternative prislofter, som varierer alt efter typen af fjernvar-
menet.
Der henvises til Energistyrelsens bemærkninger i afsnittet ”Til § 8, stk. 1, nr. 2 – an-
vendelse af teknologikataloget” i høringsnotat til første høring.
Energiprisfremskrivninger på elpris og flispris
Brancheforeningen Cirkulær og Dansk Fjernvarme bemærker, at Energistyrelsens
seneste energiprisfremskrivninger, som anvendes til beregning af det simple gen-
nemsnit, ikke er det bedste bud på de kommende års energipriser, men foreslår i
stedet at benytte september måneds forwardpris på el for det kommende kalen-
derår.
Vestforbrænding bemærker også, at fremskrivningen ikke er optimal som data-
grundlag og anbefaler at give FSTS større frihed til at indhente data og fastlægge
forudsætninger for beregningen af affaldsvarmeprisloftet.
Der henvises til Energistyrelsens bemærkninger i afsnittet ”Til § 8, stk. 1, nr. 2 –
Anvendelse af Energistyrelsens Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger
(SØB)” i høringsnotat til første høring.
Side 5/8
Andre forudsætninger – Rente og afskrivningsperiode
Vejle Kommune bemærker, at afskrivningsperioder og renteforudsætninger bør
være mere afstemt med de faktiske leveomkostninger og lånevilkår i sektoren.
Der henvises til Energistyrelsens bemærkninger i afsnittet ”Andre forudsætninger –
Rente” i høringsnotat til første høring.
Det indekserede prisloft for perioden frem til og med kalenderåret 2029
Brancheforeningen Cirkulær og Dansk Fjernvarme, samt Vejle Kommune foreslår,
at man ved pristalsregulering anvender et gennemsnit af indekset for lønudvikling i
industrien og indekset for prisudvikling i den indenlandske varmeforsyning.
Vestforbrænding bemærker, at det er uklart hvilket indeks, der anvendes i pristals-
reguleringen og opfordrer desuden til, at man ensretter i forhold til pristalsregulerin-
gen for el-distributionsvirksomhederne.
Energistyrelsen bemærker, at det er tilføjet i bilag 1 til bekendtgørelsen, at netto-
prisindekset benyttes til pristalsregulering. Nettoprisindekset benyttes for at ens-
rette pristalsreguleringen på tværs af prislofter, da der lægges op til at gøre det
samme på forbrugerprisloftet.
Fradrag for straksbetalinger
Brancheforeningen Cirkulær og Dansk Fjernvarme bemærker, at man med prisloftet
skal sikre, at der er lige og fair vilkår for konkurrencen mellem affaldsenergiselska-
berne.
Vestforbrænding bemærker, at den nye bestemmelse om straksbetalinger potenti-
elt vil være konkurrenceforvridende for affaldsforbrændingsanlæggene og opfordrer
til at fjerne § 8 eller indarbejde en indfasningsperiode for § 8, så branchen får lige
vilkår til at indrette sig efter de nye rammer.
VEKS foreslår, at både fremtidige og allerede udførte straksbetalinger indregnes i
priseftervisningen for det enkelte affaldsforbrændingsanlæg frem for at ændre på
niveauet for affaldsvarmeprisloftet.
CTR ser derimod positivt på den nye § 8 om straksbetalinger. CTR bemærker dog,
at der er uklarhed i formuleringerne omkring udregning af fradrag. CTR fremhæver,
at det fremgår i § 8, ”at fradraget skal beregnes ud fra GJ for det år, som prislof-
tet gælder for, men i stk. 2 står der, at de nødvendige data for beregning efter stk.
1 skal leveres til Forsyningstilsynet inden 1. oktober i året forud for det år, som
prisloftet gælder for”. CTR bemærker hertil, at det ikke er hensigtsmæssigt at be-
regne fradraget forud for året, da der dermed benyttes budgettal for forventet pro-
duktion eller et tidligere realiseret år. Det vil ifølge CTR føre til et lavere fradrag.
Side 6/8
CTR bemærker desuden, at grundlaget for FSTS’ vurdering fremstår uklart fsva. §
8 stk. 4, der henviser til aftalen mellem affaldsforbrændingsanlægget og varmeafta-
geren, som lægges til grund for fradraget for straksbetalinger.
Der henvises til Energistyrelsens bemærkninger i afsnittet ”Til § 6 – fradrag for straks-
betalinger” i høringsnotat til første høring.
VEKS’ forslag vedr. indregning af straksbetalinger i priseftervisningen vurderes ikke
at være hensigtsmæssig. Hvis straksbetalingen tillægges den nødvendige omkost-
ning i priseftervisningen i stedet for at fratrække den i prisloftet, vil der kunne opstå
et situation, hvor prisloftet vurderes at være den laveste af prisloftet og den nødven-
dige omkostning tillagt straksbetalingen, hvorved den maksimalt tilladte pris er pris-
loftet, hvilket vil være for høj en pris sammenlignet med, hvis straksbetalingen ikke
var foretaget.
Energistyrelsen har desuden præciseret i bekendtgørelsen, at det anlægsspecifikke
fradrag ved straksbetalinger beregnes pba. straksbetalingens årlige afskrivningssum
delt med antal leveret GJ i det år prisloftet er gældende. Dette medfører, at fradraget
i kr./GJ først kan beregnes efter året er gået – på samme måde som det er gældende
for den beregningen af den nødvendige omkostning i kr./GJ.
Indregning af straksbetalinger i det generelle prisloft
FSTS gør opmærksom på, at de ikke vurderer, at det er muligt at indhente oplys-
ninger om straksbetalinger fra alle varmeproduktionsanlæg fra forventet ikrafttræ-
delsestidspunkt for bekendtgørelsen d. 1. oktober 2024 og inden prisloftet skal be-
regnes forud for FSTS udmelding herom inden 1. november 2025.
Energistyrelsen bemærker, at Forsyningstilsynet, som følge af det eksisterende af-
faldsvarmeprisloft, i dag modtager oplysninger om straksbetalinger på de centrale
kraftvarmeværker. Energistyrelsen anerkender, at det vil kræve ekstra tid at ind-
hente oplysninger om straksbetalinger fra alle varmeforsyningsvirksomheder med
over 90 pct. VE-andel.
Bemærkningen har på den baggrund givet Energistyrelsen anledning til at foretage
en ændring i bekendtgørelsen, så prisloftet det første år blot indregner straksbeta-
linger på de centrale kraftvarmeværker. Herefter vil prisloftet skulle indregne even-
tuelle straksbetalinger for alle varmeforsyningsvirksomheder med over 90 pct. VE-
andel. Energistyrelsen er ikke bekendt med, at der er foretaget straksbetalinger på
andre anlæg end de centrale kraftvarmeværker (og et affaldsforbrændingsanlæg,
som ikke indgår i fastsættelsen af prisloftet). Hertil bemærkes, at der kun foreligger
praksis for straksbetalinger på centrale kraftvarmeværker. Det er derfor uafklaret,
om der kan foretages straksbetalinger på andre anlæg end centrale kraftvarmevær-
ker, herunder om det kan ske på samme måde, som den administrative praksis til-
siger for de centrale kraftvarmeværker. Det er Forsyningstilsynet, der efter reglerne
Side 7/8
i varmeforsyningsloven, har kompetence til at fastsætte nærmere regler for anmel-
delse, jf. § 21, stk. 1.
Ikrafttræden og overgangsbestemmelser
Forsyningstilsynet bemærker, at der er uklart, hvilket prisloft et affaldsforbræn-
dingsanlæg med eksisterende leveringsaftaler vil være underlagt i perioden fra
2027 til 2029, da § 9 og §14 fremstår som overlappende.
CTR bemærker, at det er uklart, hvad der i § 14, stk. 2 menes med en ”genforhand-
ling” af en leveringsaftale.
Energistyrelsen bemærker, at § 9 (nu § 8) omhandler, hvordan prisloftet på over-
gangsordning skal fastsættes. § 14 omhandler derimod, hvornår overgangsordnin-
gen kan anvendes. Alle anlæg med en leveringsaftale kan være på overgangsord-
ningen i to år jf. stk. 2. Anlæg med en leveringsaftale, og hvor der er foretaget nye
investeringer, kan være på overgangsordningen i op til fem år jf. stk. 3. Dette er præ-
ciseret i bekendtgørelsens § 14.
Energistyrelsen bemærker, at der ved en genforhandling af en leveringsaftale er tale
om en genforhandling, hvorved forudsætningerne for aftalen muligvis ændres.
Yderlige bemærkninger/forslag til ændringer
Øget ressourcetræk i Forsyningstilsynet
Forsyningstilsynet vurderer, at administrationen af de nye regler samlet set vil med-
føre et øget ressourcetræk, der ikke kan holdes inden for den nuværende ramme.
Energistyrelsen noterer sig Forsyningstilsynets bemærkninger vedr. finansierings-
behov. Klima- Energi- og Forsyningsministeriet indgår i dialog med Forsyningstilsy-
net herom.
Forslag om muligheden for et individuelt prisloft, tillæg og undtagelse
Brancheforeningen Cirkulær og Dansk Fjernvarme, samt CTR bemærker, at lokale
forhold kan have stor betydning, da priserne for det realistiske alternativ ikke i praksis
vil være det samme over hele landet og varmekunderne dermed bliver tvunget over
på dyrere alternativer.
Der henvises til Energistyrelsen bemærkninger i afsnittet ”Forslag om muligheden
for et individuelt prisloft, tillæg og undtagelse” i høringsnotatet til første høring.
Side 8/8
CO2-kvoter på varmesiden og affaldsvarmeafgifter
VEKS ønsker en tydeliggørelse af, hvorvidt CO2-kvoter er omfattet af prisloftet. VEKS
ønsker, at det fremgår, at omkostninger til CO2-kvoter på varmesiden og øvrige ud-
gifter til afgifter, der skal betales af varmesiden, indgår i grundlaget for priseftervis-
ningen af overholdelse af prisloftet.
Der henvises til Energistyrelsens bemærkninger i afsnittet ”CO2-kvoter på varmesi-
den og affaldsvarmeafgifter” i høringsnotat til første høring.
CO2-fangst
Vejle Kommune er bekymret for, at det nye prisloft vil lægge for stort et økonomisk
pres på anlæggene, så det ikke er muligt at sikre en rentabel business case for CO2-
fangst.
Energistyrelsen henviser til den politiske aftale om ”Aftale om langsigtede ramme-
vilkår for CO2-fangst i forsyningssektoren” af 7. februar 2024.
Definition af centrale begreber
CTR bemærker, at det fremstår uklart, hvem flere begreber henviser til i løbet af
bekendtgørelsen. F.eks. i § 7, hvor der henvises til varmeforsyningsvirksomheder
og varmeaftageren. CTR ønsker derfor et afsnit med definitioner af begreber.
Energistyrelsen bemærker, at varmeforsyningsvirksomheder referer til de virksom-
heder, som anmelder til FSTS. Varmeaftager defineres i bekendtgørelsens § 1, stk.
2, som et varmeproduktions- eller varmefremføringsanlæg.
Bemærkningen har ikke givet anledning til ændringer.


Bekendtgørelse om et prisloft og maksimalpris for opvarmet vand eller damp
fra affaldsforbrændingsanlæg
I medfør af § 20, stk. 4, i lov om varmeforsyning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 124 af 2. februar 2024, fastsættes efter
bemyndigelse i henhold til § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr.
910 af 26. juni 2024 om Energistyrelsens opgaver og befø-
jelser:
Anvendelsesområde
§ 1. Bekendtgørelsen fastsætter regler om et prisloft for
opvarmet vand eller damp fra affaldsforbrændingsanlæg, der
leverer opvarmet vand eller damp til en varmeaftager, når
1) det opvarmede vand eller damp er produceret ved for-
brænding af affald, og
2) leveringen er omfattet af § 20, stk. 1, i lov om varme-
forsyning.
Stk. 2. Ved en varmeaftager forstås et varmeproduktions-
eller varmefremføringsanlæg.
§ 2. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på anlæg,
der efter regler i bekendtgørelse om godkendelse af liste-
virksomhed er godkendt til nyttiggørelse eller bortskaffelse
af farligt affald som hovedaktivitet, og som er indrettet og
drevet med henblik på hovedsageligt at forbrænde farligt
affald, jf. stk. 2.
Stk. 2. Et anlæg betragtes som indrettet og drevet med
henblik på hovedsagelig at forbrænde farligt affald, når
1) mere end 50 pct. af det indvejede, modtagne affald er
farligt affald som defineret i bekendtgørelse om affald,
og
2) anlægget har etableret særlige fysiske modtagefacilite-
ter og har skriftlige procedurer for og gennemfører
modtagekontrol med henblik på at opfylde kravene i
artikel 52, stk. 3 og 4, i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om indu-
strielle emissioner, EU-Tidende, 2010, nr. L 334, side
17.
Maksimalpris
§ 3. Affaldsforbrændingsanlæg kan til dækning af pro-
duktionsomkostningerne maksimalt opkræve den laveste af
følgende
1) prisen fastsat i medfør af § 20, stk. 1, i lov om varme-
forsyning, jf. dog § 5, eller
2) prisloftet efter §§ 7-9 eller 11, jf. dog § 6.
§ 4. Forsyningstilsynet fastsætter ved tilsyn eller uenig-
hed mellem affaldsforbrændingsanlægget og varmeaftageren
maksimalprisen efter § 3.
Ved reduktion af elproduktion
§ 5. I perioder, hvor en varmeaftager efterspørger en
mængde opvarmet vand eller damp, herunder ved en hø-
jere temperatur, som affaldsforbrændingsanlægget kun kan
levere, hvis elproduktionen reduceres, skal der ved en vur-
dering af maksimalprisen efter § 3 tages udgangspunkt i
prisen fastsat i medfør af § 20, stk. 1, i lov om varmeforsy-
ning, eksklusiv den indregningsberettigede omkostning til
kompensation for manglende elindtægter og merudgiften til
afgifter som følge af den øgede varmeproduktion.
