Svar på spm. nr. S 1253: Hvad mener ministeren om, at Søværnets skibe skal serviceres på samme værft som skibe fra den såkaldte Yamal LNG-flåde, der bidrager til den russiske krigsøkonomi?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spm. nr. S 1253.docx

https://www.ft.dk/samling/20231/spoergsmaal/s1253/svar/2069218/2907155.pdf

Side 1 af 2
Dato: 18. september 2024
Enhed: THK
Sagsnr.: 2024/008556
Dok.nr.: 881041
Bilag: Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
E-mail: fmn@fmn.dk
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
Medlem af Folketinget Anne Valentina Berthelsen (SF) har den 10. sep-
tember 2024 stillet følgende spørgsmål nr. S 1253, som hermed besva-
res.
Spørgsmål nr. S 1253:
”Hvad mener ministeren om, at Søværnets skibe skal serviceres på
samme værft som skibe fra den såkaldte Yamal LNG-flåde, der bidrager
til den russiske krigsøkonomi?”
Begrundelse
”Der henvises til artiklen på ekstrabladet.dk den 3. september 2024:
»Dansk milliardær fortsætter: Nyt Putin-skib får service«.”
Svar:
Det gælder for alle danske virksomheder, at de skal efterleve dansk lov-
givning og internationale sanktioner. Hertil skal virksomhederne efter-
leve de vilkår, der indgår i Forsvarsministeriets aftaler og rammeaftaler.
Til brug for besvarelsen er der indhentet bidrag fra Forsvarsministeriets
Materiel- og Indkøbsstyrelse, der oplyser:
”Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse har ikke oplysninger
om, at det pågældende værft, der har et samarbejde med Forsvaret, har
overtrådt internationale sanktioner. Det pågældende værft er, ligesom
øvrige virksomheder, forpligtet til at leve op til de krav og regler, der
indgår i kontrakten med Materiel- og Indkøbsstyrelsen. I det konkrete
tilfælde har Materiel- og Indkøbsstyrelsen senest den 9. september 2024
foretaget en screening gennem virksomhedsdatabasen Orbis, uden at
det gav anledning til bemærkninger.”
Offentligt
S 1253 endeligt svar
2023-24
Sagsnr.: 2024/008556
Dok.nr.: 881041
Side 2 af 2
Der er igangsat et arbejde i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbs-
styrelse, hvor mulighederne for at stille krav om, at fremtidige leveran-
dører ikke må fragte gods til, fra og igennem Rusland, undersøges. I
undersøgelsen indgår også mulighederne for at begrænse leverandører
og underleverandører, der har andre ikke-sanktionsbelagte opgaver for,
i eller med Rusland. Den indledende afdækning forventes afsluttet om-
kring årsskiftet.
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen