Svar på spm. nr. S 1185: Er ministeren enig i, at der er tale om negativ forskelsbehandling på grund af handicap, hvis borgere, der har et handicap, pga. en ekstra egenbetaling, der mange gange overstiger udgiften ved brug af offentlige transportmidler, afholdes fra at kunne deltage i folkeoplysende aktiviteter?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: kulturministeren
- Til: Jakob Engel-Schmidt
- Spørger: Charlotte Broman Mølbæk
- Minister: kulturministeren
Svar på S 1185.docx
https://www.ft.dk/samling/20231/spoergsmaal/s1185/svar/2066368/2901985.pdf
Kulturministeren Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf : 33 92 33 70 E-mail : kum@kum.dk Web : www.kum.dk Dok. nr. 182813 Folketingets Lovsekretariat Christiansborg 1240 København K 4. september 2024 Folketingsmedlem Charlotte Broman (SF) har 27. august 2024 stillet mig følgende spørgsmål nr. 1185, som jeg hermed besvarer. Spørgsmål: Er ministeren enig i, at der er tale om negativ forskelsbehandling på grund af handicap, hvis borgere, der har et handicap, pga. en ekstra egenbetaling, der mange gange over- stiger udgiften ved brug af offentlige transportmidler, afholdes fra at kunne deltage i folkeoplysende aktiviteter? Svar: Det er vigtigt for mig, at der er gode rammer for alle i foreningslivet. Det gælder natur- ligvis også personer med handicap, som skal have adgang til foreningslivet og mulighed for at deltage på linje med andre borgere. Efter folkeoplysningsloven skal kommunerne sikre rammerne for, at børn, unge og voksne kan etablere og tage del i den frie, folkeoplysende virksomhed. Det er kommu- nerne, der er tættest på borgerne, og det er derfor helt naturligt, at de har hovedansva- ret for et godt og inkluderende foreningsliv, også for personer med handicap. Det er der- for også flere bestemmelser i folkeoplysningsloven, som giver kommunerne mulighed for at tage særligt hensyn til personer med handicap. Personer med handicaps deltagelse i folkeoplysende virksomhed understøttes via en pulje på finansloven. Puljen yder tilskud til bl.a. udgifter i forbindelse med befordring til deltagere, der ikke kan befordre sig selv til folkeoplysende voksenundervisning eller frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde. Puljen er et supplement, der ikke ændrer ved, at ansvaret for et tilgængeligt og inkluderende foreningsliv overvejende er placeret hos kommunerne, der er tættest på borgerne. Med venlig hilsen Christina Egelund Offentligt S 1185 endeligt svar 2023-24