§ 6. Når maksimalprisen er prisloftet efter §§ 7-9 eller
§ 11, kan affaldsforbrændingsanlæg i perioder, hvor var-
meaftageren efterspørger en mængde opvarmet vand eller
damp, herunder ved en højere temperatur, som affaldsfor-
brændingsanlægget kun kan levere, hvis anlægget reducerer
elproduktionen, tillægge prisloftet den indregningsberettige-
de omkostning til kompensation for manglende elindtægter
og merudgiften til afgifter som følge af den øgede varme-
produktion.
Fastsættelse af prisloft og fradrag
§ 7. Forsyningstilsynet fastsætter årligt et prisloft i hele
antal kroner pr. GJ. Prisloftet fastsættes på følgende måde:
1) Forsyningstilsynet fastsætter et interval for prisloftet på
baggrund af omkostninger til varmeproduktion, hvor
andelen af vedvarende energi i varmeproduktionen ud-
gør mindst 90 pct. ifølge varmeforsyningsvirksomhe-
dernes seneste anmeldelser til Forsyningstilsynet pr. 1.
oktober, jf. § 21, stk. 1, i lov om varmeforsyning. For-
syningstilsynet kan til brug for fastsættelsen af inter-
vallet for prisloftet anvende tidligere års anmeldelser,
hvis anmeldelserne bidrager til et mere retvisende inter-
val. Herefter skal Forsyningstilsynet:
a) Beregne et tillæg til varmeforsyningsvirksomheder-
nes omkostninger til varmeproduktion, hvis der er
foretaget investeringer i varmeproduktionsanlæg,
som ikke indgår i den pågældende varmeforsy-
ningsvirksomheds anmeldelse, jf. § 21, stk. 1, i
Lovtidende A
2024
27. september 2024.
Klima-, Energi- og Forsyningsmin.,
Energistyrelsen, j.nr. 2021-17502
DB000978
Offentligt
KEF Alm.del - Bilag 434
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
lov om varmeforsyning (straksbetalinger). I bereg-
ningen indgår følgende, jf. dog stk. 4
i) straksbetalingens anlægssum afskrives li-
neært over en 20-årig periode fra og med
idriftsættelsesåret,
ii) straksbetalingens restgæld svarende til den
resterende anlægssum primo det år, som var-
meproduktionsomkostningen vedrører, og
iii) straksbetalingens finansieringsrente svarende
til den lange byggerente plus 1 pct. point
opgjort som et gennemsnit over de seneste 3
måneder forud for det år, som varmeproduk-
tionsomkostningen vedrører.
b) Fratrække varmeforsyningsvirksomheder med var-
meproduktionsomkostninger, der efter Forsynings-
tilsynets vurdering er atypiske lave.
c) Fastsætte intervallet på baggrund af den halvdel af
varmeforsyningsvirksomhederne, der har de laveste
varmeproduktionsomkostninger. Af disse virksom-
heder udgør virksomheder med henholdsvis laveste
og højeste varmeproduktionsomkostninger interval-
lets yderpunkter.
2) Forsyningstilsynet beregner et gennemsnit af de samle-
de varmeproduktionsomkostninger på henholdsvis en
fliskedel, en luft til vand varmepumpe og et flisbaseret
kraftvarmeanlæg.
Stk. 2. Energistyrelsen angiver de seneste data, som For-
syningstilsynet skal anvende til beregning af varmeproduk-
tionsomkostningerne på hhv. en fliskedel, en luft til vand
varmepumpe og et flisbaseret kraftvarmeanlæg, senest den
1. oktober.
Stk. 3. Forsyningstilsynet fastsætter prisloftet for affalds-
forbrændingsanlæg uden elproduktion til gennemsnittet i
stk. 1, nr. 2, hvor fliskedlens, varmepumpens og kraftvar-
meanlæggets varmeproduktionsomkostninger vægtes lige-
ligt, hvis gennemsnittet ligger inden for intervallet i stk.
1, nr. 1, jf. dog § 8. Hvis gennemsnittet ikke ligger inden
for intervallet, fastsætter Forsyningstilsynet prisloftet til den
nærmeste værdi inden for intervallet, jf. dog § 8.
Stk. 4. Forsyningstilsynet fastsætter prisloftet for affalds-
forbrændingsanlæg med elproduktion til gennemsnittet i stk.
1, nr. 2, hvor fliskedlens og varmepumpens varmeprodukti-
onsomkostninger hver vægtes med 25 pct., og kraftvarmean-
læggets varmeproduktionsomkostninger vægtes med 50 pct.,
hvis gennemsnittet ligger inden for intervallet i stk. 1, nr.
1, jf. dog § 8. Hvis gennemsnittet ikke ligger inden for inter-
vallet, fastsætter Forsyningstilsynet prisloftet til den nærme-
ste værdi inden for intervallet, jf. dog § 8.
Stk. 5. For 2025 beregnes tillægget efter metoden angivet
i stk. 1, nr. 1, litra a, alene for straksbetalinger i centrale
kraft-varme-anlæg.
Stk. 6. Beregningsmetoden for prisloftet fremgår af bilag
1.
§ 8. Forsyningstilsynet fastsætter for affaldsforbrændings-
anlæg omfattet af § 14 et prisloft for kalenderårene
2025-2029 i hele antal kroner pr. GJ på følgende måde:
1) For år 2025 fastsætter Forsyningstilsynet prisloftet på
baggrund af de prislofter, som Forsyningstilsynet har
udmeldt for årene 2022, 2023 og 2024 efter bekendt-
gørelse nr. 817 af 21. juni 2017 om et prisloft for
opvarmet vand eller damp fra affaldsforbrændingsan-
læg. Prislofterne for årene 2022, 2023 og 2024 opgøres
i prisniveauet for 2025 på baggrund af nettoprisindek-
set. Herefter beregnes et gennemsnit af de nettoprisin-
dekserede prislofter.
2) For årene 2026-2029 indekserer Forsyningstilsynet det
i nr. 1 fastsatte prisloft svarende til den årlige procent-
vise ændring i prisloftet efter § 7, stk. 4.
Stk. 2. Prisloftet efter stk. 1 finder både anvendelse for
affaldsforbrændingsanlæg med og uden elproduktion.
§ 9. For investeringer relateret til varmeproduktion, der
foretages i affaldsforbrændingsanlæg efter den 27. juni
2024, og som ikke indgår i prisen fastsat i medfør af §
20, stk. 1, i lov om varmeforsyning (straksbetalinger), fra-
trækkes et anlægsspecifikt årligt fradrag i prisloftet fastsat i
medfør af §§ 7 og 8. Fradraget beregnes i hele antal kroner
pr. GJ ved at dele straksbetalingens afskrivningssum, jf. stk.
3 og 4, med affaldsforbrændingsanlæggets leverede mængde
opvarmet vand eller damp i GJ for det år, som prisloftet gæl-
der for, jf. dog stk. 5 og § 10. Forsyningstilsynet fastsætter
straksbetalingens årlige afskrivningssum, jf. stk. 3 og 4.
Stk. 2. Affaldsforbrændingsanlægget meddeler senest
samtidig med priseftervisningen, jf. bekendtgørelse om an-
meldelse af tariffer, omkostningsfordelinger og andre be-
tingelser for levering af fjernvarme samt varmeprodukti-
onsomkostninger til brug for fastsættelse af prisloft m.v.,
Forsyningstilsynet de oplysninger, som er nødvendige for
Forsyningstilsynets fastsættelse af straksbetalingens årlige
afskrivningssum efter stk. 1. Affaldsforbrændingsanlægget
skal som minimum oplyse Forsyningstilsynet om størrelsen
af den straksbetaling, der er foretaget, samt idriftsættelses-
året for den investering, der er foretaget en straksbetaling
for.
Stk. 3. Har affaldsforbrændingsanlægget og varmeaftage-
ren indgået aftale om afskrivningsperiode, afskrivningspro-
fil og renteniveau for varmeaftagerens afskrivning på den
straksbetalte investering, jf. § 20, stk. 1 og 2, i lov om
varmeforsyning, skal Forsyningstilsynet anvende disse ved
fastsættelse af straksbetalingens årlige afskrivningssum til
brug for beregningen af det årlige fradrag efter stk. 1. Fra-
draget skal indgå i prisloftet fra og med den aftalte påbegyn-
delse for afskrivningsperioden, dog tidligst to år efter straks-
betalingen er foretaget, og i det antal år, den aftalte afskriv-
ningsperiode løber. Den fastsatte årlige afskrivningssum for
straksbetalingen vil være gældende i hele aftaleperioden,
medmindre aftalens forudsætninger ændrer sig. Ændrer af-
talens forudsætninger sig, meddeler affaldsforbrændingsan-
lægget dette til Forsyningstilsynet med henblik på Forsy-
ningstilsynets fornyede fastsættelse af straksbetalingens årli-
ge afskrivningssum til brug for beregningen af det årlige
fradrag efter stk. 1.
Stk. 4. Har affaldsforbrændingsanlægget og varmeaftage-
ren ikke indgået den i stk. 3 nævnte aftale, eller hvis afta-
27. september 2024. 2
len efter Forsyningstilsynets vurdering ikke findes at kunne
lægges til grund for fradraget, jf. § 20, stk. 1 og 2, i lov om
varmeforsyning, fastsætter Forsyningstilsynet straksbetalin-
gens årlige afskrivningssum til brug for beregningen af det
årlige fradrag efter stk. 1. Fradraget skal indgå i prisloftet fra
og med to år efter straksbetalingen er foretaget. Forsynings-
tilsynet fastsætter den årlige afskrivningssum med udgangs-
punkt i, at
1) straksbetalingens anlægssum afskrives lineært over en
periode på antallet af år, fra det år straksbetalingen
er foretaget, og 30 år efter idriftsættelsesåret for den
investering, der er foretaget en straksbetaling for,
2) straksbetalingens restgæld svarer til den resterende an-
lægssum primo det år, som prisloftet gælder for, jf. §
10, og
3) straksbetalingens finansieringsrente svarer til den lange
byggerente plus 1 pct. point opgjort som et gennemsnit
over de seneste 3 måneder forud for den 1. oktober.
Stk. 5. Forsyningstilsynet meddeler senest den 1. novem-
ber affaldsforbrændingsanlægget og varmeaftageren straks-
betalingens årlige afskrivningssum, jf. stk. 3 eller 4, til be-
regning af det anlægsspecifikke årlige fradrag efter stk. 1 til
brug for aftaleparternes vurdering af maksimalprisen, jf. § 3.
Udmelding af prislofter
§ 10. Forsyningstilsynet udmelder hvert år senest den 1.
november de fastsatte prislofter efter §§ 7 og 8 med virkning
for det følgende kalenderår, jf. stk. 2. Prisloftet udmeldes på
Forsyningstilsynets hjemmeside.
Stk. 2. Forsyningstilsynet udmelder prisloftet efter § 8
sidste gang senest den 1. november 2028 med virkning for
2029.
Stk. 3. Forsyningstilsynet foretager forudgående høring af
prisloftudmeldingen ved at offentliggøre et udkast til prisloft
på Forsyningstilsynets hjemmeside i mindst 14 dage.
Forhøjet prisloft for damp
§ 11. Forsyningstilsynet skal efter anmodning forhøje
prisloftet efter §§ 7 og 8, hvis et affaldsforbrændingsanlæg,
der leverer damp, kan sandsynliggøre, at der afholdes mer-
omkostninger ved produktion af damp i forhold til produk-
tion af opvarmet vand.
Dispensation
§ 12. Energistyrelsen kan hæve prisloftet efter §§ 7 og
8, hvis særlige forhold af hensyn til forsyningssikkerheden
taler for det.
Ikrafttræden og overgangsbestemmelser
§ 13. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 2024.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 817 af 21. juni 2017 om et pris-
loft for opvarmet vand eller damp fra affaldsforbrændings-
anlæg ophæves.
Stk. 3. Et prisloft udmeldt efter bekendtgørelse nr. 817 af
21. juni 2017 om et prisloft for opvarmet vand eller damp
fra affaldsforbrændingsanlæg opretholdes, indtil det afløses
af et prisloft udmeldt efter denne bekendtgørelse.
§ 14. For affaldsforbrændingsanlæg med en leveringsafta-
le, der er indgået inden bekendtgørelsens ikrafttræden, får
prisloftet udmeldt efter § 8 virkning fra den 1. januar 2025,
jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. For affaldsforbrændingsanlæg med en leveringsaf-
tale, der er indgået inden bekendtgørelsens ikrafttræden, får
prisloftet udmeldt efter § 7 virkning fra den 1. januar 2027,
jf. dog stk. 3. Genforhandles en leveringsaftale inden den
1. januar 2027, får prisloftet udmeldt efter § 7 virkning fra
tidspunktet for leveringsaftalens ophør eller det i leverings-
aftalen fastsatte ophørstidspunkt.
Stk. 3. For affaldsforbrændingsanlæg med en leverings-
aftale, der er indgået inden bekendtgørelsens ikrafttræden,
og hvor der er foretaget nye investeringer godkendt efter
reglerne i lov om varmeforsyning eller lov om elforsyning
får prisloftet udmeldt efter § 7 virkning efter 15 år fra
investeringens idriftsættelsesår, dog senest den 1. januar
2030. Genforhandles en leveringsaftale inden den 1. januar
2030, får prisloftet udmeldt efter § 7 virkning fra tidspunktet
for leveringsaftalens ophør eller det i leveringsaftalen fast-
satte ophørstidspunkt.
