Henvendelse af 15/8-24 fra DTU vedr. anmodning om foretræde ifm. Klimafolkemødet 2024

Tilhører sager:

Aktører:


    Henvendelse - DTU

    https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/kef/bilag/383/2897895.pdf

    Fra: Christian Poll <chripol@dtu.dk>
    Sendt: 15. august 2024 15:35
    Til: KEF | Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget <KEF@FT.DK>
    Emne: Foretræde for Klimaudvalget på Klimafolkemødet
    Kære Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg
    På DTU har vi etableret et Center for Absolut Bæredygtighed (CfAS, https://sustainability.dtu.dk/), som nu
    har bedrevet forskning i et par år. Centret tager udgangspunkt i FN's verdensmål, de planetære grænser og
    livscyklustilgangen og har en vis udadvendt aktivitet men især i forhold til forskningsverdenen og
    industrien, se https://sustainability.dtu.dk/collaboration/event-programme-2024.
    CfAS supplerer på mange måder Dronning Marys Center på Københavns Universitet
    (https://marycenter.ku.dk/), i det CfAS også arbejder med de store samfundsspørgsmål: Udviklingen af et
    mere bæredygtigt samfund frem mod 2050 og videre. Hvor MaryCentret tager afsæt i samfundsvidenskab
    og humaniora, er CfASs afsæt teknisk-naturvidenskabeligt med fokus på bæredygtighed på tre planer:
    Udvikling af modeller til at forstå bæredygtighed, udvikling af løsninger samt implementering af
    løsningerne.
    Men CfAS er i dag alene et forskningscenter. DTU finansierer de fysiske rammer om centret samt forskning
    og undervisning med relevans for Centrets arbejde. Der er imidlertid et væsentligt ønske fra resten af
    samfundet om at skærpe og videreudvikle måden, man arbejder med bæredygtighed på. Et par eksempler
    er: 1. Referencen til de planetære grænser i det nye CSR-direktiv samt 2. Det kommende direktiv for grønne
    anprisninger.
    Et tredje eksempel er vejledningen til ministerierne om, hvordan lovforslag skal vurderes i forhold til FNs
    verdensmål, VEJ nr. 9409 af 03/06/2021. Denne vejledning angiver en opgave for ministerierne i
    forbindelse med forelæggelse af lovforslag, men den anviser ingen metode til at foretage den vurdering,
    der pålægges. Derfor bliver ministeriernes vurderinger metodemæssigt inkonsistente og ufuldstændige.
    CfAS vil netop kunne udvikle en metode, der kan målrettes denne opgave og dermed sikre et
    naturvidenskabeligt funderet metodegrundlag for ministeriernes vurdering af lovforslag, som derefter kan
    implementeres i vejledningen.
    Denne opgave samt lignende opgaver for samfundets aktører vil kunne løses ved at CfAS tilføres en
    bevilling på finansloven i størrelsesordenen 4-5 mio. pr. år.
    CfAS vil gerne bede om foretræde for udvalget på Klimafolkemødet, hvor specialkonsulent Christian Poll vil
    forklare denne problemstilling og svare på spørgsmål.
    Mvh
    Christian Poll, specialkonsulent
    Michael Hauschild, professor og centerleder
    Tim McAloone, professor
    Offentligt
    KEF Alm.del - Bilag 383
    Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24