Lovudkast: Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordning om fastlæggelse af en ramme for fastsættelse af krav til miljøvenligt design for bæredygtige produkter m.v, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side 1/1
Ministeren
Dato
23-08-2024
J nr. 2024 - 1191
Akt-id 498453
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Orientering om at lovforslag sendes i høring
Til Udvalgets orientering fremsendes høringsbrev og udkast til forslag til lov om
supplerende bestemmelser til forordning om fastlæggelse af en ramme for fast-
sættelse af krav til miljøvenligt design for bæredygtige produkter m.v.
Formålet med lovforslaget er at fastsætte supplerende bestemmelser til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1781 af 13. juni 2024 om fastlæg-
gelse af en ramme for fastsættelse af krav til miljøvenligt design for bæredygtige
produkter, om ændring af direktiv (EU) 2020/1828 og forordning (EU) 2023/1542
og om ophævelse af direktiv 2009/125/EF - også kaldet ecodesignforordningen.
Den endelige placering af bemyndigende myndighed med hensyn til tredjeparts-
verificering af overensstemmelsesvurdering og kontrolmyndighed med hensyn til
krav om grønne offentlige udbud er fortsat under afklaring, hvorfor de ansvarlige
myndigheder står i kantede parenteser i høringsversionen af lovforslaget.
Dertil kan der forekomme enkelte mindre sproglige og grammatiske justeringer i
den version, der sendes i høring, ligesom tilføjelse af eksterne høringsparter
udestår i vedlagte udkast, men tilføjes inden udsendelse i høring.
Lovforslaget sendes i ekstern høring d. 30. august 2024 med frist for afgivelse
af høringssvar d. 27. september 2024. Jeg vil i forbindelse med fremsættelsen
sende høringssvar og høringsnotat til udvalgets orientering.
Jeg forventer, at lovforslaget kan fremsættes i Folketinget DEC I 2024.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Offentligt
KEF Alm.del - Bilag 384
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24


Side 1/2
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
T: +45 3392 6700
E: ens@ens.dk
www.ens.dk
Til høringsparterne på vedlagte liste
Høring over forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordning om
fastlæggelse af en ramme for fastsættelse af krav til miljøvenligt design for
bæredygtige produkter m.v.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet sender hermed vedlagte lovforslag om supplerende
bestemmelser til forordning om fastlæggelse af en ramme for fastsættelse af krav til
miljøvenligt design for bæredygtige produkter m.v. i høring.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet skal venligst anmode om at modtage eventuelle
høringssvar senest d. 27. september 2024.
Høringssvaret bedes sendt til ant@ens.dk med kopi til ecodesign@ens.dk samt angivelse af
journalnummer 2024-2218.
Baggrund og indhold
Baggrunden for lovforslaget er Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1781
af 13. juni 2024 om fastlæggelse af en ramme for fastsættelse af krav til miljøvenligt design
for bæredygtige produkter, om ændring af direktiv (EU) 2020/1828 og forordning (EU)
2023/1542 og om ophævelse af direktiv 2009/125/EF – også kaldet ecodesignforordningen.
Ecodesignforordningen erstatter og viderefører principperne i ecodesigndirektivet med et
væsentligt udvidet anvendelsesområde, som omfatter næsten alle fysiske produkter bortset
fra produktkategorier som foder, fødevarer og lægemidler. Endvidere udvides de mulige
reguleringsaspekter ved fastsættelse af nye ecodesignkrav med øget fokus på klima-,
energi- og miljøparametre ud fra et livscyklusperspektiv. Desuden introduceres nye
virkemidler med indførelse af bl.a. et digitalt produktpas, mulighed for at stille krav om
mærkning, og mulighed for at fastsætte krav om grønne offentlige udbud.
Ecodesignforordningen har karakter af en rammelovgivning og opnår først virkning for
konkrete produktkategorier, når Europa-Kommissionen vedtager delegerede retsakter og
gennemførelsesretsakter i henhold til ecodesignforordningen. De specifikke krav vil således
med få undtagelser følge af de efterfølgende forordninger, som vedtages af Kommissionen.
Lovforslaget har til formål at fastætte supplerende bestemmelser til ecodesignforordningen.
Med lovforslaget foreslås håndhævelsesbestemmelser til de fleste forpligtelser, som følger af
ecodesignforordningen og af retsakter, som vil kunne vedtages i henhold til forordningen,
bl.a. om ecodesignkrav til produkter. Endvidere foreslås en bemyndigelse til fastsættelse af
sprogkrav til produktoplysninger, som i medfør af ecodesignkrav vil skulle følge et produkt.
Yderligere foreslås bestemmelser om udpegning af en eller flere ansvarlige statslige
myndigheder til bemyndigelse af virksomheder og institutioner mv. til at varetage opgaver
om tredjepartsverifikation af, om et produkt lever op til ecodesignkrav, samt en bemyndigelse
til fastsættelse af nærmere regler herom. Desuden foreslås bestemmelser i ecodesignloven,
der supplerer markedsovervågningsforordningen, videreført med visse justeringer til den
Kontor/afdeling
Grøn industri, erhverv og
tværgående EU
Dato
30-08-2024
J nr. 2024 - 2218
/ANT
Offentligt
KEF Alm.del - Bilag 384
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
Side 2/2
foreslåede lov, da de tværgående markedsovervågningsbestemmelser, som fremgår af
markedsovervågningsforordningen, også finder anvendelse på ecodesignforordningen.
Den endelige placering af bemyndigende myndighed med hensyn til tredjepartsverificering af
overensstemmelsesvurdering og kontrolmyndighed med hensyn til krav om grønne offentlige
udbud er fortsat under afklaring, hvorfor de ansvarlige myndigheder står i kantede
parenteser i høringsversionen af lovforslaget.
Erhvervsstyrelsen har vurderet, at de samlede administrative konsekvenser for lovforslaget
ikke overstiger bagatelgrænsen på 4 mio. kr.
Lovforslaget er sendt i høring hos de høringsparter, der fremgår af vedlagte høringsliste.
Eventuelle spørgsmål til lovforslaget kan rettes til: Anna Thestrup (tlf. 33 92 75 97 eller
ant@ens.dk).
Det foreslås, at loven skal træde i kraft d. 1. juli 2025.
De modtagne høringssvar vil blive offentliggjort på Høringsportalen. Ved afgivelse af
høringssvar samtykkes til offentliggørelse af høringssvaret, herunder afsenders navn og
mailadresse. Det bemærkes, at høringsvar vil blive oversendt til Folketingets Klima-, Energi-
og Forsyningsudvalg.
Med venlig hilsen
Anna Thestrup


UDKAST
Forslag
til
Lov om supplerende bestemmelser til forordning om fastlæggelse af en
ramme for fastsættelse af krav til miljøvenligt design for bæredygtige pro-
dukter m.v.1
Kapitel 1
Formål og anvendelsesområde
§ 1. Loven supplerer Europa-Parlamentets og Rådets forordning
2024/1781/EU af 13. juni 2024 om fastlæggelse af en ramme for fastsæt-
telse af krav til miljøvenligt design for bæredygtige produkter, om ændring
af direktiv 2020/1828/EU og forordning 2023/1542/EU og om ophævelse
af direktiv 2009/125/EF (ecodesignforordningen), jf. bilag til denne lov, og
Europa-Parlamentets og Rådets forordning 1020/2019/EU af 20. juni 2019
om markedsovervågning og produktoverensstemmelse og om ændring af
direktiv 2004/42/EF og forordning nr. 765/2008/EF og nr. 305/2011/EU
(markedsovervågningsforordningen).
Stk. 2. Loven finder anvendelse på produkter, der bringes i omsætning
eller tages i brug, herunder komponenter og mellemprodukter, som er om-
fattet af ecodesignforordningen samt delegerede retsakter, der er vedtaget i
henhold til ecodesignforordningen.
Kapitel 2
Administrative bestemmelser
Gennemførelse af EU-retten
§ 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter forhandling med
miljøministeren fastsætte regler eller træffe afgørelse med henblik på op-
fyldelse af Danmarks forpligtelser i henhold til EU-retten inden for lovens
1
I loven er der medtaget visse bestemmelser fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning
2024/1781/EU af 13. juni 2014om fastlæggelse af en ramme for fastsættelse af krav til
miljøvenligt design for bæredygtige produkter, om ændring af direktiv 2020/1828/EU og
forordning 2023/1542/EU og om ophævelse af direktiv 2009/125/EF, EU-Tidende L,
2024/1781, 28.6.2024 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning 1020/2019/EU af 20.
juni 2019 om markedsovervågning og produktoverensstemmelse og om ændring af direktiv
2004/42/EF og forordning nr. 765/2008/EF og nr. 305/2011/EU, EU-Tidende 2019, nr. L
169, side 1. Ifølge artikel 288 i EUF-traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver
medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i loven og gengivelsen af forordningen i
lovens bilag er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forord-
ningens umiddelbare gyldighed i Danmark.
Offentligt
KEF Alm.del - Bilag 384
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
UDKAST
2
område eller med henblik på at gennemføre eller anvende EU-regler om
forhold, der er omfattet af denne lov.
Undtagelse for tekniske specifikationer m.v. fra indførelse i Lovtidende
§ 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at
nærmere angivne internationale vedtagelser og tekniske specifikationer
vedrørende krav til virksomheder, anlæg, indretninger og produkter m.v.,
der henvises til i regler udstedt i medfør af denne lov, ikke indføres i Lov-
tidende.
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om,
hvorledes oplysninger om de internationale vedtagelser og tekniske speci-
fikationer, der ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, kan tilgås.
Bemyndigede organer
§ 4. [Klima-, energi- og forsyningsministeren og miljøministeren] kan
[på hver deres område] udpege private og offentlige virksomheder samt of-
fentlige myndigheder til at gennemføre overensstemmelsesvurderingsop-
gaver som bemyndiget organ i henhold til ecodesignforordningens kapitel
IX.
Stk. 2. [Klima-, energi- og forsyningsministeren og miljøministeren] kan
[på hver deres område] fastsætte regler om udpegning, herunder om akkre-
ditering, tilsyn og kontrol med bemyndigede organer, og om hvilke opga-
ver den bemyndigede skal udføre.
Sprogkrav
§ 5. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om det
sprog, som produktoplysninger i medfør af delegerede retsakter vedtaget i
henhold til ecodesignforordningen, skal fremgå på. Ministeren fastsætter
endvidere regler om sprog, som oplysninger efter kontrolmyndighedens
anmodning skal fremgå på.
Kapitel 3
Kontrol m.v.
Kontrolmyndighed
§ 6. Sikkerhedsstyrelsen fører kontrol med overholdelse af regler i
denne lov, regler fastsat i medfør af denne lov, i ecodesignforordningen
UDKAST
3
samt i delegerede retsakter og i gennemførelsesretsakter, vedtaget i hen-
hold til ecodesignforordningen, og i markedsovervågningsforordningen,
for så vidt angår denne lovs anvendelsesområde, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. [Klima-, energi- og forsyningsministeren og miljøministeren] fø-
rer [på hver deres område] kontrol med bemyndigede organer, jf. § 4.
Stk. 3. [Miljøministeren] fører kontrol med overholdelse af regler om
grønne offentlige udbud fastsat i gennemførelsesretsakter, der vedtages i
henhold til ecodesignforordningens artikel 65.
Stk. 4. [Miljøministeren] kan fastsætte regler om kontrol med ordregi-
vende myndigheders og ordregivende enheders overholdelse af regler om
grønne offentlige udbud, herunder om anmodning om oplysninger og om
påbud, jf. stk. 3.
Oplysningspligt m.v.
§ 7. Den erhvervsdrivende, der er ansvarlig i henhold til ecodesignfor-
ordningen, skal efter anmodning give alle oplysninger, som er nødvendige
for Sikkerhedsstyrelsens varetagelse af kontrol efter § 6, stk. 1, på et sprog,
der er letforståeligt, herunder til afgørelse af, om et forhold hører under lo-
vens område.
Stk. 2. Enhver, som markedsfører eller erhvervsmæssigt ibrugtager et
produkt, skal efter Sikkerhedsstyrelsens anmodning give alle oplysninger,
som er nødvendige for at kunne afgøre, hvem der er den erhvervsdrivende,
der i henhold til ecodesignforordningen er ansvarlig for produktet.
§ 8. Sikkerhedsstyrelsen kan i kontroløjemed indsamle og behandle,
herunder samkøre, oplysninger fra andre offentlige myndigheder og fra of-
fentligt tilgængelige kilder.
Stk. 2. Sikkerhedsstyrelsen kan i kontroløjemed behandle, herunder
samkøre, oplysninger, som myndigheden ud over de tilfælde, der er nævnt
i stk. 1, er i besiddelse af.
Stk. 3. Sikkerhedsstyrelsen kan i kontroløjemed indsamle og behandle,
herunder samkøre, ikkeoffentligt tilgængelige oplysninger fra offentlige og
private virksomheder og erhvervs- eller forbrugerorganisationer.
§ 9. Sikkerhedsstyrelsen kan som led i sin kontrol med overholdelsen af
regler i denne lov, regler fastsat i medfør af denne lov, i ecodesignforord-
ningen samt i delegerede retsakter og i gennemførelsesretsakter, vedtaget i
henhold til ecodesignforordningen, og markedsovervågningsforordningen,
for så vidt angår denne lovs anvendelsesområde, udtage ethvert produkt,
herunder ved brug af skjult identitet. Udtagelsen kan foretages af Sikker-
hedsstyrelsen uden betaling, eller udgiften kan kræves refunderet fra den
UDKAST
4
erhvervsdrivende, der er ansvarlig efter ecodesignforordningen, hvis udta-
gelsen af produktet har nødvendiggjort betaling.
Stk. 2. Den erhvervsdrivende, der er ansvarlig i henhold til ecodesign-
forordningen, skal efter anmodning fra Sikkerhedsstyrelsen udføre måling
og afprøvning af, om dennes produkter overholder reglerne i denne lov,
regler fastsat i medfør af denne lov, i ecodesignforordningen samt i delege-
rede retsakter og i gennemførelsesretsakter, vedtaget i henhold til ecode-
signforordningen, og markedsovervågningsforordningen, for så vidt angår
denne lovs anvendelsesområde. Den erhvervsdrivende står for eventuelle
udgifter forbundet med måling og afprøvning.
Stk. 3. Den erhvervsdrivende, der er ansvarlig efter ecodesignforordnin-
gen, skal efter anmodning fra Sikkerhedsstyrelsen indlevere sit produkt til
et anvist prøvningssted eller få det afprøvet på fremstillings-, installations-
eller salgsstedet eller andet relevant sted. Den erhvervsdrivende, som an-
modes om at indleve produktet, skal afholde udgiften til eventuel fragt til
den lokalitet, Sikkerhedsstyrelsen anviser.
Stk. 4. Sikkerhedsstyrelsen kan kræve omkostninger forbundet med må-
ling og afprøvning refunderet fra den erhvervsdrivende, der er ansvarlig
efter ecodesignforordningen, i tilfælde af at der er truffet afgørelse om
manglende overholdelse af krav i ecodesignforordningen samt i delegerede
retsakter eller i gennemførelsesretsakter, der er vedtaget i henhold til for-
ordningen, eller regler, der er fastsat i medfør af denne lov.
Stk. 5. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter forhandling
med erhvervsministeren fastsætte nærmere regler om måling, produktprøv-
ning og kontrol efter stk. 1-3, og om opgørelse af de udgifter, som den er-
hvervsdrivende, der er ansvarlig efter ecodesignforordningen, skal afholde,
jf. stk. 4.
Adgang til lokaliteter og transportmidler
§ 10. Sikkerhedsstyrelsen har til enhver tid mod behørig legitimation og
uden retskendelse adgang til alle erhvervsmæssige lokaliteter og transport-
midler, hvor der kan findes produkter, med henblik på at kunne udtage
produkter til måling og kontrol af, at de er i overensstemmelse med krav
fastsat i denne lov, i regler fastsat i medfør af denne lov, i ecodesignfor-
ordningen samt i delegerede retsakter og i gennemførelsesretsakter, vedta-
get i henhold til ecodesignforordningen, og markedsovervågningsforord-
ningen, for så vidt angår denne lovs anvendelsesområde.
Stk. 2. Sikkerhedsstyrelsen kan som led i kontrolbesøget foretage tekni-
ske undersøgelser af et produkt på stedet.
UDKAST
5
Stk. 3. Sikkerhedsstyrelsen kan som en del af dokumentationen af kon-
trolbesøget fotografere og optage video og medtage prøver til nærmere
analyse eller undersøgelse.
Stk. 4. Sikkerhedsstyrelsen kan være bistået af en eller flere uafhængige
sagkyndige i forbindelse med adgangen efter stk. 1 og tekniske undersø-
gelser efter stk. 2.
Stk. 5. Politiet yder om nødvendigt bistand til gennemførelse af kontrol
som nævnt i stk. 1. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter for-
handling med justitsministeren fastsætte nærmere regler herom.
Forbud
§ 11. Sikkerhedsstyrelsen kan træffe afgørelser om forbud mod at
bringe et produkt i omsætning eller gøre det tilgængeligt på markedet eller
forbud mod markedsføring eller erhvervsmæssig ibrugtagning af et pro-
dukt, hvis et produkt ikke er i overensstemmelse med eller en erhvervsdri-
vende ikke lever op til regler i denne lov, regler fastsat i medfør af denne
lov, i ecodesignforordningen eller i delegerede retsakter og i gennemførel-
sesretsakter, vedtaget i henhold til ecodesignforordningen, eller i markeds-
overvågningsforordningen, for så vidt angår denne lovs anvendelsesom-
råde, kan. Forbuddet kan træffes over for enhver, der har bragt et produkt i
omsætning, har været et led i afsætningen af et produkt eller erhvervsmæs-
sigt ibrugtager produktet.
Påbud m.v.
§ 12. Sikkerhedsstyrelsen kan træffe følgende afgørelser om påbud overfor
enhver, der har bragt et produkt i omsætning, har været et led i afsætningen
af et produkt eller erhvervsmæssigt ibrugtager produktet, hvis et produkt
ikke er i overensstemmelse med eller en erhvervsdrivende ikke lever op til
regler i denne lov, regler fastsat i medfør af denne lov, i ecodesignforord-
ningen eller i delegerede retsakter og i gennemførelsesretsakter, vedtaget i
henhold til ecodesignforordningen, eller i markedsovervågningsforordnin-
gen, for så vidt angår denne lovs anvendelsesområde:
1) at bringe et produkt i overensstemmelse med kravene,
2) at bringe forhold relateret til et produkt i overensstemmelse med kra-
vene,
3) at sikre, at et produkt ikke udgør en risiko,
4) at overholde visse betingelser, inden et produkt bringes i omsætning
eller gøres tilgængeligt på markedet,
UDKAST
6
5) at advare brugere om de risici, der er ved et produkt, eller at an-
bringe advarsler på produktet,
6) at standse markedsføring, der kan vildlede brugerne,
7) at tilbagetrække et produkt fra markedet,
8) at tilbagekalde et produkt fra brugere, og
9) at destruere et produktet på en forsvarlig måde eller på anden vis
gøre det ubrugeligt.
Stk. 2. Sikkerhedsstyrelsen underretter Europa-Kommissionen og de øv-
rige medlemsstater om enhver afgørelse truffet i medfør af stk. 1 og § 11
med angivelse af årsagerne hertil.
Stk. 3. Sikkerhedsstyrelsen kan lægge undersøgelser af produkter, som
er gennemført i en anden EU-medlemsstat, og afgørelser, som er truffet i
en anden EU-medlemsstat, til grund og træffe afgørelse i medfør af stk. 1
og § 11 over for erhvervsdrivende, eller i medfør af § 14 over for online-
markedspladser, medmindre Sikkerhedsstyrelsen er nået til den modsatte
konklusion på grundlag af sin egen kontrol.
§ 13. Sikkerhedsstyrelsen kan over for enhver erhvervsdrivende, der har
en tilknytning til produktet, end den, der har bragt produktet i omsætning
eller gjort det tilgængeligt på markedet, træffe afgørelse om på en relevant
måde at bidrage til at begrænse og forhindre risici i at opstå.
Onlinemarkedspladser
§ 14. Sikkerhedsstyrelsen kan påbyde udbydere af en onlinemarkeds-
plads at ændre eller fjerne indhold, der henviser til et produkt, der ikke er i
overensstemmelse med regler i denne lov, regler fastsat i medfør af denne
lov, i ecodesignforordningen eller i delegerede retsakter og i gennemførel-
sesretsakter, vedtaget i henhold til ecodesignforordningen, eller markeds-
overvågningsforordningen, for så vidt angår denne lovs anvendelsesom-
råde.
Stk. 2. Sikkerhedsstyrelsen kan påbyde udbydere af en onlinemarkeds-
plads udtrykkeligt at vise en advarsel til slutbrugerne i forbindelse med
indhold, der henviser til et produkt, der ikke er i overensstemmelse med
regler i denne lov, regler fastsat i medfør af denne lov, i ecodesignforord-
ningen eller i delegerede retsakter og i gennemførelsesretsakter, vedtaget i
henhold til ecodesignforordningen, eller i markedsovervågningsforordnin-
gen, for så vidt angår denne lovs anvendelsesområde, når slutbrugerne får
adgang til onlinemarkedspladsen.
UDKAST
7
§ 15. Der kan ske blokering af en onlinemarkedsplads, hvis et påbud ef-
ter § 14 ikke er efterkommet, eller onlinemarkedspladsen gentagne gange
har solgt eller formidlet salg af produkter, der udgør en alvorlig risiko.
Stk. 2. Blokering af en onlinemarkedsplads, jf. stk. 1 træffes af retten
ved kendelse efter Sikkerhedsstyrelsens begæring. Inden retten afsiger
kendelse, skal den så vidt muligt give parten, som indgrebet retter sig mod,
adgang til at udtale sig. I kendelsen anføres de konkrete omstændigheder i
sagen, hvorpå det støttes, at betingelserne for indgrebet er opfyldt.
Stk. 3. Det påhviler udbydere af informationssamfundstjenester at bistå
Sikkerhedsstyrelsen ved gennemførelsen af kendelser efter stk. 2.
Stk. 4. Sikkerhedsstyrelsen skal påse, at et indgreb efter stk. 1 ikke op-
retholdes ud over det tidsrum, hvor grundlaget for blokeringen er til stede.
Sikkerhedsstyrelsen skal af egen drift eller på foranledning af den, som
indgrebet retter sig mod, træffe afgørelse om ophævelse af blokeringen.
Stk. 5. Fremsætter den, som indgrebet efter stk. 1 retter sig mod, anmod-
ning om, at blokeringen ophæves, og støttes denne anmodning på, at der er
sket væsentlige ændringer i onlinemarkedspladsens indhold, skal Sikker-
hedsstyrelsen, hvis blokeringen ikke ophæves i medfør af stk. 4, snarest
muligt indbringe spørgsmålet for retten. Retten afgør ved kendelse, om
indgrebet skal opretholdes. Tages en anmodning ikke til følge, kan en ny
anmodning ikke fremsættes, før der er forløbet 3 måneder fra kendelsens
afsigelse.
Tvangsbøder
§ 16. Sikkerhedsstyrelsen kan pålægge udbydere af informationssam-
fundstjenester tvangsbøder med henblik på at gennemtvinge handlinger,
som det påhviler udbyderne at foretage efter §§ 14 og 15.
Offentliggørelse
§ 17. Sikkerhedsstyrelsen skal, hvis det er nødvendigt, oplyse offentlig-
heden om produkter, der ikke er i overensstemmelse med regler i denne
lov, regler fastsat i medfør af denne lov, i ecodesignforordningen samt i
delegerede retsakter og i gennemførelsesretsakter, vedtaget i henhold til
ecodesignforordningen, eller markedsovervågningsforordningen, for så
vidt angår denne lovs anvendelsesområde, herunder om
1) relevante kendetegn til brug for identifikation af produktet,
2) risikoens art, hvor dette er relevant,
3) hvilke foranstaltninger der er truffet, og
4) hvordan offentligheden bør forholde sig.
UDKAST
8
Stk. 2. Oplysninger, som har karakter af forretningshemmeligheder, kan
kun videregives, hvis dette er nødvendigt for at beskytte menneskers sik-
kerhed og sundhed.
Delegation til andre statslige myndigheder, organer m.v.
§ 18. Erhvervsministeren kan bemyndige en sagkyndig institution, en
organisation eller en virksomhed til at udøve nærmere angivne beføjelser
vedrørende kontrol.
Stk. 2. Erhvervsministeren eller en myndighed under ministeriet, som
ministeren har henlagt sine beføjelser til, fører kontrol med varetagelsen af
opgaver, som er henlagt til en institution m.v. som nævnt i stk. 1.
Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om
videregivelse af oplysninger om resultater af tilsyn til andre danske eller
udenlandske myndigheder eller sagkyndige institutioner m.v. som bemyn-
diget efter stk. 1.
Kapitel 4
Klageadgang og domstolsprøvelse
§ 19. Afgørelser truffet af kontrolmyndigheden, jf. § 6, stk. 1 og 3, efter
denne lov eller efter regler fastsat i medfør af denne lov kan ikke indbrin-
ges for anden administrativ myndighed.
Stk. 2. [Klima-, energi- og forsyningsministeren og miljøministeren] kan,
jf. § 4, stk. 1, [på hver deres område] fastsætte regler om adgangen til at
klage over bemyndigede organer og det nationale akkrediteringsorgan.
Stk. 3. Påbud eller forbud udstedt i medfør af §§ 11-14 kan af den, afgø-
relsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom
skal, inden 4 uger efter at påbuddet eller forbuddet er meddelt den pågæl-
dende, fremsættes over Sikkerhedsstyrelsen. Hvis fristen udløber på en lør-
dag, en søndag eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende hver-
dag. Kontrolmyndigheden indbringer uden unødigt ophold sagen for dom-
stolene, hvor sagen behandles efter den borgerlige retsplejes former.
Stk. 4. Retten kan bestemme, at en anmodning som nævnt i stk. 3 har
opsættende virkning.
Kapitel 5
Straf m.v.
UDKAST
9
§ 20. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straf-
fes med bøde den, der
1) som erhvervsdrivende ikke overholder de generelle krav til det di-
gitale produktpas, jf. ecodesignforordningens artikel 10,
2) som erhvervsdrivende ikke overholder krav til teknisk udformning
og anvendelse af det digitale produktpas, jf. ecodesignforordnin-
gens artikel 11,
3) som erhvervsdrivende ikke overholder krav til entydige identifika-
torer, jf. ecodesignforordningens artikel 12,
4) som erhvervsdrivende ikke uploader de påkrævede data i registeret
over digitale produktpas, jf. ecodesignforordningens artikel 13, stk.
4,
5) som erhvervsdrivende vildleder eller forvirrer kunder eller potenti-
elle kunder med hensyn til mærker, jf. ecodesignforordningens arti-
kel 17,
6) som fabrikant ikke overholder sine forpligtelser, jf. ecodesignfor-
ordningens artikel 27, stk. 1, 4, 5, og 7-9,
7) som bemyndiget repræsentant ikke overholder sine forpligtelser, jf.
ecodesignforordningens artikel 28,
8) som importør ikke overholder sine forpligtelser, jf. ecodesignfor-
ordningens artikel 29, stk. 1, 2, litra b og c, og stk. 4-6,
9) som distributør ikke overholder sine forpligtelser, jf. ecodesignfor-
ordningens artikel 30, stk. 1-4,
10) som forhandler ikke overholder sine forpligtelser, jf. ecodesignfor-
ordningens artikel 31,
11) som erhvervsdrivende, der bringer produkter, der er forsynet med
et mærke i henhold til ecodesignforordningens artikel 16, i omsæt-
ning eller tager dem i brug, ikke overholder sine forpligtelser, jf.
ecodesignforordningens artikel 32,
12) som udbyder af distributionstjenester ikke overholder sine forplig-
telser i henhold til ecodesignforordningens artikel 33,
13) som udbyder af en onlinemarkedsplads eller onlinesøgemaskine
ikke overholder sine forpligtelser, jf. ecodesignforordningens arti-
kel 35, stk. 1 og 3,
14) som erhvervsdrivende, der gør et produkt tilgængeligt på markedet
ved fjernsalg, ikke overholder sine forpligtelser, jf. ecodesignfor-
ordningens artikel 36, stk. 1, litra c, og stk. 2,
15) som aktør i forsyningskæden ikke overholder sine forpligtelser, jf.
ecodesignforordningens artikel 38,
16) som erhvervsdrivende, ikke overholder sine forpligtelser om omgå-
else og forringet ydeevne, jf. ecodesignforordningens artikel 40,
UDKAST
10
17) som erhvervsdrivende ikke opfylder sine forpligtelser, jf. markeds-
overvågningsforordningens artikel 4, stk. 1, 3 eller 4,
18) som fabrikant ikke har en bemyndiget repræsentant, eller ikke har
givet den bemyndigede repræsentant de fornødne beføjelser eller
midler til at udføre opgaven, hvor dette kræves, jf. markedsover-
vågningsforordningens artikel 4, stk. 3, og artikel 5,
19) som bemyndiget repræsentant undlader at udlevere kopi af fuld-
magten, jf. markedsovervågningsforordningens artikel 5, stk. 2,
20) som erhvervsdrivende undlader at samarbejde med markedsover-
vågningsmyndighederne, jf. markedsovervågningsforordningens
artikel 7, stk. 1, eller som udbydere af informationssamfundstjene-
ster undlader at samarbejde med markedsovervågningsmyndighe-
derne, eller imødekomme anmodning fra markedsovervågnings-
myndighederne, jf. forordningens artikel 7, stk. 2,
21) omgår eller unddrager sig kontrol eller forsøger dette, ved ikke at
afgive oplysninger i henhold til § 7, eller undlader at lade et pro-
dukt udtages, måles, afprøves eller kontrolleres, jf. § 9, stk. 1-3.,
22) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger, jf. § 7,
23) undlader at give kontrolmyndigheden adgang, jf. § 10,
24)omgår eller unddrager sig kontrolmyndighedens kontrol eller forsø-
ger herpå, eller
25) overtræder eller undlader at efterkomme en afgørelse, jf. §§ 11-14.
Stk. 2. Ved bødestraf for forsætlig overtrædelse, jf. stk. 1, kan der ske
tidsbegrænset frakendelse af retten til at deltage i offentlige udbudsproce-
durer, hvis det begåede forhold giver grund til at antage, at den pågæl-
dende erhvervsdrivende ikke fremtidig vil overholde forhold, som fremgår
af stk. 1.
Stk. 3. Er der ved en overtrædelse opnået en økonomisk fordel, konfi-
skeres denne efter reglerne i straffelovens 9. kapitel, selv om der ved over-
trædelsen ikke er forvoldt skade på miljøet eller fremkaldt fare herfor. Kan
der ikke ske konfiskation, skal der tages særskilt hensyn hertil ved strafud-
måling af bøde, herunder en eventuel tillægsbøde.
Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar
efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Stk. 5. I regler, der udstedes i henhold til loven, kan der fastsættes bø-
destraf og sanktion om tidsbegrænset udelukkelse fra deltagelse i offent-
lige udbudsprocedurer for overtrædelse af disse regler, herunder for mang-
lende overholdelse af påbud.
Kapitel 6
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
UDKAST
11
§ 21. Loven træder i kraft den 1. juli 2025.
Kapitel 7
Ændringer i anden lovgivning
§ 22. I lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 1068 af 15. september 2010, foretages følgende ændrin-
ger:
1. § 14 affattes således:
»§14. Afgørelser, truffet efter denne lov eller efter regler fastsat i med-
før af denne lov kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Påbud eller forbud udstedt i medfør af §§ 11-11 b kan af den, af-
gørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom
skal, inden 4 uger efter at påbuddet eller forbuddet er meddelt den pågæl-
dende, fremsættes over for den kontrolmyndighed, der har truffet afgørel-
sen. Hvis fristen udløber på en lørdag, en søndag eller en helligdag, for-
længes fristen til den følgende hverdag. Kontrolmyndigheden indbringer
uden unødigt ophold sagen for domstolene, hvor sagen behandles efter den
borgerlige retsplejes former.
Stk. 3. Retten kan bestemme, at en anmodning som nævnt i stk. 1 har
opsættende virkning.«
2. § 15, stk. 4 og 5, ophæves.
Stk. 6 bliver herefter stk. 4.
Kapitel 8
Territorialbestemmelse
§ 23. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
UDKAST
Side 12/184
Bilag 1
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2024/1781 af 13. juni 2024
om fastlæggelse af en ramme for fastsættelse af krav til miljøvenligt de-
sign for bæredygtige produkter, om ændring af direktiv (EU) 2020/1828
og forordning (EU) 2023/1542 og om ophævelse af direktiv 2009/125/EF
(EØS-relevant tekst)
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Baggrund
2.1. Ecodesignforordningen
2.2. Markedsovervågningsforordningen
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Formål og anvendelsesområde
3.1.1. Gældende ret
3.1.1.1. Ecodesignloven
3.1.1.2. Ecodesignforordningen og markedsovervågnings-
forordningen
3.1.2. Klima-, Energi-og Forsyningsministeriets overve-
jelser og den foreslåede ordning
3.2. Administrative bestemmelser
3.2.1. Gennemførelse af EU-retten
3.2.1.1. Gældende ret
UDKAST
Side 13/184
3.2.1.1.1. Ecodesignloven
3.2.1.1.2. Ecodesignforordningen og markedsovervågningsforord-
ningen
3.2.1.2. Klima-, Energi-og Forsyningsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
3.2.2. Undtagelse for tekniske specifikationer m.v. fra indførelse
i Lovtidende
3.2.2.1. Gældende ret
3.2.2.1.1. Ecodesignloven
3.2.2.1.2. Ecodesignforordningen og markedsovervågningsforord-
ningen
3.2.2.2. Klima-, Energi-og Forsyningsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
3.2.3. Bemyndigede organer
3.2.3.1. Gældende ret
3.2.3.1.1. Ecodesignloven
3.2.3.1.2. Ecodesignforordningen og markedsovervågningsforord-
ningen
3.2.3.2. Klima-, Energi-og Forsyningsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
3.2.4. Sprogkrav
3.2.4.1. Gældende ret
3.2.4.1.1. Ecodesignloven
3.2.4.1.2. Ecodesignforordningen og markedsovervågningsforord-
ningen
3.2.4.2. Klima-, Energi-og Forsyningsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
UDKAST
Side 14/184
3.3. Kontrol m.v.
3.3.1. Kontrolmyndighed
3.3.1.1. Gældende ret
3.3.1.1.1. Ecodesignloven
3.3.1.1.2 Ecodesignforordningen og markedsovervågningsforord-
ningen
3.3.1.2. Klima-, Energi-og Forsyningsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
3.3.2. Kontrol
3.3.2.1. Gældende ret
3.3.2.1.1. Ecodesignloven
3.3.2.1.2. Ecodesignforordningen og markedsovervågningsforord-
ningen
3.3.2.2. Klima-, Energi-og Forsyningsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
3.3.3. Forbud, påbud m.v.
3.3.3.1. Gældende ret
3.3.3.1.1. Ecodesignloven
3.3.3.1.2. Ecodesignforordningen og markedsovervågningsforord-
ningen
3.3.3.2. Klima-, Energi-og Forsyningsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
3.3.4. Onlinemarkedspladser
3.3.4.1. Gældende ret
3.3.4.1.1. Ecodesignloven
UDKAST
Side 15/184
3.3.4.1.2. Ecodesignforordningen og markedsovervågningsforord-
ningen
3.3.4.2. Klima-, Energi-og Forsyningsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
3.3.5. Offentliggørelse
3.3.5.1. Gældende ret
3.3.5.1.1. Ecodesignloven
3.3.5.1.2. Ecodesignforordningen og markedsovervågningsforord-
ningen
3.3.5.2. Klima-, Energi-og Forsyningsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
3.3.6. Delegation til andre statslige myndigheder, organer m.v.
3.3.6.1. Gældende ret
3.3.6.1.1. Ecodesignloven
3.3.6.1.2. Ecodesignforordningen og markedsovervågningsforord-
ningen
3.3.6.2. Klima-, Energi-og Forsyningsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
3.4. Klage
3.4.1. Gældende ret
3.4.1.1. Ecodesignloven
3.4.1.2. Ecodesignforordningen og markedsovervågningsforord-
ningen
3.4.2. Klima-, Energi-og Forsyningsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
3.5. Straf m.v.
UDKAST
Side 16/184
3.5.1. Gældende ret
3.5.1.1. Ecodesignloven
3.5.1.2. Ecodesignforordningen og markedsovervågningsforord-
ningen
3.5.2. Klima-, Energi-og Forsyningsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
3.5.2.1. Straffebestemmelser
3.5.2.2. Strafudmålingen
3.6. Ændring af bestemmelser om klageadgang samt ophæ-
velse af bestemmelser om absolut kumulation af bødestraf
i ecodesignloven
3.6.1. Gældende ret
3.6.1.1. Ecodesignloven
3.6.1.2. Ecodesignforordningen og markedsovervågningsforord-
ningen
3.6.2. Klima-, Energi-og Forsyningsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klimamæssige konsekvenser
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
UDKAST
Side 17/184
11. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget har til formål at fastsætte supplerende bestemmelser til Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets forordning 2024/1781/EU af 13. juni 2024
om fastlæggelse af en ramme for fastsættelse af krav til miljøvenligt de-
sign for bæredygtige produkter, om ændring af direktiv (EU) 2020/1828
og forordning (EU) 2023/1542 og om ophævelse af direktiv 2009/125/EF
(ecodesignforordningen).
Ecodesignforordningen pålægger medlemsstaterne at udfærdige supple-
rende bestemmelser, der sikrer, at bestemmelserne i forordningen, samt i
relevante delegerede retsakter og i gennemførelsesretsakter, der vedtages i
henhold til forordningen, kan håndhæves. Endvidere pålægges medlems-
staterne at fastsætte sprogkrav til information, som vil skulle oplyses i hen-
hold til krav om miljøvenligt design (ecodesignkrav). Medlemsstaterne
skal også udpege en eller flere bemyndigende myndigheder, som er an-
svarlige for at indføre og gennemføre de nødvendige procedurer for vurde-
ring og notifikation af overensstemmelsesvurderingsorganer, som anven-
des ved tredjepartsverifikation af produkters overensstemmelse med
ecodesignkrav, samt for at overvåge de bemyndigede organer.
Med lovforslaget foreslås således supplerende bestemmelser, som skal
sikre håndhævelse, herunder sanktionering af dele af de krav, som er fast-
sat i og i medfør af ecodesignforordningen, herunder ecodesignkrav [og
krav om grønne offentlige udbud]. Yderligere foreslås en bemyndigelse til
fastsættelse af sprogkrav til produktoplysninger, og en bemyndigelse med
hensyn til bemyndigede organer.
Herudover foreslås supplerende bestemmelser til Europa-Parlamentets og
Rådets forordning 1020/2019/EU af 20. juni 2019 om markedsovervåg-
ning og produktoverensstemmelse og om ændring af direktiv 2004/42/EF
og forordning nr. 765/2008/EF og nr. 305/2011/EU (markedsovervåg-
ningsforordningen), da de tværgående markedsovervågningsbestemmelser,
som fremgår af markedsovervågningsforordningen, finder anvendelse på
ecodesignforordningen.
UDKAST
Side 18/184
Desuden foreslås mindre ændringer i ecodesignloven. jf. lovbekendtgø-
relse nr. 2166 af 29. november 2021 med hensyn til ecodesignregulering,
som er vedtaget i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/125/EF af 21. oktober 2009 om rammerne for fastlæggelse af krav til
miljøvenligt design af energirelaterede produkter (ecodesigndirektivet).
Det omfatter bestemmelser om afskæring af klageadgang over kontrol-
myndighedens afgørelser. Yderligere omfatter det som led i en ensretning
med regulering på produktområdet ophævelse af bestemmelser om absolut
kumulation ved bødestraf.
Bestemmelserne i den foreslåede lov er udarbejdet med udgangspunkt i
ecodesignloven, som implementerer ecodesigndirektivet, og som ecode-
signforordningen med tiden vil erstatte.
Med hensyn til øvrige supplerende bestemmelser til ecodesignforordnin-
gen henvises der til regulering under andre ministeriers ressortområder.
Bestemmelser om kontrol og sanktioner til forordningens kapitel VI om
destruktion af usolgte forbrugerprodukter vil håndteres i regulering under
Miljøministeriets ressort. Kontrol med krav om erhvervsdrivendes indlæs-
ning af batteripas i register over digitale produktpas, jf. forordningens arti-
kel 13 og 78, vil håndteres af den myndighed, der varetager markedsover-
vågningen af batteripasset efter batteriforordningen. Bestemmelser om at
træffe passende foranstaltninger for at støtte SMV'er, jf. forordningens ar-
tikel 22, stk. 3, og ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2020/1828/EU af 25. november 2020 om adgang til anlæggelse af gruppe-
søgsmål til beskyttelse af forbrugernes kollektive interesser (gruppesøgs-
målsdirektivet), jf. forordningens artikel 77, håndteres i regulering under
Erhvervsministeriets ressort.
2. Baggrund
2.1. Ecodesignforordningen
Ecodesignregulering indførtes i EU i 2005 med Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2005/32/EF om rammerne for fastlæggelse af krav til mil-
jøvenligt design af energiforbrugende produkter. Reguleringen fra 2005
var i 2009 erstattet af ecodesigndirektivet. Den 18. juli 2024 trådte ecode-
signforordningen i kraft. Forordningen ophæver og vil med tiden erstatte
ecodesigndirektivet.
Ecodesignreguleringen stiller krav til produkters miljømæssige bæredyg-
tighed på EU-niveau og sikrer samtidigt produkternes frie bevægelighed i
UDKAST
Side 19/184
EU. Ecodesignreguleringen skal historisk ses i sammenhæng med energi-
mærkningsreguleringen, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning
2017/1369/EU af 4. juli 2017 om opstilling af rammer for energimærkning
m.v. Mens ecodesignkravene har haft fokus på i energihenseende at fjerne
de dårligste produkter fra markedet, har energimærkningskravene trukket
markedet for energirelaterede produkter i retning mod stadig bedre energi-
effektivitet ved at synliggøre det enkelte produkts energiforbrug og derved
tilskynde forbrugerne til at anskaffe de mest energieffektive modeller.
Ecodesignforordningen erstatter og viderefører principperne i ecodesigndi-
rektivet med et væsentligt udvidet anvendelsesområde fra energirelaterede
produkter til at omfatte næsten alle fysiske produkter bortset fra produkt-
kategorier som foder, fødevarer og lægemidler. Endvidere udvides de mu-
lige reguleringsaspekter ved fastsættelse af nye ecodesignkrav med øget
fokus på klima-, energi- og miljøparametre ud fra et livscyklusperspektiv,
dvs. ud fra de fortløbende og indbyrdes forbundne faser af et produkt fra
udvinding og anvendelse af råmateriale, design og fremstilling over brugs-
fasen til endelig bortskaffelse.
Desuden introduceres nye virkemidler med indførelse af bl.a. et digitalt
produktpas, mulighed for at stille krav om mærkning, mulighed for at fast-
sætte krav om grønne offentlige udbud, og bestemmelser, der skal be-
grænse destruktion af usolgte forbrugerprodukter.
De erhvervsdrivende pålægges efter ecodesignforordningen særlige for-
pligtelser med hensyn til produkters miljømæssige bæredygtighed relateret
til den rolle, den enkelte erhvervsdrivende varetager i forsyningskæden.
Ved erhvervsdrivende forstås fabrikanten, den bemyndigede repræsentant,
importøren, distributøren, forhandleren og udbyderen af distributionstjene-
ster, jf. ecodesignforordningens artikel 2, stk. 46.
Hertil fremgår forpligtelser for f.eks. øvrige aktører i forsyningskæden og
udbydere af onlinemarkedspladser, dvs. af formidlingstjenester, der anven-
der en onlinegrænseflade, der gør det muligt for kunder at indgå fjernsalgs-
aftaler med erhvervsdrivende, jf. ecodesignforordningens artikel 2, nr. 54.
Forordningen indeholder også bestemmelser om markedsovervågning,
som primært er målrettet medlemsstaterne, herunder om udarbejdelse af et
særligt afsnit i den nationale markedsovervågningsstrategi, jf. artikel 66,
anvendelse af et informations- og kommunikationssystem (ICSMS) i hen-
hold til markedsovervågningsforordningen, jf. artikel 67, og om styrket
UDKAST
Side 20/184
samarbejde på tværs af medlemsstater i den administrative samarbejds-
gruppe ("ADCO"), som er etableret i henhold markedsovervågningsforord-
ningen, jf. artikel 68.
Af forordningens kapitel XII fremgår endvidere bestemmelser om beskyt-
telsesprocedurer, der er baseret på standardbestemmelser, herunder om den
procedure, som den nationale markedsovervågningsmyndighed skal følge,
hvis den mener, at et produkt udgør en risiko, jf. artikel 69. Yderligere
fremgår bestemmelser om EU-beskyttelsesproceduren, som skal anvendes,
hvis en medlemsstat eller Europa-Kommissionen (Kommissionen) er
uenig i en foranstaltning, der er truffet på nationalt plan efter beskyttelses-
proceduren, jf. artikel 70, og bestemmelser om håndtering af tilfælde af
manglende overholdelse af formelle forpligtelser, som f.eks. om anbrin-
gelse af CE-mærkning og EU-overensstemmelseserklæring m.v., jf. artikel
71.
Ecodesignforordningen har – ligesom det ophævede ecodesigndirektiv –
karakter af en rammelovgivning og opnår med få undtagelser først virk-
ning for konkrete produktkategorier, når Kommissionen vedtager delege-
rede retsakter og gennemførelsesretsakter i henhold til ecodesignforordnin-
gen. De specifikke krav vil således med få undtagelser følge af de efterføl-
gende forordninger, som vedtages af Kommissionen.
Ecodesignforordningen samt de delegerede retsakter og gennemførelses-
retsakter, der vil kunne vedtages i henhold til forordningen, gælder som
forordninger umiddelbart i dansk ret. Det forudsættes dog, at der i national
ret fastsættes supplerende bestemmelser, herunder om reglernes håndhæ-
velse, inkl. om sanktioner. Endvidere forudsættes, at der fastsættes supple-
rende bestemmelser om sprogkrav til produktoplysninger, som vil skulle
oplyses i henhold til ecodesignkrav, og bestemmelser om bemyndigende
myndighed med hensyn til indførelse og gennemførelse af de nødvendige
procedurer for vurdering og notifikation af overensstemmelsesvurderings-
organer samt om overvågning af de bemyndigede organer.
Af ecodesignforordningen fremgår desuden overgangsbestemmelser, som
finder anvendelse på ecodesignregulering vedtaget i henhold til ecodesign-
direktivet. Det omfatter bl.a. bestemmelser om fri bevægelighed, om fore-
byggelse af omgåelse og forringet ydeevne, om markedsovervågningsmyn-
dighedernes opgaver, og dokumentationskrav med hensyn til produkter
omfattet af ecodesignregulering vedtaget i henhold til ecodesigndirektivet,
UDKAST
Side 21/184
som vil blive omfattet af ecodesignregulering vedtaget i henhold til ecode-
signforordningen, jf. artikel 79, stk. 2 og 4 sammenholdt med artikel 3 og
40.
Med hensyn til øvrige supplerende bestemmelser til ecodesignforordnin-
gen, som ikke foreslås fastsat i eller i medfør af denne lov, henvises der til
ressortfordeling som fremgår af afsnit 1.
2.2. Markedsovervågningsforordningen
Markedsovervågningsforordningen fastlægger en horisontal ramme for
markedsovervågning og kontrol af en lang lække produkter, der er omfat-
tet af EU-harmoniseringslovgivning.
Forordningen finder anvendelse på ecodesigndirektivet, jf. forordningens
artikel 2, stk. 1 og bilag I. Henvisninger til det ophævede ecodesigndirek-
tiv gælder i henhold til ecodesignforordningens artikel 79, stk. 3, som hen-
visninger til ecodesignforordningen. Markedsovervågningsforordningen
har til formål at forbedre det indre markeds funktion ved at styrke mar-
kedsovervågningen, jf. forordningens artikel 1, stk. 1.
Med forordningen fastsættes krav til markedsovervågningsmyndigheder-
nes aktiviteter, herunder at der skal gennemføres passende kontrol af pro-
dukternes egenskaber og i et passende omfang ved hjælp af dokumentbase-
ret kontrol og, hvis relevant, fysisk kontrol og laboratorieundersøgelser ba-
seret på et passende antal prøver. Ved afgørelse af, hvilke kontroller som
skal udføres, hvilke typer af produkter, som skal kontrolleres og i hvilket
omfang, skal markedsovervågningsmyndighederne følge en risikobaseret
tilgang, jf. artikel 11, stk. 3.
Forordningen fastsætter endvidere krav til markedsovervågningsmyndig-
hedernes beføjelser, herunder hvilke beføjelser markedsovervågningsmyn-
digheder som minimum skal besidde, jf. forordningens artikel 14.
Yderligere fastsætter markedsovervågningsforordningen krav til markeds-
overvågningsmyndighedernes foranstaltninger, hvis et produkt kan bringe
brugernes sundhed eller sikkerhed i fare, eller det ikke er i overensstem-
melse med gældende krav, jf. artikel 16, stk. 1. I det tilfælde skal markeds-
overvågningsmyndighederne straks påbyde den pågældende erhvervsdri-
vende at træffe passende og forholdsmæssige korrigerende tiltag for at
bringe den manglende overensstemmelse til ophør eller at eliminere risi-
koen inden for en fastsat frist, jf. artikel 16, stk. 2. Der henvises til afsnit
UDKAST
Side 22/184
3.3.2.1.2. og 3.3.3.1.2. for yderligere om markedsovervågningsforordnin-
gens krav med hensyn til markedsovervågningsmyndighedernes beføjelser
og reaktioner m.v.
I forordningens artikel 13 fastsættes, at hver medlemsstat skal udarbejde
en overordnet national markedsovervågningsstrategi mindst hvert fjerde år
med henblik på at fremme en ensartet, fyldestgørende og integreret tilgang
til markedsovervågning og håndhævelse af EU-harmoniseringslovgivnin-
gen på medlemsstatens område.
Herudover fastsætter forordningen en række pligter for de erhvervsdri-
vende, herunder at et produkt kun må bringes i omsætning, hvis en EU-
etableret erhvervsdrivende er ansvarlig for en række opgaver med hensyn
til produktet, jf. artikel 4, stk. 1.
Den ansvarlige erhvervsdrivende vil som udgangspunkt være fabrikanten,
importøren eller en bemyndiget repræsentant, jf. forordningens artikel 4,
stk. 2. Hvis ingen af disse er etableret i EU, vil en udbyder af distributions-
tjenester, som er etableret i EU, i stedet blive ansvarlig i forhold til pro-
duktet. Den pågældende erhvervsdrivende er i henhold til artikel 4, stk. 3,
ansvarlig for:
- at stille en EU-overensstemmelseserklæring og teknisk dokumentation
til rådighed for markedsovervågningsmyndigheden, jf. litra a.
- at give information og dokumentation til markedsovervågningsmyn-
digheden, der er nødvendig for at konstatere produktets overensstem-
melse, på et letforståeligt sprog, jf. litra b.
- at underrette markedsovervågningsmyndigheden, hvis vedkommende
har grund til at tro, at et produkt udgør en risiko, jf. litra c.
- at samarbejde med markedsovervågningsmyndigheden, herunder efter
anmodning at sikre, at der træffes nødvendige korrigerende tiltag ved
produkters manglende overensstemmelse med gældende krav, eller,
hvis dette ikke er muligt, begrænse risici forbundet med et produkt, når
det påbydes af markedsovervågningsmyndighederne eller på eget initi-
ativ, når den erhvervsdrivende skønner eller har grund til at tro, at et
produkt udgør en risiko, jf. litra d.
Den erhvervsdrivendes navn, registrerede firmanavn eller registrerede va-
remærke og kontaktoplysninger skal endvidere angives på produktet eller
på dets emballage, pakken eller et ledsagedokument, jf. artikel 4, stk. 4.
UDKAST
Side 23/184
Alle erhvervsdrivende, som bringer produkter i omsætning eller gør dem
tilgængelige på markedet, skal samarbejde med markedsovervågnings-
myndighederne om tiltag, som kan eliminere eller begrænse risici forbun-
det med deres produkter, jf. artikel 7, stk. 1. Det samme gælder udbydere
af informationssamfundstjenester efter markedsovervågningsmyndigheder-
nes anmodning med henblik på at fremme ethvert tiltag, der træffes for at
eliminere eller, hvis dette ikke er muligt, begrænse de risici, der er forbun-
det med et produkt, som udbydes eller var udbudt til salg online gennem
deres tjenester, jf. artikel 7, stk. 2.
Markedsovervågningsforordningen indeholder herudover en række øvrige
tiltag, som skal bidrage til at sikre forordningens formål om, at EU-harmo-
niseringslovgivningen overholdes. Det gælder f.eks. medlemslandenes for-
pligtelse til at vejlede erhvervsdrivende om produktregler og grænseover-
skridende gensidig bistand på tværs af markedsovervågningsmyndighe-
derne.
Markedsovervågningsforordningen gælder som forordning umiddelbart i
dansk ret, men forudsætter, at der fastættes supplerende bestemmelser, her-
under om den praktiske markedsovervågning i form af kontrolbeføjelser
og sanktioner.
Markedsovervågningsforordningen trådte i kraft den 15. juli 2019 og fandt
anvendelse fra den 16. juli 2021. Supplerende bestemmelser til forordnin-
gen er for så vidt angår ecodesigndirektivet indarbejdet i ecodesignloven,
ved lov nr 1176 af 8. juni 2021 om ændring af lov om miljøvenligt design
af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven, lov om ra-
dioudstyr og elektromagnetiske forhold og lov om elektroniske kommuni-
kationsnet og –tjenester. Det foreslås, at de supplerende bestemmelser til
markedsovervågningsforordningen, fastsættes med udgangspunkt i de be-
stemmelser, som fremgår af ecodesignloven.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Formål og anvendelsesområde
3.1.1. Gældende ret
3.1.1.1. Ecodesignloven
Ecodesignloven og bekendtgørelse nr 1321 af 9. juni 2021om miljøvenligt
design af energirelaterede produkter (ecodesignbekendtgørelsen) danner i
dag grundlaget for implementeringen af ecodesigndirektivet og de supple-
rende bestemmelser til markedsovervågningsforordningen.
UDKAST
Side 24/184
Af ecodesignlovens § 1, stk. 1, fremgår, at lovens formål er at fremme ud-
vikling og anvendelse af energieffektive og miljøvenlige energirelaterede
produkter med henblik på at begrænse energiforbruget og belastningen af
miljøet i produkternes livscyklus.
Lovens anvendelsesområde afgrænses i lovens § 1, stk. 2 og 3, hvoraf det
fremgår, at loven i overensstemmelse med ecodesigndirektivet finder an-
vendelse på alle former for energirelaterede produkter, der er bragt i om-
sætning, samt på komponenter og delkomponenter hertil. Loven finder
ikke anvendelse på ibrugtagne eksemplarer af et energirelateret produkt.
3.1.1.2. Ecodesignforordningen og markedsovervågningsforord-
ningen
Ecodesignforordningen fastlægger en ramme for fastsættelse af krav til
miljøvenligt design, som produkter skal opfylde for at blive bragt i omsæt-
ning eller taget i brug, med det formål at forbedre produkters miljømæs-
sige bæredygtighed og for at sikre bæredygtige produkters frie bevægelig-
hed på det indre marked. Med forordning indføres bl.a. også et digitalt pro-
duktpas og mulighed for at fastsætte krav om grønne offentlige udbud, jf.
artikel 1, stk. 1.
Af ecodesignforordningens artikel 1, stk. 2, følger, at forordningen finder
anvendelse på alle fysiske varer, der bringes i omsætning eller tages i brug,
herunder komponenter og mellemprodukter. En række produktgrupper er
dog undtaget fra forordningens anvendelsesområde:
- fødevarer som defineret i artikel 2 i forordning nr. 178/2002/EF, jf.
litra a
- foder som defineret i artikel 3, nr. 4, i forordning nr. 178/2002/EF,
jf. litra b
- lægemidler som defineret i artikel 1, nr. 2, i direktiv 2001/83/EF, jf.
litra c
- veterinærlægemidler som defineret i artikel 4, nr. 1, i forordning
2019/6/EU, jf. litra d
- levende planter, dyr og mikroorganismer, jf. litra e
- produkter af menneskelig oprindelse, jf. litra f
- produkter af planter og dyr, der er direkte forbundet med deres
fremtidige reproduktion, jf. litra g
- køretøjer som omhandlet i artikel 2, stk. 1, i forordning
nr. 167/2013/EU, i artikel 2, stk. 1, i forordning nr. 168/2013/EU
og i artikel 2, stk. 1, i forordning 2018/858/EU, for så vidt angår de
UDKAST
Side 25/184
produktaspekter, for hvilke der er fastsat krav i sektorspecifikke
EU-retsakter, der finder anvendelse på disse køretøjer, jf. litra h
Med markedsovervågningsforordningen fastlægges en horisontal ramme
for markedsovervågning og kontrol af produkter, der er omfattet af en lang
række EU-harmoniseringslovgivning, herunder ecodesignforordningen, jf.
markedsovervågningsforordningens artikel 2, stk. 1, som henviser til for-
ordningens bilag I, hvor ecodesigndirektivet fremgår. Henvisninger til det
ophævede ecodesigndirektiv gælder i henhold til ecodesignforordningens
artikel 79, stk. 3, som henvisninger til ecodesignforordningen.