Energistyrelsen, den 27. september 2024
Peter Christian Baggesgaard Hansen
/ Lisbet Ølgaard
27. september 2024. 3
Bilag 1
Beregningsmetode for fastsættelse af prisloft efter § 7
Beregning af interval, jf. § 7, stk. 1, nr. 1
Intervallet for varmeproduktionsomkostninger fastsættes ud fra de 50 pct. billigste varmeforsyningsvirk-
somheder med vedvarende energi baseret på de senest anmeldte priseftervisninger pr. 1. oktober i det
forudgående år, prisloftet gælder.
For beregning af intervallet for varmeproduktionsomkostninger anvendes følgende formel for hver virk-
somhed:
Udvælgelse af varmeforsyningsvirksomheder
Til fastsættelse af intervallet for varmeproduktionsomkostninger anvendes omkostninger og samlet
produktion af varme fra priseftervisning indberettet til Forsyningstilsynet. Kriterierne for udvælgelse
fastsættes af Forsyningstilsynet under hensyn til, at virksomhederne er aktive, ikke har atypisk lave
varmeproduktionsomkostninger og ikke har varmeproduktion fra hverken affaldsforbrænding eller over-
skudsvarme.
Der medtages varmeproduktionsomkostninger fra virksomheder, der har haft en varmeproduktion, hvor
mindst 90 pct. af den samlede varmeproduktion udgøres af vedvarende energi, herunder el.
Andelen er beregnet som summen af mængderne af vedvarende energikilder, herunder el, anvendt i
varmeproduktionen (i MWh) ift. den samlede mængde brændsler anvendt i varmeproduktionen (i MWh).
Samlet produktion af varme
Den samlede produktion af varme fastsættes som de udvalgte virksomheders samlede varmeproduktion
opgjort i MWh.
Omkostningsgrundlag
Omkostningsgrundlaget fra de virksomheder, der indgår i intervallet for varmeproduktionsomkostninger,
fastsættes som de sammenlagte omkostninger for den pågældende virksomhed ud fra følgende poster i kr.
For virksomheder, der anmelder efter bekendtgørelse nr. 951 af 22. juni 2022 (nye anmeldelseskrav)
medtages følgende poster til varmeproduktionsomkostninger:
a) Brændselsomkostninger i alt.
b) Forbrug af købte CO2-kvoter.
c) El, vand og kemikalier i produktion.
d) Drift og vedligeholdelse på produktionsanlæg.
e) Løn i produktionsanlæg.
f) Administration i produktionsanlæg.
g) Afskrivninger på produktionsanlæg.
27. september 2024. 4
h) Nettofinansielle udgifter til produktion.
For virksomheder, der anmelder efter bekendtgørelse nr. 951 af 22. juni 2022 (gamle anmeldelseskrav),
medtages følgende poster til varmeproduktionsomkostninger:
a) Brændselsomkostninger i alt.
b) Forbrug af købte CO2-kvoter.
c) Drift og vedligeholdelse på produktionsanlæg.
d) Løn i produktionsanlæg.
e) Afskrivninger på produktionsanlæg.
Følgende poster medtages proportionalt i forhold til produktions- og distributionsomkostninger ud af de
samlede omkostninger:
a) El, vand og kemikalier.
b) Drift og vedligeholdelse på øvrige anlæg.
c) Administration ekskl. løn.
d) Afskrivninger på øvrige anlæg.
e) Løn i administration.
f) Løn øvrige anlæg.
g) Nettofinansielle udgifter i alt.
Beregning af det simple gennemsnit, jf. § 7, stk. 1, nr. 2
Det simple gennemsnit er baseret på generelle varmeproduktionsomkostninger for en fliskedel, en luft
til vand varmepumpe og et flisbaseret kraftvarmeanlæg. For affaldsforbrændingsanlæg uden elprodukti-
on vægtes de tre teknologier en tredjedel hver i prisberegningen. For affaldsforbrændingsanlæg med
elproduktion vægtes fliskedlens og varmepumpens varmeproduktionsomkostninger hver med 25 pct. og
kraftvarmeanlæggets varmeproduktionsomkostninger vægtes med 50 pct.
Der foretages en 1-årig beregning af varmeproduktionsomkostningerne for hver af de tre teknologier.
Omkostningskategorier
Omkostningerne opdeles i følgende kategorier:
a) Omkostninger til investering af anlæg omfatter de omkostninger, der er nødvendige for at mulig-
gøre varmeleverance fra anlægget. Her er ikke indregnet omkostninger til transport af varme fra
varmeproduktionsanlægget til fjernvarmenettet. Omkostningerne til investering omregnes til en årlig
omkostning baseret på et annuitetslån.
b) Omkostninger til fast drift og vedligeholdelse.
c) Omkostninger til variabel drift og vedligeholdelse.
d) Omkostninger til (primært) energiforbrug omfatter selve brændslet/elektriciteten, men også tariffer,
transportomkostninger, afgifter m.v. forbundet med køb af energi.
Forudsætninger for beregning
Beregningerne er foretaget ud fra følgende forudsætninger:
– Energistyrelsens seneste vurdering af repræsentative tekniske og økonomiske nøgletal for hhv. en
fliskedel, en luft til vand varmepumpe og et flisbaseret kraftvarmeanlæg, herunder foretaget i Teknolo-
gikatalog for produktion af el og fjernvarme.
27. september 2024. 5
– Økonomiske nøgletal er omregnet til prisniveauet for det år, hvor prisloftet er gældende på baggrund
af nettoprisindekset.
– Tekniske og økonomiske nøgletal er fastsat med udgangspunkt i en returtemperatur på 40 grader og
en fremløbstemperatur på 80 grader.
– Energistyrelsens seneste energiprisfremskrivninger på elpris og flispris for det år prisloftet er gældende
opgjort senest 1. oktober i det år, prisloftet beregnes. Energistyrelsen angiver senest 1. oktober i det år
prisloftet beregnes seneste data til brug for eltarif.
– Andre forudsætninger:
– Rente: Fastsat til den lange byggerente også kaldet den lange obligationsrente fastsat til et simpelt
gennemsnit 3 måneder tilbage fra den 1. oktober eller et simpelt gennemsnit af den ugentlige lange
obligationsrente 13 uger tilbage fra den 1. oktober. Det simple gennemsnit tillægges et risikotillæg
på 1 pct. point.
– Antal fuldlasttimer: Fastsat til 6.000 timer.
– Afgifter: Gældende afgifter. Omfatter på tidspunktet for ikrafttrædelsen af bekendtgørelsen elvarme-
afgift for el til varmepumper og NOx-afgift for flis.
– Antal opstart af varmepumpe: Fastsat til 100/år.
– Alle prisjusteringer foretages på baggrund af nettoprisindekset.
27. september 2024. 6


Side 1/28
Høringsnotat
Høringsnotat vedr. udkast til bekendtgørelse om et prisloft og maksimalpris
for opvarmet vand eller damp fra affaldsforbrændingsanlæg
Bekendtgørelsen blev sendt i ekstern høring den 26. juni 2023 med frist for afgivelse
af høringssvar den 18. august 2023. Den 17. august 2023 udsendte Energistyrelsen
supplerende oplysninger til høringen i form af regneark med beregningsmetode, på
opfordring fra branchen.
Der er i alt modtaget 11 høringssvar i høringsperioden.
Følgende otte høringsparter har fremsendt bemærkninger til
bekendtgørelsesudkastet: ARC, Argo, Centralkommunernes Transmissionsselskab
(CTR), Dansk Fjernvarme (DFJ) og Brancheforeningen Cirkulær (tidligere Dansk
Affaldsforening (DAF)) (fælles høringssvar), Foreningen af Rådgivende Ingeniører
(FRI), KL, VEKS og Vestforbrænding.
Følgende tre høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har til
bekendtgørelsesudkastet: Byggeskadefonden, Dansk Arbejdsgiverforening og
Rigsrevisionen.
I det følgende vil de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar blive
gennemgået, efterfulgt af Energistyrelsens (ENS) bemærkninger til hvert emne.
Bemærkningerne er markeret med kursiv.
Ud over de nedenfor angivne ændringer i bekendtgørelserne, er der foretaget mindre
sproglige ændringer i de endelige bekendtgørelser.
Høringssvarene er alene gengivet i hovedtræk. For mere detaljerede oplysninger om
høringssvarenes henvises til de enkelte høringssvar, som er offentliggjort på
høringsportalen.
Kontor/afdeling
Varme og affald
Dato
18-09-2024
J nr. 2021 - 17502
/mnhm, mldl, mnn, mirse,
Clkj
Offentligt
KEF Alm.del - Bilag 434
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
Side 2/28
Generelle bemærkninger
Formål, bemyndigelse og hjemmel
Branchen er principielt enige i behovet for at tage det eksisterende prisloft op til
genovervejelse, da prisloftets evne til at afspejle virkeligheden længe har været et
problem for både varmeproducenterne og varmekunderne.
KL kan ikke se, hvordan ændringsforslaget opfylder/relaterer sig til det politiske
formål. Desuden efterlyser KL en beskrivelse og kvantificering af konsekvenserne
i forhold til miljø, bedst og billigst for forbrugere og ejere.
DFJ/DAF og ARGO er af den opfattelse, at der ikke er klart politisk mandat for
ændringerne.
ARC bemærker, at der ikke er lovhjemmel til de foreslåede ændringer af
affaldsvarmeprisloftbekendtgørelsen.
Energistyrelsen bemærker til hjemmel og formål, at bekendtgørelsesudkastet er
udarbejdet med hjemmel i varmeforsyningslovens § 20, stk. 4. Som det fremgår af §
20, stk. 4, så skal der ”i reglerne lægges vægt på at understøtte en økonomisk og
miljømæssig effektivisering af affaldssektoren og på at sikre, at varmeforbrugerne
alene skal bære de omkostninger, der kan henføres til varmeproduktionen”.
Energistyrelsen vurderer, at gældende affaldsvarmeprisloftsbekendtgørelse ikke
længere lever op til denne bemyndigelse, jf. nærmere nedenfor. Energistyrelsen er
dermed pålagt at ændre reglerne, så de lever op til bemyndigelsen i
varmeforsyningsloven.
For det første har varmemarkedet ændret sig i en sådan grad, at centrale
kraftvarmeværker ikke længere kan betragtes som det relevante alternativ til
affaldsvarme. Dette både som følge af at kraftvarmekravet i de centrale områder er
ophævet, og som følge af den teknologiske og markedsmæssige udvikling af VE-
teknologier som varmepumper, fliskedler, og fliskraftvarme som herved generelt
vurderes at være de miljømæssige, samfunds-, selskabs- og brugerøkonomisk mest
fordelagtige alternativer til affaldsvarme. For det andet vurderes
konkurrenceudsættelsen af affald at skabe incitament til, at affaldsforbrændings-
anlæggene vil forsøge at opkræve mere for affaldsvarme for omvendt at kunne
sælge el- og forbrændingsydelsen billigere. Det vurderes dermed, at konkurrence-
udsættelsen af affald aktualiserer behovet for at sikre, at reglerne i affaldsvarme-
prisloftsbekendtgørelsen lever op til bemyndigelsen i varmeforsyningsloven om at
understøtte en økonomisk og miljømæssig effektivisering af affaldssektoren og på at
sikre, at varmeforbrugerne alene skal bære de omkostninger, der kan henføres til
varmeproduktionen.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.
Side 3/28
Bemærkninger til enkelte bestemmelser
Maksimalprisen på affaldsvarme (bek. §§ 3-7)
Til § 3 – anlæg omfattet uanset elkapacitet og sammenligning uden afgifter
ARGO bemærker, at bestemmelsen henviser til anlæg med en elkapacitet over 25
MW, og at det bør præciseres, at bekendtgørelsen gælder for alle
forbrændingsanlæg uanset elkapacitet.
ARGO bemærker videre, at der udelukkende benyttes afgiftsfri metoder til at beregne
prisloftet, og antager derfor, at virksomhedens varmepris også skal sammenlignes
uden afgifter. ARGO beder Energistyrelsen om at bekræfte dette.
Energistyrelsen bemærker indledningsvist, at bestemmelsen i udkastets § 3
regulerer den maksimale pris, som et affaldsforbrændingsanlæg kan opkræve til
dækning af sine produktionsomkostninger. Det følger heraf, at
affaldsforbrændingsanlægget som udgangspunkt kan opkræve den laveste af pris
fastsat i medfør af § 20, stk. 1, i lov om varmeforsyning.
Der er med bekendtgørelsen ikke lagt op til et ændret anvendelsesområde, og den
vil således som hidtil finde anvendelse for alle forbrændingsanlæg, der leverer
opvarmet vand eller damp omfattet af prisbestemmelserne til et varmeproduktions-
eller varmefremføringsanlæg, når varmen er produceret på affald. Dette gælder
uanset anlæggets elkapacitet. Dog er anlæg til forbrænding af farligt affald undtaget.
Energistyrelsen kan oplyse, at det er varmeproduktionsprisen på det pågældende
affaldsforbrændingsanlæg inklusive de faktuelle afgifter, der afholdes af varmesiden,
der skal holdes under prisloftet. Virksomhedens varmepris skal således ikke – som
antaget af ARGO- sammenlignes uden afgifter.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i bekendtgørelsen.
Til § 4 og § 5 – tillæg ved lavere elindtægter pga. af højere fremløbstemperatur
DFJ/DAF bakker op om, at bestemmelserne også gælder ved levering af varme ved
højere fremløbstemperatur, og at det indskrives direkte i bestemmelserne.
Vestforbrænding bemærker, at affaldsforbrændingsanlæg bør have mulighed for at
få beregnet et tillæg til prisloftet, som afspejler de øgede omkostninger forbundet
med varmeaftagerens ønske om en generelt højere fremløbstemperatur, der
påvirker anlæggets el-virkningsgrad.
