Orientering om høring af fem bekendtgørelser til gennemførelse af elmarkedsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Høringsudkast - Bekendtgørelse om elhandelsvirksomhedernes opgaver og forpligtelser.docx

https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/kef/bilag/433/2912421.pdf

Udkast til Bekendtgørelse om elhandelsvirksomhedernes
opgaver og forpligtelser i forbindelse med levering af elektricitet
til elkunder1
I medfør af § 6 a, stk. 1- 5, § 6 b, stk. 2-6, § 6 c, stk. 2, § 72 a, stk. 9, og § 78, stk. 6 og 7, i lov om
elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1248 af 24. oktober 2023, som ændret ved lov nr. x, fastsættes
efter bemyndigelse i henhold til § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 910 af 26. juni 2024 om
Energistyrelsens opgaver og beføjelser:
Anvendelsesområde
§ 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse på elhandelsvirksomheders opgaver og forpligtelser i
forbindelse med levering af elektricitet til elkunder, herunder indgåelse af aftaler om levering af
elektricitet, jf. dog stk. 2-3.
Stk. 2. § 6, stk. 5 og 6, og §§ 26-29, § 32, stk. 5, og § 33, stk. 1 og 2, finder kun anvendelse på
aftaleforhold mellem elhandelsvirksomheder og husholdningskunder.
Stk. 3. Bekendtgørelsens bestemmelser finder ikke anvendelse i forhold til elkunder, i det omfang
anden lovgivning måtte give elkunden en bedre retsstilling.
§ 2. I denne bekendtgørelse forstås ved:
1) Dynamisk elpriskontrakt: En elektricitetsleveringskontrakt mellem en elhandelsvirksomhed og
en elkunde, som afspejler prisudsvinget på spotmarkederne, herunder på day-ahead- og intraday-
markeder, med intervaller, der som minimum svarer til markedsafregningsintervallerne.
2) Elektricitetsleveringskontrakt: En kontrakt om elektricitetslevering.
3) Faktureringsoplysninger: Oplysninger på en elkundes regning, bortset fra en
betalingsanmodning.
4) Tidsbegrænset fastpriselektricitetsleveringskontrakt: En kontrakt om levering af elektricitet
mellem en elhandelsvirksomhed og en elkunde, som garanterer, at kontraktbetingelser og vilkår,
herunder prisen, forbliver uændrede i kontraktens løbetid, mens den inden for en fast prisramme kan
omfatte et fleksibelt element med fx spidslast- og lavlastprisvariationer, og hvor de eneste
ændringer i den resulterende regning kun kan skyldes skatter, afgifter samt net- og systemydelser,
der viderefaktureres uændret til elkunden.
5) Forsyningspligtig leverandør: En elhandelsvirksomhed, der overtager elektricitetsleveringen til
elkunder hos en elhandelsvirksomhed, der er ophørt med at drive virksomhed i medfør af 72 e, stk.
3, i lov om elforsyning.
6) Kontraktopsigelsesgebyr: Et gebyr, som en elhandelsvirksomhed pålægger en elkunde for
opsigelse af en kontrakt om levering af elektricitet.
7) Lille virksomhed: En virksomhed, som beskæftiger færre end 50 personer og har en årlig
omsætning og/eller en samlet årlig balance på højst 10 mio. euro.
8) Skifterelateret gebyr: Et direkte eller indirekte gebyr, herunder et kontraktopsigelsesgebyr, for
skift af elhandelsvirksomhed.
Offentligt
KEF Alm.del - Bilag 433
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
Aftaler om levering af elektricitet
§ 3. Elkunder og elhandelsvirksomheder skal indgå en kontrakt i forbindelse med indgåelse af en
aftale om levering af elektricitet. Kontrakten skal gives på et varigt medie. Betingelserne i
kontrakten skal være rimelige, gennemsigtige og klart forståelige.
Stk. 2. Der gælder ikke formkrav for elkundens accept af kontrakten, jf. dog § 19.
Stk. 3. I en kontrakt efter stk. 1 skal der angives følgende:
1) Elhandelsvirksomhedens navn og adresse.
2) Produktnavn og pristype.
3) Oplysning om, hvorvidt net- og systemydelser viderefaktureres uændret til elkunden.
4) Såfremt elprisen ikke kan oplyses på forhånd angives i stedet metoden til udregning af elprisen
klart og let forståelig. Tillæg til spotmarkedsprisen skal oplyses særskilt i øre pr. kWh.
5) Alle faste priselementer forbundet med aftalen ud over prisen på el, herunder
elhandelsvirksomhedens abonnement og obligatoriske gebyrer, herunder
kontraktopsigelsesgebyrer.
6) Afregningsform, eksempelvis acontobetaling eller bagudrettet betaling for faktisk forbrug.
7) Betalingsmetode, eksempelvis betalingsservice, betalingskort eller andet.
8) Generelle vilkår og betingelser for betaling.
9) Hvordan aktuel information om gældende priser, tariffer og gebyrer kan indhentes.
10) Kontraktens løbetid, bindingsperiode, betingelserne for opsigelse af kontrakten, og hvorvidt det
er muligt at opsige kontrakten uden omkostninger.
11) Hvilket varsel elkunden skal give elhandelsvirksomheden, hvis elkunden agter at flytte fra
adressen, hvor ydelserne leveres, og elkunden ønsker at opsige kontrakten.
11) Hvorvidt elkunden kan fortsætte aftaleforholdet på en ændret leveringsadresse og betingelserne
herfor.
12) Oplysning om over for hvem erstatning og andre mangelsbeføjelser kan gøres gældende, hvis
kontrakten ikke overholdes.
13) Oplysning om klageadgang og oplysning om fremgangsmåden ved klage.
§ 4. Betingelser og oplysninger i § 3 skal gives forud for kontraktens indgåelse. Dette gælder også,
hvis kontrakten indgås via mellemmænd eller ved fjernsalg.
§ 5. Forud for indgåelse eller forlængelse af en aftale skal elkunderne modtage et resumé af de
vigtigste kontraktvilkår og -betingelser på en fremtrædende måde i et klart og koncist sprog.
Stk. 2. Resuméet skal mindst indeholde følgende oplysninger:
1) Hvis den samlede pris og specificering ikke kan oplyses på forhånd, en klar og tydelig
angivelse af metoden til udregning af elprisen. Tillæg til spotmarkedsprisen skal oplyses
særskilt i øre pr. kWh.
2) En redegørelse for, hvorvidt prisen er fast eller variabel i overensstemmelse med
bekendtgørelse om indberetning af standardpriser, tariffer, rabatter og vilkår på prisportalen
elpris.dk.
3) Leverandørens e-mail adresse og de nærmere oplysninger om en forbrugerhotline.
4) Hvis det er relevant, oplysninger om engangsbetalinger, tilbud og supplerende ydelser og
rabatter.
Ændringer i kontraktbetingelser og varsel
§ 6. Hvis elhandelsvirksomheden agter at foretage ændringer i kontraktbetingelserne, herunder
prisændringer, til ugunst for elkunden, skal den berørte elkunde have et forudgående varsel herom.
For husholdningsforbrugere skal varslet være på mindst 3 måneder, jf. dog stk. 6. For andre
elkunder end husholdningsforbrugere skal varslet være på mindst 14 dage.
Stk. 2. En elhandelsvirksomhed kan kun ændre en kontrakt uden et aktivt samtykke fra elkunden,
hvis det fremgår af kontrakten. Kontraktvilkåret skal på en klar og letforståelig måde beskrive,
hvilke omstændigheder, der kan begrunde en ændring, og de retningslinjer, der gælder for sådanne
ændringer.
Stk. 3. Varslet skal gives i et klart og forståeligt sprog ved anvendelse af e-mail eller lignende
individuel kommunikation.
Stk. 4. Elkunden har ret til at opsige kontrakten med virkning fra ændringens ikrafttræden, hvis
elkunden ikke accepterer ændringerne. Elhandelsvirksomheden skal i forbindelse med varslet efter
stk. 1 orientere elkunden om dennes ret til at opsige kontrakten.
Stk. 5. Når det klart fremgår af kontrakten med en husholdningsforbruger, at net- eller
systemydelser viderefaktureres uændret til husholdningsforbrugeren medfører et varsel om
ændringer i net- eller systemydelsen ikke opsigelsesret for husholdningsforbrugeren.
Stk. 6. Når det klart fremgår af kontrakten med en husholdningsforbruger, at net- eller
systemydelser viderefaktureres uændret til husholdningsforbrugeren skal et varsel om ændringer i
net- eller systemydelsen være på mindst 1 måned.
Stk. 7. En ændring af elkundens kontraktbetingelser, som består i, at elkunden skifter til en
dynamisk elpriskontrakt, kræver elkundens samtykke.
§ 7. I aftaler, hvor de samlede udgifter pr. afregningsperiode betales med et fast beløb, skal
ændringer af det faste beløb varsles efter § 6. I aftaler, hvor de samlede endelige udgifter ikke kan
udregnes på forhånd, og der er givet oplysning om, hvordan prisen skal udregnes i forbindelse med
