ULØ alm. del - svar på spm. 180 om, at indenrigsfærger pålægges en CO2-afgift, der gør, at der ikke har råd til at omstille færgedriften til mere grønne alternativer

Tilhører sager:

Aktører:


ULØ alm. del - svar på spm. 180.docx

https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/ulø/spm/180/svar/2071383/2911643.pdf

Til Folketinget – Udvalget for Landdistrikter og Øer
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 180 af 11. september 2024 (alm. del).
Rasmus Stoklund
/ Jacob Vastrup
27. september 2024
J.nr. 2024 - 6587
Offentligt
ULØ Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 180
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2023-24
Side 2 af 2
Spørgsmål
Mener ministeren, at det er fornuftigt, at indenrigsfærger pålægges en CO2-afgift, der
gør, at der ikke har råd til at omstille færgedriften til mere grønne alternativer? Endvidere
bedes ministeren redegøre for, hvordan regeringen vil udmønte de 85 mio. kr. fra omstil-
lingsstøtten til støtte til indenrigsfærger omfattet af udligningsloven. Der henvises til svar
på ULØ alm. del – spørgsmål 113.
Svar
Med Aftale om grøn skattereform for industrien mv. blev det aftalt at indføre en høj og mere
ensartet CO2-afgift. Det indgår i aftalen, at en række områder, der tidligere har været helt
fritaget for CO2- og energiafgift, herunder fiskeri, indenrigsfærger og indenrigsfly, nu også
omfattes heraf. Aftalen er det største enkeltstående bidrag til opnåelse af målsætningen
om en 70 pct. reduktion af Danmarks CO2-udledninger i 2030 siden vedtagelse af klima-
loven.
Som led i aftalen afsatte aftalepartierne samtidig ca. 2 mia. kr. til omstillingsstøtte til de
virksomheder, der har sværest ved at omstille sig. Udmøntningen af omstillingsstøtten
blev efter forhandlingsforløb hos klima-, energi- og forsyningsministeren aftalt i Aftale om
udmøntning af omstillingsstøtten fra Grøn skattereform for industri mv. den 19. marts 2024 mellem
regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Radikale
Venstre og Det Konservative Folkeparti, hvor der bl.a. blev afsat 85 mio. kr. direkte til
indenrigsfærger.
Der tages separat stilling til udmøntning af disse midler på baggrund af et oplæg fra rege-
ringen.