Side 4/28
Energistyrelsen bemærker, at det er hensigten, at bekendtgørelsens § 4 og § 5 også
gælder ved levering af varme ved højere fremløbstemperatur, jf. også høringsbrevet.
Energistyrelsen har præciseret dette i bestemmelserne.
Energistyrelsen bemærker yderligere, at § 4 og § 5 kun gælder i perioder, hvor den
efterspurgte mængde opvarmet vand eller damp kun kan leveres, hvis
elproduktionen reduceres. Et affaldsforbrændingsanlæg, der er dimensioneret til at
levere relativt set højere fremløbstemperaturer til fjernvarmenettet, og hvor der ikke
er tale om en periode, hvor varmeaftager efterspørger en mængde opvarmet vand
eller damp, som kun kan leveres, hvis affaldsforbrændingsanlæggets elproduktion
reduceres, vil således ikke skulle kompenseres for manglende elindtægter.
Til § 6 – fradrag for straksbetalinger
FRI foreslår, at bestemmelsen ændres således, at der ikke utilsigtet vil ske en
overkompensation for evt. investeringer i affaldsforbrændingsanlæg, der ikke indgår
i den ”almindelige” varmepris. FRI finder videre, at den beskrevne procedure
umiddelbart virker uhensigtsmæssig og skævvridende.
ARGO finder, at det bør præciseres, at investeringer på affaldssiden ikke skal
medregnes, samt hvordan fradraget beregnes.
DFJ/DAF og CTR bemærker, at den anvendte afskrivningsperiode bør afspejle
levetiden for den konkrete anlægsinvestering frem for en 20-årig afskrivningsperiode
som standard. Endelig bør der anvendes samme beregningsforudsætninger ved
beregning af fradrag fra prisloftet efter § 6 som ved fastsættelse af prisloftet.
CTR finder det desuden hensigtsmæssigt, hvis sikring af sammenlignelighed mellem
prisloft og omkostningspris som udgangspunkt aftales bilateralt mellem
affaldsenergianlæg og varmeaftager. Ifølge CTR kan dette gøres ved, at afskrivning
og forrentning knyttet til den konkrete straksbetalte investering bliver fastlagt parterne
imellem og tillagt omkostningsprisen som et tillæg i kr./GJ, inden der foretages en
sammenligning med prisloftet. Aftalen vil kunne anmeldes til Forsyningstilsynet. Det
kan tilføjes, at hvis parterne ikke kan komme til enighed, skal tilsynet fastsætte. CTR
foreslår alternativt, at udgangspunktet for bestemmelsen bliver en mulighed for en
bilateral aftale med krav om anmeldelse til Forsyningstilsynet.
ARC vurderer, at ændringen af den eksisterende regulering alene rammer én aktør,
hvilket ses som et uproportionelt indgreb, der derudover ikke er i overensstemmelse
med lovgivningsprincip om, at en skærpende lov kun tillægges tilbagevirkende kraft,
hvis det er bydende nødvendigt.
ARC foreslår, at der anvendes de konkrete afskrivningsregler svarende til
afskrivningsbekendtgørelsen ved beregning af fradraget i VE-prisloftet.
Side 5/28
Energistyrelsen forstår bemærkningen fra FRI derhen, at den angår spørgsmålet om
fællesomkostninger eller særomkostninger, og at særomkostninger til varme altid
skal fratrækkes prisloftet. Energistyrelsen bemærker, at omkostninger relateret
udelukkende til varmeproduktion vil være omkostninger, der i forbindelse med
prisfastsættelsen på varme efter § 20, stk. 1, om nødvendige omkostninger, henføres
som en særomkostning for varmesiden.
Energistyrelsen bemærker herefter, at fællesomkostninger fordeles efter en
fordelingsnøgle, som besluttes af ejeren af affaldsforbrændingsanlægget, eller
mellem affaldsforbrændingsanlægget og varmeaftager i forening. Om fordeling af
omkostninger følger af § 75, stk. 2 og 3, i lov om elforsyning, at ejere af
kraftvarmeproduktionsanlæg / affaldsforbrændingsanlæg ved fastsættelsen af priser
og leveringsbetingelser for fjernvarme, jf. § 20, stk. 1, i lov om varmeforsyning, ikke
må udnytte deres stilling til at fordele deres omkostninger på en måde, der må anses
for urimelig for fjernvarmeforbrugerne. Forsyningstilsynet har kompetence til at gribe
ind, jf. § 21, stk. 4, i varmeforsyningsloven.
Energistyrelsen bemærker, at der ved straksbetalinger er tale om en aftale mellem
varmeproducent og varmeaftager (transmissions- eller distributionsselskab), hvor
varmeaftageren får en råderet over anlæggets varmeproduktionskapacitet. Samtidig
overtager varmeaftageren retten til at afskrive på straksbetalingen for en investering
i varmeproducentens anlæg. Det bemærkes, at der er tale om investeringer relateret
til varmeproduktion. Det medfører, at varmeproducenten ikke kan lade afskrivninger
af investeringen indgå i prisen for levering af varme, hvorfor varmeproducentens
investering, der ligger til grund for straksbetalingen, tilsvarende ikke skal indgå i
varmeproducentens varmeregnskabsmæssige anlægskartotek, hvorpå der
afskrives. En straksbetaling medfører, at den omkostningsbestemte pris, i det her
tilfælde fra affaldsforbrændingsanlægget (varmeproducenten), bliver tilsvarende
lavere, idet afskrivninger på straksbetalingen udgår af anlæggets
omkostningsbestemte pris. Det er derfor fundet rimeligt, at Forsyningstilsynet
beregner et anlægsspecifikt fradrag i prisloftet, der hvor et affaldsforbrændingsanlæg
og varmeaftager har indgået en aftale om straksbetaling.
Der foreligger imidlertid ikke praksis for straksbetalinger på
affaldsforbrændingsanlæg. Det er derfor uafklaret, om der kan foretages
straksbetalinger på affaldsforbrændingsanlæg, herunder om det kan ske på samme
måde, som den administrative praksis tilsiger for de centrale kraftvarmeværker. Det
er Forsyningstilsynet, der efter reglerne i varmeforsyningsloven, har kompetence til
at fastsætte nærmere regler for anmeldelse, jf. § 21, stk. 1.
På den baggrund, og som følge af høringsvar, har Energistyrelsen foretaget
ændringer i bestemmelsen ift. høringsudkastet, således at bestemmelsen vil finde
anvendelse på aftaler om straksbetaling, der er indgået eller får virkning efter
Side 6/28
tidspunktet for den fornyede høring – dette for at hindre, at virksomhederne
tilskyndes til at indgå straksbetalinger, da det efter Energistyrelsens vurdering kan
være en omgåelse af prisloftet.
Energistyrelsen anerkender, at der i en indgået aftale om straksbetaling mellem et
affaldsforbrændingsanlæg og en varmeaftager kan være aftalt en konkret
afskrivningsperiode og renteniveau til indregning i den omkostningsbestemte
varmepris, jf. § 20, stk. 1. Energistyrelsen har derfor også ændret i bekendtgørelsen,
således at Forsyningstilsynet, hvis affaldsforbrændingsanlægget og varmeaftageren
har indgået aftale om afskrivningsperiode, herunder afskrivningsprofil, og
renteniveau for varmeaftagerens afskrivning på den straksbetalte investering i
varmeprisen, skal anvende disse ved beregning af fradraget i prisloftet efter stk. 1,
jf. § 20, stk. 1 og 2, i lov om varmeforsyning.
Energistyrelsen bemærker herved, at der også kan være indgået en aftale om en
kortere periode end de nu foreslåede 30 år, hvorfor det bør afspejles i prisloftet i form
af et tilsvarende lavere prisloft i denne kortere periode. Energistyrelsen finder på den
baggrund, at det er hensigtsmæssigt og rimeligt, som foreslået i forbindelse med
høringen, at Forsyningstilsynet foretager et fradrag i prisloftet svarende til det aftalte
mellem parterne, såfremt aftalen i øvrigt holder sig inden for reglerne i
varmeforsyningsloven. Det betyder fx, at Forsyningstilsynet ikke vil kunne lægge en
afskrivningsperiode længere end 30 år til grund. Man kan ikke aftale sig ud af
varmeforsyningslovens maksimalprisregulering. Det vil være aftaleparternes ansvar
at sikre sig dette.
Energistyrelsen bemærker, at Forsyningstilsynet som led i sit almindelige tilsyn med
varmepriser vil kunne bedømme det aftalte renteniveau og gribe ind, hvis renten
vurderes urimeligt høj, herunder som følge af koncerninterne og -eksterne aftaler.
For så vidt angår afskrivninger vil Forsyningstilsynet kunne gribe ind, hvis der
afskrives i strid med reglerne i afskrivningsbekendtgørelsen, herunder hvis
indregning af afskrivninger i varmeprisen fører til en urimelig kapitaldannelse.
Hvis affaldsforbrændingsanlægget og varmeaftageren ikke har indgået aftale om en
konkret afskrivningsperiode, herunder afskrivningsprofil, og renteniveau til
indregning i den omkostningsbestemte varmepris, jf. § 20, stk. 1 - eller hvis aftalen
efter Forsyningstilsynets vurdering ikke kan lægges til grund for fradraget fra
prisloftet, vil Forsyningstilsynet i stedet skulle beregne fradraget efter den generiske
metode.
Energistyrelsen har ændret perioden for afskrivninger fra 20 år til 30 år.
Energistyrelsen er enig i, at den valgte afskrivningsperiode skal tage højde for den
maksimale periode for indregning af afskrivninger i varmeprisen, som er 30 år efter
varmeforsyningslovens afskrivningsregler.
Side 7/28
Hertil har Energistyrelsen ændret de anvendte renter i bekendtgørelsen til at være
enslydende renter. Renten fastsættes således til den lange byggerente plus 1 pct.
point bl.a. ved en standardiseret beregning af fradrag ved straksbetalinger.
Energistyrelsen henviser for yderligere til bemærkninger til bilag 1 nedenfor.
Da de modtagne bemærkninger har givet anledning til væsentlige ændringer i forhold
til høringsudkastet, har der været foretaget fornyet ekstern høring over
bestemmelsen.
Der henvises i øvrigt til bemærkninger til overgangsbestemmelsen i § 15 nedenfor.
Fastsættelse og udmeldelse af prislofter (bek. §§ 8-11)
Energistyrelsen har modtaget flere og detaljerede høringssvar til udkastets § 8 med
tilhørende bilag 1. Af hensyn til læsevenligheden er høringssvar og Energistyrelsens
bemærkninger hertil opdelt på stykker og litraer. Dvs. at Energistyrelsens svar er
opdelt på henholdsvis § 8, stk. 1, § 8, stk. 1, nr. 1, litra a-c, § 8, stk. 1, nr. 2, § 8, stk.
2 og 3, som er skrevet sammen, og bilag 1. Energistyrelsens svar skal forstås/læses
i sammenhæng, selvom der kan være overlap.
Til § 8, stk. 1 – Beregningsmetoden for det generelle prisloft (overordnet)
DFJ/DAF og CTR opfordrer ENS til at revidere beregningsmetoden, så beregningen
af prisloftet medtager alle omkostninger ved et realistisk VE-alternativ til
affaldsvarmen, samt at alle omkostninger opgøres retvisende og afspejler de
omkostninger, der opleves i virkelighedens verden.
CTR tilføjer, at der er fare for, at metoden til beregning af prisloftet ikke afspejler et
reelt alternativ dér, hvor der er tæt by, da intervallet for prisloftet (§ 8, stk. 1, nr. 1),
er beregnet ud fra et landsgennemsnit, som ikke er i tråd med omkostningsniveauet
i tætbebyggede områder og ud fra teknologikataloget (§ 8, stk. 1, nr. 2), der ligeledes
ikke afspejler denne situation.
Vestforbrænding bemærker, at gennemsnittet af referenceteknologierne
undervurderer den faktiske, alternative omkostning over for forbrugerne og at
prisloftet dermed fastsættes på et for lavt niveau. Vestforbrænding mener derfor, at
overhead, finansielle omkostninger mv. skal inkluderes i beregningen af
gennemsnittet.
Vestforbrænding anbefaler, at prisloftet skal fastsættes på anden decimal, da
fastsættelse i hele kroner pr. GJ kan have store økonomiske konsekvenser for
anlæggene.
Side 8/28
VEKS finder, at bestemmelsen er vanskelig at læse, særligt i forhold til i hvilken
periode § 8-loftet gælder fra, og at der kan opstå uklarhed om, hvad der gælder fra
og med 2029.
Energistyrelsen bemærker indledningsvist, at der i reglerne om et prisloft lægges
vægt på at understøtte en økonomisk og miljømæssig effektivisering af
affaldssektoren og på at sikre, at varmeforbrugerne alene skal bære de
omkostninger, der kan henføres til varmeproduktionen (varmeforsyningslovens § 20,
stk. 4).
Den samlede model for et VE-prisloft for affaldsvarme har været forelagt
forligskredsen bag Klimaplanen for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi af 16.
juni 2020 (S, V, RV, LA, M). Det har generelt været vurderingen, at investeringen i
et nyt VE-anlæg vil være den relevante reference, som tilskynder til den rigtige
langsigtede investering.
Energistyrelsen bemærker, at prisloftet fastsættes dels pba. fjernvarmeselskabernes
indberettede oplysninger til Forsyningstilsynet, og dels pba. et beregnet prisloft
baseret på data fra Energistyrelsens teknologikatalog, Energistyrelsens
fremskrivning af el- og flispriser, og en rente estimeret til den lange byggerente plus
et procentpoint.