kontraktindgåelsen, skal ændringer af metoden til udregning af prisen varsles efter § 6.
Stk. 2. Der er ikke krav om varsling af ændringer i følgende priselementer:
1) Skatter og afgifter.
2) Net- og systemydelser i kontraktforhold med elkunden, der ikke er husholdningsforbrugere, når
net- og systemydelserne viderefaktureres uændret.
3) Midlertidige nedsættelser af priselementet for netydelsen, hvor netydelsen efter kontrakten
viderefaktureres uændret til elkunden, og hvor priselementet for netydelsen efterfølgende sættes op
til det hidtidige beløb.
Fakturering og faktureringsoplysninger m.v.
§ 8. Elhandelsvirksomheder skal sikre, at elkunder har mulighed for at vælge elektroniske fakturaer
og faktureringsoplysninger.
Stk. 2. Fakturaer og faktureringsoplysninger skal gives omkostningsfrit til elkunden.
§ 9. Elhandelsvirksomheder skal sikre, at elkunder, som virksomheden har et kundeforhold til,
modtager en faktura på grundlag af faktisk forbrug mindst én gang årligt.
Stk. 2. Følgende oplysninger skal gives sammen med eller som henvisning på fakturaen på en
klar og letforståelig måde:
1) En grafisk sammenligning af elkundens aktuelle energiforbrug med forbruget i samme
periode året før, i det omfang oplysningerne om denne periodes energiforbrug haves.
2) En sammenligning af elforbruget med en gennemsnitlig elkunde i samme kundekategori.
3) Kontaktoplysninger på forbrugerorganisationer, myndigheder eller tilsvarende organer,
herunder websteder, hvorfra der kan hentes oplysninger om eksisterende
energieffektiviseringsforanstaltninger for energiforbrugende udstyr.
§ 10. Elhandelsvirksomheder skal sikre, at elkunder, som virksomheden har et kundeforhold til, på
anmodning har let adgang til supplerende oplysninger om hidtidigt forbrug, således at elkunden selv
kan foretage en detaljeret kontrol.
Stk. 2. De supplerende oplysninger om hidtidigt forbrug skal omfatte:
1) De samlede oplysninger om energiforbrug for mindst de foregående tre år eller perioden fra
indgåelse af kontrakten, hvis den er kortere end tre år, og
2) detaljerede oplysninger om forbrugstidspunktet for en hvilken som helst dag, uge eller
måned, og et hvilket som helst år for en periode på mindst de foregående 24 måneder eller
perioden fra indgåelse af kontrakten, hvis den er kortere end to år.
§ 11. Elhandelsvirksomheder skal give elkunder nøjagtige faktureringsoplysninger baseret på det
faktiske forbrug mindst én gang om måneden.
§ 12. Oplysningerne efter §§ 9-11 kan gøres tilgængelige via elhandelsvirksomheden egen
hjemmeside.
Informationsaktiviteter og oplysningsforpligtelser m.v.
§ 13. Elhandelsvirksomheder skal udføre informationsaktiviteter for at sikre gennemsigtighed om
markedsforholdene for alle elkunder på deres hjemmesider, herunder informere om
husholdningsforbrugernes rettigheder efter leveringspligten.
Stk. 2. Elhandelsvirksomhederne skal sikre, at deres hjemmesider indeholder et direkte link til en
side med information om elkundens rettigheder på Energistyrelsens hjemmeside. Linket skal være
synligt på forsiden af elhandelsvirksomhedernes hjemmesider. Det skal være klart for elkunderne, at
linket henviser til information om deres rettigheder på elmarkedet.
Stk. 3. Elhandelsvirksomheder skal på deres hjemmeside informere elkunderne fuldt ud om de
muligheder, omkostninger og risici, der er forbundet med de forskellige typer af aftaler om levering
af elektricitet.
Stk. 4. Elhandelsvirksomheden skal ved anvendelse af e-mail eller lignende individuel
kommunikation informere de elkunder, som virksomheden har et kundeforhold til, såfremt
elhandelsvirksomheden skifter navn.
§ 14. Elhandelsvirksomhederne skal i eller med de regninger og i det salgsfremmende materiale, der
sendes til elkunderne, anføre oplysninger om elkundens rettigheder med hensyn til klageadgang til
Ankenævnet på Energiområdet, jf. § 33.
§ 15. Elhandelsvirksomheder skal informere de elkunder, som virksomheden har et kundeforhold
til, om at elkunden uden beregning kan indhente information i datahubben via www.eloverblik.dk
om forbruget på eget aftagenummer.
Betalingsmetoder
§ 16. Elhandelsvirksomheden skal tilbyde elkunden et bredt udvalg af betalingsmetoder, som ikke
må indebære urimelig forskelsbehandling af elkunderne. Enhver forskel i vilkår og betingelser som
følge af den valgte betalingsmetode, skal være objektiv, ikkeforskelsbehandlende og
forholdsmæssig, samt afspejle elhandelsvirksomhedens omkostninger ved forskellige
betalingssystemer.
Stk. 2. De generelle vilkår og betingelser for betaling skal være rimelige og gennemsigtige. De skal
anføres i et klart og forståeligt sprog og må ikke indeholde ikkekontraktmæssige hindringer for
udøvelsen af elkundens rettigheder såsom krav om unødig dokumentation.
§ 17. Ved acontobetaling skal de anvendte mængder og priser være rimelige og afspejle det
forventede elektricitetsforbrug. Ved acontoafregning af egenproducenter skal der desuden tages
hensyn til forventet egenproduktion.
Stk. 2. Ved anvendelse af aconto skal der foretages en faktisk opgørelse og afregning af forbruget
mindst én gang pr. kvartal og for meget betalte acontobeløb skal tilbageføres. Forud for
tilbagebetalingen kan der ske modregning i næste aconto betaling.
Skift af elhandelsvirksomhed og skifterelaterede gebyrer
§ 18. En elkunde aftaler skift af elhandelsvirksomhed med sin fremtidige elhandelsvirksomhed. Et
skift af elhandelsvirksomhed skal foretages på den kortest mulige tid.
Stk. 2. Hvis elkunden anmoder om det, skal skift af elhandelsvirksomhed foretages senest tre uger
efter datoen for elkundens anmodning om skifte, idet kontraktvilkårene overholdes.
Stk. 3. En elkunde melder til- og fraflytning samt andre adresseændringer til sin
elhandelsvirksomhed.
Stk. 4. Elhandelsvirksomheden meddeler elkundens skift af leverandør og den ønskede skiftedato
eller flytning til ny adresse og dato for flytningen til datahubben.
Stk. 5. Elkunden skal modtage en slutafregning fra elhandelsvirksomheden senest 4 uger efter, at
skift af elhandelsvirksomhed har fundet sted i datahubben, eller fra tidspunktet for leveringsophør
på den fraflyttede adresse i forbindelse med flytning. Elhandelsvirksomhederne skal beholde
oplysninger om elkunden til brug for tilbagebetaling, indtil dette har fundet sted.
Stk. 6. Husholdningsforbrugere har ret til at deltage i kollektive skifteordninger.
§ 19. Elhandelsvirksomheder skal efter anmodning fra Energinet fremlægge dokumentation for
forbrugeraftalers indgåelse.
Stk. 2. Energinet fastlægger proceduren for anmeldelse og verifikation af aftaler. Energinets
verifikation sker gennem stikprøvekontrol eller, efter Energinets vurdering, på anden måde.
Stk. 3. Energinet sikrer, at elkunderne kan kontakte deres elhandelsvirksomhed gennem
kundeportalen i datahubben for enten at anmode om annullering af et leverandørskift i datahubben,
hvis elkunden fortryder en aftale om ellevering efter forbrugeraftalelovens kapitel 4, eller for at
klage efter § 25 over, at der fejlagtigt er anmeldt eller foretaget et leverandørskift af elkunden i
datahubben. Forbrugere kan ligeledes kontakte elhandelsvirksomheden direkte for at gøre de
nævnte forhold gældende.
Stk. 4. Hvis elhandelsvirksomheden ikke besvarer elkundens anmodning eller klage, jf. stk. 3, 1.
pkt., inden 5 hverdage, anses det for passiv accept af elkundens anmodning om at annullere
leverandørskiftet i datahubben.
§ 20. En elhandelsvirksomhed kan ikke opkræve et skifterelateret gebyr hos en
husholdningsforbruger og en lille virksomhed, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2. En elhandelsvirksomhed kan kun opkræve et skifterelateret gebyr af en
husholdningsforbruger eller en lille virksomhed, hvis husholdningsforbrugeren eller den lille
virksomhed frivilligt har opsagt en tidsbegrænset fastpriselektricitetsleveringskontrakt med denne
elhandelsvirksomhed før kontraktens udløb.
Stk. 3. For opkrævning af et skifterelateret gebyr efter stk. 2 er det desuden forudsat
1) at gebyret er en del af en kontrakt, som en husholdningsforbruger eller en lille virksomhed