Der, hvor EU-harmoniseringslovgivning indeholder særlige bestemmelser
med samme formål, som på en mere specifik måde regulerer særlige mar-
kedsovervågnings- og håndhævelsesaspekter, vil sådanne særlige bestem-
melser dog finde anvendelse.
Markedsovervågningsforordningen har til formål at forbedre det indre
markeds funktion ved at styrke markedsovervågningen, herunder for at
sikre at produkter, der er omfattet af varernes frie bevægelighed inden for
EU, opfylder krav om et højt beskyttelsesniveau for samfundsinteresser
som bl.a. sundhed, sikkerhed og forbrugerbeskyttelse, jf. forordningens ar-
tikel 1, stk. 1.
3.1.2. Klima-, Energi-og Forsyningsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
Formålet med den gældende ecodesignlov er at fremme miljømæssigt bæ-
redygtige produkter. Dette formål varetages nu af ecodesignforordningen,
samt af delegerede retsakter og af gennemførelsesretsakter, der vedtages i
henhold til ecodesignforordningen.
EU-forordninger gælder direkte i EU's medlemslande og implementeres
ikke i national lovgivning, men det forudsættes dog i ecodesignforordnin-
gen, at medlemslandene fastsætter supplerende bestemmelser herunder
regler, der kan håndhæve kravene i forordningen, inkl. bestemmelser om
sanktioner ved reglernes overtrædelse.
Det foreslås, at formålet med den foreslåede lov bliver at supplere ecode-
signforordningen og markedsovervågningsforordningen. Det vil medføre,
at lovens formål vil begrænses til at supplere ecodesignforordningen, samt
de delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, der vedtages i henhold
UDKAST
Side 26/184
til ecodesignforordningen. Endvidere vil den foreslåede formålsbestem-
melse medføre, at loven vil supplere markedsovervågningsforordningen,
for så vidt angår ecodesignforordningen.
Yderligere foreslås, at lovens anvendelsesområde afgrænses til produkter,
som er omfattet af ecodesignforordningen samt delegerede retsakter, der er
vedtaget i henhold til forordningen. Det vil medføre, at loven i overens-
stemmelse med forordningens anvendelsesområde vil omfatte alle fysiske
varer, der bringes i omsætning eller tages i brug, herunder komponenter og
mellemprodukter med de undtagelser, som fremgår af forordningen samt
den afgrænsning, der følger af delegerede retsakter, der vedtages i henhold
til forordningen.
Bestemmelsen i ecodesignlovens § 1, stk. 3, om, at loven ikke finder an-
vendelse på ibrugtagne produkter, foreslås ikke videreført. Det bemærkes,
at det fremgår at præambelbetragtning 17 til ecodesignforordningen, at
brugte produkter, navnlig produkter, der istandsættes eller repareres, og
som har oprindelse i Unionen, ikke er nye produkter, og de kan cirkulere i
det indre marked uden at skulle overholde delegerede retsakter, der fast-
sætter krav til miljøvenligt design, som er trådt i kraft efter, at de er bragt i
omsætning. Genfremstillede produkter betragtes imidlertid som nye pro-
dukter, og de er omfattet af kravene til miljøvenligt design, hvis de falder
ind under en delegeret retsakts anvendelsesområde.
Med hensyn til de supplerende bestemmelser til ecodesignforordningen,
som falder uden for den foreslåede lovs anvendelsesområde og håndteres i
lovgivning under andre ressort, henvises der til afsnit 1.
3.2. Administrative bestemmelser
3.2.1. Gennemførelse af EU-retten
3.2.1.1. Gældende ret
3.2.1.1.1. Ecodesignloven
Det følger af ecodesignlovens § 3, stk. 1, at klima-, energi- og forsynings-
ministeren efter forhandling med miljøministeren kan fastsætte regler med
henblik på opfyldelse af Danmarks forpligtelser i henhold til EU-retten in-
den for lovens område. Det fremgår af bemærkningerne, jf. Folketingsti-
dende 2007-08, 2. samling, tillæg A, side 736, at bemyndigelsen kan blive
aktuel ved vedtagelse af nye EU-retsakter på området, ændringer i eksiste-
rende retsakter, eller hvis det viser sig, at der er behov for yderligere regler
for at gennemføre eksisterende retsakter.
UDKAST
Side 27/184
Af ecodesignlovens § 3, stk. 2, fremgår, at klima-, energi- og forsynings-
ministeren kan fastsætte regler eller træffe beslutninger med henblik på at
gennemføre eller anvende EU-regler om forhold, der er omfattet af ecode-
signloven, herunder forordninger, direktiver, afgørelser og beslutninger om
miljøvenligt design af energirelaterede produkter, herunder regler om for-
bud og påbud samt sanktioner.
Af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2020-21, Til-
læg A, L 224 som fremsat, side 39, vil bemyndigelsen kunne medføre, at
ministeren kan fastsætte regler eller træffe beslutninger, der er nødvendige
for at gennemføre eller anvende bindende og umiddelbart gældende EU-
retsakter på området, herunder forordninger, direktiver, afgørelser og be-
slutninger om miljøvenligt design af energirelaterede produkter. Det kan
f.eks. være regler om, at kontrolmyndigheden kan nedlægge forbud mod
salg af produkter, som ikke er i overensstemmelse med en EU-retsakt, eller
give påbud om at overholde EU-retsakten. Det kan også være regler om, at
overtrædelse af en EU-retsakt eller et forbud eller en undladelse af at efter-
komme et påbud givet af kontrolmyndigheden i den forbindelse, kan straf-
fes med bøde. Af bemærkningerne fremgår endvidere, at bemyndigelsen
også tænkes anvendt ved mindre ændringer eller justeringer af markeds-
overvågningsforordningen eller gennemførelse af andre retsakter, der over-
vejende er af teknisk karakter.
3.2.1.1.2. Ecodesignforordningen og markedsovervågningsfor-
ordningen
Ecodesignforordningen og markedsovervågningsforordningen indeholder
ikke nærmere regler om forordningernes gennemførelse i national ret. For-
ordninger er som retsakter bindende og gælder direkte i medlemslandene.
Det forudsættes dog, at medlemsstaterne fastsætter supplerende bestem-
melser, herunder om kontrol og sanktioner.
3.2.1.2. Klima-, Energi-og Forsyningsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
Det vurderes hensigtsmæssigt at tilføje en bestemmelse i den foreslåede
lov, hvorefter der, hvis det vurderes nødvendigt for opfyldelse af Dan-
marks forpligtelser i henhold til EU-retten, vil kunne fastsættes regler eller
træffes afgørelser i overensstemmelse med lovens formål.
Det foreslås derfor, at klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges
til efter forhandling med Miljøministeren at kunne fastsætte regler eller
træffe afgørelser med henblik på opfyldelse af Danmarks forpligtelser i
UDKAST
Side 28/184
henhold til EU-retten inden for lovens formål, eller med henblik på at gen-
nemføre eller anvende EU-regler om forhold, der er omfattet af denne lov.
Bemyndigelsen vil f.eks. kunne benyttes ved vedtagelse af nye EU-retsak-
ter på området, ændringer i eksisterende retsakter, eller hvis det viser sig,
at der er behov for yderligere regler for at gennemføre eksisterende retsak-
ter, der er af mindre omfang eller overvejende er af teknisk karakter.
Dette vil svare til en videreførelse af tilsvarende bestemmelser i ecodesign-
loven. Det bemærkes, at Folketingets relevante udvalg får forelagt ny EU-
regulering i overensstemmelse med procedurerne herfor.
3.2.2. Undtagelse for tekniske specifikationer m.v. fra indførelse
i Lovtidende
3.2.2.1. Gældende ret
3.2.2.1.1. Ecodesignloven
Det følger af ecodesignlovens § 8 a, stk. 1, at klima-, energi- og forsy-
ningsministeren kan fastsætte regler om, at nærmere angivne internationale
vedtagelser og tekniske specifikationer vedrørende krav til virksomheder,
anlæg, indretninger og produkter m.v., som der henvises til i regler udstedt
i medfør af denne lov, ikke indføres i Lovtidende. Endvidere følger, at
klima-, energi- og forsyningsministeren kan endvidere fastsætte regler om,
hvorledes oplysninger om de internationale vedtagelser og tekniske speci-
fikationer, der ikke indføres i Lovtidende, kan tilgås, jf. lovens § 8 a, stk.
2.
Ifølge bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2008-09, Tillæg A, side 992,
vil bemyndigelsen kunne anvendes efter en konkret vurdering af særligt de
ophavsretlige aspekter, således at ministeren vil kunne undtage visse nær-
mere angivne internationale vedtagelser og tekniske specifikationer, som
der henvises til i regler udstedt i medfør af ecodesignloven, fra kravet om
indførelse i Lovtidende. Med hensyn til § 8 a, stk. 2, fremgår, at det i alle
tilfælde, hvor internationale vedtagelser eller tekniske specifikationer und-
tages fra indførelse i Lovtidende, skal angives, hvorledes oplysning om
indholdet af forskrifterne i stedet kan tilgås. Det forudsættes, at det i hvert
enkelt tilfælde vil blive overvejet, på hvilken måde oplysning om indhol-
det af forskrifterne mest hensigtsmæssigt vil kunne tilgås. Ophavsretlige
aspekter fører til, at det hovedsageligt, men ikke nødvendigvis udeluk-
kende, vil ske ved gennemsyn hos den myndighed, der administrerer områ-
det.
UDKAST
Side 29/184
3.2.2.1.2. Ecodesignforordningen og markedsovervågningsfor-
ordningen
Hverken ecodesignforordningen eller markedsovervågningsforordningen
indeholder bestemmelser om medlemsstaternes kundgørelse af regler om
nærmere angivne internationale vedtagelser og tekniske specifikationer
3.2.2.2. Klima-, Energi-og Forsyningsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
Det vurderes hensigtsmæssigt ud fra hensyn til ophavsretlige aspekter at
tilføje en bemyndigelse i den foreslåede lov, hvorefter det vil være muligt
at fastsætte regler om alternativ kundgørelse af nærmere angivne internati-
onale vedtagelser og tekniske specifikationer.
Det foreslås således, at klima-, energi-, forsyningsministeren vil kunne
fastsætte regler om, at nærmere angivne internationale vedtagelser og tek-
niske specifikationer vedrørende krav til virksomheder, anlæg, indretnin-
ger og produkter m.v., som der henvises til i regler udstedt i medfør af
denne lov, ikke indføres i Lovtidende, samt om, hvorledes oplysninger om
de internationale vedtagelser og tekniske specifikationer, der ikke indføres
i Lovtidende, kan tilgås.
Anvendelsen af den foreslåede bemyndigelses vil forudsætte en konkret
vurdering af særligt de ophavsretlige aspekter. I alle tilfælde, hvor interna-
tionale vedtagelser eller tekniske specifikationer undtages fra indførelse i
Lovtidende, vil det skulle angives, hvorledes oplysning om indholdet af
forskrifterne i stedet kan tilgås. Dette vil svare til en videreførelse af tilsva-
rende bestemmelser i ecodesignloven.
3.2.3. Bemyndigede organer
3.2.3.1. Gældende ret
3.2.3.1.1. Ecodesignloven
Ecodesignloven indeholder ingen bestemmelser om bemyndigende myn-
dighed med hensyn til overensstemmelsesvurderingsorganer.
3.2.3.1.2. Ecodesignforordningen og markedsovervågningsfor-
ordningen
Ecodesignforordningens kapitel IX indeholder bestemmelser om overens-
stemmelsesvurderingsorganer, herunder om notifikation til Kommissionen.
Bestemmelserne er baseret på standardbestemmelser fra Europa-Parlamen-
tets og Rådets afgørelse nr. 768/2008/EF af 9. juli 2008 om fælles rammer
UDKAST
Side 30/184
for markedsføring af produkter m.v. og justeret med henblik på at sikre ju-
ridisk klarhed og yderligere styrke de bemyndigede organers uafhængig-
hed, kompetence og overvågning.
Ved begrebet "overensstemmelsesvurdering" forstås en proces til påvis-
ning af, om kravene til miljøvenligt design i de relevante delegerede rets-
akter, der vedtages i henhold til forordningens artikel 4, er blevet opfyldt,
jf. forordningens artikel 2, nr. 51. Ved "overensstemmelsesvurderingsor-
gan" forstås et organ, der udfører overensstemmelsesvurderingsopgaver,
herunder kalibrering, test, certificering og inspektion, jf. forordningens ar-
tikel 2, nr. 52, og ved "bemyndiget organ" forstås et overensstemmelses-
vurderingsorgan, der er bemyndiget i overensstemmelse med forordnin-
gens kapitel IX, jf. forordningens artikel 2, nr. 53.
Af ecodesignforordningens artikel 48 fremgår, at medlemsstaterne skal un-
derrette Kommissionen og de øvrige medlemsstater om, hvilke organer
som i medlemsstaten er bemyndiget til at udføre overensstemmelsesopga-
ver, hvis der er fastsat eksterne overensstemmelsesvurderingsopgaver i de-
legerede retsakter vedtaget i henhold til forordningens artikel 4.
Af forordningens generelle regler om bemyndigede organer følger, at med-
lemsstaterne skal udpege en bemyndigende myndighed, som er ansvarlig
for at indføre og gennemføre de nødvendige procedurer for vurdering og
notifikation af overensstemmelsesvurderingsorganer og for at overvåge de
bemyndigede organer, jf. artikel 49, skt. 1.
Medlemsstaterne kan beslutte, at vurderingen og overvågningen skal udfø-
res af nationale akkrediteringsorganer i henhold til og i overensstemmelse
med forordning nr. 765/2008/EF, jf. artikel 49, stk. 2. Den bemyndigende
myndighed kan uddelegere eller betro vurderingen, notifikationen eller
overvågningen af bemyndigede myndigheder til et organ, der ikke er en of-
fentlig enhed. I det tilfælde skal dette organ være en juridisk enhed og på
tilsvarende vis overholde de krav, som stilles til bemyndigende myndighe-
der, jf. artikel 49, stk. 3, sammenhold med artikel 50. Endvidere skal der
træffes foranstaltninger, der dækker det erstatningsansvar, som måtte op-
stå.
Af forordningens artikel 49, stk. 4, fremgår yderligere, at den bemyndi-
gende myndighed skal påtage sig det fulde ansvar for de opgaver, som
måtte være uddelegeret eller på anden måde betroet vurdering, notifikation
eller overvågning, jf. stk. 3.
UDKAST
Side 31/184
Af artikel 50 fremgår krav, der stilles til bemyndigende myndigheder, her-
under med hensyn til habilitet, objektivitet og uvildighed, fortrolighed med
hensyn til håndtering af oplysninger, samt i forhold til ressourcer med hen-
syn til antal kompetente ansatte og tilstrækkelig finansiering. Herudover
fremgår bestemmelser i artikel 51 om underrettelse af Kommissionen om
procedurer for vurdering, notifikation og overvågning, i artikel 52 om de
krav, der stilles til bemyndigede organer, i artikel 53 om overensstemmel-
sesformodning for overensstemmelsesvurderingsorganer, i artikel 54 om
håndtering af datterselskaber og underentreprise i tilknytning til bemyndi-
gede organer, i artikel 55 om overensstemmelsesvurderingsorganers an-
søgning om notifikation, i artikel 56 om notifikationsproceduren til Kom-
missionen, i artikel 57 om Kommissionens tildeling af identifikations-
numre og offentliggørelse af lister over bemyndigede organer, i artikel 58
om ændringer af notifikationer, i artikel 59 om Kommissionens anfægtelse
af bemyndigede organers kompetence, i artikel 60 om bemyndigede orga-
ners operationelle forpligtelser, i artikel 61 om de bemyndigede organers
oplysningsligt over for den bemyndigende enhed, andre bemyndigede or-
ganer og markedsovervågningsmyndigheden m.v., i artikel 62 om erfa-
ringsudvikling organiseret af Kommissionen, og i artikel 63 om koordine-
ring af bemyndigede organer.
3.2.3.2. Klima-, Energi-og Forsyningsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
Det er i ecodesignforordningen forudsat, at medlemsstaterne fastsætter be-
stemmelser om bemyndigende myndighed, herunder om udpegning af en
eller flere ansvarlige myndigheder. Det vurderes derfor nødvendigt at fast-
sætte supplerende bestemmelser til ecodesignforordningen om udpegning
af bemyndigende myndighed, således at der kan bemyndiges organer til at
gennemføre overensstemmelsesvurderingsopgaver i henhold til ecodesign-
forordningen. Endvidere bør der fastsættes en bemyndigelse, hvorefter de
nærmere regler kan fastsættes, herunder om notificering og vurdering af
overensstemmelsesvurderingsorganer og overvågning af de bemyndigede
organer.
Det foreslås således, at der med loven indføres bestemmelser om, at
[klima-, energi- og forsyningsministeren og miljøministeren] ved delega-
tion til relevant myndighed kan udpege private og offentlige virksomheder
samt offentlige myndigheder til at gennemføre overensstemmelsesvurde-
ringsopgaver som bemyndiget organ i henhold til ecodesignforordningen.
Taget ecodesignforordningens brede anvendelsesområde i betragtning fo-
UDKAST
Side 32/184
reslås det, at ansvaret som bemyndigende myndighed fordeles mellem Mil-
jøministeriet og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. En sådan forde-
ling vil som udgangspunkt kunne ske på baggrund af, hvilken eller hvilke
produktgrupper som den enkelte produktregulering med ecodesignkrav
som fastsat i henhold til ecodesignforordningen vil omfatte. Ansvar som
bemyndigende myndighed vil således som udgangspunkt kunne fordeles til
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets ressort, hvor retsakten omfatter
energirelaterede produkter. Hvor retsakten omfatter ikke-energirelaterede
produkter eller mellemprodukter, vil ansvaret som bemyndigende myndig-
hed som udgangspunkt kunne fordeles til Miljøministeriets ressort.
Endvidere foreslås, at [klima-, energi- og forsyningsministeren og miljø-
ministeren] bemyndiges til [på hver deres område] at fastsætte regler om
bemyndigede organer, herunder om udpegning, hvilke opgaver det udpe-
gede organ skal udføre, og om kontrol med de bemyndigende organer.
Bestemmelsen vil medføre, at der i overensstemmelse med ecodesignfor-
ordningen vil fastsættes bestemmelser om bemyndigede organer, herunder
om udpegning af en eller flere bemyndigende myndigheder, som er an-
svarlige for at indføre og gennemføre de nødvendige procedurer for vurde-
ring og notifikation af overensstemmelsesvurderingsorganer og for at over-
våge de bemyndigede organer. De nærmere regler om bemyndigede orga-
ner foreslås fastsat ved bekendtgørelse.
3.2.4. Sprogkrav
3.2.4.1. Gældende ret
3.2.4.1.1. Ecodesignloven
Det fremgår af ecodesignlovens § 10, stk. 3, at den ansvarlige efter lovens
§ 4, dvs. den ansvarlige erhvervsdrivende, som bringer et energirelateret
produkt i omsætning, efter anmodning skal give alle oplysninger, som er
nødvendige for kontrolmyndighedens varetagelse af opgaver, på et sprog,
der er letforståeligt. Kravet er i ecodesignbekendtgørelsens § 3, stk. 3, præ-
ciseret ved, at dokumentation for ecodesignkravenes overholdelse i form af
overensstemmelsesvurdering, den tekniske dokumentation og overens-
stemmelseserklæring skal udfærdiges på enten dansk, norsk, svensk eller
engelsk.
3.2.4.1.2. Ecodesignforordningen og markedsovervågningsfor-
ordningen
UDKAST
Side 33/184
Af ecodesignforordningens artikel 7, stk. 8, fremgår, at oplysninger, som
ifølge ecodesignkrav vil skulle ledsage et produkt, skal gives på et for kun-
der letforståeligt sprog fastsat af den medlemsstat, på hvis marked produk-
tet skal gøres tilgængeligt, eller i hvilken det skal tages i brug. Om de er-
hvervsdrivendes forpligtelser fremgår endvidere af artikel 27, stk. 7, at fa-
brikanten skal sikre, at et produkt, der er omfattet af ecodesignkrav, skal
ledsages af en brugsanvisning i digitalt format på et letforståeligt sprog
fastsat af den pågældende medlemsstat. Tilsvarende fremgår med hensyn
til importørens og distributørens forpligtelser, jf. forordningens artikel 29,
stk. 4, og artikel 30, stk. 2, litra b.
Med hensyn til oplysninger, som skal gives til markedsovervågningsmyn-
dighederne fremgår endvidere af ecodesignforordningens artikel 27, stk.
10, at fabrikanten på grundlag af en kompetent national myndigheds be-
grundede anmodning skal give al den information og dokumentation, der
er nødvendig for at konstatere et produkts overensstemmelse på et for
myndigheden letforståeligt sprog. Tilsvarende fremgår med hensyn til im-
portøren og distributøren, jf. artikel 28, stk. 2, litra c, og artikel 29, stk. 8.
Yderligere fremgår af artikel 44, stk. 2, med hensyn til EU-overensstem-
melseserklæringen, at den skal oversættes til det eller de sprog, der kræves
af den medlemsstat, på hvis marked produktet bringes i omsætning eller
gøres tilgængeligt.
Af markedsovervågningsforordningens artikel 4, stk. 3, litra b, fremgår, at
erhvervsdrivende på grundlag af en begrundet anmodning fra markeds-
overvågningsmyndigheden skal give al den information og dokumentation,
der er nødvendig for at konstatere et produkts overensstemmelse, på et
sprog, der er letforståeligt for denne myndighed. Af forordningens artikel
5, stk. 2, fremgår, at den bemyndigede repræsentant på anmodning skal
give markedsovervågningsmyndighederne en kopi af fuldmagten på et af
markedsovervågningsmyndigheden fastsat EU-sprog.
3.2.4.2. Klima-, Energi-og Forsyningsministeriets overvejelser
og den foreslåede ordning
Det er i ecodesignforordningen forudsat, at medlemsstaterne fastsætter
sprogkrav med hensyn til produktoplysninger, som vil kræves i medfør af
retsakter, der vedtages i henhold til forordningen. Oplysningerne vil være
målrettet forbrugere og andre aktører i produktets livscyklus, og skal
fremgå på et for kunder letforståeligt sprog. Det vurderes derfor nødven-
digt at fastsætte supplerende bestemmelser herom.
UDKAST
Side 34/184
Det foreslås, at der fastsættes en bemyndigelse, hvorefter klima-, energi-
og forsyningsministeren vil skulle fastsætte regler om det sprog, som de
krævede produktoplysninger skal fremgå på. Bestemmelsen vil medføre, at
der ved bekendtgørelse vil skulle fastsættes regler om sprogkrav. Bemyn-
digelsen forventes anvendt ved, at der ved bekendtgørelse vil stilles krav
om, at disse produktoplysninger skal fremgå på dansk.
Med hensyn til oplysninger, som skal gives til kontrolmyndigheden efter
myndighedens anmodning, vurderes det hensigtsmæssigt at videreføre de
sprogkrav, som følger af ecodesignloven, således at de også vil finde an-
vendelse efter den foreslåede lov.
Det foreslås derfor, at der fastsættes en bemyndigelse i den foreslåede lov,
hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren vil skulle fastsætte regler
om sprogkrav med hensyn til oplysninger, som skal gives til kontrolmyn-
digheden efter myndighedens anmodning. Sprogkravene vil skulle fastsæt-
tes ved bekendtgørelse. Bemyndigelsen forventes anvendt ved, at der ved
bekendtgørelse vil stilles krav om, at de oplysninger, som skal gives til
kontrolmyndigheden på kontrolmyndighedens anmodning, skal fremgå på
dansk, norsk, svensk eller engelsk, hvilket vil svare til gældende retstil-
stand efter ecodesignloven.
3.3. Kontrol m.v.
3.3.1. Kontrolmyndighed
3.3.1.1. Gældende ret
3.3.1.1.1. Ecodesignloven
Det følger af ecodesignlovens § 10, stk. 1, at erhvervsministeren eller den,
ministeren bemyndiger hertil, fører kontrol med overholdelse af loven,
regler fastsat i medfør af loven og gennemførelsesforanstaltninger. Endvi-
dere fremgår, at erhvervsministeren eller den, ministeren bemyndiger her-
til, fører kontrol med, at energirelaterede produkter er i overensstemmelse
med krav, der er fastsat i loven, regler fastsat i medfør af loven eller gen-
nemførelsesforanstaltninger, og påser, at energirelaterede produkter er i
overensstemmelse med den påkrævede overensstemmelseserklæringen.
Af bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2020-21, Tillæg A, L 224 som
fremsat, side 49-50, fremgår, at kontrolmyndigheden som udgangspunkt
vil anse et produkt, for hvilket der foreligger en EU-overensstemmelseser-
klæring, CE-mærke og teknisk dokumentation, for at være i overensstem-
melse med de fastsatte krav. Kontrolmyndigheden kan dog efter egen vur-
dering, meddelelser fra Kommissionen eller andre medlemsstater beslutte
UDKAST
Side 35/184
at iværksætte undersøgelser af, om kravene er opfyldt, og anvende yderli-
gere kontrolbeføjelser.
Endvidere fremgår, at kontrolmyndigheden benytter en risikobaseret til-
gang, hvor der også tages hensyn til den erhvervsdrivendes interesser, såle-
des at byrder begrænses til det, der er nødvendigt for at gennemføre en
omkostnings- og måleffektiv kontrol. Risikovurderingen baseres på en
række hensyn, herunder produkters manglende overensstemmelse og even-
tuelle forekomst på markedet, erhvervsdrivendes historik med hensyn til
manglende overensstemmelse, eventuel udarbejdet risikoprofil, forbruger-
klager og oplysninger fra andre myndigheder, erhvervsdrivende, medier
m.v., der kan tyde på manglende overensstemmelse. Der tages hensyn til
den enkelte erhvervsdrivendes rolle i omsætnings-/forsyningskæden, og bi-
drag til at gøre energirelaterede produkter tilgængelige på markedet.
Kontrolbestemmelserne præciseres i ecodesignbekendtgørelsen, herunder
med hensyn til kontrolmyndighed og opgaver. Af bekendtgørelsens § 6,
stk. 1, fremgår, at Sikkerhedsstyrelsen er kontrolmyndighed. Endvidere
fremgår, at Sikkerhedsstyrelsens kontrolopgaver indbefatter koordination
og administration, opkrævning af betaling for bl.a. måling og kontrol, ind-
hentning af dokumentation for produkters overensstemmelse med ecode-
signkravene, og besvarelse af henvendelser fra producenter og fabrikanter
m.fl. angående kravene om ecodesign, jf. § 6, stk. 2.
Kompetencen som kontrolmyndighed er pr. 1. august 2018 overført fra
klima-, energi- og forsyningsministeren ved kongelig resolution af 22. juni
2018 som led i daværende regerings anden runde af udflytningen af stats-
lige arbejdspladser (Bedre Balance II). Kompetencen er med virkning fra
1. august 2018 delegeret til Sikkerhedsstyrelsen, som også er centralt for-
bindelseskontor i henhold til markedsovervågningsforordningen i Dan-
mark.
For at understøtte tværgående koordination og strategisk udvikling af mar-
kedsovervågningen i Danmark er et nationalt markedsovervågningsudvalg
nedsat i 2010. Udvalget udspringer af krav i markedsovervågningsforord-
ningen og er forankret i Erhvervsministeriet, hvor Sikkerhedsstyrelsen va-
retager formandskabet og udgør sekretariat for udvalget.
I regi af markedsovervågningsudvalget udarbejdes en national markeds-
overvågningsstrategi, for nærværende for perioden 2022-2025. Hvert år
udarbejder de markedsovervågende myndigheder i Danmark endvidere et
UDKAST
Side 36/184
markedsovervågningsprogram, hvoraf det forgangne års og det kommende
års markedsovervågningsaktiviteter fremgår.
Sikkerhedsstyrelsen gennemfører markedsovervågningen med hensyn til
ecodesignregulering i overensstemmelse med de rammer, der er fastlagt i
det nationale markedsovervågningsprogram. Der gennemføres både en
proaktiv markedskontrol, herunder med gennemførelse af kampagner, og
en reaktiv kontrol med afsæt i opstillede procedurer og prioriteringer.
3.3.1.1.2. Ecodesignforordningen og markedsovervågningsfor-
ordningen
Det fremgår af ecodesignforordningen, at en effektiv håndhævelse af kra-
vene til miljøvenligt design er afgørende for at sikre lige konkurrence på
EU-markedet og for at sikre, at forordnings forventede fordele og bidrag til
opfyldelsen af EU's mål med hensyn til klima, energi og cirkularitet nås, jf.
præambelbetragtning 102. Markedsovervågningsforordningen finder an-
vendelse på produkter, for hvilke der er fastsat krav til miljøvenligt design
i henhold til ecodesignforordningen, for så vidt som der ikke findes speci-
fikke bestemmelser med samme mål, art eller virkning i ecodesignforord-
ningen. Se afsnit 2.1. for yderligere om ecodesignforordningens bestem-
melser om markedsovervågning.
Det følger af markedsovervågningsforordningen, at medlemsstaterne skal
tilrettelægge og gennemføre markedsovervågning i henhold til markeds-
overvågningsforordningen, jf. forordningens artikel 10, stk. 1. Med hen-
blik herpå skal hver medlemsstat udpege en eller flere markedsovervåg-
ningsmyndigheder på sit område og underrette Kommissionen samt de øv-
rige medlemsstater herom, jf. forordningens artikel 10, stk. 2. Markeds-
overvågningsmyndighederne skal sikres de fornødne ressourcer og der skal
oprettes passende kommunikations- og koordinationsmekanismer for at
gøre disse myndigheder i stand til at arbejde tæt sammen og udføre deres
opgaver effektivt, jf. forordningens artikel 5 og 6.
Ved ”markedsovervågning” forstås i henhold til markedsovervågningsfor-
ordningen markedsovervågningsmyndighedernes aktiviteter og foranstalt-
ninger, der gennemføres med henblik på at sikre, at produkter opfylder de
krav, der er fastsat i EU-harmoniseringslovgivning, og for at beskytte of-
fentlige interesser, der er omfattet af denne lovgivning, jf. markedsover-
vågningsforordningens artikel 3, nr. 3. Ved ”markedsovervågningsmyn-
dighed” forstås en myndighed, som i henhold til forordningens artikel 10
UDKAST
Side 37/184
er udpeget af en medlemsstat som ansvarlig for at udføre markedsovervåg-
ning i den pågældende medlemsstat, jf. forordningens artikel 3, nr. 4.
3.3.1.2. Klima-, Energi-og Forsyningsministeriets overvejelser
og den foreslåede ordning
Der er behov for at fastsætte en supplerende bestemmelse i dansk lovgiv-
ning om, hvilken dansk myndighed, som er markedsovervågningsmyndig-
hed på området for ecodesignforordningen i Danmark.
Det foreslås derfor, at Sikkerhedsstyrelsen med den afgrænsning som føl-
ger af denne lov, er kontrolmyndighed med hensyn til de forpligtelser der
følger af denne lov, regler fastsat i medfør af denne lov, i ecodesignforord-
ningen samt i delegerede retsakter og i gennemførelsesretsakter, vedtaget i
henhold til ecodesignforordningen, og markedsovervågningsforordningen,
for så vidt angår denne lovs anvendelsesområde. Hermed vil Sikkerheds-
styrelsen fortsat være kontrolmyndighed på området for ecodesign i for-
længelse af gældende organisering af varetagelsen af kontrol med regler
om ecodesign af produkter.
Herudover er det nødvendigt at fastsætte supplerende bestemmelser om
kontrolmyndighed med hensyn til bemyndigede organer, jf. den foreslåede
§ 4. Det vil således omhandle kontrol med de bemyndigede organer, der af
[klima-, energi- og forsyningsministeren og miljøministeren] ved delega-
tion til relevant myndighed [på hver deres område] kan udpeges til at gen-
nemføre overensstemmelsesvurderingsopgaver som bemyndiget organ i
henhold til ecodesignforordningens kapitel IX.
Desuden er det nødvendigt at fastsætte supplerende bestemmelser om krav
om grønne offentlige udbud, herunder præcisere, at myndighedsbeføjelsen
til at foretage kontrol kan delegeres fra en ansvarlig ressortminister til en
underliggende forvaltningsmyndighed. Det foreslås derfor, at [miljømini-
steren] udpeges som ansvarlig med hensyn til krav om grønne offentlige
udbud, som herefter vil kunne delegere kontrolopgaven til en ansvarlig
myndighed. Det forventes at X styrelse udpeges som ansvarlig for at føre
kontrol med ordregivende myndigheders og ordregivende enheders tilde-
ling af offentlige kontrakter i overensstemmelse med direktiv 2014/24/EU
eller 2014/25/EU. Kravene gælder ved indkøb af varer, der er omfattet af
grønne offentlige udbudskrav fastsat ved gennemførelsesretsakt i henhold
til forordningens artikel 65, samt for bygge- og anlægsarbejder eller tjene-
steydelser, hvis disse varer anvendes til aktiviteter, der udgør genstanden
for disse kontrakter.
UDKAST
Side 38/184
3.3.2. Kontrol
3.3.2.1. Gældende ret
3.3.2.1.1. Ecodesignloven
Det følger af ecodesignlovens § 10, stk. 2, at kontrolmyndigheden ved be-
grundet mistanke om et energirelateret produkts uoverensstemmelse med
gældende ecodesignregulering skal underrette den ansvarlige erhvervsdri-
vende hurtigst muligt herom.
Det fremgår af bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2007-08. 2. sam-
ling, Tillæg A, s. 740, at kontrolmyndighedens underretning skal være led-
saget af oplysninger, som understøtter, at kravene ikke er overholdt, og der
skal gives en frist med hensyn til modtagelsen af den erhvervsdrivendes
udtalelse om, hvorledes konstaterede mangler i givet fald kan rettes op.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at den erhvervsdrivende så tidligt
som muligt bliver sat i stand til at korrigere eventuelle overtrædelser af de
stillede krav. Rettes der ikke tilfredsstillende op på manglerne, kan kon-
trolmyndigheden – eventuelt efter yderligere kontrolmålinger – udstede
påbud herom, jf. bemærkningerne til §§ 12 og 13.
Af ecodesignlovens § 10, stk. 3, følger, at den ansvarlige erhvervsdrivende
efter kontrolmyndighedens anmodning er forpligtet til at give alle oplys-
ninger, der er nødvendige for kontrolmyndighedens opgaver, på et letfor-
ståeligt sprog. Ifølge bemærkninger, jf. Folketingstidende 2007-08. 2. sam-
ling, Tillæg A, s. 740-741, vil oplysningspligten også gælde, når det skal
afgøres, om et energirelateret produkt er omfattet af regler fastsat i medfør
af loven eller en gennemførelsesforanstaltning.
Med lov nr 1176 af 8. juni 2021 om ændring af lov om miljøvenligt design
af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven, lov om ra-
dioudstyr og elektromagnetiske forhold og lov om elektroniske kommuni-
kationsnet og –tjenester ændredes bestemmelsen ved tilføjelse af, at oplys-
ningerne skulle fremgå på et sprog, der er let forståeligt. Endvidere tilføje-
des en præcisering af, hvilke oplysninger bestemmelsen kunne omhandle.
Af bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2020-21, Tillæg A, L 224 som
fremsat, s. 51-52, fremgår endvidere, at oplysningerne kan indhentes uan-
set form og format og uanset lagringsmedium eller det sted, hvor sådanne
dokumenter, tekniske specifikationer, data eller oplysninger er lagret, samt
at kontrolmyndigheden har mulighed for at tage eller få kopier heraf.
Yderligere fremgår, at det ikke er hensigten at pålægge de forpligtede unø-
dige administrative byrder, og at kontrolmyndigheden ikke vil kunne an-
mode om oplysninger fra en erhvervsdrivende, som går videre end det, den
UDKAST
Side 39/184
erhvervsdrivende efter de gældende regler om ecodesign og lovforslaget er
forpligtet til eller kan forventes at være i besiddelse af.
Om kontrolmyndighedens eventuelle offentliggørelse af oplysninger og
materiale, som kontrolmyndigheden har modtaget, fremgår, at kontrolmyn-
digheden til enhver tid vil være begrænset af de almindelige regler om
tavshedspligt efter forvaltningslovens § 27. Oplysninger, der er modtaget
efter stk. 3, skal behandles under iagttagelse af reglerne i lovbekendtgø-
relse nr. 1121 af 12. november 2019 om retssikkerhed ved forvaltningens
anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligt (retssikkerhedsloven). Har
en myndighed konkret mistanke om, at en enkeltperson eller juridisk per-
son har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf, gælder bestem-
melsen ikke, medmindre det kan udelukkes, at de oplysninger, som søges
tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelsen af den formodede over-
trædelse, jf. retssikkerhedslovens § 10. I dette tilfælde skal den pågæl-
dende myndighed overlade sagen til politiet.
Af lovens § 10, stk. 4, følger, at enhver, som markedsfører eller erhvervs-
mæssigt ibrugtager et energirelateret produkt, efter anmodning skal give
alle oplysninger, som er nødvendige for at kunne afgøre, hvem som er den
ansvarlige erhvervsdrivende for produktet. Bestemmelsen retter sig således
til en bredere kreds end stk. 3. Ifølge bemærkningerne, jf. Folketingsti-
dende 2007-08, 2. samling, Tillæg A, s. 740-741, har bestemmelsen til
hensigt at sikre, at tilsynet og kontrollen kan være effektiv, når det ikke på
forhånd er klart for tilsynsmyndigheden, hvem der har introduceret det på-
gældende produkt i EU.
Med lov nr. 1176 af 8. juni 2021 ændredes bestemmelsen med tilføjelse af
en præcisering af, hvilke oplysninger det vil kunne omfatte. Til § 10, stk. 3
fremgår det af bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2020-21, Tillæg A,
L 224 som fremsat, s. 52-54, at det ikke er hensigten at pålægge de forplig-
tede erhvervsdrivende efter § 10, stk. 4, unødige administrative byrder,
samt at kontrolmyndigheden ved eventuel offentliggørelse vil være be-
grænset af de almindelige regler om tavshedspligt efter forvaltningslovens
§ 27, og at oplysningerne skal behandles under iagttagelse af reglerne i
retssikkerhedsloven.
Ecodesignlovens § 10 a indeholder regler om kontrolmyndighedens be-
handling af oplysninger. Bestemmelserne er indsat ved lov nr 1176 af 8.
UDKAST
Side 40/184
juni 2021. Af § 10 a, stk. 1, fremgår, at kontrolmyndigheden i kontroløje-
med kan indsamle og behandle, herunder samkøre oplysninger fra andre
offentlige myndigheder og offentligt tilgængelige kilder.
Af bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2020-21, Tillæg A, L 224, s. 54,
fremgår, at bestemmelsen kun kan anvendes, i det omfang indsamling og
behandling er relevant og proportional i forhold til kontrolmyndighedens
kontrolopgaver. Endvidere fremgår, at hensigten er, at behandlingen vil
omhandle oplysninger om virksomheder og almindelige personoplysninger
om enkeltmandsvirksomheder. Bestemmelsen er dog ikke begrænset hertil
og kan således omfatte enhver type af oplysning.
Af bemærkningerne fremgår yderligere, at behandlingen vil kunne om-
handle kontrolmyndighedens samkøring af oplysninger i kontroløjemed,
blandt andet som udgangspunkt for risikobaseret kontrol. Samkøring af op-
lysninger vil kunne bidrage til at kvalificere risikobilledet, så kontrolmyn-
digheden bliver i stand til mere præcist at vurdere, hvilke kontrolforan-
staltninger der vil være mest effektive og proportionale på et givent om-
råde. Det vil f.eks. kunne være samkøring af oplysninger fra Det Centrale
Virksomhedsregister (CVR) og samkøring af oplysninger fra udenlandske
myndigheder i forbindelse med koordinerede markedsovervågningsindsat-
ser på tværs af EU-medlemsstater.
Om behandling af personoplysninger fremgår, at det vil ske under hensyn-
tagen til databeskyttelsesreglerne. Om indsamlingen og samkøringen af
data fremgår endvidere, at det vil ske under hensyntagen til forvaltningslo-
vens § 32 om forbuddet mod, at den, der virker inden for den offentlige
forvaltning, skaffer sig fortrolige oplysninger, som ikke er af betydning for
udførelsen af den pågældendes arbejde.
Af ecodesignlovens § 10 a, stk. 2, fremgår, at kontrolmyndigheden i kon-
troløjemed kan behandle, herunder samkøre, oplysninger, som myndighe-
den ud over de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, er i besiddelse af.
Af bemærkninger, jf. Folketingstidende 2020-21, Tillæg A, L 224 som
fremsat, s. 54-55, fremgår, at det f.eks. kan omhandle oplysninger, som er-
hvervsdrivende har indberettet til kontrolmyndigheden som følge af even-
tuelle indberetningspligter i lovgivning, eller i forbindelse med kontrolsa-
ger, hvor kontrolmyndigheden har indsamlet oplysninger fra erhvervsdri-
vende. Endvidere fremgår, at reglen vil blive anvendt til at udnytte kon-
trolmyndighedens eksisterende oplysninger til at styrke myndighedens
UDKAST
Side 41/184
kontrol og markedsovervågning på tværs af kontrolmyndighedens områ-
der.
Om behandling af personoplysninger fremgår ligeledes, at den vil ske un-
der hensyntagen til databeskyttelsesreglerne, og at indsamling og samkø-
ringen af data vil ske under hensyntagen til forvaltningslovens § 32.
Yderligere fremgår af § 10 a, stk. 3, at kontrolmyndigheden i kontroløje-
med kan indsamle og behandle, herunder samkøre, ikkeoffentligt tilgænge-
lige oplysninger fra offentlige og private virksomheder og erhvervs- eller
forbrugerorganisationer.
Af bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2020-21, Tillæg A, L 224 som
fremsat, s. 55, fremgår, at bestemmelsen er fastsat ud fra, at kontrolindsat-
sen primært skal rettes derhen, hvor regelefterlevelsen er lavest, eller hvor
risikoen er størst, og at kontrolmyndigheden har behov for at kunne ind-
hentes data, som f.eks. kan indgå i risikomodeller til brug for planlægning
af en effektiv markedsovervågning. Bestemmelsen giver således hjemmel
til, at der fra offentlige og private virksomheder, erhvervs- eller forbruger-
organisationer indhentes og samkøres ikke-offentligt tilgængelige oplys-
ninger, herunder også fra udenlandske aktører, f.eks. fra administrator af
danske internetdomæner om registranter og fuldmagtshavere til danske do-
mæner, som er godkendt af DK Hostmaster.
Af bemærkningerne fremgår endvidere, at bestemmelsen skal anvendes
under iagttagelse af retssikkerhedslovens regler, herunder forbuddet mod
selvinkriminering, jf. retssikkerhedslovens § 10. Yderligere fremgår, at be-
handling af personoplysninger vil ske under hensyntagen til databeskyttel-
sesreglerne, og at indsamling og samkøringen af data vil ske under hensyn-
tagen til forvaltningslovens § 32.
Ecodesignlovens § 10 b indeholder yderligere regler om kontrolmyndighe-
dens fysiske adgang i forbindelse med kontrol. Bestemmelsen er indsat
ved lov nr 1176 af 8. juni 2021.
Af lovens § 10 b, stk. 1, fremgår, at kontrolmyndigheden til enhver tid
mod behørig legitimation og uden retskendelse har adgang til alle er-
hvervsmæssige lokaliteter og transportmidler, hvor der kan findes energi-
relaterede produkter.
UDKAST
Side 42/184
Af bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2020-21, Tillæg A, L 224 som
fremsat, s. 55, fremgår, at det er kontrolmyndigheden, som træffer beslut-
ning om, hvorvidt det er nødvendigt at få adgang til lokaliteter eller trans-
portmidler. Endvidere fremgår, at adgangshjemlen er begrænset til at tilve-
jebringe oplysninger til brug for kontrolopgaven. Adgangshjemlen gælder
dog både i relation til proaktive kontroller, hvor kontrolmyndigheden har
planlagt kontrolopgaven på forhånd, og reaktive kontrolopgaver, som of-
test sker efter en udefrakommende begivenhed, f.eks. en anmeldelse.
Yderligere fremgår, at adgangshjemlen kan benyttes, hvis kontrolmyndig-
heden skønner det nødvendigt for at føre en effektiv kontrol, at der udtages
energirelaterede produkter fra ikkeoffentligt tilgængelige lokaliteter m.v.
samt føres kontrol med opstillingen af energirelaterede produkter. Der er
ikke krav om, at der på forhånd er en konkret formodning om, at energire-
laterede produkter ikke er i overensstemmelse med reglerne.
Herudover fremgår det af bemærkningerne, at vurderingen af, hvorvidt det
er nødvendigt at udtage eller kontrollere energirelaterede produkter på ik-
keoffentligt tilgængelige lokaliteter bl.a. beror på, om kontrolmyndigheden
kan få et tilstrækkeligt retvisende billede af regelefterlevelsen, hvis der
kun udtages produkter fra offentligt tilgængelige lokaliteter. Derudover
indgår det i vurderingen, om produkterne kan skaffes på anden måde, om
det er nødvendigt, at myndigheden selv kan udvælge produktet, eller om
det er tilstrækkeligt, at den erhvervsdrivende udvælger og eventuelt frem-
sender et produkt. I vurderingen indgår også, om udvalget på den offentligt
tilgængelige lokalitet er tilstrækkeligt, eller om andelen vurderes at være
for lille til at udgøre repræsentative eksemplarer. I vurderingen indgår des-
uden, om det vil være muligt at vurdere, om kravene til energirelaterede
produkters indretning er opfyldt, medmindre kontrolmyndigheden får ad-
gang til de steder, hvor de energirelaterede produkter er placeret eller op-
stillet. Endelig indgår det i vurderingen, hvordan kontrollen udføres mest
effektivt. Der er her tale om en proportionalitetsafvejning.
Hvis det ud fra en samlet betragtning af blandt andet ovenstående elemen-
ter vurderes, at det vil være nødvendigt at kontrollere eller udtage energire-
laterede produkter fra ikke-offentligt tilgængelige lokaliteter, vil kontrol-
myndigheden således kunne anvende bestemmelsen.
Det fremgår af bemærkningerne, at det konkret vil kunne være nødvendigt,
hvis kontrolmyndigheden ikke kan foretage en effektiv kontrol, fordi pro-
dukter på offentligt tilgængelige lokaliteter, ikke gør det muligt at udtage
repræsentative eksemplarer til test.
UDKAST
Side 43/184
Et andet eksempel er, hvor et givent energirelateret produkt kun findes i
butikken i ét eksemplar, f.eks. til brug for brugernes afprøvning. Af-
hængigt af hvad produktet skal testes for, kan det være usikkert, om et så-
dant produkt kan give et retvisende billede af kvaliteten af de eksemplarer,
der er på markedet.
Et tredje eksempel er, hvor kontrolmyndigheden har bedt den erhvervsdri-
vende om at udlevere repræsentative energirelaterede produkter til test,
men hvor der enten ikke udleveres energirelaterede produkter, eller hvor
de energirelaterede produkter, der udleveres, ikke udgør repræsentative ek-
semplarer.
Et fjerde eksempel er webbutikker, butikker, der sælger via postordre og
lignende, hvor vurderingen af, om det er nødvendigt at få adgang til at ud-
tage testeksemplarer, vil afhænge af det konkrete energirelaterede produkt,
der skal testes, og hvor vigtigt det er, at det er kontrolmyndigheden selv,
der udvælger eksemplaret. Såfremt webbutikken drives fra en privat bolig,
vil adgang dog alene kunne ske til de dele af boligen, der anvendes til er-
hvervsformål.
Et femte eksempel er, hvor der af sikkerhedsmæssige hensyn ikke er tid til
at afvente, at kontrolmyndigheden får tilsendt et energirelateret produkt el-
ler foretager en repræsentativ kontrol i detailleddet.
Endelig fremgår af bemærkningerne, at bestemmelsens anvendelse skal
ske under hensyntagen til retssikkerhedsloven, herunder de almindelige
regler om fravigelse af varsling af kontrol, jf. retssikkerhedslovens § 5.
Herudover skal særligt retssikkerhedslovens § 9 om tvangsindgreb over for
den mistænkte med henblik på at tilvejebringe oplysninger iagttages ved
anvendelsen af bestemmelsen.
Bestemmelsen supplerer markedsovervågningsforordningens artikel 14,
stk. 4, litra d og e.
Af lovens § 10 b, stk. 2, fremgår, at kontrolmyndigheden som led i kon-
trolbesøget kan foretage tekniske undersøgelser af et energirelateret pro-
dukt på stedet. Af bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2020-21, Tillæg
A, L 224 som fremsat, s. 57, fremgår, at det kan være relevant, hvor et pro-
dukts beskaffenhed eller installation nødvendiggør, at undersøgelse eller
test udføres på stedet, mens kontrolbesøget pågår, f.eks. grundet produk-
UDKAST
Side 44/184
tets størrelse, eller måde, som produktet er installeret på. Det vil i disse til-
fælde typisk være langt mindre indgribende for ejeren af det energirelate-
rede produkt, at undersøgelsen foretages på stedet.
Af lovens § 10 b, stk. 3, fremgår, at kontrolmyndigheden som del af doku-
mentationen af kontrolbesøget kan fotografere og optage video og medtage
prøver til nærmere analyse eller undersøgelse.
Af bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2020-21, Tillæg A, L 224 som
fremsat, s. 57, fremgår, at fotografier og optagelse på video kan være rele-
vant i sager, hvor det kontrollerede energirelaterede produkt er af en art el-
ler størrelse, hvor det ikke er muligt eller relevant for kontrolmyndigheden
at udtage et eksemplar. Endvidere fremgår, at det skal tilstræbes, at der
ikke fremgår personer på billederne, og at de berørte parter vil underrettes
om optagelsen af fotografier eller video, og om en eventuel udtagelse af et
eller flere energirelaterede produkter. I det omfang der måtte fremgå iden-
tificerbare personer på billederne, finder de databeskyttelsesretlige regler
anvendelse.
Af lovens § 10 b, stk. 4, fremgår, at kontrolmyndigheden kan være bistået
af uafhængige sagkyndige ved kontrolbesøget og ved de tekniske undersø-
gelser. Af bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2020-21, Tillæg A, L
224 som fremsat, s. 57-58, fremgår, at bestemmelsen vil være aktuel, når
kontrolmyndigheden i forbindelse med kontrol har brug for særligt udstyr
eller specialistviden med henblik på at oplyse sagen i tilstrækkeligt om-
fang. Den eller de sagkyndige har adgang til samme sted som kontrolmyn-
digheden, så længe den eller de sagkyndige ledsages af mindst en medar-
bejder fra kontrolmyndigheden. Endvidere fremgår, at det beror på en kon-
kret og individuel vurdering, om en sagkyndig er uafhængig.
Af lovens § 10 b, stk. 5, 1. pkt., fremgår, at politiet om nødvendigt yder bi-
stand. Af bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2020-21, Tillæg A, L 224
som fremsat, s. 58, fremgår, at politiets bistand kan være aktuel i en situa-
tion, hvor kontrolmyndigheden nægtes adgang til en lokalitet ad frivillig-
hedens vej. I sådanne særlige tilfælde kan det være behov for, at politiet
anvender magt for at få adgang til lokaliteten.
Af lovens § 10 b, stk. 5, 2. pkt. fremgår, at klima-, energi- og forsynings-
ministeren efter forhandling med justitsministeren kan fastsætte nærmere
regler herom. Af bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2020-21, Tillæg
UDKAST
Side 45/184
A, L 224 som fremsat, s. 58, fremgår, at det kan være nødvendigt at fast-
sætte nærmere regler om, hvordan politiets bistand skal foregå, hvilket
klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter forhandling med justits-
ministeren.
Ecodesignloven indeholder herudover et antal bemyndigelser, hvorefter
der kan fastsættes regler om markedsovervågningsmyndighedens kontrol.
Af lovens § 7, stk. 2, fremgår, at klima-, energi- og forsyningsministeren
kan fastsætte regler om, at den ansvarlige erhvervsdrivende efter kontrol-
myndighedens anmodning skal udføre måling og afprøvning af, om et pro-
dukt overholder de fastsatte krav. Der kan herunder fastsættes krav om ud-
tagelse af produkter til måling og kontrol af en sagkyndig virksomhed eller
en godkendt institution, eller om indlevering til et anvist prøvningssted el-
ler afprøvning på fremstillings-, installations- eller salgsstedet eller andet
relevant sted.
Det fremgår af bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2007-08, 2.samling,
Tillæg A, s. 738, at bemyndigelsen er begrundet i at give fleksibilitet med
hensyn til prøvningsstedet med henblik på at begrænse omkostninger, der
er forbundet med afprøvningen, for både producenten og tilsynsmyndighe-
den. Endvidere fremgår, at kontrolforanstaltningerne vil skulle iværksættes
efter kontrolmyndighedens anmodning, og at anmodning om at udføre må-
ling og afprøvning forudsætter, at forholdene giver anledning hertil. Det
vil f.eks. kunne være, hvis kontrolmyndigheden finder grund til at betvivle
rigtigheden af en overensstemmelseserklæring, og foreliggende dokumen-
tation fra producenten ikke vurderes tilstrækkelig til at bringe en afklaring.
Anmodningen vil kunne fremsættes ved introduktionen af et nyt produkt
eller på et senere tidspunkt som et led i tilsynet, og vil kunne iværksættes
på initiativ af tilsynsmyndigheden eller på baggrund af informationer fra
f.eks. Kommissionen eller et andet EU-medlemsland. Desuden fremgår, at
anmodningen vil kunne omfatte kontrol af teknisk dokumentation eller
kontrolmålinger for udvalgte produkter, og at kontrolmålinger vil blive til-
rettelagt ved udvælgelse af et mindre antal eksemplarer. Endelig fremgår,
at opgaven med at udføre måling og kontrolprøvning ikke indebærer en
adgang for den sagkyndige virksomhed eller den godkendte institution, der
udfører målingen m.v., til at træffe afgørelser om et forhold, som omfattes
af loven.
Bemyndigelsen er udmøntet i ecodesignbekendtgørelsens § 10 sammen
med bestemmelser om betaling for den udførte kontrol.
UDKAST
Side 46/184
Ecodesignlovens § 7, stk. 3, indeholder en bemyndigelse til klima-, energi-
og forsyningsministeren til at fastsætte regler om udtagelse af produkter til
kontrol ved brug af skjult identitet.
Det fremgår af bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2020-21, Tillæg A,
L 224 som fremsat, s. 42-43, at bestemmelsen har til hensigt at sikre, at
give kontrolmyndigheden mulighed for at udtage produkter og udføre kon-
trol under skjult identitet med henblik på at kunne vurdere, om et produkt
er i overensstemmelse med reglerne. Udtagningen af produkter kan umid-
delbart ske fra offentligt tilgængelige lokaliteter eller fra webbutikker. Ud-
tagning fra ikke-offentligt tilgængelige lokaliteter kræver særskilt hjem-
mel. Bestemmelsen har særlig til formål at imødekomme vanskeligheder
ved udtagning af produkter til kontrol, navnlig fra webbutikker. Ved skjult
identitet menes situationer, hvor myndigheden køber et produkt uden at
give sig til kende eller identificere sig som kontrolmyndighed i forbindelse
med købet, f.eks. ved køb foretaget i en medarbejders navn, ved brug af et
særligt kreditkort, ved opgivelse af en anden mailadresse eller ved at få
sendt produktet til en anden adresse end kontrolmyndighedens officielle
postadresse. Formålet er, at kontrolmyndigheden i købssituationen ligestil-
les med enhver anden aftager af det pågældende produkt.
Bestemmelsen supplerer markedsovervågningsforordningens artikel 14,
stk. 4, litra j.
Ecodesignloven indeholder i § 7, stk. 4, desuden en bemyndigelse til
klima-, energi- og forsyningsministeren om fastsættelse af regler om den
ansvarlige erhvervsdrivendes afholdelse af udgifter ved udtagelse, måling
og kontrol. Af bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2007-08, 2. samling,
Tillæg A, s. 43-44, fremgår, at det forventes, at udgifter forbundet med
kontrol og måling skal afholdes af producenten, medmindre kontrollen be-
kræfter producentens eller importørens oplysninger. I disse sidste tilfælde
betaler tilsynsmyndigheden kontrolomkostningerne. Endvidere fremgår, at
hjemlen forventes udmøntet, således at blandt andet transportomkostninger
forbundet med udtagelse til kontrol og måling i princippet altid skal afhol-
des af producenten. Kontrol af mindre produkter vil formentlig kunne fore-
tages på selve udtagelsesstedet.
