SAU alm. del - svar på MFU spm. 604 om en plan for implementeringen af CO2-afgiften

Tilhører sager:

Aktører:


SAU alm. del - svar på spm. 604.docx

https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/sau/spm/604/svar/2071564/2912010.pdf

Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 604 af 1. juli 2024 (alm. del). Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Mona Juul (KF).
Rasmus Stoklund
/ Jacob Vastrup
27. september 2024
J.nr. 2024 - 5391
Offentligt
SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 604
Skatteudvalget 2023-24
Side 2 af 2
Spørgsmål
Vil ministeren fremlægge en plan for implementeringen af CO2-afgiften, og herunder –
evt. med inddragelse af klima-, energi- og forsyningsministeren og miljøministeren – op-
lyse hvilke resultater afgiften forventes af skabe for både klima og natur?
Svar
Det fremgår af Aftale om et grønt Danmark af 24. juni 2024, at regeringen skal arbejde for, at
CO2e-afgiften på udledninger fra husdyr skal træde i kraft i 2030, mens CO2e-afgifterne
på kulstofrige lavbundjorder og afgiften på landbrugskalk skal træde i kraft i 2028. Der
pågår et arbejde med at forberede implementeringen af CO2e-afgift på landbruget med
deltagelse af Skatteministeriet, Ministeriet for Grøn Trepart og Klima-, Energi- og Forsy-
ningsministeriet.
En CO2e-afgift udgør en del af det langsigtede grundlag for den grønne omstilling af
fremtidens landbrug i Danmark. Den er et centralt redskab til at indfri 70 pct.-målet og
Danmarks EU-forpligtelser i 2030 samt til at understøtte regeringens ambition om klima-
neutralitet i 2045.
For så vidt angår, hvilke resultater CO2e-afgiften forventes at skabe for natur, er der ind-
hentet bidrag fra Ministeriet for Grøn Trepart, som jeg kan henholde mig til. Ministeriet
for Grøn Trepart oplyser:
”CO2e-afgiften skal ses i sammenhæng med de øvrige initiativer i ’Aftale om et Grønt
Danmark’, f.eks. at udtagningsindsatsen i Danmarks Grønne Arealfond understøttes af en
CO2-afgift på kulstofrige lavbundsjorder. Aftalens initiativer vil tilsammen have positive
effekter for såvel klima, natur og miljø. Det gælder rejsning af 250.000 ha ny skov, heraf
100.000 ha urørt skov, udtagning og vådlægning af 140.000 hektar lavbundsjorder inkl.
randarealer og etablering af flere naturnationalparker bidrage positivt til, at der skabes
mere og bedre natur og et forbedret vandmiljø i Danmark”.
Det fremgår af Aftale om et Grønt Danmark af 24. juni 2024, at CO2e-afgiften på husdyr,
kalkning og F-gasser, tilskud til reduceret gødningsanvendelse og anvendelse af metanre-
ducerende fodertilsætningsstoffer, skovrejsning, udtagning af lavbundsjorde samt puljen
til negative udledninger fra lagring af biokul skønnes at medføre CO2e-reduktioner på 1,8
mio. ton i 2030 stigende til 3,3 mio. ton i 2035.
For så vidt angår, hvilke resultater afgiften yderligere forventes at skabe for klimaet, er der
indhentet bidrag fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, som jeg kan henholde mig
til. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet oplyser:
”Den samlede aftale indeholder derudover potentialer for større tempo i udtagning af lav-
bundsjorde, hurtigere udrulning af pyrolyse samt yderligere potentiale fra udtagningsind-
satsen i Danmarks Grønne Arealfond. Samlet set anslås det, at der kan være potentialer
for i alt op til 1,8-2,6 mio. ton CO2e i 2030. Hvis de planlagte reduktioner ikke realiseres,
er parterne enige om, at der skal findes tilsvarende CO2e-reduktioner op til 2,2 mio. ton i
2030 ved andre tiltag på landbrugsområdet.”