frivilligt har indgået,
2) at elhandelsvirksomheden har informeret tydeligt om gebyret, inden kontrakten indgås, og at
3) gebyret er forholdsmæssigt og må ikke overstige det direkte økonomiske tab for
elhandelsvirksomheden som følge af opsigelsen af kontrakten.
Stk. 4. Bevisbyrden for det direkte økonomiske tab efter stk. 3 påhviler elhandelsvirksomheden.
§ 21. Hvis der er tilmeldt mere end én elkunde på et aftagenummer, hvor den ene elkunde er flyttet
fra aftagenummeret, og den anden elkunde fortsat bor på aftagenummeret, kan den fraflyttede
elkunde kræve at blive slettet som elkunde på aftagenummeret med 1 dags varsel med den virkning,
at den fraflyttede elkunde ikke hæfter for fremtidigt forbrug på aftagenummeret.
Stk. 2. Som betingelse for afmeldelse med forkortet frist efter stk. 1 kan elhandelsvirksomheden
anmode forbrugeren om at dokumentere fraflytningen.
Dynamiske elpriskontrakter og tidsbegrænsede fastpriselektricitetsleveringskontrakter
§ 22. Alle elhandelsvirksomheder med over 200.000 elkunder skal udbyde dynamiske
elpriskontrakter til elkunder med et forbrug på under 100.000 kWh om året inden for det eller de
netområder, hvor elhandelsvirksomheden tilbyder elprodukter.
Stk. 2. Forsyningstilsynet skal pålægge den elhandelsvirksomhed med flest elkunder i et netområde
at udbyde dynamiske elpriskontrakter til elkunder med et forbrug på under 100.000 kWh om året,
hvis andre elhandelsvirksomheder i netområdet ikke udbyder dynamiske elpriskontrakter til disse
elkunder.
§ 23. Elhandelsvirksomheder med over 200.000 elkunder skal udbyde tidsbegrænsede
fastpriselektricitetskontrakter af end varighed på mindst 1 år til alle elkunder.
Stk. 2. En elhandelsvirksomhed kan ikke ensidigt ændre i kontraktbetingelser og vilkår, herunder
prisen, i mindst 1 år for sådant et produkt.
Stk. 3. Forsyningstilsynet skal pålægge den elhandelsvirksomhed med flest elkunder i et netområde
at udbyde tidsbegrænsede fastpriselektricitetskontrakter til elkunder med et forbrug på under
100.000 kWh om året, hvis andre elhandelsvirksomheder i netområdet ikke udbyder tidsbegrænsede
fastpriselektricitetskontrakter til disse elkunder.
Risikostyring
§ 24. En elhandelsvirksomhed skal udvikle og anvende passende risikoafdækningsstrategier
for at begrænse risikoen for, at ændringer i engrosforsyningen af elektricitet påvirker den
økonomiske levedygtighed af deres aftaler om levering af elektricitet. Elhandelsvirksomhedens
risikoafdækningsstrategi kan omfatte brugen af elkøbsaftaler eller forwardkontrakter.
Stk.2. En elhandelsvirksomhed skal træffe alle rimelige foranstaltninger for at begrænse deres risiko
for forsyningssvigt.
Stk. 3. Forsyningstilsynet skal, under hensyntagen til elhandelsvirksomhedens størrelse eller
markedsstrukturen, sikre elhandelsvirksomhedernes overholdelse af stk. 1 og 2.
Ejerhæftelse
§ 25. Ejeren af en ejendom skal betale for levering af elektricitet til et aftagenummer, der forsyner
ejendommen eller dele heraf, jf. stk. 2-8. Betalingsforpligtelsen indtræder ikke, i det omfang der i
medfør af § 6, stk. 1, i lov om elforsyning, foreligger en aftale med ejeren eller med en anden
elkunde om levering af elektricitet til aftagenummeret.
Stk. 2. Hvis en elhandelsvirksomheds leveringsaftale til et aftagenummer opsiges af en elkunde og
der ikke foreligger en ny leveringsaftale til dette aftagenummer, skal elhandelsvirksomheden uden
ugrundet ophold sende en meddelelse herom til ejeren af den ejendom, der forsynes via
aftagenummeret.
Stk. 3. I meddelelsen efter stk. 2 skal elhandelsvirksomheden give ejeren en frist på mindst 5
hverdage, fra meddelelsen er kommet frem, til at sørge for, at der indgås en ny leveringsaftale om
elforsyning til aftagenummeret. Meddelelsen efter stk. 2 skal indeholde en kontrakt om levering af
elektricitet til aftagenummeret, og det skal fremgå af meddelelsen, at ejeren bliver bundet af
kontrakten, hvis der ikke inden udløbet af fristen fastsat efter 1. pkt. er indgået en anden aftale om
levering af elektricitet fra det tidspunkt, hvor den opsagte aftale udløber. Meddelelsen efter stk. 2
skal indeholde oplysning om det tidspunkt, hvorfra ejeren bliver bundet af kontrakten.
Stk. 4. Ejeren bindes dog ikke af kontrakten efter stk. 3, 2. pkt., hvis forsyningen til aftagenummeret
på ejerens anmodning er blevet afbrudt inden udløbet af fristen fastsat efter stk. 3, 1. pkt. Hvis
ejeren anmoder elhandelsvirksomheden om at afbryde elforsyningen, skal elhandelsvirksomheden
straks videresende anmodningen til netvirksomheden.
Stk. 5. Vilkårene for kontrakten efter stk. 3, 2. pkt., herunder prisen, skal svare til vilkårene for et
elprodukt, der er markedsført af elhandelsvirksomheden. Ejeren skal til enhver tid kunne opsige
denne aftale med højst 1 måneds varsel til udgangen af en måned.
Stk. 6. Ejeren kan tidligst blive bundet af den fremsendte kontrakt efter stk. 3, 2. pkt., ved udløbet af
fristen fastsat efter stk. 3, 1. pkt., medmindre andet er aftalt.
Stk. 7. Ejeren skal betale for levering af elektricitet til aftagenummeret til den pris, som følger af §
72 f, i lov om elforsyning fra det tidspunkt, hvor den opsagte aftale, jf. stk. 2, udløber, og indtil
henholdsvis påbegyndelse af levering i henhold til den i stk. 3, 2. pkt., nævnte kontrakt,
påbegyndelse af levering i henhold til en anden aftale, eller forsyningen er afbrudt, jf. stk. 4.
Stk. 8. Elhandelsvirksomheden kan ikke anmode netvirksomheden om at afbryde forsyningen til
aftagenummeret uden ejerens accept, medmindre det har vist sig at være umuligt for
elhandelsvirksomheden at få kontakt til ejeren af ejendommen efter stk. 2.
Sikkerhedsstillelse, ophævelse af aftaler m.v.
§ 26. Hvis der er særlig grund til at forvente manglende betalingsevne eller betalingsvillighed hos
en husholdningsforbruger, kan en elhandelsvirksomhed stille krav til kunden om sikkerhedsstillelse
som vilkår for at indgå en leveringsaftale eller for fortsat levering. Sikkerhedens størrelse må ikke
overskride elhandelsvirksomhedens risiko i det konkrete tilfælde og kan højst udgøre 5 måneders
betaling. Elhandelsvirksomheden kan kræve, at sikkerheden er stillet, inden leveringen påbegyndes
eller fortsættes.
Stk. 2. En elhandelsvirksomhed kan ikke hæve aftalen om levering af elektricitet til en
husholdningsforbruger eller foranstalte afbrydelse af elforsyningen på grund af manglende betaling
for allerede afholdt forbrug.
Stk. 3. Elhandelsvirksomheden kan efter varsel hæve aftalen om levering af elektricitet til en
husholdningsforbruger, såfremt elhandelsvirksomheden har stillet krav om sikkerhedsstillelse efter
stk. 1 og sikkerheden ikke er stillet inden for en af virksomheden fastsat frist. Leveringsaftalen kan
ikke hæves, såfremt der er indgået en anden aftale om sikring af den fremtidige betaling.
Stk. 4. En husholdningsforbruger kan ikke kræve levering efter § 6 b, stk. 1, i lov om elforsyning,
fra en elhandelsvirksomhed, der i medfør af stk. 3 har hævet sin aftale med
husholdningsforbrugeren, før husholdningsforbrugeren har betalt det beløb, som
husholdningsforbrugeren skylder for levering af elektricitet.
Stk. 5. Elhandelsvirksomheden kan foranstalte afbrydelse af elforsyningen til
husholdningsforbrugeren, når en aftale ophæves efter stk. 3. Forsyningsafbrydelse kan ikke ske,
hvis husholdningsforbrugeren modtager levering fra en anden elhandelsvirksomhed.
Stk. 6. Omkostninger forbundet med forsyningsafbrydelsen, jf. stk. 5, afholdes af
husholdningsforbrugeren.
§ 27. Hvis en elhandelsvirksomhed stiller krav om sikkerhedsstillelse som vilkår for fortsættelse af
et eksisterende kundeforhold med en husholdningsforbruger, der ikke er i et aktuelt restanceforhold
til elhandelsvirksomheden, skal elhandelsvirksomheden give husholdningsforbrugeren en frist på
mindst 2 måneder til at stille sikkerheden.
Stk. 2. Hvis en elhandelsvirksomhed stiller krav om sikkerhedsstillelse som vilkår for fortsættelse af
et eksisterende kundeforhold med en husholdningsforbruger, der er i et aktuelt restanceforhold til
