Til Udvalgets orientering fremsendes høringsbrev og udkast til forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning og lov om planlægning (Gennemsigtighed i varmeforsyningsvirksomheder), fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side 1/2
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Niels Bohrs Vej 8
6700 Esbjerg
T: +45 3392 6700
E: ens@ens.dk
www.ens.dk
Til høringsparterne på vedlagte liste
Høring over forslag til Lov om ændring af lov om varmeforsyning og lov om
planlægning (Gennemsigtighed i varmeforsyningsvirksomheder)
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet sender hermed vedlagte lovforslag om
ændring af lov om varmeforsyning og lov om planlægning i høring.
Lovforslaget er udarbejdet med bidrag fra By-, Land- og Kirkeministeriet.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet skal venligst anmode om at modtage
eventuelle høringssvar senest d. 22. august 2024.
Høringssvaret bedes sendt til cte@ens.dk og akm@ens.dk med kopi til
varme@ens.dk samt angivelse af journalnummer 2024-7178.
Der afholdes teknisk gennemgang af lovforslaget den 14. august kl. 12.15-13.45
hos Energistyrelsen, Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V. Det vil
ligeledes være muligt at deltage virtuelt. Tilmelding til den tekniske gennemgang
skal ske senest den 12. august til akmn@ens.dk.
Baggrund og indhold
Lovforslaget om ændring af lov om varmeforsyning udspringer af Klimaaftale om
grøn strøm og varme af 25. juni 2022. Lovforslaget har til formål at implementere
dele af Delaftale om mere grøn varme og udfasning af naturgas 2022. Aftalen blev
indgået mellem Socialdemokratiet, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale
Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Liberal
Alliance, Alternativet og Kristendemokraterne. Moderaterne har efterfølgende
tilsluttet sig aftalen.
Lovforslaget følger desuden op på Rigsrevisionens Beretning om tilsyn med aftaler
i forsyningssektoren af 20. februar 2023.
Kontor/afdeling
Varme og affald
Dato
1-07-2024
J nr. 2024 - 7178
/CTE
Offentligt
ULØ Alm.del - Bilag 135
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2023-24
Side 2/2
Den konkrete udmøntning af tiltagene er endvidere aftalt med Opfølgende aftale
ifm. klimaaftale om grøn strøm og varme 2022 og Rigsrevisionens beretning om
tilsyn med aftaler i forsyningssektoren fra 28. juni 2024.
Lovforslaget behandler aftaler om prisloft på forbrugerpriserne på fjernvarme, som
blandt andet indebærer, at eventuelle forbrugerbindinger i medfør af planloven eller
varmeforsyningsloven kan blive uden virkning som følge af, at
varmeforsyningsvirksomheder ikke holder priserne under et fastsat prisloft.
Lovforslaget behandler desuden selskabsgørelse af kommunale
fjernvarmeselskaber samt uafhængighed og kompetencer af to medlemmer af
bestyrelsen eller tilsvarende ledelsesorganer i kommunale fjernvarmeselskaber.
Lovforslaget giver også mulighed for kommunal varetagelse af virksomhed med
termonet på samme vilkår som tilknyttet virksomhed.
Med lovforslaget foreslås dertil at indføre et markedsmæssighedstilsyn af koncern-
og interesseforbundne aftaler på varmeområdet.
Det foreslås, at loven skal træde i kraft d. 1. januar 2025.
Det bemærkes, at der parallelt med høringen kan ske lovtekniske og sproglige
rettelser.
Lovforslaget er sendt i høring hos de høringsparter, der fremgår af vedlagte
høringsliste og [er/bliver] desuden offentliggjort på Høringsportalen.
Eventuelle spørgsmål til lovforslaget kan rettes til: Camilla Teilmann på cte@ens.dk
eller tlf. 3395 5807 og Anne Kathrine Mikkelsen Nyborg på akmn@ens.dk eller tlf.
33 92 74 44 med kopi til varme@ens.dk.
De modtagne høringssvar vil blive offentliggjort på Høringsportalen. Ved afgivelse
af høringssvar samtykkes til offentliggørelse af høringssvaret, herunder afsenders
navn og mailadresse. Det bemærkes, at høringsvar vil blive oversendt til
Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg.
Med venlig hilsen
Energistyrelsen


Side 1/1
Ministeren
Dato
1. juli 2024
J nr. 2023 - 4990
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Udvalget for Landdistrikter og Øer
Christiansborg
1240 København K
Orientering om at lovforslag sendes i høring
Til Udvalgets orientering og efter aftale med minister for byer og landdistrikter
Morten Dahlin fremsendes høringsbrev og udkast til forslag til lov om ændring af
lov om varmeforsyning og lov om planlægning (Gennemsigtighed i varmeforsy-
ningsvirksomheder).
Formålet med lovforslaget er at implementere tiltag fra ”Opfølgende aftale ifm.
Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022 og Rigsrevisionens beretning om til-
syn med aftaler i forsyningssektoren” fra 28. juni 2024. Aftalen indeholder den
konkrete udmøntning af en række tiltag fra Klimaaftale om grøn strøm og varme
2022 samt følger op på Statsrevisorernes kritik af Forsyningstilsynet manglende
tilsyn med koncerninterne aftaler i forsyningssektoren.
Lovforslaget sendes i ekstern høring d.d. med frist for afgivelse af høringssvar
den 22. august 2024. Jeg vil i forbindelse med fremsættelsen sende høringssvar
og høringsnotat til udvalgets orientering.
Jeg forventer, at lovforslaget kan fremsættes i Folketinget NOV I 2024.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Offentligt
ULØ Alm.del - Bilag 135
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2023-24


UDKAST
Forslag
til
Lov om ændring af lov om varmeforsyning og lov om planlægning
(Gennemsigtighed i varmeforsyningsvirksomheder)
§ 1
I lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 124 af 2. februar 2024,
som ændret ved § 4 i lov nr. 673 af 11. juni 2024, og […], foretages følgende
ændringer:
1. I § 2, stk. 1, ændres »§ jf. dog stk. 2:« til: »jf. dog stk. 2, 4 og 5:«.
2. I § 2 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. Kollektive varmeforsyningsanlæg som nævnt i stk. 1 omfatter ikke
anlæg til decentral produktion af opvarmet vand med varmepumper i de
tilsluttede bygninger.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
3. I § 2 b, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »§ 2, stk. 1,«: », hvis virksomheden
udøves i et aktie- eller anpartsselskab,«.
4. I § 2 b, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »jf. dog stk. 3«: »og § 2 h,«.
5. I § 2 b, stk. 3, ændres »§§ 2 h og 2 i.« til: »§ 2 i.«
6. I § 2 c, stk. 3, 1. pkt., ændres »§ 2, stk. 5,« til: »§ 2, stk. 6,«.
7. I § 2 d, stk. 5, 1. pkt., ændres »§ 2, stk. 5,« til: »§ 2, stk. 6,«.
8. I § 2 f, stk. 1, indsættes efter »tilknytning hertil«: »eller virksomhed
omfattet af stk. 7.«
9. I § 2 f indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:
»Stk. 7. Bestemmelserne i stk. 2-4 og 6 finder tilsvarende anvendelse, hvor
en kommune varetager eller deltager i virksomhed med decentral
produktion af opvarmet vand med varmepumper i de tilsluttede bygninger.«
Offentligt
ULØ Alm.del - Bilag 135
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2023-24
UDKAST
2
10. I § 2 h, stk. 1, indsættes før 1. pkt. som nyt punktum:
»For virksomhed, der var helt eller delvist kommunalt ejet den 1. januar
2025, skal § 2 b, stk. 1, nr. 1, være opfyldt senest den 1. januar 2027, jf. dog
2. pkt. og stk. 3-5.«
11. I § 2 h, stk. 2, ændres »affaldsforbrændingsanlæggets« til:
»virksomhedens«.
12. I § 2 h, stk. 3, ændres »affaldsforbrændingsanlægget« til:
»virksomheden«.
13. I § 2 h, stk. 3, ændres »fristen« til: »fristerne«.
14. I § 2 h, stk. 4, ændres »affaldsforbrændingsanlægget« til:
»virksomheden«.
15. I § 2 h, stk. 5, ændres »affaldsforbrændingsanlægget,« til:
»virksomheden«.
16. I § 2 j ændres »affaldsforbrændingsanlæg omfattet af § 2 b, stk. 3,« til:
»virksomhed omfattet af § 2 b, stk. 1, nr. 1,«.
17. Efter § 2 j indsættes i kapitel 1 a:
»§ 2 k. Det øverste ledelsesorgan i en virksomhed omfattet af § 2 b, stk. 1,
nr. 1, der er ejet af en eller flere kommuner i forening, skal bestå af mindst
2 uafhængige medlemmer.
Stk. 2. Det øverste ledelsesorgan skal i indkaldelsen til generalforsamlingen
og i ledelsesberetningen oplyse, hvilke kandidater og medlemmer der anses
for uafhængige.
Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om
medlemmer af det øverste ledelsesorgan.«
18. Efter § 14 b indsættes:
»§ 14 c. Tilslutningspligt til et kollektivt varmeforsyningsanlæg omfattet af
§ 2, stk. 1, nr. 2, som er bestemt af kommunalbestyrelsen, er uden virkning
fire måneder efter tidspunktet for en afgørelse efter § 22 b, stk. 7 eller 8.
Straks efter udløbet af de fire måneder giver kommunalbestyrelsen skriftlig
meddelelse om retsvirkninger til ejerne af de ejendomme, hvor
tilslutningspligten er uden virkning. Kommunalbestyrelsen orienterer
offentligt om retsvirkningerne i det register, som ministeren for byer og
landdistrikter har oprettet i medfør af lov om planlægning.
UDKAST
3
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler
om, hvorledes tilslutningspligt, som er uden virkning, skal meddeles eller
offentliggøres.«
19. I § 20, stk. 1, 1. pkt., ændres »§§ 20 b, 20 c og 20 e.« til: »§§ 20 b, 20 c,
20 e og 21 b.«
20. I § 20 d indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om
varmedistributionsvirksomheders beregning og opkrævning af en
godtgørelse ved udtræden af leveringsforholdet.«
21. Efter § 21 a indsættes:
»§ 21 b. Aftaler, som en varmeforsyningsvirksomhed omfattet af § 20, stk.
1, indgår med koncern- og interesseforbundne selskaber, skal indgås på
markedsmæssige vilkår.
Stk. 2. Aftaler omfattet af stk. 1, skal foreligge i skriftlig form på
aftaletidspunktet. Varmeforsyningsvirksomheden skal tilvejebringe og
opbevare dokumentation for, hvordan priser og vilkår er fastsat.
Dokumentationen skal kunne danne grundlag for en vurdering af prisernes
og vilkårenes markedsmæssighed. Dokumentationen forelægges
Forsyningstilsynet efter anmodning.
Stk. 3. Forsyningstilsynet kan fastsætte den markedsmæssige pris i tilfælde,
hvor Forsyningstilsynet finder, at en aftale, jf. stk. 1, ikke er indgået på
markedsmæssige vilkår. Forsyningstilsynet lægger den fastsatte
markedsmæssige pris til grund for afgørelser om, hvilket beløb
varmeforsyningsvirksomheden kan indregne i priserne efter § 20, stk. 1.
Stk. 4. Forsyningstilsynet kan påbyde en varmeforsyningsvirksomhed at
afvikle beløb, der overstiger pris fastsat efter stk. 3, i tarifferne.
Stk. 5. Forsyningstilsynet fører tilsyn med overholdelse af:
1) Reglerne i stk. 1-2.
2) Afgørelser efter stk. 3.
3) Påbud efter stk. 4.
Stk. 6. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler
om følgende:
1) Vurdering af markedsmæssige vilkår og om fastsættelse af den
markedsmæssige pris, herunder om metoder til fastsættelse af den
markedsmæssige pris.
2) Hvad der nærmere forstås ved koncern- og interesseforbundne selskaber.
3) Dokumentationspligtens indhold og rækkevidde, jf. stk. 2.
4) Indsendelse og offentliggørelse af oplysninger.«
UDKAST
4
22. Efter § 22 a indsættes i kapitel 4:
»§ 22 b. Forsyningstilsynet beregner og udmelder årligt omkostninger til
køb og anvendelse af individuel varmeforsyning baseret på vedvarende
energi. For kalenderåret 2025 foretages beregning og udmelding dog af
Energistyrelsen. Energistyrelsen udmelder beregningen for 2025 på
Energistyrelsens hjemmeside.
Stk. 2. Forsyningstilsynet beregner og udmelder årligt en beregnet
forbrugerpris for varmeforsyningsvirksomheder, der leverer opvarmet vand
omfattet af § 20, stk. 1, til en slutkunde. Forsyningstilsynet offentliggør
grundlaget for den beregnede forbrugerpris.
Varmeforsyningsvirksomhederne giver uden ugrundet ophold
Forsyningstilsynet meddelelse, hvis Forsyningstilsynets beregning er
foretaget på et fejlagtigt grundlag.
Stk. 3. Forsyningstilsynet beregner årligt et gennemsnit over de forudgående
tre års omkostninger efter stk. 1 og de forudgående tre års forbrugerpriser
efter stk. 2.
Stk. 4. Forsyningstilsynet offentliggør årligt en oversigt over de
varmeforsyningsvirksomheder, der har en gennemsnitlig forbrugerpris over
den gennemsnitlige omkostning efter stk. 3.
Stk. 5. Varmeforsyningsvirksomheder omfattet af stk. 4 skal orientere
varmeforbrugerne om, at varmeforsyningsvirksomheden fremgår af
oversigten.
Stk. 6. Varmeforsyningsvirksomheder omfattet af stk. 4 skal udarbejde og
offentliggøre en plan, som beskriver varmeforsyningsvirksomhedens
planlagte og forventede tiltag for nedbringelse af forbrugerprisen. Planen
forelægges Forsyningstilsynet med dokumentation for, at planen er
offentliggjort. Indtil den treårige periode, jf. stk. 7, er udløbet, vil en
varmeforsyningsvirksomhed ikke skulle udarbejde en ny plan.
Stk. 7. Forsyningstilsynet træffer afgørelse over for
varmeforsyningsvirksomheder omfattet af stk. 6, hvis den gennemsnitlige
beregnede forbrugerpris overstiger den gennemsnitlige omkostning regnet
tre år fra tidspunktet for offentliggørelse nævnt i stk. 4, som har udløst, at
varmforsyningsvirksomheden skal udarbejde en plan, jf. stk. 6.
Forsyningstilsynet orienterer på afgørelsestidspunktet kommunal-
bestyrelsen i den eller de relevante kommuner, som har pålagt
tilslutningspligt til varmeforsyningsvirksomheden, jf. § 14 c, stk. 1.
Stk. 8. En varmeforsyningsvirksomhed kan anmode Forsyningstilsynet om
at genoptage en sag efter stk. 7 inden 3 måneder efter, at afgørelsen i sagen
er truffet. Forsyningstilsynet kan kun genoptage sagen, hvis
varmeforsyningsvirksomheden kan dokumentere, at beregningen af den
UDKAST
5
beregnede forbrugerpris er foretaget på et fejlagtigt grundlag, som
varmeforsyningsvirksomheden grundet helt særlige omstændigheder ikke
har kunnet konstatere ved Forsyningstilsynets årlige udmelding, jf. stk. 2,
og at varmeforsyningsvirksomheden derfor ikke er omfattet af stk. 7.
Forsyningstilsynet orienterer straks kommunalbestyrelsen i den eller de
relevante kommuner, som har pålagt tilslutningspligt, om anmodningen om
genoptagelse. Forsyningstilsynet orienterer straks kommunalbestyrelsen om
Forsyningstilsynets afgørelse i genoptagelsessagen jf. § 14 c.
Stk. 9. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om
forhold omfattet af stk. 1-8.«
23. I § 33, stk. 1, indsættes efter »§ 21 a, stk. 3,«: »§ 21 b, stk. 4,«.
24. I § 34, stk. 1, nr. 6, udgår »eller«.
25. I § 34, stk. 1, indsættes efter nr. 6 som nyt nummer:
»7) indgår aftaler i strid med § 21 b eller«.
Nr. 7 bliver herefter nr. 8.
§ 2
I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 572 af 29. maj 2024, som
ændret ved § 18 i lov nr. 614 af 11. juni 2024, foretages følgende ændring:
1. I § 15 indsættes som stk. 17:
»Stk. 17. Bestemmelser i lokalplaner, der medfører tilslutningspligt til
kollektive varmeforsyningsanlæg til fjernvarme, er uden virkning fire
måneder efter tidspunktet for en afgørelse efter § 22 b, stk. 7 eller 8, jf. § 14
c, stk. 1, i lov om varmeforsyning. Det samme gælder bestemmelser, der
medfører tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg til
fjernvarme, i servitutter, hvor kommunalbestyrelsen er eneste
påtaleberettigede. Kommunalbestyrelsen giver straks efter udløbet af de fire
måneder, der er nævnt i 1. pkt., skriftlig underretning om retsvirkninger efter
1. og 2. pkt. til ejerne af de ejendomme, der er omfattet af lokalplanen eller
servitutten. Kommunalbestyrelsen foretager offentlig bekendtgørelse om
retsvirkninger efter 1. og 2. pkt. i det register, som ministeren for byer og
landdistrikter har oprettet i medfør af § 54 b.«
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2025.
UDKAST
6
Stk. 2. Kommuner, der indtil den 1. januar 2025 har varetaget eller deltaget
i virksomhed med anlæg til decentral produktion af opvarmet vand med
varmepumper, skal senest den 1. januar 2027 overholde § 1, nr. 2, 8 og 9.
Stk. 3. Varmeforsyningsvirksomhederne skal fra førstkommende valg til
bestyrelsen eller det tilsvarende ledelsesorgan efter den 1. januar 2025
overholde § 1, nr. 17.
Stk. 4. Regler udstedt i medfør af § 2, stk. 5, i lov om varmeforsyning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 124 af 2. februar 2024, forbliver i kraft, indtil de
ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 2, stk. 6, i lov om
varmeforsyning, jf. denne lovs § 1, nr. 2.
UDKAST
7
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Prisloft for opvarmet vand til slutkunder og beregnet forbrugerpris for
varmeforsyningsvirksomheder og afskæring af klageadgang
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.2. Tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg
2.2.1. Gældende ret
2.2.1.1 lov om varmeforsyning
2.2.1.2 Planloven
2.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
2.2.3 Den foreslåede ordning
2.3. Udtrædelsesgodtgørelse
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
2.3.3. Den foreslåede ordning
2.4. Adskillelse af kommuner og drift og sammensætning af bestyrelsen
eller tilsvarende ledelsesorgan
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
2.4.3. Den foreslåede ordning
2.5. Tilsyn med koncern- og interesseforbundne aftaler
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
2.5.3. Den foreslåede ordning
2.6. Kommunal varetagelse af decentral varmeproduktion med
varmepumper på samme vilkår som tilknyttet virksomhed
2.6.1. Gældende ret
2.6.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
2.6.3. Den foreslåede ordning
3. Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
UDKAST
8
7. Klimamæssige konsekvenser
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
UDKAST
9
1. Indledning
Danmark står overfor at skulle udfase naturgas til opvarmning af boliger og
udrulle fjernvarme der, hvor det giver mening og er til gavn for forbrugerne
og samfundet som helhed. Fjernvarmen udgør en stor del af opvarmningen
i Danmark, idet knap 70 pct. af de danske hjem i dag er opvarmet med
fjernvarme. Dette tal forventes at stige til 73 pct. frem mod 2030.
Den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk
Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti,
Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet og Kristendemokraterne
indgik den 25. juni 2022 klimaaftale om grøn strøm og varme (herefter
klimaaftalen 2022). Tiltagene i klimaaftalen 2022 har overordnet til formål
at give bedre vilkår for investeringer i den grønne omstilling, sikre en
hurtigere udrulning af grøn varme og øge forbrugerbeskyttelsen.
Moderaterne har efterfølgende tilsluttet sig aftalens dele om forlig.
Den 28. juni 2024 indgik regeringen Regeringen (Socialdemokratiet,
Venstre og Moderaterne), Liberal Alliance, Socialistisk Folkeparti, Det
Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti
og Alternativet opfølgende aftale ifm. klimaaftale om grøn strøm og varme
2022 og Rigsrevisionens beretning om tilsyn med aftaler i
forsyningssektoren (herefter den opfølgende aftale 2024).
Lovforslaget gennemfører den opfølgende aftale 2024.
Aftalen indeholder den konkrete udmøntning af en række tiltag fra
klimaaftale om grøn strøm og varme af 25. juni 2022 (herefter klimaaftalen
2022) samt følger op på Statsrevisorernes kritik af Forsyningstilsynet
manglende tilsyn med koncerninterne aftaler i forsyningssektoren.
Lovforslaget vil for det første indføre et prisloft for forbrugerpriser på
fjernvarme. Det foreslås, at prisloftets niveau sættes ud fra omkostninger til
køb og anvendelse af individuel varmeforsyning baseret på vedvarende
energi. Prisloftet har til hensigt at fremme gennemsigtighed i forbrugernes
varmepriser samt at give forbrugerne bedre mulighed for at vælge anden
varmekilde ved at gøre forbrugerbindinger i form af tilslutningspligt uden
virkning, såfremt varmeforsyningsvirksomheden ikke inden for en periode
på tre år kan holde den gennemsnitlige forbrugerpris under det
gennemsnitlige prisloft for samme periode.
UDKAST
10
Lovforslaget indeholder for det andet en bemyndigelse til klima-, energi- og
forsyningsministeren til at fastsætte nærmere regler om
udtrædelsesgodtgørelse i forbindelse med en grundejers udtræden af
kundeforholdet med en varmeforsyningsvirksomhed. Bemyndigelsen har til
hensigt at understøtte ensartethed og gennemsigtighed, herunder at
forbrugere i samme varmeforsyningsvirksomhed sidestilles i tilfælde af
udtrædelse. Bemyndigelsen vil ikke give mulighed for at afskære
varmeforsyningsvirksomhedernes adgang til at opkræve udtrædelses-
godtgørelse.
Lovforslaget indeholder for det tredje krav om, at varmeforsynings-
virksomheder med kommunale ejere vil skulle udskilles fra kommunerne og
organiseres i et aktie- eller anpartsselskab. Bestyrelsen eller det tilsvarende
ledelsesorgan vil skulle bestå af mindst to uafhængige medlemmer.
Formålet er at fremme organisatorisk gennemsigtighed, god selskabsledelse
og styrke kompetencer blandt medlemmerne af bestyrelsen eller det
tilsvarende organ.
Lovforslaget vil for det fjerde indføre, at anlæg til decentral produktion af
opvarmet vand med varmepumper, herunder termonet, ikke skal være
omfattet af reglerne om kollektive varmeforsyningsanlæg. Der indføres en
adgang for kommunerne til at kunne varetage denne type virksomhed på
samme vilkår som tilknyttet virksomhed. Det indebærer, at virksomheden
vil skulle udøves på kommercielle vilkår, som udgangspunkt i selskaber
med begrænset ansvar.
Endelig vil lovforslaget som opfølgning på Statsrevisorernes kritik af
Forsyningstilsynets manglende tilsyn med koncern- og interesseforbundne
aftaler i forsyningssektoren, indføre krav om, at aftaler, som en
varmeforsyningsvirksomhed indgår med koncern- og interesseforbundne
selskaber, skal indgås på markedsmæssige vilkår. Forsyningstilsynet vil
skulle føre tilsyn med disse aftalers markedsmæssighed.
UDKAST
11
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Prisloft for opvarmet vand til slutkunder og beregnet forbrugerpris
for varmeforsyningsvirksomheder og afskæring af klageadgang
2.1.1. Gældende ret
Udgangspunktet for prisreguleringen følger af § 20, stk. 1, i lov om
varmeforsyning. Prisreguleringen indebærer, at varmepriserne reguleres
efter princippet om nødvendige omkostninger – også kaldet den
omkostningsbestemte varmepris. Varmeforsyningsvirksomhederne kan
alene indregne nødvendige omkostninger i varmeprisen. Derudover må
prisen ikke være urimelig, jf. § 21, stk. 4, i lov om varmeforsyning.
Prisreguleringen i lov om varmeforsyning fastlægger, at en
varmeforsyningsvirksomheds indtægter via prisen på varme i et år skal
dække årets nødvendige omkostninger. Da varmeprisen på baggrund af
anmeldelsesreglerne i lov om varmeforsyning, jf. § 21, stk. 1, er fastsat på
baggrund af budgetterede priser, vil der som følge heraf normalt kunne opstå
henholdsvis en overdækning eller underdækning, når omkostninger og
indtægter for et varmeregnskabsår opgøres. Har varmeforsynings-
virksomheden ved årsafslutningen flere realiserede indtægter end
realiserede omkostninger, har virksomheden en overdækning. Har
varmeforsyningsvirksomheden færre realiserede indtægter end realiserede
omkostninger, har virksomheden en underdækning.
Klima-, energi- og forsyningsministeren har i medfør af § 20, stk. 2, i lov
om varmeforsyning, bemyndigelse til at fastsætte regler om afvikling af
over- eller underdækning. Bemyndigelsen er på nuværende tidspunkt ikke
udmøntet.
De såkaldte driftsmæssige ubalancer afvikles dermed fortsat i
overensstemmelse med den administrative praksis. Ubalancer skal som
udgangspunkt indregnes eller afvikles ved hhv. en forhøjelse eller
nedsættelse af varmepriserne for det år, der følger umiddelbart efter det år,
som ubalancen vedrører. Det tidligere Energitilsynet har udstedt vejledning
nr. 9297 af 1. juni 2009 om Energitilsynets praksis for afvikling af over-
eller underdækning.
Lov om varmeforsyning indeholder ingen definition af slutkunder. I
bekendtgørelse nr. 734 af 23. maj 2022 om energivirksomheder og
UDKAST
12
bygningsejeres oplysningsforpligtelser overfor slutkunder og slutbrugere
om energiforbrug og fakturering m.v. forstås ved en slutkunde en fysisk eller
juridisk person, der køber energi til egen slutanvendelse. Dvs. en fysisk eller
juridisk person, der køber energi til egen slutanvendelse, og som
varmeforsyningsvirksomheden har indgået et direkte kundeforhold med.
Det følger af § 26, stk. 1, i lov om varmeforsyning, at Energiklagenævnet
behandler klager over afgørelser truffet af blandt andet Forsyningstilsynet
efter lov om varmeforsyning eller efter regler udstedt i henhold til loven.
Afgørelserne kan ikke indbringes for domstolene, før den endelige
administrative afgørelse foreligger, jf. § 26, stk. 2.
Det følger af § 26 a, nr. 1, i lov om varmeforsyning, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at adgangen til at klage over
afgørelser, der efter loven eller efter regler udstedt i henhold til loven træffes
af blandt andet Forsyningstilsynet, herunder at visse afgørelser ikke skal
kunne indbringes for Energiklagenævnet.
Ministerens bemyndigelse i § 26 a, nr. 1, er på nuværende tidspunkt ikke
udnyttet.
2.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
Det fremgår i klimaaftalen 2022, at der skal indføres et prisloft på
forbrugerpriser på fjernvarme. Formålet med indførelsen af et prisloft over
forbrugerpriserne er blandt andet at sikre gennemsigtighed i prisen på
fjernvarme sammenlignet med en alternativ og repræsentativ individuel
varmeforsyning.
Det er Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriets vurdering, at prisloftet på
forbrugerpriser på fjernvarme skal have fokus på gennemsigtighed i priser,
og hvor konsekvensen ved, at forbrugerprisen overstiger omkostningen til
individuel varmeforsyning, i sidste ende vil være, at en eventuel kommunalt
pålagt tilslutningspligt vil være uden virkning. Der er således ikke tale om
et prisloft i traditionel forstand, og heller ikke sådan som det kendes fra
prisloftet på overskudsvarme og affaldsvarme efter lov om varmeforsyning.
Det er Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriets vurdering, at det forhold,
at kommunalt pålagt tilslutningspligt vil være uden virkning, vil give
forbrugerne bedre mulighed for at skifte til alternativ varmekilde. Således
vil forbrugeren kunne træde ud af kundeforholdet med
UDKAST
13
varmeforsyningsvirksomheden under iagttagelse af det ulovregulerede
opsigelsesvarsel og eventuelt mod betaling af en udtrædelsesgodtgørelse.
Dermed vil der efter opsigelsesperioden ikke skulle foretages betaling af de
løbende faste bidrag, som anmeldt til Forsyningstilsynet, forudsat at
leveringsforholdet rent faktisk ophører.
Reglerne i lov om varmeforsyning giver varmeforsyningsvirksomhederne
en vis fleksibilitet i prisfastsættelsen. Budgettet skal balancere. Der er en
risiko for, at varmeforsyningsvirksomhederne fastsætter deres varmepris på
en sådan måde, at varmeforsyningsvirksomhederne ikke vil blive omfattet
af visse pligter efter loven, herunder for at komme under det foreslåede
prisloft. Varmeforsyningsvirksomhederne vil for eksempel i en periode
kunne fastsætte priserne lavere end det, der er nødvendigt af hensyn til at få
dækket de omkostninger, der er forbundet med levering af opvarmet vand,
eksempelvis ved at varmeforsyningsvirksomheden budgetterer med lavere
forventede nødvendige omkostninger eller med en underdækning.
For så vidt muligt at sikre, at varmeforsyningsvirksomhederne ikke vil
kunne spekulere i prisfastsættelsen, er det Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriets vurdering, at Forsyningstilsynet vil skulle beregne
forbrugerprisen – i første omgang - på baggrund af data fra
varmeforsyningsvirksomhedernes egne priseftervisninger, som opgør de
realiserede omkostninger og indtægter for det afsluttede varmeregnskabsår.
Det foreslås yderligere, at Forsyningstilsynet vil skulle beregne
forbrugerpriser for fjernvarme og prisloftet som et gennemsnit over en
treårig periode. Det er vurderingen, at dette blandt andet i højere grad kan
medvirke til at sikre, at varmeforsyningsvirksomhederne ikke vil blive
unødigt hårdt ramt i et år med for eksempel ekstraordinært høje
brændselspriser, og at de driftsmæssige ubalancer, der opstår som følge af
anmeldelsessystemet efter lov om varmeforsyning, så vidt muligt indgår i
forbrugerpriserne. Derudover er det vurderingen, at det kan bidrage til, at
prisloftets niveau bliver mere stabilt. Det vil alt andet lige gøre det generelle
niveau af prisloftet mere retvisende og sikre en forudsigelighed for
varmeforsyningsvirksomhederne, der skal forholde sig til prisloftet.
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at grundejere
med pålagt tilslutningspligt vil skulle have mulighed for at kunne træde ud
af et kundeforhold med varmeforsyningsvirksomheder, der har priser, der er
højere end en alternativ individuel varmeforsyning, hurtigst muligt.