For så vidt angår de indberettede oplysninger, der danner grundlag for intervallet for
prisloftet, omfatter disse per definition alle omkostninger ved de faktiske VE-
alternativer. I forhold til det beregnede prisloft er det Energistyrelsens vurdering, at
teknologikataloget medtager alle relevante omkostninger ved et realistisk VE-
alternativ. Energistyrelsen opdaterer løbende teknologikataloget og opfordrer
branchen til at gøre opmærksom på, hvis der er omkostninger i kataloget, som ikke
er retvisende.
For overvejelser omkring el- og flispriser samt anvendt rente, herunder finansielle
omkostninger, henvises til Energistyrelsens bemærkninger til hhv. § 8, stk. 1, nr. 2,
nedenfor.
Energistyrelsen bemærker, at varmeforsyningslovens § 20, stk. 4, giver
bemyndigelse til at fastsætte et landsdækkende prisloft. Det er Energistyrelsens
vurdering, at Energistyrelsen ikke har hjemmel til at fastsætte regler om et prisloft
specifikt for tæt by. Energistyrelsen bemærker endvidere, at selvom tætbebyggede
områder kan have øgede investeringsomkostninger til placering af
produktionsanlæg, så har tætbebyggede områder andre fordele, som kan reducere
omkostningerne til fjernvarmen, herunder en høj varmetæthed og et højt
varmebehov.
Side 9/28
Energistyrelsen har overvejet, om prisloftet bør fastsættes på anden decimal.
Energistyrelsen bemærker, at en afrunding til nærmeste hele krone både kan have
den konsekvens, at prisloftet rundes op eller ned. En afrunding til hele kroner vil
hermed blive en fordel for affaldsforbrændingsanlæggene de år, hvor prisloftet
rundes op, og en fordel for varmeforbrugerne de år, hvor prisloftet rundes ned.
Ydermere, da de anvendte el- og brændselspriser i det beregnede prisloft delvist er
baseret på en fremskrivning, vurderes det ikke, at et prisloft med decimaler vil gøre
prisloftet mere retvisende. Energistyrelsen bemærker endvidere, at høringsudkastets
forslag til fastsættelse af et årligt prisloft i hele antal kroner per GJ svarer til den
måde, der i dag fastsættes et prisloft på.
Energistyrelsen henviser i øvrigt til udkastets § 11 om Forsyningstilsynets udmelding
af prislofter, § 14 om ikrafttræden og § 15 om overgangsordningen.
Det følger af udkastets § 11, stk. 1, at Forsyningstilsynet hvert år senest den 1.
november udmelder de fastsatte prislofter efter §§ 8 og 9 med virkning for det
følgende kalenderår. Det følger af udkastets § 11, stk. 2, at Forsyningstilsynet
udmelder prisloftet efter § 9 sidste gang den 1. november 2028 med virkning for
2029.
Det generelle prisloft i § 8 vil blive udmeldt og finde anvendelse fra tidspunktet for
bekendtgørelsens ikrafttræden. Prisloftet vil finde anvendelse på leverancer, der ikke
er omfattet af overgangsordningen, jf. § 15, dvs. for eksisterende leveringsaftaler.
For eksisterende leveringsaftaler på overgangsordningen, jf. § 15, er
prisfastsættelsen omfattet af det prisloft, som Forsyningstilsynet udmelder efter § 9.
Det følger således af § 11, stk. 2, sammenholdt med § 15, stk. 2, at § 8-prisloftet vil
få virkning senest fra 1. januar 2030.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer af bekendtgørelsen.
Til § 8, stk. 1, nr. 1 – Intervallet for prisloftet
ARC henviser til, at intervallet fastsættes på baggrund af den halvdel, der har de
laveste omkostninger. ARC mener, at det både fagligt og metodemæssigt er
angribeligt, at der vælges en tilsyneladende arbitrær afgrænsning af andelen af
anlæg, som anvendes til fastsættelse af et benchmarkbaseret interval.
ARGO bemærker, at det er uklart, hvad det beregnede interval skal bruges til, idet
der alene henvises til den gennemsnitsværdi, som beregnes.
Energistyrelsen bemærker, at VE-prisloftet for affaldsvarme tager udgangspunkt i, at
det vil være de billigste alternative VE-teknologier, der danner grundlag for prisen.
Side 10/28
På den baggrund har Energistyrelsen valgt at definere ”billigste”, som den nedre
median af virksomheder opgjort på varmeproduktionsomkostninger. Hertil
bemærkes, at virksomheder med atypisk billige varmeproduktionsomkostninger, ikke
skal indgå i intervallet. Det er vurderingen, at der opnås et passende spænd i forhold
til at afspejle omkostningerne ved investering i de billigste alternative VE-anlæg.
Energistyrelsen bemærker, at det beregnede interval indgår i det prisloft,
Forsyningstilsynet skal fastsætte, jf. § 8 i sin helhed. Intervallet lægger på den måde
en bund og et loft over prisloftets udsving, der justeres år for år baseret på de faktiske
produktionsomkostninger på de billigste eksisterende VE-anlæg.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer.
Til § 8, stk. 1, nr. 2 – anvendelse af teknologikataloget
Vestforbrænding og DFJ/DAF finder, at teknologikataloget ikke er egnet til teknisk,
økonomiske sammenligninger af den type, som der foretages med beregning af
affaldsvarmeprisloftet.
Vestforbrænding bemærker, at data, som fremgår af teknologikataloget, ikke
nødvendigvis var tilgængelige på det tidspunkt, hvor der er investeret i Danmarks
respektive affaldsforbrændingskapaciteter, hvorfor disse ikke kan anses som den
reelle, alternative pris for forbrugeren. Vestforbrænding angiver endvidere, at man
kan argumentere for, at teknologikatalogets data angiver omkostningerne for ny VE-
varmekapacitet, som kan fortrænge affaldsforbrændingsvarmen, men at disse ikke
kan siges at udgøre et realistisk alternativ i det år, som prisloftet gælder for.
DFJ/DAF finder, at det bør fremgå, at de økonomiske nøgletal skal fremskrives
således, at de svarer til prisniveauet i det år, som prisloftet gælder fra, som det er
helt almindelig praksis ved andre former for prisreguleringer på forsyningsområdet.
VEKS er bekymret for, at beregningsgrundlaget fra teknologikataloget er for
optimistisk, så affaldsvarmeprisloftet får kritik for ikke at afspejle de faktiske forhold.
Omvendt finder VEKS, at det giver god mening, at loftet også afspejler, at
affaldsforbrændingsanlæggene kan få gode indtægter på elproduktionen i perioder,
hvor elprisen er høj.
Energistyrelsen bemærker generelt, at data i teknologikatalogerne repræsenterer
generelle repræsentative teknoøkonomiske værdier for teknologier, og at konkrete
investeringer derfor per definition altid vil kunne være med betydelige variationer fra
teknologikataloget. Teknologikatalogerne bliver til og opdateres løbende i en åben
proces, hvor interessenter typisk inddrages i forbindelse med ekstern kommentering
af nye eller reviderede kapitler. Formålet med teknologikatalogerne er således at
sikre et bredt accepteret fundament af teknologidata af høj kvalitet. Energistyrelsen
Side 11/28
har hjemmel til at fastsætte et landsdækkende prisloft, hvorfor det er vurderingen, at
der må tages udgangspunkt i netop generelle værdier som fx teknologikatalogets.
Energistyrelsen kan i denne sammenhæng bekræfte, at teknologikatalogerne ikke er
udarbejdet med det formål at udarbejde prislofter for prisregulering. Energistyrelsen
vurderer dog, at teknologikatalogerne godt kan anvendes til dette formål.
Energistyrelsen tager overvejelser herom med i det videre arbejde.
Det bemærkes endvidere, at teknologikatalogerne repræsenterer en
konjunkturuafhængig pris. Det er derfor som udgangspunkt muligt at sammenligne
omkostninger på tværs af teknologier i teknologikatalogerne.
Energistyrelsen vurderer, at det er hensigten med prisloftet at sammenligne
affaldsvarmeprisen med prisen ved at producere varme på et nyt etableret
produktionsanlæg. Dermed forstås, at det ikke er hensigten at sammenligne med
andre teknologivalg på tidspunktet for investering i affaldsforbrændingsanlægget.
Der gøres i den sammenhæng opmærksom på muligheden for dispensation fra
prisloftet, hvorved Energistyrelsen kan hæve prisloftet, hvis særlige forhold af hensyn
til forsyningssikkerheden taler for det.
Energistyrelsen bemærker endelig, at det allerede fremgår af bilag 1 til
bekendtgørelsesudkastet, at de økonomiske nøgletal skal fremskrives til
prisniveauet for det år, som prisloftet gælder.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer.
Der henvises til Energistyrelsens bemærkninger til bilag 1 nedenfor.
Til § 8, stk. 1, nr. 2 – Anvendelse af Energistyrelsens Samfundsøkonomiske
beregningsforudsætninger (SØB)
Vestforbrænding og DFJ/DAF finder ikke, at anvendelse af SØB giver et retvisende
billede, da brændselspriserne (og elpriserne) sjældent afspejler den aktuelle
situation på energimarkederne. Der bør anvendes forholdsvist retvisende
brændselspriser, hvis affaldsvarmeprisloftet skal afspejle en realistisk, alternativ
varmepris.
Vestforbrænding bemærker, at Energistyrelsen anvender den samme metode til at
fremskrive el- og brændselspriser i forskellige udgivelser – herunder Klimastatus og
- fremskrivning (KF), Analyseforudsætninger til Energinet (AF) og SØB. Det giver
derfor ikke et retvisende billede, når Energistyrelsen har valgt at anvende
brændselspriser fra SØB og elpriser fra den til enhver tid nyeste fremskrivning per 1.
oktober, jf. bekendtgørelsesudkastets bilag 1.
Side 12/28
Vestforbrænding opfordrer til, at beregningsmetoden for affaldsvarmeprisloftet
ændres, så der tages udgangspunkt i den til enhver tid nyeste fremskrivning af både
el- og andre brændselspriser.
DFJ/DAF bemærker, at fluktuerende el- og flispriser kan skabe skævheder, fordi
beregning af prisloftet ikke sker løbende i takt med energimarkederne og ikke
nødvendigvis følger anlæggenes reelle omkostninger.
DFJ/DAF foreslår, at man bruger priserne fra nyeste version af enten KF eller AF.
Evt. kan det overvejes at anvende et gennemsnit af prisen for indeværende år og det
år prisloftet gælder for (fx ville man så for prisloftet for 2024 tage et gennemsnit fra
nyeste fremskrivninger for 2023 og 2024).
FRI foreslår, at der på grund af de seneste års markante prisændringer benyttes
samme metode til at beregne alle forudsatte energipriser, samt at atypiske år ikke
bør skabe alt for voldsomme udsving af det årlige prisloft. FRI finder ikke, at det
fremgår tydeligt om, og hvordan, Energistyrelsen har sikret sig, at den beskrevne
kombination af historiske priser frem for fremskrevne priser ikke giver utilsigtede
skævvridninger i de beregnede prislofter.
ARGO bemærker, at der beregnes en pris, som blandt andet baseres på
Energistyrelsens forventninger til fremtidige elpriser. ARGO finder, at der skal være
mulighed for en efterregulering, hvis de faktiske elpriser ville have resulteret i et
højere varmeprisloft. Der skal ikke ske en efterregulering, hvis de faktiske elpriser
ville have resulteret i et lavere varmeprisloft. Det skyldes, at driften er indrettet efter
det udmeldte loft, og det forudsættes, at elindtægten deles med varmesiden.
Energistyrelsen bemærker, at det er korrekt, at SØB ikke er udkommet med en fast
kadence, og at brændselspriser i SØB ikke nødvendigvis er Energistyrelsens senest
opdaterede fremskrivning herfor på tidspunktet for udarbejdelse af det gældende VE-
prisloft for affaldsvarme. Hertil bemærker Energistyrelsen, at årshjulet for AF og KF
betyder, at hvis el- og flispriser herfra anvendes til prisloftsberegning, så vil det
medføre, at prisloftet baseres på el- og flisprisfremskrivninger, der er over et år
gamle.
Energistyrelsen har derfor valgt at ændre bekendtgørelsesudkastet, så
Energistyrelsen, senest 1. oktober i det forudgående år prisloftet gælder, foretager
en partiel opdatering af Energistyrelsens fremskrivning af både el- og flisprisen
specifikt til brug for prisloftsberegningen. Denne prisfremskrivning foretages kun for
et enkelt år, og følger for dette år samme metode, som Energistyrelsen anvender på
det korte sigt i sine andre prisfremskrivninger. Priserne baseres således på
markedets forventninger til prisudviklingen i det kommende år. Med denne ændrede
tilgang sikres det, at de prisfremskrivninger, der indgår i beregning af prisloftet, er så
Side 13/28
nye som muligt og dermed på tidspunktet for udmeldingen af prisloftet kan forventes
at give et retvisende billede af den forventede prisudvikling i det følgende år.
For så vidt angår efterregulering af prisloftet, bemærker Energistyrelsen, at uanset
om de faktiske elpriser resulterer i et højere eller lavere prisloft, så vil forudsætningen
for driften være det udmeldte prisloft. Der findes således ikke et belæg for kun at
efterregulere i de tilfælde, hvor de faktiske elpriser ville have ført til et højere prisloft.
I forhold til generelle overvejelser om en eventuel efterregulering af et udmeldt prisloft
vurderer Energistyrelsen, at usikkerheden for aktørerne ved en sådan ukendt
efterregulering ikke står mål med et ønske om et prisloft, der i højere grad afspejler
de faktiske elpriser.
Bemærkningen har ikke givet anledning til ændringer i bekendtgørelsen.
Der henvises til Energistyrelsens bemærkninger til bekendtgørelsens bilag 1
nedenfor.