elhandelsvirksomheden, kan elhandelsvirksomheden tidligst stille krav om sikkerhedsstillelse som
vilkår for fortsættelse af det eksisterende kundeforhold med husholdningsforbrugeren, når
elhandelsvirksomheden har sendt mindst to rykkerskrivelser med mindst 10 dages mellemrum til
husholdningsforbrugeren for det aktuelle restanceforhold, og husholdningsforbrugeren ikke har
betalt inden for fristen i den anden rykker. I disse tilfælde skal elhandelsvirksomheden give
husholdningsforbrugeren et varsel på mindst 15 hverdage til at stille sikkerheden fra
husholdningsforbrugeren modtager kravet om sikkerhedsstillelse.
Stk. 3. Samtidig med at elhandelsvirksomheden stiller krav om sikkerhedsstillelse, jf. stk. 1 og 2, og
i rykkerskrivelserne efter stk. 2, 1. pkt., skal elhandelsvirksomheden oplyse
husholdningsforbrugeren om, at konsekvensen af ikke at stille sikkerheden inden for fristen kan
være, at elhandelsvirksomheden hæver aftaleforholdet, og at elforsyningen til
husholdningsforbrugeren kan blive afbrudt. I rykkerskrivelserne efter stk. 2, 1. pkt., skal
elhandelsvirksomheden informere forbrugeren om, at elhandelsvirksomheden kan stille krav om
sikkerhedsstillelse på op til 5 måneders betaling, hvis forbrugeren ikke betaler inden for fristen i 2.
rykkerskrivelse og om fristen for betaling af en eventuel sikkerhedsstillelse.
Stk. 4. I forbindelse med kravet om sikkerhedsstillelse efter stk. 1 eller 2 skal det oplyses, at
husholdningsforbrugeren kan undgå forsyningsafbrydelse ved at indgå en ny aftale om elforsyning
med ikrafttræden inden afbrydelsens gennemførelse.
§ 28. Såfremt elhandelsvirksomheden har stillet krav om sikkerhedsstillelse efter § 25 og
husholdningsforbrugeren ikke har stillet sikkerheden inden for fristen, kan elhandelsvirksomheden
hæve aftalen efter et varsel på mindst 3 hverdage fra forbrugeren modtager varslet.
Stk. 2. Når elhandelsvirksomheden varsler ophævelse af aftalen, skal elhandelsvirksomheden
informere husholdningsforbrugeren om, at elforsyningen vil blive afbrudt, medmindre forbrugeren
modtager levering fra en anden elhandelsvirksomhed inden forsyningsafbrydelsens gennemførelse.
Stk. 3. Elhandelsvirksomheden skal sikre, at elkunden skriftligt og ved individuel kommunikation
får meddelelse om tidspunktet for afbrydelsen.
§ 29. Hvis en husholdningsforbruger stiller sikkerhed for fremtidige betalinger i medfør af § 25 skal
elhandelsvirksomheden holde sikkerheden adskilt fra sin egen formue.
Stk. 2. Sikkerheden skal forrentes med nationalbankens udlånsrente, når renten er positiv, og
tilbagebetales uden ugrundet ophold inklusive renter, når husholdningsforbrugeren har betalt
rettidigt i 1 år, eller når aftaleforholdet ophører.
Tildeling af elkunder
§ 30. Elhandelsvirksomheder, som har fået tildelt elkunder i medfør af § 72 e, stk. 3, i lov om
elforsyning, skal fremsende en kontrakt, jf. stk. 2, til de tildelte elkunder, hurtigst muligt og senest
10 arbejdsdage efter, at virksomheden har påbegyndt leveringen i medfør af § 72 e, i lov om
elforsyning. Kontrakten skal være skriftlig, og betingelserne i kontrakten skal være rimelige,
gennemsigtige og klart forståelige. Kontrakten er gyldig uden elkundens accept.
Stk. 2. Hvis elkunden er en forbruger, som hovedsagelig handler uden for sit erhverv, finder § 3, stk.
1, tilsvarende anvendelse. Hvis elkunden ikke er en forbruger, som hovedsagelig handler uden for
sit erhverv, skal kontrakten som minimum indeholde oplysninger om
1) elhandelsvirksomhedens identitet og den fysiske adresse, hvor elhandelsvirksomheden er
etableret, samt eventuelle telefon- og faxnumre og e-mailadresse,
2) vilkår om betaling, levering, opfyldelse og det tidspunkt, hvor elhandelsvirksomhedens
leveringsforpligtelse påbegyndes,
3) hvordan information om gældende tariffer, gebyrer og andre priser kan indhentes,
4) prisen og prisens sammensætning, jf. § 72 f i lov om elforsyning,
5) aftalens varighed, jf. § 72 e, stk. 6 og 7, i lov om elforsyning og betingelserne for at opsige
aftalen, jf. § 72 e, stk. 6, i lov om elforsyning,
6) hvorvidt elkunden kan fortsætte aftaleforholdet på en ændret leveringsadresse og betingelserne
herfor,
7) frist for elhandelsvirksomhedens udsendelse af slutafregning ved aftaleforholdets ophør eller ved
elkunders flytning til en anden adresse uden at aftaleforholdet ophører, og
8) oplysning om over for hvem erstatning og andre mangelsbeføjelser kan gøres gældende, hvis
kontrakten ikke overholdes.
Stk. 3. Hvis elhandelsvirksomheden agter at foretage ændringer i kontraktbetingelserne, når
elhandelsvirksomheden ikke længere er bundet, jf. § 72 e, stk. 6, 1. pkt., i lov om elforsyning, skal
elhandelsvirksomheden informere elkunden om disse ændringer i et klart og forståeligt sprog i
forbindelse med fremsendelse af kontrakten. § 6 og 7 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. En elhandelsvirksomhed skal i forbindelse med fremsendelse af en kontrakt efter stk. 1
informere elkunden om, at denne kan skifte til en markedsbaseret aftale om levering af elektricitet.
Tidsbegrænsede forsøg med geografisk differentierede tariffer og sammenlægning af netområder
§ 31. Prisen på i øvrigt identiske elprodukter kan variere inden for et netområde, hvis
netvirksomheden som følge af tidsbegrænsede forsøg med geografisk differentierede tariffer i
henhold til § 73, stk. 1, 3. pkt., i lov om elforsyning eller sammenlægning af netområder har
geografisk differentierede tariffer inden for området.
Døgnservice, klager og tilsyn
§ 32. En elkunde har ret til klagebehandling af god standard hos sin elhandelsvirksomhed af
forhold, som vedrører aftaleforholdet, herunder klager over det målte forbrug.
Elhandelsvirksomheder skal behandle klager på en enkel, retfærdig og hurtig måde.
Stk. 2. En elhandelsvirksomhed kan ikke opsige aftaleforholdet eller afbryde leveringen af de
grunde, som ligger til grund for elkundens indgivelse af en klage. En klage berører ikke parternes
kontraktretlige rettigheder og forpligtelser.
Stk. 3. Hvis klagen eller henvendelsen vedrører nettekniske forhold af hastende karakter, skal
elhandelsvirksomheden sikre, at elkunder hurtigst muligt får formidlet kontakt til den relevante
netvirksomhed eller Energinet via en døgnservice.
Stk. 4. Døgnservice og klagebehandling skal tilbydes på dansk. Der kan dog tilbydes døgnservice og
klagebehandling på andre sprog til elkunder, der anmoder om det.
Stk. 5. Ved besvarelse af en klage fra en husholdningsforbruger, skal elhandelsvirksomheden
informere husholdningsforbrugeren om muligheden for at påklage afgørelsen til Ankenævnet på
Energiområdet, hvis klagen ikke fuldt ud imødekommes.
§ 33. Husholdningsforbrugere kan påklage en elhandelsvirksomheds afgørelse af en civilretlig klage
efter § 25 til Ankenævnet på Energiområdet.
Stk. 2. En elhandelsvirksomheds afvisning af at påtage sig leveringspligt over for en
husholdningsforbruger kan indbringes for Ankenævnet på Energiområdet.
Stk. 3. En elhandelsvirksomhed kan ikke opsige aftaleforholdet eller afbryde leveringen af de
grunde, som ligger til grund for elkundens indgivelse af en klage, som påklages til Ankenævnet på
Energiområdet. En påklage berører ikke parternes kontraktretlige rettigheder og forpligtelser.
§ 34. Forsyningstilsynet fører tilsyn med elhandelsvirksomheders manglende overholdelse af §§ 3-
31 i denne bekendtgørelse.
Ikrafttræden og overgangsbestemmelser
§ 35. Bekendtgørelsen træder i kraft den 17. januar 2025.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 2648 af 28. december 2021 om elhandelsvirksomhedernes opgaver og
forpligtelser i forbindelse med levering af elektricitet til elforbrugere ophæves.
1
Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2019/944/EU af 5. juni 2019 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ændring af direktiv
2012/27/EU, EU-Tidende 2019, nr. L 158, side 125, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2024/1711 af 13. juni 2024 om ændring af direktivet (EU) 2018/2001 og (EU) 2019/944 for så vidt angår forbedring af
udformningen af Unionens elektricitetsmarked.