UDKAST
14
Det er ministeriets vurdering, at Forsyningstilsynets afgørelser om, at en
varmeforsyningsvirksomheds gennemsnitlige beregnede forbrugerpris over
tre år har oversteget det gennemsnitlige foreslåede prisloft, ikke skal kunne
påklages til Energiklagenævnet. Det er Klima-, Energi-, og
Forsyningsministeriets vurdering, at det ikke er forbundet med umiddelbare
betænkeligheder, at afgørelsen træffes endeligt i 1. instansen. Det skyldes,
at Forsyningstilsynets afgørelser vil være baseret på objektive kriterier, der
let kan konstateres og dokumenteres på baggrund af
varmeforsyningsvirksomhedens løbende anmeldelser af egne data, den
årlige udmelding af prisloftet, og Forsyningstilsynets årlige offentliggørelse
af oversigten over varmeforsyningsvirksomheder, der har en beregnet
forbrugerpris over prisloftet. Der har således forud for den endelige
konstatering været en både lang tidsmæssig horisont og proces.
2.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i § 22 b i lov om varmeforsyning,
der vil have til formål at sikre øget gennemsigtighed om
varmeforsyningsvirksomhedernes priser, herunder gøre det lettere for
forbrugerne både at sammenligne varmeforsyningsvirksomhedens
forbrugerpris med en alternativ VE-varmekilde og fravælge fjernvarme som
varmekilde ved, at tilslutningspligt vil være uden virkning.
Det foreslås, at Forsyningstilsynet årligt fra og med kalenderåret 2026 vil
skulle beregne og udmelde både et prisloft og en forbrugerpris, som vil
skulle holdes op imod prisloftet, jf. forslaget til § 22 b, stk. 1 og 2. Det
foreslås, at det for første år, dvs. for kalenderåret 2025, er Energistyrelsen,
der beregner og udmelder prisloftet. Det skyldes, at Forsyningstilsynet ikke
vil kunne nå at beregne og udmelde prisloftet med virkning fra den 1. januar
2025, som er samme dato, som loven foreslås at træde i kraft.
Det foreslås, at der ved prisloft vil skulle forstås omkostninger til køb og
anvendelse af individuel varmeforsyning baseret på vedvarende energi. Det
foreslås, at forbrugerprisen vil være udtrykt som en beregnet forbrugerpris,
der vil skulle finde anvendelse for de varmeforsyningsvirksomheder, der
leverer opvarmet vand omfattet af § 20, stk. 1, til en slutkunde.
Det foreslås i § 22 b, stk. 4, at Forsyningstilsynet årligt vil skulle
offentliggøre en oversigt over de varmeforsyningsvirksomheder, der over
tre år gennemsnitligt har haft en beregnet forbrugerpris, som er højere end
det gennemsnitlige prisloft i samme periode, jf. den foreslåede §22 b, stk. 3.
UDKAST
15
Varmeforsyningsvirksomhederne vil skulle orientere sine forbrugere om, at
varmeforsyningsvirksomheden fremgår af oversigten, jf. den foreslåede §
22 b, stk. 5.
Varmeforsyningsvirksomheder med en gennemsnitlig beregnet
forbrugerpris over en treårig periode, som er højere end den gennemsnitlige
omkostning til individuel varmeforsyning i samme periode, vil skulle
udarbejde en plan for nedbringelse af varmeprisen, jf. den foreslåede § 22
b, stk. 6.
Det foreslås i § 22 b, stk. 7, at Forsyningstilsynet vil skulle beregne og træffe
afgørelse over for den varmeforsyningsvirksomhed, som er omfattet af stk.
6, og hvis gennemsnit af den beregnede forbrugerpris over en periode på tre
år, efter de bliver offentliggjort på oversigten, jf. den foreslåede § 22 b, stk.
4, overstiger omkostningen til den individuelle varmeforsyning i samme
periode. En afgørelse fra Forsyningstilsynet vil medføre, at en eventuel
kommunalt pålagt tilslutningspligt vil være uden virkning, jf. den foreslåede
§ 14 c i lov om varmeforsyning. Der foreslås i § 22 b, stk. 8, en begrænset
adgang for en varmeforsyningsvirksomhed til at kunne få genoptaget en
afgørelse fra Forsyningstilsynet.
Endelig foreslås det i § 22 b, stk. 9, at indføre en bemyndigelse for
ministeren til at ved bekendtgørelse at kunne fastsætte regler om forhold
omfattet af stk. 1-8. Det drejer sig blandt andet om prisloftet, den beregnede
forbrugerpris, tidsfrister for Forsyningstilsynets udmeldelser m.v. Den
foreslåede bemyndigelse vil have til formål at sikre den hensigtsmæssige og
nødvendige fleksibilitet, der er forbundet med at kunne fastsætte regler i
bekendtgørelse, herunder i takt med udvikling af teknologiske løsninger, de
bagvedliggende data, der anvendes til beregningerne.
Med henblik på at sikre, at konsekvensen i form af, at tilslutningspligt til det
kollektive varmeforsyningsanlæg er uden virkning efter den foreslåede § 14
c, vil få effekt hurtigst muligt, er det forventningen, at der samtidig med en
første udmøntning af ministerens bemyndigelser i § 22 b, stk. 9, vil blive
fastlagt, at Forsyningstilsynets afgørelser efter stk. 7 eller 8 ikke vil skulle
kunne påklages til anden administrativ myndighed, jf. den eksisterende
bemyndigelse i § 26 a, nr. 1, i lov om varmeforsyning.
2.2. Tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg
2.2.1. Gældende ret
UDKAST
16
2.2.1.1 Lov om varmeforsyning
Frem til vedtagelsen af lov nr. 1712 af 27. december 2018 om ændring af
lov om varmeforsyning og lov om planlægning (herefter ændringsloven fra
2018) havde kommunalbestyrelsen mulighed for at pålægge
forbrugerbindinger i form af tilslutnings- og forblivelsespligt for
eksisterende byggeri og nybyggeri, jf. de dagældende bestemmelser i § 11
og § 12 i lov om varmeforsyning.
En pålagt tilslutningspligt indebærer, at det kollektive
varmeforsyningsanlæg fra tilslutningstidspunktet, forudsat at der er
forsyningsmulighed, kan pålægge ejendommens ejer at betale det
tilslutningsbidrag og de faste bidrag, som det kollektive
varmeforsyningsanlæg har anmeldt til Forsyningstilsynet efter § 21, stk. 1,
i lov om varmeforsyning. Tilslutningspligt er en forpligtelse for en ejendom
til at være tilsluttet det kollektive varmeforsyningsanlæg i området.
En pålagt forblivelsespligt indebærer, at det kollektive
varmeforsyningsanlæg fra tilslutningstidspunktet kan pålægge
ejendommens ejer at betale de faste bidrag, som det kollektive
varmeforsyningsanlæg har anmeldt til Forsyningstilsynet.
Forblivelsespligten er en forpligtelse for en ejendom, der allerede er tilsluttet
det kollektive varmeforsyningsanlæg i området, til at forblive tilsluttet
anlægget.
Ændringsloven fra 2018 ophævede muligheden for kommunalbestyrelsen
for at pålægge nye forbrugerbindinger i form af tilslutnings- og
forblivelsespligt. Med ophævelsen af muligheden for at pålægge nye
forbrugerbindinger blev bestemmelsen i den dagældende § 13 om
kommunalbestyrelsens mulighed for at pålægge ejendomme bidragspligt til
kollektive varmeforsyningsanlæg, uden relevans, hvorfor § 13 også blev
ophævet.
Tilslutnings-, forblivelses- og bidragspligt til kollektive varmeforsynings-
anlæg, der er pålagt af kommunalbestyrelsen i et godkendt projektforslag
inden den 1. januar 2019, og som ikke er afløst af et senere godkendt projekt
uden tilslutningspligt, er fortsat gældende, jf. § 3, stk. 2, i ændringsloven fra
2018.
UDKAST
17
Det medfører, at ejere af ejendomme, der er omfattet af eksisterende pligter,
fortsat vil være forpligtede til at tilslutte sig med den af kommunen
besluttede frist (op til 9 år) samt at forblive tilsluttet og betale de ovennævnte
bidrag. Der kan således være ejere af ejendomme, der over en årrække kan
være forpligtet til at tilslutte sig det kollektive varmeforsyningsanlæg,
selvom muligheden for at pålægge tilslutningspligt er ophævet.
Kollektive varmeforsyningsanlæg er defineret i § 2, stk. 1, i lov om
varmeforsyning. Ved kollektive varmeforsyningsanlæg forstås virksomhed,
der driver en række anlæg med det formål at levere energi til bygningers
opvarmning og forsyning med varmt vand. Omfattet er blandt andet anlæg
til fremføring af opvarmet vand eller damp fra kraft-varme-værker,
affaldsforbrændingsanlæg, industrivirksomheder, geotermiske anlæg m.v.,
jf. § 2, stk. 1, nr. 2, som dette lovforslags del om tilslutningspligt vedrører.
Det følger af § 14 a i lov om varmeforsyning, at Klima-, energi- og
forsyningsministeren, efter forhandling med de kommunale organisationer,
kan fastsætte regler om tilslutningspligt, herunder om dispensation, når
tilslutningspligten er besluttet af kommunalbestyrelsen inden den 1. januar
2019.
Bestemmelsen i § 14 a i lov om varmeforsyning blev indsat med
ændringsloven fra 2018 som om en ny samlet bemyndigelsesbestemmelse.
Det fremgår af de specielle lovbemærkninger, jf. Folketingstidende 2018-
19 (1. samling), tillæg A, L 97, som fremsat den fremsat den 14. november
2018 af energi-, forsynings- og klimaministeren, at der herved blev indført
et krav om forhandling med de kommunale organisationer svarende til
gældende ret af varmeforsyningslovens §§ 11-13, som blev foreslået
ophævet. Kravet om forhandling gælder ikke ved en lovændring, herunder
en ophævelse af bestemmelsen, men alene ved ændring af de regler, som
ministeren efter bestemmelsen er bemyndiget til at udstede. Med
forhandling menes en præhøring og en eventuel drøftelse på
embedsmandsniveau mellem Energistyrelsen og den kommunale
organisation. Denne fremgangsmåde svarer til Energistyrelsens gældende
praksis for fastsættelse af regler i medfør af §§ 11-13.
Bemyndigelsen til at udstede regler om tilslutningspligt kan blandt andet
anvendes til at fastsætte regler om indholdet af eksisterende
forbrugerbindinger, procedureforskrifter og regler om dispensation.
Bemyndigelsen kan derimod ikke anvendes til at udstede regler om generel
UDKAST
18
ophævelse af eksisterende forbrugerbindinger. Det vil således kræve en
lovændring at ophæve eksisterende forbrugerbindinger.