Bestemmelsen er udmøntet i ecodesignbekendtgørelsens § 10. Af bekendt-
gørelsens § 10, stk. 1, fremgår, at den, der er ansvarlig for produktet, uden
betaling skal stille eksemplarer af produktet til rådighed for Sikkerhedssty-
relsen med henblik på måling og kontrol samt dække transport og øvrige
UDKAST
Side 47/184
udgifter ved udtagelsen af de pågældende eksemplarer. Udtager Sikker-
hedsstyrelsen eksemplarer hos forhandlere med henblik på måling og kon-
trol, herunder ved brug af skjult identitet, skal den ansvarlige ligeledes af-
holde udgifterne herved.
Af bekendtgørelsens § 10, stk. 2, fremgår, at Sikkerhedsstyrelsens udgifter
i forbindelse med måling og kontrol af produktet skal dækkes af den, der
er ansvarlig for produktet, medmindre måle- eller kontrolresultater bekræf-
ter rigtigheden af dennes oplysninger.
3.3.2.1.2. Ecodesignforordningen og markedsovervågningsfor-
ordningen
Som nævnt i afsnit 3.3.1.1.2. fremgår det af ecodesignforordningen, at en
effektiv håndhævelse af kravene til miljøvenligt design er afgørende for at
sikre lige konkurrence på EU-markedet og for at sikre, at forordnings for-
ventede fordele og bidrag til opfyldelsen af EU's mål med hensyn til klima,
energi og cirkularitet nås, jf. præambelbetragtning 102. Markedsovervåg-
ningsforordningen er den primære regulering, der skal sikre disse hensyn
for produkter omfattet af krav til miljøvenligt design i henhold til ecode-
signforordningen. Bestemmelser i ecodesignforordningen af mere specifik
karakter med samme mål, art eller virkning vil dog have forrang. Se afsnit
2.1. for yderligere om ecodesignforordningens bestemmelser om markeds-
overvågning.
Markedsovervågningsforordningen fastsætter i artikel 11 og 14 en række
foranstaltninger, herunder beføjelser, som markedsovervågningsmyndighe-
derne kan gøre brug af i forbindelse med kontrollen af, om produkterne
overholder reglerne.
Af forordningens artikel 11, stk. 1, fremgår, at markedsovervågningsmyn-
dighederne skal gennemføre deres aktiviteter for at sikre effektiv markeds-
overvågning på deres område, at erhvervsdrivende iværksætter korrige-
rende tiltag i forbindelse med overtrædelser, og at der vedtages passende
og forholdsmæssige foranstaltninger, hvis den erhvervsdrivende ikke træf-
fer korrigerende tiltag.
Markedsovervågningsmyndighederne skal i medfør af forordningens arti-
kel 11, stk. 5, gennemføre en passende kontrol af produkternes egenskaber
i et passende omfang ved hjælp af dokumentbaseret kontrol og, hvis rele-
vant, fysisk kontrol og laboratorieundersøgelser baseret på et passende an-
tal prøver. Ved afgørelsen af, hvilke kontroller der skal udføres, af hvilke
UDKAST
Side 48/184
typer af produkter og i hvilket omfang, skal markedsovervågningsmyndig-
hederne følge en risikobaseret tilgang. Ved forelagte prøvningsrapporter
eller certifikater udstedt af et akkrediteret overensstemmelsesvurderingsor-
gan, der attesterer, at et produkt overholder EU-harmoniseringslovgivnin-
gen, skal der tages behørigt hensyn hertil.
Forordningens artikel 11, stk. 6, fastsætter, at den dokumentation, der an-
vendes af en markedsovervågningsmyndighed i én medlemsstat, kan an-
vendes som led i de undersøgelser til at kontrollere produktoverensstem-
melse, der er gennemført af markedsovervågningsmyndighederne i en an-
den medlemsstat, uden yderligere formelle krav.
Desuden fremgår, at markedsovervågningsmyndighederne skal indføre et
antal procedurer, herunder for opfølgning på klager eller indberetninger
vedrørende risici eller manglende overensstemmelse, og for kontrol af, at
det korrigerende tiltag, som erhvervsdrivende skulle træffe, er blevet truf-
fet, jf. stk. 7.
Med henblik på at sikre kommunikation og koordinering med modparter i
andre medlemsstater deltager markedsovervågningsmyndighederne aktivt i
de administrative samarbejdsgrupper (ADCO'er), jf. stk. 8.
I medfør af forordningens artikel 11, stk. 9, skal produkter, der af en mar-
kedsovervågningsmyndighed i én medlemsstat er blevet anset for ikke at
overholde de gældende regler, af markedsovervågningsmyndighederne i
andre medlemsstater anses for at overtræde de gældende regler. Dette gæl-
der dog ikke, hvis en markedsovervågningsmyndighed i en anden med-
lemsstat er nået til den modsatte konklusion på grundlag af sin egen under-
søgelse under hensyntagen til et eventuelt bidrag fra en erhvervsdrivende.
Af forordningens artikel 14 fremgår markedsovervågningsmyndighedernes
beføjelser. Heraf fremgår bl.a., at markedsovervågningsmyndighederne
skal tillægges de markedsovervågnings-, undersøgelses- og håndhævelses-
beføjelser, der er nødvendige for forordningens og EU-harmoniseringslov-
givningens anvendelse, jf. stk. 1. Endvidere fremgår, at markedsovervåg-
ningsmyndighederne skal udøve sine beføjelser, effektivt og i overens-
stemmelse med proportionalitetsprincippet, EU-lovgivning og national ret,
jf. artikel 14, stk. 2.
Yderligere fremgår, at markedsovervågningsmyndighederne som mini-
mum skal have de beføjelser, som fremgår af forordningens artikel 14, stk.
4:
UDKAST
Side 49/184
- at pålægge erhvervsdrivende at forelægge relevante dokumenter, tekni-
ske specifikationer, data eller oplysninger om overensstemmelse og
tekniske aspekter af produktet, herunder adgang til indlejret software i
det omfang en sådan adgang er nødvendigt for at vurdere produktets
overensstemmelse med gældende EU-harmoniseringslovgivning, uan-
set form eller format og uanset lagringsmedium eller det sted, hvor så-
danne dokumenter, tekniske specifikationer, data eller oplysninger er
lagret, og at tage eller få kopier deraf, jf. litra a,
- at pålægge erhvervsdrivende at levere relevante oplysninger om forsy-
ningskæden, om de nærmere detaljer for distributionsnettet, om mæng-
der af produkter på markedet og om andre produktmodeller, der har de
samme tekniske egenskaber som det pågældende produkt, når det er re-
levant for overensstemmelse med de gældende krav i henhold til EU-
harmoniseringslovgivningen, jf. litra b,
- at pålægge erhvervsdrivende at fremlægge de relevante oplysninger,
der er nødvendige for at kunne fastslå ejerskabet til et websted, når de
pågældende oplysninger har relation til undersøgelsens genstand, jf.
litra c,
- uden forudgående varsel at foretage inspektion på stedet og fysisk kon-
trol af produkter, jf. litra d,
- at få adgang til alle lokaler, arealer eller transportmidler, som den på-
gældende erhvervsdrivende anvender som led i sit erhverv, sin forret-
ning, sit håndværk eller sit fag, for at identificere manglende overens-
stemmelse og indhente dokumentation, jf. litra e,
- at indlede undersøgelser på markedsovervågningsmyndighedernes eget
initiativ med henblik på at identificere tilfælde af manglende overens-
stemmelse og bringe dem til ophør, jf. litra f, og
- at erhverve produktprøver, herunder under en skjult identitet, til at kon-
trollere disse prøver og foretage reverse engineering på dem med hen-
blik på at identificere manglende overensstemmelse og indhente doku-
mentation, jf. litra j.
For øvrige beføjelser som følger af stk. 4 henvises til bemærkningerne i af-
snit 3.3.3.1.2 og 3.3.4.1.2.
Efter forordningens artikel 14, stk. 5, kan markedsovervågningsmyndighe-
derne anvende alle oplysninger, dokumenter, resultater, erklæringer eller
efterretninger som dokumentation til deres undersøgelser, uanset i hvilket
format og medium, de er lagret på.
UDKAST
Side 50/184
Medlemsstaterne kan desuden efter forordningens artikel 15, stk. 1, tillade
deres markedsovervågningsmyndigheder at opkræve alle omkostninger
ved deres aktiviteter fra den relevante erhvervsdrivende for så vidt angår
tilfælde af manglende overensstemmelse. Omkostningerne kan, jf. stk. 2,
omfatte omkostninger ved prøvning, ved foranstaltninger truffet i henhold
til forordningens artikel 28, stk. 1 og 2, ved oplagring og omkostninger
ved aktiviteter i forbindelse med produkter, der konstateres ikke at over-
holde de gældende regler, og som er genstand for korrigerende tiltag, in-
den de overgår til fri omsætning eller bringes i omsætning.
Det følger endvidere af betragtning 49 i markedsovervågningsforordnin-
gen, at medlemsstaterne bør have mulighed for at supplere den offentlige
finansiering ved at opkræve gebyrer fra de relevante erhvervsdrivende til
dækning af omkostningerne ved gennemførelse af markedsovervågnings-
aktiviteter i forbindelse med produkter, der ikke overholder de gældende
regler.
Med hensyn til markedsovervågningsforordningens artikel 17 om anven-
delse af oplysninger samt tavshedspligt og forretningshemmeligheder hen-
vises til afsnit 3.2.4.1.2.
Af ecodesignforordningens artikel 66, stk. 3, 2. afsnit, fremgår, at mar-
kedsovervågningsmyndighederne har ret til at tilbagesøge omkostningerne
til kontrol af dokumenter og fysiske produkttest fra den ansvarlige er-
hvervsdrivende i tilfælde af manglende overensstemmelse med delegerede
retsakter vedtaget i henhold til artikel 4.
3.3.2.2. Klima-, Energi-og Forsyningsministeriets overvejelser
og den foreslåede ordning
Det vurderes at være nødvendigt at fastsætte supplerende bestemmelser,
der skal sikre en effektivt dansk kontrol med hensyn til ecodesignforord-
ningen og markedsovervågningsforordningen.
Det vurderes, at de gældende regler i ecodesignloven overordnet set opfyl-
der forordningernes krav til kontrol, herunder om anmodning om oplysnin-
ger, oplysningspligt, indsamling og behandling af oplysninger, måling, af-
prøvning og kontrol af produkter, og adgang til lokaliteter og transport-
midler. Det vurderes derfor, at reglerne herom i ecodesignloven med visse
justeringer som udgangspunkt bør videreføres til den foreslåede lovs om-
råde.
UDKAST
Side 51/184
Det foreslås derfor at videreføre ecodesignlovens bestemmelser om kontrol
med visse mindre justeringer til den foreslåede lov. Til bestemmelserne,
som fremgår af ecodesignloven, tilføjes bl.a. bestemmelser om at lade et
produkt udtages, måles afprøves eller kontrolleres, således at bestemmel-
serne indskrives direkte i loven, og ikke vil forudsætte udmøntning ved be-
kendtgørelse.
Bestemmelserne udfylder den ramme for kontrol, der er forudsat med
ecodesignforordningen og markedsovervågningsforordningen, og supple-
rer forordningerne.
For en nærmere gennemgang af forslagets bestemmelser henvises til lov-
forslagets specielle bemærkninger til §§ 7-10.
3.3.3. Forbud, påbud m.v.
3.3.3.1. Gældende ret
3.3.3.1.1. Ecodesignloven
Kontrolmyndigheden kan i henhold til ecodesignlovens § 11, stk. 1, træffe
afgørelse over for enhver, der har bragt et produkt i omsætning efter lo-
vens § 4, har været et led i afsætningen af et produkt eller erhvervsmæssigt
ibrugtager produktet, hvis et produkt ikke er i overensstemmelse med eller
en erhvervsdrivende ikke lever op til gældende ecodesignregler. Kontrol-
myndigheden kan herefter meddele en række påbud og forbud, jf. lovens §
11, stk. 1, nr. 1-9.
Det fremgår af bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2020-21, Tillæg A,
L 224 som fremsat, s. 58-64, at påbuds- og forbudsbestemmelserne om-
handler situationer, hvor det er konstateret, at et energirelateret produkt
overtræder reglerne, og hvor tiltag, som erhvervsdrivende eventuelt har fo-
retaget, ikke er tilstrækkelige. Bestemmelsen kan også anvendes i situatio-
ner, hvor det energirelaterede produkt er i overensstemmelse med reglerne
om ecodesign, men alligevel udgør en risiko.
Endvidere fremgår, at påbuddet gives med en frist om at bringe forholdet i
orden. Det kan omfatte overtrædelse af såkaldt formelle krav, f.eks. mang-
lende eller mangelfulde kontaktoplysninger, brugsanvisning, overensstem-
melseserklæringen (CE-erklæring), CE-mærkning eller teknisk dokumen-
tation.
Yderligere fremgår, at påbuddet både kan være rettet mod den erhvervsdri-
vende, der har bragt produktet i omsætning, og imod senere led, hvis det er
UDKAST
Side 52/184
relevant. Det vil dog oftest give den største effekt, hvis et påbud eller for-
bud målrettes tidlige led i afsætningskæden, da produktet herved vil kunne
fjernes fra senere led. Påbud og forbud vil dog som hovedregel blive rettet
mod det første danske led i afsætningen af et energirelateret produkt som
led i en målrettet og effektiv kontrol, hvor der også forsøges at undgå unø-
dige gener for erhvervslivet. Ved påbud eller forbud over for enhver er-
hvervsdrivende uden for Danmark, men med hjemsted i EU kan der rettes
henvendelse til markedsovervågningsmyndigheden i den medlemsstat,
hvor den relevante erhvervsdrivende har hjemsted. Herefter vil den pågæl-
dende markedsovervågningsmyndighed kunne håndhæve afgørelsen.
Desuden fremgår, at der ikke bør bruges mere indgribende foranstaltninger
end nødvendigt for at opnå formålet. Der kan opstå tilfælde, hvor én eller
flere bestemmelser kan anvendes på samme tid for at træffe effektive for-
anstaltninger for at imødegå manglerne ved produktet.
Bestemmelsen supplerer markedsovervågningsforordningens artikel 14,
stk. 4, litra g og h, og gengiver med tilpasninger beføjelserne i markeds-
overvågningsforordningens artikel 16, stk. 2, og artikel 16, stk. 3, litra a-e
og g.
Efter ecodesignlovens § 11, stk. 1, nr. 1, kan påbud meddeles om at bringe
et energirelateret produkt i overensstemmelse med kravene. Af bemærk-
ningerne, jf. Folketingstidende 2020-21, Tillæg A, L 224 som fremsat, s.
60, fremgår, at det vil være relevant at kræve afhjælpning i situationer,
hvor det efter en proportionalitetsvurdering ikke findes hensigtsmæssigt
eksempelvis at forbyde salg, hvis fejlen kan afhjælpes på en mindre indgri-
bende måde. Afhjælpning kan ske ved, at brugeren tilbydes, at manglen af-
hjælpes af den erhvervsdrivende. Det kan også ske ved, at brugeren selv
foretager en udskiftning af enkle dele. Den løsning er alene egnet til ukom-
plicerede afhjælpninger. Uanset, vil det være den erhvervsdrivende, som
skal afholde udgifterne til udbedring af mangler, inkl. stå for betaling til, at
en autoriseret fagperson foretager udbedringen, hvis dette er nødvendigt.
Yderligere fremgår, at påbud om afhjælpning kan være relevant ved pro-
dukter, som allerede er solgt til brugeren, og produkter på lager.
Bestemmelsen gengiver med tilpasninger beføjelsen i markedsovervåg-
ningsforordningens artikel 16, stk. 3, litra a.
Efter ecodesignlovens § 11, stk. 1, nr. 2, kan påbud meddeles om at sikre,
at det energirelaterede produkt ikke udgør en risiko. Af bemærkningerne,
UDKAST
Side 53/184
jf. Folketingstidende 2020-21, Tillæg A, L 224 som fremsat, s. 60, frem-
går, at de samme hensyn m.v. ved påbuddets anvendelse gør sig gældende
som ved påbud om afhjælpning (§ 11, stk. 1, nr. 1).
Bestemmelsen gengiver med tilpasninger beføjelsen i markedsovervåg-
ningsforordningens artikel 16, stk. 3, litra a.
Efter ecodesignlovens § 11, stk. 1, nr. 3, kan påbud meddeles om at over-
holde visse betingelser, inden et energirelateret produkt bringes i omsæt-
ning eller gøres tilgængeligt på markedet. Af bemærkningerne, jf. Folke-
tingstidende 2020-21, Tillæg A, L 224 som fremsat, s. 61, fremgår, at be-
stemmelsen relaterer sig til påbud efter § 11, stk. 1, nr. 1 og 2, hvor den er-
hvervsdrivende som udgangspunkt selv kan træffe beslutning om frem-
gangsmåde med hensyn til at overholde påbuddet. Bestemmelsen gengiver
med tilpasninger beføjelsen i markedsovervågningsforordningens artikel
16, stk. 3, litra f.
Efter ecodesignlovens § 11, stk. 1, nr. 4, kan påbud meddeles om at advare
brugerne om de risici, der er ved et produkt, eller at anbringe advarsler på
produktet. Af bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2020-21, Tillæg A, L
224 som fremsat, s. 61, fremgår, at det i nogle tilfælde vil være tilstrække-
ligt at advare behørigt om de risici, der er ved et produkt. Endvidere frem-
går, at i forbindelse med vurderingen af, hvilken foranstaltning der skal an-
vendes, vil den effekt, der forventes at kunne opnås, skulle afvejes i for-
hold til de omkostninger, der vil være ved eksempelvis at kalde produktet
tilbage fra brugerne. Bestemmelsen kan således anvendes i tilfælde, hvor
de pågældende risici vurderes at kunne imødegås med advarsler eller ved
at foretage tilpasning eller ændre opbevaringen af produktet. Bestemmel-
sen kan efter en konkret vurdering ligeledes finde anvendelse i kombina-
tion med en eller flere af de øvrige påbuds- eller forbudsmuligheder.
Yderligere fremgår, at advarslen f.eks. kan gives på selve produktet, på
indlægssedlen eller i brugsanvisningen, på skilte i fysiske butikker eller på
hjemmesider, der sælger produktet. Der kan bl.a. være tale om at angive
alderskrav, håndteringsvejledning, oplysninger om materialets holdbarhed
eller relevante sikkerhedsforanstaltninger, der skal udøves af brugeren. Er
produktet særligt farligt for visse kategorier af personer, skal advarslen
målrettes denne gruppe.
Desuden fremgår, at advarslen skal være på dansk. Dette udelukker dog
ikke, at advarslen også kan fremgå på andre sprog. Kontrolmyndigheden
UDKAST
Side 54/184
bør kun anvende bestemmelsen, hvis den erhvervsdrivendes egne forholds-
regler ikke vurderes at være tilstrækkelige, eller hvis den erhvervsdrivende
ikke har truffet nogen forholdsregler.
Bestemmelsen gengiver med tilpasninger beføjelserne i artikel 16, stk. 3,
litra e og g, og sidste del af litra c i markedsovervågningsforordningen.
Efter ecodesignlovens § 11, stk. 1, nr. 5, kan påbud meddeles om at
standse markedsføring, der kan vildlede brugerne. Af bemærkningerne, jf.
Folketingstidende 2020-21, Tillæg A, L 224 som fremsat, s. 62, fremgår,
at bestemmelsen skal sikre muligheden for at hindre fortsat markedsføring
af produkter, der ikke er i overensstemmelse med de gældende regler, eller
såfremt den erhvervsdrivende ikke lever op til og overholder de gældende
regler f.eks. om udlevering af krævet dokumentation til kontrolmyndighe-
den. Markedsføring forstås i den henseende som reklame, udstilling, salg
m.v. af energirelaterede produkter, der vil kunne give brugere et fejlagtigt
indtryk af, at et produkt er i overensstemmelse med reglerne, hvis det fort-
sat markedsføres.
Bestemmelsen supplerer markedsovervågningsforordningens artikel 16,
stk. 2.
Efter ecodesignlovens § 11, stk. 1, nr. 6, kan forbud nedlægges mod at
bringe produktet i omsætning eller gøre det tilgængeligt på markedet eller
forbud mod markedsføring eller erhvervsmæssig ibrugtagning af et energi-
relateret produkt.
Det fremgår af bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2020-21, Tillæg A,
L 224 som fremsat, s. 62, at forbuddet f.eks. vil kunne omfatte salgs- eller
udleveringsstop af et produkt. Ved salg forstås salg fra fysiske butikker,
webbutikker, på markeder eller lignende med fortjeneste for øje. Ved udle-
vering forstås produkter, der ikke er solgt med fortjeneste for øje, men som
f.eks. er udleveret gratis. Endvidere fremgår, at forbud mod salg angår de
produkter, som stadig befinder sig i butikkerne, og at det ikke vil forpligte
til at returnere et produkt til et tidligere led i afsætningen af produktet, men
alene til at ophøre med at sælge produktet. Yderligere fremgår, at forbud-
det alene vedrører en konkret erhvervsdrivende, hvorfor salgsstop sjældent
vil være relevant i en sag med en større omsætningskæde. Forbuddet vil
dog kunne gælde enhver virksomhed, som markedsfører et produkt, det vil
sige alle omsætningsled og enhver, der erhvervsmæssigt ibrugtager pro-
duktet. Bestemmelsen omfatter dog ikke privatpersoner.
UDKAST
Side 55/184
Hertil fremgår, at forbud vil kunne udstedes, når et energirelateret produkt
ikke er i overensstemmelse med regler inden for lovens område. Der kan
efter omstændighederne gives et tidsbegrænset forbud, indtil der er ind-
sendt tilstrækkeligt teknisk dokumentationsmateriale til kontrolmyndighe-
den. Hvis den manglende overensstemmelse ikke bringes til ophør, vil om-
sætningen, tilgængeliggørelsen, markedsføringen eller ibrugtagningen af
produktet kunne forbydes varigt.
Bestemmelsen gengiver med tilpasninger artikel 16, stk. 3, litra b, i mar-
kedsovervågningsforordningen.
Efter § 11, stk. 1, nr. 7, kan påbud meddeles om at tilbagetrække et pro-
dukt fra markedet. Det fremgår af bemærkningerne, jf. Folketingstidende
2020-21, Tillæg A, L 224 som fremsat, s. 63, at den erhvervsdrivende vil
kunne påbydes at sikre, at de energirelaterede produkter, der er tilgænge-
lige for, men endnu ikke erhvervet af brugerne, returneres til et tidligere
led i afsætningen af produktet. Påbuddet har således til formål at forhindre,
at produkter, der ikke lever op til gældende regler, distribueres, udstilles og
tilbydes brugeren og forpligter den erhvervsdrivende at sikre, at et produkt
trækkes tilbage fra eventuelle efterfølgende led i afsætningen af produktet.
Yderligere fremgår, at den erhvervsdrivende skal foretage effektive tiltag
for at trække produktet tilbage fra markedet. Herved forstås, at den er-
hvervsdrivende skal sikre sig, at efterfølgende led i afsætningen af det
energirelaterede produkt også forstår vigtigheden af, at produktet skal
trækkes tilbage og returneres til det tidligere led i afsætningskæden for
derved at forhindre, at produktet distribueres, udstilles og tilbydes bru-
gerne. Det vil som udgangspunkt betyde, at den erhvervsdrivende, skal
give sine efterfølgende led i afsætningskæden direkte besked om, at pro-
duktet skal trækkes tilbage fra markedet.
Den foreslåede bestemmelse supplerer artikel 16, stk. 3, litra c, i markeds-
overvågningsforordningen.
Efter ecodesignlovens § 11, stk. 1, nr. 8, kan påbud meddeles om at tilba-
gekalde produktet fra brugerne. Af bemærkningerne, jf. Folketingstidende
2020-21, Tillæg A, L 224 som fremsat, s. 63, fremgår, at det vil omhandle
enhver foranstaltning med henblik på brugerens returnering af et produkt,
der ikke lever op til gældende regler, og som tidligere har været leveret el-
ler stillet til rådighed for brugeren. Påbuddet anvendes kun, når andre for-
holdsregler ikke er tilstrækkelige til at forebygge risici, og er relevant, hvis
UDKAST
Side 56/184
de risici, et produkt frembyder, ikke kan forebygges på anden vis. Endvi-
dere fremgår, at den erhvervsdrivende vil skulle tilrettelægge tilbagekal-
delsen således, at den ikke medfører væsentlige ulemper for brugeren.
Yderligere fremgår, at påbud om tilbagekaldelse har et andet sigte end kø-
belovens regler om forbrugerkøb. Muligheden for at gøre et mangelsansvar
gældende i medfør af købeloven i forbindelse med en tilbagekaldelse er et
civilretligt anliggende og afhænger af de konkrete omstændigheder om-
kring erhvervelsen af produktet. Ved en tilbagekaldelse vil det som oftest
fremgå af den information, som den erhvervsdrivende udsender eller på
anden måde giver, om brugeren kan forvente omlevering, refundering af
købesummen eller andet med henblik på at afhjælpe manglen ved det ikke-
overensstemmende produkt.
Hertil fremgår om brugte produkter, at påbud om tilbagekaldelse kun kan
meddeles den, der oprindeligt har solgt produktet som nyt. Påbuddet kan
dog meddeles den, der erhvervsmæssigt har bragt det brugte produkt i om-
sætning. Det vil sige, at et auktionshus, der alene formidler et salg, uden at
vedkommende kan siges at være distributør, også vil kunne modtage et på-
bud. Det er uden betydning, om formidlingen sker via internettet eller på
anden måde.
Den foreslåede bestemmelse gengiver med tilpasninger delvist beføjelsen i
markedsovervågningsforordningen artikel 16, stk. 3, litra c.
Efter § 11, stk. 1, nr. 9, kan påbud meddeles om at destruere et produkt på
en forsvarlig måde eller på anden vis gøre det ubrugeligt. Det fremgår af
bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2020-21, Tillæg A, L 224 som
fremsat, s. 64, at der med destruktion menes, at det pågældende energirela-
terede produkt gøres ubrugeligt. At destruktionen skal ske på forsvarlig
måde indebærer, at destruktionen skal være tilrettelagt og udført på en sik-
ker måde, og at eventuelle rester og bestanddele af produktet bortskaffes i
overensstemmelse med gældende regler, herunder evt. reglerne om bort-
skaffelse af affald.
Endvidere fremgår, at påbuddet grundet dets indgribende karakter kun vil
kunne begrundes, hvor ingen af de øvrige foranstaltninger vurderes at være
tilstrækkelige. Det skal således vurderes nødvendigt, rimeligt og hensigts-
mæssigt at destruere produktet af hensyn til brugerne og af hensyn til at
undgå, at produktet sendes til andre medlemsstater eller lande uden for
EU. Det uoverensstemmende produkt skal udgøre en alvorlig risiko, og
UDKAST
Side 57/184
produktet må ikke på anden måde kunne lovliggøres eller ændres til at
kunne anvendes sikkert. Bestemmelsen forventes ikke at blive nødvendig
for kontrolmyndigheden at anvende i forhold til energirelaterede produk-
ter, idet de sjældent vil opfylde betingelserne for at anvende bestemmel-
sen.
Hertil fremgår, at det ikke kan påbydes at destruere et produkt, der befin-
der sig hos brugeren, og som derfor ikke længere er i den erhvervsdriven-
des besiddelse. Træffer kontrolmyndigheden afgørelse om, at produktet
skal tilbagekaldes hos brugeren, vil de tilbagekaldte produkter dog også
blive omfattet af påbuddet om destruktion.
Bestemmelsen gengiver med tilpasninger beføjelsen i markedsovervåg-
ningsforordningens artikel 16, stk. 3, litra d.
Af ecodesignlovens § 11, stk. 2, følger, at kontrolmyndigheden skal under-
rette Kommissionen og de øvrige medlemsstater om enhver afgørelse om
påbud eller forbud, som nævnt i stk. 1 med angivelse af årsagerne hertil,
dvs. alle de afgørelser, der træffes i medfør af § 11, stk. 1, nr. 1-9, skal
meddeles til Kommissionen og de øvrige medlemsstater med angivelse af
årsagerne hertil.
Forpligtelsen følger af markedsovervågningsforordningens artikel 16, stk.
5.
Efter ecodesignlovens § 11, stk. 3, kan kontrolmyndigheden lægge under-
søgelser og afgørelser fra en anden EU-medlemsstat til grund og træffe af-
gørelse om de nævnte påbud eller forbud over for erhvervsdrivende, med-
mindre kontrolmyndigheden når til den modsatte konklusion efter sin egen
kontrol.
Det fremgår af bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2020-21, Tillæg A,
L 224 som fremsat, s. 64-65, at formålet er at sikre, at der over for de
samme energirelaterede produkter træffes enslydende afgørelser i hele EU.
Herudover undgås, at hver enkelt markedsovervågningsmyndighed i EU-
medlemsstaterne skal foretage deres egne tilsvarende undersøgelser af det
samme energirelaterede produkt. Reglerne og principperne i forvaltnings-
loven vil dog fortsat skulle overholdes, f.eks. partshøring af den erhvervs-
drivende.
Bestemmelsen supplerer markedsovervågningsforordningens artikel 11,
stk. 6, og artikel 11, stk. 9.
UDKAST
Side 58/184
Af ecodesignlovens § 11 a, fremgår yderligere, at kontrolmyndigheden
over for den ansvarlige erhvervsdrivende, der har bragt et energirelateret
produkt i omsætning, den erhvervsdrivende, der har gjort det energirelate-
rede produkt tilgængeligt på markedet, og enhver anden erhvervsdrivende,
der har en tilknytning til produktet, kan træffe afgørelse om at bidrage til at
begrænse og forhindre risici i at opstå.
Det fremgår af bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2020-21, Tillæg A,
L 224 som fremsat, s. 65, at kontrolmyndigheden, hvis det er nødvendigt i
forbindelse med afgørelser truffet efter lovens § 11 (påbud og forbud) og §
11 b (indhold på onlinegrænseflader), kan bestemme, at enhver anden er-
hvervsdrivende med tilknytning til et produkt end som led i afsætningen af
produktet vil skulle bidrage til at begrænse og hindre risici i at opstå. Kra-
vet vil kunne rettes imod enhver anden erhvervsdrivende med direkte eller
indirekte tilknytning til et produkt, også selvom vedkommende ikke kan
siges at have været en del af afsætningskæden. Det kan eksempelvis være
handelsagenter eller ejere af onlinegrænseflader, der stiller en salgsportal
til rådighed for forskellige sælgere, eller aktører, der har uddelt produkter
på vegne af andre, som vil kunne yde et relevant bidrag til at begrænse og
forhindre risici.
Endvidere fremgår, at formålet med bestemmelsen er at sikre kontrolmyn-
dighederne fleksible og tilstrækkelige muligheder for at imødegå faren ved
et produkt ved at inddrage samtlige relevante aktører, også selvom disse
ikke direkte udgør et led i afsætningen. Omfanget af den forpligtelse, som
kontrolmyndigheden efter bestemmelsen vil kunne pålægge enhver med
tilknytning til produktet, vil dog i alle tilfælde afhænge af en proportionali-
tetsvurdering.
Bestemmelsen supplerer markedsovervågningsforordningens artikel 14,
stk. 4, litra g, og artikel 7, stk. 1 og 2, i markedsovervågningsforordningen.
3.3.3.1.2. Ecodesignforordningen og markedsovervågningsfor-
ordningen
Markedsovervågningsforordningen fastsætter i artikel 14-16 en række for-
anstaltninger, herunder beføjelser, som kontrolmyndighederne kan gøre
brug af i forbindelse med håndhævelse af, om produkterne overholder reg-
lerne.
UDKAST
Side 59/184
Af forordningens artikel 14 fremgår markedsovervågningsmyndighedernes
beføjelser, herunder at de skal tillægges de markedsovervågnings-, under-
søgelses- og håndhævelsesbeføjelser, der er nødvendige for forordningens
og EU-harmoniseringslovgivningens anvendelse, jf. stk. 1. Endvidere
fremgår, at markedsovervågningsmyndighederne skal udøve sine beføjel-
ser effektivt og i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, EU-
lovgivning og national ret, jf. forordningens artikel 14, stk. 2.
Yderligere fremgår, at markedsovervågningsmyndighederne som mini-
mum skal have de beføjelser, som fremgår af forordningens artikel 14, stk.
4:
- at pålægge erhvervsdrivende at træffe passende tiltag for at bringe et
tilfælde af manglende overensstemmelse til ophør eller at eliminere ri-
sikoen, jf. litra g,
- at træffe passende foranstaltninger, hvis en erhvervsdrivende ikke træf-
fer passende korrigerende tiltag, eller hvis den manglende overens-
stemmelse eller risikoen fortsat består, herunder beføjelser til at for-
byde eller begrænse tilgængeliggørelsen af et produkt på markedet el-
ler til at påbyde, at produktet trækkes tilbage eller tilbagekaldes, jf.
litra h.
- at pålægge sanktioner i overensstemmelse med artikel 41, jf. litra i.
For øvrige beføjelser, som følger af stk. 4, henvises til bemærkningerne i
afsnit 3.3.1.1.2 og 3.3.4.1.2.
I medfør af forordningens artikel 16, skal markedsovervågningsmyndighe-
derne træffe passende foranstaltninger, hvis et produkt kan bringe bruger-
nes sundhed eller sikkerhed i fare, eller det ikke er i overensstemmelse
med de gældende krav, jf. stk. 1. I det tilfælde skal markedsovervågnings-
myndighederne straks påbyde den pågældende erhvervsdrivende at træffe
passende og forholdsmæssige korrigerende tiltag for at bringe den mang-
lende overensstemmelse til ophør eller at eliminere risikoen inden for en
frist, som de fastsætter, jf. artikel 16, stk. 2.
De korrigerende tiltag, der skal træffes af den erhvervsdrivende kan efter
artikel 16, stk. 3, bl.a. omfatte:
- at bringe produktet i overensstemmelse, herunder ved at afhjælpe for-
mel manglende overholdelse eller ved at sikre, at produktet ikke læn-
gere udgør en risiko, jf. litra a,
- at forhindre, at produktet gøres tilgængeligt på markedet, jf. litra b,
UDKAST
Side 60/184
- at trække eller kalde produktet tilbage straks og advare offentligheden
om risikoen, jf. litra c,
- at destruere produktet eller på anden vis gøre det ubrugeligt, jf. litra d,
- at anføre passende, klart formulerede og letforståelige advarsler på pro-
duktet om de risici, der kan være forbundet med det, på det eller de
sprog, som den medlemsstat, hvor produktet gøres tilgængeligt på mar-
kedet, fastsætter, jf. litra e,
- at fastlægge betingelser, der skal være opfyldt, før det pågældende pro-
dukt kan gøres tilgængeligt på markedet, jf. litra f, og
- straks og i en passende form at advare de slutbrugere, der udsættes for
risiko, herunder ved udsendelse af særlige advarsler på det eller de
sprog, som den medlemsstat, hvor produktet er gjort tilgængeligt på
markedet, fastsætter, jf. litra g.
Der kan dog kun påbydes korrigerende tiltag med hensyn til de tre sidste
punkter i oplistningen ovenfor, hvis produktet kun udgør en risiko på visse
betingelser eller kun for visse slutbrugere, jf. artikel 16, stk. 4.
Hvis den erhvervsdrivende ikke træffer de påbudte korrigerende tiltag, el-
ler hvis den manglende overensstemmelse eller risikoen fortsætter, sikrer
markedsovervågningsmyndighederne, at produktet trækkes tilbage eller
kaldes tilbage, eller at produktets tilgængeliggørelse på markedet forbydes
eller begrænses, og at offentligheden, Kommissionen og de øvrige med-
lemsstater underrettes herom, jf. artikel 16, stk. 5.
Anses en national foranstaltning for at være berettiget i overensstemmelse
med den gældende beskyttelsesprocedure, eller hvor ingen markedsover-
vågningsmyndighed i en anden medlemsstat har konkluderet det modsatte
som omhandlet i artikel 11, stk. 9, skal markedsovervågningsmyndighe-
derne i de andre medlemsstater træffe de nødvendige foranstaltninger over
for det produkt, der ikke overholder gældende regler, og indføre de rele-
vante oplysninger i ICSMS, jf. artikel 16, stk. 7.
Af forordningens artikel 18 følger procedurerettigheder for de erhvervsdri-
vende. Heraf fremgår, at enhver foranstaltning eller afgørelse eller ethvert
påbud, skal indeholde en nøjagtig beskrivelse af de forhold, som ligger til
grund herfor, jf. stk. 1. De skal meddeles den relevante erhvervsdrivende
uden ophold med angivelse af klagemuligheder i henhold til national ret i
den pågældende medlemsstat, og af fristerne for anvendelse af disse klage-
UDKAST
Side 61/184
muligheder, jf. stk. 2. Den pågældende erhvervsdrivende skal have mulig-
hed for at blive hørt inden for et passende tidsrum på mindst 10 arbejds-
dage, jf. stk. 3.
Med hensyn til produkter, som udgør en alvorlig risiko følger det af artikel
19, at markedsovervågningsmyndighederne skal sikre, at sådanne produk-
ter trækkes tilbage eller kaldes tilbage, hvis der ikke findes andre effektive
måder at eliminere den alvorlige risiko, eller at deres tilgængeliggørelse på
markedet forbydes. Kommissionen skal underrettes straks herom i over-
ensstemmelse med artikel 20, jf. stk. 1. En afgørelse om, hvorvidt et pro-
dukt udgør en alvorlig risiko, baseres på en behørig risikovurdering, som
tager hensyn til farens art og sandsynligheden for, at den materialiserer sig,
jf. stk. 2.
Ecodesignforordningen supplerer markedsovervågningsforordningen med
særlige bestemmelser, herunder med hensyn til beskyttelsesprocedurer ba-
seret på standardbestemmelser i EU’s produktregulering, jf. forordningens
artikel 69. Heraf fremgår proceduren, som den nationale markedsovervåg-
ningsmyndighed skal følge, hvis den vurderer, at et produkt udgør en ri-
siko.
Ved et "produkt, der udgør en risiko" forstås efter ecodesignforordningen
et produkt, der ved ikke at opfylde et krav til miljøvenligt design, der er
fastsat i eller i henhold til denne forordning, bortset fra kravene anført i ar-
tikel 71, stk. 1 (formel manglende overensstemmelse), kan skade miljøet
eller andre samfundsinteresser, der er beskyttet af dette krav, jf. forordnin-
gens artikel 2, nr. 57. Ved et "produkt, der udgør en alvorlig risiko" forstås
et produkt, der udgør en risiko, for hvilket graden af den relevante mang-
lende overensstemmelse eller den dermed forbundne skade på grundlag af
en vurdering anses for at kræve hurtig indgriben fra markedsovervågnings-
myndighederne, herunder tilfælde, hvor virkningerne af den manglende
overensstemmelse ikke er umiddelbare, jf. forordningens artikel 2, nr. 58.
Af forordningens artikel 69, stk. 1, følger, at markedsovervågningsmyn-
dighederne, hvis de har tilstrækkelig grund til at antage, at et produkt, der
er omfattet af ecodesignkrav, udgør en risiko, skal foretage en evaluering
omfattende alle de krav, der er relevante for risikoen, og som er fastsat i
forordning eller i den pågældende delegerede retsakt. Konstaterer mar-
kedsovervågningsmyndighederne, at produktet ikke opfylder kravene i
ecodesignforordningen eller i den gældende delegerede retsakt, anmoder
UDKAST
Side 62/184
de straks den pågældende erhvervsdrivende om at træffe passende og for-
holdsmæssige korrigerende tiltag inden for en rimelig tidsfrist. Korrige-
rende tiltag kan blandt andet omfatte de tiltag, der er angivet i markeds-
overvågningsforordningens artikel 16, stk. 3. Markedsovervågningsmyn-
dighederne skal endvidere underrette det relevante bemyndigede organ
herom.
Er den manglende overensstemmelse med kravene ikke begrænset til det
nationale område, underrettes Kommissionen og øvrige medlemsstater om
evalueringens resultater og om pålagte korrigerende tiltag, jf. artikel 69,
stk. 2.
Træffer den pågældende erhvervsdrivende inden for den fastsatte frist ikke
korrigerende tiltag, eller varer den manglende overensstemmelse ved, skal
markedsovervågningsmyndighederne træffe de nødvendige foreløbige for-
anstaltninger for at forbyde eller begrænse tilgængeliggørelsen af produk-
tet eller for at trække det tilbage fra markedet eller kalde det tilbage, jf. ar-
tikel 69, stk. 4.
Kommissionen og øvrige medlemsstater skal underrettes om markedsover-
vågningsmyndighedens foreløbige foranstaltninger via det informations-
og kommunikationssystem, der er omhandlet i artikel 34 i markedsover-
vågningsforordningen (ICSMS). Underretningens skal indeholde alle til-
gængelige oplysninger, særligt hvad angår de nødvendige data til identifi-
kation af produktet, produktets oprindelse, arten af den påståede mang-
lende overensstemmelse og den pågældende manglende overensstem-
melse, arten og varigheden af de trufne nationale foranstaltninger samt de
synspunkter, som den erhvervsdrivende har fremsat. Hertil angives, om
den manglende overensstemmelse med kravene skyldes a) at produktet
ikke opfylder kravene i den delegerede retsakt eller b) mangler ved de har-
moniserede standarder eller fælles specifikationer, som danner grundlag
for overensstemmelsesformodningen, jf. forordningens artikel 69, stk. 4 og
5.
Øvrige medlemsstater skal som reaktion på underretningen straks under-
rette Kommissionen og de øvrige medlemsstater om alle trufne foranstalt-
ninger og om yderligere oplysninger, som de måtte have om produktets
overensstemmelse med kravene, samt eventuelt om deres indsigelser, jf.
forordningens artikel 69, stk. 6. Er der ikke inden for fristens udløb, gjort
indsigelse af en medlemsstat eller Kommissionen mod medlemsstatens fo-
reløbige foranstaltning, anses foranstaltningen for at være berettiget, jf.
UDKAST
Side 63/184
forordningens artikel 69, stk. 7. Herefter skal medlemsstaterne straks sikre,
at der træffes de fornødne restriktive foranstaltninger over for det pågæl-
dende produkt eller den pågældende fabrikant, såsom tilbagetrækning af
produktet fra markedet, jf. forordningens artikel 69, stk. 8.
I artikel 70 fastsættes den EU-beskyttelsesprocedure, som skal anvendes,
hvis en medlemsstat gør indsigelse mod en anden medlemsstats nationale
foranstaltning truffet efter beskyttelsesproceduren i artikel 69, eller hvis
Kommissionen finder, at den nationale foranstaltning er i modstrid med
EU-retten. Heraf fremgår, at Kommissionen efter en høring vedtager en
gennemførelsesretsakt, hvori det besluttes, om foranstaltningen er beretti-
get eller ej. Når den er vedtaget, skal alle medlemsstater sikre, at det pro-
dukt, der ikke opfylder kravene, trækkes tilbage fra deres marked.
I artikel 71 fastsættes de tilfælde, hvor manglende overholdelse vedrører
en formel forpligtelse, f.eks. anbringelse af CE-mærkning, EU-overens-
stemmelseserklæring m.v. I disse tilfælde skal den pågældende erhvervs-
drivende pålægges at bringe den manglende overensstemmelse til ophør,
jf. stk. 1. Hvis den manglende overensstemmelse fortsætter, skal medlems-
staten træffe alle nødvendige foranstaltninger for at begrænse eller forbyde
produktets tilgængeliggørelse på markedet, eller sikre, at det kaldes tilbage
eller trækkes tilbage fra markedet, jf. stk. 2.
Af artikel 67, stk. 1, fremgår yderligere, at markedsovervågningsmyndig-
hederne i det informations- og kommunikationssystem, der er omhandlet i
artikel 34 i markedsovervågningsforordningen (ICSMS), skal oplyse om
arten og graden af sanktioner, der pålægges i forbindelse med manglende
overensstemmelse med nærværende forordning.
3.3.3.2. Klima-, Energi-og Forsyningsministeriets overvejelser
og den foreslåede ordning
Det vurderes at være nødvendigt, at der fastsættes supplerende bestemmel-
ser, der skal sikre en effektiv håndhævelse med hensyn til ecodesignfor-
ordningen og markedsovervågningsforordningen.
Det vurderes, at de gældende regler om påbud og forbud overordnet set
opfylder forordningens krav til håndhævelse, og at de gældende regler der-
for som udgangspunkt bør videreføres til den foreslåede lovs område.
Det foreslås derfor at videreføre ecodesignlovens bestemmelser om påbud
og forbud med visse justeringer til den foreslåede lov. Ændringerne vil in-
debære, at der tilføjes en adgang til at give påbud om at bringe forhold i
UDKAST
Side 64/184
orden, som ikke direkte angår et produkt, men som er relateret til et pro-
dukts overensstemmelse med kravene. Forhold, som ikke direkte angår et
produkt, men som er relateret til dets overensstemmelse med kravene, kan
f.eks. omhandle krav om det digitale produktpas eller indlæsning af oplys-
ninger i registret om digitale produktpas.
Bestemmelserne udfylder den ramme for håndhævelse, der er forudsat med
ecodesignforordningen og markedsovervågningsforordningen, og supple-
rer forordningerne.
For en nærmere gennemgang af forslagets bestemmelser henvises til lov-
forslagets specielle bemærkninger til de foreslåede §§ 12 og 13.
3.3.4. Onlinemarkedspladser
3.3.4.1. Gældende ret
3.3.4.1.1. Ecodesignloven
Efter ecodesignlovens § 11 b, stk. 1, kan kontrolmyndigheden påbyde eje-
ren af en onlinegrænseflade at ændre eller fjerne indhold, der henviser til
et energirelateret produkt, der ikke er i overensstemmelse med regler i
denne lov, regler fastsat i medfør af denne lov eller en gennemførelsesfor-
anstaltning.
Af bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2020-21, Tillæg A, L 224 som
fremsat, s. 66, fremgår, at bestemmelsen vil sikre, at kontrolmyndigheden
kan påbyde ejere af onlinegrænseflader at ændre den måde et energirelate-
ret produkt markedsføres, eller helt at fjerne et energirelateret produkt, der
ikke lever op til reglerne, f.eks. fra en webbutik. Bestemmelsen vil også
kunne anvendes ved at få omtale af et energirelateret produkt fjernet fra
f.eks. blogs eller i forbrugertests, ligesom det sikres, at kontrolmyndighe-
den vil kunne påbyde ejere at fjerne energirelaterede produkter, som udgør
en risiko, fra hylderne, selv om det ikke er sælger, der ejer onlinegrænse-
fladen.
Endvidere fremgår, at det grundet konstant udvikling er uklart, hvad en on-
linegrænseflade er, men at det umiddelbart er enhver form for software,
herunder et websted, dele af et websted eller en applikation, der giver bru-
gere adgang til produkter eller indhold.
Bestemmelsen gennemfører beføjelsen i markedsovervågningsforordnin-
gens artikel 14, stk. 4, litra k, nr. i. Af bemærkningerne fremgår dog, at be-
stemmelsen går videre, idet den også vil kunne anvendes i forbindelse med
salg af energirelaterede produkter, der ikke er i overensstemmelse med
UDKAST
Side 65/184
reglerne, og således ikke alene energirelaterede produkter, der udgør en al-
vorlig risiko, som det fremgår af forordningen. Kontrolmyndigheden vil
dermed blive tildelt en beføjelse, som gør det lettere at håndhæve reglerne
for onlinehandel på samme vis, som det er tilfældet over for fysiske butik-
ker. Yderligere fremgår, at bestemmelsen ikke berører anvendelsen af be-
stemmelserne i e-handelsloven, som implementerer direktiv 2000/31/EF,
herunder bestemmelsen i § 16 om ansvarsfrihed for hostingtjenester.
Efter ecodesignlovens § 11 b, stk. 2, kan kontrolmyndigheden påbyde
ejere af en onlinegrænseflader udtrykkeligt at vise en advarsel til slutbru-
gerne i forbindelse med indhold, der henviser til et energirelateret produkt,
der ikke er i overensstemmelse reglerne, når slutbrugerne får adgang til on-
linegrænsefladen.
Bestemmelsen gengiver med tilpasninger beføjelsen i markedsovervåg-
ningsforordningens artikel 14, stk. 4, litra k, nr. i, 2. pkt. Den går dog vi-
dere, som nævnt ovenfor i forhold til § 11 b, stk. 1, således, at det bliver
lettere for kontrolmyndigheden at håndhæve reglerne for onlinehandel på
samme vis, som det er tilfældet over for fysiske butikker.
Ecodesignloven indeholder i § 11 c, bestemmelser om blokering af online-
grænseflader. Af lovens § 11c, stk. 1, fremgår, at kontrolmyndigheden kan
foranledige blokering af en onlinegrænseflade, hvis et påbud efter § 11 b
ikke er efterkommet eller onlinegrænsefladen gentagne gange har solgt el-
ler formidlet salg af energirelaterede produkter, der udgør en alvorlig ri-
siko.
Af bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2020-21, Tillæg A, L 224 som
fremsat, s. 67, fremgår, at kontrolmyndigheden skal kunne bringe mang-
lende overensstemmelse til ophør hurtigt og effektivt, når den erhvervsdri-
vende, der sælger et energirelateret produkt, ikke samarbejder, skjuler sin
identitet eller flytter inden for EU eller til et tredjeland for at undgå hånd-
hævelse. I de tilfælde, hvor der er risiko for alvorlig og uoprettelig skade
for brugerne på grund af manglende overensstemmelse, bør kontrolmyn-
digheden kunne træffe foranstaltninger, når det er behørigt begrundet og
proportionalt, og såfremt der ikke er anden mulighed for at forhindre eller
begrænse risikoen.
Endvidere fremgår, at kontrolmyndigheden bør kunne foranledige, at ad-
gangen til en onlinegrænseflade blokeres i situationer, hvor et påbud efter
§ 11 b ikke efterkommes. Ydermere vil bestemmelsen kunne anvendes,
UDKAST
Side 66/184
hvor en onlinegrænseflade gentagne gange har solgt eller formidlet salg af
energirelaterede produkter, der udgør en alvorlig risiko. Bestemmelsen vil
kunne anvendes over for webbutikker og handelsplatforme, der formidler
et salg af produktet eller videreformidler kontakten mellem køber og sæl-
ger.
Yderligere fremgår i relation til hjemmesider, at der ved blokering forstås
en ordning, der er rettet mod danske internetudbydere med henblik på di-
rekte DNS-blokering fra udbyderens side af en onlinegrænseflade med et
apparat eller radioudstyr, der udgør en alvorlig risiko. DNS-blokering vil
medføre, at forsøg på at opnå adgang til blokerede onlinegrænseflader au-
tomatisk afvises af internetudbyderen. Det forudsættes, at afvisningen vil
være ledsaget af en tekst, hvoraf det fremgår, at kontrolmyndigheden vil
have opnået rettens kendelse til at blokere den pågældende onlinegrænse-
flade, og at eventuelle indsigelser kan rettes til kontrolmyndigheden. For
danske hjemmesider med et dk-domænenavn vil blokeringen kunne foreta-
ges af webhostingudbyderen.
Herudover fremgår, at kravet om, at onlinegrænsefladen sælger eller for-
midler salg af et energirelateret produkt, der udgør en alvorlig risiko, vil
indebære, at der f.eks. sælges eller formidles et energirelateret produkt, der
udgør en alvorlig risiko. Det afgørende vil således være, om brugere vil
kunne få et fejlagtigt indtryk af, at et energirelateret produkt udgør en al-
vorlig risiko, hvis dette er tilfældet. Dermed vil omtale af et energirelateret
produkt, som udgør en alvorlig risiko, på en onlinegrænseflade ikke som
det eneste resultere i blokering af en onlinegrænseflade.
Desuden fremgår med hensyn til kravet om, at onlinegrænsefladen gen-
tagne gange har solgt eller formidlet salg, at det omfatter tilfælde, hvor den
erhvervsdrivende inden for de seneste 2 år har begået mindst to lignende
forseelser – dvs. tre i alt. Afgørende er, at de er ensartede, og at der er tale
om energirelaterede produkter, der udgør en alvorlig risiko. Der vil ude-
lukkende være tale om, at kontrolmyndigheden gentagne gange har truffet
afgørelse om, at den pågældende erhvervsdrivendes energirelaterede pro-
dukter har vist sig at udgøre en alvorlig risiko.
Bestemmelsen gennemfører beføjelsen i markedsovervågningsforordnin-
gens artikel 14, stk. 4, litra k, nr. ii, men går videre, da den også omfatter
forhold om gentagne gange at have solgt eller formidlet salg af energirela-
terede produkter, der udgør en alvorlig risiko. Bestemmelsen vil ikke be-
røre anvendelsen af bestemmelserne i e-handelsloven, som implementerer
UDKAST
Side 67/184
direktiv 2000/31/EF, herunder bestemmelsen i § 16 om ansvarsfrihed for
hostingtjenester.
Af ecodesignlovens § 11 c, stk. 2, 1. pkt., fremgår, at afgørelse efter stk. 1
om blokering af en onlinegrænseflade skal træffes af retten ved kendelse
efter kontrolmyndighedens begæring. Af bemærkningerne, jf. Folketingsti-
dende 2020-21, Tillæg A, L 224 som fremsat, s. 68, fremgår, at hvis kon-
trolmyndighedens anmodning om blokering imødekommes, vil kendelsen
skulle indeholde oplysning om, hvilken konkret onlinegrænseflade, som
vil kunne blokeres. Kendelse om blokering træffes over for den informati-
onssamfundstjenesteudbyder, der vil være nærmest til at blokere for ad-
gangen til onlinegrænsefladen. For hjemmesider vil det typisk være en
webhostingudbyder, hvis det er en dansk hjemmeside med et dk-domæne-
navn. For en udenlandsk hjemmeside vil det typisk være internetudby-
derne, hvilket i så fald vil ske i form af en såkaldt DNS-blokering.
Endvidere fremgår, at retten vil kunne træffe afgørelse om blokeringens
varighed. Blokeringen vil under alle omstændigheder kunne ophæves, når
betingelserne i bestemmelsens stk. 4 eller 5 er til stede. Yderligere frem-
går, at kendelser om blokering vil kunne kæres efter de almindelige betin-
gelser i retsplejelovens kapitel 37.
Af ecodesignlovens § 11 c, stk. 2, 2. pkt. fremgår, at retten inden den træf-
fer afgørelse, så vidt muligt skal give parten, som indgrebet retter sig mod,
adgang til at udtale sig. Af bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2020-
21, Tillæg A, L 224 som fremsat, s. 68, fremgår, at den onlinegrænseflade,
der rammes af indgrebet om blokering, som part vil have mulighed for at
komme med sine bemærkninger, inden kendelsen om blokering træffes
over for onlinegrænsefladens udbyder.
Af ecodesignlovens § 11 c, stk. 2, 3. pkt., fremgår, at de konkrete omstæn-
digheder i sagen, hvorpå det støttes, at betingelserne for indgrebet er op-
fyldt, skal anføres i kendelsen. Af bemærkningerne, jf. Folketingstidende
2020-21, Tillæg A, L 224 som fremsat, s. 68, fremgår, at kontrolmyndig-
heden forudsættes underrette den, som indgrebet retter sig mod, dvs. ejeren
(registranten) af den onlinegrænseflade, som retten har givet tilladelse til at
blokere. Indeholder onlinegrænsefladen ikke kontaktoplysninger, og kan
kontrolmyndigheden ikke umiddelbart fremskaffe disse oplysninger på an-
den vis, vil underretning dog kunne undlades. Underretning af personer i
udlandet vil ske efter de almindelige retshjælpsregler om underretning til
personer i andre lande.
UDKAST
Side 68/184
Af ecodesignlovens § 11 c, stk. 3, fremgår, at det påhviler udbydere af in-
formationssamfundstjenester at bistå kontrolmyndigheden ved gennemfø-
relsen af kendelser efter stk. 2. Af bemærkningerne, jf. Folketingstidende
2020-21, Tillæg A, L 224 som fremsat, s. 68, fremgår, at det bl.a. vil inde-
bære, at udbyderne vil skulle iværksætte en blokering af adgangen til den
onlinegrænseflade, som rettens kendelse vedrører.
Af bemærkningerne fremgår endvidere, at der ved udbydere af informati-
onssamfundstjenester forstås enhver fysisk eller juridisk person, som leve-
rer en informationssamfundstjeneste. Definitionen vil omfatte alle fysiske
og juridiske personer, som leverer tjenester, der er nødvendige for, at en
modtager kan få adgang til f.eks. internettet og kan søge efter og give op-
lysninger på åbne netværk. Begrebet vil endvidere omfatte fysiske og juri-
diske personer, der stiller tjenesteydelser og produkter til rådighed både
gratis eller mod betaling på f.eks. internettet. Der vil f.eks. være tale om
internetleverandører, serverejere, webhostingudbydere, applikationsudby-
dere og erhvervsdrivende, der udbyder tjenesteydelser online.
