Svar på spm. nr. S 1242: Er det fortsat ministerens holdning, at ulv er og vil være beskyttet i Danmark fremover, selv om hverken ulv eller bæver er angivet på naturbeskyttelseslovens bilag 3 eller jagtlovens bilag 1, og mener ministeren i så fald, at det er udtryk for gennemsigtig implementering af EU-lovgivning?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spm. S 1242.pdf

https://www.ft.dk/samling/20231/spoergsmaal/s1242/svar/2068855/2906517.pdf

Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk
J.nr. 2024 - 8779
Den 16. september 2024
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
Miljø- og ligestillingsministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 1242 stillet den 6. september 2024
af Marianne Bigum (SF).
Spørgsmål nr. S 1242
”Er det fortsat ministerens holdning, at ulv er og vil være beskyttet i Danmark fremover, selv om
hverken ulv eller bæver er angivet på naturbeskyttelseslovens bilag 3 eller jagtlovens bilag 1, og
mener ministeren i så fald, at det er udtryk for gennemsigtig implementering af EU-lovgivning?”
Begrundelse
”Ministeren har både i samråd og i besvarelser af skriftlige spørgsmål understreget over for
Folketinget, at ulv er og fortsat vil være beskyttet i Danmark. Hverken ulv eller bæver er
imidlertid angivet på naturbeskyttelseslovens bilag 3 eller jagtlovens bilag 1, som implementerer
forbuddene mod ødelæggelse af »yngle og rasteområder« og forbuddet mod forstyrrelser for arter
listet på disse bilag. Begge love er revideret i ministerens embedsperiode. Ulv og bæver adskiller
sig dermed fra de øvrige danske bilag IV arter ved ikke at være anført i lovenes bilag, som netop
skal angive arter omfattet af forbuddene.”
Svar
Ulv og bæver er arter, der er strengt beskyttet af EU’s habitatdirektiv, og som forekommer i
Danmark. Beskyttelsen er implementeret i dansk ret i artsfredningsbekendtgørelsen for så vidt
angår indfangning og drab.
Det har hidtil været Miljø- og Ligestillingsministeriets opfattelse, at arterne også var beskyttet
mod forstyrrelser og ødelæggelse af yngle- og rasteområder ud fra en EU-konform fortolkning af
naturbeskyttelsesloven og jagt- og vildtforvaltningsloven. For så vidt angår beskyttelse mod
forstyrrelse af arter og ødelæggelse af yngle- og rasteområder kan der imidlertid rejses spørgsmål
om, hvorvidt implementeringen af habitatdirektivet i naturbeskyttelsesloven og jagt- og
vildtforvaltningsloven er fuldt ud tilstrækkelig, når arterne ulv og bæver ikke fremgår af
naturbeskyttelseslovens bilag 3 og jagt- og vildtforvaltningslovens bilag 1.
Jeg vil derfor hurtigst muligt tage initiativ til ved bekendtgørelse, at udstede regler, der sikrer at
det udtrykkeligt kommer til at fremgå af naturbeskyttelsesloven og jagt- og
vildtforvaltningsloven, at arterne ulv og bæver er omfattet af habitatdirektivets beskyttelse.
Da spørgsmålet om beskyttelse af ulv gentagne gange har været drøftet i Miljø- og
Fødevareudvalget, orienterer jeg også udvalget om indeværende besvarelse.
Magnus Heunicke / Charlotte Brøndum
Offentligt
S 1242 endeligt svar
2023-24