Det følger af § 14 b i lov om varmeforsyning, at tilslutningspligt til
distributionsnet til fremføring af naturgas bestemt af kommunalbestyrelsen
er uden virkning.
En tilslutningspligt indebærer ikke en pligt til at aftage opvarmet vand fra
varmeforsyningsvirksomheden men en pligt til at betale de faste bidrag, som
virksomheden har anmeldt til Forsyningstilsynet efter § 21, stk. 1, i lov om
varmeforsyning. Betalingspligten finder anvendelse for alle
varmeforbrugere, både lejere, andelshavere og ejere, som er i direkte
kundeforhold med det kollektive varmeforsyningsanlæg, og uanset om den
pågældende ejendom er tilsluttet frivilligt efter aftale eller som følge af
kommunalt pålagt tilslutningspligt til det kollektive varmeforsyningsanlæg.
En ejer af en ejendom, der er tilsluttet det kollektive varmeforsyningsanlæg,
kan allerede i dag som udgangspunkt vælge en anden varmeforsyning, hvis
det ønskes, herunder som følge af ophævelse af tilslutningspligt. De faste
bidrag, der skal betales til varmeforsyningsvirksomheden, kan afholde nogle
forbrugere fra at skifte varmeforsyningsløsning, selvom der findes en
alternativ varmeforsyningsløsning, der ville være billigere.
Det bemærkes dog, at kommunalbestyrelsen kan have nedlagt forbud mod
anvendelsen af visse opvarmningssystemer, jf. § 14 i lov om
varmeforsyning, jf. bekendtgørelse nr. 705 af 23. maj 2022 om pålagt
tilslutning til kollektive varmeforsyningsanlæg og forbud mod visse
opvarmningssystemer (tilslutningsbekendtgørelsen).
En grundejer, hvor ejendommen ikke er pålagt tilslutnings- og
forblivelsespligt, vil under visse forudsætninger og under iagttagelse af en
opsigelsesperiode samt mod en eventuel betaling af en såkaldt
udtrædelsesgodtgørelse, kunne træde ud af leveringsforholdet med det
kollektive varmeforsyningsanlæg. Det kan grundejer med pålagt
tilslutningspligt ikke. Der henvises for praksis for udtrædelsesgodtgørelse
til lovforslagets almindelige bemærkninger i afsnit 2.3.1.
2.2.1.2. Lov om planlægning (planloven)
Kommunalbestyrelsen fastlægger i kommuneplanen de overordnede mål,
retningslinjer og rammer for kommunens udvikling – herunder bl.a.
UDKAST
19
udlægning af nye områder til boligformål eller andre formål som f.eks.
erhverv.
Lokalplaner regulerer den konkrete og mere præcise anvendelse af typisk
mindre områder og er den eneste plantype, som er direkte bindende for
grundejere. Det følger således af planlovens § 18, at der ikke retligt eller
faktisk må etableres forhold i strid med bestemmelserne i en lokalplan,
medmindre der er meddelt dispensation fra lokalplanen. En hidtidig lovlig
anvendelse af et område eller en bebyggelse kan derimod fortsætte uanset
bestemmelser i en senere lokalplan.
Det fremgår af planlovens § 15, stk. 2 – det såkaldte lokalplankatalog – at
der i en lokalplan kan optages bestemmelser om en række forskellige emner.
Opremsningen i § 15, stk. 2, af emner, der kan lokalplanlægges for, er
udtømmende.
Efter planlovens § 15, stk. 2, nr. 14, kan der i en lokalplan optages
bestemmelser om tilvejebringelse af fællesanlæg, herunder grønne arealer
og parkeringspladser eventuelt med tilhørende infrastruktur for alternative
drivmidler til transport, i det af planen omfattede område eller tilslutning til
fællesanlæg i eller uden for området som betingelse for ibrugtagen af ny
bebyggelse. Endvidere kan der efter planlovens § 15, stk. 2, nr. 20, optages
bestemmelser i en lokalplan om oprettelse af grundejerforeninger for nye
haveboligområder, erhvervsområder, områder for fritidsbebyggelse eller
byomdannelsesområder, herunder om medlemspligt og om foreningens ret
og pligt til at forestå etablering, drift og vedligeholdelse af fællesarealer og
fællesanlæg.
Fællesanlæg som nævnt i planlovens § 15, stk. 2, nr. 14 og 20, har tidligere
kunnet omfatte kollektive varmeforsyningsanlæg, herunder til opvarmning
med naturgas eller fjernvarme. Det har herunder været muligt at fastsætte
lokalplanbestemmelser om tilslutning til et kollektivt varmeforsynings-
anlæg som betingelse for ibrugtagen af ny bebyggelse uden angivelse af, om
opvarmningsformen er naturgas eller fjernvarme, idet dette blev fastlagt
efterfølgende i varmeplanlægningen.
Muligheden for at fastsætte lokalbestemmelser om tilslutningspligt til
kollektive varmeforsyningsanlæg blev afskaffet med ændringsloven fra
2018, der trådte i kraft den 1. januar 2019. Af planlovens § 15, stk. 12,
fremgår således bl.a., at fællesanlæg som nævnt i stk. 2, nr. 14 og 20, ikke
omfatter anlæg til kollektiv varmeforsyning.
UDKAST
20
I tilknytning hertil fremgår det af planlovens § 15, stk. 14, at bestemmelser
i lokalplaner, der medfører tilslutningspligt til kollektive varmeforsynings-
anlæg til fremføring af naturgas, er uden virkning. Det samme gælder
bestemmelser, der medfører tilslutningspligt til kollektive varmeforsynings-
anlæg til fremføring af naturgas, i servitutter, hvor kommunalbestyrelsen er
eneste påtaleberettigede. Bestemmelsen i § 15, stk. 14, blev indført med lov
nr. 573 af 10. maj 2022 om ændring af lov om varmeforsyning og lov om
planlægning, der trådte i kraft den 1. juli 2022.
Bestemmelser i gældende lokalplaner, der medfører tilslutningspligt til
kollektive varmeforsyningsanlæg til fjernvarme, skal overholdes,
medmindre kommunalbestyrelsen i det enkelte tilfælde meddeler
dispensation fra lokalplanen, jf. planlovens § 19.
Efter planlovens § 54 b, stk. 1, opretter ministeren for byer og landdistrikter
et landsdækkende digitalt register, der skal indeholde oplysninger om
planer, der er tilvejebragt efter planloven. Registeret kan indeholde
beslutninger, afgørelser og strategier for kommuneplanlægningen m.v., der
er tilvejebragt efter planloven, og planer m.v., der er opretholdt efter
planlovens § 68. Registeret kan endvidere indeholde oplysninger, der efter
anden lovgivning skal registreres i systemet, og oplysninger tilvejebragt til
brug for vurderingsmyndigheden. Af § 54 b, stk. 2, fremgår, at registeret er
offentligt tilgængeligt.
Med hjemmel i planlovens § 54 b er det digitale planregister Plandata.dk
oprettet.
Plandata.dk er det landsdækkende digitale register for fysisk planlægning i
Danmark. Registeret indeholder oplysninger om planer m.v., der er
tilvejebragt efter planloven, og sikrer, at plandata er entydige og digitalt
tilgængelige for alle.
Plan- og Landdistriktsstyrelsen under By-, Land- og Kirkeministeriet
varetager drift og vedligeholdelse af Plandata.dk, mens kommunerne
varetager den løbende opdatering og vedligeholdelse af registeret, herunder
ved indberetning af nye planer og opdatering af gamle planer.
Af planlovens § 54 b, stk. 4, fremgår bl.a., at ministeren for byer og
landdistrikter fastsætter regler for kommunalbestyrelsens registrering og
offentliggørelse i registeret af planforslag, endeligt vedtagne planer og
UDKAST
21
strategier for kommuneplanlægningen efter planloven, herunder hvilke
oplysninger der skal registreres. Sådanne regler findes i bekendtgørelse nr.
1191 af 24. september 2018 med senere ændringer om det digitale
planregister Plandata.dk.
2.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
Formålet med indførelsen af tilslutningspligten var at understøtte den
kollektive varmeplanlægning og dermed en optimering af
varmeproduktionen og -distributionen for at opnå besparelser i
energiforbruget samt erstatte olie med andre energikilder. Tilslutningspligt
har tilsvarende i praksis sikret de kollektive varmeforsyningsanlæg den
fornødne indtægt til dækning af blandt andet udgifter i forbindelse med
etablering af nye kollektive varmeforsyningsanlæg.
Siden vedtagelsen i 1979 af lov om varmeforsyning har energipolitikken
ændret sig. Der er i modsætning til dengang i dag et ønske om at stille
forbrugerne friere i forhold til valg af varmekilde.
Lovforslaget implementerer blandt andet den del af klimaaftalen 2022, der
omhandler, at forbrugerne skal have mulighed for at vælge anden
varmekilde, såfremt varmeforsyningsvirksomhedens forbrugerpris inden
for en rimelig periode ikke kan holde sig under det foreslåede prisloft.
Grundejere, som får fjernvarme, der er billigere end alternativet, anses som
udgangspunkt for at have et økonomisk incitament til at forblive tilsluttet
det kollektive varmeforsyningsanlæg. Det er Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriets vurdering, at varmeforbrugere ikke skal forblive
bundet til et kollektivt varmeforsyningsanlæg, der ikke har
konkurrencedygtige priser sammenlignet med omkostninger til en
individuel varmeforsyning.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at indsætte nye bestemmelser i henholdsvis § 14 c, stk. 1, i lov
om varmeforsyning og planlovens § 15, stk. 17, om, at en kommunalt pålagt
tilslutningspligt til et kollektivt varmeforsyningsanlæg til fjernvarme vil
være uden virkning fire måneder efter tidspunktet for en afgørelse truffet af
Forsyningstilsynet efter en af de foreslåede bestemmelser i § 22 b, stk. 7
eller 8, i lov om varmeforsyning, jf. lovforslagets § 1, nr. 18 og 22, og § 2,
nr. 1, og bemærkningerne hertil. De foreslåede bestemmelser vil finde
UDKAST
22
anvendelse for tilslutningspligt til fjernvarme, som er enten pålagt af
kommunalbestyrelsen i medfør af planlægningsreglerne i lov om
varmeforsyning eller i kommunalt vedtagne varmeplaner fra før indførelsen
af projektsystemet i 1990, og som ikke er afløst af et senere godkendt projekt
uden tilslutningspligt, eller følger af lokalplanbestemmelser eller af
bestemmelser i servitutter, hvor kommunalbestyrelsen er eneste
påtaleberettigede.