Yderligere fremgår, at det er hensigten med bestemmelsen at omfatte inter-
netudbydere, der udbyder internet til en bredere kreds af kunder. Det er
dermed ikke hensigten at omfatte virksomheder, der udbyder internet til en
begrænset eller lukket kreds af personer, herunder restaurationer, hoteller,
uddannelsesinstitutioner, boligforeninger eller lignende.
Det følger af lovens § 11 c, stk. 4, 1. pkt., at kontrolmyndigheden skal
påse, at et indgreb efter stk. 1 ikke opretholdes ud over det tidsrum, hvor
grundlaget for blokeringen er til stede. Af bemærkningerne, jf. Folketings-
tidende 2020-21, Tillæg A, L 224 som fremsat, s. 68, fremgår, at det for-
udsættes, at kontrolmyndigheden, hvis den bliver bekendt med, at grundla-
get for blokeringen ikke længere er til stede, hurtigst muligt foranlediger,
at blokeringen fjernes. Ophævelsen vil kunne ske på foranledning af den,
som indgrebet retter sig mod eller af kontrolmyndigheden. Da blokering af
en hjemmeside er et vidtgående indgreb, bør der være mulighed for hurtigt
at ophæve blokeringen, når grundlaget for blokeringen ikke længere er til
stede.
Af lovens § 11 c, stk. 4, 2. pkt. fremgår, at kontrolmyndigheden af egen
drift eller på foranledning af den, som indgrebet retter sig mod, skal træffe
afgørelse om ophævelse af blokeringen. Af bemærkningerne, jf. Folke-
tingstidende 2020-21, Tillæg A, L 224 som fremsat, s. 68, fremgår, at kon-
UDKAST
Side 69/184
trolmyndigheden vil have en forpligtelse til at følge op og vurdere, om blo-
keringen vil skulle opretholdes. Det omfatter dog ikke en pligt til at følge
op og vurdere den blokerede onlinegrænseflade oftere end hver sjette må-
ned. Endvidere fremgår, at afgørelse om ophævelse vil blive truffet, når
det er godtgjort, at påbuddet er efterkommet, eller den erhvervsdrivende
har truffet de foranstaltninger, der er nødvendige for at undgå, at online-
grænsefladen igen sælger eller formidler salg af energirelaterede produk-
ter, der udgør en alvorlig risiko.
Af lovens § 11 c, stk. 5, følger, at, hvis den, som indgrebet efter stk. 1 ret-
ter sig mod, fremsætter anmodning om, at blokeringen ophæves, og støttes
denne anmodning på, at der er sket væsentlige ændringer i indholdet af on-
linegrænsefladen, skal kontrolmyndigheden, hvis blokeringen ikke ophæ-
ves i medfør af stk. 4, snarest muligt indbringe spørgsmålet for ret-
ten. Endvidere fremgår, at retten afgør ved kendelse, om indgrebet skal op-
retholdes. Yderligere fremgår, at hvis en anmodning ikke tages til følge,
vil ny anmodning ikke kunne fremsættes, før der er forløbet 3 måneder fra
kendelsens afsigelse.
Af bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2020-21, Tillæg A, L 224 som
fremsat, s. 69, fremgår, at det med hensyn til hjemmesider i praksis vil
være en registrant, der vil kunne fremsætte anmodningen om ophævelse af
blokering. Endvidere fremgår, at sagen vil skulle indbringes for den ret,
der har truffet afgørelse om blokering af den pågældende hjemmeside, og
at kendelsen kan kæres efter de almindelige regler herom. Yderligere
fremgår med hensyn til den situation, hvor anmodningen ikke tages følge,
at bestemmelsen i stk. 4 fortsat vil skulle overholdes i disse måneder. Kon-
trolmyndigheden vil således have pligt til at træffe afgørelse om ophævelse
af blokeringen, hvis onlinegrænsefladen godtgør, at betingelserne for blo-
keringen ikke længere er til stede.
Det fremgår af ecodesignlovens § 14, a, at kontrolmyndigheden kan på-
lægge udbydere af informationssamfundstjenester tvangsbøder med hen-
blik på at gennemtvinge handlinger, som det påhviler udbyderne at fore-
tage efter lovens §§ 11 b om og 11 c. Af bemærkningerne, jf. Folketingsti-
dende 2020-21, Tillæg A, L 224 som fremsat, s. 73, fremgår, at bestem-
melsen vil kunne finde anvendelse over for udbydere af informationssam-
fundstjenester i tilfælde, hvor den pågældende udbyder – på trods af kon-
trolmyndighedens fremvisning af rettens kendelse om blokering – ikke
iværksætter en blokering af den berørte hjemmeside.
UDKAST
Side 70/184
Endvidere fremgår, at tvangsbøderne vil skulle fastsættes som daglige bø-
der, indtil den påtvungne handling efterkommes. Daglige tvangsbøder vil
skulle gives for hver kalenderdag, det vil sige syv dage om ugen, og bø-
derne vil kunne forhøjes med skriftligt varsel, hvis den fastsatte tvangs-
bøde ikke har givet resultat. Det almindelige proportionalitetsprincip med-
fører bl.a., at tvangsbøden ikke må stå i misforhold til undladelsen, lige-
som der ved fastsættelsen af tvangsbøden skal tages hensyn til den handle-
pligtiges økonomiske formåen, således at pressionen har effekt, men bøde-
størrelsen vil i øvrigt bero på et konkret skøn. En tvangsbøde vil dog
mindst skulle være på 1.000 kr. dagligt, og der beregnes kun én daglig
tvangsbøde, uanset antallet af påtvungne handlinger.
Yderligere fremgår, at de daglige tvangsbøder vil kunne pålægges fra en
given dato. Forudsætningen for at pålægge daglige tvangsbøder vil være,
at kontrolmyndigheden mindst 14 kalenderdage forinden underretter den
handlepligtige om, at bøden vil blive pålagt fra den anførte dato. Varslin-
gen vil skulle indeholde oplysninger om tvangsbødens størrelse, og der vil
skulle tages forbehold for en eventuel senere forhøjelse af tvangsbøden.
De daglige tvangsbøder vil kunne forhøjes med en uges skriftligt varsel,
hvis den fastsatte tvangsbøde ikke har givet resultat.
Herudover fremgår, at formålet med tvangsbøder er lovliggørelse og ikke
straf, og eventuelle ubetalte tvangsbøder bortfalder således, hvis udbyde-
ren af informationssamfundstjenester gennemfører den påtvungne hand-
ling.
3.3.4.1.2. Ecodesignforordningen og markedsovervågningsfor-
ordningen
Det følger af markedsovervågningsforordningen, at markedsovervågnings-
myndighederne som minimum skal have en række beføjelser, som fremgår
af forordningens artikel 14, stk. 4. Med hensyn til onlinegrænsefalder
fremgår af artikel 14, stk. 4 litra k, nr. i, at hvis der ikke findes andre effek-
tive midler til at eliminere en alvorlig risiko, skal markedsovervågnings-
myndighederne have beføjelsen til at påbyde fjernelse af indhold, der hen-
viser til de relaterede produkter, fra en onlinegrænseflade eller at påbyde,
at en advarsel til slutbrugerne udtrykkeligt vises, når de får adgang til en
onlinegrænseflade.
Af artikel 14, stk. 4 litra k, nr. ii, fremgår, at hvis der ikke findes andre ef-
fektive midler til at eliminere en alvorlig risiko, og hvis anmodning i hen-
hold til nr. i ikke overholdes, skal markedsovervågningsmyndighederne
UDKAST
Side 71/184
have beføjelse til at påbyde udbydere af informationssamfundstjenester at
begrænse adgangen til onlinegrænsefladen, herunder ved at anmode en re-
levant tredjepart om at gennemføre sådanne foranstaltninger.
Af ecodesignforordningens artikel 35, stk. 1, fremgår, at de generelle for-
pligtelser i artikel 11 og 30 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
2022/2065/EU af 19. oktober 2022 om et indre marked for digitale tjene-
ster og om ændring af direktiv 2000/31/EF (forordning om digitale tjene-
ster) finder anvendelse med henblik på nærværende forordning. Endvidere
fremgår, uden at det vedrører disse generelle forpligtelser, at udbydere af
onlinemarkedspladser skal samarbejde med markedsovervågningsmyndig-
hederne, såfremt disse myndigheder anmoder herom og i specifikke til-
fælde, med henblik på at lette eventuelle tiltag, der træffes for at eliminere
eller, såfremt dette ikke er muligt, begrænse manglende overensstemmelse
med et produkt, som udbydes eller har været udbudt til salg online gennem
deres tjenester.
Af ecodesignforordningens artikel 35, stk. 2, fremgår om de beføjelser, der
tillægges medlemsstaterne i overensstemmelse med markedsovervågnings-
forordningens artikel 14, at markedsovervågningsmyndighederne skal
have beføjelsen til, for så vidt angår alle produkter omfattet af en relevant
delegeret retsakt, der er vedtaget i henhold til artikel 4, at kunne beordre en
udbyder af en onlinemarkedsplads til at gribe ind over for ét eller flere spe-
cifikke stykker indhold, der henviser til et produkt, som ikke overholder
kravene, herunder ved at fjerne det. Sådant indhold skal anses som ulovligt
indhold i henhold til artikel 3, litra h, i forordning om digitale tjenester.
Markedsovervågningsmyndigheder kan i overensstemmelse med artikel 9 i
forordning om digitale tjenester udstede sådanne påbud.
Af ecodesignforordningens 72. betragtning fremgår, at artikel 14 i mar-
kedsovervågningsforordningen giver markedsovervågningsmyndighederne
beføjelse til, hvis der ikke findes andre effektive midler til at eliminere en
alvorlig risiko, at kræve, at indhold, der henviser til produkter, der ikke op-
fylder kravene, fjernes fra en onlinegrænseflade. Endvidere fremgår, at de
beføjelser, der er tillagt markedsovervågningsmyndighederne ved mar-
kedsovervågningsforordningen, også bør finde anvendelse i forbindelse
med ecodesignforordningen. Med henblik på effektiv markedsovervågning
i henhold til nærværende forordning og for at undgå tilstedeværelsen af
produkter, der ikke opfylder kravene, på EU-markedet, bør disse beføjelser
imidlertid gælde i alle nødvendige og forholdsmæssige tilfælde, herunder
for produkter, der udgør en risiko, som ikke er alvorlig. Disse beføjelser
UDKAST
Side 72/184
bør udøves i overensstemmelse med artikel 9 i forordning om digitale tje-
nester.
Det følger af ecodesignforordningens artikel 2, nr. 57, at et "produkt, der
udgør en risiko" forstås som, et produkt, der ved ikke at opfylde et krav til
miljøvenligt design, der er fastsat i eller i henhold til denne forordning,
bortset fra kravene anført i artikel 71, stk. 1 (formel mangel), kan skade
miljøet eller andre samfundsinteresser, der er beskyttet af dette krav.
Af forordningens artikel 35, stk. 3, fremgår, at udbydere af onlinemarkeds-
pladser skal etablere et enkelt kontaktpunkt med henblik på direkte kom-
munikation med medlemsstaternes markedsovervågningsmyndigheder om
overholdelse af ecodesignforordningen. Kontaktpunktet kan være samme
kontaktpunkt som omhandlet i artikel 22, stk. 1, i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning 2023/988/EU eller artikel 11, stk. 1, i forordning
2022/2065/EU.
3.3.4.2. Klima-, Energi-og Forsyningsministeriets overvejelser
og den foreslåede ordning
Det vurderes at være nødvendigt, at der fastsættes supplerende bestemmel-
ser målrettet onlinemarkedspladser. Disse bestemmelser skal sikre en ef-
fektivt dansk kontrol i forhold til markedsovervågningsforordningen og
ecodesignforordningen.
Det vurderes, at de gældende regler om påbud og blokering overordnet set
opfylder forordningens krav til håndhævelse, og at de gældende regler der-
for som udgangspunkt bør videreføres til den foreslåede lovs område.
Det foreslås derfor at videreføre ecodesignlovens bestemmelser om online-
grænseflade med visse mindre justeringer til den foreslåede lov. Ændrin-
gerne vil indebære, at begrebet onlinemarkedsplads i overensstemmelse
med ecodesignforordningen vil anvendes i den foreslåede lov, i stedet for
onlinegrænseflade. Det vurderes, at denne ændring vil medføre en mindre
ændring af bestemmelsernes anvendelsesområde, herunder fordi online-
grænseflade omfatter erhvervsdrivendes egne hjemmesider, det gør online-
markedsplads ikke. Ved overtrædelser, som omfatter erhvervsdrivendes
egne hjemmesider, vil dog påbudshjemlerne i den foreslåede §§ 12 og 13
kunne anvendes af Sikkerhedsstyrelsen, dog ikke med henblik på at blo-
kere hjemmesiden.
UDKAST
Side 73/184
Bestemmelserne udfylder den ramme for håndhævelse, der er forudsat med
ecodesignforordningen og markedsovervågningsforordningen, og supple-
rer forordningerne.
For en nærmere gennemgang af forslagets bestemmelser henvises til lov-
forslagets specielle bemærkninger til de foreslåede § 14-16.
3.3.5. Offentliggørelse
3.3.5.1. Gældende ret
3.3.5.1.1. Ecodesignloven
Det følger af ecodesignlovens § 12, stk. 1, at kontrolmyndigheden skal of-
fentliggøre resultater af kontrol og afgørelser truffet efter lovens §§ 11-11
c. Af lovens § 12, stk. 2 og 3, fremgår endvidere, at klima-, energi- og for-
syningsministeren kan fastsætte regler om offentliggørelse af kontrolresul-
tater og afgørelser som nævnt i stk. 1, herunder om offentliggørelse af
navne på produkter og fysiske og juridiske personer, hvis produkter er
kontrolleret, samt om formen for og omfanget af offentliggørelsen.
Bemyndigelsen i ecodesignlovens § 12, stk. 2, er udmøntet i ecodesignbe-
kendtgørelsens §§ 11-13. Af bekendtgørelsens § 11, stk. 1, fremgår, at Sik-
kerhedsstyrelsen kan offentliggøre resultater af kontrol om den, der er an-
svarlig for, at et produkt overholder regler om ecodesign og afgørelser om
påbud og forbud efter ecodesignlovens. Af bekendtgørelsens § 11, stk. 2,
fremgår, at offentliggørelse af resultater af kontrol og afgørelser om påbud
og forbud kan omfatte:
1) navn og adresse på den, der er ansvarlig for produktet,
2) tidspunkt og sted for kontrollen,
3) en beskrivelse af det kontrollerede produkt, som skal være tilstrækkelig
til en entydig identifikation af modellen,
4) resultater af kontrollen, herunder resultater af stikprøvekontrol og måle-
og kontrolresultater for yderligere kontrol af den pågældende produkttype,
5) eventuelt meddelt påbud eller forbud, herunder indhold og begrundelse,
og
6) navne på fysiske og juridiske personer, som påbuddet eller forbuddet er
rettet til.
Af § 11, stk. 3, fremgår endvidere, at offentliggørelse kan ske i elektronisk
form og ved udsendelse af en pressemeddelelse. Yderligere fremgår, at of-
fentliggørelse kan ske, uanset om afgørelser om påbud eller forbud ind-
bringes for domstolene, jf. § 12, stk. 1, og at det vil blive offentliggjort, når
UDKAST
Side 74/184
den ansvarlige erhvervsdrivende har dokumenteret, at produkt er i overens-
stemmelse med reglerne, jf. § 12, stk. 3. Af § 13 fremgår desuden, at Sik-
kerhedsstyrelsen kan offentliggøre resultater om kontrol, der er modtaget
fra andre danske eller udenlandske myndigheder eller sagkyndige instituti-
oner, organisationer eller virksomheder.
3.3.5.1.2. Ecodesignforordningen og markedsovervågningsfor-
ordningen
Ecodesignforordningen indeholder ingen bestemmelser, der direkte om-
handler offentliggørelse af kontrolresultater og afgørelser m.v. Af mar-
kedsovervågningsforordningens artikel 16, stk. 5, følger, at markedsover-
vågningsmyndighederne skal sikre, at et produkt trækkes tilbage eller kal-
des tilbage, eller at produktets tilgængeliggørelse på markedet forbydes el-
ler begrænses, hvis den erhvervsdrivende ikke træffer korrigerende tiltag,
eller hvis den manglende overensstemmelse eller risiko fortsat består, samt
at offentligheden, Kommissionen og de øvrige medlemsstater underrettes
herom.
Endvidere fremgår af markedsovervågningsforordningens artikel 17, at
markedsovervågningsmyndighederne skal udføre deres aktiviteter med en
høj grad af gennemsigtighed og offentliggøre alle oplysninger, som de fin-
der relevante for at beskytte slutbrugernes interesser. Af bestemmelsen
fremgår endvidere, at markedsovervågningsmyndighederne skal respektere
fortrolighedsprincippet, tavshedspligten og forretningshemmeligheder og
skal beskytte personoplysninger i overensstemmelse med EU-retten og na-
tional ret.
3.3.5.2. Klima-, Energi-og Forsyningsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
Det er i markedsovervågningsforordningen forudsat, at offentligheden skal
underrettes om kontrolmyndighedens korrigerende tiltag, i de tilfælde er-
hvervsdrivende ikke selv foretager de påbudte tiltag. Ligeledes fremgår
det, at kontrolmyndighederne skal udføre deres aktiviteter med en høj grad
af gennemsigtighed, og at de skal offentliggøre alle oplysninger, som de
finder relevante for at beskytte slutbrugernes interesser. Det vurderes der-
for nødvendigt at fastsætte supplerende bestemmelser om offentliggørelse
til markedsovervågningsforordningen.
Det foreslås, at Sikkerhedsstyrelsen, hvis det vurderes nødvendigt, skal op-
lyse offentligheden om produkter, der ikke er i overensstemmelse med reg-
UDKAST
Side 75/184
ler i denne lov, regler fastsat i medfør af denne lov, i ecodesignforordnin-
gen samt i delegerede retsakter og i gennemførelsesretsakter, vedtaget i
henhold til ecodesignforordningen, eller markedsovervågningsforordnin-
gen, for så vidt angår denne lovs anvendelsesområde.
Oplysninger, som har karakter af forretningshemmeligheder, vil dog kun
kunne videregives, hvis det vurderes nødvendigt for at beskytte menne-
skers sikkerhed og sundhed.
Bestemmelsen vil svare til en ensretning af de bestemmelser, som følger
om offentliggørelse efter ecodesignloven med offentliggørelsesbestemmel-
ser i § 22 i lov nr 799 af 9. juni 2020 om produkter og markedsovervåg-
ning.
3.3.6. Delegation til andre statslige myndigheder, organer m.v.
3.3.6.1. Gældende ret
3.3.6.1.1. Ecodesignloven
Af ecodesignlovens § 13, stk. 3, fremgår, at erhvervsministeren kan be-
myndige en sagkyndig institution, en organisation eller en virksomhed til
at udøve nærmere angivne beføjelser vedrørende kontrol, udtagning, må-
ling og afprøvning af produkter, akkrediteret certificering samt sekretari-
atsbistand til ministeren. Hertil fremgår af lovens § 13, stk. 4, at erhvervs-
ministeren fører kontrol med varetagelsen af opgaver, som er henlagt til en
institution m.v. som nævnt i stk. 3.
Af lovbemærkningerne, jf. Folketingstidende 2007-08, 2. samling, tillæg
A, side 742-743, fremgår, at formålet er at kunne inddrage sagkyndig kom-
petence ved administrationen af regler i medfør af loven, etablere en flek-
sibel og enkel administration, få udført kontrolopgaver af teknisk art, og få
tilrettelagt og udført informationsopgaver m.v. Af bemærkningerne frem-
går endvidere, at udførelsen af opgaver vedrørende måling og prøvning og
akkrediteret certificering vil blive tildelt sagkyndige virksomheder, og at
opgaverne som udgangspunkt vil blive tildelt efter bestemmelserne om of-
fentlige udbud.
Af lovens § 13, stk. 5, fremgår, at klima-, energi- og forsyningsministeren
kan fastsætte regler om videregivelse af oplysninger om resultater af tilsyn
til andre danske eller udenlandske myndigheder eller sagkyndige institutio-
ner m.v. som nævnt i stk. 4, som varetager opgaver i tilknytning til lovens
formål. Bestemmelsen er udmøntet i ecodesignbekendtgørelsen, hvoraf det
fremgår, at Sikkerhedsstyrelsen kan videregive oplysninger om resultater
UDKAST
Side 76/184
af kontrol til andre danske eller udenlandske myndigheder eller sagkyn-
dige institutioner, organisationer eller virksomheder, der varetager opgaver
vedrørende miljøvenligt design af energirelaterede produkter, jf. § be-
kendtgørelsens 14, stk. 1. Endvidere fremgår, at videregivelse af oplysnin-
ger om resultater af kontrol efter stk. 1 kan ske, når resultatet af kontrollen
er meddelt den, der er ansvarlig for produktet, jf. § 14, stk. 2.
3.3.6.1.2. Ecodesignforordningen og markedsovervågningsfor-
ordningen
Ecodesignforordningen indeholder ikke bestemmelser om medlemsstater-
nes delegation af kontrolbeføjelser m.v. Af markedsovervågningsforord-
ningens artikel 14, stk. 3, fremgår, at medlemsstaterne kan fastsætte be-
stemmelser om, at markedsovervågnings-, undersøgelses- og håndhævel-
sesbeføjelser skal udøves på en af følgende måder, alt efter hvad der er re-
levant: 1) direkte af markedsovervågningsmyndighederne under deres
egen myndighed, 2) gennem andre offentlige myndigheder i overensstem-
melse med kompetencefordelingen og den institutionelle og administrative
struktur i den pågældende medlemsstat, og 3) ved at indbringe sagen for en
domstol, der er kompetent til at træffe den nødvendige afgørelse om at
godkende udøvelsen af denne beføjelse.
3.3.6.2. Klima-, Energi-og Forsyningsministeriets overvejelser
og den foreslåede ordning
Med hensyn til erhvervsministerens adgang til at bemyndige sagkyndige
institutioner, organisationer og virksomheder til at udøve nærmere angivne
beføjelser, herunder om kontrol, udtagning og måling af produkter, vurde-
res det hensigtsmæssigt at videreføre de regler, som følger af ecodesignlo-
ven, således at de også vil finde anvendelse efter den foreslåede lov. Det
bemærkes hertil, at ecodesignforordningens brede anvendelsesområde mu-
liggør, at der vil kunne fastsættes ecodesignkrav m.v. til næsten alle fysi-
ske produkter, bortset fra produktkategorier som foder, fødevarer og læge-
midler. For at sikre de tilstrækkelige kompetencer i forbindelse med mar-
kedsovervågningen vil det kunne blive nødvendigt for Sikkerhedsstyrelsen
at trække på ekstern ekspertise.
Det foreslås derfor, at erhvervsministeren fortsat vil kunne bemyndige sag-
kyndige institutioner, organisationer og virksomheder til at udføre nær-
mere angivne beføjelser, der er tillagt ministeren, samt at erhvervsministe-
ren fortsat vil føre kontrol med varetagelsen af opgaver, som er henlagt til
sådanne institutioner, organisationer eller virksomheder. Bemyndigelsens
udmøntning vil indebære, at kontrolmyndigheden vil have mulighed for at
UDKAST
Side 77/184
inddrage sagkyndig kompetence ved kontrol af overholdelse af regler om-
fattet af den foreslåede lov. Dette vil svare til gældende retstilstand efter
ecodesignloven.
I forlængelse heraf vurderes det, at bemyndigelsen i ecodesignloven til at
fastsætte regler om videregivelse af oplysninger om resultater af kontrol til
andre danske eller udenlandske myndigheder eller sagkyndige institutioner
m.v., bør videreføres. Det foreslås derfor, at denne bemyndigelse viderefø-
res til den foreslåede lov.
Bemyndigelsens udmøntning vil medføre, at gældende retstilstand, som
fastsat efter ecodesignloven, også vil finde anvendelse inden for den fore-
slåede lovs område, hvorefter andre danske eller udenlandske myndighe-
der og sagkyndige institutioner m.v., fortsat vil kunne underrettes om op-
lysninger om resultater af kontrol.
3.4. Klage
3.4.1. Gældende ret
3.4.1.1. Ecodesignloven
Det følger af § 14 i ecodesignloven, at afgørelser truffet af klima-, energi-
og forsyningsministeren eller en myndighed under ministeriet, som mini-
steren har bemyndiget, kan påklages til Energiklagenævnet. Miljøministe-
rens afgørelser kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf. stk. 1.
Af lovens § 14, stk. 2-6, fremgår nærmere regler om klage til Miljø- og
Fødevareklagenævnet, herunder om klagens indgivelse, efterfølgende
kommunikation, afgørelsesmyndighedens evt. udtalelse m.v.
Af lovens § 14, stk. 7, fremgår, at afgørelser truffet af en anden myndighed
i henhold til loven ikke kan påklages til klima-, energi- og forsyningsmini-
steren henholdsvis miljøministeren.
Endvidere fremgår, at klima-, energi- og forsyningsministeren efter for-
handling med miljøministeren kan fastsætte regler om adgangen til at
klage til Energiklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet, herunder
om opsættende virkning af klage, afskæring af klageadgang og søgsmåls-
frist til prøvelse af afgørelser truffet af klagenævnene, jf. lovens § 14, stk.
8.
Yderligere fremgår, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om, at afgørelser truffet af en myndighed under ministeriet,
som ministeren har henlagt sine beføjelser efter loven til, ikke kan indbrin-
ges for ministeren, jf. lovens § 14, stk. 9.
UDKAST
Side 78/184
I 2018 overtog Erhvervsministeriet ved kongelig resolution ressortansvaret
for markedsovervågningen af ecodesignreglerne, og Sikkerhedsstyrelsen
har herefter været kontrolmyndighed på området.
Af ecodesignbekendtgørelsens § 15, stk. 1, fremgår, at Sikkerhedsstyrel-
sens afgørelser efter bekendtgørelsen kan påklages til Energiklagenævnet.
3.4.1.2. Ecodesignforordningen og markedsovervågningsforord-
ningen
Hverken ecodesignforordningen eller markedsovervågningsforordningen
indeholder konkrete bestemmelser om klage. Det følger dog af markeds-
overvågningsforordningens artikel 21, at der ved meddelelse af restriktive
foranstaltninger til den erhvervsdrivende, skal oplyses om klagemulighe-
der og klagefrister i henhold til gældende ret i den pågældende medlems-
stat.
3.4.2. Klima-, Energi-og Forsyningsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
Det forventes, at den overvejende del af de afgørelser, som Sikkerhedssty-
relsen som kontrolmyndighed vil træffe om produkter og de forpligtede er-
hvervsdrivende, vil være af teknisk karakter og vil forudsætte betydelig
teknisk indsigt på området. Endvidere vurderes det reelle behov for admi-
nistrativ prøvelse yderst begrænset. Det vurderes derfor hensigtsmæssigt,
at afskære den administrative klageadgang. Også med hensyn til afgørelser
om overtrædelse af regler om grønne offentlige udbud vurderes det reelle
behov for administrativ prøvelse yderst begrænset. Afskæring af admini-
strativ klageadgang findes på den baggrund ikke at have retssikkerheds-
mæssige konsekvenser.
Det foreslås derfor, at den administrative klageadgang afskæres med hen-
syn til kontrolmyndighedernes afgørelser.
Det foreslås dog, at der etableres hjemmel til, at [klima-, energi- og forsy-
ningsministeren og miljøministeren på hver deres område] vil kunne fast-
sætte regler om klageadgang over afgørelser truffet af bemyndigede orga-
ner og det nationale akkrediteringsorgan. Endvidere foreslås det, at Sikker-
hedsstyrelsens påbud og forbud efter anmodning vil kunne indbringes af
Sikkerhedsstyrelsen for domstolen.
UDKAST
Side 79/184
Bestemmelsen vil ikke medføre en ændring af kontrolmyndighedens for-
pligtelser efter officialprincippet, og kontrolmyndigheden er uanset afskæ-
ringen af den administrative klageadgang forpligtet til at genoptage en sag,
hvis parten efter afgørelsen fremkommer med nye relevante oplysninger til
sagen og ønsker genoptagelse, eller hvis myndigheden ikke har oplyst sa-
gen tilstrækkeligt inden afgørelsen. Den foreslåede tilgang vil svare til
håndtering af klageadgang i anden produktregulering, herunder i lov nr.
799 af 9. juni 2020 om produkter og markedsovervågning.
For en nærmere gennemgang af forslagets bestemmelser henvises til lov-
forslagets specielle bemærkninger til den foreslåede § 19.
3.5. Straf m.v.
3.5.1. Gældende ret
3.5.1.1. Ecodesignloven
I ecodesignlovens § 15, stk. 1, oplistes en række forhold, som straffes med
bøde medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, jf. nr. 1-
7.
Efter § 15, stk. 1, nr. 1 straffes den, der som ansvarlig efter lovens § 4 eller
som erhvervsdrivende undlader at opfylde sine forpligtelser efter lovens §
7 a. Af lovens § 7 a, stk. 1, fremgår en underretnings- og samarbejdsfor-
pligtelse over for kontrolmyndigheden, hvis der er grund til at tro, at det
energirelaterede produkt udgør en risiko, samt over for den ansvarlige efter
lovens § 4. Af § 7 a, stk. 2, fremgår en forpligtelse for informationssam-
fundstjenester om på kontrolmyndighedens anmodning af samarbejde med
hensyn til tiltag om at eliminere eller begrænse risiko forbundet med et
energirelateret produkt, der udbydes eller var udbudt til salg online gen-
nem deres tjenester.
Efter § 15, stk. 1, nr. 2, straffes den, der som ansvarlig efter lovens § 4
undlader at afgive oplysninger, som vedkommende er forpligtet til at give
efter lovens § 10, stk. 3, eller som erhvervsdrivende undlader at afgive op-
lysninger, som er nødvendige for at kunne afgøre, hvem der er ansvarlig
for produktet efter lovens § 10, stk. 4. Af § 10, stk. 3, fremgår en forplig-
telse om efter anmodning fra kontrolmyndigheden at give oplysninger,
som er nødvendige kontrolmyndighedens varetagelsen af kontrolopgaver,
på et sprog, der er letforståeligt. Af § 10, stk. 4, fremgår en forpligtelse om
efter anmodning fra kontrolmyndigheden at give oplysninger, som er nød-
vendige for at kunne afgøre, hvem der er ansvarlig for produktet.
UDKAST
Side 80/184
Efter § 15, stk. 1, nr. 3, straffes den, der som ansvarlig efter lovens § 4, er-
hvervsdrivende eller udbyder af informationssamfundstjenester afgiver
urigtige eller vildledende oplysninger efter lovens § 7 a, § 8, stk. 1, 2. pkt.,
og § 10, stk. 3 eller 4. Med hensyn til § 7 a og § 10, stk. 3 og 4 henvises
der til afsnittene ovenfor. Af § 8, stk. 1, 2. pkt., fremgår, at den ansvarlige
efter lovens § 4 senest 10 dage efter kontrolmyndighedens anmodning skal
kunne stille dokumentation til rådighed, herunder overensstemmelseser-
klæring om et produkts overensstemmelse med reglerne.
Efter § 15, stk. 1, nr. 4, straffes den, der ikke har en bemyndiget repræsen-
tant eller ikke har givet den bemyndigede repræsentant de fornødne befø-
jelser eller midler til at udføre opgaven, hvor dette kræves efter § 8, stk. 3.
Af § 8, stk. 3, fremgår, at den ansvarlige producent, herunder fabrikant, ef-
ter lovens § 4, stk. 1, skal have en bemyndiget repræsentant, hvor dette er
krævet, og skal give den bemyndigede repræsentant de fornødne beføjelser
eller midler til at udføre opgaven.
Efter § 15, stk. 1, nr. 5, straffes den, der undlader at give kontrolmyndighe-
den adgang til udtagelse af produkter som nævnt i § 10 b. Af § 10 b, frem-
går kontrolmyndighedernes adgang med henblik på kontrol uden retsken-
delse til alle erhvervsmæssige lokaliteter og transportmidler, hvor der kan
findes energirelaterede produkter.
Af bemærkningerne til § 15, stk. 1, nr. 5 fremgår, jf. Folketingstidende
2020-21, Tillæg A, L 224 som fremsat, s. 76, at strafbestemmelsen finder
anvendelse uanset, om kontrolmyndigheden efterfølgende rekvirerer politi-
ets bistand og på den måde skaffer sig adgang. I situationer omfattet af §
10 i retssikkerhedsloven kan denne straffebestemmelse dog ikke bringes i
anvendelse.
Efter § 15, stk. 1, nr. 6, straffes den, der overtræder eller undlader at efter-
komme en afgørelse efter §§ 11-11 b. Lovens § 11 omhandler kontrolmyn-
dighedens påbud og forbud til enhver, der har bragt et produkt i omsætning
efter lovens § 4, har været et led i afsætningen af et produkt eller erhvervs-
mæssigt ibrugtager produktet, herunder om at bringe et produkt i overens-
stemmelse med kravene, at sikre, at et energirelateret produkt ikke udgør
en risiko, eller at overholde visse betingelser, inden produktet bringes i
omsætning eller gøres tilgængeligt på markedet.
UDKAST
Side 81/184
Lovens § 11 a omhandler kontrolmyndighedens påbud om på en relevant
måde at bidrage til at begrænse og forhindre risici i at opstå og kan målret-
tes ansvarlige efter lovens § 4, der har bragt et energirelateret produkt i
omsætning, den erhvervsdrivende, der har gjort det energirelaterede pro-
dukt tilgængeligt på markedet, og enhver anden erhvervsdrivende, der har
en tilknytning til produktet, end den, der har bragt produktet i omsætning
eller gjort det tilgængeligt på markedet.
Lovens § 11 b omhandler kontrolmyndighedens påbud til ejeren af en onli-
negrænseflade om at ændre eller fjerne indhold eller at vise en advarsel til
slutbrugerne i forbindelse med indhold, der henviser til et energirelateret
produkt, der ikke er i overensstemmelse med denne lov, regler fastsat i
medfør af loven eller en gennemførelsesforanstaltning.
Efter § 15, stk. 1, nr. 7, straffes den, der omgår eller unddrager sig kontrol-
myndighedens kontrol eller forsøger herpå.
Der henvises til afsnit 3.3.2.1., 3.3.3.1. og 3.3.4.1. for en mere udførlig be-
skrivelse af gældende ret.
Af bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2020-21, Tillæg A, L 224 som
fremsat, s. 77, fremgår, at effektiv kontrol i høj grad er baseret på de er-
hvervsdrivendes samarbejde, og at der derfor skal være en konsekvens ved
at modarbejde markedsovervågningen. Bestemmelsen vil f.eks. dæmme op
for, at erhvervsdrivende vil forsøge at undgå kontrol ved eksempelvis at
blokere kontrolmyndighedens IP-adresse eller udtænke løsninger, der kan
omgå et salgsforbud. På fysiske lokaliteter som f.eks. en butik eller et lager
kan det også være, at den erhvervsdrivende skjuler energirelaterede pro-
dukter for kontrolmyndigheden, så kontrolmyndigheden ikke i forbindelse
med et besøg på lokaliteten har mulighed for at kontrollere det energirela-
terede produkt eller tage det med til kontrol.
Endvidere fremgår, at bestemmelserne er fastsat med henblik på at ensrette
straffebestemmelserne med sanktioner på produktområdet, navnlig strafbe-
stemmelserne i lov om produkter og markedsovervågning. Af bemærknin-
gerne fremgår dog også, at overtrædelser på ecodesignområdet ikke i
samme grad som f.eks. overtrædelser vedrørende legetøj eller fyrværkeri
vil være egnet til at medføre skade på f.eks. mennesker, dyr eller ejendom.
På den baggrund og ud fra en proportionalitetsafvejning i forhold til res-
sourceforbruget ved sagsbehandlingen af straffesagerne, er der ikke i for-
UDKAST
Side 82/184
hold til de erhvervsdrivendes forpligtelser ensrettet fuldt med strafbestem-
melserne i lov om produkter og markedsovervågning. I stedet for at straf-
febelægge konkrete overtrædelser, vil Sikkerhedsstyrelsen have mulighed
for at træffe afgørelser over for den erhvervsdrivende om f.eks. at ned-
lægge forbud mod at bringe produkterne i omsætning eller et påbud om at
trække ulovlige produkter tilbage fra markedet. Hvor et forbud ikke over-
holdes eller et påbud ikke efterkommes, vil det kunne straffes med bøde.
Straffen for overtrædelse af ecodesignlovens bestemmelser er i udgangs-
punktet bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.
Et eksempel kan være straffelovens § 252, stk. 1, om forsætlig fareforvol-
delse, hvor strafferammen er op til 8 års fængsel.
Bestemmelserne gennemfører ecodesigndirektivets artikel 20, hvorefter
medlemsstaterne skal fastsætte bestemmelser om sanktioner for overtræ-
delse af de nationale bestemmelser, der implementerer direktivet, og træf-
fer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre gennemførelse heraf. Be-
stemmelserne supplerer endvidere markedsovervågningens artikel 14, stk.
4, litra i, og artikel 41, stk. 1 og 2, hvorefter medlemsstaterne skal kunne
pålægge sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelser af forord-
ningen og af forordningens omfattede EU-harmoniseringslovgivning.
Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen
og have afskrækkende virkning.
Af § 15, stk. 2, fremgår, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan
fastsætte bøde for overtrædelse af regler, der udstedes i medfør af loven.
Ecodesignloven indeholder bemyndigelser for klima-, energi- og forsy-
ningsministeren til at fastsætte regler om en række forhold, der er udmøn-
tet ved ecodesignbekendtgørelsen. Bekendtgørelsens straffebestemmelser
fremgår af bekendtgørelsens § 16, hvorefter der kan straffes med bøde.
Efter lovens § 15, stk. 3, følger, at hvis der ved en overtrædelse er opnået
en økonomisk fordel, konfiskeres denne efter reglerne i straffelovens 9. ka-
pitel, selv om der ved overtrædelsen ikke er forvoldt skade på miljøet eller
fremkaldt fare herfor. Kan der ikke ske konfiskation, skal der tages sær-
skilt hensyn hertil ved strafudmåling af bøde, herunder en eventuel tillægs-
bøde.
Af bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2020-21, Tillæg A, L 224 som
fremsat, s. 79, fremgår, at dette udgangspunkt også gælder ved formelle
overtrædelser, dvs. overtrædelser, der ikke indebærer skade eller fare for
UDKAST
Side 83/184
skade på miljøet. Det skal ved strafudmålingen altid - også hvor der foreta-
ges konfiskation - tillægges vægt, om overtrædelsen er sket med økono-
misk vinding eller besparelse for øje, uanset om den økonomiske fordel er
opnået eller alene tilsigtet, jf. straffelovens 10. kapitel om straffens fast-
sættelse. Kan der ikke ske konfiskation, skal der tages særskilt hensyn her-
til ved strafudmåling af bøde, herunder en eventuel tillægsbøde.
Af lovens § 15, stk. 4, fremgår, at har nogen ved én eller flere handlinger
eller undladelser begået flere overtrædelser af loven eller regler fastsat i
medfør af loven, og medfører overtrædelserne idømmelse af bøde, sam-
menlægges bødestraffen for hver overtrædelse. Endvidere fremgår, at har
nogen ved én eller flere handlinger overtrådt denne lov eller regler fastsat i
medfør af denne lov og én eller flere andre love, og medfører overtrædel-
serne idømmelse af bøde, sammenlægges bødestraffen for hver overtræ-
delse af denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov og bødestraffen
for overtrædelsen af den eller de andre love.
Af bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2020-21, Tillæg A, L 224 som
fremsat, s. 79-80, fremgår, at der er tale om absolut kumulation af bøder.
Det betyder, at der ved samtidig pådømmelse af flere overtrædelser som
udgangspunkt skal ske sammenlægning af den fulde straf for de enkelte
lovovertrædelser. Absolut kumulation vil ligeledes som udgangspunkt
finde anvendelse i tilfælde, hvor én eller flere overtrædelser af dette regel-
sæt pådømmes samtidig med overtrædelser af anden lovgivning. Dette
medfører, at strafferettens almindelige princip om modereret kumulation
efter straffelovens § 88 fraviges. Ved modereret kumulation forstås, at de
enkelte overtrædelser indgår med nedsat vægt, når en samlet straf skal fast-
sættes for overtrædelser, der pådømmes samtidigt.
Af lovens § 15, stk. 5, fremgår, at stk. 4 kan fraviges, når særlige grunde
taler herfor. Af bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2020-21, Tillæg A,
L 224 som fremsat, s. 80, fremgår, at en regel om absolut kumulation ikke
i alle tilfælde vil føre til et rimeligt resultat. Bestemmelserne i stk. 4 kan
derfor fraviges, når særlige grunde taler for det, eksempelvis hvis sammen-
lægning af forskyldte bøder fører til en uforholdsmæssig høj samlet bøde,
herunder henset til forseelsernes karakter.
Af lovens § 15, stk. 6, fremgår, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridi-
ske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Af be-
mærkningerne, jf. Folketingstidende 2020-21, Tillæg A, L 224 som frem-
sat, s. 80, fremgår, at lovforslaget i første række er rettet mod en bred skare
UDKAST
Side 84/184
af erhvervsdrivende, og at det derfor er essentielt for virkningen af reg-
lerne, at juridiske personer kan ifalde strafansvar. Juridiske personer kan
straffes med bøde ved simpel uagtsomhed ligesom fysiske personer.
3.5.1.2. Ecodesignforordningen og markedsovervågningsforord-
ningen
Af ecodesignforordningens artikel 74, stk. 1, fremgår, at medlemsstaterne
skal fastsætte regler om sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtræ-
delser af forordningens bestemmelser, og at de skal træffe alle nødvendige
foranstaltninger for at sikre, at de anvendes. Sanktionerne skal være effek-
tive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virk-
ning. Medlemsstaterne skal straks give Kommissionen meddelelse om
disse regler og foranstaltninger, og efterfølgende underrette om eventuelle
senere ændringer.
Endvidere fremgår af forordningens artikel 74, stk. 2, at medlemsstaterne
skal sikre, at der ved de sanktioner, der er fastsat i artiklen, tages behørigt
hensyn til følgende, alt efter hvad der er relevant:
- overtrædelsens karakter, grovhed og varighed, jf. litra a
- hvor det er relevant, hvorvidt overtrædelsen blev begået forsætligt eller
uagtsomt, jf. litra b
- den finansielle situation hos den fysiske eller juridiske person, der hol-
des ansvarlig, jf. litra c
- de økonomiske fordele, som den fysiske eller juridiske person, der hol-
des ansvarlig, har opnået ved overtrædelsen, for så vidt som de kan
fastslås, jf. litra d
- den miljømæssige skade, som overtrædelsen har forårsaget, jf. litra e
- eventuelle tiltag truffet af den fysiske eller juridiske person, der holdes
ansvarlig, for at afbøde eller afhjælpe den forvoldte skade, jf. litra f
- overtrædelsens gentagne eller enkeltstående karakter, jf. litra g
- enhver anden skærpende eller formildende faktor i lyset af sagens om-
stændigheder, jf. litra h
UDKAST
Side 85/184
Endelig fremgår det, at medlemsstater som minimum skal kunne pålægge
sanktioner i form af bøder og tidsbegrænset udelukkelse fra at deltage i of-
fentlige udbudsprocedurer i tilfælde af overtrædelse af forordningen, jf. ar-
tikel 74, stk. 3.
Af forordningens 114, betragtning fremgår, at for at øge tilliden til produk-
ter, der bringes i omsætning, navnlig for så vidt angår produkternes opfyl-
delse af kravene til miljøvenligt design, skal offentligheden være sikker på,
at erhvervsdrivende, der bringer produkter i omsætning, som ikke opfylder
kravene, vil blive pålagt sanktioner. Det er derfor nødvendigt, at medlems-
staterne fastsætter regler om sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af
overtrædelser af bestemmelserne i denne forordning, og sikrer, at disse
regler anvendes. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til
overtrædelsen og have afskrækkende virkning og bør som minimum om-
fatte bøder og tidsbegrænset udelukkelse fra offentlige udbudsprocedurer.
Med hensyn til kriterierne oplistede i artikel 74, stk. 2, fremgår endvidere
med forbehold for medlemsstaternes procesautonomi, at der med hensyn
til skønsbeføjelserne til at pålægge passende sanktioner i de enkelte sager,
bør fastsættes fælles ikkeudtømmende kriterier for fastsættelse af typer og
niveauer af sanktioner, der skal pålægges i tilfælde af overtrædelser af
denne forordning, for at fremme en mere konsekvent anvendelse af sankti-
oner.
Af markedsovervågningsforordningens artikel 41, stk. 1, fremgår, at med-
lemsstaterne skal fastsætte regler om sanktioner, der skal anvendes i til-
fælde af overtrædelser af markedsovervågningsforordningen og af EU-har-
moniseringslovgivning, som forordningen omfatter. Af forordningens arti-
kel 41, stk. 2, fremgår, at sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt
forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Af artikel 41,
stk. 3, fremgår, at medlemsstaterne senest den 16. oktober 2021 skal give
Kommissionen meddelelse om disse bestemmelser, hvis de ikke tidligere
er blevet meddelt, og straks underrette om senere ændringer.
3.5.2. Klima-, Energi-og Forsyningsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
3.5.2.1. Straffebestemmelser
UDKAST
Side 86/184
Det vurderes nødvendigt at fastsætte supplerende bestemmelser om sankti-
oner som følge af ecodesignforordningen.
Det vurderes, at de gældende straffebestemmelser, som følger af ecode-
signloven, som også indeholder supplerende regler til markedsovervåg-
ningsforordningen, overordnet set opfylder ecodesignforordningens krav.
Det vurderes derfor, at de gældende regler som udgangspunkt med visse
justeringer kan videreføres til den foreslåede lovs område. I forlængelse af
ændringen af lov om produkter og markedsovervågning findes det hen-
sigtsmæssigt at ensrette med hensyn til bestemmelser om kumulation, såle-
des at det almindelige princip i strafferetten om modereret kumulation an-
vendes i stedet for særlige bestemmelser om absolut kumulation. Det vur-
deres at give en mere fleksibel og proportional bødeudmåling, og der vil
kunne undgås uforholdsmæssigt store bødeindstillinger, som ikke står i ri-
meligt forhold til den begåede lovovertrædelse.
Yderligere vurderes det nødvendigt at udvide de strafbare forhold i over-
ensstemmelse med de nye forpligtelser, som vil følge af ecodesignforord-
ningen samt af delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, som ved-
tages i henhold til forordningen. Hertil vurderes det nødvendigt, at der som
sanktion ud over bødestraf tilføjes en ny sanktion om tidbegrænset udeluk-
kelse fra deltagelse i offentlige udbud.
Det foreslås derfor at videreføre ecodesignlovens straffebestemmelser med
visse ændringer, navnlig ændringer som forudsættes med ecodesignforord-
ningen, samt at der ved bødestraf ikke vil gælde et princip om absolut ku-
mulation.
Det vil medføre, at straffebestemmelserne i ecodesignloven som udgangs-
punkt vil videreføres til den foreslåede lovs område. Det vil dog også med-
føre, at loven tilføjes nye strafbare forhold, og at der tilføjes en ny mulig
sanktion om tidsbegrænset udelukkelse fra deltagelse i offentlige udbuds-
processer.
For en nærmere gennemgang af forslagets bestemmelser henvises til lov-
forslagets specielle bemærkninger til den foreslåede § 20.
3.5.2.2. Strafudmålingen
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er af den opfattelse, at målsæt-
ningen for strafudmålingen bør være, at sanktionen bør fastsættes således,
at den fjerner ethvert incitament til at overtræde lovgivningen for at opnå
UDKAST
Side 87/184
besparelser på bekostning af lovgivningens krav. De erhvervsdrivende, der
overholder reglerne, må ikke stilles økonomisk og derved konkurrence-
mæssigt dårligere end de erhvervsdrivende, der ikke lever op til kravene.
Sanktionerne skal endvidere i overensstemmelse med ecodesignforordnin-
gens artikel 74, stk. 1, og markedsovervågningsforordningens artikel 41,
stk. 2, være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have af-
skrækkende virkning.
Det fremgår af ecodesignforordningens 114. betragtning, at offentligheden
skal kunne være sikker på, at erhvervsdrivende, der bringer produkter i
omsætning, som ikke opfylder kravene, vil blive pålagt sanktioner, herun-
der med hensyn til at øge offentlighedens tillid til produkternes overhol-
delse af ecodesignkrav. Det er derfor nødvendigt, at der fastsættes regler
om sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelser af bestemmel-
serne i ecodesignforordningen, og at det sikres, at disse regler anvendes.
Ved sanktionerne skal der yderligere i overensstemmelse med ecodesign-
forordningens, jf. artikel 74, stk. 2, sikres, at der tages behørigt hensyn til
følgende forhold, alt efter hvad der er relevant:
- overtrædelsens karakter, grovhed og varighed, jf. litra a
- hvor det er relevant, hvorvidt overtrædelsen blev begået forsætligt eller
uagtsomt, jf. litra b
- den finansielle situation hos den fysiske eller juridiske person, der hol-
des ansvarlig, jf. litra c
- de økonomiske fordele, som den fysiske eller juridiske person, der hol-
des ansvarlig, har opnået ved overtrædelsen, for så vidt som de kan
fastslås, jf. litra d
- den miljømæssige skade, som overtrædelsen har forårsaget, jf. litra e
- eventuelle tiltag truffet af den fysiske eller juridiske person, der holdes
ansvarlig, for at afbøde eller afhjælpe den forvoldte skade, jf. litra f
- overtrædelsens gentagne eller enkeltstående karakter, jf. litra g
- enhver anden skærpende eller formildende faktor i lyset af sagens om-
stændigheder, jf. litra h
UDKAST
Side 88/184
Af ecodesignforordningens artikel 74, stk. 3 følger, at der som minimum
ved forordningens overtrædelse skal kunne pålægges sanktion i form af
bøder og tidsbegrænset udelukkelse fra at deltage i offentlige udbudspro-
cedurer.
Med hensyn til bøder bemærkes, at de bør have en sådan størrelse, at de er
egnede til effektivt at få de erhvervsdrivende til at efterleve reglerne, og at
det ikke økonomisk kan betale sig at overtræde reglerne. Præventive hen-
syn kræver, at der ved udmålingen af bøder i alle tilfælde skal tages særligt
hensyn til en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel eller interesse ved en
overtrædelse.
Lovforslaget lægger op til, at udgangspunktet er en minimumsbøde på ca.
50.000 kr. Der lægges dog op til, at bøden ud fra forskellige hensyn vil
kunne nedsættes f.eks. ved mindre alvorlige overtrædelser.
Fastsættelse af straffens størrelse vil bero på domstolenes konkrete vurde-
ring i det enkelte tilfælde baseret på sagens omstændigheder. Den angivne
bødestørrelse vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i
den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder
efter de almindelige regler i straffelovens 10. kapitel. Særligt forhold ved-
rørende virksomhedens størrelse, grad af professionalisering og samar-
bejdsvilje vil have en indvirkning på bødens størrelse af hensyn til at opnå
den tilsigtede præventive virkning differentieret i forhold til den erhvervs-
drivendes virksomheds størrelse.
Herudover skal der som minimum også være mulighed for at pålægge en
sanktion om tidsbegrænset udelukkelse fra at deltage i offentlige udbuds-
procedurer i tilfælde af overtrædelse af ecodesignforordningen. Det fore-
slås, at domstolen ved bødestraf for forsætlig overtrædelse vil gives mulig-
hed for at idømme denne sanktion. Sanktionens anvendelse foreslås dog
afgrænset til situationer, hvor der er grund til at antage, at den pågældende
erhvervsdrivende også fremover vil overtræde regler i den foreslåede lov,
regler fastsat i medfør af loven, i ecodesignforordningen samt i delegerede
retsakter og i gennemførelsesretsakter, vedtaget i henhold til ecodesignfor-
ordningen, og markedsovervågningsforordningen, for så vidt angår denne
lovs anvendelsesområde.
Endvidere foreslås, at der ved sanktionens anvendelse vil kunne lægges
vægt på de forhold, som oplistes i ecodesignforordningens artikel 74, stk.
UDKAST
Side 89/184
2, herunder overtrædelsens karakter, grovhed og varighed, den miljømæs-
sige skade, som overtrædelsen har forårsaget og overtrædelsens gentagne
eller enkeltstående karakter.
Yderligere bemærkes, at der ved sanktionens anvendelse også vil kunne
lægges vægt på konkurrencemæssige hensyn. Herved forstås, at der f.eks.
vil kunne lægges vægt på, om sanktion om udelukkelse fra deltagelse i of-
fentlige udbud vil kunne have væsentlige konsekvenser for konkurrence-
forholdene ved offentlige ordregiveres udbud.
Med hensyn til tidsperiodens afgrænsning foreslås der, at der tages ud-
gangspunkt i ovenstående hensyn, hvor der især lægges vægt på, i hvilket
omfang der er grund til at antage, at den pågældende erhvervsdrivende
også fremover vil overtræde regler omfattet af den foreslåede lov.
Det bemærkes i øvrigt, at sanktion om udelukkelse alene er relevant i for-
hold til virksomheder. Offentlige ordregivere kan ikke udelukkes. Offent-
lige ordregivere vil til gengæld skulle forholde sig til, om en tilbudsgiver
er omfattet af en udelukkelsesgrund ved deres vurdering af tilbudsgivere i
forbindelse med indgåelse af kontrakt.
3.6. Ændring af bestemmelser om klageadgang samt ophævelse af be-
stemmelser om absolut kumulation af bødestraf i ecodesignloven
3.6.1. Gældende ret
3.6.1.1. Ecodesignloven
Det følger af § 14 i ecodesignloven, at afgørelser truffet af klima-, energi-
og forsyningsministeren eller en myndighed under ministeriet, som mini-
steren har bemyndiget, kan påklages til Energiklagenævnet. Miljøministe-
rens afgørelser kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf. stk. 1.
Af lovens § 14, stk. 2-6, fremgår nærmere regler om klage til Miljø- og
Fødevareklagenævnet, herunder om klagens indgivelse, efterfølgende
kommunikation, afgørelsesmyndighedens evt. udtalelse m.v. Af lovens §
14, stk. 7, fremgår endvidere, at afgørelser truffet af en anden myndighed i
henhold til loven ikke kan påklages til klima-, energi- og forsyningsmini-
steren henholdsvis miljøministeren. Yderligere fremgår, at klima-, energi-
og forsyningsministeren efter forhandling med miljøministeren kan fast-
sætte regler om adgangen til at klage til Energiklagenævnet og Miljø- og
Fødevareklagenævnet, herunder om opsættende virkning af klage, afskæ-
ring af klageadgang og søgsmålsfrist til prøvelse af afgørelser truffet af
klagenævnene, jf. lovens § 14, stk. 8. Herudover fremgår, at klima-,
UDKAST
Side 90/184
energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser truf-
fet af en myndighed under ministeriet, som ministeren har henlagt sine be-
føjelser efter loven til, ikke kan indbringes for ministeren, jf. lovens § 14,
stk. 9.
I 2018 overtog Erhvervsministeriet ved kongelig resolution ressortansvaret
for markedsovervågningen af ecodesignreglerne, og Sikkerhedsstyrelsen
har herefter været kontrolmyndighed på området. Af ecodesignbekendtgø-
relsens § 15, stk. 1, fremgår, at Sikkerhedsstyrelsens afgørelser efter be-
kendtgørelsen kan påklages til Energiklagenævnet.
Af lovens § 15 fremgår lovens straffebestemmelser. Af § 15, stk. 4, frem-
går, at har nogen ved én eller flere handlinger eller undladelser begået flere
overtrædelser af loven eller regler fastsat i medfør af loven, og medfører
overtrædelserne idømmelse af bøde, sammenlægges bødestraffen for hver
overtrædelse. Endvidere fremgår, at har nogen ved én eller flere handlinger
overtrådt denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov og én eller
flere andre love, og medfører overtrædelserne idømmelse af bøde, sam-
menlægges bødestraffen for hver overtrædelse af denne lov eller regler
fastsat i medfør af denne lov og bødestraffen for overtrædelsen af den eller
de andre love.
Bestemmelsen medfører, at strafferettens almindelige princip om modere-
ret kumulation efter straffelovens § 88 fraviges. Ved modereret kumulation
forstås, at de enkelte overtrædelser indgår med nedsat vægt, når en samlet
straf skal fastsættes for overtrædelser, der pådømmes samtidigt.