Til § 8, stk. 2 og 3 – Forsyningstilsynets fastsættelse af prisloft for anlæg med
og uden elproduktion
ARC bemærker, at fastsættelsen af prisloftet efter høringsudkastets § 8, stk. 2 og 3,
er forskellig for affaldsenergianlæg med og uden elproduktion. ARC stiller spørgsmål
ved hensigten med forskellen og foreslår, at det underbygges, at ændringsforslaget
på dette punkt vil give lige vilkår for de varmeproducerende anlæg.
ARGO bemærker, at baggrunden for den valgte vægtning i § 8, stk. 3, er uklar.
Energistyrelsen bemærker, at omkostninger og indtægter adskiller sig væsentlig på
kraftvarmeanlæg og rent varmeproducerende anlæg, herunder affaldsforbrændings-
anlæg. Hertil vurderer Energistyrelsen, at elindtægten på såvel konventionelle
kraftvarmeanlæg som affaldsforbrændingsanlæg med kraftvarmeproduktion typisk
indregnes i varmeprisen i nogen grad. Energistyrelsen antager, at et relevant VE-
alternativ til et affaldsforbrændingsanlæg med kraftvarmeproduktion i højere grad er
kraftvarme end ren varmeproduktion, ligesom det relevante VE-alternativ til et
affaldsforbrændingsanlæg med ren varmeproduktion i højere grad antages at være
ren varmeproduktion end kraftvarme. Det forhold, at der i prisloftet tages hensyn til,
hvorvidt affaldsforbrændingsanlægget er et rent varmeproducerende anlæg eller et
kraftvarmeanlæg vurderes at understøtte en økonomisk og miljømæssig
effektivisering af affaldssektoren og at sikre, at varmeforbrugerne alene bærer de
omkostninger, der kan henføres til varmeproduktionen.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer.
Side 14/28
Til Bilag 1 –fastsættelse af prisloft efter § 8
Bemærkninger til beregning af interval, jf. § 8, stk. 1, nr. 1
FRI bemærker, at omkostningsgrundlaget som defineret i bilag 1, synes at mangle
afgifter og omkostninger til afledning af spildevand samt bortskaffelse af
restprodukter m.v. er heller ikke beskrevet. Ligeledes mangler ”andre omkostninger
til produktionen” uagtet, at denne omkostningspost kan genfindes i
Forsyningstilsynets indberetningsmodel. FRI bemærker, at det for virksomheder, der
anmelder efter gamle anmelderkrav, er uklart, om finansielle omkostninger
(renteomkostninger) er udeladt. Disse omkostninger bør tillige inkluderes.
FRI opfordrer til, at der inkluderes samme omkostninger i beregning af
varmeprisintervallet, som de varmepriser, som intervallet skal anvendes overfor
(varmepriser fra affaldsforbrændingsanlæggene). Hvis dette ikke sikres, vil
varmepriser og varmeprisintervaller ikke være kommensurable.
CTR bemærker, at det vil gøre det mere forståeligt i praksis, hvis der indsættes en
kort uddybning af, hvorfor og hvornår denne opdeling mellem nye og gamle krav, jf.
henvisningen til bekendtgørelse nr. 951 af 22. juni 2022, skal finde anvendelse, fx
ved at indsætte en formulering fra det specifikke regelsæt, der definerer det.
Energistyrelsen bemærker, at Forsyningstilsynet har oplyst, at
omkostningsgrundlaget som defineret i bilag 1 omfatter alle omkostninger til
varmeproduktion. Bl.a. finansielle omkostninger til varmeproduktion skal således
indeholdes.
Da de regulerede varmeforsyningsvirksomheder, herunder
affaldsforbrændingsanlæg skal foretage anmeldelse til Forsyningstilsynet efter de til
enhver tid gældende anmeldelsesregler, har Energistyrelsen ændret til den
gældende anmeldelsesbekendtgørelse.
Beregning af det simple gennemsnit, jf. § 8, stk. 1, nr. 2
Opdeling af omkostninger
FRI og DFJ/DAF opfordrer til, at det sikres, at der inkluderes samme omkostninger i
beregning af gennemsnitspriser for varmeleverance, som de varmepriser, som
gennemsnitspriserne skal anvendes overfor (varmepriser fra
affaldsforbrændingsanlæggene). Hvis dette ikke sikres, vil de gennemsnitlige
varmepriser og forbrændingsanlæggenes varmepriser ikke være sammenlignelige.
Der mangler således administrationsomkostninger og bygningsomkostninger,
ligesom det skal sikres, at personaleomkostninger medtages.
Side 15/28
DFJ/DAF bemærker ligeledes, at beregningen af såvel intervallet som prisloftet er
baseret på omkostninger pr. GJ produceret varme. Der er imidlertid et varmetab ifm.
varmeproduktionen, og omkostningerne hertil indgår ikke i beregningen Det er
branchens opfattelse, at prisloftet bør være baseret på de beregnede omkostninger
pr. GJ varme leveret til nettet.
DFJ/DAF finder det meget bekymrende, at et prisloft for affaldsvarme er så følsomt
over for udsving i priser og i de forudsætninger, som Energistyrelsen anvender til at
opgøre og fremskrive de konkrete data.
ARC ser et generelt behov for at anvende faktiske og retvisende forudsætninger.
Hvis det ikke sker, øges risikoen for, at beregningen ikke modsvares af et reelt
alternativ, og varmeforbrugeren ved lukning af affaldsenergianlæg dermed påtvinges
højere omkostninger.
Energistyrelsen bemærker, at administrationsomkostninger, bygningsomkostninger,
personaleomkostninger, myndighedsomkostninger mv. er indeholdt i data fra
teknologikataloget. Yderligere bemærker Energistyrelsen, at data fra
teknologikataloget tager højde for det interne varmetab på de respektive
produktionsanlæg og til leveringspunktet fra anlægget (ab værk).
Der henvises herudover til Energistyrelsens bemærkninger til § 8, stk. 1 –
Beregningsmetoden for det generelle prisloft (overordnet) – ovenfor.
Herudover bemærker Energistyrelsen, at det vurderes, at prisloftet er robust over for
udsving i elpriserne. Det vurderes således, at elprisudsving isoleret set kun i meget
begrænset omfang ændrer på fastsættelsen af prisloftet for
affaldsforbrændingsanlæg, der udelukkende producerer varme. For
affaldsforbrændingsanlæg, der producerer el og varme (kraftvarme), medfører
elprisudsving et begrænset udsving i fastsættelsen af prisloftet for at tage hensyn til
den tekniske og økonomiske forskel på kraftvarme og varmeproduktion.
I forhold til flisprisen bemærker Energistyrelsen, at denne historisk ikke har haft store
udsving. Dog er flisprisen under energikrisen – ligesom andre brændsler – steget
kraftigt. Dette vurderes dog at være en atypisk situation. På den baggrund vurderes
flisprisen isoleret set ikke at medføre store udsving i prisloftet.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer.
Beregningsforudsætninger – Varmepumpe (luft til vand), fliskedel og flis kraftvarme
Vestforbrænding finder det uhensigtsmæssigt at anvende en luft-til-vand
varmepumpe, da varmepumpen ikke ”en-til-en” kan erstatte affaldsvarme i
fjernvarmenettet. Hvis varmepumper skal erstatte affaldsvarme, er det
Vestforbrændings vurdering, at det vil kræve en markant lavere COP med øgede
Side 16/28
kapital- og driftsomkostninger til følge. Vestforbrænding vurderer, at det vil give et
mere retvisende sammenligningsgrundlag, hvis den alternative varme defineres
kvalitativt frem for kvantitativt.
VEKS finder det fornuftigt at anvende en fliskedel, en luft til vand varmepumpe og
flis kraftvarme til at beregne prisloftet. Samtidig bør det afspejles i prisloftet, hvis
elpriserne er meget lave eller meget høje.
VEKS bemærker, at der kan være en tendens til at undervurdere
investeringsomkostningen til en stor luft til vand varmepumpe i de store byer, hvor
det kan være svært at finde arealer til luft til vand varmepumper helt tæt på
fjernvarmenettet. VEKS foreslår, at der lægges 0,75 mio. kr./MW oven i
investeringsomkostningen for varmepumper for at afspejle dette.
Derudover fremhæver VEKS, at det er uklart, hvilken fremløbstemperatur, der regnes
med i bekendtgørelsesudkastet. VEKS forslår, at dette defineres sammen med de
andre forudsætninger i bekendtgørelsen.
VEKS foreslår endvidere, at der i beregningen af prisloftet regnes med konservative
virkningsgrader for fliskedlen og flis-kraftvarmeanlægget, da man ofte i driften ser, at
anlæggene ikke opnår realiserede årsvirkningsgrader, der svarer til de teknisk mulige
virkningsgrader.
VEKS vurderer det som rimeligt at forudsætte 6.000 fuldlasttimer i beregningen af
affaldsvarmeprisloftet, da affaldsanlæg næsten altid vil have mange driftstimer.
FRI bemærker, at der ved beregning af varmepriser fra varmepumper, skal tages
højde for, at COP-værdier er meget temperaturafhængige – dvs. både
lufttemperaturen og temperaturen, som fjernvarmen skal leveres til, har stor
betydning for COP-værdien.
FRI, ARC og DFJ/DAF bemærker, at forudsætningen om, at en fliskedel kan drives
6.000 timer årligt, erfaringsmæssigt ikke er realistisk. Med 6.000 fuldlasttimer årligt
bliver de beregnede varmepriser derfor urealistisk lave.
DFJ/DAF bemærker, at en varmepumpe ikke kan levere samme fremløbstemperatur
som affaldsvarmen. I beregning af prisloftet indgår en 10 MW varmepumpe med en
COP værdi på 3,8 uden hensyntagen til, at varmepumpen leverer en lavere
fremløbstemperatur end affaldsvarmen. Dette betyder, at affaldsvarme og varme fra
varmepumper ikke uden videre kan sidestilles.
Såfremt en varmepumpe anvendes i prisloftberegningen på baggrund af at være et
VE-alternativ til affaldsvarme, bør man beregne omkostningerne baseret på en
realistisk SCOP-værdi samt medtage realistiske vedligeholdsomkostninger. Dertil
Side 17/28
kommer også meromkostninger til en elpatron (eller lignende), der skal hæve
temperaturen.
Alternativt vil en varmepumpe i nogle tilfælde kunne placeres tættere på forbrugerne,
hvor det så i stedet vil være relevant at medregne såvel omkostninger til erhvervelse
af grunde i distributionsnettet samt omkostninger til de nødvendige ændringer i
fjernvarmenettet.
Energistyrelsen bemærker, at det beregnede prisloft er baseret på et gennemsnit af
en luft-til-vand varmepumpe, en fliskedel, og et flisbaseret kraftvarmeanlæg.
Prisloftet baseres således ikke på en antagelse om, at alene en luft-til-vand
varmepumpe er et relevant VE-alternativ til affaldsforbrændingsanlæg, men at en
luft-til-vand varmepumpe er en af forskellige relevante alternativer til
affaldsforbrændingsanlæg på lige fod med en fliskedel og et flisbaseret
kraftvarmeanlæg.
Energistyrelsen kan oplyse, at der i Energistyrelsens teknologikatalog regnes med
en retur/fremløbstemperatur for luft-til-vand varmepumper på 35/70 grader, mens
retur/fremløbstemperaturen for hhv. fliskedel og fliskraftvarme er 40/80 grader i
teknologikataloget.
Energistyrelsen vurderer, at affaldsvarme i nogle tilfælde leveres ved højere
temperaturer end den typiske varmepumpe, hvilket kan have en værdi for
fjernvarmeselskabet. Ved en mere decentral placering af varmepumper kan
fjernvarmeselskabets temperaturkrav til varmepumper typisk reduceres, da
temperaturen i distributionsnet typisk er lavere end i det transmissionsnet, som
affaldsvarmen typisk leveres til. Ved en mere decentral placering af varmepumper
vurderer Energistyrelsen dog, at der i stedet vil være risiko for højere
investeringsomkostninger i de typisk bytætte områder, som følge af det begrænsede
areal.
Bemærkningerne har på den baggrund givet Energistyrelsen anledning til at foretage
yderligere ændringer i forudsætningerne for den anvendte luft-til-vand varmepumpe.
Det foreslås således, at temperaturen fra varmepumpen ændres, så den skal levere
ved 40/80 frem for 35/70 grader, hvilket medfører en lavere virkningsgrad og øgede
investeringsomkostninger. Den øgede omkostning som følge af det højere
temperatursæt vurderes således både at afspejle situationer, hvor varmepumpen
placeres hhv. mere centralt og mere decentralt.
I forhold til de anvendte fuldlasttimer, så skal disse afspejle den gennemsnitlige
affaldsvarmeproduktion (uden eventuel supplerende afbrænding af biomasse på
affaldsforbrændingsanlæg), som den eller de relevante varmeproduktionsanlæg skal
erstatte, og ikke de gennemsnitlige fuldlasttimer på de eksisterende respektive VE-
anlæg.
Side 18/28
Energistyrelsen henviser i øvrigt til bemærkningerne i afsnittet ”Til § 8, stk. 1 –
Beregningsmetoden for det generelle prisloft (overordnet)” ovenfor.
Energiprisfremskrivninger på elpris og flispris
Vestforbrænding bemærker, at elektricitet i beregningen af affaldsvarmeprisloftet
anses for vedvarende energi. Vestforbrænding anerkender, at elforbrug typisk
regnes for CO2-neutralt i klimaregnskabet. Dette skyldes, at eventuelle CO2-
udledninger er talt med ved elproduktionen. Der er vedtaget planer om en omfattende
udbygning af VE-kapacitet til el, men denne kapacitet er ikke opført endnu og en
stigning i det marginale elforbrug vil på kort sigt medføre elproduktion fra fossile
kilder. Hvis eldrevet varmeproduktion skal anses for vedvarende, bør denne derfor
suppleres af oprindelsesgarantier for VE-el (eller lignende). Sådanne garantier er
typisk forbundet med et tillæg til elprisen, hvilket Vestforbrænding finder bør afspejles
i beregningsgrundlaget for affaldsvarmeprisloftet.