Høringsudkast - Bekendtgørelse om fleksible tilslutningsaftaler.docx

https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/kef/bilag/433/2912417.pdf

Bekendtgørelse om fleksible tilslutningsaftaler1)
I medfør af § 25, stk. 1, § 26, stk. 3, § 73 a, stk. 3, § 78, stk. 7, og § 88 i lov om
elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1248 af 24. oktober 2023, som ændret ved lov nr. …
af …, fastsættes:
Kapitel 1
Anvendelsesområde og definitioner
§ 1. Denne bekendtgørelse indeholder regler om:
1) de kollektive elforsyningsvirksomheders anvendelse af fleksible tilslutningsaftaler, og
2) hvilke vilkår og betingelser for fleksibel tilslutning, som skal indgå i de kollektive
elforsyningsvirksomheders metoder angående fleksible tilslutningsaftaler.
Stk. 2. Bekendtgørelsen indeholder endvidere regler om visse krav, som en netbruger med
en fleksibel tilslutningsaftale skal opfylde.
§ 2. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse i forhold til fleksible tilslutningsaftaler, der
er indgået inden tidspunktet for ikrafttræden af denne bekendtgørelse.
§ 3. Bekendtgørelsen supplerer regler i lov om elforsyning og regler fastsat i medfør af
lov om elforsyning vedrørende
a) de kollektive elforsyningsvirksomheders fastsættelse af priser og betingelser for
anvendelse af distributions- og transmissionsnet efter offentliggjorte metoder, herunder
regler vedrørende energibranchens organisationers udarbejdelse af standardiserede
vejledninger, og
b) Forsyningstilsynets opgaver i forbindelse hermed.
§ 4. I denne bekendtgørelse forstås ved:
1
Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1711
af 13. juni 2024 om ændring af direktiv 2018/2001/EU og 2019/944/EU for så vidt angår forbedring af udformningen af
Unionens elektricitetsmarked, EU-Tidende L af 26. juni 2024.
Offentligt
KEF Alm.del - Bilag 433
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
1) Fleksibel tilslutningsaftale: Et sæt aftalte betingelser for tilslutning af elektrisk
kapacitet til nettet, som indeholder betingelser for begrænsning af og kontrol med
indfødning af elektricitet til og udtag fra transmissionsnettet eller distributionsnettet, jf. §
25, stk. 2, i lov om elforsyning.
2) Midlertidig fleksibel tilslutningsaftale: En fleksibel tilslutningsaftale, der indeholder
betingelser for midlertidig begrænsning af og kontrol med indfødning af elektricitet til og
udtag fra transmissionsnettet eller distributionsnettet, indtil nettet er udbygget tilstrækkelig
til, at netbrugeren kan sikres fuld adgang til nettet.
3) Område med begrænset eller ingen tilslutningskapacitet: Et område, hvor der i henhold
til de oplysninger, som en netvirksomhed eller Energinet har offentliggjort i medfør af
regler herom i netvirksomhedsbekendtgørelsen eller artikel 50, stk. 4 a, første afsnit, i
elmarkedsforordningen, er begrænset eller ingen netkapacitet til nye nettilslutninger.
4) Permanent fleksibel tilslutningsaftale: En fleksibel tilslutningsaftale, der indeholder
betingelser for varig begrænsning af og kontrol med indfødning af elektricitet til og udtag
fra transmissionsnettet eller distributionsnettet.
Kapitel 2
De kollektive elforsyningsvirksomheders anvendelse af fleksible tilslutningsaftaler
§ 5. En kollektiv elforsyningsvirksomhed skal sikre, at en netbruger, der anmoder om
tilslutning til den pågældende virksomheds forsyningsnet i et område med begrænset eller
ingen tilslutningskapacitet, kan vælge at indgå en midlertidig fleksibel nettilslutningsaftale,
indtil nettet er udbygget tilstrækkelig til, at netbrugeren på grundlag af i aftalen nærmere
fastsætte vilkår kan sikres fuld adgang til nettett.
§ 6. En kollektiv elforsyningsvirksomhed kan herudover give netbrugere, der anmoder om
tilslutning til den pågældende virksomheds forsyningsnet, mulighed for at vælge at indgå en
permanent fleksibel nettilslutningsaftale, uanset den eksisterende tilslutningskapacitet i det
område, hvor netbrugeren anmoder om tilslutning.
§ 7. §§ 5 og 6 berører ikke de kollektive elforsyningsvirksomheders forpligtelser i medfør
af lov om elforsyning om at sikre en tilstrækkelig og effektiv transport af elektricitet,
herunder at udbygge forsyningsnettene i fornødent omfang og at stille fornøden
transportkapacitet til rådighed.
§ 8. Indgåelse af en fleksibel tilslutningsaftale skal være frivillig for netbrugeren, der
anmoder om tilslutning til en kollektiv elforsyningsvirksomheds forsyningsnet.
Stk. 2. En netbruger, der har indgået en permanent fleksibel tilslutningsaftale om
nettilslutning i et område med begrænset eller manglende netkapacitet, skal kunne vælge at
opsige aftalen og anmode om indgåelse af en aftale om midlertidig fleksibel nettilslutning i
stedet for.
§ 9. Vilkår og betingelser for fleksibel netadgang skal være ikke-diskriminerende,
gennemsigtige, forudsigelige og proportionelle.
Kapitel 3
Indhold af de kollektive elforsyningsvirksomheders metoder vedrørende fleksible
tilslutningsaftaler m.v.
§ 10. De kollektive elforsyningsvirksomheders metoder angående fleksibel nettilslutning
skal som minimum omfatte fastlæggelse af
1) hvor relevant, den maksimale faste indfødning og det maksimale faste udtag af
elektricitet til og fra nettet samt, hvor relevant, den yderligere fleksible indfødnings- og
udtagskapacitet, der kan tilsluttes og differentieres ved hjælp af tidsmæssige begrænsninger,
eksempelvis i løbet af året,
2) de tariffer, der finder anvendelse, herunder, hvor relevant, de tariffer, der finder
anvendelse på både den uafbrydelige og den fleksible indfødnings- og udtagskapacitet,
3) den aftalte løbetid for en permanent fleksibel tilslutningsaftale, som kan være
ubegrænset,
4) i tilfælde af en midlertidig fleksibel tilslutningsaftale, den forventede dato for tildeling
af tilslutning til hele den ønskede uafbrydelige kapacitet,
5) de vilkår, der er bestemmende for, at en netbruger, der er indgået en midlertidig
fleksibel tilslutningsaftale, kan sikres fuld adgang til nettet, jf. § 7,
6) de vilkår, der sikrer overensstemmelse med §§ 7 og 8, og
7) nærmere specifikationer vedrørende egenskaber og ydeevne af en certificeret
effektreguleringssystem, jf. § 11 i denne bekendtgørelse.
§ 11. Netvirksomhederne inddrager Energinet i udarbejdelsen af deres metoder for
midlertidig fleksibel netadgang, hvis årsagen til at fuld netadgang ikke kan sikres for nye
nettilslutninger til distributionsnettet, er begrundet i manglende eller ingen netkapacitet på
transmissionsniveauet, som Energinet har offentliggjort i medfør af artikel 50, stk. 4 a,
første afsnit, i elmarkedsforordningen.
Kapitel 4
Krav om certificerede effektreguleringssystemer
§ 12. En netbruger, der tilslutter sig gennem en fleksibel nettilslutning, er forpligtet til at
installere et certificeret effektreguleringssystem.
Stk. 2. Ved en certificeret effektreguleringssystem forstås et system eller en mekanisme,
hvis egenskaber og ydeevner er nærmere specificeret i en fleksibel tilslutningsaftale, og som
tillader kontrol eller begrænsning af en netbrugers aftag fra og indfødning til
elforsyningsnettet med henblik på at kunne sikre, at de begrænsninger og den kontrol med
indfødning af elektricitet til og udtag fra transmissionsnettet eller distributionsnettet, der er
aftalt i medfør af den fleksible tilslutningsaftale, overholdes.
Kapitel 4
Tilsyn mv.
§ 13. Forsyningstilsynet fører tilsyn med § 5.
Kapitel 5
Straffebestemmelser
§ 14. Overtrædelse af § 5 kan straffes med bøde.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens 5. kapitel.
Kapitel 6
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 15. Bekendtgørelsen træder i kraft den 17. januar 2025.
Stk. 2. De kollektive elforsyningsvirksomheder skal senest den 1. januar 2026 anmelde
metoder vedrørende fleksibel nettilslutning, som svarer til bestemmelserne i denne
bekendtgørelse, til Forsyningstilsynets godkendelse.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, den xx.xx.xx
[Hovedunderskriver]
/
[Medunderskriver]


Høringsudkast - bekendtgørelse om Forsyningstilsynets overvågning af det indre marked for el og naturgas.docx

https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/kef/bilag/433/2912418.pdf

Bekendtgørelse om Forsyningstilsynets overvågning af det indre marked for el og naturgas
m.v.1)
I medfør af § 45 b og § 78, stk. 6 og 7, i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr.
1248 af 24. december 2023, som ændret ved lov nr. 2196 af 29. december 2020, samt § 41
a, i lov om gasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1100 af 16. august 2023, fastsættes:
§ 1. Forsyningstilsynet overvåger følgende:
1) Graden og effektiviteten af markedsåbning og konkurrence på engros- og
detailsalgsniveau, herunder på elektricitets- og gasbørser.
2) Forbrugerpriser, herunder omfanget af krav om forudbetaling.
3) Andel af el- og gasforbrugere, der skifter leverandør.
4) Andel af el- og gasforbrugere, der afbrydes.
5) Betaling for og udførelse af vedligeholdelsestjenester.
6) Omfanget og arten af klager fra el- og gasforbrugere, til Ankenævnet på Energiområdet
eller Forsyningstilsynet.
7) Den tid det tager eltransmissionsvirksomheder og gastransmissionsselskaber samt
netvirksomheder og gasdistributionsselskaber at foretage tilkoblinger og reparationer.
8) Forekomsten af restriktiv kontraktpraksis vedrørende levering af elektricitet og gas,
herunder eneretsklausuler, der kan hindre eller begrænse el- og gasforbrugernes mulighed
for at indgå kontrakt med mere end en enkelt leverandør samtidigt.
9) Enhver konkurrenceforvridning eller begrænsning af konkurrencen.
10) De kollektive elforsyningsvirksomheders resultater for så vidt angår udviklingen af
intelligente net, der fremmer energieffektivitet og integration af energi fra vedvarende
energikilder.
Stk. 2. Som led i overvågningen kan Forsyningstilsynet foretage undersøgelser af, hvordan
elektricitets- og naturgasmarkederne fungerer, og fastlægge og pålægge foranstaltninger
inden for gældende lovgivning for at fremme effektiv konkurrence og sikre, at markedet
fungerer.
Stk. 3. I det omfang andre myndigheder, Energinet eller Ankenævnet på Energiområdet i
forvejen gennemfører analyser eller andre opgørelser af de forhold, der er nævnt i stk. 1,
stiller de på Forsyningstilsynets anmodning resultaterne af deres arbejde til rådighed for
Forsyningstilsynet.
§ 2. Forsyningstilsynet foretager og offentliggør hvert andet år en vurdering af, hvorvidt
netvirksomheders anskaffelse af fleksibilitetsydelser i henhold til gennemsigtige,
Offentligt
KEF Alm.del - Bilag 433
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
ikkeforskelsbehandlende og markedsbaserede metoder efter bestemmelser i
netvirksomhedsbekendtgørelsen herom vil være omkostningseffektiv, og om, hvorvidt en
markedsbaseret anskaffelse af ydelserne vil kunne anvendes, uden at resultere i alvorlige
markedsforvridninger eller øget overbelastning.
Stk. 2. Forsyningstilsynet offentliggør sin vurdering i henhold til stk. 1 senest den 31.
december hvert andet år påbegyndende 2026.
§ 3. Forsyningstilsynet fører tilsyn med, at Energinet, eltransmissionsvirksomheder,
gastransmissionsselskaber, netvirksomheder, gasdistributionsselskaber, forsynings- og
handelsvirksomheder, andre brugere af det kollektive elforsyningsnet og andre
markedsdeltagere opfylder deres opgaver og overholder deres forpligtelser efter Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om det indre marked for elektricitet og efter Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om betingelserne for adgang til
naturgastransmissionsnet.
§ 4. Forsyningstilsynet samarbejder med Den Europæiske Unions Agentur for
Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER) og andre EU-medlemslandes
energireguleringsmyndigheder om grænseoverskridende forhold på el- og gasområdet og
deltager i relevante samarbejdsfora inden for EU.
§ 5. Forsyningstilsynet kan sammen med andre regulerende myndigheder i
systemdriftsregionen foreslå mulige yderligere opgaver og yderligere beslutningsbeføjelser,
som ministeren kan tildele det regionale koordinationscenter.
§ 6. Forsyningstilsynet samarbejder med andre regulerende myndigheder i den
systemdriftsregion, hvor det regionale koordinationscenter er etableret, om at sikre
overholdelse af forpligtelserne iht. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fælles regler
for det indre marked for elektricitet og Europa-Parlamentets og Rådets forordning om det
indre marked for elektricitet, herunder om at ENTSO for elektricitet, EU DSO-enheden
samt det regionale koordinationscenter overholder deres forpligtelser.
Stk. 2. Hvis Forsyningstilsynet ikke har været i stand til at nå til enighed med de andre
regulerende myndigheder, jf. stk. 1, inden for en frist på fire måneder efter indledningen af
konsultationerne med henblik på i fællesskab at identificere manglende overholdelse,
forelægges sagen for ACER til afgørelse i henhold til artikel 6, stk. 10, i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Den Europæiske Unions Agentur for
Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder.
§ 7. Forsyningstilsynet skal bidrage til at sikre, at procedurer for udveksling af
oplysninger, f.eks. vedrørende data og afregning, er forenelige med de vigtigste
markedsprocesser på EU-plan.
§ 8. Forsyningstilsynet kan anmode ACER om en udtalelse om, hvorvidt en afgørelse
truffet af et andet lands energireguleringsmyndighed er i overensstemmelse med de
netregler og retningslinjer, der er omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om
fælles regler for det indre marked for elektricitet, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om det indre marked for elektricitet, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
om fælles regler for de indre markeder for vedvarende gas, naturgas og brint eller i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om betingelserne for adgang til
naturgastransmissionsnet.
§ 9. Hvis Forsyningstilsynet finder, at en afgørelse, truffet af et andet lands
energireguleringsmyndighed, som er relevant for grænseoverskridende handel med
elektricitet eller naturgas, ikke følger de netregler og retningslinjer, der er omhandlet i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fælles regler for det indre marked for
elektricitet, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om det indre marked for
elektricitet, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fælles regler for de indre markeder
for vedvarende gas, naturgas og brint eller i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet, kan Forsyningstilsynet underrette
Europa-Kommissionen derom senest 2 måneder efter datoen for den pågældende afgørelse.
§ 10. Bekendtgørelsen træder i kraft den 17. januar 2025.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 2249 af 29. december 2020 om Forsyningstilsynets
overvågning af det indre marked for el og naturgas m.v. ophæves.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, den xx.xx.xx
Lars Aagaard
/ Stine Leth Rasmussen
1)
Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv (EU) 2019/944 af 5. juni 2019 om fælles regler for det indre marked for
elektricitet og om ændring af direktiv (EU) 2012/27/EU, EU-Tidende 2009, nr. L 158, side
125, som senest ændret ved direktiv (EU) 2024/1711 af 13. juni 2024 om ændring af
direktiv 2018/2001/EU og 2019/944/EU for så vidt angår forbedring af udformningen af
Unionens elektricitetsmarked, EU-Tidende L af 26. juni 2024, og dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1788 af 13. juni 2024 om fælles regler for de
indre markeder for vedvarende gas, naturgas og brint, om ændring af direktiv (EU)
2023/1791 og om ophævelse af direktiv 2009/73/EF, EU-Tidende L af 15. juli 2024.
.