Af lovens § 15, stk. 5, fremgår, at stk. 4 kan fraviges, når særlige grunde
taler herfor. Af bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2020-21, Tillæg A,
L 224 som fremsat, s. 80, fremgår, at en regel om absolut kumulation ikke
i alle tilfælde vil føre til et rimeligt resultat.
3.6.2. Klima-, Energi-og Forsyningsministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
Den overvejende del af de afgørelser, som Sikkerhedsstyrelsen som kontrol-
myndighed træffer om produkter og de forpligtede erhvervsdrivende, er ty-
pisk af teknisk karakter og forudsætter betydelig teknisk indsigt på området.
Det tekniske element i ecodesignreguleringen vurderes fremadrettet yderli-
gere at blive mere omfattende, idet der fra Kommissionens side forventes et
større fokus på at regulere parametre om miljømæssig bæredygtighed i pro-
UDKAST
Side 91/184
duktets hele livscyklus, herunder produktionsfasen. Det reelle behov for ad-
ministrativ prøvelse vurderes yderligere yderst begrænset. Ud fra en samlet
vurdering vurderes det derfor hensigtsmæssigt at afskære den administrative
klageadgang. Afskæringen af den administrative klageadgang findes på den
baggrund ikke at have retssikkerhedsmæssige konsekvenser.
Det foreslås derfor, at den administrative klageadgang afskæres med hen-
syn til kontrolmyndighedernes afgørelser.
Bestemmelsen vil ikke medføre en ændring af kontrolmyndighedens for-
pligtelser efter officialprincippet, og kontrolmyndigheden er uanset afskæ-
ringen af den administrative klageadgang forpligtet til at genoptage en sag,
hvis parten efter afgørelsen fremkommer med nye relevante oplysninger til
sagen og ønsker genoptagelse, eller hvis myndigheden ikke har oplyst sa-
gen tilstrækkeligt inden afgørelsen. Den foreslåede tilgang vil svare til
håndtering af klageadgang i anden produktregulering, herunder i lov nr.
799 af 9. juni 2020 om produkter og markedsovervågning.
Som led i ændringen af lov om produkter og markedsovervågning findes
det hensigtsmæssigt at ensrette ecodesignlovens straffebestemmelse med
hensyn til kumulation. Det er i den forbindelse overvejet, om princippet
om absolut kumulation med fordel kunne ophæves og i stedet erstattes af
strafferettens almindelige princip om modereret kumulation, som følger af
straffelovens § 88, stk. 1. Ophævelse af princippet om absolut kumulation,
vurderes at skabe en mere fleksibel og proportional bødeudmåling, og der
vil kunne undgås uforholdsmæssigt store bødeindstillinger, som ikke står i
rimeligt forhold til den begåede lovovertrædelse.
Det foreslås derfor, at bestemmelserne i ecodesignloven om absolut kumu-
lation af bødestraf ophæves. Dette vil medføre, at strafferettens alminde-
lige princip om modereret kumulation efter straffelovens § 88, stk. 1, vil
finde anvendelse. Modereret kumulation indebærer, at der ved flere over-
trædelser til samtidig pådømmelse fastsættes en fælles straf, der efter om-
stændighederne kan være lavere end ved absolut kumulation. Når kontrol-
myndigheden foretager politianmeldelse af en overtrædelse med bødeind-
stilling, vil det foreslåede indebære, at der vil blive indstillet til en modere-
ret, fælles bøde, på baggrund af sagens individuelle og konkrete omstæn-
digheder, i stedet for at der sker sammenlægning af bøderne for hver over-
trædelse. Dette vil således medføre en lempelse i bødeniveauet ved flere
UDKAST
Side 92/184
overtrædelser til samtidig pådømmelse. Der kan i den forbindelse ikke op-
stilles en facitliste for, hvad den modererede bøde konkret vil være, da det
afhænger af sagens individuelle og konkrete omstændigheder.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
Det vurderes, at lovforslaget ikke i sig selv vil medføre økonomiske konse-
kvenser eller implementeringskonsekvenser for staten.
Ved udmøntningen af ecodesignforordningen, dvs. ved Europa-Kommissi-
onens fastsættelse af de konkrete krav, herunder ecodesignkrav til produk-
ter ved delegeret retsakt forventes det dog, at lovforslaget vil have offent-
lige økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser. Det vil
især være de dele, som vil omhandle håndhævelse af krav, som følger af
ecodesignforordningen samt af delegerede retsakter og gennemførelses-
retsakter, som vil vedtages i henhold til forordningen. Det vil bl.a. om-
handle håndhævelse af ecodesignkrav til produkter, sprogkrav om angi-
velse af produktoplysninger på dansk, krav om etablering af digitale pro-
duktpas, indlæsning af information om digitale produktpas i et produktre-
gister, forbud mod vildledende markedsføring med hensyn til mærkning,
forbud mod omgåelse og forringelse af produkters ydeevne, inkl. ved soft-
wareopdateringer, samt krav om grønne offentlige udbud. Der vil med
ecodesignforordningen kunne fastsættes en bred vifte af krav om miljø-
mæssig bæredygtighed til fysiske produkter, derfor forventes der øgede
merudgifter til markedsovervågningsopgaven, der skal sikre den effektive
håndhævelse af kravene, inkl. sanktionering. Endvidere vil det omhandle-
håndhævelse af nye krav om grønne offentlige udbud, som vil kunne ved-
tages af Europa-Kommissionen.
Desuden vurderes udpegningen af en eller flere bemyndigende statslige
myndigheder til tredjepartsverifikation at kunne have offentlige økonomi-
ske konsekvenser samt have implementeringskonsekvenser for det offent-
lige.
Endelig vurderes lovforslaget, ifm. håndhævelse af de kommende krav,
som vil fastsættes på EU-niveau, i begrænset omfang at have konsekvenser
for sagsmængden hos politiet, anklagemyndigheden og domstolene, da der
med lovforslaget fastsættes supplerende strafbestemmelser m.v. til ecode-
signforordningen.
UDKAST
Side 93/184
Lovforslaget vurderes ikke i sig selv at have økonomiske konsekvenser el-
ler implementeringskonsekvenser for regioner og kommuner. Ved Europa-
Kommissionens vedtagelse af de konkrete krav om grønne offentlige ud-
bud forventes det dog, at udmøntningen af lovforslagets håndhævelsesbe-
stemmelser i begrænset omfang vil kunne få betydning for offentlige or-
dregivere.
Principperne for digitaliseringsklar lovgivning er fulgt i det omfang, de er
relevante for lovforslaget. Særligt vurderes princip 1 om enkle og klare
regler, og princip 4 om sammenhæng på tværs direkte relevante for lov-
forslaget. Andre principper, herunder princip 2 om digital kommunikation,
princip 5 om tryg og sikker datahåndtering, og princip 6 om anvendelse af
offentlig infrastruktur vil indirekte være relevante som led i kontrolmyn-
dighedernes aktiviteter.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Det vurderes, at lovforslaget ikke i sig selv vil medføre erhvervsøkonomi-
ske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet. Lovforslaget om-
handler primært regler om håndhævelse, inkl. sanktioner af kommende
regler, som vil kunne fastsættes på området for ecodesignkrav m.v. i hen-
hold til ecodesignforordningen. Derfor kvantificeres konsekvenserne for
erhvervslivet ikke.
Ved udmøntningen af ecodesignforordningen, dvs. ved Europa-Kommissi-
onens fastsættelse af de konkrete krav, herunder ecodesignkrav til produk-
ter ved delegerede retsakter forventes det dog, at lovforslaget vil have be-
grænsede byrder for erhvervslivet. Byrderne følger direkte af en mini-
mumstilgang ved fastsættelse af supplerende bestemmelser til ecodesign-
forordningen og markedsovervågningsforordningen for så vidt angår den
foreslåede lovs område.
UDKAST
Side 94/184
En skærpet og mere effektiv håndhævelse vil kunne føre til yderligere byr-
der for virksomheder, som ikke overholder de krav, der vil følge af ecode-
signforordningen, herunder ecodesignkrav. Det kan dog også forventes, at
de nye håndhævelsesbestemmelser vil have positive økonomiske konse-
kvenser for virksomheder, som overholder de krav, der vil følge af ecode-
signforordningen, som led i at ulovlige produkter fjernes fra markedet.
Krav om, at produktinformation skal fremgå på dansk vil også i begrænset
omgang kunne føre til økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.
Med hensyn til virksomheder, som ønsker at ansøge om at blive notificeret
til Europa-Kommissionen som bemyndiget certificeringsorgan, kan det
forventes at være visse begrænsede omkostninger forbundet med udarbej-
delse af dokumentation og ansøgningsproces.
Det bemærkes, at lovforslaget bortset fra den del, som omhandler sprog-
krav til produktinformation, ikke vil indeholde forpligtelser, som direkte
målrettes erhvervslivet, men omhandle håndhævelse af krav, som enten er
fastsat i ecodesignforordningen eller som fremadrettet vil kunne fastsættes
af Kommissionen i henhold til ecodesignforordningen ved delegerede rets-
akter og gennemførelsesretsakter.
Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) har modtaget lov-
forslaget i præhøring. OBR vurderer, at lovforslaget medfører administra-
tive konsekvenser i form af omkostninger for erhvervslivet. De administra-
tive konsekvenser følger af Sikkerhedsstyrelsens løbende kontrol af pro-
duktsager og markedsovervågningstilsyn. Derudover vil der være årlige
kontroller, hvor virksomheder løbende skal stille deres produkt til rådighed
til kontrol samt betale dertilhørende transportomkostninger.
På baggrund af ovenstående vurderes det, at de samlede administrative
konsekvenserne ikke overstiger bagatelgrænsen for forelæggelsen for Re-
geringens økonomiudvalg på 4 mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres nær-
mere.
OBR bemærker, at lovforslaget giver hjemmel til udstedelse af bekendtgø-
relser, som indebærer administrative konsekvenser for erhvervslivet. Lov-
forslagets bemyndigelsesbestemmelser vurderes at medføre administrative
UDKAST
Side 95/184
konsekvenser, men disse kan ikke kvantificeret på nuværende tidspunkt før
den nærmere udmøntning.
Det vurderes, at lovforslaget vil leve op til de fem principper for imple-
mentering af erhvervsrettet EU-regulering. Der er i vurderingen navnlig
lagt vægt på, at de supplerende bestemmelser ikke forventes at gå længere,
end forudsat med ecodesignforordningen, at reguleringen ikke forventes at
føre til, at danske virksomheder vil stilles dårligere i den internationale
konkurrence, og at de vil træde i kraft senest muligt og under hensyntagen
til de fælles ikrafttrædelsesdatoer.
Lovforslaget vurderes ikke at påvirke virksomheders og iværksætteres mu-
ligheder for at teste, udvikle og anvende nye teknologier og innovation.
OBR har bemærket, at de ikke har nogen bemærkninger hertil.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at medføre administrative konsekvenser for
borgerne.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget forventes i sig selv ikke at have direkte nationale klimamæs-
sige konsekvenser. Såfremt effektiv håndhævelse af krav efter ecodesign-
forordningen leder til et lavere energiforbrug i Danmark, kan der såfremt
dette leder til mindre fossil energiproduktion i Danmark være indirekte
CO2-reduktioner forbundet med lovforslaget. Det bemærkes, at lovforsla-
get ikke vil omhandle forpligtelser, som direkte vil stille krav om kli-
mamæssig bæredygtighed, men omhandle håndhævelse af krav herom,
som enten er fastsat i ecodesignforordningen eller som Kommissionen vil
kunne fastsætte ved delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter i
henhold til ecodesignforordningen.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget forventes ikke i sig selv at have direkte miljø- og naturmæs-
sige konsekvenser. I det omfang effektiv håndhævelse af krav efter ecode-
signforordningen fører til, at produkter, som ikke overholder de gældende
ecodesignkrav ændres, så det overholder kravene, eller fjernes fra marke-
det, vil det kunne have positive effekter på miljø og natur. Det bemærkes,
at lovforslaget ikke vil omhandle forpligtelser, som direkte vil stille krav
om miljømæssig bæredygtighed, men omhandle håndhævelse af krav
UDKAST
Side 96/184
herom, som enten er fastsat i ecodesignforordningen eller som Kommissio-
nen vil kunne fastsætte ved delegerede retsakter eller gennemførelsesrets-
akter i henhold til ecodesignforordningen.
9. Forholdet til EU-retten
Forordninger er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver
medlemsstat, jf. EUF-Traktatens artikel 288. Det er med ecodesignforord-
ningen imidlertid forudsat, at der fastsættes supplerende nationale bestem-
melser til forordningen.
Lovforslaget udarbejdes for, at de nødvendige supplerende bestemmelser
til ecodesignforordningen kan fastsættes i dansk ret. Ecodesignforordnin-
gen trådte i kraft den 18. juli 2024.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 30. august til den 27. septem-
ber (28 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisa-
tioner m.v.:
Eksterne høringsparter indsættes inden høring
…
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindre-
udgifter (hvis ja, angiv om-
fang/hvis nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør
»Ingen«)
Økonomiske
konsekvenser
for stat, kommu-
ner og regioner
Ingen Lovforslaget vurderes at medføre stats-
lige økonomiske konsekvenser, især
håndhævelse af ecodesignforordnin-
gens krav samt af krav vedtaget i hen-
hold til forordningen. Endvidere vurde-
res etablering af bemyndigende myn-
dighed med hensyn til tredjepartsverifi-
cering mv. at have visse mindre stats-
lige økonomiske konsekvenser. Endelig
vurderes lovforslaget i begrænset om-
fang at have konsekvenser for sags-
mængden hos politiet, anklagemyndig-
UDKAST
Side 97/184
heden og domstolene, da der med lov-
forslaget fastsættes supplerende straf-
bestemmelser til ecodesignforordnin-
gen. De økonomiske konsekvenser for
staten ved håndhævelse af ecodesign-
krav fastsat efter ecodesignforordnin-
gen indebærer statsfinansielle merud-
gifter til årsværk på 1,9 mio. kr. i 2025,
4,6 mio. kr. i 2026 og 6,1 mio. kr. i
2027.
Implemente-
ringskonse-
kvenser for stat,
kommuner og
regioner
Ingen Det vurderes, at der vil være imple-
menteringskonsekvenser for staten,
særligt i forbindelse med håndhævelse
af nye krav vedtaget i henhold til
ecodesignforordningen. Det vurderes
bl.a. at kunne omfatte opkvalificering
af kompetencer hos markedsovervåg-
ningsmyndigheden. Endvidere skal der
etableres en model for håndhævelse af
nye krav om grønne offentlige udbud.
Etablering af bemyndigende myndig-
hed med hensyn til tredjepartsverifice-
ring mv., vurderes yderligere at kunne
have implementeringsmæssige konse-
kvenser for staten.
Økonomiske
konsekvenser
for erhvervsli-
vet m.v.
Det kan forventes, at de nye hånd-
hævelsesbestemmelser vil have po-
sitive økonomiske konsekvenser
for virksomheder, som overholder
de krav, der vil følge af ecodesign-
forordningen, som led i at ulovlige
produkter fjernes fra markedet.
Det forventes, at der vil være begræn-
sede økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet, herunder som led i hånd-
hævelse af nye krav vedtaget i henhold
til ecodesignforordningen. Krav om, at
produktinformation skal fremgå på
dansk vil også i begrænset omgang
kunne føre til økonomiske konsekven-
ser for erhvervslivet.
Administrative
konsekvenser
for erhvervsli-
vet m.v.
Ingen Lovforslaget vurderes at medføre admi-
nistrative konsekvenser i form af om-
kostninger for erhvervslivet. De admi-
nistrative konsekvenser følger af Sik-
kerhedsstyrelsens løbende kontrol af
UDKAST
Side 98/184
produktsager og markedsovervågnings-
tilsyn. Derudover vil der være årlige
kontroller, hvor virksomheder løbende
skal stille sit produkt til rådighed til
kontrol samt betale dertilhørende trans-
portomkostninger.
De samlede administrative konsekven-
serne vurderes ikke at overstiger baga-
telgrænsen for forelæggelsen for Rege-
ringens økonomiudvalg på 4 mio. kr.
Lovforslaget giver endvidere hjemmel
til udstedelse af bekendtgørelser, som
indebærer administrative konsekvenser
for erhvervslivet, men disse kan ikke
kvantificeret på nuværende tidspunkt
før den nærmere udmøntning.
Administrative
konsekvenser
for borgerne
Ingen Ingen
Klimamæssige
konsekvenser
Lovforslaget forventes i sig selv
ikke at have direkte nationale kli-
mamæssige konsekvenser. Såfremt
effektiv håndhævelse af krav efter
ecodesign-forordningen leder til et
lavere energiforbrug i Danmark,
kan der såfremt dette leder til min-
dre fossil energiproduktion i Dan-
mark være indirekte CO2-reduktio-
ner forbundet med lovforslaget.
Ingen
Miljø- og natur-
mæssige konse-
kvenser
Lovforslaget forventes ikke i sig
selv at have direkte miljø- og na-
turmæssige konsekvenser. I det
omfang effektiv håndhævelse af
krav efter ecodesignforordningen
fører til, at produkter, som ikke
Ingen
UDKAST
Side 99/184
overholder de gældende ecodesign-
krav ændres, så det overholder kra-
vene, eller fjernes fra markedet, vil
det kunne have positive effekter på
miljø og natur.
Forholdet til
EU-retten
Det er med ecodesignforordningen forudsat, at der fastsættes nationale sup-
plerende bestemmelser til forordningen.
Lovforslaget udarbejdes for, at de nødvendige supplerende bestemmelser til
ecodesignforordningen kan fastsættes i dansk ret.
Er i strid med
de fem princip-
per for imple-
mentering af er-
hvervsrettet
EU-regulering
(der i relevant
omfang også
gælder ved im-
plementering af
ikke-erhvervs-
rettet EU-regu-
lering) (sæt X)
Ja
[ ]
Nej
[X]
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Det fremgår af ecodesignlovens § 1, stk. 1, at lovens formål er at fremme
udvikling og anvendelse af energieffektive og miljøvenlige energirelate-
rede produkter med henblik på at begrænse energiforbruget og belastnin-
gen af miljøet i produkternes livscyklus.
Af ecodesignlovens § 1, stk. 2 og 3, fremgår endvidere, at loven finder an-
vendelse på alle former for energirelaterede produkter, der er bragt i om-
sætning, samt komponenter og delkomponenter hertil. Endvidere fremgår,
at loven ikke finder anvendelse på ibrugtagne eksemplarer af et energirela-
teret produkt.
UDKAST
Side 100/184
Det foreslås i § 1, stk. 1, at loven supplerer Europa-Parlamentets og Rådets
forordning 2024/1781/EU af 13. juni 2024 om fastlæggelse af en ramme
for fastsættelse af krav til miljøvenligt design for bæredygtige produkter,
om ændring af direktiv 2020/1828/EU og forordning 2023/1542/EU og om
ophævelse af direktiv 2009/125/EF (ecodesignforordningen), jf. bilag til
denne lov, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning 1020/2019/EU af
20. juni 2019 om markedsovervågning og produktoverensstemmelse og
om ændring af direktiv 2004/42/EF og forordning nr. 765/2008/EF og nr.
305/2011/EU (markedsovervågningsforordningen).
Den foreslåede bestemmelse vil således afgrænse lovens formål til at sup-
plere ecodesignforordningen og markedsovervågningsforordningen.
Ecodesignforordningen gengives i et bilag til loven. I tilknytning hertil er
der indsat en fodnote til lovens titel om, at gengivelsen af forordningsbe-
stemmelser i loven og gengivelsen af ecodesignforordningen i lovens bilag
udelukkende er begrundet i praktiske hensyn og ikke berører forordnin-
gens umiddelbare gyldighed i Danmark.
Bestemmelsen vil medføre, at lovens formål afgrænses til at fastsætte de
nødvendige supplerende bestemmelser til ecodesignforordningen samt til
delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, der vedtages i henhold til
forordningen, og til markedsovervågningsforordningen for så vidt angår
den foreslåede lovs anvendelsesområde.
Det foreslås i § 1, stk. 2, at loven finder anvendelse på produkter, der brin-
ges i omsætning eller tages i brug, herunder komponenter og mellempro-
dukter, som er omfattet af ecodesignforordningen samt delegerede retsak-
ter, der er vedtaget i henhold til ecodesignforordningen.
Den foreslåede bestemmelse vil afgrænse lovens anvendelsesområde i
overensstemmelse med ecodesignforordningen. Af ecodesignforordnin-
gens artikel 1, stk. 2, følger, at forordningen finder anvendelse på alle fysi-
ske varer, der bringes i omsætning eller tages i brug, herunder komponen-
ter og mellemprodukter. En række produktgrupper er dog undtaget fra for-
ordningens anvendelsesområde:
- fødevarer som defineret i artikel 2 i forordning nr. 178/2002/EF, jf.
litra a
- foder som defineret i artikel 3, nr. 4, i forordning nr. 178/2002/EF, jf.
litra b
UDKAST
Side 101/184
- lægemidler som defineret i artikel 1, nr. 2, i direktiv 2001/83/EF, jf.
litra c
- veterinærlægemidler som defineret i artikel 4, nr. 1, i forordning
2019/6/EU, jf. litra d
- levende planter, dyr og mikroorganismer, jf. litra e
- produkter af menneskelig oprindelse, jf. litra f
- produkter af planter og dyr, der er direkte forbundet med deres fremti-
dige reproduktion, jf. litra g
- køretøjer som omhandlet i artikel 2, stk. 1, i forordning
nr. 167/2013/EU, i artikel 2, stk. 1, i forordning nr. 168/2013/EU og i
artikel 2, stk. 1, i forordning 2018/858/EU, for så vidt angår de pro-
duktaspekter, for hvilke der er fastsat krav i sektorspecifikke EU-rets-
akter, der finder anvendelse på disse køretøjer, jf. litra h
Bestemmelsen vil medføre, at den foreslåede lovs anvendelsesområde ud-
vides væsentligt set i forhold til den gældende ecodesignlovs anvendelses-
område, som er afgrænset til energirelaterede produkter. Med den foreslå-
ede bestemmelse vil loven således finde anvendelse på produkter, som er
omfattet af ecodesignforordningen samt delegerede retsakter, der er vedta-
get i henhold til forordningen. Det betyder, at loven i overensstemmelse
med forordningens anvendelsesområde vil omfatte alle fysiske varer, der
bringes i omsætning eller tages i brug, herunder komponenter og mellem-
produkter med de undtagelser, som fremgår af forordningen samt den af-
grænsning, der fremgår af delegerede retsakter, der vedtages i henhold til
forordningen.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1. i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til § 2
Den foreslåede § 2 er en videreførelse af ecodesignlovens § 3 med mindre
justeringer.
Det fremgår af ecodesignlovens § 3, stk. 1, at klima-, energi- og forsy-
ningsministeren efter forhandling med miljøministeren kan fastsætte regler
med henblik på opfyldelse af Danmarks forpligtelser i henhold til EU-ret-
ten inden for lovens område eller med henblik på at gennemføre eller an-
vende EU-regler om forhold, der er omfattet af denne lov. Af lovens § 3,
stk. 2, fremgår, at ministeren kan fastsætte regler eller træffe beslutninger
UDKAST
Side 102/184
med henblik på at gennemføre eller anvende EU-regler om forhold, der er
omfattet af ecodesignloven.
Det foreslås i § 2, at, klima-, energi- og forsyningsministeren efter for-
handling med miljøministeren kan fastsætte regler eller træffe afgørelse
med henblik på opfyldelse af Danmarks forpligtelser i henhold til EU-ret-
ten inden for lovens område eller med henblik på at gennemføre eller an-
vende EU-regler om forhold, der er omfattet af denne lov.
Bemyndigelsen er en sammenskrivning af tilsvarende bestemmelser i
ecodesignloven. Bemyndigelsen vil kunne benyttes ved vedtagelse af nye
EU-retsakter på området, ændringer i eksisterende retsakter, eller hvis det
viser sig, at der er behov for yderligere regler for at gennemføre eksiste-
rende retsakter, der er af mindre omfang eller overvejende er af teknisk ka-
rakter. Bemyndigelsen vil også kunne benyttes, hvor afgørelser er nødven-
dige for at gennemføre eller anvende bindende og umiddelbart gældende
EU-retsakter på området, herunder forordninger, direktiver, afgørelser og
beslutninger om ecodesign. Det kunne f.eks. være afgørelser om påbud om
at overholde regler inden for lovens område eller om forbud mod salg af
produkter, som ikke er i overensstemmelse med ecodesignkrav som fastsat
i henhold til ecodesignforordningen. Det kan eksempelvis også være regler
om, at overtrædelse af en EU-retsakt eller et forbud eller en undladelse af
at efterkomme et påbud givet af kontrolmyndigheden i den forbindelse,
kan straffes med bøde.
Bestemmelsen vil med mindre justeringer svare til en videreførelse af til-
svarende bestemmelser i ecodesignloven.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.1. i lovforslagets almindelige bemærk-
ninger.
Til § 3
Den foreslåede § 3 er en uændret videreførelse af § 8 a i ecodesignloven.
Det fremgår af ecodesignlovens § 8 a, stk. 1, at klima-, energi- og forsy-
ningsministeren kan fastsætte regler om, at nærmere angivne internationale
vedtagelser og tekniske specifikationer vedrørende krav til virksomheder,
anlæg, indretninger og produkter m.v., som der henvises til i regler udstedt
i medfør af denne lov, ikke indføres i Lovtidende. Af lovens § 8 a, stk. 2,
UDKAST
Side 103/184
fremgår, at ministeren kan fastsætte regler om, hvorledes oplysninger om
de internationale vedtagelser og tekniske specifikationer, der ikke indføres
i Lovtidende, kan tilgås, jf. lovens § 8 a, stk. 2.
Det foreslås i § 3, stk. 1, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan
fastsætte regler om, at nærmere angivne internationale vedtagelser og tek-
niske specifikationer vedrørende krav til virksomheder, anlæg, indretnin-
ger og produkter m.v., der henvises til i regler udstedt i medfør af denne
lov, ikke indføres i Lovtidende.
Bemyndigelsen vil kunne anvendes efter en konkret vurdering af særligt de
ophavsretlige aspekter.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der i den foreslåede lov vil gi-
ves samme muligheder, som efter ecodesignloven til at fastsætte regler om
at undtage visse nærmere angivne internationale vedtagelser og tekniske
specifikationer fra kravet om indførelse i Lovtidende.
Det foreslås i § 3, stk. 2, at klima-, energi- og forsyningsministeren fast-
sætter regler om, hvorledes oplysninger om de internationale vedtagelser
og tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, kan
tilgås.
Det forudsættes, at der ved bemyndigelsens anvendelse i hvert enkelt til-
fælde vil blive overvejet, på hvilken måde oplysning om indholdet af for-
skrifterne mest hensigtsmæssigt kan tilgås. Ophavsretlige aspekter fører til,
at det hovedsageligt, men ikke nødvendigvis udelukkende, vil ske ved gen-
nemsyn hos den myndighed, der administrerer området.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der i den foreslåede lov vil gi-
ves samme muligheder, som efter ecodesignloven til at fastsætte regler om,
hvorledes oplysninger om de internationale vedtagelser og tekniske speci-
fikationer ellers kan tilgås.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.2. i lovforslagets almindelige bemærk-
ninger.
Til § 4
Ecodesignloven indeholder ingen bestemmelser om bemyndigende myn-
dighed med hensyn til overensstemmelsesvurderingsorganer.
UDKAST
Side 104/184
Det foreslås i § 4, stk. 1, at [klima-, energi- og forsyningsministeren og
miljøministeren] [på hver deres område] kan udpege private og offentlige
virksomheder samt offentlige myndigheder til at gennemføre overensstem-
melsesvurderingsopgaver som bemyndiget organ i henhold til ecodesign-
forordningens kapitel IX.
Formålet med bestemmelsen er i overensstemmelse med ecodesignforord-
ningen at fastsætte bestemmelser om bemyndigende myndighed og be-
myndigede organer med hensyn til varetagelse af overensstemmelsesvur-
deringsopgaver. Ved overensstemmelsesvurdering forstås en proces til på-
visning af, om kravene til miljøvenligt design i de relevante delegerede
retsakter vedtaget i henhold til artikel 4 er blevet opfyldt, jf. ecodesignfor-
ordningens artikel 2, nr. 51. Ved overensstemmelsesvurderingsorgan for-
stås endvidere et organ, der udfører overensstemmelsesvurderingsopgaver,
herunder kalibrering, test, certificering og inspektion, jf. ecodesignforord-
ningens artikel 2, nr. 52. Yderligere forstås ved bemyndiget organ, et over-
ensstemmelsesvurderingsorgan, der er bemyndiget i overensstemmelse
med ecodesignforordningens kapitel IX, jf. forordningens artikel 2, nr. 53.
De udpegede bemyndigede organer vil kunne gennemføre de overensstem-
melsesvurderingsopgaver, som fremgår af relevante delegerede retsakter,
der er vedtaget i henhold til forordningens artikel 4. Antallet af overens-
stemmelsesvurderingsorganer, som ønsker at blive et bemyndiget organ
kan således forventes at afhænge af, i hvilket omfang der fastsættes krav
om overensstemmelsesopgaver for bemyndigede organer i de ecodesign-
krav, som Kommissionen kan vedtage i henhold til ecodesignforordnin-
gens artikel 4. Ved krav om overensstemmelsesvurdering af et bemyndiget
organ vil de relevante produkter skulle gennemgå en overensstemmelses-
vurdering af et bemyndiget organ, inden produktet bringes i omsætning el-
ler tages i brug.
En af opgaverne for det bemyndigede organ vil således være at gennem-
føre den relevante procedure for overensstemmelsesvurdering af, om et
produkt er i overensstemmelse med gældende ecodesignkrav før produktet
kan bringes i omsætning. Det vil kunne være efter bestilling fra fabrikan-
ten på de produktområder, hvor det kræves, at et bemyndiget organ gen-
nemfører overensstemmelsesvurderingensproceduren.
Taget ecodesignforordningens brede anvendelsesområde i betragtning fo-
reslås det, at ansvaret som bemyndigende myndighed fordeles mellem
UDKAST
Side 105/184
[Miljøministeriet og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet] ved delega-
tion til relevant myndighed. En sådan fordeling vil ske på baggrund af,
hvilken eller hvilke produktgrupper som den enkelte delegerede retsakt vil
omfatte. Ansvar som bemyndigende myndighed vil således som udgangs-
punkt kunne fordeles til [Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets res-
sort, hvor den delegerede retsakt omfatter energirelaterede produkter. Hvor
den delegerede retsakt omfatter ikke-energirelaterede produkter eller mel-
lemprodukter, vil ansvaret som bemyndigende myndighed som udgangs-
punkt kunne fordeles til Miljøministeriets ressort.]
Bestemmelsen vil supplere ecodesignforordningens artikel 49, stk. 1, hvor-
efter medlemsstaterne skal udpege en bemyndigende myndighed, som er
ansvarlig for at indføre og gennemføre de nødvendige procedurer for vur-
dering og notifikation af overensstemmelsesvurderingsorganer og for at
overvåge de bemyndigede organer.
Det foreslås i § 4, stk. 2, at [klima-, energi- og forsyningsministeren og
miljøministeren] kan fastsætte regler [på hver deres område] om udpeg-
ning, herunder om akkreditering, tilsyn og kontrol med bemyndigede orga-
ner, og om hvilke opgaver den bemyndigede skal udføre.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der ved bekendtgørelse vil
skulle fastsættes regler om bemyndigede organer, herunder om udpegning,
hvilke opgaver, det udpegede organ skal udføre, og om kontrol med de be-
myndigede organer.
I det tilfælde det besluttes, at vurdering om overvågning skal udføres af et
nationalt akkrediteringsorgan, vil DANAK benyttes. DANAK er udpeget
som nationalt akkrediteringsorgan, jf. bekendtgørelse nr. 1230 af 11. de-
cember 2009 om udpegning af det nationale akkrediteringsorgan.
Bestemmelsen vil supplere ecodesignforordningens bestemmelser om be-
myndigede organer i forordningens kapitel IX.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.3. i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til § 5
Ecodesignloven indeholder ingen hjemmel til, at kunne fastsætte regler om
sprogkrav til produktoplysninger i medfør af ecodesignkrav.
UDKAST
Side 106/184
Det fremgår af ecodesignlovens § 10, stk. 3, at den ansvarlige efter lovens
§ 4, dvs. den ansvarlige erhvervsdrivende, som bringer et energirelateret
produkt i omsætning, efter anmodning skal give alle oplysninger, som er
nødvendige for varetagelsen af kontrolmyndighedens opgaver, på et sprog,
der er letforståeligt. Bestemmelsen er nærmere præciseret i ecodesignbe-
kendtgørelsens § 3, stk. 3, ved, at dokumentation for ecodesignkravenes
overholdelse skal udfærdiges på enten dansk, norsk, svensk eller engelsk.
Det foreslås i § 5, 1. pkt., at klima-, energi- og forsyningsministeren fast-
sætter regler om det sprog, som produktoplysninger i medfør af delegerede
retsakter vedtaget i henhold til ecodesignforordningen, skal fremgå på.
Formålet med bestemmelsen i § 5, 1. pkt. er i overensstemmelse med
ecodesignforordningens artikel 7, stk. 8, samt artikel 27, stk. 7, artikel 29,
stk. 4 og artikel 30, stk. 2, litra b, at fastsætte krav om, hvilket sprog pro-
duktoplysninger målrettet forbrugere og andre aktører i produktets forsy-
ningskæde skal fremgå på, herunder således at de for kunder fremgår på et
letforståelig sprog. Oplysningerne vil bl.a. kunne omhandle produktets
indhold af problematiske stoffer, produktets ydeevne, installering, anven-
delse, vedligeholdelse, reparation, installering af operativsystemer, retur-
nering, demontering, genbrug, istandsættelse, genanvendelse og bortskaf-
felse.
Bestemmelsen vil medføre, at der ved bekendtgørelse vil skulle fastsættes
regler om det sprog, som produktoplysninger, som vil følge af delegerede
retsakter vedtaget i henhold til ecodesignforordningen, skal fremgå på. Be-
myndigelsen forventes anvendt ved, at der ved bekendtgørelse vil stilles
krav om, at disse produktoplysninger skal fremgå på dansk.
Bestemmelsen vil supplere ecodesignforordningens artikel 7, stk. 8, hvoraf
det fremgår, at oplysninger, som ifølge ecodesignkrav vil skulle ledsage et
produkt, skal gives på et for kunder letforståeligt sprog fastsat af den med-
lemsstat, på hvis marked produktet skal gøres tilgængeligt, eller i hvilken
det skal tages i brug. Bestemmelsen vil ligeledes supplere forordningens
artikel 27, stk. 7, artikel 29, stk. 4, og artikel 30, stk. 2, litra b, om importø-
rens og distributørens forpligtelser til at sikre, at et produkt, som er omfat-
tet af ecodesignkrav, ledsages af en brugsanvisning i digitalt format på et
letforståeligt sprog, der fastsat af den pågældende medlemsstat.
UDKAST
Side 107/184
Det foreslås med § 5, 2 pkt., at ministeren endvidere fastsætter regler om
sprog, som oplysninger efter kontrolmyndighedens anmodning skal fremgå
på.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at der vil skulle fastsættes
sprogkrav til de oplysninger, herunder dokumentation, som den erhvervs-
drivende, efter kontrolmyndighedens anmodning skal levere.
Bestemmelsen vil medføre, at der ved bekendtgørelse vil skulle fastsættes
regler om det eller de sprog, som oplysningerne, skal fremgå på. Bemyndi-
gelsen forventes anvendt ved, at der ved bekendtgørelse vil stilles krav om,
at disse produktoplysninger skal fremgå på dansk, norsk, svensk eller en-
gelsk, hvilket vil svare til gældende retstilstand efter ecodesignloven.
Bestemmelsen vil supplere ecodesignforordningens artikel 27, stk. 10,
hvorefter fabrikanten, efter kontrolmyndighedens anmodning, skal give in-
formation og dokumentation på et for myndigheden letforståeligt sprog.
Bestemmelsen vil ligeledes supplere forordningens artikel 28, stk. 2, litra
c, og artikel 29, stk. 8, om tilsvarende forpligtelser, som påhviler importø-
ren og distributøren. Bestemmelsen vil yderligere supplere forordningens
artikel 44, stk. 2, om EU-overensstemmelseserklæringens oversættelse til
det eller de sprog, der kræves af den medlemsstat, på hvis marked produk-
tet bringes i omsætning eller gøres tilgængeligt. Bestemmelsen vil herud-
over supplere markedsovervågningsforordningens artikel 4, stk. 3, litra b,
om erhvervsdrivendes forpligtelse efter markedsovervågningsmyndighe-
dens anmodning at give information og dokumentation på et sprog, der er
letforståeligt for myndigheden. Desuden supplerer den forordningens arti-
kel 5, stk. 2, hvorefter den bemyndigede repræsentant på anmodning skal
give markedsovervågningsmyndighederne en kopi af fuldmagten på et af
markedsovervågningsmyndigheden fastsat EU-sprog.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.4. i lovforslagets almindelige bemærk-
ninger.
Til § 6
Den foreslåede § 6 er en videreførelse af bestemmelserne i ecodesignlo-
vens § 10 med visse justeringer.
UDKAST
Side 108/184
Det fremgår af ecodesignlovens § 10, stk. 1, at erhvervsministeren eller
den, ministeren bemyndiger hertil, fører kontrol med overholdelse af
ecodesignloven, regler fastsat i medfør af loven og gennemførelsesforan-
staltninger vedtaget i henhold til ecodesigndirektivet. Endvidere fremgår,
at erhvervsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, fører kontrol
med, at et energirelateret produkt er i overensstemmelse med de krav, der
er fastsat i loven, regler fastsat i medfør af loven eller en gennemførelses-
foranstaltning, og påser, at et energirelateret produkt er i overensstem-
melse med overensstemmelseserklæringen efter lovens § 7, stk. 1.
Af lovens § 10, stk. 2, fremgår, at kontrolmyndigheden, hvis den i forbin-
delse med kontrol efter stk. 1 får begrundet mistanke om, at et energirela-
teret produkt ikke er i overensstemmelse med regler i medfør af loven eller
en gennemførelsesforanstaltning, skal underrette den ansvarlige efter lo-
vens § 4 hurtigst muligt herom.
Det foreslås i § 6, stk. 1, at Sikkerhedsstyrelsen fører kontrol med overhol-
delse af regler i denne lov, regler fastsat i medfør af denne lov, i ecode-
signforordningen samt i delegerede retsakter og i gennemførelsesretsakter,
vedtaget i henhold til ecodesignforordningen, og i markedsovervågnings-
forordningen, for så vidt angår denne lovs anvendelsesområde, jf. dog stk.
2 [og 3].
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at bestemmelserne i ecodesign-
lovens § 10, stk. 1, videreføres, således at Sikkerhedsstyrelsen vil føre
kontrol med forpligtelser med hensyn til ecodesignkrav og hertil relaterede
krav efter den foreslåede lovs anvendelsesområde. Det vil omfatte kontrol
med, at produkter er i overensstemmelse med ecodesignkrav og hertil rela-
terede krav som f.eks. dokumentation af overensstemmelse, det digitale
produktpas og indlæsning af oplysninger om det digitale produktpas i det
register over digitale produktpas, som Kommissionen vil etablere.
Sikkerhedsstyrelsen vil herefter være kontrolmyndighed både med hensyn
til forpligtelser relateret til ecodesignkrav, som følger af ecodesignloven
og gennemførelsesforanstaltninger, der er vedtaget i henhold til ecodesign-
direktivet, og med hensyn til forpligtelser relateret til ecodesignkrav, som
følger af den foreslåede lovs anvendelsesområde, herunder også ecode-
signforordningen.
Kontrolopgaven vil fortsat skulle varetages ud fra en risikobaseret tilgang,
hvor der tages hensyn til erhvervsdrivendes interesser og begrænsning af
UDKAST
Side 109/184
byrder til det, der er nødvendigt for gennemførelsen af omkostnings- og
måleffektiv kontrol. Beslutningen om at foretage kontrol kan træffes på
grundlag af myndighedens egen vurdering, meddelelser fra Kommissionen
eller andre medlemsstater. Til varetagelse af kontrolopgaven kan Sikker-
hedsstyrelsen i overensstemmelse med markedsovervågningsforordningens
artikel 14, stk. 5, anvende alle oplysninger, dokumenter, resultater, erklæ-
ringer eller efterretninger som dokumentation til undersøgelser, uanset i
hvilket format og det medium, de er lagret på.
Bestemmelsen vil supplere markedsovervågningsforordningens artikel 10,
stk. 2, hvorefter medlemsstaterne skal udpege en eller flere markedsover-
vågningsmyndigheder på sit område og underrette Kommissionen samt de
øvrige medlemsstater herom.
Det foreslås i § 6, stk. 2, at [klima-, energi- og forsyningsministeren og
miljøministeren på hver deres område] fører kontrol med bemyndigede or-
ganer, jf. § 4.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, [at klima-, energi- og forsy-
ningsministeren og miljøministeren] ved delegation til relevant myndighed
vil føre kontrol med bemyndigede organer, der af [klima-, energi- og for-
syningsministeren og miljøministeren på hver deres område] ved delega-
tion kan udpeges til at gennemføre overensstemmelsesvurderingsopgaver
som bemyndiget organ i henhold til ecodesignforordningens kapitel IX.
Det foreslås i § 6, stk. 3, at [miljøministeren] fører kontrol med overhol-
delse af regler om grønne offentlige udbud fastsat i gennemførelsesretsak-
ter, der vedtages i henhold til ecodesignforordningens artikel 65.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at [miljøministeren] ved delega-
tion til X vil føre kontrol med ordregivende myndigheders og ordregivende
enheders overholdelse af minimumskrav til grønne offentlige udbud som
fastsat ved gennemførelsesretsakt vedtaget i henhold til ecodesignforord-
ningens artikel 65.
Minimumskravene vil omhandle ordregivende myndigheders og ordregi-
vende enheders tildeling af offentlige kontrakter i overensstemmelse med
direktiv 2014/24/EU eller 2014/25/EU ved indkøb af varer, der er omfattet
af delegerede retsakter vedtaget i henhold til forordningens artikel 4, eller
for bygge- og anlægsarbejder eller tjenesteydelser, hvis disse varer anven-
des til aktiviteter, der udgør genstanden for disse kontrakter. Kommissio-
nen vil ved gennemførelsesretsakter fastsætte minimumskravene i form af
UDKAST
Side 110/184
tekniske specifikationer, tildelingskriterier, betingelser for kontraktens ud-
førelse eller mål. Minimumskravene vil fastsættes i forbindelse med pro-
duktaspekterne, som behandles i den delegerede retsakt vedtaget i henhold
til forordningens artikel 4, der finder anvendelse på de pågældende pro-
duktgrupper, alt efter hvad der er relevant for disse produktgrupper.
Kontrolopgaven vil varetages ud fra en risikobaseret tilgang, hvor der vil
tages hensyn til det, der vurderes nødvendigt for at gennemføre en omkost-
nings- og måleffektiv kontrol.
Det foreslås i § 6, stk. 4, at [miljøministeren] kan fastsætte regler om kon-
trol med ordregivende myndigheders og ordregivende enheders overhol-
delse af regler om grønne offentlige udbud, herunder om anmodning om
oplysninger og om påbud, jf. stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at [miljøministeren] ved be-
kendtgørelse vil kunne fastsætte nærmere regler om den kontrol, der vil fø-
res med ordregivende myndigheders og ordregivende enheders overhol-
delse af regler om grønne offentlige udbud. Det kan f.eks. omhandle regler
om anmodning om oplysninger og regler om påbud om at overholde krav
om grønne offentlige udbud som fastsat ved gennemførelsesretsakt i hen-
hold til ecodesignforordningens artikel 65. Det forventes at kontrolmyn-
digheden i vidt omfang vil kunne føre kontrol med overholdelse af krav
om grønne offentlige udbud med udgangspunkt i offentliggjort information
i udbudsdatabasen Tenders Electronic Daily (TED).
Med hensyn til bemærkningerne til § 6 henvises der i øvrigt til afsnit 3.3.1.
i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 7
Den foreslåede § 7 er en videreførelse af bestemmelserne i ecodesignlo-
vens § 10 med visse justeringer.
Af ecodesignlovens § 10, stk. 3, fremgår, at den ansvarlige efter lovens §
4, som bringer et energirelateret produkt i omsætning, efter anmodning
skal give alle oplysninger, som er nødvendige for varetagelsen af kontrol-
myndighedens opgaver efter stk. 1, på et sprog, der er letforståeligt. Oplys-
ningerne vil kunne omfatte relevante dokumenter, tekniske specifikationer,
UDKAST
Side 111/184
data, oplysninger om overensstemmelse og tekniske aspekter ved produk-
tet, herunder ligeledes adgang til indlejret software, oplysninger, som er
nødvendige for at kunne fastslå ejerskabet af en onlinegrænseflade, eller
relevante oplysninger om forsyningskæden, nærmere detaljer for distributi-
onsnettet, mængder af produkter på markedet og andre produktmodeller,
der har de samme tekniske egenskaber som det pågældende produkt.
Af lovens § 10, stk. 4, fremgår endvidere, at enhver, som markedsfører el-
ler erhvervsmæssigt ibrugtager et energirelateret produkt, efter anmodning
skal give alle oplysninger, som er nødvendige for at kunne afgøre, hvem
der er ansvarlig for produktet, jf. § 4. Oplysningerne vil kunne omfatte re-
levante dokumenter, tekniske specifikationer, data, oplysninger om over-
ensstemmelse og tekniske aspekter ved produktet, herunder ligeledes ad-
gang til indlejret software, oplysninger, som er nødvendige for at kunne
fastslå ejerskabet af en onlinegrænseflade, eller relevante oplysninger om
forsyningskæden, nærmere detaljer for distributionsnettet, mængder af
produkter på markedet og andre produktmodeller, der har de samme tekni-
ske egenskaber som det pågældende produkt.
Det foreslås i § 7, stk. 1, at den erhvervsdrivende, der er ansvarlig i hen-
hold til ecodesignforordningen, efter anmodning skal give alle oplysnin-
ger, som er nødvendige for Sikkerhedsstyrelsens varetagelse af kontrol ef-
ter § 6, stk. 1, på et sprog, der er letforståeligt, herunder til afgørelse af, om
et forhold hører under lovens område.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at bestemmelsen i ecodesignlo-
vens § 10, stk. 3, videreføres, således at Sikkerhedsstyrelsen kan anmode
den ansvarlige erhvervsdrivende om alle de oplysninger, som er nødven-
dige for Sikkerhedsstyrelsens varetagelse af kontrolopgaven. Den ansvar-
lige erhvervsdrivende vil ligeledes skulle give Sikkerhedsstyrelsen disse
oplysninger på et for Sikkerhedsstyrelsen letforståeligt sprog.
Bestemmelsen skal ses i forlængelse af den foreslåede § 6, stk. 1. Endvi-
dere skal den ses i sammenhæng med den foreslåede bemyndigelse i § 5,
2. pkt., hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren vil fastsætte reg-
ler om sprog, som oplysninger efter kontrolmyndighedens anmodning skal
fremgå på.
Oplysningerne vil ikke være afgrænset til, men vil kunne omhandle tekni-
ske specifikationer, data, oplysninger om overensstemmelse og tekniske
UDKAST
Side 112/184
aspekter ved produktet, inklusive adgang til indlejret software, oplysnin-
ger, som er nødvendige for at kunne fastslå ejerskabet af en onlinegrænse-
flade, eller relevante oplysninger om forsyningskæden, nærmere detaljer
for distributionsnettet, mængder af produkter på markedet og andre pro-
duktmodeller, der har de samme tekniske egenskaber, som det pågældende
produkt m.v. Oplysningerne vil kunne indhentes uanset form og format og
uanset eventuelt lagringsmedium og sted. I overensstemmelse med gæl-
dende praksis vil der endvidere ikke pålægges de forpligtede unødige ad-
ministrative byrder.
Med hensyn til offentliggørelse af oplysninger og materiale, som kontrol-
myndigheden har modtaget, vil kontrolmyndigheden være begrænset af de
almindelige regler om tavshedspligt efter forvaltningslovens § 27. Modta-
gene oplysninger vil endvidere skulle behandles under iagttagelse af reg-
lerne i retssikkerhedsloven.
Den foreslåede bestemmelse gengiver med visse sproglige tilpasninger for-
pligtelserne om efter markedsovervågningsmyndighedernes anmodning at
udlevere information og dokumentation, jf. markedsovervågningsforord-
ningens artikel 4, stk. 3, litra b, og artikel 5, stk. 2. Bestemmelsen supple-
rer også markedsovervågningsforordningens artikel 14, stk. 4, litra a-c, om
at markedsovervågningsmyndighederne mindst skal have beføjelse til at
pålægge erhvervsdrivende at udlevere relevant information og dokumenta-
tion m.v. om et produkt, relevante oplysninger om forsyningskæden, distri-
butionsnettet og mængder af produkter på markedet og andre produktmo-
deller, og oplysninger for at kunne fastslå ejerskabet til et websted.
Det foreslås i § 7, stk. 2, at enhver, som markedsfører eller erhvervsmæs-
sigt ibrugtager et produkt, efter Sikkerhedsstyrelsens anmodning skal give
alle oplysninger, som er nødvendige for at kunne afgøre, hvem der er den
erhvervsdrivende, der i henhold til ecodesignforordningen er ansvarlig for
produktet.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at bestemmelsen i ecodesignlo-
vens § 10, stk. 4, videreføres, således at Sikkerhedsstyrelsen kan anmode
enhver, som markedsfører eller erhvervsmæssigt ibrugtager et produkt, om
at skulle give alle oplysninger, som er nødvendige for at kunne afgøre,
hvem der er den ansvarlige erhvervsdrivende for et produkt. Bestemmelsen
vil således rette sig til en bredere kreds end den foreslåede § 7, stk. 2, som
den skal ses i forlængelse af.
UDKAST
Side 113/184
Oplysningerne vil ikke være afgrænset til, men vil kunne omhandle tekni-
ske specifikationer, data, oplysninger om overensstemmelse og tekniske
aspekter ved produktet, inklusive adgang til indlejret software, oplysnin-
ger, som er nødvendige for at kunne fastslå ejerskabet af en onlinegrænse-
flade, eller relevante oplysninger om forsyningskæden, nærmere detaljer
for distributionsnettet, mængder af produkter på markedet og andre pro-
duktmodeller, der har de samme tekniske egenskaber, som det pågældende
produkt m.v. De vil kunne indhentes uanset form og format og uanset
eventuelt lagringsmedium og sted. I overensstemmelse med gældende
praksis vil der endvidere ikke pålægges de forpligtede unødige administra-
tive byrder.
Med hensyn til offentliggørelse af oplysninger og materiale, som kontrol-
myndigheden har modtaget, vil kontrolmyndigheden være begrænset af de
almindelige regler om tavshedspligt efter forvaltningslovens § 27. Mod-
tagne oplysninger vil endvidere skulle behandles under iagttagelse af reg-
lerne i retssikkerhedsloven.
Der vil i overensstemmelse med gældende praksis ikke pålægges de for-
pligtede unødige administrative byrder, og kontrolmyndigheden vil ikke
kunne anmode om oplysninger fra en erhvervsdrivende, som går videre
end det, den erhvervsdrivende efter de gældende regler om ecodesign og
lovforslaget er forpligtet til eller kan forventes at være i besiddelse af.
Bestemmelsen vil supplere markedsovervågningsforordningens artikel 14,
stk. 4, litra a-c, om at markedsovervågningsmyndighederne mindst skal
have beføjelse til at pålægge erhvervsdrivende at udlevere relevant infor-
mation og dokumentation m.v. om et produkt, relevante oplysninger om
forsyningskæden, distributionsnettet og mængder af produkter på markedet
og andre produktmodeller, og oplysninger for at kunne fastslå ejerskabet
til et websted.
Med hensyn til bemærkningerne til § 7 henvises der i øvrigt til afsnit 3.3.2.
i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 8
Den foreslåede § 8 er en videreførelse af bestemmelserne i § 10 a i ecode-
signloven.
UDKAST
Side 114/184
Det fremgår af ecodesignlovens § 10 a, stk. 1, at kontrolmyndigheden i
kontroløjemed kan indsamle og behandle, herunder samkøre, oplysninger
fra andre offentlige myndigheder og fra offentligt tilgængelige kilder. Af
lovens § 10 a, stk. 2, fremgår, at kontrolmyndigheden i kontroløjemed
kan behandle, herunder samkøre, oplysninger, som myndigheden ud over
de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, er i besiddelse af. Endvidere fremgår af
lovens § 10 a, stk. 3, at kontrolmyndigheden i kontroløjemed kan indsamle
og behandle, herunder samkøre, ikkeoffentligt tilgængelige oplysninger fra
offentlige og private virksomheder og erhvervs- eller forbrugerorganisatio-
ner.
Det foreslås i § 8, stk. 1, at Sikkerhedsstyrelsen i kontroløjemed kan ind-
samle og behandle, herunder samkøre, oplysninger fra andre offentlige
myndigheder og fra offentligt tilgængelige kilder.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at bestemmelsen i ecodesignlo-
vens § 10 a, stk. 1, videreføres til den foreslåede lovs område.
Bestemmelsen vil alene kunne anvendes i det omfang, at indsamling og
behandling er relevant og proportional i forhold til kontrolmyndighedens
kontrolopgaver. Det forventes, at der vil være tale om oplysninger om
virksomheder og almindelige personoplysninger om enkeltmandsvirksom-
heder, men bestemmelsen foreslås ikke begrænset hertil. Behandlingen vil
kunne omhandle kontrolmyndighedens samkøring af oplysninger i kontrol-
øjemed, blandt andet som udgangspunkt for risikobaseret kontrol. Samkø-
ring af oplysninger vil således kunne bidrage til at kvalificere risikobille-
det, så kontrolmyndigheden vil være i stand til mere præcist at vurdere,
hvilke kontrolforanstaltninger der vil være mest effektive og proportionale
på et givent område.
Indhentelse, behandling og samkøring af eventuelle personoplysninger vil
ske under hensyntagen til databeskyttelsesreglerne. Indsamling og samkø-
ringen af data vil ske under hensyntagen til forvaltningslovens § 32 om
forbuddet mod, at den, der virker inden for den offentlige forvaltning,
skaffer sig fortrolige oplysninger, som ikke er af betydning for udførelsen
af den pågældendes arbejde.
Det foreslås i § 8, stk. 2, at Sikkerhedsstyrelsen i kontroløjemed kan be-
handle, herunder samkøre, oplysninger, som myndigheden ud over de til-
fælde, der er nævnt i stk. 1, er i besiddelse af.
UDKAST
Side 115/184
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at bestemmelsen i ecodesignlo-
vens § 10 a, stk. 2, videreføres til den foreslåede lovs område.
Det vil f.eks. kunne omfatte oplysninger, som erhvervsdrivende har indbe-
rettet til kontrolmyndigheden som følge af eventuelle indberetningspligter
i lovgivning, eller det kan være kontrolsager, hvor kontrolmyndigheden
har indsamlet oplysninger fra erhvervsdrivende. Bestemmelsen vil inde-
bære, at kontrolmyndigheden fortsat kan anvende eksisterende oplysninger
til at styrke myndighedens kontrol og markedsovervågning også på tværs
af kontrolmyndighedens områder.
Indhentelse, behandling og samkøring af eventuelle personoplysninger vil
ske under hensyntagen til databeskyttelsesreglerne. Indsamling og samkø-
ringen af data vil ske under hensyntagen til forvaltningslovens § 32 om
forbud mod, at den, der virker inden for den offentlige forvaltning, skaffer
sig fortrolige oplysninger, som ikke er af betydning for udførelsen af den
pågældendes arbejde.
Det foreslås i § 8, stk. 3, at Sikkerhedsstyrelsen i kontroløjemed kan ind-
samle og behandle, herunder samkøre, ikkeoffentligt tilgængelige oplys-
ninger fra offentlige og private virksomheder og erhvervs- eller forbruger-
organisationer.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at bestemmelsen i ecodesignlo-
vens § 10 a, stk. 3, videreføres til den foreslåede lovs område.
Bestemmelsen vil medføre, at kontrolmyndigheden vil kunne indhente
data, som f.eks. kan indgå i risikomodeller til brug for planlægning af en
effektiv markedsovervågning som led i at kontrolindsatsen primært skal
rettes derhen, hvor regelefterlevelsen er lavest, eller hvor risikoen er størst.
Det vil kunne omfatte ikke-offentligt tilgængelige oplysninger fra offent-
lige og private virksomheder, erhvervs- eller forbrugerorganisationer, som
vil kunne indhentes og samkøres.
Bestemmelsen skal anvendes under iagttagelse af retssikkerhedslovens
regler, herunder forbuddet mod selvinkriminering, jf. retssikkerhedslovens
§ 10.