ARC efterlyser vedrørende prissætning af træflis, at mere realistiske priser danner
grundlag for reguleringen. Det foreslås enten at anvende data fra Energistyrelsens
egen årlige klimastatus og -fremskrivning eller at indhente priser for indgåede
kontrakter.
Energistyrelsen bemærker, at Energistyrelsen tidligere har lavet en vejledende
udtalelse om, at køb af oprindelsesgarantier ikke kan indregnes i varmeprisen. Derfor
skal oprindelsesgarantier for VE-el heller ikke indgå i beregningsgrundlaget for
affaldsvarmeprisloftet.
Der henvises i øvrigt til bemærkninger til selve bestemmelsen i § 8, stk. 1, nr. 2,
ovenfor.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer.
Andre forudsætninger – Rente
DFJ/DAF undrer sig over, at der anvendes forskellige renteforudsætninger; CIBOR-
12m-renten + 1 pct. til beregning af prisloftet og den lange obligationsrente ved
fradrag ved straksbetalinger (§ 6, stk. 2, nr. 3), da begge beregninger omhandler
finansiering af varmeproduktionsanlæg. DFJ/DAF opfordrer til, at den lange
obligationsrente også anvendes til beregning af affaldsvarmeprisloftet, da denne
anses for at være mest retvisende ift. de reelle lånevilkår i sektoren.
Energistyrelsen er enige i, at der i udgangspunktet bør anvendes samme
renteforudsætninger til beregning af prisloftet, herunder eventuelle tillæg i intervallet
ved straksbetalinger, og til beregning af eventuelle fradrag af straksbetalinger ved
vurdering af maksimalprisen. Kun ved eventuelle fradrag af straksbetalinger skal det
Side 19/28
konkret aftalte renteniveau anvendes, hvis en sådan foreligger, jf. bemærkninger til
§ 6 ovenfor.
Bemærkningerne har på den baggrund givet Energistyrelsen anledning til at foretage
ændringer i bekendtgørelsen, så alle anvendte renter fastsættes til den lange
byggerente (svarende til den lange obligationsrente) plus et risikotillæg på 1 pct.
point.
Andre forudsætninger – Afgifter
ARC ser det som positivt, at emissioner indgår i grundlaget for Forsyningstilsynets
beregning af varmeproduktionsomkostningerne. ARC vurderer dog, at de faktiske
emissioner bør tillægges en langt større reel økonomisk vægt ved beregning af
samfundsøkonomiske skadesomkostninger, end det traditionelt har været tilfældet.
Da ændringen af affaldsvarmeprisloftet er afstedkommet af konkurrenceudsættelsen
i henhold til Klimaplanen, foreslås det, at fastsættelsen af prisloftet sker med
tydeligere afsæt i Klimaplanens klare fokus på miljøformål og respekterer, at
forbrændingsanlæggene kan vælge at operere med højere miljøkrav end de i
reguleringen fastsatte.
For at udmøntningen har sammenhæng med den politiske aftale, er der behov for,
at meromkostninger til opfyldelse af miljøkrav indregnes i skadesomkostningerne
med signifikante værdier og kan medføre en forhøjelse af prisloftet, så der som
minimum kompenseres for foretagne investeringer og løbende udgifter til bl.a. NOx-
rensning.
Det kan konkret ske ved at give anlæggene mulighed for at fratrække
dokumenterede miljøomkostninger, så de ikke indgår i prisloftberegningen,
alternativt at loftet hæves, hvis de faktisk målte miljøparametre er betydeligt lavere
end de nedre BREF-grænseværdier.
Energistyrelsen bemærker hertil, at der i reglerne for affaldsvarmeprisloftet skal
”lægges vægt på at understøtte en økonomisk og miljømæssig effektivisering af
affaldssektoren og på at sikre, at varmeforbrugerne alene skal bære de
omkostninger, der kan henføres til varmeproduktionen”, jf. varmeforsyningslovens §
20, stk. 4. Energistyrelsen vurderer, at omkostninger, der ikke er hjemmel til at
indregne i varmepriserne, ikke kan anses for ”omkostninger, der kan henføres til
varmeproduktion”. En omkostning til at imødekomme højere miljøkrav end de i
reguleringen fastsatte krav kan efter Energistyrelsens umiddelbare vurdering ikke
anses som en nødvendig omkostning, og kan dermed ikke indregnes i
varmepriserne. På den baggrund vurderer Energistyrelsen, at der ikke er hjemmel til
at tage højde for sådanne investeringer i prisreguleringen, herunder
affaldsvarmeprisloftet. Det bemærkes dog, at det er Forsyningstilsynet, der konkret
har hjemmel til at vurdere og træffe afgørelse om, hvorvidt en omkostning vil kunne
indregnes i varmeprisen.
Side 20/28
Yderligere bemærkes det ifm. lovbehandlingen af L115 blev lovet, at der skal lægges
vægt på at skabe klarhed for kommunerne med hensyn til, hvordan miljøkrav kan
indgå som evalueringskriterie i udbuddene af det forbrændingsegnede affald.
Opgaven med at udarbejde vejledningsmateriale er forankret hos Forsyningstilsynet.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer.
Til § 9 – Det indekserede prisloft for perioden frem til og med kalenderåret
2028
DFJ/DAF opfordrer til, at de udmeldte prislofter for 2021-2023 skal pristalsreguleres,
så der tages hensyn til den generelle prisudvikling i forbindelse med fastsættelse af
prisloftet for 2024.
VEKS bemærker, at bestemmelsen er vanskelig at læse, særligt ift. i hvilken periode
lofterne gælder.
ARGO anbefaler, at indeks fra og med 2024 beregnes med en decimal, idet
decimaler kan betyde væsentlige forskelle i faktiske beløbsstørrelser.
Energistyrelsen bemærker indledningsvist, at Energistyrelsen har indført andre
årstal, som følge af den senere ikrafttræden af bekendtgørelsen mod forventet 1.
oktober 2024. Årstal i det følgende ift. til bekendtgørelsesudkastet er således rykket
med et år.
Det følger af udkastets § 9, at Forsyningstilsynet årligt i perioden frem til 2029
fastsætter et indeksreguleret prisloft i hele antal kroner per GJ. Prisloftet fastsættes
for 2025 som et gennemsnit af de for 2022, 2023 og 2024 udmeldte prislofter. I de
efterfølgende år indekseres prisloftet svarende til den årlige ændring i prisloftet
fastsat af Forsyningstilsynet i medfør af § 8, stk. 2 og 3. Der vil således i
overgangsperioden blive fastsat et indekseret prisloft gældende for anlæg på
overgangsordning, uanset om der er tale om et anlæg med eller uden elproduktion.
Energistyrelsen bemærker, at det fremgår af bestemmelsen, at Forsyningstilsynet
fremsætter det indekserede prisloft frem til og med 2029.
Energistyrelsen henviser i øvrigt til Energistyrelsens bemærkninger til bestemmelsen
i § 8 ovenfor.
Til § 11 – Den gældende periode for prisloftet
VEKS bemærker, at prisloftet alene bør gælde for den årlige samlede gennemsnitlige
affaldsvarmepris. Prisloftet bør ikke betyde afbrydelse af varmeproduktionen, fx i en
eller flere sammenhængende timer eller sidst på året, fordi det vurderes, at prisloftet
ikke kan overholdes, og der derved produceres dyrere varme, fx på spidslastkedler.
Side 21/28
Energistyrelsen bemærker, at det følger af udkastets § 11, at Forsyningstilsynet
udmelder de fastsatte prislofter med virkning for det efterfølgende kalenderår.
Forsyningstilsynet vil som i dag skulle fastsætte et årligt landsdækkende prisloft for
levering af affaldsvarme, dog med en anden beregningsmetode end den gældende.
Der er ikke lagt op til en ændring af prisloftsystemet. Det vil som hidtil være et prisloft,
der beregnes og udmeldes med virkning for det førstkommende hele kalenderår.
Affaldsforbrændingsanlæg kan efter gældende regler afsætte affaldsvarmen til den
laveste af enten den omkostningsbestemte pris, og den heraf praksisudledte
substitutionspris, eller prisloftet. Det fremgår af udkastets § 3, som er en
videreførelse af § 3, stk. 1, i den gældende bekendtgørelse.
Det vil således være den årlige samlede gennemsnitlige affaldsvarmepris fastsat i
medfør af § 20, stk. 1, i varmeforsyningsloven, der vil skulle holdes imod det
udmeldte prisloft for samme varmeregnskabsår.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af bekendtgørelsen.
Ikrafttræden og overgangsbestemmelser (bek. §§ 14 og 15)
Til § 15 – Leveringaftale indgået før bekendtgørelsens ikrafttræden
ARGO finder de angivne overgangsbestemmelser for passende, men bemærker, at
der kan være en usikkerhed om, hvad der menes med den eksisterende eller den
nye leveringsaftale.
DFJ/DAF forstår bestemmelsen således, at anvendelsen af de nye
affaldsvarmeprislofter kan udskydes med 15 år, men dog senest indtil 1. januar 2029,
hvis der er foretaget investeringer på baggrund af godkendte projektforslag, og at det
gælder for alle godkendte projektforslag efter 2009, og at det gælder uanset, hvor
store/omfattende investeringer med projektgodkendelser, der er er tale om. DFJ/DAF
opfordrer Energistyrelsen til at sikre, at denne forståelse er klart afspejlet i
bekendtgørelsen.
ARC foreslår, at sluttidspunktet for overgangsordningen til senest den 1. januar 2029
fjernes, således at nye anlæg opnår en reel 15-årig overgangsperiode regnet fra
idriftsættelsestidspunktet. Dette for at sikre, at nye anlæg i lighed med ældre anlæg
har reel mulighed for at afvikle gæld og dermed ikke belastes uforholdsmæssigt
hårdt.
ARC vurderer, at der vil være en afkortning af afskrivningsperioden for de nyeste
anlæg, hvilket har karakter af ekspropriation. For at undgå ulige konkurrence bør
Side 22/28
affaldsenergianlæg få mulighed for afskrivning på tilsvarende vis, hvilket kan ske ved
at hæve prisloftet for de pågældende anlæg.
ARC bemærker, at henlæggelsesreglerne og de meget fleksible afskrivningsregler
betyder, at der kan være meget stor forskel på, hvor meget et affaldsenergianlæg er
afskrevet. Det kunne tale for, at prisloftet ikke skal omfatte anlægsinvesteringer, som
heller ikke kan effektiviseres, når de først er foretaget, jf. bemyndigelses-
bestemmelsen for prisloftet, eller skal tillægges prisloftet.
ARC gør opmærksom på, at projektbekendtgørelsen kun omfatter kollektive
varmeforsyningsanlæg med en eleffekt på 25 MW eller derunder. På store anlæg
med en eleffekt over 25 MW, herunder ARC’s anlæg, skal investeringer som
udgangspunkt godkendes efter elproduktionsbekendtgørelsen. Med mindre det er
tilsigtet, bør bestemmelsen ændres, så den omfatter alle større investeringer, uanset
hjemlen for godkendelsen.
Vestforbrænding opfordrer Energistyrelsen til at fjerne overgangsordningen, da den
i værste fald kan modvirke bekendtgørelsens intention og skaber ulige konkurrence,
idet der kan ske krydssubstitution af affaldsforbrændingstaksterne igennem forøgede
affaldsvarmepriser.
Energistyrelsen bemærker indledningsvist, at bestemmelsen i den foreslåede § 15 i
bekendtgørelsesudkastet vil finde anvendelse for både nye og eksisterende
leveringsaftaler. Med hhv. nye og eksisterende aftaler forstås privatretlige aftaler,
som affaldsforbrændingsanlægget har indgået med en varmeaftager om levering af
affaldsvarme.
For alle nye leveringsaftaler, dvs. de aftaler, der indgås efter bekendtgørelsens
ikrafttræden, vil prisfastsættelsen blive omfattet af det nye prisloft ved aftalens
indgåelse. En leveringsaftale anses for indgået fra det tidspunkt, hvor det er aftalt, at
aftalen træder i kraft. Ved mangel af en konkret aftale om tidspunktet for aftalens
ikrafttrædelse, vil det tidspunkt, hvor aftalen er blevet underskrevet af parterne, være
afgørende for en vurdering af, om der er tale om en aftale, der skal reguleres efter
den nye prisloftmodel.
For eksisterende aftaler, dvs. aftaler, der er indgået før den nye bekendtgørelses
ikrafttræden, vil prisfastsættelsen blive omfattet af det nye prisloft efter en
overgangsordning, medmindre aftalen genforhandles. Ved genforhandling omfattes
prisen på affaldsvarme af prisloftet.
Anlæg med nye, større investeringer, som er godkendt enten efter reglerne i
elforsyningsloven eller efter varmeforsyningsloven, vil være omfattet af en
overgangsordning på op til maksimalt 5 år. Hvis de 15 år, der er antaget som den
gennemsnitlige levetid for nye, større anlægsinvesteringer, udløber før den 1. januar
Side 23/28
2030, bliver overgangsordningen kortere, dog ikke kortere end 2 år, medmindre
aftalen genforhandles. Overgangsperioden er vurderet rimelig / passende, og hvor
der tages hensyn til virksomhedernes kontraktretlige vilkår og andre vilkår, der har
betydning for en økonomisk forsvarlig drift af affaldsforbrændingsanlægge i
forbindelse med overgang til det nye prisloft.
Er parterne uenige om maksimalprisen, kan sagen indbringes for Forsyningstilsynet,
som fastsætter maksimalprisen, jf. § 3.