Oversendelsesbrev.docx

https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/kef/bilag/433/2912415.pdf

Side 1/3
Ministeren
Dato
30-09-2024
J nr. 2024 - 3869
Akt-id 510573
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Orientering om høring af fem bekendtgørelser til gennemførelse af elmarkeds-
direktivet
Til udvalgets orientering fremsendes høringsbrev og udkast til fem bekendtgørel-
ser.
Bekendtgørelserne indeholder ændringer, der gennemfører elmarkedsdirektivet.
Bekendtgørelserne forventes at blive sendt i høring senest den 1. oktober. De
nye regler får virkning fra den 1. januar 2025.
1) Fleksible nettilslutningsaftaler
Udstedelsen af bekendtgørelse om fleksible tilslutningsaftaler gennemfører el-
markedsdirektivets regulering om rammer for fleksible tilslutningsaftaler. Elmar-
kedsdirektivets regler indebærer bl.a., at transmissionssystemoperatører og di-
stributionssystemoperatører skal give mulighed for at indgå midlertidig fleksible
tilslutningsaftaler i områder, hvor der er begrænset eller ingen netkapacitet til nye
tilslutninger. Bekendtgørelsen gennemfører kravet. Bekendtgørelsen gennemfø-
rer også muligheden for, at kollektive elforsyningsvirksomheder kan give netbru-
gere mulighed for at indgå en permanent fleksibel tilslutningsaftale. I tillæg hertil
indeholder bekendtgørelsen bl.a. nærmere krav om indholdet af de kollektive el-
forsyningsvirksomheders metoder vedrørende fleksible tilslutningsaftaler.
2) Forsyningstilsynets overvågning
Nyudstedelsen af overvågningsbekendtgørelsen indebærer overordnet den æn-
dring, at Forsyningstilsynet hvert andet år skal foretage og offentliggøre en vur-
dering af, hvorvidt netvirksomheders anskaffelse af fleksibilitetsydelser vil være
omkostningseffektiv samt om, hvorvidt en markedsbaseret anskaffelse af ydel-
serne vil kunne anvendes. Hermed gennemføres en regel i elmarkedsdirektivet
angående netvirksomheders markedsbaseret anskaffelse af fleksibillitetsydelser.
3) Varetagelse af netvirksomhedsaktiviteter
Udstedelsen af ændringer til netvirksomhedsbekendtgørelsen gennemfører net-
virksomhedernes forpligtelse til at offentliggøre et kapacitetskort, der viser kapa-
citeten til rådighed for nye tilslutninger i deres driftsområde, med høj geografisk
Offentligt
KEF Alm.del - Bilag 433
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
Side 2/3
præcision, og muligheden for fleksibel tilslutning i områder med kapacitetsbe-
grænsninger. Gennemførelsen indebærer, at kapacitetskortet skal vise ledig ka-
pacitet på (hoved)stationer med primærspænding på 30-60 kV, og at det visuali-
seres på kortet, om de områder, der forsynes fra hovedstationerne, har ledig,
begrænset eller ingen kapacitet til nye tilslutninger.
Gennemførelsen indebærer også oplysningskrav om status for og behandlingen
af netbrugernes anmodninger om tilslutning, samt ret for netbrugerne til at an-
mode om nettilslutning og indsende dokumenter i den forbindelse i digital form.
Gennemførelsen indebærer endelig, at Forsyningstilsynet vil skulle føre tilsyn
med overholdelsen af reglerne om, at netvirksomheder skal give oplysninger om
status for- og behandlingen af deres anmodninger om tilslutning.
Gennemførelsen fremlægges i denne høring som en ændringsbekendtgørelse.
Sideløbende foretages der en anden høring af netvirksomhedsbekendtgørelsen
ifm. nye regler om en fremtidssikret regulering af netvirksomhederne. [Link til
høringsportalen] Ændringerne fra disse to høringer sammenlægges forud for ny-
udstedelsen af netvirksomhedsbekendtgørelsen.
4) Nettilslutning af elproduktionsanlæg
Udstedelsen af en ny netvirksomhedsbekendtgørelse indebærer alene konse-
kvensændringer i nettilslutningsbekendtgørelsen som følge af det nye forslag til
en regel i netvirksomhedsbekendtgørelsen, hvor netvirksomheder skal frem-
sende oplysninger om status for- og behandling af nettilslutningssager. Den nye
regel i netvirksomhedsbekendtgørelsen erstatter den eksisterende regel i nettil-
slutningsbekendtgørelsens § 5, om at netvirksomheden skal fremsende tidspla-
ner i tilslutningssager for elproduktionsanlæg. Reglen i den ny bestemmelse i net-
virksomhedsbekendtgørelsen vil gælde for tilslutninger af både elproduktionsan-
læg og elforbrugsanlæg.
5) Ret til at kunne indgå i fastpriselektricitetsleveringskontrakter
Nyudstedelsen af elleveringsbekendtgørelsen gennemfører elmarkedsdirektivets
nye regler om elkunders ret til at kunne indgå i fastpriselektricitetsleveringskon-
trakter med minimum ét års binding af kontraktvilkårene samt forud for indgåelse
af en elaftale modtage et resumé af de vigtigste kontraktvilkår og -betingelser.
Nyudstedelsen gennemfører også elmarkedsdirektivets forpligtelse for elhandels-
virksomheder til at udvikle og anvende passende risikoafdækningsstrategier.
I tillæg til gennemførelsen af elmarkedsdirektivet indebærer nyudstedelsen en
ajourføring af de forbrugerbeskyttende regler, således at de afspejler det elmar-
ked og de forbrugere, der skal beskyttes. Det vedrører bl.a. en reducering af pe-
rioden for modtagelse af en slutafregning fra 6 til 4 uger og mere håndfaste krav
til indholdet i de kontrakter, der skal indgås.
Side 3/3
Det bemærkes endvidere, at energioplysningsbekendtgørelsens krav til elhan-
delsvirksomheders fremadrettet samles i elleveringsbekendtgørelsen. Dette for at
give både elhandelsvirksomheder og elforbrugere et enklere overblik over regu-
leringen på området.
Som led i gennemførelsen af den politiske aftale om robuste rammer for netvirk-
somhederne foretages ligeledes en justering af varslingsreglerne, således at el-
handelsvirksomhedens varsel om ændringer i net- eller systemydelsen reduceres
fra de gældende tre måneder til én måned.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard


Høringsudkast - Bekendtgørelse om nettilslutning af elproduktionsanlæg.docx

https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/kef/bilag/433/2912419.pdf