Indhentelse, behandling og samkøring af eventuelle personoplysninger vil
ske under hensyntagen til databeskyttelsesreglerne. Indsamling og samkø-
ringen af data vil ske under hensyntagen til forvaltningslovens § 32 om
forbuddet mod, at den, der virker inden for den offentlige forvaltning,
UDKAST
Side 116/184
skaffer sig fortrolige oplysninger, som ikke er af betydning for udførelsen
af den pågældendes arbejde.
Med hensyn til bemærkningerne til § 8 henvises der i øvrigt til afsnit 3.3.2.
i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 9
Den foreslåede § 9 er en videreførelse af bestemmelserne i ecodesignlo-
vens § 7, stk. 2-4 med visse justeringer.
Det fremgår af ecodesignlovens § 7, stk. 2, 1. pkt., at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at den ansvarlige efter lo-
vens § 4 efter anmodning skal udføre måling og afprøvning af, om et pro-
dukt overholder de fastsatte krav, når forholdene giver anledning hertil i
forbindelse med, at produktet bringes i omsætning eller senere. Det kan
herunder fastsættes, 1) at den ansvarlige efter § 4 skal lade sit produkt ud-
tage til måling og kontrol af en sagkyndig virksomhed eller en godkendt
institution som nævnt i stk. 6, eller 2) at de omhandlede produkter efter an-
modning skal indleveres til et anvist prøvningssted eller afprøves på frem-
stillings-, installations- eller salgsstedet eller andet relevant sted, jf. lovens
§ 7, stk. 2, 2. pkt.
Af ecodesignlovens § 7, stk. 3, fremgår endvidere, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler om at udtagelse af produkter til
kontrol efter lovens § 7, stk. 2, kan ske ved brug af skjult identitet. Af lo-
vens § 7, stk. 4, fremgår yderligere, at klima-, energi- og forsyningsmini-
steren kan fastsætte regler om, at den ansvarlige efter § 4 skal afholde ud-
gifterne ved udtagelse, måling og kontrol, jf. lovens § 7, stk. 2 og 3.
Bemyndigelserne i § 7, stk. 2-4, er udmøntet i ecodesignbekendtgørelsen.
Det foreslås i § 9, stk. 1, 1. pkt., at Sikkerhedsstyrelsen som led i sin kon-
trol med overholdelsen af regler i denne lov, regler fastsat i medfør af
denne lov, i ecodesignforordningen samt i delegerede retsakter og i gen-
nemførelsesretsakter, vedtaget i henhold til ecodesignforordningen, og i
markedsovervågningsforordningen, for så vidt angår denne lovs anvendel-
sesområde, kan udtage ethvert produkt, herunder ved brug af skjult identi-
tet.
UDKAST
Side 117/184
Den foreslåede bestemmelse vil medføre en videreførelse af dele af be-
stemmelserne i ecodesignlovens § 7, stk. 2 og 3, dog således at forpligtel-
serne indskrives i loven, og ikke vil forudsætte udmøntning ved bekendt-
gørelse. Med bestemmelsen foreslås således, at kontrolmyndighedens ad-
gang til at udtage produkter, herunder ved brug af skjult identitet vil
fremgå direkte af den foreslåede lov.
Kontrolmyndighedens anmodning om at udføre måling og afprøvning vil
kunne ske som led i en risikobaseret kontrol, hvor det skal være muligt at
udtage f.eks. stikprøver i form af tilfældigt udtagne produkter. Udtagning
af produkter til kontrol forudsætter således ikke, at kontrolmyndigheden
har en grund til at betvivle rigtigheden af en overensstemmelseserklæring,
og foreliggende dokumentation fra producenten ikke vurderes tilstrækkelig
til at bringe en afklaring.
Kontrollen vil kunne iværksættes på initiativ af kontrolmyndigheden eller
på baggrund af anden information, f.eks. fra Kommissionen eller et andet
EU-medlemsland. Den anmodede kontrol vil kunne omfatte kontrol af tek-
nisk dokumentation eller kontrolmålinger for udvalgte produkter. Kontrol-
målingerne vil blive tilrettelagt ved udvælgelse af et mindre antal eksem-
plarer.
Bestemmelsen vil endvidere have til hensigt at sikre, at kontrolmyndighe-
den kan udtage produkter og udføre kontrol under skjult identitet med hen-
blik på at kunne vurdere, om et produkt er i overensstemmelse med reg-
lerne. Bestemmelsen har særlig til formål at imødekomme vanskeligheder
ved udtagning af kontrol fra webbutikker. Ved skjult identitet menes situa-
tioner, hvor myndigheden køber et produkt uden at give sig til kende eller
identificere sig som kontrolmyndighed i forbindelse med købet, f.eks. ved
køb foretaget i en medarbejders navn, ved brug af et særligt kreditkort, ved
opgivelse af en anden mailadresse eller ved at få sendt produktet til en an-
den adresse end kontrolmyndighedens officielle postadresse.
Udtagning fra ikke-offentligt tilgængelige lokaliteter kræver særskilt hjem-
mel. Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 11, stk. 3.
Bestemmelsen vil supplere markedsovervågningsforordningens artikel 14,
stk. 4, litra j, om, at markedsovervågningsmyndighederne mindst skal have
beføjelse til at erhverve produktprøver, herunder under en skjult identitet,
til at kontrollere disse prøver og foretage reverse engineering på dem med
UDKAST
Side 118/184
henblik på at identificere manglende overensstemmelse og indhente doku-
mentation.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med de øvrige bestemmelser i den
foreslåede § 9, herunder stk. 5, hvorefter energi-, forsynings- og klimami-
nisteren fortsat foreslås at kunne fastsætte nærmere regler om bl.a. måling,
produktprøvning og kontrol efter de foreslåede stk. 1-3.
Det foreslås i § 9, stk. 1, 2. pkt., at udtagelsen kan foretages af Sikkerheds-
styrelsen uden betaling, eller udgiften kan kræves refunderet fra den er-
hvervsdrivende, der er ansvarlig efter ecodesignforordningen, hvis udta-
gelsen af produktet har nødvendiggjort betaling.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre en videreførelse af dele af be-
stemmelserne i ecodesignlovens § 7, stk. 2 og 4, dog således at forpligtel-
serne indskrives i loven, og ikke vil forudsætte udmøntning ved bekendt-
gørelse. Med bestemmelsen foreslås således, at den, der er ansvarlig for
produktet, uden betaling skal lade sit produkt udtage af Sikkerhedsstyrel-
sen, eller at Sikkerhedsstyrelsen kan kræve udgiften refunderet fra den er-
hvervsdrivende, der er ansvarlig efter ecodesignforordningen, hvis udta-
gelsen af produktet har nødvendiggjort betaling. Dette vil også svare til de
bestemmelser om betaling og refundering, som følger af lov om produkter
og markedsovervågning.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med de øvrige foreslåede bestem-
melser i § 9, herunder stk. 4, om, at Sikkerhedsstyrelsen kan kræve om-
kostninger forbundet med måling og afprøvning refunderet fra den er-
hvervsdrivende, der er ansvarlig efter ecodesignforordningen, i tilfælde af,
at der er truffet afgørelse om manglende overholdelse, samt stk. 5, hvoref-
ter energi-, forsynings- og klimaministeren fortsat foreslås at kunne fast-
sætte nærmere regler om bl.a. måling, produktprøvning og kontrol til de
foreslåede stk. 1-3, og opgørelse af de udgifter, som den erhvervsdrivende,
der er ansvarlig efter ecodesignforordningen, skal afholde.
Det foreslås i § 9, stk. 2, 1. pkt., at den erhvervsdrivende, der er ansvarlig i
henhold til ecodesignforordningen, efter anmodning fra Sikkerhedsstyrel-
sen skal udføre måling og afprøvning af, om dennes produkter overholder
reglerne i denne lov, regler fastsat i medfør af denne lov, i ecodesignfor-
ordningen samt i delegerede retsakter og i gennemførelsesretsakter, vedta-
get i henhold til ecodesignforordningen, og i markedsovervågningsforord-
ningen, for så vidt angår denne lovs anvendelsesområde.
UDKAST
Side 119/184
Den foreslåede bestemmelse vil medføre en videreførelse af dele af be-
stemmelserne i ecodesignlovens § 7, stk. 2, dog således at forpligtelserne
indskrives i loven, og ikke vil forudsætte udmøntning ved bekendtgørelse.
Med bestemmelsen foreslås således, at anmodningsreglen vil fremgå di-
rekte af den foreslåede lov. Efter bestemmelsen kan kontrolmyndigheden
anmode den ansvarlige erhvervsdrivende om selv at udføre måling og af-
prøvning af, om dennes produkter overholder reglerne.
Kontrolmyndighedens anmodning vil forudsætte, at kontrolmyndigheden
har taget stilling til, at den erhvervsdrivende reelt set vil have mulighed for
og vil være egnet til at udføre en måling eller afprøvning af det pågæl-
dende produkt, herunder med hensyn til tilgang til værktøjer, måleinstru-
menter og ekspertise.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med de øvrige bestemmelser i den
foreslåede § 9, herunder stk. 5, hvorefter energi-, forsynings- og klimami-
nisteren fortsat foreslås at kunne fastsætte nærmere regler om bl.a. måling,
produktprøvning og kontrol efter de foreslåede stk. 1-3.
Det foreslås i § 9, stk. 2, 2. pkt., at den erhvervsdrivende står for eventuelle
udgifter forbundet med måling og afprøvning.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre en videreførelse af dele af be-
stemmelserne i ecodesignlovens § 7, stk. 2 og 4, dog således at forpligtel-
serne indskrives i loven, og ikke vil forudsætte udmøntning ved bekendt-
gørelse. Med bestemmelsen foreslås således, at den, der er ansvarlig for
produktet, skal stå for eventuelle udgifter forbundet med måling og afprøv-
ning. Dette vil også svare til de bestemmelser om betaling og refundering
på produktområdet, som følger af lov om produkter og markedsovervåg-
ning.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med de øvrige foreslåede bestem-
melser i § 9, herunder stk. 4, om, at Sikkerhedsstyrelsen kan kræve om-
kostninger forbundet med måling og afprøvning refunderet fra den er-
hvervsdrivende, der er ansvarlig efter ecodesignforordningen, i tilfælde af
at der er truffet afgørelse om manglende overholdelse, samt stk. 5, hvoref-
ter energi-, forsynings- og klimaministeren fortsat foreslås at kunne fast-
sætte nærmere regler om bl.a. måling, produktprøvning og kontrol til de
foreslåede stk. 1-3, og opgørelse af de udgifter, som den erhvervsdrivende,
der er ansvarlig efter ecodesignforordningen, skal afholde.
UDKAST
Side 120/184
Det foreslås i § 9, stk. 3, 1. pkt. at den erhvervsdrivende, der er ansvarlig
efter ecodesignforordningen, efter anmodning fra Sikkerhedsstyrelsen skal
indlevere sit produkt til et anvist prøvningssted eller få det afprøvet på
fremstillings-, installations- eller salgsstedet eller andet relevant sted.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre en videreførelse af dele af be-
stemmelserne i ecodesignlovens § 7, stk. 2, dog således at forpligtelserne
indskrives i loven, og ikke vil forudsætte udmøntning ved bekendtgørelse.
Med bestemmelsen foreslås således, at anmodningsreglen vil fremgå di-
rekte af den foreslåede lov. Efter bestemmelsen kan kontrolmyndigheden
anmode den ansvarlige erhvervsdrivende om at indlevere sit produkt til et
anvist prøvningssted eller få det afprøvet på fremstillings-, installations-
eller salgsstedet eller andet relevant sted.
Bestemmelsen vil give en fleksibilitet med hensyn til prøvningsstedet,
hvilket vil kunne begrænse de omkostninger, der er forbundet med afprøv-
ningen, for både den erhvervsdrivende og for kontrolmyndigheden.
Kontrollen vil kunne iværksættes på initiativ af kontrolmyndigheden eller
på baggrund af anden information, f.eks. fra Kommissionen eller et andet
EU-medlemsland. Den anmodede kontrol vil kunne omfatte kontrol af tek-
nisk dokumentation eller kontrolmålinger for udvalgte produkter. Kontrol-
målingerne vil blive tilrettelagt ved udvælgelse af et mindre antal eksem-
plarer.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med de øvrige bestemmelser i den
foreslåede § 9, herunder stk. 5, hvorefter energi-, forsynings- og klimami-
nisteren fortsat foreslås at kunne fastsætte nærmere regler om bl.a. måling,
produktprøvning og kontrol efter de foreslåede stk. 1-3.
Det foreslås i § 9, stk. 3, 2. pkt. at den erhvervsdrivende, som anmodes om
at indlevere produktet, skal afholde udgiften til eventuel fragt til den loka-
litet, Sikkerhedsstyrelsen anviser.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre en videreførelse af dele af be-
stemmelserne i ecodesignlovens § 7, stk. 2 og 4, dog således at forpligtel-
serne indskrives i loven, og ikke vil forudsætte udmøntning ved bekendt-
gørelse. Med bestemmelsen foreslås således, at den, der er ansvarlig for
produktet, skal stå for udgiften til eventuel fragt til den lokalitet, Sikker-
hedsstyrelsen anviser til produktet afprøvning. Dette vil også svare til de
bestemmelser om betaling på produktområdet, som følger af lov om pro-
dukter og markedsovervågning.
UDKAST
Side 121/184
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med de øvrige foreslåede bestem-
melser i § 9, herunder stk. 4, om, at Sikkerhedsstyrelsen kan kræve om-
kostninger forbundet med måling og afprøvning refunderet fra den er-
hvervsdrivende, der er ansvarlig efter ecodesignforordningen, i tilfælde af
at der er truffet afgørelse om manglende overholdelse, samt stk. 5, hvoref-
ter energi-, forsynings- og klimaministeren fortsat foreslås at kunne fast-
sætte nærmere regler om bl.a. måling, produktprøvning og kontrol til de
foreslåede stk. 1-3, og opgørelse af de udgifter, som den erhvervsdrivende,
der er ansvarlig efter ecodesignforordningen, skal afholde.
Det foreslås i § 9, stk. 4, at Sikkerhedsstyrelsen kan kræve omkostninger
forbundet med måling og afprøvning refunderet fra den erhvervsdrivende,
der er ansvarlig efter ecodesignforordningen, i tilfælde af at der er truffet
afgørelse om manglende overholdelse af krav i ecodesignforordningen
samt i delegerede retsakter eller i gennemførelsesretsakter, der er vedtaget
i henhold til forordningen, eller regler, der er fastsat i medfør af denne lov.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre en videreførelse af bestemmelsen
i ecodesignlovens § 7, stk. 4, dog således at forpligtelserne indskrives i lo-
ven, og ikke vil forudsætte udmøntning ved bekendtgørelse. Med bestem-
melsen foreslås således, at den ansvarlige erhvervsdrivende vil skulle af-
holde udgifterne ved måling, produktprøvning og kontrol, jf. stk. 1-3, i til-
fælde af manglende overholdelse af regler inden for lovens område.
I de tilfælde kontrollen viser, at der ikke er tale om en overtrædelse, vil
kontrolmyndigheden stå for kontrolomkostningerne.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med de øvrige bestemmelser i den
foreslåede § 9, herunder stk. 5, hvorefter energi-, forsynings- og klimami-
nisteren fortsat foreslås at kunne fastsætte nærmere regler om bl.a. opgø-
relse af de udgifter, som den erhvervsdrivende, der er ansvarlig efter
ecodesignforordningen, skal afholde
Bestemmelsen vil være i overensstemmelse med markedsovervågningsfor-
ordningens artikel 15, stk. 1, hvoraf det fremgår, at markedsovervågnings-
myndighederne kan opkræve alle omkostninger ved deres aktiviteter fra
den relevante erhvervsdrivende for så vidt angår tilfælde af manglende
overensstemmelse, samt ecodesignforordningens artikel 66, stk. 3, 2. af-
snit, hvoraf det fremgår, at markedsovervågningsmyndighederne har ret til
UDKAST
Side 122/184
at tilbagesøge omkostningerne til kontrol af dokumenter og fysiske pro-
dukttest fra den ansvarlige erhvervsdrivende i tilfælde af manglende over-
ensstemmelse med delegerede retsakter vedtaget i henhold til artikel 4.
Det foreslås i § 9, stk. 5, at klima-, energi- og forsyningsministeren efter
forhandling med erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om må-
ling, produktprøvning og kontrol efter stk. 1-3, og om opgørelse af de ud-
gifter, som den erhvervsdrivende, der er ansvarlig efter ecodesignforord-
ningen, skal afholde, jf. stk. 4.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre en delvis videreførelse af bemyn-
digelserne i ecodesignlovens § 7, stk. 2-4, således at klima-, energi- og for-
syningsministeren inden for den foreslåede lovs område vil kunne fast-
sætte nærmere regler om måling, produktprøvning, kontrol og opgørelse af
de udgifter, som den ansvarlige erhvervsdrivende skal afholde.
Bestemmelsen vil indebære, at der ved bekendtgørelse vil kunne fastsættes
nærmere regler om kontrol, herunder om hvilke målemetoder og standar-
der som skal anvendes ved måling og kontrol, såfremt disse ikke allerede
fremgår af en delegeret retsakt vedtaget i henhold til ecodesignforordnin-
gen eller ikke fremgår med tilstrækkelig klarhed. Sådanne regler vil så vidt
muligt blive udarbejdet i overensstemmelse med internationale eller
EU/EØS’s målestandarder eller andre anviste standarder.
Bestemmelsen vil endvidere indebære, at der ved bekendtgørelse vil kunne
fastsættes nærmere regler om opgørelsen af de udgifter, som den ansvar-
lige erhvervsdrivende vil skulle overholde, jf. den foreslåede stk. 5. Ved
opgørelse af udgifterne medtages f.eks. udgifter forbundet med transport
og fragt og det tidsforbrug, der er medgået til den udførte kontrol, samt det
administrative arbejde i forbindelse med kontrollen.
Med hensyn til bemærkningerne til § 9 henvises i øvrigt til afsnit 3.3.2. i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 10
Den foreslåede § 10 er en videreførelse af bestemmelserne i ecodesignlo-
vens § 10 b.
Det fremgår af ecodesignlovens § 10 b, stk. 1, at kontrolmyndigheden til
enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse har adgang til
UDKAST
Side 123/184
alle erhvervsmæssige lokaliteter og transportmidler, hvor der kan findes
energirelaterede produkter, med henblik på at kunne udtage energirelate-
rede produkter til måling og kontrol af, at disse er i overensstemmelse med
krav i regler fastsat i medfør af loven eller en gennemførelsesforanstalt-
ning. Af lovens § 10 b, stk. 2, fremgår, at kontrolmyndigheden som led i
kontrolbesøget kan foretage tekniske undersøgelser af et energirelateret
produkt på stedet. Af lovens § 10 b, stk. 3, fremgår endvidere, at kontrol-
myndigheden som en del af dokumentationen af kontrolbesøget kan foto-
grafere og optage video og medtage prøver til nærmere analyse eller un-
dersøgelse. Yderligere fremgår af lovens § 11, stk. 4, at kontrolmyndighe-
den vil kunne være bistået af en eller flere uafhængige sagkyndige i forbin-
delse med adgangen efter lovens § 11, stk. 1 og tekniske undersøgelser ef-
ter lovens § 11, stk. 2. Herudover fremgår af lovens § 10 b, stk. 5, 1. pkt.,
at politiet om nødvendigt vil kunne yde bistand til gennemførelse af kon-
trol som nævnt i stk. 1, og at lovens § 10 b, stk. 5, 2. pkt., at klima-,
energi- og forsyningsministeren efter forhandling med justitsministeren
kan fastsætte nærmere regler herom.
Det foreslås i § 10, stk. 1, at Sikkerhedsstyrelsen til enhver tid mod behørig
legitimation og uden retskendelse har adgang til alle erhvervsmæssige lo-
kaliteter og transportmidler, hvor der kan findes produkter, med henblik på
at kunne udtage produkter til måling og kontrol af, at de er i overensstem-
melse med krav fastsat i denne lov, i regler fastsat i medfør af denne lov, i
ecodesignforordningen samt i delegerede retsakter og i gennemførelses-
retsakter, vedtaget i henhold til ecodesignforordningen, og markedsover-
vågningsforordningen, for så vidt angår denne lovs anvendelsesområde.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at bestemmelsen i ecodesignlo-
vens § 10 b, stk. 1, videreføres til en foreslåede lovs område.
Afgørelsen af, hvorvidt det er nødvendigt at få adgang til lokaliteterne eller
transportmidlerne vil træffes af Sikkerhedsstyrelsen. Ofte vil det være til-
strækkeligt for kontrolmyndigheden at udtage produkter fra en butik, hvor
der er offentlig adgang.
Adgangshjemlen vil begrænses til at tilvejebringe oplysninger til brug for
kontrollen, og vil gælde både i relation til proaktive kontroller og reaktive
kontrolopgaver. Det vil ikke være en forudsætning, at der på forhånd er en
konkret formodning om, at et produkt ikke er i overensstemmelse med reg-
lerne.
UDKAST
Side 124/184
Vurderingen af, om det er nødvendigt at udtage eller kontrollere produkter
på ikkeoffentligt tilgængelige lokaliteter vil bl.a. afhænge af, om kontrol-
myndigheden vil kunne få et tilstrækkeligt retvisende billede af regelefter-
levelsen, hvis der kun udtages produkter fra offentligt tilgængelige lokali-
teter. I vurderingen vil også indgå, om produkterne kan skaffes på anden
måde, om det er nødvendigt, at myndigheden selv udvælger produkterne,
samt om vurdering af krav til produkternes indretning vil kunne foretages
uden adgang til de steder, hvor produkterne er placeret eller opstillet. En-
delig vil det indgå i vurderingen, hvordan kontrollen udføres mest effek-
tivt. Der er her tale om en proportionalitetsafvejning.
Sikkerhedsstyrelsen vil kunne benytte adgangshjemlen, hvis det ud fra en
samlet betragtning af blandt andet ovenstående elementer vurderes, at det
vil være nødvendigt at kontrollere eller udtage produkter fra ikkeoffentligt
tilgængelige lokaliteter.
Vurderes det derimod ikke nødvendigt, herunder proportionalt med det
kontrolmyndigheden vil opnå ved at få adgang til de pågældende lokaler,
vil bestemmelsen ikke kunne anvendes. Kontrolmyndigheden er i så fald
henvist til at udtage produkter fra lokaler, der er offentligt tilgængelige, el-
ler til at bede om at få tilsendt produkterne.
Betegnelsen alle erhvervsmæssige lokaliteter vil omfatte fabrikations-,
salgs- og lagerlokaliteter og kan eksempelvis også være kontorlokaler,
baglokaler eller udendørs oplag tilhørende den erhvervsdrivende.
Anvendelsen af stk. 1 skal ske under hensyntagen til bestemmelserne i
retssikkerhedsloven, herunder de almindelige regler om fravigelse af vars-
ling af kontrol, jf. retssikkerhedslovens § 5. Herudover skal særligt retssik-
kerhedslovens § 9 om tvangsindgreb over for den mistænkte med henblik
på at tilvejebringe oplysninger iagttages ved anvendelsen af bestemmelsen.
Den foreslåede bestemmelse supplerer markedsovervågningsforordningens
artikel 14, stk. 4, litra d og e, om, at markedsovervågningsmyndighederne
mindst skal have beføjelse til uden forudgående varsel at foretage inspek-
tion på stedet og fysisk kontrol af produkter, og have adgang til alle loka-
ler, arealer eller transportmidler, som den pågældende erhvervsdrivende
anvender som led i sit erhverv, sin forretning, sit håndværk eller sit fag, for
at identificere manglende overensstemmelse og indhente dokumentation.
Det foreslås i § 10, stk. 2, at Sikkerhedsstyrelsen som led i kontrolbesøget
kan foretage tekniske undersøgelser af et produkt på stedet.
UDKAST
Side 125/184
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at bestemmelsen i ecodesignlo-
vens § 10 b, stk. 2, videreføres, således at Sikkerhedsstyrelsen inden for lo-
vens område og som led i kontrolbesøg, jf. stk. 1, kan foretage tekniske
undersøgelser af et produkt på stedet. Produktets beskaffenhed eller instal-
lation kan nødvendiggøre, at undersøgelsen eller tests udføres på stedet,
mens kontrolbesøget pågår, hvor f.eks. produktets størrelse eller installa-
tion gør det umuligt eller vanskeligt at medtage produktet til yderligere un-
dersøgelse. I disse tilfælde kan det være langt mindre indgribende for eje-
ren af et produkt, at undersøgelsen foretages på stedet.
Det foreslås i § 10, stk. 3, at Sikkerhedsstyrelsen som en del af dokumenta-
tionen af kontrolbesøget kan fotografere og optage video og medtage prø-
ver til nærmere analyse eller undersøgelse.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at bestemmelsen i ecodesignlo-
vens § 10 b, stk. 3, videreføres til den foreslåede lovs område.
Fotografier eller optagelse af video vil kunne være relevant i sager, hvor
produkter, som der føres kontrol med, er af en art eller størrelse, hvor det
ikke vil være muligt eller relevant for Sikkerhedsstyrelsen at udtage et ek-
semplar.
Det vil skulle tilstræbes, at der ikke fremgår personer på billederne, og
Sikkerhedsstyrelsen vil skulle underrette de berørte parter om fotografe-
ring, videooptagelse, eller eventuel udtagelse af et eller flere produkter. De
databeskyttelsesretlige regler vil finde anvendelse, hvis der skulle fremgå
identificerbare personer på billederne.
Det foreslås i § 10, stk. 4, at Sikkerhedsstyrelsen kan være bistået af en el-
ler flere uafhængige sagkyndige i forbindelse med adgangen efter stk. 1 og
tekniske undersøgelser efter stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at bestemmelsen i ecodesignlo-
vens § 10 b, stk. 3, videreføres til den foreslåede lovs område.
Bestemmelsen forventes at kunne blive aktuel, når Sikkerhedsstyrelsen i
forbindelse med kontrol får brug for særligt udstyr eller specialistviden
med henblik på at oplyse sagen i tilstrækkeligt omfang. De sagkyndige vil
have adgang til de samme steder som kontrolmyndigheden, så længe den
eller de sagkyndige ledsages af mindst en af Sikkerhedsstyrelsens medar-
bejdere. Det vil afhænge af en konkret og individuel vurdering, om en sag-
kyndig er uafhængig.
UDKAST
Side 126/184
Det foreslås i § 10, stk. 5, 1. pkt., at politiet om nødvendigt yder bistand til
gennemførelse af kontrol som nævnt i stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at bestemmelsen i ecodesignlo-
vens § 10, stk. 5, 1. pkt., videreføres, således at Sikkerhedsstyrelsen inden
for lovens område vil kunne få bistand fra politiet, hvis det vurderes nød-
vendigt til gennemførelse af kontrol som nævnt i stk. 1.
Politiets bistand vil kunne blive aktuel i en situation, hvor kontrolmyndig-
heden nægtes adgang til en lokalitet ad frivillighedens vej. I sådanne sær-
lige tilfælde kan det være behov for, at politiet anvender magt for at få ad-
gang til lokaliteten.
Det foreslås i § 10, stk. 5, 2. pkt., at klima-, energi- og forsyningsministe-
ren efter forhandling med justitsministeren kan fastsætte nærmere regler
herom.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at bestemmelsen i ecodesignlo-
vens § 10 b, stk. 5, 2. pkt., videreføres, således at klima-, energi- og forsy-
ningsministerens bemyndigelse til at kunne fastsætte nærmere regler efter
forhandling med justitsministeren om politiets bistand til gennemførelsen
af kontrol.
Med hensyn til den foreslåede § 10 henvises i øvrigt til afsnit 3.3.2. i lov-
forslagets almindelige bemærkninger.
Til § 11
Den foreslåede § 11 er en videreførelse med mindre ændringer af forbuds-
bestemmelsen i ecodesignlovens § 11.
Det fremgår af ecodesignlovens § 11, stk. 1, at hvis et produkt ikke er i
overensstemmelse med eller en erhvervsdrivende ikke lever op til regler i
loven, regler fastsat i medfør af loven eller gennemførelsesforanstaltnin-
ger, kan kontrolmyndigheden træffe afgørelse over for enhver, der har
bragt et produkt i omsætning efter lovens § 4, har været et led i afsætnin-
gen af et produkt eller erhvervsmæssigt ibrugtager et produkt, om foran-
staltninger, som fremgår af bestemmelsens nr. 1-9.
Af lovens § 11, stk. 1, nr. 6, fremgår, at der kan nedlægges forbud mod at
bringe et produkt i omsætning eller gøre det tilgængeligt på markedet eller
forbud mod markedsføring eller erhvervsmæssig ibrugtagning af et energi-
relateret produkt.
UDKAST
Side 127/184
Det foreslås i § 11, 1. pkt., at Sikkerhedsstyrelsen kan træffe afgørelse om
forbud mod at bringe et produkt i omsætning eller gøre det tilgængeligt på
markedet eller forbud mod markedsføring eller erhvervsmæssig ibrugtag-
ning af et produkt, hvis et produkt ikke er i overensstemmelse med eller en
erhvervsdrivende ikke lever op til regler i denne lov, regler fastsat i medfør
af denne lov, i ecodesignforordningen eller i delegerede retsakter og i gen-
nemførelsesretsakter, vedtaget i henhold til ecodesignforordningen, eller i
markedsovervågningsforordningen, for så vidt angår denne lovs anvendel-
sesområde..
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at forbudsbestemmelsen i ecode-
signlovens § 11, stk. 1, videreføres med visse justeringer, således at pro-
dukters uoverensstemmelse og erhvervsdrivendes overtrædelser af regler
omfattet af den foreslåede lovs område på tilsvarende måde vil kunne
håndhæves af Sikkerhedsstyrelsen ved forbud.
Det foreslåede forbud vil kunne benyttes af Sikkerhedsstyrelsen, hvor det
er konstateret, at et produkt ikke er i overensstemmelse med reglerne, her-
under hvor de tiltag, den erhvervsdrivende eventuelt har foretaget, ikke er
tilstrækkelige. Bestemmelsen kan også anvendes i situationer, hvor et pro-
dukt er i overensstemmelse med reglerne omfattet af den foreslåede lov,
men alligevel udgør en risiko. Kontrolmyndigheden kan i disse situationer
være nødt til at gribe ind med et forbud.
Forbudsbestemmelsen vil kunne anvendes ved nedlæggelse af forbud mod
at bringe et produkt i omsætning eller gøre det tilgængeligt på markedet el-
ler ved nedlæggelse af forbud mod markedsføring eller erhvervsmæssig
ibrugtagning af et produkt.
Ved salg forstås salg fra fysiske butikker, webbutikker, på markeder eller
lignende med fortjeneste for øje. Ved udlevering forstås produkter, der
ikke er solgt med fortjeneste for øje, men som f.eks. er udleveret gratis.
Forbud mod salg angår de produkter, som stadig befinder sig i butikkerne.
Forbuddet vedrører alene den konkrete erhvervsdrivende. Salgsstop vil
derfor sjældent være en relevant foranstaltning i situationer, hvor parten i
sagen er et led i en større omsætningskæde, da salgsstoppet kun vedrører
eksempelvis distributøren og således ikke de detailbutikker, som produktet
er solgt til. Forbuddet vil dog kunne gælde enhver virksomhed, som mar-
UDKAST
Side 128/184
kedsfører et produkt, det vil sige alle omsætningsled og enhver, der er-
hvervsmæssigt ibrugtager produktet. Bestemmelsen omfatter dog ikke pri-
vatpersoner.
Der vil efter omstændighederne kunne gives et tidsbegrænset forbud, indtil
der er indsendt tilstrækkeligt teknisk dokumentationsmateriale til kontrol-
myndigheden. Hvis den manglende overensstemmelse ikke bringes til op-
hør, vil omsætningen, tilgængeliggørelsen, markedsføringen eller ibrugtag-
ningen af produktet kunne forbydes varigt.
Den foreslåede bestemmelse supplerer ecodesignforordningens artikel 71,
hvoraf det følger, at ved formel manglende overensstemmelse med kra-
vene pålægges den erhvervsdrivende at bringe den manglende overens-
stemmelse til ophør. Hvis der herefter fortsat er tale om manglende over-
ensstemmelse, skal den pågældende medlemsstat træffe alle nødvendige
foranstaltninger for at begrænse eller forbyde, at produktet gøres tilgænge-
ligt på markedet, eller sikre, at det kaldes tilbage eller trækkes tilbage fra
markedet. Ved formel manglende overensstemmelse indgår forhold som,
at CE-mærkningen, evt. identifikationsnummeret på bemyndiget organ,
EU-overensstemmelseserklæring, tekniske dokumentation og oplysninger i
henhold til ecodesignforordningens artikel 27, stk. 6, eller artikel 29, stk. 3
enten mangler eller er mangelfuld, samt manglende opfyldelse af andre ad-
ministrative krav i ecodesignforordningens artikel 27 eller artikel 29 eller i
den gældende delegerede retsakt vedtaget i henhold til forordningens arti-
kel 4.
Bestemmelsen gengiver endvidere med tilpasninger artikel 16, stk. 3, litra
b, i markedsovervågningsforordningen om markedsovervågningsmyndig-
hedens korrigerende tiltag med hensyn til at forhindre, at et produkt gøres
tilgængeligt på markedet, jf. litra b,
Det foreslås i § 11, 2. pkt. at forbuddet kan træffes over for enhver, der har
bragt et produkt i omsætning, har været et led i afsætningen af et produkt
eller erhvervsmæssigt ibrugtager produktet.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at forbudsbestemmelsen i ecode-
signlovens § 11, stk. 1, videreføres med visse justeringer, således at pro-
dukters uoverensstemmelse og erhvervsdrivendes overtrædelser af regler
omfattet af den foreslåede lovs område på tilsvarende måde vil kunne
håndhæves af Sikkerhedsstyrelsen ved forbud.
UDKAST
Side 129/184
Det foreslåede forbud vil gives med en frist og vil både kunne rette sig
mod den, der har bragt det omhandlede produkt i omsætning og imod se-
nere led i afsætningskæden. Det vil oftest være relevant at rette et forbud
imod så tidligt et led i afsætningskæden som muligt med hensyn til at give
den største effekt, da produktet fjernes fra alle senere led i afsætningskæ-
den. Som led i en målrettet og effektiv kontrol, hvor der også forsøges at
undgå unødige gener for erhvervslivet, vil forbud som hovedregel dog
blive rettet mod det første danske led i afsætningen af et produkt. Ved for-
bud over for enhver erhvervsdrivende uden for Danmark men med hjem-
sted i EU kan der rettes henvendelse til markedsovervågningsmyndigheden
i den medlemsstat, hvor den relevante erhvervsdrivende har hjemsted. Her-
efter vil den pågældende markedsovervågningsmyndighed kunne hånd-
hæve afgørelsen.
Det vil være den, som afgørelsen er truffet over for, der skal betale de ud-
gifter, der kan være i forbindelse med at efterkomme afgørelsen.
Med hensyn til den foreslåede § 11 henvises i øvrigt til afsnit 3.3.3. i lov-
forslagets almindelige bemærkninger.
Til § 12
Den foreslåede § 12 er en videreførelse med mindre ændringer af påbuds-
bestemmelserne i ecodesignlovens § 11.
Det fremgår af ecodesignlovens § 11, stk. 1, at hvis et produkt ikke er i
overensstemmelse med eller en erhvervsdrivende ikke lever op til regler i
loven, regler fastsat i medfør af loven eller gennemførelsesforanstaltnin-
ger, kan kontrolmyndigheden træffe afgørelse over for enhver, der har
bragt et produkt i omsætning efter lovens § 4, har været et led i afsætnin-
gen af et produkt eller erhvervsmæssigt ibrugtager et produkt, om foran-
staltninger, som fremgår af bestemmelsens nr. 1-9.
Af lovens § 11, stk. 1, nr. 1, fremgår, at der kan gives påbud om at bringe
det energirelaterede produkt i overensstemmelse med kravene.
Af lovens § 11, stk. 1, nr. 2, fremgår, at der kan gives påbud om at sikre, at
det energirelaterede produkt ikke udgør en risiko.
UDKAST
Side 130/184
Af lovens § 11, stk. 1, nr. 3, fremgår, at der kan gives påbud om at over-
holde visse betingelser, inden det energirelaterede produkt bringes i om-
sætning eller gøres tilgængeligt på markedet.
Af lovens § 11, stk. 1, nr. 4, fremgår, at der kan gives påbud om at advare
brugerne om de risici, der er ved et produkt, eller at anbringe advarsler på
produktet.
Af lovens § 11, stk. 1, nr. 5, fremgår, at der kan gives påbud om at standse
markedsføring, der kan vildlede brugerne.
Af lovens § 11, stk. 1, nr. 7, fremgår, at der kan gives påbud om at tilbage-
trække et produkt fra markedet.
Af lovens § 11, stk. 1, nr. 8, fremgår, at der kan gives påbud om at tilbage-
trække et produkt fra brugerne.
Af lovens § 11, stk. 1, nr. 9, fremgår, at der kan gives påbud om at destru-
ere et produkt på en forsvarlig måde eller på anden vis gøre det ubrugeligt.
Af lovens § 11, stk. 2, fremgår endvidere, at kontrolmyndigheden skal un-
derrette Kommissionen og de øvrige medlemsstater om enhver afgørelse i
medfør af stk. 1. Yderligere fremgår af lovens § 11, stk. 3, at kontrolmyn-
digheden kan lægge undersøgelser og afgørelser fra en anden EU-med-
lemsstat til grund og træffe afgørelse om de nævnte påbud over for er-
hvervsdrivende, medmindre kontrolmyndigheden når til den modsatte kon-
klusion efter sin egen kontrol.
Det foreslås i § 12, stk. 1, at Sikkerhedsstyrelsen kan træffe følgende afgø-
relser om påbud overfor enhver, der har bragt et produkt i omsætning, har
været et led i afsætningen af et produkt eller erhvervsmæssigt ibrugtager
produktet, hvis et produkt ikke er i overensstemmelse med eller en er-
hvervsdrivende ikke lever op til regler i denne lov, regler fastsat i medfør
af denne lov, i ecodesignforordningen eller i delegerede retsakter og i gen-
nemførelsesretsakter, vedtaget i henhold til ecodesignforordningen, eller i
markedsovervågningsforordningen, for så vidt angår denne lovs anvendel-
sesområde:
1) at bringe et produkt i overensstemmelse med kravene,
2) at bringe forhold relateret til et produkt i overensstemmelse med kra-
vene,
3) at sikre, at et produkt ikke udgør en risiko,
UDKAST
Side 131/184
4) at overholde visse betingelser, inden et produkt bringes i omsætning
eller gøres tilgængeligt på markedet,
5) at advare bruger om de risici, der er ved et produkt, eller at anbringe
advarsler på produktet,
6) at standse markedsføring, der kan vildlede brugerne,
7) at tilbagetrække et produkt fra markedet,
8) at tilbagekalde et produkt fra brugere, og
9) destruere et produkt på en forsvarlig måde eller på anden vis gøre
det ubrugeligt.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at bestemmelserne i ecodesign-
lovens § 11, stk. 1, videreføres med visse justeringer, således at produkters
uoverensstemmelse og erhvervsdrivendes overtrædelser af regler omfattet
af den foreslåede lovs område på tilsvarende måde vil kunne håndhæves af
Sikkerhedsstyrelsen ved påbud.
De foreslåede påbud vil kunne benyttes af Sikkerhedsstyrelsen, hvor det er
konstateret, at et produkt ikke er i overensstemmelse med reglerne, herun-
der hvor de tiltag, den erhvervsdrivende eventuelt har foretaget, ikke er til-
strækkelige. Bestemmelsen kan også anvendes i situationer, hvor et pro-
dukt er i overensstemmelse med reglerne omfattet af den foreslåede lov,
men alligevel udgør en risiko. Kontrolmyndigheden kan i disse situationer
være nødt til at gribe ind med et påbud.
Påbud vil gives med en frist og vil både kunne rette sig mod den, der har
bragt det omhandlede produkt i omsætning og imod senere led i afsæt-
ningskæden. Det vil oftest være relevant at rette et påbud imod så tidligt et
led i afsætningskæden som muligt med hensyn til at give den største ef-
fekt, da produktet fjernes fra alle senere led i afsætningskæden. Som led i
en målrettet og effektiv kontrol, hvor der også forsøges at undgå unødige
gener for erhvervslivet, vil påbud som hovedregel dog blive rettet mod det
første danske led i afsætningen af et produkt. Ved påbud over for enhver
erhvervsdrivende uden for Danmark men med hjemsted i EU kan der rettes
henvendelse til markedsovervågningsmyndigheden i den medlemsstat,
hvor den relevante erhvervsdrivende har hjemsted. Herefter vil den pågæl-
dende markedsovervågningsmyndighed kunne håndhæve afgørelsen.
Der bør ikke bruges mere indgribende foranstaltninger end nødvendigt for
at opnå formålet. Der kan dog opstå tilfælde, hvor én eller flere bestem-
melser kan anvendes på samme tid for at træffe effektive foranstaltninger
for at imødegå manglerne ved produktet.
UDKAST
Side 132/184
Det vil være den, som afgørelsen er truffet over for, der skal betale de ud-
gifter, der kan være i forbindelse med at efterkomme afgørelsen.
Den foreslåede bestemmelse supplerer ecodesignforordningens artikel 71,
hvoraf det følger, at ved formel manglende overensstemmelse med kra-
vene pålægges den erhvervsdrivende at bringe den manglende overens-
stemmelse til ophør. Hvis der herefter fortsat er tale om manglende over-
ensstemmelse, skal den pågældende medlemsstat træffe alle nødvendige
foranstaltninger for at begrænse eller forbyde, at produktet gøres tilgænge-
ligt på markedet, eller sikre, at det kaldes tilbage eller trækkes tilbage fra
markedet. Ved formel manglende overensstemmelse indgår forhold som,
at CE-mærkningen, evt. identifikationsnummeret på bemyndiget organ,
EU-overensstemmelseserklæring, tekniske dokumentation og oplysninger i
henhold til ecodesignforordningens artikel 27, stk. 6, eller artikel 29, stk. 3
enten mangler eller er mangelfuld, samt manglende opfyldelse af andre ad-
ministrative krav i ecodesignforordningens artikel 27 eller artikel 29 eller i
den gældende delegerede retsakt vedtaget i henhold til forordningens arti-
kel 4.
Den foreslåede bestemmelse supplerer endvidere markedsovervågnings-
forordningens artikel 14, stk. 4, litra g og h, og gengiver med tilpasninger
beføjelserne i markedsovervågningsforordningens artikel 16, stk. 2, og ar-
tikel 16, stk. 3, litra a, c-e og g.
Med den foreslåede § 12, stk. 1, nr. 1, vil Sikkerhedsstyrelsen kunne træffe
afgørelse om påbud om at bringe et produkt i overensstemmelse med kra-
vene. Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at påbudsbestemmelsen i
ecodesignlovens § 11, stk. 1, nr. 1, videreføres, således at produkters
uoverensstemmelse og erhvervsdrivendes overtrædelser af regler omfattet
af den foreslåede lovs område på tilsvarende måde vil kunne håndhæves af
Sikkerhedsstyrelsen.
Det vil kunne være relevant at kræve afhjælpning i situationer, hvor det ef-
ter en proportionalitetsvurdering ikke findes hensigtsmæssigt eksempelvis
at forbyde salg, hvis fejlen kan afhjælpes på en mindre indgribende måde.
Afhjælpning kan ske ved, at brugeren tilbydes, at manglen afhjælpes af
den erhvervsdrivende. Det kan også ske ved, at brugeren selv foretager en
udskiftning af enkle dele. Uanset, vil det være den erhvervsdrivende, som
skal afholde udgifterne til udbedring af mangler, inkl. stå for betaling til, at
en autoriseret fagperson foretager udbedringen, hvis dette er nødvendigt.
UDKAST
Side 133/184
Påbud om afhjælpning kan være relevant ved produkter, som allerede er
solgt til brugeren, og produkter på lager.
Den foreslåede bestemmelse gengiver med tilpasninger beføjelsen i mar-
kedsovervågningsforordningens artikel 16, stk. 3, litra a, om at påbyde, at
et produkt bringes i overensstemmelse, herunder ved at afhjælpe formel
manglende overholdelse eller ved at sikre, at produktet ikke længere udgør
en risiko.
Med den foreslåede § 12, stk. 1, nr. 2, vil kontrolmyndigheden kunne
træffe afgørelse om påbud om at bringe forhold relateret til et produkt i
overensstemmelse med kravene. Den foreslåede bestemmelse vil medføre,
at der til de påbudsbestemmelser, som fremgår af ecodesignlovens § 11,
stk. 1, tilføjes en adgang til Sikkerhedsstyrelsen til at kunne træffe afgø-
relse om påbud om at bringe forhold, som ikke direkte vedrører et produkt,
men som er relateret til produktet, i overensstemmelse med kravene. Det
vil eksempelvis kunne være påbud om at bringe forhold vedrørende det di-
gitale produktpas, herunder med hensyn til etablering og indberetning i et
register i overensstemmelse med regler i ecodesignforordningen samt i de-
legerede retsakter og gennemførelsesretsakter vedtaget i henhold til ecode-
signforordningen.
Med den foreslåede § 12, stk. 1, nr. 3, vil kontrolmyndigheden kunne
træffe afgørelse om påbud om at sikre, at et produkt ikke udgør en risiko.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at påbudsbestemmelsen i ecode-
signlovens § 11, stk. 1, nr. 2, om at sikre, at produkter ikke udgør risiko vi-
dereføres, således at produkters uoverensstemmelse og erhvervsdrivendes
overtrædelser af regler omfattet af den foreslåede lovs område på tilsva-
rende måde vil kunne håndhæves af Sikkerhedsstyrelsen.
Påbuddet vil kunne være relevant i situationer, hvor det efter en proportio-
nalitetsvurdering ikke findes hensigtsmæssigt eksempelvis at forbyde salg,
hvis risikoen kan afhjælpes på en mindre indgribende måde. Risikoen vil
kunne afhjælpes ved, at brugeren tilbydes, at manglen afhjælpes af den er-
hvervsdrivende. Det kan også ske ved at brugeren selv foretager en ud-
skiftning af enkle dele. Uanset, vil det være den erhvervsdrivende, som
skal afholde udgifterne til udbedring af mangler, inkl. stå for betaling til, at
en autoriseret fagperson foretager udbedringen, hvis dette er nødvendigt.
Påbud om afhjælpning kan være relevant ved produkter, som allerede er
solgt til brugeren, og produkter på lager.
UDKAST
Side 134/184
Den foreslåede bestemmelse gengiver med tilpasninger beføjelsen i mar-
kedsovervågningsforordningens artikel 16, stk. 3, litra a, om at påbyde at
et produktet bringes i overensstemmelse, herunder ved at afhjælpe formel
manglende overholdelse eller ved at sikre, at produktet ikke længere udgør
en risiko.
Med den foreslåede § 12, stk. 1, nr. 4, vil kontrolmyndigheden kunne
træffe afgørelse om påbud om at overholde visse betingelser, inden pro-
duktet bringes i omsætning eller gøres tilgængeligt på markedet. Den fore-
slåede bestemmelse vil medføre, at påbudsbestemmelsen i ecodesignlo-
vens § 11, stk. 1, nr. 3, om at overholde visse betingelser, inden produktet
bringes i omsætning eller gøres tilgængeligt på markedet videreføres, såle-
des at produkters uoverensstemmelse og erhvervsdrivendes overtrædelser
af regler omfattet af den foreslåede lovs område på tilsvarende måde vil
kunne håndhæves af Sikkerhedsstyrelsen.
Bestemmelsen relaterer sig til påbud efter § 12, stk. 1, nr. 1 og 3, hvor den
erhvervsdrivende som udgangspunkt selv kan træffe beslutning om frem-
gangsmåde med hensyn til at overholde påbuddet.
Bestemmelse gengiver med tilpasninger beføjelsen i markedsovervåg-
ningsforordningens artikel 16, stk. 3, litra f, om at fastlægge betingelser,
der skal være opfyldt, før det pågældende produkt kan gøres tilgængeligt
på markedet.
Med den foreslåede § 12, stk. 1, nr. 5, vil kontrolmyndigheden kunne
træffe afgørelse om påbud om at advare brugerne om de risici, der er ved
et produkt, eller at anbringe advarsler på produktet. Den foreslåede be-
stemmelse vil medføre, at påbudsbestemmelsen i ecodesignlovens § 11,
stk. 1, nr. 4, om at advare brugerne om de risici, der er ved produktet, eller
at anbringe advarsler på produktet videreføres, således at produkters
uoverensstemmelse og erhvervsdrivendes overtrædelser af regler omfattet
af den foreslåede lovs område på tilsvarende måde vil kunne håndhæves af
Sikkerhedsstyrelsen.
Ved vurderingen af, hvilken foranstaltning som skal anvendes, vil den for-
ventede effekt skulle afvejes i forhold til de omkostninger, der vil være
ved eksempelvis at kalde et produkt tilbage fra brugerne. Eksempelvis bør
relevant advarselsinformation – i hvad der må anses for et rimeligt om-
fang, når de mulige skaders alvorlighed tages i betragtning – anvendes
frem for tilbagekaldelse, hvis det er tilstrækkeligt til at forhindre skader.
UDKAST
Side 135/184
Denne påbudsform vil f.eks. kunne anvendes, hvor de pågældende risici
vurderes at kunne imødegås med advarsler eller ved at foretage tilpasning
eller ændre opbevaringen af produktet. Påbuddet vil efter en konkret vur-
dering ligeledes kunne anvendes i kombination med en eller flere af de øv-
rige påbudsmuligheder eller forbud efter den foreslåede § 11.
Advarsler vil kunne gives på selve produktet, på indlægssedlen eller i
brugsanvisningen, på skilte i fysiske butikker eller på hjemmesider, der
sælger produktet, eller på anden måde, som kontrolmyndigheden måtte
finde nødvendig for at oplyse brugerne om risikoen ved produktet. Der kan
være tale om blandt andet at angive alderskrav, håndteringsvejledning, op-
lysninger om materialets holdbarhed eller relevante sikkerhedsforanstalt-
ninger, der skal udøves af brugeren. Er produktet særligt farligt for visse
kategorier af personer, skal advarslen målrettes denne gruppe.
Advarslen skal være udfærdiget på dansk. Dette udelukker dog ikke, at ad-
varslen derudover kan angives på andre sprog. Kontrolmyndigheden bør
kun anvende bestemmelsen, hvis den erhvervsdrivendes egne forholdsreg-
ler ikke vurderes at være tilstrækkelige, eller hvis den erhvervsdrivende
ikke har truffet nogen forholdsregler.
Den foreslåede bestemmelse gengiver med tilpasninger beføjelserne i arti-
kel 16, stk. 3, litra e og g, og sidste del af litra c i markedsovervågningsfor-
ordningen, dvs.om at påbyde anførelse af advarsler på produktet om de ri-
sici, der kan være forbundet med det, om at advare de slutbrugere, der ud-
sættes for risiko, herunder ved udsendelse af særlige advarsler, samt at ad-
vare offentligheden om evt. risiko.
Med den foreslåede § 12, stk. 1, nr. 6, vil kontrolmyndigheden kunne
træffe afgørelse om påbud om at standse markedsføring, der kan vildlede
brugerne. Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at påbudsbestemmel-
sen i ecodesignlovens § 11, stk. 1, nr. 5, om at standse markedsføring, der
kan vildlede brugere videreføres, således at produkters uoverensstemmelse
og erhvervsdrivendes overtrædelser af regler omfattet af den foreslåede
lovs område på tilsvarende måde vil kunne håndhæves af Sikkerhedssty-
relsen.
Bestemmelsen vil have til formål at hindre fortsat markedsføring af et pro-
dukt, der ikke er i overensstemmelse med de gældende regler, eller såfremt
den erhvervsdrivende ikke lever op til og overholder de gældende regler.
Ved markedsføring forstås i denne henseende reklame, udstilling, salg
UDKAST
Side 136/184
m.v. af produkter, der vil kunne give brugere et fejlagtigt indtryk af, at et
produkt er i overensstemmelse med reglerne, hvis det fortsat markedsføres.
Bestemmelsen supplerer markedsovervågningsforordningens artikel 16,
stk. 2, om straks at påbyde den pågældende erhvervsdrivende at træffe pas-
sende og forholdsmæssige korrigerende tiltag for at bringe den manglende
overensstemmelse til ophør eller at eliminere risikoen inden for en frist.
Med den foreslåede § 12, stk. 1, nr. 7, vil kontrolmyndigheden kunne
træffe afgørelse om påbud om at tilbagetrække produktet fra markedet.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at påbudsbestemmelsen i ecode-
signlovens § 11, stk. 1, nr. 7, om at tilbagetrække produktet fra markedet
videreføres, således at produkters uoverensstemmelse og erhvervsdriven-
des overtrædelser af regler omfattet af den foreslåede lovs område på til-
svarende måde vil kunne håndhæves af Sikkerhedsstyrelsen.
Bestemmelsen vil medføre, at erhvervsdrivende vil kunne påbydes at sikre,
at deres produkter, der er tilgængelige for, men endnu ikke erhvervet af
brugerne, returneres til et tidligere led i afsætningen af produktet. Der er
således tale om en foranstaltning med henblik på at forhindre, at produkter,
der ikke lever op til gældende regler, distribueres, udstilles og tilbydes bru-
geren.
Påbud om tilbagetrækning medfører en forpligtelse for den erhvervsdri-
vende til at sikre, at produktet trækkes tilbage fra eventuelle efterfølgende
led i afsætningen af produktet.
Det er nødvendigt, at den erhvervsdrivende foretager effektive tiltag for at
trække produktet tilbage fra markedet efter et påbud herom. Med effektivt
skal forstås, at den erhvervsdrivende skal sikre sig, at efterfølgende led i
afsætningen af produktet også forstår vigtigheden af, at produktet skal
trækkes tilbage og returneres til det tidligere led i afsætningskæden for
derved at forhindre, at produktet distribueres, udstilles og tilbydes bru-
gerne. Det vil som udgangspunkt betyde, at den erhvervsdrivende skal give
sine efterfølgende led i afsætningskæden direkte besked om, at produktet
skal trækkes tilbage fra markedet.
Den foreslåede bestemmelse supplerer markedsovervågningsforordningens
artikel 16, stk. 3, litra c, om at påbyde at trække eller kalde et produkt til-
bage straks og advare offentligheden om risikoen.
UDKAST
Side 137/184
Med den foreslåede § 12, stk. 1, nr. 8, vil kontrolmyndigheden kunne
træffe afgørelse om påbud om at tilbagetrække produktet fra brugere. Den
foreslåede bestemmelse vil medføre, at påbudsbestemmelsen i ecodesign-
lovens § 11, stk. 1, nr. 8, om at tilbagetrække et produkt fra brugere vide-
reføres, således at produkters uoverensstemmelse og erhvervsdrivendes
overtrædelser af regler omfattet af den foreslåede lovs område på tilsva-
rende måde vil kunne håndhæves af Sikkerhedsstyrelsen.
Et påbud efter bestemmelsen vil kunne omfatte enhver foranstaltning med
henblik på brugerens returnering af produkter, der ikke lever op til gæl-
dende regler, og som tidligere har været leveret eller stillet til rådighed for
brugeren.
Påbud om tilbagekaldelse vil kunne anvendes, når andre forholdsregler
ikke er tilstrækkelige til at forebygge risici. Tilbagekaldelse vil kunne være
relevant, hvis de risici, produktet frembyder, ikke kan forebygges på anden
vis. Den erhvervsdrivende vil skulle tilrettelægge tilbagekaldelsen således,
at den ikke medfører væsentlige ulemper for brugerne. Det vil dog i prak-
sis ikke være muligt helt at friholde brugeren for opgaver i relation til til-
bagekaldelsen.
Reglerne om tilbagekaldelse af produkter har et andet sigte end købelovens
regler om forbrugerkøb. Muligheden for at gøre et mangelsansvar gæl-
dende i medfør af købeloven i forbindelse med en tilbagekaldelse er et ci-
vilretligt anliggende og afhænger af de konkrete omstændigheder omkring
erhvervelsen af produktet. Ved en tilbagekaldelse vil det som oftest fremgå
af den information, som den erhvervsdrivende udsender eller på anden
måde giver, om brugeren kan forvente omlevering, refundering af købe-
summen eller andet med henblik på at afhjælpe manglen ved det ikke-
overensstemmende produkt.
Hvis der er tale om et brugt produkt, vil et påbud om tilbagekaldelse kun
kunne meddeles den, der oprindeligt har solgt produktet som nyt. Påbud
om tilbagekaldelse af produkter, som i brugt stand er solgt videre af privat-
personer, kan alene meddeles den erhvervsdrivende, der har udgjort et led i
afsætningskæden, da produktet var nyt. Påbuddet kan dog tillige meddeles
den, der erhvervsmæssigt har bragt det brugte produkt i omsætning. Det vil
sige, at et auktionshus, der alene formidler et salg, uden at vedkommende
kan siges at være distributør, også vil kunne modtage et påbud. Det er
uden betydning, om formidlingen sker via internettet eller på anden måde.
