KEF alm. del - svar på spm. 453 om, hvordan regeringen påtænker at opfylde de danske forpligtigelser om etablering af brinttankstationer i henhold til AFIR-direktivet

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på KEF alm. del spm 453.pdf

https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/kef/bilag/0/2898601.pdf

Transportministeren
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Klima, Energi- og Forsyningsudvalget
Folketinget
27. august 2024
2024-3428
Klima, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 1. august 2024
stillet mig følgende spørgsmål (KEF alm. del), som jeg hermed skal
besvare. Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Dina Raabjerg
(KF).
Spørgsmål nr. 453:
Vil ministeren oplyse, hvordan regeringen påtænker at opfylde de
danske forpligtigelser om etablering af brinttankstationer i hen-
hold til AFIR-direktivet?
Svar:
Det følger af AFI-forordningens artikel 24, stk. 1, at Europa-Kom-
missionen senest med udgangen af 2024 skal forelægge Europa-
Parlamentet og Rådet en rapport om teknologisk modenhed og
markedsmodenhed for tunge køretøjer. Med hensyn til brintank-
stationer skal Kommissionen i denne rapport, i lyset af markedsud-
viklingen, vurdere AFI-forordningens krav til etablering af brint-
tankstationer og behovet for at justere kapacitetskravene for brint-
tankstationer, behovet for at fastsætte krav til optankning af fly-
dende brint samt datoen for udvidelse af kravene til etablering af
brinttankstationer på det samlede TEN-T-net. Endvidere følger det
bl.a. af AFI-forordningens artikel 24, stk. 2, at Europa-Kommissio-
nen senest med udgangen af 2026 skal foretage en revision af for-
ordningen.
Som følge af den nuværende begrænsede efterspørgsel på brint til
vejtransport i Danmark, forordningens relative lange implemente-
ringshorisont for så vidt angår krav til brintinfrastrukturen samt
Europa-Kommissionens eventuelle revision af bestemmelserne i
AFI-forordningens artikel 6, har regeringen ikke taget endelig stil-
ling til, hvordan forpligtelserne vedrørende brint skal opfyldes.
I overensstemmelse med AFI-forordningens artikel 6 kan jeg dog
oplyse, at Transportministeriet og relevante styrelser arbejder på at
fastlægge et forløb hen imod opfyldelse af AFI-forordningens
Offentligt
KEF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 453
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
Side 2/2
2030-mål for etablering af brinttankstationer samt et klart vejle-
dende mål for 2027, der skal sikre tilstrækkelig dækning af TEN-T-
hovednettet og imødekomme markedsefterspørgslen på brint i
Danmark. Disse målsætninger vil blive beskrevet i Danmarks ende-
lige nationale politikramme på AFI-området, der offentliggøres af
Europa-Kommissionen med udgangen af 2025.
Med venlig hilsen
Thomas Danielsen