Energistyrelsen bemærker, at der med bekendtgørelsesudkastet ikke er lagt op til en
ændring af afskrivningsreglerne. Afskrivninger vil således fortsat kunne foretages i
overensstemmelse med reglerne i afskrivningsbekendtgørelsen, som er udstedt i
medfør af § 20, stk. 2, i lov om varmeforsyning.
Virksomhederne kan efter afskrivningsreglerne afskrive med op til 20 pct. af
afskrivningsgrundlaget i årets varmepriser. Den mindste afskrivningsperiode udgør
herved 5 år, den længste afskrivningsperiode 30 år.
Der er efter varmeforsyningsloven hverken en generel pligt til at foretage
afskrivninger af en konstateret anlægssum, til at afskrive lineært eller til at afskrive
systematisk. Det er den enkelte varmevirksomhed, der inden for rammerne af
afskrivningsbekendtgørelsen beslutter, om der skal ske afskrivninger og i hvilket
omfang.
Det følger af administrativ praksis, herunder også af Forsyningstilsynets
vejledninger, at virksomhederne kan variere afskrivningsprocenten fra år til år efter
ønske. Beslutning herom skal tages samtidig med, at varmeforsyningsvirksomheden
laver sit budget for det kommende varmeregnskabsår. Indregning af afskrivninger
kan ikke foretages efterfølgende i form af en overskudsdisposition. Beløbene til
afskrivninger skal i eftervisningen, som udgangspunkt sættes til det samme som i
budgettet, medmindre der er sket ændringer i grundlaget for afskrivningerne. For at
der er foretaget afskrivninger efter varmeforsyningsloven, er det en betingelse, at
dette har fremgået af et budget anmeldt til Forsyningstilsynet i forbindelse med en
prisanmeldelse.
Der er i varmeforsyningslovens forstand tale om omkostninger, men omkostninger
der ikke er påvirket af udefrakommende forhold og konjunkturer i modsætning til
f.eks. brændselsomkostninger og andre omkostninger, som afhænger af
varmesalgets størrelse. Blandt andet af den grund er det ifølge Forsyningstilsynets
praksis, at størrelsen af afskrivninger i priseftervisningen skal svare til størrelsen af
afskrivninger i budgettet.
Energistyrelsen anerkender, at et lavere fastsat prisloft alt andet lige medfører, at det
kan blive vanskeligere for affaldsforbrændingsanlæggene at få dækket deres
Side 24/28
omkostninger under prisloftet, herunder for så vidt angår afskrivninger, hvor prisloftet
udgør maksimalprisen. Det skyldes, at beløb, der overstiger prisloftet, vil være mistet
i henhold til prisloftreguleringen, idet disse beløb ikke kan fremføres som en
underdækning til senere dækning/indregning over varmepriserne.
En regulering med et prisloft indebærer som hidtil, at affaldsforbrændingsanlæg må
beslutte, hvilke omkostninger, der skal/kan, henholdsvis ikke skal/kan, dækkes over
affaldsvarmeprisen. Dette gælder også i dag under det gældende prisloft på
affaldsvarme. Denne problematik gælder dog alle omkostninger og er ikke specifik
for afskrivninger. Hvorvidt alle afskrivninger kan/skal foretages, herunder således
også hvor mange af de indregningsberettigede afskrivninger, der skal indregnes i det
enkelte år, beror derimod på virksomhedens egen beslutning.
Energistyrelsen bemærker derudover, at prisloftet i sagens natur regulerer den
maksimale pris, der vil kunne opkræves over varmepriserne – medmindre prisen
fastsat efter § 20, stk. 1, i varmeforsyningsloven medfører en lavere pris. Det er ikke,
og har heller ikke været, hensigten med det nye prisloft, at det ikke skulle omfatte
visse anlægsinvesteringer.
Den med udkastets foreslåede overgangsordning har netop til formål i en vis
udstrækning og i nærmere afgrænset periode at sikre affaldsforbrændingsanlæg
med nyere, større anlægsinvesteringer et højere prisloft, jf. også ovenfor. Det
skyldes, at anlæggene i en periode vil kunne være omfattet af det prisloft, som
udmeldes efter den gældende bekendtgørelse.
Energistyrelsen finder således ikke, at det er afskrivningsreglerne, der begrunder en
reel overgangsperiode på 15 år regnet fra tidspunktet for anlæggets idriftsættelse.
De 15 år er derimod fastsæt ud fra en antagelse om, at dette er den gennemsnitlige
levetid for nyere, større anlægsinvesteringer.
Energistyrelsen bemærker desuden, at det ikke har været hensigten med
bekendtgørelsesudkastet at begrænse den lange overgangsordning til kun at kunne
anvendes af anlæg godkendt efter varmeforsyningsloven. Energistyrelsen har på
den baggrund ændret formuleringen i bestemmelsen således, at
overgangsordningen også vil kunne finde anvendelse på anlæg, der er godkendt
efter regler i elforsyningsloven.
Energistyrelsen bemærker også, at affaldsforbrændingsanlæg, der var helt eller
delvis kommunalt ejede den 1. juli 2023, skal udøves på kommercielle vilkår i et aktie-
eller anpartsselskab, der alene driver affaldsforbrændingsanlæg senest den 1.
januar 2025. Selv hvis et anlæg har fået forlænget fristen for selskabsgørelse, vil det
skulle byde på opgaven med behandling af forbrændingsegnet affald, der ikke er
farligt affald, på lige fod med selskabsgjorte anlæg. Dette fremgår af
lovbemærkningerne til L 115, som fremsat den 26. april 2023.
Side 25/28
Som det også fremgår af lovforslagets bemærkninger, bl.a. de specielle
bemærkninger til § 2 b, stk. 5, i varmeforsyningsloven, er det ”ikke hensigten med
lovforslaget at ændre på prisfastsættelsen på opvarmet vand eller damp fra et
affaldsforbrændingsanlæg. Prisreguleringen for fastsættelse af varmepriser i medfør
af § 20 i lov om varmeforsyning vil således fortsat finde anvendelse. Prisreguleringen
indebærer, at et affaldsforbrændingsanlæg, der leverer opvarmet vand eller damp,
maksimalt kan kræve den laveste af prisen fastsat i medfør af § 20, stk. 1, om
nødvendige omkostninger eller prisloftet efter § 20, stk. 4. Prisreguleringen
indebærer således, at et affaldsforbrændingsanlæg ikke vil kunne opnå et overskud
på salg af det opvarmede vand eller damp, selvom affaldsforbrændingsanlæg vil
skulle udøves på kommercielle vilkår i et aktie- eller anpartsselskab.”
Fastsættelsen af prisen på affaldsvarme vil således være den samme, uanset om
affaldsforbrændingsanlægget er forbruger- og privatejet eller kommunalt ejet, hvor
sidstnævnte er omfattet af udskillelseskravet, jf. ovenfor.
Et prisloft på affaldsvarme vil således finde anvendelse på alle
affaldsforbrændingsanlæg, både for de anlæg, der har foretaget en selskabsgørelse
inden for fristen, og for de anlæg, der måtte have opnået en fristforlængelse.
Det er forventningen, at det nye prisloft vil få virkning første gang for kalenderåret
2025, dvs. fra 1. januar 2025. Det nye prisloft vil dermed få virkning fra samme dato,
som de kommunale anlæg vil skulle være selskabsgjort.
Energistyrelsen bemærker endelig, at overgangsordningerne, der resulterer i, at
nogle affaldsforbrændingsanlæg i en periode kan være underlagt et andet prisloft
end andre affaldsforbrændingsanlæg, netop er foreslået med henblik på i højere grad
at stille anlæggene lige i overgangen fra en regulering, der bygger på anvisningsret
og modtagepligt af forbrændingsegnet affald, til en regulering, der bygger på
konkurrence om det forbrændingsegnede affald.
Yderlige bemærkninger/forslag til ændringer
Forslag om muligheden for et individuelt prisloft, tillæg og undtagelse
VEKS foreslår, hvis Energistyrelsen ikke finder grundlag for at tillægge
investeringsomkostningen for varmepumper pga. tilslutningsomkostninger til
fjernvarmenettet, at der alternativt vil kunne ansøges om et individuelt prisloft, hvis
de lokale forhold ikke kan rummes inden for rammerne af det beregnede prisloft,
sådan som det gælder for overskudsvarmeprisloftet.
Side 26/28
DFJ/DAF bemærker, at det kan overvejes at indsætte en ny bestemmelse, som giver
mulighed for undtagelse fra prisloftet, når det er en fordel for både det varmekøbende
fjernvarmeselskab og det varmeproducerende affaldsforbrændingsanlæg.
ARC bemærker, at uhensigtsmæssigheder i markedet ift. stor gæld grundet
investeringer i nyere anlæg bør opvejes af f.eks. tillæg til affaldsvarmeprisloftet eller
andet, så der kan skabes lige konkurrencevilkår.
Energistyrelsen vurderer, at den eksisterende hjemmel i varmeforsyningslovens §
20, stk. 4, hverken giver bemyndigelse til at fastsætte individuelle prislofter, tillæg
eller undtagelse fra prisloft.
Der vil således alene være mulighed for at opnå en egentlig dispensation, hvis
særlige forhold af hensyn til forsyningssikkerheden taler for det. Det er
Energistyrelsen, der efter anmodning vil kunne hæve prisloftet, sådan som det også
gælder i dag, jf. bekendtgørelsesudkastets § 13.
Bemærkningen har ikke givet Energistyrelsen anledning til at foretage ændringer.
Energistyrelsen henviser fsva. varmepumpen til bemærkninger hertil under afsnittet
Beregningsforudsætninger – Varmepumpe (luft til vand), fliskedel og flis kraftvarme
ovenfor.
CO2-kvoter på varmesiden og affaldsvarmeafgifter
VEKS bemærker, at det ved eftervisningen af prisloftet er vigtigt, at både CO2-kvoter
på varmesiden og affaldsvarmeafgifter indgår i grundlaget for eftervisningen af
overholdelse af prisloftet. Dermed sikres det, at den alternative indtægt,
varmeselskaberne kunne have haft ved salg af CO2-kvoterne eller køb af nye CO2-
kvoter, afspejles i varmeprisen.
Energistyrelsen bemærker, at det efter anmeldelsesreglerne i varmeforsyningsloven,
jf. § 21, stk. 1, tilkommer Forsyningstilsynet at fastsætte nærmere regler for de
regulerede virksomheders, herunder affaldsforbrændingsanlæggenes anmeldelser
af priser og grundlaget for priser til Forsyningstilsynet. Forsyningstilsynet har udstedt
den såkaldte anmeldelsesbekendtgørelse, hvor de nærmere krav til anmeldelse
fremgår.
Det tilkommer således Forsyningstilsynet at vurdere, om det har kompetence til at
fastsætte nærmere regler om anmeldelse af CO2-kvoter på varmesiden og
affaldsvarmeafgifter, som ikke allerede er afspejlet, herunder vurdere om det er
nødvendigt.
Side 27/28
Dispensation ved force majeure
VEKS bemærker, at det bør overvejes, om Forsyningstilsynet ved force majeure
situationer enten kan beregne et tillæg til prisloftet, som kan udmeldes til en hver tid
i løbet af året, eller at der indføres en dispensationsmulighed fra loftet i en periode
som nævnt i bekendtgørelsen, eller også at det beregningsmæssigt alene er
varmepumpen, der sætter prisen i affaldsvarmeprisloftet.
Energistyrelsen bemærker, at Energistyrelsen i både i den gældende og i udkast til
affaldsvarmeprisloftsbekendtgørelse har en dispensationsadgang til at hæve
prisloftet, hvis særlige forhold af hensyn til forsyningssikkerheden taler for det.
Energistyrelsen vil således i fx en force majeure situation, der påvirker
forsyningssikkerheden i en sådan grad, at den er kritisk, kunne meddele dispensation
fra prisloftet. Hertil bemærkes det, at gældende mulighed for – uafhængigt af
prisloftsreguleringen i øvrigt – at kompensere for tabte elindtægter i perioder, hvor
varmeaftager efterspørger en mængde opvarmet vand eller damp, som
affaldsforbrændingsanlægget kun kan levere, hvis elproduktionen reduceres, med
bekendtgørelsesudkastet foreslås fastholdt.
Energistyrelsen vurderer på den baggrund, at der ikke er behov for en
dispensationsadgang til Forsyningstilsynet.
CO2-fangst og udnyttelse af overskudsvarme fra CO2-fangst
ARC og DFJ/DAF er undrende over for, at affaldsvarmeprisloftet ikke forholder sig til
CO2-fangst, og svækkelsen af incitamentet hertil, som udgør en markant
omkostningseffektiv klimagevinst og alt andet lige vil reducere elproduktionen og øge
varmemængden.
FRI angiver, at når prisfastsættelsen for de affaldsbaserede anlæg gøres mere
kompliceret, med den dertil hørende usikkerhed om de bagvedliggende
forudsætninger, kan det let medføre, at de affaldsbaserede anlæg afholder sig fra at
foretage de nødvendige investeringer i bl.a. CO2-fangst, hvilket igen kan medføre
forsinkelser for løsningerne for de ovenfor nævnte sektorer. Med de betydelige
udfordringer i energisystemet, der er i dag, er der ikke behov for at indføre yderligere
administrative byrder for forbrændingsanlæggene, snarere tværtimod.
VEKS er bekymret for, at en liberalisering af affaldsforbrændingssektoren bliver en
barriere for etablering af CO2-fangst på affaldsforbrændingsanlæg. Det er samtidig
vigtigt, at affaldsanlægget prisregnskabsmæssigt kan etablere varmepumper til
udnyttelse af overskudsvarmen fra CO2-fangst, som ikke medregnes i
affaldsvarmeprisloftet, men under det selvstændige overskudsvarmeprisloft.
Side 28/28
Energistyrelsen henviser til den politiske aftale om ”Aftale om langsigtede
rammevilkår for CO2-fangst i forsyningssektoren”.