Det foreslås i den sammenhæng, at kommunalbestyrelsen vil skulle give
skriftlig meddelelse (underretning) om retsvirkningerne, dvs. om den
virkningsløse tilslutningspligt, til ejerne af de ejendomme, der er omfattet
efter enten reglerne i lov om varmeforsyning eller reglerne i planloven.
Kommunalbestyrelsen vil desuden skulle foretage offentlig bekendtgørelse
om retsvirkningerne i det digitale planregister Plandata.dk.
Det bemærkes, at den foreslåede anvendelse af begreberne skriftlig
meddelelse (lov om varmeforsyning) og skriftlig underretning (planloven)
alene skyldes den i forvejen anvendte terminologi i de to love. Der er med
de foreslåede begreber ikke tiltænkt indholdsmæssige forskelle.
Det foreslås endelig at indsætte en bemyndigelse for klima-, energi- og
forsyningsministeren i § 14 c, stk. 2, i lov om varmeforsyning til at kunne
fastsætte nærmere regler om, hvorledes tilslutningspligt, som er uden
virkning, vil skulle meddeles eller offentliggøres. Der foreslås ikke indsat
en lignende bestemmelse i planloven.
De foreslåede bestemmelser i § 14 c i lov om varmeforsyning og planlovens
§ 15, stk. 17, vil medføre, at grundejere, som er i et direkte kundeforhold
med det kollektive varmeforsyningsanlæg, vil få mulighed for at træde ud
af kundeforholdet, herunder vælge en anden varmeforsyning for
ejendommen, da der ikke vil skulle betales faste bidrag efter
opsigelsesperiode. Opsigelsesperioden fremgår for nuværende af
varmeforsyningsvirksomhedens vedtægter eller leveringsbetingelser, der
anmeldes til Forsyningstilsynet. Den ejendomsejer, der træder ud af
kundeforholdet, vil dog i overensstemmelse med gældende praksis efter lov
om varmeforsyning kunne blive mødt af et krav om betaling af en
udtrædelsesgodtgørelse m.v. med henblik på, at ejeren rydder økonomisk op
efter sig selv.
UDKAST
23
Kommunalbestyrelsen vil ikke igen kunne pålægge en ejendom ny
tilslutnings- og forblivelsespligt til det kollektive varmeforsyningsanlæg, jf.
§ 14 a i lov om varmeforsyning og planlovens § 15, stk. 12.
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at det forhold,
at tilslutningspligt vil være uden virkning, ikke i almindelighed vil indebære
ekspropriation omfattet af grundlovens § 73. Det kan dog ikke på forhånd
helt udelukkes, at enkelte ejere af varmeforsyningsvirksomheder under
særlige omstændigheder vil kunne blive ramt med en intensitet, så det vil
kunne få karakter af ekspropriation. Det må bero på en konkret vurdering,
om der i de enkelte tilfælde foreligger ekspropriation. Hvis der foreligger
ekspropriation, vil den pågældende virksomhedsejer have krav på
erstatning, jf. grundlovens § 73. Kan der ikke opnås enighed herom, må
spørgsmålet i givet fald indbringes for domstolene.
2.3 Udtrædelsesgodtgørelse
2.3.1. Gældende ret
Det følger af § 20 d, stk. 1, i lov om varmeforsyning, at varmedistributions-
virksomheder skal stille deres ydelser omfattet af § 20, stk. 1, til rådighed
for forbrugerne på gennemsigtige, objektive, rimelige og
ikkediskriminerende vilkår. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan, jf.
§ 20 d, stk. 2, 1. pkt., fastsætte regler om afbrydelse af varmeforsyning,
opsigelsesvarsel og bindingsperiode med henblik på at forpligte
varmedistributionsvirksomheder til at sikre forbrugerrettigheder i
forbindelse med aftaler om levering af ydelser omfattet af § 20, stk. 1,
mellem forbrugerne og disse virksomheder. Klima-, energi- og
forsyningsministeren kan, jf. § 20 d, stk. 2, 2. pkt., endvidere fastsætte regler
om varsling af ændringer af pris og betingelser for ydelser omfattet af § 20,
stk. 1, i lov om varmeforsyning.
Bestemmelserne omfatter alene varmedistributionsvirksomheder, som er
enhver fysisk eller juridisk person, der driver anlæg til fremføring af
opvarmet vand eller damp, som omfattet af § 2, stk. 1, nr. 2, i lov om
varmeforsyning.
Lov om varmeforsyning indeholder ikke en bemyndigelse for klima-,
energi- og forsyningsministeren til at kunne fastsætte regler om beregning
og opkrævning af en godtgørelse i forbindelse med en varmeforbrugers
udtræden af leveringsforholdet med en varmeforsyningsvirksomhed.
UDKAST
24
Det følger af § 22 a, 1. pkt., i lov om varmeforsyning, at energibranchens
organisationer kan udarbejde standardiserede vejledninger om fastsættelse
af tariffer og betingelser for de ydelser, der er omfattet af §§ 20 eller 20 b.
Forsyningstilsynet fører tilsyn med sådanne standardiserede vejledninger
efter regler fastsat af tilsynet, jf. § 22 a, 2. pkt.
Dansk Fjernvarme har senest i 2023 udarbejdet en vejledning, der blandt
andet indeholder regler om udtrædelsesgodtgørelse, som Dansk
Fjernvarmes medlemsvirksomheder kan anvende i deres vedtægter eller
leveringsbetingelser. Det følger blandt andet heraf, at
varmeforsyningsvirksomheden kan opkræve en godtgørelse af ejeren for
udtræden, hvis varmeforsyningsvirksomheden på tidspunktet for opsigelsen
ikke har aftaler om levering af tilsvarende varmekapacitet til nye
fjernvarmekunder. Godtgørelsen for udtrædelse svarer til ejerens andel af
varmeforsyningsvirksomhedens samlede anlægsudgifter som opgjort i den
seneste anmeldte priseftervisning til Forsyningstilsynet på
udtrædelsestidspunktet med fradrag af de afskrivninger, der har været
indregnet i priserne frem til udtrædelsestidspunktet (tillige såkaldt andel af
restgæld).
Kravet om udtrædelsesgodtgørelse bygger på et princip om, at
varmeforbrugerne skal rydde op efter sig økonomisk, når de udtræder af
varmeforsyningen. Formålet er at undgå, at en varmeforbrugers udtræden
belaster de tilbageværende forbrugere økonomisk.
Det er grundejeren, der har ansvaret for, at oplysninger i BBR for
ejendommen til stadighed er korrekte, herunder til brug for beregningen af
udtrædelsesgodtgørelsen.
Forsyningstilsynet behandler ikke klager om civilretlige tvister, jf. § 3, stk.
3, i lov nr. 690 af 8. juni 2018 om Forsyningstilsynet. Konkrete klager om
civilretlige mellemværender mellem en energiforbruger og en
varmeforsyningsvirksomhed kan som udgangspunkt behandles ved det
private ankenævn, Ankenævnet på Energiområdet. Ankenævnet på
Energiområdet behandler blandt andet klager over krav om
udtrædelsesgodtgørelse. Der ses ikke at være behandlet sager efter Dansk
Fjernvarmes nye leveringsbetingelser.
Spørgsmålet om udtrædelse har været genstand for domstolsbehandling. En
varmeforsyningsvirksomhed kunne tidligere efter praksis opkræve
UDKAST
25
udtrædelsesgodtgørelse, hvis den ledige kapacitet, som opstår, når
forbrugeren udtræder, ikke kunne overtages af andre forbrugere, og
varmeforsyningsvirksomheden ikke var økonomisk veldrevet. Med Østre
Landsrets dom af 21. maj 2019, sag BS-27067/208-OLR, er det afgjort, at
det ikke er en absolut betingelse, at varmeforsyningsvirksomheden ikke er
økonomisk veldrevet, men at det vil som et moment i den overordnede
rimelighedsvurdering af krav om udtrædelsesgodtgørelse. Det centrale i
vurderingen er således fortsat, om kredsen af de tilbageværende forbrugere
vil kunne mærke en priseffekt som følge af el eller flere opsigelser fra
forbrugere.
Den gældende praksis på området for udtrædelse kan således indebære, at
der inden for et forsyningsområde kan være forskel på, om varmeforbrugere
opkræves udtrædelsesgodtgørelse.
Opkrævning af udtrædelsesgodtgørelse kan pålægges såvel andelshavere
som ikke andelshaver og dermed både i varmeforsyningsvirksomheder, der
er organiseret som forbrugerejede andelsselskaber, og i for eksempel
kommunale varmeforsyningsvirksomheder, forudsat, at der er etableret et
direkte kundeforhold.
Udtrædelsesgodtgørelse er kun ét af de beløb, der opkræves, når en
forbruger udtræder. Ud over udtrædelsesgodtgørelsen skal den udtrædende
forbruger også betale skyldige beløb i henhold til årsopgørelsen, eventuelle
skyldige bidrag, de faktiske omkostninger ved den fysiske fraskæring fra
fjernvarmenettet, nedtagning af måler mv. og omkostninger ved eventuel
fjernelse af ledninger på den udtrædende ejendom.
Varmeforsyningsvirksomhederne skal anmelde vedtægter og
leveringsbetingelser til Forsyningstilsynet, jf. § 21, stk. 1 og 3, i lov om
varmeforsyning, for at opnå gyldighed. Det drejer sig blandt andet om
bestemmelser vedrørende udtrædelsesgodtgørelse.
2.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
Lov om varmeforsyning indeholder ikke på nuværende tidspunkt en
bemyndigelse for klima-, energi- og forsyningsministeren til at kunne
fastsætte regler om varmedistributionsvirksomheders beregning og
opkrævning af en godtgørelse ved en varmeforbrugers udtræden af
leveringsforholdet til virksomheden.
UDKAST
26
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at der i
forbindelse med udtrædelse af et kundeforhold bør sikres forudsigelighed,
herunder ensartethed og transparens, både for
varmeforsyningsvirksomhederne og grundejerne. Dette skal også ses i lyset
af den igangværende store udrulning af fjernvarme, som vil indebære store
anlægsinvesteringer for varmeforsyningsvirksomhederne.
Hertil kommer, at manglende mulighed for at pålægge grundejere
tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg, opførelsen er
lavenergihuse og tilbud om varmepumper kan medføre, at en del fravælger
fjernvarme. Varmeforsyningsvirksomhederne har derfor ikke længere fuldt
kendskab til, om der er nye kunder på vej, hvorfor der kan være et yderligere
behov for, at der vil kunne fastsættes regler på området.