Bekendtgørelse om nettilslutning af
elproduktionsanlæg1)
I medfør af § 3, stk. 4, § 30, § 57, stk. 1, § 61, § 65, stk. 3 og § 68, nr. 1, i
lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1031 af 6.
september 2024 og § 22, stk. 13, § 67 og § 68 a, stk. 1 i lov om elforsyning,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1248 af 24. oktober 2023, fastsættes efter
bemyndigelse i henhold til § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 910 af 26. juni
2024 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser:
Kapitel 1
Anvendelsesområde, definitioner og fælles betingelser
§ 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse for elproduktionsanlæg som
tilsluttes det kollektive elforsyningsnet, dog ikke kraft- og kraft-varme-
værker omfattet af lov om elforsyning § 12 b.
Stk. 2. I denne bekendtgørelse forstås ved:
1) Eksisterende station: En transformerstation i det kollektive
elforsyningsnet, som eksisterer på tidspunktet for indgåelse af
nettilslutningsaftale.
2) Elproduktionsanlæg: Miljøvenlige el- og
kraftvarmeproduktionsanlæg, vindmøller, solcelleanlæg,
bølgekraftanlæg og vandkraftsværker.
3) Nettilslutningsaftale: Aftale om nettilslutning indgået mellem net-
eller transmissionsvirksomhed og anlægsejer eller
anlægsejerrepræsentant.
4) Samlede omkostninger ved nettilslutning: Omkostninger til
etablering, nettab, drift og vedligehold herunder omkostninger der
beregnes ud fra den langsigtede netudvikling for alle involverede net-
og transmissionsvirksomheder og anlægsejer.
5) Tilslutningspunktet: Det punkt hvor elproduktionsanlæg tilsluttes
det kollektive elforsyningsnet.
6) Relevant spændingsniveau: Det spændingsniveau som net- eller
transmissionsvirksomheden har anvist.
§ 2. Elproduktionsanlæg kan kun tilsluttes det kollektive
elforsyningsnet efter aftale med net- eller transmissionsvirksomheden,
og såfremt anlægget er opstillet i overensstemmelse med gældende
bestemmelser i lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning,
lov om planlægning og byggeloven samt regler udstedt med hjemmel i de
nævnte love eller af EU-retsakter.
Stk. 2. Såfremt betingelserne for nettilslutning er opfyldt, har net- og
transmissionsvirksomheden pligt til at tilslutte elproduktionsanlægget til
det kollektive elforsyningsnet.
Kapitel 2
Anvisning af tilslutningspunkt
§ 3. Ved anmodning om nettilslutning af et elproduktionsanlæg skal
net- eller transmissionsvirksomheden anvise et tilslutningspunkt og
Offentligt
KEF Alm.del - Bilag 433
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
fastsætte et spændingsniveau med de laveste samlede omkostninger ved
nettilslutning, jf. dog § 4. Anlægsejer ejer og vedligeholder det interne net
frem til tilslutningspunktet.
§ 4. Hvis det sted på det kollektive elforsyningsnet, som net- eller
transmissionsvirksomheden anviser, jf. § 3, stk. 1, ligger længere fra
anlægget end den nærmeste eksisterende station på det relevante
spændingsniveau på mindst 50-60 kV, er net- eller
transmissionsvirksomheden forpligtet til at forstærke det eksisterende
kollektive elforsyningsnet eller føre nyt kollektivt elforsyningsnet frem til
et tilslutningspunkt, som ikke ligger længere fra anlægget end den
nærmeste eksisterende station på det relevante spændingsniveau på
mindst 50-60 kV, når der opføres elproduktionsanlæg med en samlet
installeret effekt på mindst 1,5 MW. Afstanden til den nærmeste
eksisterende station på det relevante spændingsniveau på mindst 50-60
kV måles som afstanden mellem det punkt i anlægget og det punkt i den
nærmeste eksisterende station på det relevante spændingsniveau på
mindst 50-60 kV, som ligger nærmest. Net- eller
transmissionsvirksomheden fastsætter spændingsniveauet. Net- eller
transmissionsvirksomheden skal anvise det tilslutningspunkt og
fastsætte det spændingsniveau med de laveste samlede omkostninger
ved nettilslutning. Anlægsejer ejer og vedligeholder det interne net frem
til tilslutningspunktet.
Stk. 2. Net- eller transmissionsvirksomheden kan fravige stk. 1, når
anlægsejeren og net- eller transmissionsvirksomheden er enige om, at
der i stedet skal anvises et tilslutningspunkt efter § 3.
Stk. 3. Nettilslutning af havvindmøller, som er etableret efter udbud, jf.
§ 23, stk. 1, jf. § 22, stk. 3, nr. 1, i lov om fremme af vedvarende energi
(store havvindmølleparker) er ikke omfattet af § 4, stk. 1-2.
Kapitel 3
Sagsbehandlingskrav og oplysningspligter
§ 5. Net- eller transmissionsvirksomheden har pligt til at give den som
anmoder om nettilslutning, alle nødvendige oplysninger, herunder et
detaljeret skøn, som omfatter alle udgifter, som anlægsejer forventes at
skulle betale til net- og transmissionsvirksomheden i forbindelse med
nettilslutningen.
Stk. 2. Meddelelse efter stk. 1 skal ske skriftligt, hvis anlægsejer
anmoder herom.
§ 6. Netvirksomheders afgørelser i henhold til §§ 3 og 4, herunder
afgørelser om brug af en intern elektricitetsforbindelse efter
bekendtgørelse om interne elektricitetsforbindelser skal fremsendes
skriftligt til anlægsejer, og meddelelsen skal indeholde en begrundelse og
en vejledning om klageadgang- og frist, jf. § 8, medmindre afgørelsen
fuldt ud giver anlægsejer medhold. Begrundelsen skal indeholde en
henvisning til regler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det
omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal
begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende
for skønsudøvelsen. Begrundelsen skal endvidere om fornødent
indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens
faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for
afgørelsen.
Stk. 2. Energinets afgørelser i henhold til §§ 3 og 4, samt afgørelser om
brug af en intern elektricitetsforbindelse efter bekendtgørelse om interne
elektricitetsforbindelser er omfattet af forvaltningsloven, jf. lov om
energinet § 17.
§ 7. Den til enhver tid værende ejer af et elproduktionsanlæg er
forpligtet til over for transmissions- og netvirksomheden eller
Energistyrelsen at afgive sådanne oplysninger, herunder regnskaber og
lignende dokumentation, som findes nødvendige til gennemførelse af
bekendtgørelsens bestemmelser om nettilslutning.
Stk. 2. Det påhviler den til enhver tid værende ejer af et
elproduktionsanlæg at underrette netvirksomheden,
transmissionsvirksomheden og Energistyrelsen om ejerskifte, tidligere
nettilslutninger og om ændrede forhold i øvrigt af betydning for
overholdelse af betingelserne for nettilslutning.
Stk. 3. Underretning skal ske straks fra det tidspunkt, hvor den til
enhver tid værende ejer af et elproduktionsanlæg er blevet bekendt med,
at forholdet er indtruffet, eller at forholdet vil indtræffe.
Kapitel 4
Klageadgang
§ 8. Net- eller transmissionsvirksomheders afgørelser i henhold til §§ 3
og 4 kan påklages til Forsyningstilsynet. Afgørelser er meddelt når de
opfylder kravene i § 6.
Stk. 2. Klage skal være indgivet skriftligt inden 4 uger efter, at de i stk. 1
nævnte afgørelser er meddelt. Klage indgives til net- eller
transmissionsvirksomheden, der inden 4 uger efter modtagelsen
videresender klagen til Forsyningstilsynet med en udtalelse og de
oplysninger, der har ligget til grund for afgørelsen. Forsyningstilsynet
kan se bort for overskridelse af klagefristen, når der er særlig grund
hertil.
Kapitel 5
Ikrafttræden
§ 9. Bekendtgørelsen træder i kraft den 17. januar 2025.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 547 af 29. maj 2024 om nettilslutning af
elproduktionsanlæg ophæves.
Stk. 3. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse hvor aftale om
nettilslutning med net- eller transmissionsvirksomhed er indgået før den
17. januar 2025. For sådanne aftaler finder de hidtil gældende regler
anvendelse.
Stk. 4. De hidtil gældende regler i § 6, stk. 2-7, i bekendtgørelse nr.
1090 af 14. august 2023 om nettilslutning af vindmøller, solcelleanlæg,
bølgekraftanlæg og vandkraftværker finder anvendelse indtil en egnet
metode eller vilkår fastsat i henhold til § 73 a i lov om elforsyning, træder
i kraft.
Energistyrelsen, den X
X
/ X


Høringsbrev om gennemførelse af elmarkedsdirektivet.docx

https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/kef/bilag/433/2912416.pdf