UDKAST
Side 138/184
Den foreslåede bestemmelse gengiver med tilpasninger delvist beføjelsen i
markedsovervågningsforordningen artikel 16, stk. 3, litra c, om at trække
eller kalde et produkt tilbage straks og advare offentligheden om risikoen.
Med den foreslåede § 12, stk. 1, nr. 9, vil kontrolmyndigheden kunne
træffe afgørelse om påbud om at destruere produktet på en forsvarlig måde
eller på anden vis gøre det ubrugeligt. Den foreslåede bestemmelse vil
medføre, at påbudsbestemmelsen i ecodesignlovens § 11, stk. 1, nr. 9, om
at destruere et produkt på en forsvarlig måde eller på anden vis gøre det
ubrugeligt videreføres, således at produkters uoverensstemmelse og er-
hvervsdrivendes overtrædelser af regler omfattet af den foreslåede lovs
område på tilsvarende måde vil kunne håndhæves af Sikkerhedsstyrelsen.
At destruktionen skal ske på forsvarlig måde indebærer, at destruktionen
skal være tilrettelagt og udført på en sikker måde, og at eventuelle rester
og bestanddele af produktet bortskaffes i overensstemmelse med gældende
regler, herunder evt. reglerne om bortskaffelse af affald.
Påbud herom vil kunne have væsentlige økonomiske konsekvenser for
den, påbuddet rettes imod, og vil derfor kun kunne begrundes, hvor ingen
af de øvrige foranstaltninger vurderes at være tilstrækkelige. Påbud om de-
struktion forudsætter således, at det anses for nødvendigt, rimeligt og hen-
sigtsmæssigt at destruere produktet af hensyn til brugerne og af hensyn til
at undgå, at produktet sendes til andre medlemsstater eller lande uden for
EU. Det uoverensstemmende produkt skal udgøre en alvorlig risiko. Pro-
duktet må ikke på anden måde kunne lovliggøres eller ændres til at kunne
anvendes sikkert. Bestemmelsen forventes kun undtagelsesvist at blive
nødvendig for kontrolmyndigheden at anvende, idet de omfattede produk-
ter sjældent vil opfylde betingelserne for at anvende bestemmelsen.
Kontrolmyndigheden vil ikke kunne påbyde en erhvervsdrivende at destru-
ere produkter, der befinder sig hos brugeren, og som derfor ikke længere er
i deres besiddelse. Hvis kontrolmyndigheden træffer afgørelse om, at pro-
duktet skal tilbagekaldes hos brugeren, vil de tilbagekaldte produkter dog
også blive omfattet af påbuddet om destruktion.
Bestemmelsen gengiver med tilpasninger beføjelsen i markedsovervåg-
ningsforordningens artikel 16, stk. 3, litra d, om at påbyde destruktion af et
produkt eller på anden vis gøre det ubrugeligt.
UDKAST
Side 139/184
Det foreslås i § 12, stk. 2, at Sikkerhedsstyrelsen underretter Kommissio-
nen og de øvrige medlemsstater om enhver afgørelse truffet i medfør af
stk. 1 og § 11 med angivelse af årsagerne hertil.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at bestemmelsen i ecodesignlo-
vens § 11, stk. 2 om underrettelse af Kommissionen og de øvrige med-
lemsstater, videreføres, således at den på tilsvarende måde vil finde anven-
delse inden for den foreslåede lovs område.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at alle afgørelser, som Sikker-
hedsstyrelsen træffer i medfør af § 11 og 12, stk. 1, nr. 1-9, vil skulle med-
deles til Kommissionen og de øvrige medlemsstater med angivelse af årsa-
gerne hertil.
Forpligtelsen følger af markedsovervågningsforordningens artikel 16, stk.
5, om underrettelse af bl.a. Kommissionen og øvrige medlemsstater, hvis
markedsovervågningsmyndigheden trækker et produkt tilbage eller kalder
det tilbage, forbyder eller begrænser et produkts tilgængeliggørelse på
markedet som følge af, at en erhvervsdrivende ikke træffer de påbudte kor-
rigerende tiltag, eller hvis den manglende overensstemmelse eller risikoen
fortsætter.
Meddelelse vil typisk ske gennem EU's officielle kanaler. Efter gældende
ordning vil det være via ICSMS og evt. RAPEX.
Det foreslås i § 12, stk. 3, at Sikkerhedsstyrelsen kan lægge undersøgelser
af produkter, som er gennemført i en anden EU-medlemsstat, og afgørel-
ser, som er truffet i en anden EU-medlemsstat, til grund og træffe afgørelse
i medfør af stk. 1 og § 11 over for erhvervsdrivende, eller § 14 over for on-
linemarkedspladser, medmindre Sikkerhedsstyrelsen er nået til den mod-
satte konklusion på grundlag af sin egen kontrol.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre en videreførelse af bestemmelsen
i ecodesignlovens § 11, stk. 3, om at undersøgelser som er gennemført og
afgørelser som er truffet i en anden EU-medlemsstat kan anvendes som
grundlag for Sikkerhedsstyrelsens påbud efter den foreslåede lov.
Formålet vil være at sikre, at der over for de samme produkter træffes ens-
lydende afgørelser i hele EU. Herudover undgås, at hver enkelt markeds-
overvågningsmyndighed i EU-medlemsstaterne skal foretage deres egne
tilsvarende undersøgelser af det samme produkt.
UDKAST
Side 140/184
Med bestemmelsen vil kontrolmyndigheden i forbindelse med sin kontrol
kunne lægge afgørelser, som er truffet, eller undersøgelser, som er gen-
nemført i en anden EU-medlemsstat, til grund uden f.eks. at skulle gen-
nemføre sine egne tilsvarende undersøgelser af det pågældende produkt.
Reglerne og principperne i forvaltningsloven vil dog fortsat skulle over-
holdes, f.eks. partshøring af den erhvervsdrivende. Hvis kontrolmyndighe-
den f.eks. i forbindelse med et partshøringssvar bliver opmærksom på, at
der er nogle forhold omkring det pågældende produkt, som afviger fra for-
holdene i den medlemsstat, hvor den oprindelige afgørelse blev truffet, vil
kontrolmyndigheden dog ikke være forpligtet til at træffe en tilsvarende af-
gørelse, men vil kunne træffe sin egen evt. mindre indgribende afgørelse
eller undlade at træffe afgørelse.
Bestemmelsen supplerer markedsovervågningsforordningens artikel 11,
stk. 6 og 9. Af artikel 11, stk. 6 følger, at dokumentation, der anvendes af
en markedsovervågningsmyndighed i én medlemsstat, kan anvendes som
led i de undersøgelser til at kontrollere produktoverensstemmelse, der er
gennemført af markedsovervågningsmyndighederne i en anden medlems-
stat, uden yderligere formelle krav. Af artikel 11, stk. 9, følger, at produk-
ter, som af en markedsovervågningsmyndighed i én medlemsstat er blevet
anset for ikke at overholde de gældende regler, af markedsovervågnings-
myndighederne i andre medlemsstater som udgangspunkt skal anses for at
overtræde de gældende regler.
Med hensyn til den foreslåede § 12 henvises i øvrigt til afsnit 3.3.3. i lov-
forslagets almindelige bemærkninger.
Til § 13
Den foreslåede § 13 er en videreførelse med mindre ændringer af bestem-
melserne i ecodesignlovens § 11 a.
Det fremgår af ecodesignlovens § 11 a, at kontrolmyndigheden over for
den ansvarlige efter § 4, der har bragt et energirelateret produkt i omsæt-
ning, den erhvervsdrivende, der har gjort det energirelaterede produkt til-
gængeligt på markedet, og enhver anden erhvervsdrivende, der har en til-
knytning til produktet, end den, der har bragt produktet i omsætning eller
gjort det tilgængeligt på markedet, kan træffe afgørelse om på en relevant
måde at bidrage til at begrænse og forhindre risici i at ops
UDKAST
Side 141/184
Det foreslås i § 13, at Sikkerhedsstyrelsen over for enhver erhvervsdri-
vende, der har en tilknytning til produktet, end den, der har bragt produktet
i omsætning eller gjort det tilgængeligt på markedet, kan træffe afgørelse
om på en relevant måde at bidrage til at begrænse og forhindre risici i at
opstå.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre en videreførelse af bestemmelsen
i ecodesignlovens § 11 a til den foreslåede lovs område, således at Sikker-
hedsstyrelsen over for enhver erhvervsdrivende, der har en tilknytning til
et produkt, vil kunne træffe afgørelse om at bidrage til at begrænse og for-
hindre risici i at opstå.
Påbuddet vil kunne rettes imod enhver erhvervsdrivende med direkte eller
indirekte tilknytning til produktet, også selvom vedkommende ikke kan si-
ges at have været en del af afsætningskæden. Det kan eksempelvis være
handelsagenter eller ejeren af en onlinegrænseflade, der stiller en salgspor-
tal til rådighed for forskellige sælgere. Et andet eksempel kan være aktø-
rer, der har uddelt produkter på vegne af andre, og som derfor ikke er at
betragte som en erhvervsdrivende, men alligevel vil kunne yde et relevant
bidrag til at begrænse og forhindre risici.
Formålet med bestemmelsen er at sikre kontrolmyndighederne fleksible og
tilstrækkelige muligheder for at imødegå faren ved et produkt ved at ind-
drage samtlige relevante aktører, også selvom disse ikke direkte udgør et
led i afsætningen.
Hvordan der skal bidrages til at begrænse og hindre risici vil afhænge af
den konkrete sag. Omfanget af den forpligtelse, som kontrolmyndigheden
efter bestemmelsen vil kunne pålægge enhver med tilknytning til produk-
tet, vil dog i alle tilfælde afhænge af en proportionalitetsvurdering.
Bestemmelsen supplerer markedsovervågningsforordningens artikel 14,
stk. 4, litra g, og artikel 7. Af artikel 14, stk. 4, litra g, følger beføjelsen om
at påbyde erhvervsdrivende at træffe passende tiltag for at bringe et til-
fælde af manglende overensstemmelse til ophør eller at eliminere risikoen.
Af artikel 7 følger, at alle erhvervsdrivende, som bringer produkter i om-
sætning eller gør dem tilgængelige på markedet, skal samarbejde med mar-
kedsovervågningsmyndighederne om tiltag, som kan eliminere eller be-
grænse risici forbundet med deres produkter. Det samme gælder udbydere
af informationssamfundstjenester efter markedsovervågningsmyndigheder-
nes anmodning med henblik på at fremme ethvert tiltag, der træffes for at
UDKAST
Side 142/184
eliminere eller, hvis dette ikke er muligt, begrænse de risici, der er forbun-
det med et produkt, som udbydes eller var udbudt til salg online gennem
deres tjenester.
Med hensyn til den foreslåede § 13 henvises i øvrigt til afsnit 3.3.3. i lov-
forslagets almindelige bemærkninger.
Til § 14
Den foreslåede § 14 er en videreførelse med mindre ændringer af bestem-
melserne i ecodesignlovens § 11 b.
Det fremgår af ecodesignlovens § 11 b, stk. 1, at kontrolmyndigheden kan
påbyde ejeren af en onlinegrænseflade at ændre eller fjerne indhold, der hen-
viser til et energirelateret produkt, der ikke er i overensstemmelse med reg-
ler i denne lov, regler fastsat i medfør af denne lov eller en gennemførelses-
foranstaltning.
Af lovens § 11 b, stk. 2, fremgår, at kontrolmyndigheden kan påbyde eje-
ren af en onlinegrænseflade udtrykkeligt at vise en advarsel til slutbru-
gerne i forbindelse med indhold, der henviser til et energirelateret produkt,
der ikke er i overensstemmelse med denne lov, regler fastsat i medfør af
loven eller en gennemførelsesforanstaltning, når slutbrugerne får adgang
til onlinegrænsefladen.
Det foreslås i § 14, stk. 1, at Sikkerhedsstyrelsen kan påbyde udbydere af
en onlinemarkedsplads at ændre eller fjerne indhold, der henviser til et
produkt, der ikke er i overensstemmelse med regler i denne lov, regler fast-
sat i medfør af denne lov, i ecodesignforordningen eller i delegerede rets-
akter og i gennemførelsesretsakter, vedtaget i henhold til ecodesignforord-
ningen, eller i markedsovervågningsforordningen, for så vidt angår denne
lovs anvendelsesområde.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre en videreførelse med visse juste-
ringer af bestemmelsen i ecodesignlovens § 11 b, stk. 1, til den foreslåede
lovs område, således at Sikkerhedsstyrelsen vil kunne påbyde udbydere af
en onlinemarkedsplads at ændre eller fjerne indhold, der henviser til et
produkt, der ikke er i overensstemmelse med reglerne.
Bestemmelsen vil sikre, at kontrolmyndigheden kan påbyde udbydere af
onlinemarkedsplader at ændre den måde et produkt markedsføres, eller
UDKAST
Side 143/184
helt at fjerne et produkt, der ikke lever op til reglerne, f.eks. fra en webbu-
tik. Bestemmelsen vil også kunne anvendes ved at få omtale af et produkt
fjernet fra f.eks. blogs eller i forbrugertests, ligesom det sikres, at kontrol-
myndigheden vil kunne påbyde ejere at udbydere produkter, som udgør en
risiko, fra hylderne, selv om det ikke er sælger, der ejer onlinemarkeds-
pladsen.
Bestemmelsen vil indebære, at ordlyden set i forhold til ecodesignlovens §
11b ændres fra onlinegrænseflader til ”udbyder af en onlinemarkedsplads.
Ved "udbyder af en onlinemarkedsplads" forstås en udbyder af en formid-
lingstjeneste, der anvender en onlinegrænseflade, der gør det muligt for
kunder at indgå fjernsalgsaftaler med erhvervsdrivende om salg af produk-
ter, der er omfattet af delegerede retsakter vedtaget i henhold til artikel 4,
jf. ecodesignforordningens artikel 2, nr. 54. Det vurderes, at denne æn-
dring vil medføre en mindre ændring af bestemmelsernes anvendelsesom-
råde, herunder fordi udbydere af onlinegrænseflade omfatter erhvervsdriv-
endes egne hjemmesider, det gør udbydere af onlinemarkedsplads ikke.
Ved overtrædelser, som omfatter erhvervsdrivendes egne hjemmesider, vil
dog påbudshjemlerne i den foreslåede §§ 12 og 13 kunne anvendes af Sik-
kerhedsstyrelsen.
Bestemmelsen gennemfører beføjelsen i markedsovervågningsforordnin-
gens artikel 14, stk. 4, litra k, nr. i og ecodesignforordningens artikel 35,
stk. 2. Af artikel 14, stk. 4, litra k, nr. i, følger, at hvis der ikke findes andre
effektive midler til at eliminere en alvorlig risiko, skal markedsovervåg-
ningsmyndighederne have beføjelsen til at påbyde fjernelse af indhold, der
henviser til de relaterede produkter, fra en onlinegrænseflade eller at på-
byde, at en advarsel til slutbrugerne udtrykkeligt vises, når de får adgang
til en onlinegrænseflade. Af ecodesignforordningens artikel 35, stk. 2, føl-
ger, at markedsovervågningsmyndighederne skal have beføjelsen til, for så
vidt angår alle produkter omfattet af en relevant delegeret retsakt, der er
vedtaget i henhold til artikel 4, at kunne beordre en udbyder af en online-
markedsplads til at gribe ind over for ét eller flere specifikke stykker ind-
hold, der henviser til et produkt, som ikke overholder kravene, herunder
ved at fjerne det. Sådant indhold skal anses som ulovligt indhold i henhold
til artikel 3, litra h, i forordning om digitale tjenester. Markedsovervåg-
ningsmyndigheder kan i overensstemmelse med artikel 9 i forordning om
digitale tjenester udstede sådanne påbud.
Det foreslås i § 14, stk. 2, at Sikkerhedsstyrelsen kan påbyde udbydere af
en onlinemarkedsplads udtrykkeligt at vise en advarsel til slutbrugerne i
UDKAST
Side 144/184
forbindelse med indhold, der henviser til et produkt, der ikke er i overens-
stemmelse med regler i denne lov, regler fastsat i medfør af denne lov, i
ecodesignforordningen eller i delegerede retsakter og i gennemførelses-
retsakter, vedtaget i henhold til ecodesignforordningen, eller i markeds-
overvågningsforordningen, for så vidt angår denne lovs anvendelsesom-
råde, når slutbrugerne får adgang til onlinemarkedspladsen.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre en videreførelse med visse juste-
ringer af bestemmelsen i ecodesignlovens § 11 b, stk. 2, til den foreslåede
lovs område, således at Sikkerhedsstyrelsen vil kunne påbyde udbydere af
en onlinemarkedsplads udtrykkeligt at vise en advarsel til slutbrugerne i
forbindelse med indhold, der henviser til et produkt, der ikke er i overens-
stemmelse med reglerne.
Bestemmelsen vil indebære, at ordlyden set i forhold til ecodesignlovens §
11b ændres fra onlinegrænseflade til ”udbyder af en onlinemarkedsplads.
Ved "udbyder af en onlinemarkedsplads" forstås en udbyder af en formid-
lingstjeneste, der anvender en onlinegrænseflade, der gør det muligt for
kunder at indgå fjernsalgsaftaler med erhvervsdrivende om salg af produk-
ter, der er omfattet af delegerede retsakter vedtaget i henhold til artikel 4,
jf. ecodesignforordningens artikel 2, nr. 54. Det vurderes, at denne æn-
dring vil medføre en mindre ændring af bestemmelsernes anvendelsesom-
råde, herunder fordi udbydere af onlinegrænseflade omfatter erhvervsdriv-
endes egne hjemmesider, det gør udbydere af onlinemarkedsplads ikke.
Ved overtrædelser, som omfatter erhvervsdrivendes egne hjemmesider, vil
dog påbudshjemlerne i den foreslåede §§ 12 og 13 kunne anvendes af Sik-
kerhedsstyrelsen.
Bestemmelsen gennemfører beføjelsen i markedsovervågningsforordnin-
gens artikel 14, stk. 4, litra k, nr. i sammenholdt med ecodesignforordnin-
gens artikel 35, stk. 2. Af artikel 14, stk. 4, litra k, nr. i, følger, at hvis der
ikke findes andre effektive midler til at eliminere en alvorlig risiko, skal
markedsovervågningsmyndighederne have beføjelsen til at påbyde fjer-
nelse af indhold, der henviser til de relaterede produkter, fra en online-
grænseflade eller at påbyde, at en advarsel til slutbrugerne udtrykkeligt vi-
ses, når de får adgang til en onlinegrænseflade. Af ecodesignforordningens
artikel 35, stk. 2, følger, at markedsovervågningsmyndighederne skal have
beføjelse til, for så vidt angår alle produkter omfattet af en relevant delege-
ret retsakt, der er vedtaget i henhold til artikel 4, at kunne beordre en udby-
der af en onlinemarkedsplads til at gribe ind over for ét eller flere speci-
UDKAST
Side 145/184
fikke stykker indhold, der henviser til et produkt, som ikke overholder kra-
vene, herunder ved at fjerne det. Sådant indhold skal anses som ulovligt
indhold i henhold til artikel 3, litra h, i forordning om digitale tjenester.
Markedsovervågningsmyndigheder kan i overensstemmelse med artikel 9 i
forordning om digitale tjenester udstede sådanne påbud.
Med hensyn til den foreslåede § 14 henvises i øvrigt til afsnit 3.3.4. i lov-
forslagets almindelige bemærkninger.
Til § 15
Den foreslåede § 15 er en videreførelse med mindre ændringer af bestem-
melserne i ecodesignlovens § 11 c.
Det fremgår, af ecodesignlovens § 11 c, stk. 1, at kontrolmyndigheden kan
foranledige blokering af en onlinegrænseflade, hvis et påbud efter § 11 b
ikke er efterkommet eller onlinegrænsefladen gentagne gange har solgt el-
ler formidlet salg af energirelaterede produkter, der udgør en alvorlig ri-
siko.
Af lovens § 11 c, stk. 2, fremgår, at afgørelse efter stk. 1 om blokering af
en onlinegrænseflade skal træffes af retten ved kendelse efter kontrolmyn-
dighedens begæring. Inden retten træffer afgørelse, skal den så vidt muligt
give parten, som indgrebet retter sig mod, adgang til at udtale sig. I kendel-
sen anføres de konkrete omstændigheder i sagen, hvorpå det støttes, at be-
tingelserne for indgrebet er opfyldt.
Af lovens § 11 c, stk. 3, fremgår, at det påhviler udbydere af informations-
samfundstjenester at bistå kontrolmyndigheden ved gennemførelsen af
kendelser efter stk. 2.
Af lovens § 11 c, stk. 4, fremgår, at kontrolmyndigheden skal påse, at et
indgreb efter stk. 1 ikke opretholdes ud over det tidsrum, hvor grundlaget
for blokeringen er til stede. Kontrolmyndigheden skal af egen drift eller på
foranledning af den, som indgrebet retter sig mod, træffe afgørelse om op-
hævelse af blokeringen.
Af lovens § 11 c, stk. 5, fremgår, at fremsætter den, som indgrebet efter
stk. 1 retter sig mod, anmodning om, at blokeringen ophæves, og støttes
denne anmodning på, at der er sket væsentlige ændringer i indholdet af on-
UDKAST
Side 146/184
linegrænsefladen, skal kontrolmyndigheden, hvis blokeringen ikke ophæ-
ves i medfør af stk. 4, snarest muligt indbringe spørgsmålet for retten. Ret-
ten afgør ved kendelse, om indgrebet skal opretholdes. Tages en anmod-
ning ikke til følge, kan en ny anmodning ikke fremsættes, før der er forlø-
bet 3 måneder fra kendelsens afsigelse.
Det foreslås i § 15, stk. 1, at der kan ske blokering af en onlinemarkeds-
plads, hvis et påbud efter § 14 ikke er efterkommet, eller onlinemarkeds-
pladsen gentagne gange har solgt eller formidlet salg af produkter, der ud-
gør en alvorlig risiko.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre en videreførelse med visse juste-
ringer af bestemmelsen i ecodesignlovens § 11 c, stk. 1, til den foreslåede
lovs område.
Bestemmelsen vil indebære, at ordlyden set i forhold til ecodesignlovens §
11b ændres fra onlinegrænseflader til ”udbyder af en onlinemarkedsplads.
Ved "udbyder af en onlinemarkedsplads" forstås en udbyder af en formid-
lingstjeneste, der anvender en onlinegrænseflade, der gør det muligt for
kunder at indgå fjernsalgsaftaler med erhvervsdrivende om salg af produk-
ter, der er omfattet af delegerede retsakter vedtaget i henhold til artikel 4,
jf. ecodesignforordningens artikel 2, nr. 54. Det vurderes, at denne æn-
dring vil medføre en mindre ændring af bestemmelsernes anvendelsesom-
råde, herunder fordi udbydere af onlinegrænseflade omfatter erhvervsdriv-
endes egne hjemmesider, det gør udbydere af onlinemarkedsplads ikke.
Ved ”et produkt, der udgør en alvorlig risiko” forstås et produkt, der udgør
en risiko, for hvilket graden af den relevante manglende overensstemmelse
eller den dermed forbundne skade på grundlag af en vurdering anses for at
kræve hurtig indgriben fra markedsovervågningsmyndighederne, herunder
tilfælde, hvor virkningerne af den manglende overensstemmelse ikke er
umiddelbare, jf. ecodesignforordningens artikel 2, nr. 58.
I relation til hjemmesider forstås ved blokering en ordning, der er rettet
mod danske internetudbydere med henblik på direkte DNS-blokering fra
udbyderens side af en onlinegrænseflade med et apparat eller radioudstyr,
der udgør en alvorlig risiko. DNS-blokering vil medføre, at forsøg på at
opnå adgang til blokerede onlinegrænseflader automatisk afvises af inter-
netudbyderen. Det forudsættes, at afvisningen vil være ledsaget af en tekst,
hvoraf det fremgår, at kontrolmyndigheden vil have opnået rettens ken-
delse til at blokere den pågældende onlinegrænseflade, og at eventuelle
indsigelser kan rettes til kontrolmyndigheden. For danske hjemmesider
UDKAST
Side 147/184
med et dk-domænenavn vil blokeringen kunne foretages af webhostingud-
byderen.
At udbydere af onlinemarkedspladser gentagne gange har solgt eller for-
midlet salg vil sige, at den erhvervsdrivende inden for de seneste 2 år har
begået mindst to lignende forseelser – dvs. tre i alt. Der behøver ikke nød-
vendigvis være tale om identiske forseelser. Det afgørende er, at de er ens-
artede, og at der er tale om produkter, der udgør en alvorlig risiko. Det vil
ikke være en forudsætning, at de tidligere forseelser har udløst en bloke-
ring af onlinemarkedspladsen eller har været til pådømmelse i det straffe-
retlige system. Der vil udelukkende være tale om, at kontrolmyndigheden
gentagne gange har truffet afgørelse om, at den erhvervsdrivendes produk-
ter har vist sig at udgøre en alvorlig risiko. I den forbindelse går bestem-
melsen fortsat videre end markedsovervågningsforordningen artikel 14,
stk. 4, litra k, nr. ii.
Bestemmelsen gennemfører beføjelsen i markedsovervågningsforordnin-
gens artikel 14, stk. 4, litra k, nr. ii sammenholdt med ecodesignforordnin-
gens artikel 35, stk. 2. Af artikel 14, stk. 4, litra k, nr. ii, følger, at hvis der
ikke findes andre effektive midler til at eliminere en alvorlig risiko, og
hvis anmodning i henhold til nr. i ikke overholdes, skal markedsovervåg-
ningsmyndighederne have beføjelse til at påbyde, udbydere af informati-
onssamfundstjenester at begrænse adgangen til onlinegrænsefladen, herun-
der ved at anmode en relevant tredjepart om at gennemføre sådanne foran-
staltninger. Af ecodesignforordningens artikel 35, stk. 2, følger, at mar-
kedsovervågningsmyndighederne skal have beføjelsen til, for så vidt angår
alle produkter omfattet af en relevant delegeret retsakt, der er vedtaget i
henhold til artikel 4, at kunne beordre en udbyder af en onlinemarkeds-
plads til at gribe ind over for ét eller flere specifikke stykker indhold, der
henviser til et produkt, som ikke overholder kravene, herunder ved at
fjerne det. Sådant indhold skal anses som ulovligt indhold i henhold til ar-
tikel 3, litra h, i forordning om digitale tjenester. Markedsovervågnings-
myndigheder kan i overensstemmelse med artikel 9 i forordning om digi-
tale tjenester udstede sådanne påbud.
Det foreslås i § 15, stk. 2, 1, pkt., at blokering af en onlinemarkedsplads, jf.
stk. 1 træffes af retten ved kendelse efter Sikkerhedsstyrelsens begæring.
UDKAST
Side 148/184
Den foreslåede bestemmelse vil medføre en videreførelse med visse juste-
ringer af bestemmelsen i ecodesignlovens § 11 c, stk. 2, 1. pkt. om, at af-
gørelse efter stk. 1 om blokering vil skulle træffes af retten ved kendelse
efter Sikkerhedsstyrelsens begæring.
Hvis kontrolmyndighedens anmodning om blokering imødekommes, vil
kendelsen skulle indeholde oplysning om, hvilken konkret onlinemarkeds-
plads, som vil kunne blokeres. Kendelse om blokering vil blive truffet over
for den informationssamfundstjenesteudbyder, der vil være nærmest til at
blokere for adgangen til onlinemarkedspladsen. For hjemmesider vil det
typisk være en webhostingudbyder, hvis det er en dansk hjemmeside med
et dk-domænenavn. For en udenlandsk hjemmeside vil det typisk være in-
ternetudbyderne, hvilket i så fald vil ske i form af en såkaldt DNS-bloke-
ring.
Ved udbyder af informationssamfundstjenester forstås en udbyder af en
tjeneste som defineret i artikel 1, stk. 1, litra b, i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2015/1535/EU om en informationsprocedure med hensyn
til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjene-
ster.
Retten vil kunne træffe afgørelse om blokeringens varighed. Blokeringen
vil under alle omstændigheder kunne ophæves, når betingelserne i bestem-
melsens stk. 4 eller 5 er til stede. Kendelser om blokering vil kunne kæres
efter de almindelige betingelser i retsplejelovens kapitel 37.
Det foreslås i § 15, stk. 2, 2, pkt., at inden retten afsiger kendelse, skal den
så vidt muligt give parten, som indgrebet retter sig mod, adgang til at ud-
tale sig.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre en videreførelse af bestemmelsen
i ecodesignlovens § 11 c, stk. 2, 2. pkt. om partens udtaleret til den foreslå-
ede lovs område.
Den pågældende udbyder af onlinemarkedspladsen, der rammes af indgre-
bet om blokering, vil som part således have mulighed for at komme med
sine bemærkninger, inden kendelsen om blokering træffes over for online-
markedspladsens udbyder.
Det foreslås i § 15, stk. 2, 3, pkt., i kendelsen anføres de konkrete omstæn-
digheder i sagen, hvorpå det støttes, at betingelserne for indgrebet er op-
fyldt.
UDKAST
Side 149/184
Den foreslåede bestemmelse vil medføre en videreførelse af bestemmelsen
i ecodesignlovens § 11 c, stk. 2, 3. pkt. til den foreslåede lovs område.
Kontrolmyndigheden forudsættes at foretage underretning af den, som ind-
grebet retter sig mod, dvs. af ejeren (registranten) af den onlinemarkeds-
plads, som retten har givet tilladelse til at blokere. Indeholder onlinemar-
kedspladsen ikke kontaktoplysninger, og kan kontrolmyndigheden ikke
umiddelbart fremskaffe disse oplysninger på anden vis, vil underretning
kunne undlades. Underretning af personer i udlandet vil ske efter de almin-
delige retshjælpsregler om underretning til personer i andre lande.
Det foreslås i § 15, stk. 3, at det påhviler udbydere af informationssam-
fundstjenester at bistå Sikkerhedsstyrelsen ved gennemførelsen af kendel-
ser efter stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre en videreførelse af bestemmelsen
i ecodesignlovens § 11 c, stk. 3. til den foreslåede lovs område.
Bestemmelsen vil indebære, at udbyderne af informationssamfundstjene-
ster vil skulle iværksætte en blokering af adgangen til den onlinemarkeds-
plads, som rettens kendelse vedrører. Endvidere fremgår, at kontrolmyn-
digheden i praksis vil skulle videreformidle rettens kendelse til udbydere
af informationssamfundstjenester, som derefter vil forestå den tekniske
gennemførelse af en blokering.
Ved udbyder af informationssamfundstjenester forstås en udbyder af en
tjeneste som defineret i artikel 1, stk. 1, litra b, i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2015/1535/EU om en informationsprocedure med hensyn
til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjene-
ster.
Informationssamfundstjenester vil f.eks. omfatte internetleverandører, ser-
verejere, webhostingudbydere, applikationsudbydere og erhvervsdrivende,
der udbyder tjenesteydelser online. Det er ikke hensigten at omfatte virk-
somheder, der udbyder internet til en begrænset eller lukket kreds af perso-
ner, herunder restaurationer, hoteller, uddannelsesinstitutioner, boligfor-
eninger eller lignende.
Det foreslås i § 15, stk. 4, 1, pkt., at Sikkerhedsstyrelsen skal påse, at et
indgreb efter stk. 1 ikke opretholdes ud over det tidsrum, hvor grundlaget
for blokeringen er til stede.
UDKAST
Side 150/184
Den foreslåede bestemmelse vil medføre en videreførelse af bestemmelsen
i ecodesignlovens § 11 c, stk. 4, 1. pkt., til den foreslåede lovs område.
Det er med bestemmelsen forudsat, at hvis kontrolmyndigheden bliver be-
kendt med, at grundlaget for blokeringen ikke længere er til stede, vil kon-
trolmyndigheden hurtigst muligt skulle foranledige, at blokeringen fjernes.
Ophævelsen vil kunne ske på foranledning af den, som indgrebet retter sig
mod eller af kontrolmyndigheden. Da blokering af en hjemmeside er et
vidtgående indgreb, bør der være mulighed for hurtigt at ophæve blokerin-
gen, når grundlaget for blokeringen ikke længere er til stede.
Det foreslås i § 15, stk. 4, 2, pkt., at Sikkerhedsstyrelsen af egen drift eller
på foranledning af den, som indgrebet retter sig mod, skal træffe afgørelse
om ophævelse af blokeringen.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre en videreførelse af bestemmelsen
i ecodesignlovens § 11 c, stk. 4, 2. pkt. til den foreslåede lovs område.
Bestemmelsen foreslås for, at processen med at ophæve blokeringen vil
kunne forløbe så hurtigt som muligt og uden unødige procestrin, og såle-
des gøre det muligt for kontrolmyndigheden at træffe afgørelse om bloke-
ringens ophævelse uden, at domstolene skal træffe kendelse om ophævel-
sen. Kontrolmyndigheden vil have en forpligtelse til at følge op og vur-
dere, om blokeringen vil skulle opretholdes. Denne forpligtelse omfatter
ikke en pligt til at følge op og vurdere den blokerede onlinemarkedsplads
oftere end hver sjette måned. Afgørelse om ophævelse vil blive truffet, når
det er godtgjort, at påbuddet er efterkommet, eller den erhvervsdrivende
har truffet de foranstaltninger, der er nødvendige for at undgå, at online-
markedspladsen igen sælger eller formidler salg af energirelaterede pro-
dukter, der udgør en alvorlig risiko.
Det foreslås i § 15, stk. 5, 1, pkt. at fremsætter den, som indgrebet efter stk.
1 retter sig mod, anmodning om, at blokeringen ophæves, og støttes denne
anmodning på, at der er sket væsentlige ændringer i onlinemarkedsplad-
sens indhold af, skal Sikkerhedsstyrelsen, hvis blokeringen ikke ophæves i
medfør af stk. 4, snarest muligt indbringe spørgsmålet for retten.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre en videreførelse af bestemmelsen
i ecodesignlovens § 11 c, stk. 5, 1. pkt., til den foreslåede lovs område.
UDKAST
Side 151/184
I relation til hjemmesider vil det i praksis være en registrant, der vil kunne
fremsætte den nævnte anmodning. Hjemlen forudsættes benyttet i de til-
fælde, hvor indholdet på hjemmesiden er ændret væsentligt, men hvor kon-
trolmyndigheden ikke anser denne ændring for at være af en sådan art, at
blokeringen skal ophæves som følge af bestemmelsen i stk. 4. I disse situa-
tioner vil udbyderen af onlinemarkedspladsen kunne få spørgsmålet ind-
bragt for retten.
Det foreslås i § 15, stk. 5, 2. pkt., at retten afgør ved kendelse, om indgre-
bet skal opretholdes.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre en videreførelse af bestemmelsen
i ecodesignlovens § 11 c, stk. 5, 2. pkt., til den foreslåede lovs område.
Bestemmelsen vil indebære, at en mulighed for løbende domstolskontrol.
Sagen vil skulle indbringes for den ret, der har truffet afgørelse om bloke-
ring af den pågældende hjemmeside. Kendelsen vil kunne kæres efter de
almindelige regler herom.
Det foreslås i § 15, stk. 5, 3. pkt., at tages en anmodning ikke til følge, kan
en ny anmodning ikke fremsættes, før der er forløbet 3 måneder fra ken-
delsens afsigelse.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre en videreførelse af bestemmelsen
i ecodesignlovens § 11 c, stk. 5, 3. pkt., til den foreslåede lovs område.
Bestemmelsen indebærer dog, at bestemmelsen i stk. 4 fortsat vil skulle
overholdes i disse måneder. Det vil derfor sige, at kontrolmyndigheden vil
have pligt til at træffe afgørelse om ophævelse af blokeringen, hvis udby-
deren af onlinemarkedspladsen godtgør, at betingelserne for blokeringen
ikke længere er til stede.
Med hensyn til den foreslåede § 15 henvises i øvrigt til afsnit 3.3.4. i lov-
forslagets almindelige bemærkninger.
Til § 16
Den foreslåede § 16 er en videreførelse af bestemmelserne i ecodesignlo-
vens § 14 a.
UDKAST
Side 152/184
Det fremgår af ecodesignlovens § 14 a, at kontrolmyndigheden kan på-
lægge udbydere af informationssamfundstjenester tvangsbøder med hen-
blik på at gennemtvinge handlinger, som det påhviler udbyderne at fore-
tage efter §§ 11 b og 11 c.
Det foreslås i § 16, at Sikkerhedsstyrelsen kan pålægge udbydere af infor-
mationssamfundstjenester tvangsbøder med henblik på at gennemtvinge
handlinger, som det påhviler udbyderne at foretage efter §§ 14 og 15.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre en videreførelse af bestemmelsen
i ecodesignlovens § 14 a, til den foreslåede lovs område.
Bestemmelsen vil kunne finde anvendelse over for udbydere af informati-
onssamfundstjenester i tilfælde, hvor den pågældende udbyder – på trods
af kontrolmyndighedens fremvisning af rettens kendelse om blokering –
ikke iværksætter en blokering af den berørte hjemmeside. Tvangsbøderne
vil skulle fastsættes som daglige bøder, indtil den påtvungne handling ef-
terkommes.
Daglige tvangsbøder vil skulle gives for hver kalenderdag, det vil sige syv
dage om ugen, og bøderne vil kunne forhøjes med skriftligt varsel, hvis
den fastsatte tvangsbøde ikke har givet resultat. Det almindelige proportio-
nalitetsprincip medfører bl.a., at tvangsbøden ikke må stå i misforhold til
undladelsen, ligesom der ved fastsættelsen af tvangsbøden skal tages hen-
syn til den handlepligtiges økonomiske formåen, således at pressionen har
effekt, men bødestørrelsen vil i øvrigt bero på et konkret skøn. En tvangs-
bøde vil dog mindst skulle være på 1.000 kr. dagligt, og der beregnes kun
én daglig tvangsbøde, uanset antallet af påtvungne handlinger.
De daglige tvangsbøder vil kunne pålægges fra en given dato. Forudsæt-
ningen for at pålægge daglige tvangsbøder vil være, at kontrolmyndighe-
den mindst 14 kalenderdage forinden underretter den handlepligtige om, at
bøden vil blive pålagt fra den anførte dato. Varslingen vil skulle indeholde
oplysninger om tvangsbødens størrelse, og der vil skulle tages forbehold
for en eventuel senere forhøjelse af tvangsbøden. De daglige tvangsbøder
vil kunne forhøjes med en uges skriftligt varsel, hvis den fastsatte tvangs-
bøde ikke har givet resultat.
Ved kontrolmyndighedens kontrol af produkter kan der i de tilfælde, hvor
en kendelse ikke efterkommes, være behov for, at myndigheden anvender
tvangsbøder med henblik på, at kendelsen efterleves. Det er en grundlæg-
UDKAST
Side 153/184
gende forudsætning for myndighedens kontrolvirksomhed, at rettens ken-
delser efterkommes, og muligheden for at pålægge tvangsbøder anses som
et effektivt middel til at sikre, at dette sker.
Formålet med tvangsbøder er lovliggørelse og ikke straf, og eventuelle
ubetalte tvangsbøder bortfalder således, hvis udbyderen af informations-
samfundstjenester gennemfører den påtvungne handling.
Med hensyn til den foreslåede § 16 henvises i øvrigt til afsnit 3.3.4. i lov-
forslagets almindelige bemærkninger.
Til § 17
Det fremgår af ecodesignlovens § 12, stk. 1, at kontrolmyndigheden skal
offentliggøre resultater af kontrol og afgørelser truffet efter lovens §§ 11-
11 c. Af lovens § 12, stk. 2 og 3, fremgår endvidere, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler om offentliggørelse af kontrolre-
sultater og afgørelser som nævnt i stk. 1, herunder om offentliggørelse af
navne på produkter og fysiske og juridiske personer, hvis produkter er
kontrolleret, samt om formen for og omfanget af offentliggørelsen.
Det foreslås i § 17, stk. 1, at Sikkerhedsstyrelsen skal, hvis det er nødven-
digt, oplyse offentligheden om produkter, der ikke er i overensstemmelse
med regler i denne lov, regler fastsat i medfør af denne lov, i ecodesignfor-
ordningen samt i delegerede retsakter og i gennemførelsesretsakter, vedta-
get i henhold til ecodesignforordningen, eller markedsovervågningsforord-
ningen, for så vidt angår denne lovs anvendelsesområde, herunder om
1) relevante kendetegn til brug for identifikation af produktet,
2) risikoens art, hvor dette er relevant,
3) hvilke foranstaltninger der er truffet, og
4) hvordan offentligheden bør forholde sig.
Offentliggørelsen har til formål at medvirke til at skabe et marked, der
både er mere sikkert og i højere grad i overensstemmelse med reglerne,
fordi der hurtigt kan oplyses om en konkret uoverensstemmelse til en bre-
dere kreds af f.eks. brugere og distributører.
UDKAST
Side 154/184
Bestemmelsen vil indebære, at Sikkerhedsstyrelsen, hvis det vurderes nød-
vendigt, vil skulle oplyse offentligheden om produkter, som ikke overhol-
der regler, der er omfattet af den foreslåede lov. Det vil kunne omhandle
oplysninger om relevante kendetegn til brug for identifikation af produktet,
risikoens art, hvor dette er relevant, hvilke foranstaltninger der er truffet,
og hvordan offentligheden bør forholde sig, men er ikke begrænset hertil.
Offentliggørelse af oplysninger om et produkt vil tidligst kunne fore-
komme, når det er konstateret, at produktet ikke er i overensstemmelse
med reglerne. Det betyder, at der ikke kan ske offentliggørelse, før kon-
trolmyndigheden konkret har vurderet, om produktet lever op til reglerne.
Det kræves ikke, at der i øvrigt er foretaget indgreb mod produktet.
Selve offentliggørelsen kan ske på flere måder, f.eks. ved at lægge oplys-
ningerne på internettet via kontrolmyndighedens hjemmeside eller de soci-
ale medier. Det kan også ske ved at oplyse via tv, aviser, relevante fag-
blade eller andre medier. Det vil afhænge af de konkrete omstændigheder,
hvilken kanal kontrolmyndigheden finder mest hensigtsmæssig til at nå de
relevante modtagere.
Forslagets stk. 1, nr. 1, indebærer, at relevante kendetegn til brug for iden-
tifikation af produktet skal oplyses. Det betyder, at kontrolmyndigheden i
sin offentliggørelse om det uoverensstemmende produkt skal offentliggøre
alle nødvendige informationer til at identificere produktet. Bestemmelsen
giver hjemmel til at offentliggøre alle nødvendige oplysninger til identifi-
kation af produktet, herunder beskrivelse af produktet, billedmateriale og
informationer om navn og adresse på tidligere afsætningsled. I de tilfælde,
hvor det vil være nødvendigt at oplyse om virksomheden, der f.eks. har
fremstillet produktet, og denne virksomhed er en enkeltmandsvirksomhed,
kan offentliggørelsen således berøre personoplysninger. Behandlingen sker
i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1,
litra e, da der er tale om offentlig myndighedsudøvelse.
Det følger af forslagets stk. 1, nr. 2, at risikoens art, hvor dette er relevant,
skal oplyses. Det medfører, at offentligheden skal vide hvilke eventuelle
farer, der kan være ved forsat brug af produktet.
Forslagets stk. 1, nr. 3, om at offentliggørelsen skal indeholde oplysninger
om, hvilke foranstaltninger der er truffet, medfører, at offentliggørelsen
skal fortælle om, hvilke tiltag den erhvervsdrivende har gjort eller er i
UDKAST
Side 155/184
gang med at gøre, for at produktet bringes i overensstemmelse med de re-
levante produktspecifikke regler eller fjerne produktet fra markedet.
Det følger af stk. 1, nr. 4, at offentliggørelsen skal indeholde oplysninger
om, hvordan offentligheden bør forholde sig. Ved offentliggørelsen gives
brugeren således de oplysninger, der gør det muligt f.eks. at stoppe brugen
af produktet og levere det tilbage til sælgeren.
Bestemmelsen vil supplere markedsovervågningsforordningen, herunder
artikel 16, stk. 5, hvor kontrolmyndigheden skal sikre, at korrigerende til-
tag foretages, hvis ikke den erhvervsdrivende selv har foretaget dem, her-
under at underrette offentligheden om tiltagene. Den vil ligeledes supplere
markedsovervågningsforordningens artikel 17, hvoraf det fremgår, at kon-
trolmyndighederne skal udføre deres aktiviteter med en høj grad af gen-
nemsigtighed, og at de skal offentliggøre alle oplysninger, som de finder
relevante for at beskytte slutbrugernes interesser.
Det foreslås i § 17, stk. 2, at oplysninger, som har karakter af forretnings-
hemmeligheder, kun kan videregives, hvis dette er nødvendigt for at be-
skytte menneskers sikkerhed og sundhed.
Bestemmelsen indebærer, at der ved offentliggørelse vil skulle udvises
særlige hensyn i forhold til oplysninger, som har karakter af forretnings-
hemmeligheder, som kun vil kunne videregives, hvis det vurderes nødven-
digt for at beskytte menneskers sikkerhed og sundhed.
De oplysninger, som myndighederne kommer i besiddelse af, kan ofte
være følsomme og af stor økonomisk og konkurrencemæssig betydning for
virksomheden. Det er derfor af væsentlig betydning for, om virksomhe-
derne stiller de nødvendige oplysninger til rådighed for myndighedernes
kontrol, at de ikke behøver at frygte for, at oplysningerne, som har karak-
ter af forretningshemmeligheder, bliver offentliggjort, medmindre det er
nødvendigt for at beskytte menneskers sikkerhed og sundhed. I de situatio-
ner, hvor det er nødvendigt af hensyn til at beskytte brugernes sikkerhed
og sundhed, vil oplysningerne dog kunne viderebringes, selv om de inde-
holder forretningshemmeligheder. Der vil være tale om helt særegne situa-
tioner, hvor de oplysninger, der ikke kan betegnes som forretningshemme-
ligheder, ikke vil være tilstrækkelige til at sikre offentligheden den infor-
mation, der gør det muligt at undgå, at der opstår fare.
UDKAST
Side 156/184
Kontrolmyndigheden har ved vurderingen af, hvorvidt det er nødvendigt at
offentliggøre de pågældende oplysninger, pligt til at høre den berørte virk-
somhed. Herefter foretager kontrolmyndigheden en afvejning af den øko-
nomiske betydning for virksomheden og brugernes sikkerhed.
Med hensyn til den tavshedspligt, som påhviler offentligt ansatte, jf. for-
valtningslovens § 27, bemærkes, at offentliggørelsen ikke vil gå videre
end, hvad der følger af artikel 17 i markedsovervågningsforordningen, dvs.
at fortrolighedsprincippet, tavshedspligten og forretningshemmeligheder
skal respekteres, og at personoplysninger skal beskyttes i overensstem-
melse med EU-retten og national ret. Bestemmelsen vil endvidere admini-
streres i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet. Der vil således
skulle ske en konkret afvejning af hensynet til den pågældende virksomhed
over for væsentligheden af, at offentligheden bliver gjort bekendt med re-
sultatet af kontrollen ved vurderingen af, hvor omfattende offentliggørel-
sen bør være.
Bestemmelserne vil svare til en ensretning af de bestemmelser, som følger
om offentliggørelse efter ecodesignloven med offentliggørelsesbestemmel-
ser i § 22 i lov nr. 799 af 9. juni 2020 om produkter og markedsovervåg-
ning.
Bestemmelserne vil supplere markedsovervågningsforordningens artikel
16, stk. 5, om, at markedsovervågningsmyndighederne skal underrette bl.a.
offentligheden, når det påbydes at et produkt trækkes tilbage eller kaldes
tilbage, eller at produktets tilgængeliggørelse på markedet forbydes eller
begrænses, som følge af, at den erhvervsdrivende ikke har truffet korrige-
rende tiltag, eller hvis den manglende overensstemmelse eller risiko fortsat
består. Endvidere supplerer bestemmelserne markedsovervågningsforord-
ningens artikel 17, om, at markedsovervågnings-myndighederne skal ud-
føre deres aktiviteter med en høj grad af gennemsigtighed og offentliggøre
alle oplysninger, som de finder relevante for at beskytte slutbrugernes inte-
resser.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.3.5 i lovforslagets almindelige bemærk-
ninger.
Til § 18
UDKAST
Side 157/184
Den foreslåede § 18 er en videreførelse af ecodesignlovens § 13, stk. 3-5,
med mindre justeringer.
Af lovens § 13, stk. 3, fremgår, at erhvervsministeren kan bemyndige en
sagkyndig institution, en organisation eller en virksomhed til at udøve nær-
mere angivne beføjelser vedrørende kontrol, udtagning, måling og afprøv-
ning af energirelaterede produkter, akkrediteret certificering samt sekreta-
riatsbistand til ministeren. Af lovens § 13, stk. 4, fremgår endvidere, at er-
hvervsministeren fører kontrol med varetagelsen af opgaver, som er hen-
lagt til en institution m.v. som nævnt i stk. 3. Af lovens § 13, stk. 5, frem-
går yderligere, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte
regler om videregivelse af oplysninger om resultater af tilsyn til andre dan-
ske eller udenlandske myndigheder eller sagkyndige institutioner m.v.,
som varetager opgaver i tilknytning til lovens formål.
Det foreslås i § 18, stk. 1, at erhvervsministeren kan bemyndige en sagkyn-
dig institution, en organisation eller en virksomhed til at udøve nærmere
angivne beføjelser vedrørende kontrol.
Den foreslåede bemyndigelse vil medføre, at erhvervsministeren vil kunne
delegere kontrolopgaver til en sagkyndig institution, en organisation eller
en virksomhed, herunder udtagning, måling og afprøvning. Det vil inde-
bære, at kontrolmyndigheden fortsat vil have mulighed for at inddrage sag-
kyndig kompetence ved kontrol af overholdelse af regler omfattet af den
foreslåede lov. En bemyndiget institution, organisation eller virksomhed
vil ikke kunne anvende bestemmelsen om adgang som nævnt i § 11 eller
træffe afgørelse efter §§ 12-14. Dette vil svare til en videreførelse af tilsva-
rende adgang, som følger af ecodesignlovens § 13, stk. 3.
Det foreslås i § 18, stk. 2, at erhvervsministeren eller en myndighed under
ministeriet, som ministeren har henlagt sine beføjelser til, fører kontrol
med varetagelsen af opgaver, som er henlagt til en institution m.v. som
nævnt i stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse vil således medføre, at erhvervsministeren
har det overordnede ansvar for at føre kontrol med sagkyndige institutio-
ner, organisationer og virksomheder, hvortil kontrolopgaver er delegeret.
Det vil også svare til en videreførelse af tilsvarende bestemmelse, som føl-
ger af ecodesignlovens § 13, stk. 4.
Det foreslås i § 18, stk. 3, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan
fastsætte regler om videregivelse af oplysninger om resultater af tilsyn til
UDKAST
Side 158/184
andre danske eller udenlandske myndigheder eller sagkyndige institutioner
m.v. som nævnt i stk. 1.
Bestemmelsen vil medføre, at der ved bekendtgørelse vil skulle fastsættes
regler om underretning om kontrol af andre danske eller udenlandske myn-
digheder og sagkyndige institutioner m.v. Videregivelse af oplysninger om
resultater af kontrol vil først kunne ske, når resultatet af kontrollen er med-
delt den, der er ansvarlig for produktet.
Bemyndigelsen forventes anvendt ved, at der ved bekendtgørelse vil fast-
sættes regler om, at Sikkerhedsstyrelsen kan videregive oplysninger om re-
sultater af kontrol til andre danske eller udenlandske myndigheder eller
sagkyndige institutioner, organisationer eller virksomheder, der varetager
opgaver vedrørende ecodesign. I bekendtgørelsen vil det endvidere kunne
præciseres, at oplysninger om resultater af kontrol først vil kunne videregi-
ves, når resultatet af kontrollen er meddelt den, der er ansvarlig for pro-
duktet. Dette vil med mindre justeringer svare til en videreførelse af tilsva-
rende bestemmelse, som følger af ecodesignlovens § 13, stk. 5.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.3.6. i lovforslagets almindelige bemærk-
ninger.
Til § 19
Det fremgår af § 14 i ecodesignloven, at afgørelser truffet af klima-,
energi- og forsyningsministeren eller en myndighed under ministeriet, som
ministeren har bemyndiget, kan påklages til Energiklagenævnet. Miljømi-
nisterens afgørelser kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf.
stk. 1. Af lovens § 14, stk. 2-6, fremgår nærmere regler om klage til Miljø-
og Fødevareklagenævnet, herunder om klagens indgivelse, efterfølgende
kommunikation, afgørelsesmyndighedens evt. udtalelse m.v.
Af lovens § 14, stk. 7, fremgår, at afgørelser truffet af en anden myndighed
i henhold til loven ikke kan påklages til klima-, energi- og forsyningsmini-
steren henholdsvis miljøministeren.
Endvidere fremgår, at klima-, energi- og forsyningsministeren efter for-
handling med miljøministeren kan fastsætte regler om adgangen til at
klage til Energiklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet, herunder
om opsættende virkning af klage, afskæring af klageadgang og søgsmåls-
frist til prøvelse af afgørelser truffet af klagenævnene, jf. lovens § 14, stk.
8.
UDKAST
Side 159/184
Yderligere fremgår, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om, at afgørelser truffet af en myndighed under ministeriet,
som ministeren har henlagt sine beføjelser efter loven til, ikke kan indbrin-
ges for ministeren, jf. lovens § 14, stk. 9.
Det foreslås i § 19, stk. 1, at kontrolmyndighedens, jf. § 6, stk. [1-3], afgø-
relser, truffet efter denne lov eller efter regler fastsat i medfør af denne lov
ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den administrative klagead-
gang afskæres. Den overvejende del af de afgørelser, som Sikkerhedssty-
relsen som kontrolmyndighed vil træffe om produkter og de forpligtede er-
hvervsdrivende, vil være af teknisk karakter og vil forudsætte betydelig
teknisk indsigt på området. Endvidere vurderes det reelle behov for admi-
nistrativ prøvelse yderst begrænset, herunder med udgangspunkt i at klage-
adgangen med hensyn til Sikkerhedsstyrelsens afgørelser efter ecodesign-
loven og ecodesignbekendtgørelsen ikke har været benyttet.
Den foreslåede bestemmelse vil ligeledes medføre, at den administrative
klageadgang vil afskæres med hensyn til den pågældende kontrolmyndig-
heds afgørelse som følge af kontrol med bemyndigede organer eller over-
holdelse af regler om grønne offentlige udbud. Også på dette område vur-
deres det reelle behov for administrativ prøvelse yderst begrænset og af-
skæringen af administrative klageadgang findes på den baggrund ikke at
have retssikkerhedsmæssige konsekvenser.
Bestemmelsen medfører ikke en ændring af kontrolmyndighedens forplig-
telser efter officialprincippet. Kontrolmyndigheden er uanset afskæringen
af den administrative klageadgang forpligtet til at genoptage en sag, hvis
parten efter afgørelsen fremkommer med nye relevante oplysninger til sa-
gen og ønsker genoptagelse, eller hvis myndigheden ikke har oplyst sagen
tilstrækkeligt inden afgørelsen.
Den foreslåede tilgang vil svare til håndtering af klageadgang i anden pro-
duktregulering, herunder i lov nr. 799 af 9. juni 2020 om produkter og
markedsovervågning.
Det foreslås i § 19, stk. 2, at [klima-, energi- og forsyningsministeren og
miljøministeren på hver deres område] kan fastsætte regler om adgangen
til at klage over bemyndigede organer og det nationale akkrediteringsor-
gan, jf. § 4, stk. 1.
UDKAST
Side 160/184
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at [klima-, energi- og forsy-
ningsministeren og miljøministeren] kan fastsætte regler om adgangen til
at klage over bl.a. vurderinger udarbejdet af bemyndigede organer, udpe-
get af henholdsvis [klima-, energi- og forsyningsministeren og miljømini-
steren], samt vurderinger og dokumentation udarbejdet af det nationale ak-
krediteringsorgan, hvis dette benyttes ved vurderingen i forbindelse med
udpegningen af bemyndigede organer. Det forventes, at der ved bekendt-
gørelse vil fastsættes regler om en frist for indbringelse af klager. Klagead-
gangen forventes også at kunne omfatte mere generelle klager over det be-
myndigede organs virke, det kan f.eks. være en klage over, at det bemyndi-
gede organ ikke har baseret vurderingen på et upartisk grundlag.
Det foreslås i § 19, stk. 3, 1. pkt., at påbud eller forbud udstedt i medfør af
§§ 11-14 kan af den, afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domsto-
lene.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre en lettelse af sagsgangen vedrø-
rende indbringelsen for domstolene samtidig med, at det vil synliggøre
muligheden for at få sagen prøvet ved domstolene, når der ikke er en admi-
nistrativ klageadgang.
Det foreslås i § 19, stk. 3, 2. pkt., at anmodning herom, inden 4 uger efter
at påbuddet eller forbuddet er meddelt den pågældende, skal fremsættes
over for Sikkerhedsstyrelsen.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre en frist på 4 uger, efter at påbud-
det eller forbuddet er meddelt den pågældende til fremsættelse over for
Sikkerhedsstyrelsen. Fristen søger at imødegå de situationer, hvor en virk-
somhed af forskellige årsager ønsker at trække en sag i langdrag. Hensynet
til blandt andet brugerne, konkurrerende virksomheder og detailledets
eventuelle regresmuligheder bevirker, at en frist for at bede myndigheden
om at indbringe sagen, i de fleste tilfælde vil føre til en mere tilfredsstil-
lende proces for de involverede parter. Hensynet til at få retstilstanden af-
klaret for alle implicerede parter, taler også klart for at bringe sagen for
domstolene hurtigst muligt. I denne forbindelse henledes opmærksomhe-
den desuden på, at bestemmelsen ikke berører muligheden for, at den, der
har fået et påbud eller forbud, uafhængigt af tidsfristen, selv kan indbringe
afgørelsen for domstolene.
UDKAST
Side 161/184
Den foreslåede tilgang vil svare til håndtering af klageadgang i anden pro-
duktregulering, herunder i lov nr. 799 af 9. juni 2020 om produkter og
markedsovervågning.
Det foreslås i § 19, stk. 3, 3. pkt., at hvis fristen udløber på en lørdag, en
søndag eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at fristen løber til den førstkom-
mende hverdag, hvis fristens udløb falder i en weekend eller på en hellig-
dag.
Det foreslås i § 19, stk. 3, 4. pkt., at Sikkerhedsstyrelsen indbringer uden
unødigt ophold sagen for domstolene, hvor sagen behandles efter den bor-
gerlige retsplejes former.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Sikkerhedsstyrelsen forpligtes
med denne bestemmelse til at indbringe sagen for domstolene uden unø-
digt ophold. Sagen føres herefter som civil retssag.
Det foreslås i § 19, stk. 4, at retten kan bestemme, at en anmodning som
nævnt i stk. 1 har opsættende virkning.
Den foreslåede bestemmelse vil i praksis betyde, at hvis retten træffer ken-
delse om opsættende virkning, skal den erhvervsdrivende ikke følge kon-
trolmyndighedens afgørelse, før retten har afsagt dom om anerkendelse af
afgørelsen. Det bemærkes, at hensynet til brugernes sikkerhed må tale for,
at domstolene anlægger en forsigtighedsbetragtning i vurderingen af, om
anmodningen skal have opsættende virkning. Kontrolmyndigheden skal
ved anlæggelse af sagen give en saglig vurdering af, om den pågældende
anmodning kan få opsættende virkning, uden at det har konsekvenser for
brugernes sikkerhed.
Til § 20
Den foreslåede § 20 er til dels en videreførelse af bestemmelserne i ecode-
signlovens § 15.
I ecodesignlovens § 15, stk. 1, oplistes en række forhold, som straffes med
bøde medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, jf. nr. 1-
7.
UDKAST
Side 162/184
Efter § 15, stk. 1, nr. 1 straffes den, der som ansvarlig efter lovens § 4 eller
som erhvervsdrivende undlader at opfylde sine forpligtelser efter lovens §
7 a.
Efter § 15, stk. 1, nr. 2, straffes den, der som ansvarlig efter lovens § 4
undlader at afgive oplysninger, som vedkommende er forpligtet til at give
efter lovens § 10, stk. 3, eller som erhvervsdrivende undlader at afgive op-
lysninger, som er nødvendige for at kunne afgøre, hvem der er ansvarlig
for produktet efter lovens § 10, stk. 4.
Efter § 15, stk. 1, nr. 3, straffes den, der som ansvarlig efter lovens § 4, er-
hvervsdrivende eller udbyder af informationssamfundstjenester afgiver
urigtige eller vildledende oplysninger efter lovens § 7 a, § 8, stk. 1, 2. pkt.,
og § 10, stk. 3 eller 4.
Efter § 15, stk. 1, nr. 4, straffes den, der ikke har en bemyndiget repræsen-
tant eller ikke har givet den bemyndigede repræsentant de fornødne befø-
jelser eller midler til at udføre opgaven, hvor dette kræves efter § 8, stk. 3.
Efter § 15, stk. 1, nr. 5, straffes den, der undlader at give kontrolmyndighe-
den adgang til udtagelse af produkter som nævnt i § 10 b.
Efter § 15, stk. 1, nr. 6, straffes den, der overtræder eller undlader at efter-
komme en afgørelse efter §§ 11-11 b.
Efter § 15, stk. 1, nr. 7, straffes den, der omgår eller unddrager sig kontrol-
myndighedens kontrol eller forsøger herpå.
Af § 15, stk. 2, fremgår, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan
fastsætte bøde for overtrædelse af regler, der udstedes i medfør af loven.
Ecodesignloven indeholder bemyndigelser for klima-, energi- og forsy-
ningsministeren til at fastsætte regler om en række forhold, der er udmøn-
tet ved ecodesignbekendtgørelsen. Bekendtgørelsens straffebestemmelser
fremgår af bekendtgørelsens § 16, hvorefter der kan straffes med bøde.
Af lovens § 15, stk. 3, følger, at hvis der ved en overtrædelse er opnået en
økonomisk fordel, konfiskeres denne efter reglerne i straffelovens 9. kapi-
tel, selv om der ved overtrædelsen ikke er forvoldt skade på miljøet eller
fremkaldt fare herfor. Kan der ikke ske konfiskation, skal der tages sær-
skilt hensyn hertil ved strafudmåling af bøde, herunder en eventuel tillægs-
bøde.
UDKAST
Side 163/184
Af lovens § 15, stk. 4, fremgår, at har nogen ved én eller flere handlinger
eller undladelser begået flere overtrædelser af loven eller regler fastsat i
medfør af loven, og medfører overtrædelserne idømmelse af bøde, sam-
menlægges bødestraffen for hver overtrædelse. Endvidere fremgår, at har
nogen ved én eller flere handlinger overtrådt denne lov eller regler fastsat i
medfør af denne lov og én eller flere andre love, og medfører overtrædel-
serne idømmelse af bøde, sammenlægges bødestraffen for hver overtræ-
delse af denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov og bødestraffen
for overtrædelsen af den eller de andre love.
Af lovens § 15, stk. 5, fremgår, at stk. 4 kan fraviges, når særlige grunde
taler herfor.
Af lovens § 15, stk. 6, fremgår, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridi-
ske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Det foreslås i § 20, stk. 1, at medmindre højere straf er forskyldt efter an-
den lovgivning, straffes med bøde den, der
1) som erhvervsdrivende ikke overholder de generelle krav til det di-
gitale produktpas, jf. ecodesignforordningens artikel 10,
2) som erhvervsdrivende ikke overholder krav til teknisk udformning
og anvendelse af det digitale produktpas, jf. ecodesignforordnin-
gens artikel 11,
3) som erhvervsdrivende ikke overholder krav til entydige identifika-
torer, jf. ecodesignforordningens artikel 12,
4) som erhvervsdrivende ikke uploader de påkrævede data i registeret
over digitale produktpas, jf. ecodesignforordningens artikel 13, stk.
4,
5) som erhvervsdrivende vildleder eller forvirrer kunderne eller po-
tentielle kunder med hensyn til mærker, jf. ecodesignforordningens
artikel 17,
6) som fabrikant ikke overholder sine forpligtelser, jf. ecodesignfor-
ordningens artikel 27, stk. 1, 4, 5, og 7-9,
7) som bemyndiget repræsentant ikke overholder sine forpligtelser, jf.
ecodesignforordningens artikel 28,
8) som importør ikke overholder sine forpligtelser, jf. ecodesignfor-
ordningens artikel 29, stk. 1, 2, litra b og c, og stk. 4-6,
9) som distributør ikke overholder sine forpligtelser, jf. ecodesignfor-
ordningens artikel 30, stk. 1-4,
UDKAST
Side 164/184
10) som forhandler ikke overholder sine forpligtelser, jf. ecodesignfor-
ordningens artikel 31,
11) som erhvervsdrivende, der bringer produkter, der er forsynet med
et mærke i henhold til ecodesignforordningens artikel 16, i omsæt-
ning eller tager dem i brug, ikke overholder sine forpligtelser, jf.
ecodesignforordningens artikel 32,
12) som udbyder af distributionstjenester ikke overholder sine forplig-
telser i henhold til ecodesignforordningens artikel 33,
13) som udbyder af en onlinemarkedsplads eller onlinesøgemaskine
ikke overholder sine forpligtelser, jf. ecodesignforordningens arti-
kel 35, stk. 1 og 3,
14) som erhvervsdrivende, der gør et produkt tilgængeligt på markedet
ved fjernsalg, ikke overholder sine forpligtelser, jf. ecodesignfor-
ordningens artikel 36, stk. 1, litra c, og stk. 2,
15) som aktør i forsyningskæden ikke overholder sine forpligtelser, jf.
ecodesignforordningens artikel 38,
16) som erhvervsdrivende, ikke overholder sine forpligtelser om omgå-
else og forringet ydeevne, jf. ecodesignforordningens artikel 40,
17) som erhvervsdrivende ikke opfylder sine forpligtelser, jf. markeds-
overvågningsforordningens artikel 4, stk. 1, 3 eller 4,
18) som fabrikant ikke har en bemyndiget repræsentant, eller ikke har
givet den bemyndigede repræsentant de fornødne beføjelser eller
midler til at udføre opgaven, hvor dette kræves, jf. markedsover-
vågningsforordningens artikel 4, stk. 3, og artikel 5,
19) som bemyndiget repræsentant undlader at udlevere kopi af fuld-
magten, jf. markedsovervågningsforordningens artikel 5, stk. 2,
20) som erhvervsdrivende undlader at samarbejde med markedsover-
vågningsmyndighederne, jf. markedsovervågningsforordningens
artikel 7, stk. 1, eller som udbyder af informationssamfundstjene-
ster undlader at samarbejde med markedsovervågningsmyndighe-
derne, eller imødekomme anmodning fra markedsovervågnings-
myndighederne, jf. artikel 7, stk. 2,
21) omgår eller unddrager sig kontrol eller forsøger dette, ved ikke at
afgive oplysninger i henhold til § 7, eller undlader at lade et pro-
dukt udtages, måles, afprøves eller kontrolleres, jf. § 9, stk. 1-3,
22) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger, jf. § 7,
23) undlader at give kontrolmyndigheden adgang, jf. § 10,
24) omgår eller unddrager sig kontrolmyndighedens kontrol eller forsø-
ger herpå, eller
25) overtræder eller undlader at efterkomme en afgørelse, jf. §§ 11-14.
UDKAST
Side 165/184
De foreslåede bestemmelser vil medføre en videreførelse af bestemmelsen
i ecodesignlovens § 15 til den foreslåede lovs område, dog sammenskrevet
og udvidet, således at bestemmelsen vil omfatte de nye strafbare forhold,
som følger af ecodesignforordningen.
Efter den foreslåede § 20, stk. 1, nr. 1, vil den erhvervsdrivende, der som
ansvarlig efter ecodesignforordningen ikke overholder de generelle krav til
det digitale produktpas, jf. ecodesignforordningens artikel 10, straffes med
bøde. Derved vil erhvervsdrivende, der bringer et produkt i omsætning el-
ler tager det i brug uden at opfylde de generelle krav til det digitale pro-
duktpas kunne straffes. Det vil omfatte overtrædelse af en række væsent-
lige krav, som stilles til det digitale produktpas, herunder krav om produkt-
passet forbindes med en blivende entydig produktidentifikator, at databæ-
reren er fysisk til stede på produktet, dets emballage eller på den dokumen-
tation, der ledsager produktet, og at databæreren og den entydige produkti-
dentifikator skal overholde én eller flere af de standarder, der er omhandlet
i forordningens bilag III, eller tilsvarende europæiske eller internationale
standarder, indtil referencerne på de harmoniserede standarder er offentlig-
gjort i Den Europæiske Unions Tidende. Endvidere vil det omfatte over-
trædelse af krav om at give forhandlerne og udbyderne af onlinemarkeds-
pladser en digital kopi af databæreren eller den entydige produktidentifika-
tor, samt om at stille den omhandlede digitale kopi eller et link til en web-
side gratis til rådighed efter anmodning herom. Desuden vil det omfatte
krav om, at den erhvervsdrivende, når den bringer et produkt i omsætning,
skal stille en backup-kopi af det digitale produktpas til rådighed via en ud-
byder af digitale produktpastjenester.
Efter den foreslåede § 20, stk. 1, nr. 2, vil den, der som erhvervsdrivende,
der er ansvarlig efter ecodesignforordningen, ikke overholder krav til tek-
nisk udformning og anvendelse af det digitale produktpas, jf. ecodesign-
forordningens artikel 11, kunne straffes med bøde. Det vil omfatte over-
holdelse af et antal væsentlige krav, herunder at det digitale produktpas
skal være fuldt ud interoperabelt med andre digitale produktpas, der kræ-
ves i henhold til delegerede retsakter vedtaget i henhold til forordningens
artikel 4, og at en lang række relevante aktører skal have gratis og let ad-
gang til det digitale produktpas på grundlag af deres respektive adgangsret-
tigheder som fastsat i den gældende delegerede retsakt vedtaget i henhold
til artikel 4.
UDKAST
Side 166/184
Efter den foreslåede § 20, stk. 1, nr. 3, vil den, der som erhvervsdrivende,
der er ansvarlig efter ecodesignforordningen, ikke overholder krav til enty-
dige identifikatorer, jf. ecodesignforordningens artikel 12, kunne straffes
med bøde. Det vil omfatte overholdelse af krav til de entydige identifikato-
rer, herunder om at de skal være i overensstemmelse med særlige standar-
der.
Efter den foreslåede § 20, stk. 1, nr. 4, vil den, der som erhvervsdrivende,
der er ansvarlig efter ecodesignforordningen, ikke uploader de påkrævede
data i registeret over digitale produktpas, jf. ecodesignforordningens arti-
kel 13, stk. 4, kunne straffes med bøde. Derved vil den erhvervsdrivende,
der bringer et produkt i omsætning eller tager det i brug, og som overtræ-
der krav om at uploade det digitale produktpas samt evt. øvrige påkrævede
oplysninger til det digitale register, som Kommissionen skal oprette over
digitale produktpas, kunne straffes.
Efter den foreslåede § 20, stk. 1, nr. 5, vil den, der som erhvervsdrivende
vildleder eller forvirrer kunderne eller potentielle kunder med hensyn til
mærker, jf. ecodesignforordningens artikel 17 kunne straffes med bøde.
Derved vil erhvervsdrivende, der bringer et produkt i omsætning eller ta-
ger det i brug, der er forsynet med eller ledsaget af mærker eller ledsaget
af andre oplysninger, der kan vildlede eller forvirre kunderne eller de po-
tentielle kunder med hensyn til mærkning efter ecodesignforordningen
kunne straffes.
Efter den foreslåede § 20, stk. 1, nr. 6, vil den, der som fabrikant ikke
overholder sine forpligtelser, jf. ecodesignforordningens artikel 27, stk. 1,
4, 5, og 7-9, kunne straffes med bøde. Derved vil fabrikanter, som bringer
et produkt, der er omfattet af en delegeret retsakt vedtaget i henhold til ar-
tikel 4, i omsætning eller tager det i brug uden at opfylde de krav, som
fremgår af den delegerede retsakt, herunder ydeevne- og oplysningskrav,
samt krav som fremgår af ecodesignforordningen, inkl. om at et digitalt
produktpas skal være tilgængeligt, kunne straffes. Endvidere vil der kunne
straffes for ikke at opfylde krav om at angive visse oplysninger, herunder
type-, parti- eller serienummer og brugsanvisning. Herudover vil der
kunne straffes for overtrædelse af krav om at reagere, hvis fabrikanten fin-
der eller har grund til at tro, at et produktet ikke er i overensstemmelse
med kravene. Derudover vil der kunne straffes for overtrædelse af krav om
at give kunderne mulighed for at indgive klager eller fremsætte bekymrin-
ger med hensyn til produkters eventuelle manglende overensstemmelse,
samt krav om at føre register herom.
UDKAST
Side 167/184
Efter den foreslåede § 20, stk. 1, nr. 7, vil den, der som bemyndiget repræ-
sentant ikke overholder sine forpligtelser, jf. ecodesignforordningens arti-
kel 28, kunne straffes med bøde. Derved vil den bemyndigede repræsen-
tant, der ikke overholder forpligtelser om at opbevare EU-overensstem-
melseserklæringen og den tekniske dokumentation, der ikke efter kontrol-
myndighedens anmodning samarbejder, der efter kontrolmyndighedens an-
modning ikke udleverer information, eller der ikke bringer mandatet til op-
hør, hvis fabrikanten handler i strid med sine forpligtelser i henhold til
denne forordning, kunne straffes.
Efter den foreslåede § 20, stk. 1, nr. 8, vil den, der som importør ikke over-
holder sine forpligtelser, jf. ecodesignforordningens artikel 29, stk. 1, 2,
litra b og c, og stk. 4-6. Derved vil importører, som bringer produkter, der
er omfattet af en delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 4, i omsæt-
ning uden at opfylde kravene i de delegerede retsakter kunne straffes. End-
videre vil der kunne straffes for ikke at opfylde krav om at sikre, at de om-
handlede produkter er ledsaget af de krævede oplysninger og et digitalt
produktpas. Yderligere vil der kunne straffes for ikke at sikre, at fabrikan-
ten har opfyldt kravene fastsat i artikel 27, stk. 5 (type-, parti- eller serie-
nummer eller en anden form for angivelse). Herudover vil der kunne straf-
fes for at bringe et produkt i omsætning eller tage det i brug, selvom im-
portøren finder eller har grund til at tro, at det ikke er i overensstemmelse
med kravene. Herudover vil der kunne straffes for overtrædelse af krav om
at angive visse oplysninger, herunder brugsanvisning. Derudover vil der
kunne straffes for ikke at sikre, at opbevarings- og transportbetingelserne
for et produkt, som importøren har ansvaret for, ikke bringer dets overens-
stemmelse med kravene i fare. Herudover vil der kunne straffes for over-
trædelse af krav om ikke at reagere, hvis importøren finder eller har grund
til at tro, at et produktet ikke er i overensstemmelse med kravene. En im-
portør ifalder fabrikantens forpligtelser, hvis importøren bringer et pro-
dukt, der er omfattet af en delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 4,
i omsætning under eget navn eller varemærke, eller ændrer et sådant pro-
dukt, der allerede er bragt i omsætning, på en måde, der påvirker overhol-
delsen af de krav, der er fastsat i de gældende delegerede retsakter vedta-
get i henhold til artikel 4.
Efter den foreslåede § 20, stk. 1, nr. 9, vil den, der som distributør ikke
overholder sine forpligtelser, jf. ecodesignforordningens artikel 30, stk. 1-
4. Derved vil distributører, som ikke udviser fornøden omhu, når denne
gør et produkt, der er omfattet af en delegeret retsakt vedtaget i henhold til
artikel 4, tilgængeligt på markedet kunne straffes. Der vil kunne straffes
UDKAST
Side 168/184
for at tilgængeliggøre produkter uden at kontrollere, at de er mærket eller
er knyttet til et digitalt produktpas, ledsaget af den krævede dokumentation
og brugsanvisning, eller at fabrikanten og importøren har opfyldt kravene i
artikel 27, stk. 5 (type-, parti- eller serienummer eller en anden form for
angivelse). Endvidere vil der kunne straffes, hvis distributøren gør et pro-
dukt tilgængeligt på markedet, selvom den finder eller har grund til at tro,
at produktet ikke er i overensstemmelse med kravene. Yderligere vil der
kunne straffes for undladelse at reagere, hvis distributøren finder eller har
grund til at tro, at et produkt ikke er i overensstemmelse med kravene.
Herudover vil der kunne straffes for overtrædelse af krav om at sikre, at
opbevarings- og transportbetingelserne for et produkt, som denne har an-
svaret for, ikke bringer dets overensstemmelse med kravene i fare. En di-
stributør ifalder fabrikantens forpligtelser, hvis den bringer et produkt, der
er omfattet af en delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 4, i omsæt-
ning under eget navn eller varemærke, eller ændrer et sådant produkt, der
allerede er bragt i omsætning, på en måde, der påvirker overholdelsen af
de krav, der er fastsat i de gældende delegerede retsakter vedtaget i hen-
hold til artikel 4.
Efter den foreslåede § 20, stk. 1, nr. 10, vil den, der som forhandler ikke
overholder sine forpligtelser, jf. ecodesignforordningens artikel 31, straffes
med bøde. Derved vil forhandleren kunne straffes for overtrædelse af krav
om at sikre, at dennes kunder og potentielle kunder har adgang til alle på-
krævede oplysninger. Endvidere vil der kunne straffes for overtrædelse af
krav om at sikre, at det digitale produktpas er let tilgængeligt for kunderne
og de potentielle kunder. Yderligere vil der kunne straffes for overtrædelse
af krav med hensyn til fjernsalg, herunder om at vise mærker, henvise til
oplysningerne på mærker, samt undlade at levere eller vise andre mærker,
mærkater, symboler eller påskrifter, der kan vildlede eller forvirre med
hensyn til oplysningerne på mærket vedrørende krav til miljøvenligt de-
sign.
Efter den foreslåede § 20, stk. 1, nr. 11, vil den, der som erhvervsdrivende,
der bringer produkter, der er forsynet med et mærke i henhold til ecode-
signforordningens artikel 16, i omsætning eller tager dem i brug, ikke
overholder sine forpligtelser, jf. ecodesignforordningens artikel 32, kunne
straffes med bøde. Derved vil erhvervsdrivende, der bringer produkter, der
er underlagt krav om mærkning, i omsætning eller tager dem i brug, og
ikke sikrer, at produkterne ledsages af trykte mærker, tilvejebringer gratis
trykte mærker eller digitale kopier til forhandleren, kunne straffes. Endvi-
dere vil der kunne straffes for ikke at henvise til oplysningerne på mærket i
UDKAST
Side 169/184
visuelle reklamer eller i teknisk salgsmateriale i overensstemmelse med de
relevante gældende delegerede retsakter vedtaget i henhold til artikel 4.
Yderligere vil der kunne straffes for at undlade at levere eller vise andre
mærker, mærkater, symboler eller påskrifter, der kan vildlede eller forvirre
kunderne eller de potentielle kunder med hensyn til mærket.
Efter den foreslåede § 20, stk. 1, nr. 12, vil den, der som udbyder af distri-
butionstjenester ikke overholder sine forpligtelser i henhold til ecodesign-
forordningens artikel 33, kunne straffes med bøde. Derved vil udbydere af
distributionstjenester, der ikke har sikret, at betingelser under oplagring,
emballering, adressering eller forsendelse ikke bringer produkternes over-
ensstemmelse med nævnte delegerede retsakt i fare, kunne straffes.
Efter den foreslåede § 21, stk. 1, nr. 13, vil den, der som udbyder af en on-
linemarkedsplads eller onlinesøgemaskine ikke overholder sine forpligtel-
ser, jf. ecodesignforordningens artikel 35, stk. 1 og 3, kunne straffes med
bøde. Derved vil udbydere af onlinemarkedspladser og onlinesøgemaski-
ner, som efter anmodning ikke samarbejder med kontrolmyndighederne
markedsovervågningsmyndighederne, såfremt kontrolmyndigheder anmo-
der herom, kunne straffes. Endvidere vil det gøres strafbart at ikke etable-
rer et enkelt kontaktpunkt med henblik på direkte kommunikation med
medlemsstaternes markedsovervågningsmyndigheder vedrørende overhol-
delse af forordningen.
Efter den foreslåede § 20, stk. 1, nr. 14, vil den, der som erhvervsdrivende,
der gør et produkt tilgængeligt på markedet ved fjernsalg, ikke overholder
sine forpligtelser, jf. ecodesignforordningens artikel 36, kunne straffes
med bøde. Derved vil overtrædelse af erhvervsdrivendes oplysningspligt
om at sikre, at produkttilbuddet som minimum omfatter indeholder et antal
oplysninger, herunder fabrikantens kontaktoplysninger eller på dennes re-
præsentant, samt oplysninger, der gør det muligt at identificere produktet,
kunne straffes. Endvidere vil det gøres strafbart efter kontrolmyndighedens
anmodning ikke at oplyse navnet på alle erhvervsdrivende, af hvem de har
modtaget et produkt, som er omfattet af en delegeret retsakt vedtaget i hen-
hold til artikel 4, og navnet på erhvervsdrivende, som de har leveret så-
danne produkter til, samt mængder og nøjagtige modeller af sådanne pro-
dukter.
Efter den foreslåede § 20, stk. 1, nr. 15, vil den, der som aktør i forsy-
ningskæden ikke overholder sine forpligtelser, jf. ecodesignforordningens
artikel 38, kunne straffes. Derved vil aktører i forsyningskæden kunne
UDKAST
Side 170/184
straffes for ikke at opfylde krav om at give oplysninger i henhold til regler
fastsat i en delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 4.
Efter den foreslåede § 20, stk. 1, nr. 16, vil den, der som erhvervsdrivende,
ikke overholder sine forpligtelser om omgåelse og forringet ydeevne, jf.
ecodesignforordningens artikel 40, kunne straffes med bøde. Derved vil
der kunne straffes for at udvise en adfærd, der underminerer produkters
overholdelse af ecodesignforordningen. Endvidere vil der kunne straffes,
hvis produkter omfattet af en delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel
4, bringes i omsætning eller tages i brug, hvis de er designet til at ændre
adfærd eller egenskaber, når de testes, med henblik på at opnå et mere
gunstigt resultat for de produktparametre, der reguleres i de gældende de-
legerede retsakter vedtaget i henhold til artikel 4. Endvidere vil der kunne
straffes for at fastsætte instruktioner, der specifikt vedrører test, og som
ændrer produktets adfærd eller egenskaber med henblik på at opnå et mere
gunstigt resultat for de produktparametre, der reguleres i de gældende de-
legerede retsakter vedtaget i henhold til artikel 4. Yderligere vil der kunne
straffes for overtrædelse af krav om, at produkter ikke må være designet til
at ændre adfærd eller egenskaber inden for en kort periode efter ibrugtag-
ningen, som fører til en forværring af deres ydeevne. Herudover vil der
kunne straffes for overtrædelse af krav om, at software- eller firmwareop-
dateringer ikke må føre til forringelse af produktets ydeevne.
Efter den foreslåede § 20, stk. 1, nr. 17, vil den, der som erhvervsdrivende
ikke opfylder sine forpligtelser, jf. markedsovervågningsforordningens ar-
tikel 4, stk. 1, 3 eller 4, kunne straffes med bøde. Derved vil erhvervsdriv-
endes, der bringer et produkt i omsætning, uden at angive oplysninger om
navn, registrerede firmanavn eller registrerede varemærke og kontaktop-
lysninger på produktet eller på dets emballage, pakken eller et ledsagedo-
kument, kunne straffes. Endvidere vil den ansvarlige erhvervsdrivende,
hvis den ikke overholder krav om at verificere, at EU-overensstemmelses-
erklæringen eller ydeevnedeklarationen og den tekniske dokumentation er
udarbejdet, kunne straffes. Yderligere vil der kunne straffes for at ikke at
kunne stille overensstemmelseserklæringen, ydeevnedeklarationen eller
den tekniske dokumentation til rådighed for kontrolmyndigheden efter an-
modning herom. Herudover vil der kunne straffes for ikke at give informa-
tion og dokumentation til kontrolmyndighederne, efter anmodning. Derud-
over vil der kunne straffes for undlade at underrette markedsovervågnings-
myndighederne, hvis den erhvervsdrivende har grund til at tro, at et pro-
dukt udgør en risiko, samt om at samarbejde med kontrolmyndighederne.
UDKAST
Side 171/184
Efter den foreslåede § 20, stk. 1, nr. 18, vil den, der som fabrikant ikke har
en bemyndiget repræsentant, eller ikke har givet den bemyndigede repræ-
sentant de fornødne beføjelser eller midler til at udføre opgaven, hvor dette
kræves, jf. markedsovervågningsforordningens artikel 4, stk. 3, og artikel
5, kunne straffes med bøde. Derved vil fabrikanten kunne straffes, hvis den
ikke har en bemyndiget fabrikant eller har givet den de fornødne beføjelser
eller midler, hvor det kræves til udføre de opgaver, som fremgår af mar-
kedsovervågningsforordningens artikel 4, stk. 3.
Efter den foreslåede § 20, stk. 1, nr. 19, vil den, der som bemyndiget re-
præsentant undlader at udlevere kopi af fuldmagten, jf. markedsovervåg-
ningsforordningens artikel 5, stk. 2, kunne straffes med bøde. Derved vil
den bemyndigede repræsentant, der skal udføre de opgaver, der er fastsat i
fuldmagten, hvis den på kontrolmyndighedens anmodning ikke udleverer
en kopi af fuldmagten, kunne straffes.
Efter den foreslåede § 20, stk. 1, nr. 20, vil den, der som erhvervsdrivende
undlader at samarbejde med markedsovervågningsmyndighederne, jf. mar-
kedsovervågningsforordningens artikel 7, stk. 1, kunne straffes med bøde.
Derved vil den erhvervsdrivende, der ikke samarbejder med kontrolmyn-
dighederne om tiltag iværksat for at eliminere eller begrænse risici forbun-
det med produkter, som disse erhvervsdrivende har gjort tilgængelige på
markedet, kunne straffes. Endvidere vil udbydere af onlinemarkedspladser,
som efter kontrolmyndighedens anmodning undlader at samarbejde med
kontrolmyndighederne med henblik på at fremme ethvert tiltag, der træffes
for at eliminere eller begrænse risiciene forbundet med et produkt, der ud-
bydes eller var udbudt til salg online gennem deres tjenester, jf. markeds-
overvågningsforordningens artikel 7, stk. 2, kunne straffes.
Efter den foreslåede § 20, stk. 1, nr. 21, vil den, der som erhvervsdrivende
omgår eller unddrager sig kontrol eller forsøger dette, ved ikke at afgive
oplysninger i henhold til § 7, eller undlader at lade et produkt udtages, må-
les, afprøves eller kontrolleres, jf. § 9, stk. 1-3, kunne straffes med bøde.
Efter den foreslåede § 20, stk. 1, nr. 22, vil den, der som erhvervsdrivende
som efter kontrolmyndighedens anmodning om oplysninger afgiver urig-
tige eller vildledende oplysninger i henhold til § 7 kunne straffes med
bøde.
Efter den foreslåede § 20, stk. 1, nr. 23, vil den, der som erhvervsdrivende
undlader at give kontrolmyndigheden adgang, jf. § 10, kunne straffes med
UDKAST
Side 172/184
bøde. Derved vil erhvervsdrivende, som modsætter sig kontrolmyndighe-
dens adgang i kontroløjemed til erhvervsmæssige lokaliteter og transport-
midler, kunne straffes.
Efter den foreslåede § 20, stk. 1, nr. 24, vil den, der omgår eller unddrager
sig kontrolmyndighedens kontrol eller forsøger herpå, kunne straffes med
bøde.
Efter den foreslåede § 20, stk. 1, nr. 25, vil den, der overtræder eller undla-
der at efterkomme en afgørelse, jf. §§ 11-14, kunne straffes med bøde.
Derved vil erhvervsdrivende som modtager et forbud eller påbud fra kon-
trolmyndigheden i henhold til den foreslåede §§ 11 eller 12, f.eks. om at
bringe et produkt i overensstemmelse med kravene, om at bringe forhold
relateret til produktet i overensstemmelse med kravene, eller om at tilbage-
trække produktet fra markedet, og undlader at efterkomme forbuddet eller
påbuddet, kunne straffes. Endvidere vil enhver anden erhvervsdrivende,
der har en tilknytning til produktet, som har modtaget påbud fra kontrol-
myndigheden i henhold til den foreslåede § 13, om at bidrage til at be-
grænse og forhindre risici i at opstå, og ikke efterkommer påbuddet, kunne
straffes. Herudover vil udbydere af online markedsplaser, som ikke efter-
kommer kontrolmyndighedens påbud i henhold til den foreslåede § 14 om
at ændre eller fjerne indhold, der henviser til et produkt, eller udtrykkeligt
at vise en advarsel til slutbrugerne i forbindelse med indhold, der henviser
til et produkt, og ikke efterkommer påbuddet, kunne straffes.
Straffebestemmelserne skal medvirke til at sikre lovens overholdelse og
fastsættes i overensstemmelse med ecodesignforordningens artikel 74,
hvoraf det følger at, medlemsstaterne skal fastsætte regler om sanktioner,
der skal anvendes i tilfælde af overtrædelser af forordningens bestemmel-
ser. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtræ-
delsen og have afskrækkende virkning, jf. stk. 1.
Sanktionerne vil skulle fastlægges i overensstemmelse med de kriterier,
som fremgår af ecodesignforordningens artikel 74, stk. 2, hvoraf det frem-
går, at der skal tages behørigt hensyn til følgende kriterier, alt efter hvad
der er relevant:
- overtrædelsens karakter, grovhed og varighed, jf. litra a
- hvor det er relevant, hvorvidt overtrædelsen blev begået forsætligt eller
uagtsomt, jf. litra b
UDKAST
Side 173/184
- den finansielle situation hos den fysiske eller juridiske person, der hol-
des ansvarlig, jf. litra c
- de økonomiske fordele, som den fysiske eller juridiske person, der hol-
des ansvarlig, har opnået ved overtrædelsen, for så vidt som de kan
fastslås, jf. litra d
- den miljømæssige skade, som overtrædelsen har forårsaget, jf. litra e
- eventuelle tiltag truffet af den fysiske eller juridiske person, der holdes
ansvarlig, for at afbøde eller afhjælpe den forvoldte skade, jf. litra f
- overtrædelsens gentagne eller enkeltstående karakter, jf. litra g
- enhver anden skærpende eller formildende faktor i lyset af sagens om-
stændigheder, jf. litra h
Straffebestemmelserne supplerer endvidere markedsovervågningsforord-
ningens artikel 14, stk. 4, litra i, og artikel 41, stk. 1 og 2, hvorefter med-
lemsstaterne skal kunne pålægge sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af
overtrædelser af markedsovervågningsforordningen og af EU-harmonise-
ringslovgivningen, dvs. ecodesignforordningen. Sanktionerne skal være ef-
fektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende
virkning.
Det foreslås, at udgangspunktet for bødestørrelsen er en minimumsbøde på
ca. 50.000 kr. Bødestørrelsen foreslås dog ud fra forskellige hensyn at
kunne nedsættes f.eks. ved mindre alvorlige overtrædelser. Det forudsæt-
tes, at bødestørrelserne i øvrigt skal følge den almindelige prisudvikling i
samfundet. Dette svarer til tilgangen, der er anlagt ved strafudmåling i
henhold til ecodesignloven.
Fastsættelse af straffens størrelse vil bero på domstolenes konkrete vurde-
ring i det enkelte tilfælde baseret på sagens omstændigheder. Den angivne
bødestørrelse vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i
den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder
efter de almindelige regler i straffelovens 10. kapitel. Særligt forhold ved-
rørende virksomhedens størrelse, grad af professionalisering og samar-
bejdsvilje vil have en indvirkning på bødens størrelse af hensyn til at opnå
den tilsigtede præventive virkning differentieret i forhold til den erhvervs-
drivendes virksomheds størrelse.
UDKAST
Side 174/184
De rejste sager sker på anmeldelse fra Sikkerhedsstyrelsen og ledsages af
en indstilling vedrørende bødens størrelse.
Det foreslås i § 20, stk. 2, at ved bødestraf for forsætlig overtrædelse, jf.
stk. 1, kan der ske tidsbegrænset frakendelse af retten til at deltage i offent-
lige udbudsprocedurer, hvis det begåede forhold giver grund til at antage,
at den pågældende erhvervsdrivende ikke fremtidig vil overholde forhold,
som fremgår af stk. 1.
Bestemmelsen vil medføre, at domstolen i forbindelse med dom om bødes-
traf for forsætlig overtrædelse af de regler, som er omfattet af den kom-
mende lov om supplerende bestemmelser til ecodesignforordningen, vil
kunne pålægge en sanktion om udelukkelse fra deltagelse i offentlige ud-
bud.
Det foreslås, at der ved sanktionens anvendelse vil skulle lægges vægt på,
om det begåede forhold giver grund til at antage, at den erhvervsdrivende
også fremover vil overtræde regler fastsat i ecodesignforordningen eller i
ecodesignproduktregulering vedtaget i henhold til ecodesignforordningen.
Endvidere foreslås, at der ved sanktionens anvendelse vil kunne lægges
vægt på de forhold, som oplistes i ecodesignforordningen artikel 74, stk. 2,
herunder overtrædelsens karakter, grovhed og varighed, den miljømæssige
skade, som overtrædelsen har forårsaget, og overtrædelsens gentagne eller
enkeltstående karakter.
Det bemærkes i øvrigt, at der ved sanktionens anvendelse også vil kunne
lægges vægt på konkurrencemæssige hensyn. Herved forstås, at der f.eks.
vil kunne lægges vægt på, om sanktion om udelukkelse fra deltagelse i of-
fentlige udbud vil kunne have væsentlige konsekvenser for konkurrence-
forholdene ved offentlige ordregiveres udbud.
Med hensyn til tilbudsgiveres dokumentation af ikke at være omfattet af
udelukkelse foreslås det, at der tages udgangspunkt i den måde virksomhe-
der i øvrigt i henhold til udbudsregulering dokumenterer, at de ikke er om-
fattede af gældende udelukkelsesgrunde. Det vil sige, at offentlige ordregi-
vere som dokumentation for ikke at være omfattet af den omhandlede ude-
lukkelsesgrund f.eks. vil kunne kræve en straffeattest, en serviceattest ud-
stedt af Erhvervsstyrelsen, eller hvis det ikke er muligt en erklæring på tro
og love, der er afgivet for en kompetent retslig eller administrativ myndig-
hed, for en notar eller for en kompetent faglig organisation.
UDKAST
Side 175/184
Det foreslås i § 20, stk. 3, 1. pkt., at er der ved en overtrædelse opnået en
økonomisk fordel, konfiskeres denne efter reglerne i straffelovens 9. kapi-
tel, selv om der ved overtrædelsen ikke er forvoldt skade på miljøet eller
fremkaldt fare herfor.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre en videreførelse af bestemmelsen
i ecodesignlovens § 15, stk. 3. 1. pkt., til den foreslåede lovs område. Ud-
gangspunktet vil også gælder ved formelle overtrædelser, dvs. overtrædel-
ser, der ikke indebærer skade eller fare for skade på miljøet. Det skal ved
strafudmålingen altid - også hvor der foretages konfiskation - tillægges
vægt, om overtrædelsen er sket med økonomisk vinding eller besparelse
for øje, uanset om den økonomiske fordel er opnået eller alene tilsigtet, jf.
straffelovens 10. kapitel om straffens fastsættelse. Kan der ikke ske konfi-
skation, skal der tages særskilt hensyn hertil ved strafudmåling af bøde,
herunder en eventuel tillægsbøde.
Det foreslås i § 120, stk. 3, 2. pkt., at kan der ikke ske konfiskation, skal
der tages særskilt hensyn hertil ved strafudmåling af bøde, herunder en
eventuel tillægsbøde.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre en videreførelse af bestemmelsen
i ecodesignlovens § 15, stk. 3. 2. pkt., til den foreslåede lovs område.
Det foreslås i § 20, stk. 4, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske
personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre en videreførelse af bestemmelsen
i ecodesignlovens § 15, stk. 6, til den foreslåede lovs område. Lovforslaget
er i første række rettet mod en bred skare af erhvervsdrivende. Det vil der-
for være er essentielt for virkningen af reglerne, at juridiske personer kan
ifalde strafansvar. Juridiske personer kan straffes med bøde ved simpel
uagtsomhed ligesom fysiske personer
Det foreslås i § 20, stk. 5, at i regler, der udstedes i henhold til loven, kan
der fastsættes bødestraf og sanktion om tidsbegrænset udelukkelse fra del-
tagelse i offentlige udbudsprocedurer for overtrædelse af disse regler, her-
under for manglende overholdelse af påbud.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre en videreførelse af bestemmelsen
i ecodesignlovens § 15, stk. 2, til den foreslåede lovs område, dog således
at den udvides til også at omfatte straf om tidsbegrænset udelukkelse fra
deltagelse i offentlige udbudsprocedurer for overtrædelse af regler, som
UDKAST
Side 176/184
ministeren fastsætter i medfør af denne lov, herunder for manglende over-
holdelse af påbud.
Den foreslåede bestemmelse vil give mulighed for at fastsætte straffebe-
stemmelser i bekendtgørelser, så det bliver mulig at straffe med bøde og
tidsbegrænset udelukkelse fra deltagelse i offentlige udbudsprocedurer.
Behovet for fastsættelsen af straffebestemmelser i bekendtgørelser skyldes,
at fastsættelsen af visse specifikke krav vil ske på bekendtgørelsesniveau.
Der er derfor behov for, at overtrædelse af disse regler kan straffes på
samme måde som de krav, der fremgår direkte af lovforslaget. Der foreslås
derfor at kunne fastsættes regler om bødestraf, samt evt. om tidsbegrænset
udelukkelse fra deltagelse i offentlige udbudsprocedurer.
Straffastsættelsen i bekendtgørelserne foreslås i øvrigt at følge samme
praksis som foreslået ved strafudmåling efter dette lovforslag. Det er såle-
des de samme vurderinger og betragtninger, der bør være afgørende for
straffastsættelsen ved overtrædelse af krav i bekendtgørelserne.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.5 i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til § 21
Det foreslås i § 21, at loven træder i kraft den 1. juli 2025.
Loven vil hermed sættes i kraft i overensstemmelse med de fælles ikraft-
trædelsesdatoer, som gælder i forhold til erhvervsrettet regulering. Det for-
ventes også, at lovforslaget vil kunne vedtages ved overholdelse af kravet
om vedtagelse af erhvervsrettet regulering fire uger før ikrafttrædelse.
Ecodesignforordningen indeholder ingen specifik frist med hensyn til de
supplerende reglers fastsættelse. Af forordningen fremgår dog, at med-
lemsstaterne straks skal give Kommissionen meddelelse om de regler og
sanktioner, som medlemsstaterne skal fastsætte til anvendelse i tilfælde af
overtrædelser af bestemmelserne i denne forordning, jf. forordningens arti-
kel 74, stk. 1.
Til § 22
UDKAST
Side 177/184
Til nr. 1
Det fremgår af § 14 i ecodesignloven, at afgørelser truffet af klima-,
energi- og forsyningsministeren eller en myndighed under ministeriet, som
ministeren har bemyndiget, kan påklages til Energiklagenævnet. Miljømi-
nisterens afgørelser kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf.
stk. 1. Af lovens § 14, stk. 2-6, fremgår nærmere regler om klage til Miljø-
og Fødevareklagenævnet, herunder om klagens indgivelse, efterfølgende
kommunikation, afgørelsesmyndighedens evt. udtalelse m.v.
Af lovens § 14, stk. 7, fremgår, at afgørelser truffet af en anden myndighed
i henhold til loven ikke kan påklages til klima-, energi- og forsyningsmini-
steren henholdsvis miljøministeren.
Endvidere fremgår, at klima-, energi- og forsyningsministeren efter for-
handling med miljøministeren kan fastsætte regler om adgangen til at
klage til Energiklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet, herunder
om opsættende virkning af klage, afskæring af klageadgang og søgsmåls-
frist til prøvelse af afgørelser truffet af klagenævnene, jf. lovens § 14, stk.
8.
Yderligere fremgår, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om, at afgørelser truffet af en myndighed under ministeriet,
som ministeren har henlagt sine beføjelser efter loven til, ikke kan indbrin-
ges for ministeren, jf. lovens § 14, stk. 9.
Det foreslås i nyaffattet § 14, stk. 1, at afgørelser, truffet efter denne lov el-
ler efter regler fastsat i medfør af denne lov ikke kan indbringes for anden
administrativ myndighed.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den administrativ klageadgang
afskæres. Den overvejende del af de afgørelser, som Sikkerhedsstyrelsen
som kontrolmyndighed vil træffe om produkter og de forpligtede erhvervs-
drivende, vil være af teknisk karakter og vil forudsætte betydelig teknisk
indsigt på området. Det tekniske element i ecodesignreguleringen vurderes
fremadrettet yderligere at blive mere omfattende, idet der fra Kommissio-
nens side forventes et større fokus på at regulere parametre om miljømæs-
sig bæredygtighed i produktets hele livscyklus, herunder produktionsfasen.
Endvidere vurderes det reelle behov for administrativ prøvelse yderst be-
grænset, herunder med udgangspunkt i at klageadgangen med hensyn til
UDKAST
Side 178/184
Sikkerhedsstyrelsens afgørelser efter ecodesignloven og ecodesignbe-
kendtgørelsen ikke har været benyttet. Afskæringen af den administrative
klageadgang findes på den baggrund ikke at have retssikkerhedsmæssige
konsekvenser.
Bestemmelsen medfører ikke en ændring af kontrolmyndighedens forplig-
telser efter officialprincippet. Kontrolmyndigheden er uanset afskæringen
af den administrative klageadgang forpligtet til at genoptage en sag, hvis
parten efter afgørelsen fremkommer med nye relevante oplysninger til sa-
gen og ønsker genoptagelse, eller hvis myndigheden ikke har oplyst sagen
tilstrækkeligt inden afgørelsen.
Den foreslåede tilgang vil svare til håndtering af klageadgang i anden pro-
duktregulering, herunder i lov nr. 799 af 9. juni 2020 om produkter og
markedsovervågning.
Det foreslås i nyaffattet § 14, stk. 2, 1. pkt., at påbud eller forbud udstedt i
medfør af §§ 12-14 af den, afgørelsen vedrører, kan forlanges indbragt for
domstolene.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre en lettelse af sagsgangen vedrø-
rende indbringelsen for domstolene samtidig med, at det vil synliggøre
muligheden for at få sagen prøvet ved domstolene, når der ikke er en admi-
nistrativ klageadgang.
Det foreslås i nyaffattet § 14, stk. 2, 2. pkt. at anmodning herom skal, in-
den 4 uger efter at påbuddet eller forbuddet er meddelt den pågældende,
fremsættes over for den kontrolmyndighed, der har truffet afgørelsen.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre en frist på 4 uger, efter at påbud-
det eller forbuddet er meddelt den pågældende til fremsættelse over for
den pågældende kontrolmyndighed. Fristen søger at imødegå de situatio-
ner, hvor en virksomhed af forskellige årsager ønsker at trække en sag i
langdrag. Hensynet til blandt andet brugerne, konkurrerende virksomheder
og detailledets eventuelle regresmuligheder bevirker, at en frist for at bede
myndigheden om at indbringe sagen, i de fleste tilfælde vil føre til en mere
tilfredsstillende proces for de involverede parter. Hensynet til at få retstil-
standen afklaret for alle implicerede parter, taler også klart for at bringe sa-
gen for domstolene hurtigst muligt. I denne forbindelse henledes opmærk-
somheden desuden på, at bestemmelsen ikke berører muligheden for, at
den, der har fået et påbud eller forbud, uafhængigt af tidsfristen, selv kan
indbringe afgørelsen for domstolene.
UDKAST
Side 179/184
Den foreslåede tilgang vil svare til håndtering af klageadgang i anden pro-
duktregulering, herunder i lov nr. 799 af 9. juni 2020 om produkter og
markedsovervågning.
Det foreslås i nyaffattet § 14, stk. 2, 3. pkt. at hvis fristen udløber på en
lørdag, en søndag eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende
hverdag.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at fristen løber til den førstkom-
mende hverdag, hvis fristens udløb falder i en weekend eller på en hellig-
dag.
Det foreslås i nyaffattet § 14, stk. 2, 4. pkt. at kontrolmyndigheden indbrin-
ger uden unødigt ophold sagen for domstolene, hvor sagen behandles efter
den borgerlige retsplejes former.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kontrolmyndigheden forplig-
tes med denne bestemmelse til at indbringe sagen for domstolene uden
unødigt ophold. Sagen føres herefter som civil retssag.
Det foreslås i nyaffattet § 14, stk. 3, at Retten kan bestemme, at en anmod-
ning som nævnt i stk. 1 har opsættende virkning.
Den foreslåede bestemmelse vil i praksis betyde, at hvis retten træffer ken-
delse om opsættende virkning, skal den erhvervsdrivende ikke følge kon-
trolmyndighedens afgørelse, før retten har afsagt dom om anerkendelse af
afgørelsen. Det bemærkes, at hensynet til brugernes sikkerhed må tale for,
at domstolene anlægger en forsigtighedsbetragtning i vurderingen af, om
anmodningen skal have opsættende virkning. Kontrolmyndigheden skal
ved anlæggelse af sagen give en saglig vurdering af, om den pågældende
anmodning kan få opsættende virkning, uden at det har konsekvenser for
brugernes sikkerhed.
Til nr. 2
Af lovens § 15, stk. 4, fremgår, at har nogen ved én eller flere handlinger
eller undladelser begået flere overtrædelser af loven eller regler fastsat i
medfør af loven, og medfører overtrædelserne idømmelse af bøde, sam-
menlægges bødestraffen for hver overtrædelse. Endvidere fremgår, at har
nogen ved én eller flere handlinger overtrådt denne lov eller regler fastsat i
medfør af denne lov og én eller flere andre love, og medfører overtrædel-
UDKAST
Side 180/184
serne idømmelse af bøde, sammenlægges bødestraffen for hver overtræ-
delse af denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov og bødestraffen
for overtrædelsen af den eller de andre love.
Det foreslås, at ecodesignlovens § 15, stk. 4 og 5 ophæves.
Den foreslåede ophævelse vil medføre, at strafferettens almindelige prin-
cip om modereret kumulation efter straffelovens § 88, stk. 1, finder anven-
delse. Modereret kumulation indebærer, at der ved flere overtrædelser til
samtidig pådømmelse fastsættes en fælles straf, der efter omstændighe-
derne kan være lavere end ved absolut kumulation.
Når kontrolmyndigheden foretager politianmeldelse af en overtrædelse
med bødeindstilling, har det foreslåede den virkning, at der vil blive ind-
stillet til en modereret, fælles bøde, på baggrund af sagens individuelle og
konkrete omstændigheder, i stedet for at der sker sammenlægning af bø-
derne for hver overtrædelse. Dette vil således medføre en lempelse i bøde-
niveauet ved flere overtrædelser til samtidig pådømmelse. Der kan i den
forbindelse ikke opstilles en facitliste for, hvad den modererede bøde kon-
kret vil være, da det afhænger af sagens individuelle og konkrete omstæn-
digheder.
Ændring vil medføre en ensretning med bestemmelser om kumulation i lov
om produkter og markedsovervågning.
Forslaget har endvidere den virkning, at bestemmelsens stk. 6 herefter bli-
ver stk. 4.
Til § 23
Det foreslås i § 20, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland. Bag-
grunden er, at lovforslaget supplerer EU-forordninger, og Færøerne og
Grønland er ikke EU-medlemmer.
UDKAST
Side 181/184
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 22
I lov om miljøvenligt design af
energirelaterede produkter, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 1068 af 15. sep-
tember 2010, foretages følgende
ændringer:
§ 14. Afgørelser truffet af
klima-, energi- og forsyningsmini-
steren eller en myndighed under
ministeriet, som ministeren har
henlagt sine beføjelser efter loven
til, kan påklages til Energiklage-
nævnet4). Miljøministerens afgø-
relser kan påklages til Miljø- og
Fødevareklagenævnet5).
Stk. 2. Klage til Miljø- og Føde-
vareklagenævnet indgives skriftligt
til den myndighed, der har truffet
afgørelsen, ved anvendelse af digi-
tal selvbetjening, jf. dog § 18 b,
stk. 2-4, i lov om Miljø- og Føde-
vareklagenævnet. Endvidere skal
efterfølgende kommunikation om
klagesagen ske ved anvendelse af
digital selvbetjening. En klage an-
ses for indgivet, når den er tilgæn-
gelig for myndigheden. Myndighe-
den skal, hvis den vil fastholde af-
gørelsen, snarest og som udgangs-
punkt ikke senere end 3 uger efter
klagefristens udløb videresende
klagen til Miljø- og Fødevarekla-
1. § 14 affattes således:
»§14. Afgørelser, truffet efter
denne lov eller efter regler fastsat i
medfør af denne lov kan ikke ind-
bringes for anden administrativ
myndighed.
Stk. 2. Påbud eller forbud ud-
stedt i medfør af §§ 11-11 b kan af
den, afgørelsen vedrører, forlanges
indbragt for domstolene. Anmod-
ning herom skal, inden 4 uger efter
at påbuddet eller forbuddet er med-
delt den pågældende, fremsættes
over for den kontrolmyndighed,
der har truffet afgørelsen. Hvis fri-
sten udløber på en lørdag, en søn-
dag eller en helligdag, forlænges
fristen til den følgende hverdag.
Kontrolmyndigheden indbringer
uden unødigt ophold sagen for
domstolene, hvor sagen behandles
efter den borgerlige retsplejes for-
mer.
Stk. 3. Retten kan bestemme, at
en anmodning som nævnt i stk. 1
har opsættende virkning.«.
UDKAST
Side 182/184
genævnet. Klagen skal ved vide-
resendelsen være ledsaget af den
påklagede afgørelse, de dokumen-
ter, der er indgået i sagens bedøm-
melse, og en udtalelse fra myndig-
heden med myndighedens be-
mærkninger til sagen og de anførte
klagepunkter.
Stk. 3. Når myndigheden videre-
sender klagen til Miljø- og Føde-
vareklagenævnet, sender den sam-
tidig en kopi af sin udtalelse til de i
klagesagen involverede med en
frist for at afgive bemærkninger til
Miljø- og Fødevareklagenævnet på
3 uger fra modtagelsen.
Stk. 4. Myndigheden skal straks
underrette Miljø- og Fødevarekla-
genævnet, hvis den, efter at klagen
er videresendt til nævnet, inddra-
ges i forhandlinger med adressaten
for afgørelsen og klageren om til-
pasninger af det ansøgte projekt,
der er af betydning for klagen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet
kan sætte behandlingen af sagen i
bero, indtil forhandlingerne er af-
sluttet. Myndigheden underretter
nævnet om resultatet af forhandlin-
gerne, når de er afsluttet.
Stk. 5. Myndighedens videresen-
delse af klage til og efterfølgende
kommunikation om klagesagen
med Miljø- og Fødevareklagenæv-
net skal ske ved anvendelse af di-
gital selvbetjening. Det samme
gælder sager, hvor klage ikke er
indgivet ved anvendelse af digital
selvbetjening, men hvor Miljø- og
Fødevareklagenævnet har truffet
UDKAST
Side 183/184
afgørelse om, at klagen ikke afvi-
ses.
Stk. 6. Indgives en klage ikke
ved anvendelse af digital selvbetje-
ning, skal myndigheden snarest vi-
deresende klagen til Miljø- og Fø-
devareklagenævnet. I sådanne til-
fælde finder stk. 2, 4. og 5. pkt., og
stk. 3 ikke anvendelse.
Stk. 7. Afgørelser truffet af en
anden myndighed i henhold til lo-
ven kan ikke påklages til klima-,
energi- og forsyningsministeren
henholdsvis miljøministeren.
Stk. 8. Klima-, energi- og forsy-
ningsministeren kan efter forhand-
ling med miljøministeren fastsætte
regler om adgangen til at klage til
Energiklagenævnet og Miljø- og
Fødevareklagenævnet, herunder
om opsættende virkning af klage,
afskæring af klageadgang og søgs-
målsfrist til prøvelse af afgørelser
truffet af klagenævnene.
Stk. 9. Klima-, energi- og forsy-
ningsministeren kan fastsætte reg-
ler om, at afgørelser truffet af en
myndighed under ministeriet, som
ministeren har henlagt sine befø-
jelser efter loven til, ikke kan ind-
bringes for ministeren.
§ 15. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. ---
Stk. 4. Har nogen ved én eller
flere handlinger eller undladelser
begået flere overtrædelser af denne
lov eller regler fastsat i medfør af
2. § 15, stk. 4 og 5, ophæves.
Stk. 6 bliver herefter stk. 4.
UDKAST
Side 184/184
denne lov, og medfører overtræ-
delserne idømmelse af bøde, sam-
menlægges bødestraffen for hver
overtrædelse. Har nogen ved én el-
ler flere handlinger overtrådt
denne lov eller regler fastsat i
medfør af denne lov og én eller
flere andre love, og medfører over-
trædelserne idømmelse af bøde,
sammenlægges bødestraffen for
hver overtrædelse af denne lov el-
ler regler fastsat i medfør af denne
lov og bødestraffen for overtrædel-
sen af den eller de andre love.
Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 4
kan fraviges, når særlige grunde
taler herfor.
Stk. 6. Der kan pålægges selska-
ber m.v. (juridiske personer) straf-
ansvar efter reglerne i straffelo-
vens 5. kapitel.