Det er på den baggrund Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets
vurdering, at en varmeforsyningsvirksomheds mulighed for at kunne
opkræve udtrædelsesgodtgørelse bør være den samme for alle deres kunder.
Det vil sige for de varmeforbrugere, der har et direkte kundeforhold med
den pågældende varmeforsyningsvirksomhed, og som ønsker og har
mulighed for at udtræde. Det følger i dag af gældende administrativ praksis,
at varmeforsyningsvirksomheder under visse betingelser vil kunne opkræve
en udtrædelsesgodtgørelse, dog ikke hvis den ledigblevne kapacitet i form
af boligens antal kvadratmeter vil kunne afsættes til anden side. Det er
ministeriets vurdering, at de samme regler bør gælde, uanset om ejeren er
den første eller sidste i en række af opsigelser, hvor det for sidstnævnte kan
vise sig vanskeligt at afsætte kapacitet.
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at det ikke skal
kunne betale sig at komme først i forhold til udtrædelse, fordi den
ejendomsejer med et direkte kundeforhold, der kommer først, vil kunne
undlade at betale udtrædelsesgodtgørelse, mens den, der kommer
efterfølgende, kan risikere at blive mødt med kravet om
udtrædelsesgodtgørelse. Hertil kommer, at der vil kunne være flere
varmeforbrugere, der har fået deres tilslutning gratis, eksempelvis som følge
af særlige tilslutningskampagner, og hvor det risikeres, at de eksisterende
forbrugere ikke alene betaler omkostninger forbundet med denne forbrugers
tilslutning til fjernvarme, men også eventuelt ”rydder økonomisk op” efter
denne forbruger, hvis varmeforsyningsvirksomheden ikke vil kunne
opkræve en egentlig udtrædelsesgodtgørelse.
UDKAST
27
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer det herudover
hensigtsmæssigt, at der kan fastsættes nærmere regler om forbrugeres
udtrædelsesgodtgørelse, når der indføres et prisloft. Ensartede regler
omkring forbrugers udtrædelsesgodtgørelse kan understøtte hensigten om,
at forbrugerne skal have bedre mulighed for at fravælge fjernvarme og
installere anden varmekilde, når eventuelle forbrugerbindinger bliver uden
virkning som konsekvens af det foreslåede prisloft.
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurdering, at adgangen til
at opkræve en udtrædelsesgodtgørelse ikke skal afskæres. Muligheden for
at kunne opkræve en udtrædelsesgodtgørelse er blandt andet et hensyn til de
tilbageværende forbrugere.
2.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at indføre en bemyndigelse for klima-, energi- og
forsyningsministeren i § 20 d, stk. 3, i lov om varmeforsyning til at kunne
fastsætte regler om en varmeforbrugers udtrædelse af leveringsforholdet
med en varmeforsyningsvirksomhed, herunder regler om beregning af
opkrævning af en udtrædelsesgodtgørelse. De nærmere regler vil skulle
udmøntes i en bekendtgørelse.
Formålet med den foreslåede bemyndigelse er at kunne understøtte
ensartethed og gennemsigtighed, herunder at skabe mulighed for, at
varmeforbrugere, der er tilsluttet den samme varmeforsyningsvirksomhed,
sidestilles i tilfælde af udtrædelser.
Den foreslåede bemyndigelse vil kunne anvendes til at ensarte muligheden
for at opkræve udtrædelsesgodtgørelse hos forbrugere, der udtræder af
kundeforholdet med varmeforsyningsvirksomheder.
Det vil for eksempel kunne være i form af konkrete regler om proces for
opkrævning og målrettet oplysning til forbrugerne eller et krav om, at alle
varmeforsyningsvirksomheder vil skulle have klare regler for, hvordan
opkrævningen foregår.
Bemyndigelsen vil ikke kunne anvendes til helt at afskære
varmeforsyningsvirksomhedernes mulighed for at opkræve
udtrædelsesgodtgørelse, når en grundejer udtræder af leveringsforholdet,
hvis forudsætningerne for udtrædelsesgodtgørelse i øvrigt er opfyldt.
Bemyndigelsen vil heller ikke kunne anvendes til at fastsætte forskellige
UDKAST
28
regler for ejendomme, der er frivilligt tilsluttede, eller som er tilsluttede som
følge af en kommunalt pålagt tilslutningspligt.
2.4. Adskillelse af kommuner og drift og sammensætning af bestyrelsen
eller tilsvarende ledelsesorgan
2.4.1. Gældende ret
Kommuners hjemmel til at varetage varmeforsyning er udtømmende
reguleret i kapitel 1 a i lov om varmeforsyning. Den kommunale hjemmel
er som udgangspunkt begrænset til varetagelse af varmeforsyning i egen
kommune. Det fremgår af § 2 b, stk. 1, nr. 1, at en kommune med henblik
på varmeforsyning af kommunen alene eller sammen med andre kommuner
eller private virksomheder blandt andet kan drive kollektive
varmeforsyningsanlæg, jf. § 2, stk. 1. For kollektive varmeforsyningsanlæg
henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.1. ovenfor.
På nær affaldsforbrændingsanlæg med kommunal deltagelse fastsætter
bestemmelsen i § 2 b i lov om varmeforsyning ikke krav om en særlig
organiseringsform for kommunal virksomhed vedrørende varmeforsyning.
Kravet om, at en kommune som udgangspunkt kun må varetage
virksomhed, der driver affaldsforbrændingsanlæg omfattet af § 2, stk. 1, nr.
3, hvis virksomheden udøves på kommercielle vilkår i et aktie- eller
anpartsselskab, der alene driver affaldsforbrændingsanlæg, jf. § 2 b, stk. 3,
blev indført i lov om varmeforsyning ved lov nr. 745 af 13. juni 2023 om
ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om varmeforsyning, lov om
elforsyning og selskabsskatteloven. Klima-, energi- og
forsyningsministeren kan efter anmodning fra den eller de kommuner, der
helt eller delvist ejer affaldsforbrændingsanlægget, i særlige tilfælde
forlænge fristen for selskabsgørelse 1. januar 2025, jf. § 2 h, stk. 3.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at aktie- eller anpartsselskabet skal
indtræde i samtlige eller enkelte af affaldsforbrændingsanlæggets
eksisterende lån til anlægsinvesteringer eller driftsaktiviteter, hvis
kommunen samtidig stiller garanti for lånet, jf. §§ 2 d og 2 e, jf. § 2 h.
En kommunes vederlag i forbindelse med udskillelse og stiftelse af
affaldsforbrændingsanlæg omfattet af § 2 b, stk. 3, i et aktie- eller
anpartsselskab, må udelukkende bestå af aktier eller anparter i selskabet, jf.
§ 2 j i lov om varmeforsyning.
UDKAST
29
Der er således på nuværende tidspunkt ikke regler i lov om varmeforsyning
om, hvilken form, de øvrige kommunalt ejede
varmeforsyningsvirksomheder, der ikke er affaldsforbrændingsanlæg, skal
være organiseret i. De kommunalt ejede anlæg kan således for eksempel
være organiseret som en del af den kommunale forvaltning, i kommunale
fællesskaber efter § 60 i lov om kommuners styrelse
(kommunestyrelsesloven), typisk i interessentskaber og i form af
privatretlige selskaber, herunder i aktie- og anpartsselskaber. De fleste
kommunalt ejede varmeforsyningsvirksomheder udøves allerede i dag
aktie- eller anpartsselskaber.
Kommunale fællesskaber anses for at være selvstændige offentlige
myndigheder, der kan betragtes som specialkommuner, og som er underlagt
den samme offentligretlige regulering som kommuner. I kommunale
fællesskaber hæfter deltagerkommunerne normalt direkte, solidarisk og
uden begrænsning for fællesskabets forpligtelser. Bestyrelsesmedlemmerne
i et kommunalt fællesskab er underlagt instruktionsbeføjelse fra den
kommunalbestyrelse, som det pågældende medlem er udpeget af. De
kommunale fællesskaber, der driver kollektive varmeforsyningsanlæg, er
typisk organiseret som interessentskaber, hvor kommunerne er
interessenter. Dermed undgås skattepligt. Skattepligt påhviler alene ejerne
af interessentskabet og ikke interessentskabet som sådan. Da kommuner
ikke er skattepligtige, betales der således ikke skat. De kommunale
fællesskaber er blandt andet omfattet af offentlighedsloven, budget- og
regnskabsregler, medmindre andet følger af lov eller fælleskabets
vedtægter. Et kommunalt fællesskab kan ikke have privat deltagelse.
I aktie- og anpartsselskaber er det udgangspunktet, at ejerne, som følge af
det begrænsede ansvar, alene hæfter for den kapital, som ejeren har indskudt
i selskabet. Ledelsen i et aktie- eller anpartsselskab har derimod blandt andet
en pligt til at påse, at kapitalselskabets kapitalberedskab til enhver tid er
forsvarligt, herunder at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde
kapitalselskabets nuværende og fremtidige forpligtelser, efterhånden som de
forfalder. Bestyrelsen er således til enhver tid forpligtet til at vurdere den
økonomiske situation og sikre, at det tilstedeværende kapitalberedskab er
forsvarligt, og at de dispositioner, som ledelsen foretager på selskabets
vegne, er i selskabets interesse. Det kan medføre erstatningsansvar for
ledelsen, hvis ledelsens pligter ikke overholdes.
Det følger af § 5, nr. 5, litra a-c, i lov nr. 1168 af 1. september 2023 af lov
om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven), hvad der forstås ved det
UDKAST
30
øverste ledelsesorgan. Det drejer sig om bestyrelsen i selskaber, der har en
direktion og en bestyrelse, jf. § 111, stk. 1, nr. 1, direktionen i selskaber, der
alene har en direktion, jf. § 111, stk. 1, nr. 2, og tilsynsrådet i selskaber, der
både har en direktion og et tilsynsråd, jf. § 111, stk. 1, nr. 2.
En kommunes etablering af et aktie- eller anpartsselskab kræver ikke
Ankestyrelsens godkendelse. Et kommunalt fællesskabs etablering af aktie-
eller anpartsselskaber kræver derimod efter tilsynspraksis Ankestyrelsens
godkendelse. Ophævelsen af et kommunalt fællesskab vil desuden kræve
Ankestyrelsens godkendelse af vilkårene herfor, ligesom Ankestyrelsen skal
godkende vedtægtsændringer, som følger af, at et kommunalt fællesskab
ændrer formål.
