KEF alm. del - svar på spm. 446 om ministeren vil redegøre for, hvordan han planlægger at sikre ambitionen om at ”al gas i Danmark skal være grønt i 2030”, når oprindelsesgarantierne og dermed VE-andelen i stor grad eksporteres til udlandet og dermed ikke tilfalder Danmark?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på KEF alm. del - spm. 446.docx

https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/kef/spm/446/svar/2065013/2899332.pdf

Side 1/2
Ministeren
Dato
29-08-2024
J nr. 2024 - 2877
Akt-id 475539
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Svar på KEF alm. del – spm. 446
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 9. juli 2024 stillet mig føl-
gende alm. del spørgsmål 446, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Samira Nawa (RV).
Spørgsmål 446
Vil ministeren redegøre for, hvordan han planlægger at sikre ambitionen om at
”al gas i Danmark skal være grønt i 2030”, når oprindelsesgarantierne og der-
med VE-andelen i stor grad eksporteres til udlandet og dermed ikke tilfalder
Danmark?
Svar
Der skal skelnes mellem Danmarks bidrag til at øge andelen af vedvarende
energi i EU’s endelige energiforbrug, der følger opgørelsesprincipperne i VEIII-
direktivet, og opgørelsen af grøn gas i det danske gasforbrug i Danmarks natio-
nale emissionsopgørelser, der følger FN’s retningslinjer.
Ift. opgørelsen af Danmarks bidrag til at øge andelen af vedvarende energi i
EU’s endelige energiforbrug, betyder massebalancesystemet, som understøttes
af den såkaldte Unionsdatabase i VEII-direktivet og VEIII-direktivet ((EU)
2023/2413), at Danmark ikke kan medregne opgraderet biogas i ledningsnettet,
som dokumenteres eksporteret via udenlandske gasforbrugeres køb af bære-
dygtighedsbeviser og oprindelsesgarantier ift. efterlevelsen af Danmarks bidrag
til EU’s mål for vedvarende energi i 2030. Der er tale om et punktmål i 2030. Mi-
nisteriet er ved at undersøge den konkrete udmøntning og konsekvenserne
heraf. Folketinget vil blive orienteret, når afklaringen er afsluttet.
Danmarks nationale drivhusgasopgørelse skal i medfør af FN’s retningslinjer
fortsat være baseret på Danmarks faktiske forbrug af henholdsvis naturgas og
biometan, og Dansk Center for Energi og Miljø (DCE), der udarbejder de natio-
nale drivhusgasopgørelser, tæller opgørelsesmæssigt alt biogas injiceret i det
danske gassystem som forbrugt i Danmark uafhængigt af salg af certifikater. I
Klimastatus og -fremskrivning 2024, som følger de internationale retningslinjer
Offentligt
KEF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 446
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
Side 2/2
for drivhusgasopgørelser, skønnes den danske biogasproduktion at overstige
det samlede danske ledningsgasforbrug fra 2029 og frem. Konkret skønnes an-
delen af vedvarende energi i ledningsgassen at være ca. 124 pct. i 2030.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard