Henvendelse af 28/9-14 fra Lyø Ferielejligheder og Camping om ø-støttemidler
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: ULØ alm. del (Bilag 164)
Aktører:
Lån vs Tilskud .pdf
https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/ulø/bilag/164/2912177.pdf
Til Formand Susie Jessen, Udvalget Landdistrikter og Øer. Henvendelse ang. Ø-støtten. Vi modtog tilsagn om lån til opførsel af ny servicebygning på vores campingplads i 2020. Vi kan forstå at ø-støtten til private erhvervsdrivende fremadrettet vil blive givet som tilskud, i stedet for lån. Det er jo først og fremmest en positiv nyhed, som vi selvstændige ser store muligheder i. Men os, der har modtaget ø-støtte som lån i de sidste 5 år, skal fortsat tilbagebetale lånebeløb, som vores branchekolleger nu kan investere mere eller mindre sorgløst. Det er før blevet pointeret, at den forskelligartede støtte (tilskud til erhvervsdrivende foreninger og lån til private) kunne skabe en konkurrenceforvridende tilstand på de øer, hvor private og foreninger udbyder den samme slags tjeneste (f.eks. overnatning). Nu kan der opstå en tilsvarende konkurrenceforvridning mellem private, baseret på hvornår man har indgået lån af ø-støttemidler. Derfor spørger vi om man kan se på en overgangsordning eller reduktion af tilbagebetalingen, for vi føler os ærlig talt lidt til grin, når vi nu erfarer, at vores branchekolleger kan få fra den samme kasse men ganske gratis. Havde vi vidst at ø-støtten med tiden ville overgå fra långivning til rene tilskud for private erhvervsdrivende havde vi helt ventet med at opgraderer vores campingplads på Lyø til dette tidspunkt. Mvh. Rasmus Andersen Lyø Lyø Ferielejligheder og Camping. mail@lyoe-ferie.dk 30239739 Andre medunderskrivere i lignende situation. Egholm Bryghus. Anholt Bageri & Gartneri. Havens Deli. (Fur) Hjarnø Golfbil og Cykeludlejning. Cafe på Herrens Mark (Fur) Offentligt ULØ Alm.del - Bilag 164 Udvalget for Landdistrikter og Øer 2023-24