Side 1/4
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Niels Bohrs Vej 8
6700 Esbjerg
T: +45 3392 6700
E: ens@ens.dk
www.ens.dk
Til høringsparterne på vedlagte liste
Høring over bekendtgørelser der gennemfører elmarkedsdirektivet
Energistyrelsen sender hermed de vedlagte 5 bekendtgørelser, der gennemfører
elmarkedsdirektivet, i høring.
Energistyrelsen skal venligst anmode om at modtage eventuelle høringssvar
senest den 25. oktober 2024.
Høringssvar bedes sendt til Energistyrelsens hovedpostkasse ens@ens.dk med
kopi til Jesper Gerdstrøm på jge@ens.dk og angivelse af journal nr. 2023-12235.
Baggrund og indhold
Formålet med bekendtgørelsesændringerne er at gennemføre elmarkedsdirektivet
som ændret ifm. EU's elmarkedsreform. Gennemførelsen af elmarkedsdirektivet
har til formål at videreudvikle elmarkedet i lyset af energikrisen i 2022, og
understøtte den grønne omstilling af samfundet frem mod klimaneutralitet.
Bekendtgørelsesændringerne udmønter bemyndigelser i lovforslaget om ændring
af lov om elforsyning, lov om gasforsyning og straffeloven (Gennemførelse af
elmarkedsdirektivet m.v.), der var i offentlig høring fra den 2. juli 2024 til den 22.
august 2024, og som forventes behandlet i Folketinget i efteråret 2024.
Bekendtgørelserne indeholder overordnet de følgende ændringer:
1. Bekendtgørelse om elhandelsvirksomhedernes opgaver og
forpligtelser i forbindelse med levering af elektricitet til elkunder
(elleveringsbekendtgørelsen)
Nyudstedelsen af elleveringsbekendtgørelsen gennemfører elmarkedsdirektivets
nye regler om elkunders ret til at kunne indgå i
fastpriselektricitetsleveringskontrakter med minimum ét års binding af
kontraktvilkårene samt forud for indgåelse af en elaftale modtage et resumé af de
vigtigste kontraktvilkår og -betingelser. Nyudstedelsen gennemfører også
elmarkedsdirektivets forpligtelse for elhandelsvirksomheder til at udvikle og
anvende passende risikoafdækningsstrategier.
Kontor/afdeling
El
Dato
30-09-2024
J nr. 2023-12235
/jge
Offentligt
KEF Alm.del - Bilag 433
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
Side 2/4
I tillæg til gennemførelsen af elmarkedsdirektivet indebærer nyudstedelsen en
ajourføring af de forbrugerbeskyttende regler, således at de afspejler det elmarked
og de forbrugere, der skal beskyttes. Det vedrører bl.a. en reducering af perioden
for modtagelse af en slutafregning fra 6 til 4 uger og mere håndfaste krav til
indholdet i de kontrakter, der skal indgås.
Det bemærkes endvidere, at energioplysningsbekendtgørelsens krav til
elhandelsvirksomheders fremadrettet samles i elleveringsbekendtgørelsen. Dette
for at give både elhandelsvirksomheder og elforbrugere et enklere overblik over
reguleringen på området.
Som led i gennemførelsen af den politiske aftale om robuste rammer for
netvirksomhederne foretages ligeledes en justering af varslingsreglerne, således at
elhandelsvirksomhedens varsel om ændringer i net- eller systemydelsen reduceres
fra de gældende tre måneder til én måned.
2. Bekendtgørelse om fleksible tilslutningsaftaler og bekendtgørelse om
Forsyningstilsynets overvågning af det indre marked for el og
naturgas m.v. (overvågningsbekendtgørelsen)
Udstedelsen af bekendtgørelse om fleksible tilslutningsaftaler gennemfører
elmarkedsdirektivets regulering om rammer for fleksible tilslutningsaftaler.
Elmarkedsdirektivets regler indebærer bl.a., at transmissionssystemoperatører og
distributionssystemoperatører skal give mulighed for at indgå midlertidig fleksible
tilslutningsaftaler i områder, hvor der er begrænset eller ingen netkapacitet til nye
tilslutninger. Bekendtgørelsen gennemfører kravet.
Bekendtgørelsen gennemfører også muligheden for, at kollektive
elforsyningsvirksomheder kan give netbrugere mulighed for at indgå en permanent
fleksibel tilslutningsaftale. I tillæg hertil indeholder bekendtgørelsen bl.a. nærmere
krav om indholdet af de kollektive elforsyningsvirksomheders metoder vedrørende
fleksible tilslutningsaftaler.
Nyudstedelsen af overvågningsbekendtgørelsen indebærer overordnet den
ændring, at Forsyningstilsynet hvert andet år skal foretage og offentliggøre en
vurdering af, hvorvidt netvirksomheders anskaffelse af fleksibilitetsydelser vil være
omkostningseffektiv samt om, hvorvidt en markedsbaseret anskaffelse af ydelserne
vil kunne anvendes. Hermed gennemføres en regel i elmarkedsdirektivet angående
netvirksomheders markedsbaseret anskaffelse af fleksibillitetsydelser.
Side 3/4
3. Bekendtgørelse om varetagelse af netvirksomhedsaktiviteter
(netvirksomhedsbekendtgørelsen)
Udstedelsen af ændringer til netvirksomhedsbekendtgørelsen gennemfører
netvirksomhedernes forpligtelse til at offentliggøre et kapacitetskort, der viser
kapaciteten til rådighed for nye tilslutninger i deres driftsområde, med høj
geografisk præcision, og muligheden for fleksibel tilslutning i områder med
kapacitetsbegrænsninger. Gennemførelsen indebærer, at kapacitetskortet skal vise
ledig kapacitet på (hoved)stationer med primærspænding på 30-60 kV, og at det
visualiseres på kortet, om de områder, der forsynes fra hovedstationerne, har ledig,
begrænset eller ingen kapacitet til nye tilslutninger.
Gennemførelsen indebærer også oplysningskrav om status for og behandlingen af
netbrugernes anmodninger om tilslutning, samt ret for netbrugerne til at anmode
om nettilslutning og indsende dokumenter i den forbindelse i digital form.
Gennemførelsen indebærer endelig, at Forsyningstilsynet vil skulle føre tilsyn med
overholdelsen af reglerne om, at netvirksomheder skal give oplysninger om status
for- og behandlingen af deres anmodninger om tilslutning.
Gennemførelsen fremlægges i denne høring som en ændringsbekendtgørelse.
Sideløbende foretages der en anden høring af netvirksomhedsbekendtgørelsen
ifm. nye regler om en fremtidssikret regulering af netvirksomhederne. [Link til
høringsportalen] Ændringerne fra disse to høringer sammenlægges forud for
nyudstedelsen af netvirksomhedsbekendtgørelsen.
4. Bekendtgørelse om nettilslutning af elproduktionsanlæg
(nettilslutningsbekendtgørelsen)
Udstedelsen af en ny netvirksomhedsbekendtgørelse indebærer alene
konsekvensændringer i nettilslutningsbekendtgørelsen som følge af det nye forslag
til en regel i netvirksomhedsbekendtgørelsen, hvor netvirksomheder skal
fremsende oplysninger om status for- og behandling af nettilslutningssager. Den
nye regel i netvirksomhedsbekendtgørelsen erstatter den eksisterende regel i
nettilslutningsbekendtgørelsens § 5, om at netvirksomheden skal fremsende
tidsplaner i tilslutningssager for elproduktionsanlæg. Reglen i den ny bestemmelse i
netvirksomhedsbekendtgørelsen vil gælde for tilslutninger af både
elproduktionsanlæg og elforbrugsanlæg.
Øvrige oplysninger
Bekendtgørelserne er sendt i høring hos de høringsparter, der fremgår af vedlagte
høringsliste og dags dato offentliggjort på Høringsportalen.
Eventuelle spørgsmål til lovforslaget kan rettes til Energistyrelsen: Jesper
Side 4/4
Gerdstrøm (jge@ens.dk.)
Bekendtgørelserne forventes at træde i kraft den 17. januar 2025
De modtagne høringssvar vil blive offentliggjort på Høringsportalen. Ved afgivelse
af høringssvar samtykkes til offentliggørelse af høringssvaret, herunder afsenders
navn og mailadresse. Høringsvar vil ligeledes blive oversendt til Folketingets Klima-
, Energi og Forsyningsudvalg.
Med venlig hilsen
Jesper Gerdstrøm


Høringsudkast - Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om varetagelse af netvirksomhedsaktiviteter.docx

https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/kef/bilag/433/2912420.pdf

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om varetagelse af
netvirksomhedsaktiviteter
§ 1
I bekendtgørelse nr. 1655 af 4. december 2023 om varetagelse af netvirksomhedsaktiviteter,
foretages følgende ændringer:
1. Fodnoten til bekendtgørelsens titel affattes således:
»1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2019/944/EU af 5. juni 2019 om fælles regler for det indre
marked for elektricitet og om ændring af direktiv 2012/27/EU, EU-Tidende 2019, nr. L 158,
side 125, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2024/1711/EU af 13. juni
2024 om ændring af direktiv 2018/2001/EU og 2019/944/EU for så vidt angår forbedring af
udformningen af Unionens elektricitetsmarked, EU-Tidende, L af 26. juni 2024.«
2. Efter kapitel 4 indsættes:
»Kapitel 5
Kapacitetskort
§ 27. Netvirksomheder skal offentliggøre et digitalt og interaktivt kapacitetskort, der klart
og gennemsigtigt viser den kapacitet, der er til rådighed for nye forbrugs-
produktionstilslutninger på stationer med primærspænding på 30 til 60 kV. Kapacitetskortet
skal endvidere vise de områder, der forsynes fra stationer med primærspænding på 30 til 60
kV og visualisere, om områderne har ledig, begrænset eller ingen kapacitet til nye
tilslutninger. Kapacitetskortet skal angive, om der i områder, som nævnt i pkt. 2, er
mulighed for indgåelse af fleksible tilslutningsaftaler som reguleret i bekendtgørelse om
fleksible tilslutningsaftaler.
Stk. 2. Kapacitetskortet, med de i stk. 1 nævnte oplysninger, skal offentliggøres på et højt
opløseligt kort på matrikelniveau.
Stk. 3. Netvirksomheder skal offentliggøre de kriterier, der er lagt til grund for at beregne
den ledige kapacitet til nye tilslutninger i henhold til stk. 1. Det skal som minimum indgå
som et af disse kriterier, hvilken kapacitet, der efter betaling af tilslutningsbidrag, er sat af
til kommende tilslutninger. Det skal fremgå af kapacitetskortet, hvordan disse kriterier kan
tilgås, hvis de ikke fremgår af kapacitetskortet.
Offentligt
KEF Alm.del - Bilag 433
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om varetagelse af
netvirksomhedsaktiviteter
Stk. 4. Kapacitetskortet, jf. stk. 1 og 2, og de anlagte kriterier for beregning af ledig
kapacitet, jf. stk. 3, skal ajourføres mindst én gang hver tredje måned.
Kapitel 5-16 bliver herefter kapitel 6-17 og §§ 27-57 bliver herefter §§ 28-58.
3. Overskriften til kapitel 6 affattes således:
»Kapitel 6
Tilslutning af anlæg til distributionsnettet«.
4. Efter § 28 indsættes:
Ȥ 29. Netvirksomheden skal give den, som anmoder om nettilslutning, klare og
gennemsigtige oplysninger om status for og behandlingen af anmodningen om
nettilslutning. Disse oplysninger skal fremlægges inden for tre måneder fra indgivelsen af
anmodningen. Hvis den tilslutning, der er anmodet om, hverken er foretaget eller afvist i sin
helhed, ajourfører netvirksomheden oplysningerne regelmæssigt og mindst en gang hver
tredje måned.
Stk. 2 Netvirksomheder skal tilbyde muligheden for, at enhver kan anmode om
nettilslutning og indsende relevante dokumenter, udelukkende i digital form.«
§ 29-58 bliver herefter § 30-59.
5. § 52, affattes således:
»§ 52. Forsyningstilsynet fører tilsyn med §§ 5-12, § 21, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 22, stk.
1, § 24, stk. 1, § 25, stk. 3, 1., 3. og 4. pkt., 29, § 31, stk. 1, § 35, stk. 1, § 40, § 43, stk. 1, §
44, § 45, § 46, stk. 1, § 49, stk. 1, og § 50, stk. 1.
Stk. 2. Forsyningstilsynet fører tilsyn med de standardiserede vejledninger, der er nævnt i
§§ 34 og 38.
§ 2
Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2025, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 1, nr. 2-5, træder i kraft den 17. januar 2025.
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om varetagelse af
netvirksomhedsaktiviteter
Stk. 3. § 27, som indgår i § 1, nr. 2, har virkning fra den 1. januar 2026.
[Bekendtgørelsen bliver ikke udstedt som en ændringsbekendtgørelse, men som del af
udstedelsen af en ny hovedbekendtgørelse om varetagelse af
netvirksomhedsaktiviteter, som er i parallel høring på høringsportalen. Derfor
foretages korrektioner af paragraf og stykkehenvisninger i denne bekendtgørelse, efter
høringen, hvor ændringerne sættes ind].