Lov om varmeforsyning indeholder på nuværende tidspunkt ikke regler om
medlemmer af bestyrelsen eller det tilsvarende ledelsesorgans
uafhængighed i kollektive varmeforsyningsanlæg med kommunale ejere.
Lov om varmeforsyning indeholder dog regler om, hvordan flertallet af
bestyrelsesmedlemmer i virksomheder, der ejer et anlæg til fremføring af
opvarmet vand eller damp, skal vælges. De såkaldte
forbrugerindflydelsesregler fremgår af §§ 23 h-j, i lov om varmeforsyning.
Reglerne finder anvendelse for fremføringsanlæg, dvs. for transmissions- og
distributionsanlæg til fremføring af opvarmet vand eller damp, jf. § 2, stk.
1, nr. 2. Der skal være tale om en reel indflydelse. Bestyrelsen skal være
beslutningsdygtig. Indflydelseskravet ændrer ikke på, at
bestyrelsesmedlemmerne skal varetage virksomhedens interesse og
forpligtelser i henhold til selskabslovgivningen.
Indflydelseskravet kan opfyldes på forskellige måder.
Udgangspunktet følger af § 23 h, stk. 1. Efter denne bestemmelse skal
flertallet af bestyrelsesmedlemmerne i en virksomhed, der ejer et anlæg til
fremføring af opvarmet vand eller damp, vælges af de forbrugere, hvis
ejendomme er tilsluttet virksomhedens anlæg, eller af en eller flere
kommunale bestyrelser i virksomhedens forsyningsområde i kraft af disses
udøvelse af deres ejerbeføjelser på virksomhedens generalforsamling eller
på anden måde. Bestemmelsen i § 23 h forudsætter, virksomheder, der ejer
fremføringsanlæg, i almindelighed vil have en bestyrelse. Hvis dette ikke er
tilfældet, vil bestemmelsen finde analog anvendelse på det tilsvarende
organ, der forestår virksomhedens overordnede ledelse.
UDKAST
31
Flertallet kan også vælges af forbrugere og en eller flere kommunale
bestyrelser i forening. Har forbrugere eller kommunale bestyrelser eller
disse i forening ikke den i § 23 h nævnte indflydelse i virksomheden, skal
der etableres et forbrugerrepræsentantskab, jf. §§ 23 i-j.
Forbrugerrepræsentantskabet vælger flertallet af virksomhedens
bestyrelsesmedlemmer.
Valget af disse bestyrelsesmedlemmer efter §§ 23 h-23 j, skal ske på en
sådan måde, at forbrugerindflydelsen i rimeligt omfang afspejler antallet af
forbrugere og det faktiske energiforbrug, jf. 23 k, stk. 2.
En virksomhed, der ejer et anlæg til fremføring af opvarmet vand eller
damp, der er ejet af forbrugere, kommuner eller en selvejende institution,
kan i stedet for de i stk. 2 nævnte valgregler anvende valgregler, der giver
enhver tilsluttet forbruger lige indflydelse uanset forbrug efter § 44, stk. 2, i
lov om elforsyning, jf. § 23 k, stk. 3.
Bestemmelsen i § 23 k, stk. 1, fastlægger, at vedtægterne for en virksomhed,
der ejer anlæg til fremføring af opvarmet vand eller damp, skal indeholde
nærmere bestemmelser, der sikrer gennemførelsen af de
forbrugerindflydelsesregler, som fremgår af §§ 23 h-j.
Det følger af § 23 k, stk. 4, at i tilfælde af uenighed mellem forbruger og
virksomhed om, hvorvidt vedtægterne i fremføringsvirksomheden opfylder
kravene i § 23 k, stk. 1-3, kan sagen indbringes for Forsyningstilsynet.
2.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
De fleste kommunale varmeforsyningsvirksomheder har foretaget
selskabsudskillelse fra den kommunale forvaltning. Det er hensigten med
den opfølgende aftale 2024, at de resterende kommunale
varmeforsyningsvirksomheder skal udskilles fra kommunerne og
selskabsgøres for at sikre gennemsigtighed og armslængde til kommunerne.
Derudover har den kommunale ejer en myndighedsrolle over for de
kommunale varmeforsyningsvirksomheder, hvilket øger behovet for
armslængde.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at eksisterende
kommunale anlægs organisering, herunder anlæg organiseret i kommunale
fællesskaber, bør ændres til en organisering i aktie- eller anpartsselskaber.
UDKAST
32
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at en
selskabsgørelse vil bidrage til at skabe klarere skel mellem kommunernes
myndighedsbehandling og driften af varmeforsyningsvirksomheder,
herunder en klar adskillelse mellem den skattefinansierede
myndighedsbehandling og de brugerfinansierede driftsopgaver. Det vil
bidrage til at fremme fokus på driften af varmeforsyningsvirksomheder.
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at
selskabsgørelsen af de resterende kollektive varmeforsyningsanlæg, der er
underlagt kommunalt ejerskab, så vidt muligt vil skulle svare til de
muligheder og pligter, der er gældende for de kommunale
affaldsforbrændingsanlæg, der som udgangspunkt vil skulle være
selskabsgjort den 1. januar 2025 i henhold til lov nr. 745 af 13. juni 2023
om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om varmeforsyning, lov om
elforsyning og selskabsskatteloven. Det drejer sig navnligt om muligheden
for tvunget debitorskifte og fristforlængelse for selskabsudskillelse for
anlæg med negativ egenkapital.
Det fremgår derudover af den opfølgende aftale 2024, at der skal være
mindst to uafhængige medlemmer af bestyrelsen eller af de tilsvarende
ledelsesorgan i varmeforsyningsvirksomheder med kommunale ejere. I
tilfælde, hvor bestyrelsen eller det tilsvarende ledelsesorgan ved sit arbejde
har særinteresser, vil der kunne sås tvivl om motivet for de beslutninger, der
tages. Det vil kunne svække tilliden. Det er Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriets vurdering, at uafhængighed hos mindst to af
medlemmerne alt andet lige vil bidrage til en mere professionel ledelse af
varmeforsyningsvirksomheden, hvilket forventes at medføre bedre
beslutninger, herunder for drift og investeringer.
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at
medlemmernes uafhængighed i første omgang skal vurderes i
overensstemmelse med Anbefalinger for god selskabsledelse udarbejdet af
Komitéen for god Selskabsledelse og Finansministeriets publikation om
Statens Ejerskabspolitik, der er baseret på Anbefalinger for god
selskabsledelse udarbejdet af Komitéen for god Selskabsledelse.
2.4.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at det i § 2 b, stk. 1, lov om varmeforsyning fastsættes, at en
kommune kun må varetage virksomhed med kollektiv varmeforsyning, hvis
virksomheden udøves i et aktie- eller anpartsselskab.
UDKAST
33
Kommuner vil således fortsat kunne varetage virksomhed med kollektive
varmeforsyningsanlæg, men der stilles med lovforslaget krav om, at
virksomheden vil skulle udskilles fra kommunerne og selskabsgøres. De
eksisterende kommunale anlægs organisationsform må derfor ændres til en
organisering i et aktie- eller anpartsselskab. Dette vil sikre organisatorisk og
økonomisk gennemsigtighed og armslængde mellem kommunen som ejer
og selskabets ledelse, hvorved selskabet kan drives uafhængigt af
kommunen og ud fra, hvad der tjener selskabet bedst.
Den aktivitet, der vil skulle udskilles fra kommunen, er opgaven med at
drive kollektiv varmeforsyningsvirksomhed. Der er tale om selve det fysiske
anlæg og de aktiviteter, som er forbundet hermed, som den kommunale
varmeforsyningsvirksomhed allerede i dag varetager. Der vil således være
tale om de aktiviteter, der er omfattet af lov om varmeforsyning.
Aktiviteterne efter lov om varmeforsyning, der vil skulle selskabsgøres, vil
også skulle sikre, at kommunens opgaver med myndighedsbehandling på
varmeforsyningsområdet ikke overflyttes til kommunerne.
Kravet om organisering i et aktie- eller anpartsselskab vil betyde, at den
enkelte kommune, der bliver kapitalejer, i sin egenskab af aktionær eller
anpartshaver, som udgangspunkt kun vil komme til at hæfte med den
kapital, som kommunen har indskudt i selskabet. Endvidere vil der sikres en
klar adskillelse mellem kommunens myndighedsopgaver og opgaver med
drift af en forsyningsvirksomhed. Forslaget vil således indebære en klar
adskillelse af opgaven med at drive varmeforsyningsvirksomhed, og
kommunernes øvrige opgaver, organisering og økonomi, idet et aktie-
henholdsvis et anpartsselskab er en selvstændig juridisk person og
økonomisk enhed.
Ved organisering i et aktie- eller anpartsselskab vil det kommunalt ejede
aktie- eller anpartsselskab være underlagt selskabslovens regler samt øvrige
regler for aktie- og anpartsselskaber. Det vil blandt andet gælde ansvars- og
opgavefordelingen mellem ledelse og aktionærer eller anpartshavere.
Selskabsloven, årsregnskabsloven, selskabsskatteloven,
virksomhedsoverdragelsesloven, bogføringsloven m.v. vil således sætte
rammerne for den kommunale varmeforsyningsvirksomhed. Dette vil blandt
andet omfatte regler om udarbejdelse af åbningsbalance, krav til
UDKAST
34
årsregnskaber, bestyrelsesansvar, håndtering af udbytte, overskud,
afskrivninger, tab m.v.
Det kommunalt ejede aktie- eller anpartsselskab vil få sin egen selvstændige
økonomi, der vil skulle være adskilt fra kommunens.
Varmeforsyningsvirksomheden vil desuden skulle betale selskabsskat i
henhold til reglerne i selskabsskatteloven.
Det foreslås i § 2 h, stk. 1, i lov om varmeforsyning, at udskillelsen fra den
kommunale forvaltning og stiftelsen af aktieselskabet eller anpartsselskabet
vil skulle ske senest den 1. januar 2027 af hensyn til, at kommunerne kan
gennemføre en god og sikker proces for selskabsgørelsen.
Det foreslås i § 2 h, stk. 2, i lov om varmeforsyning, at kommunalbestyrelsen
vil kunne beslutte, at der skal ske tvunget debitorskifte i forbindelse med
stiftelsen af selskaber, som udvides til også at omfatte de kollektive
varmeforsyningsanlæg, der med dette lovforslag foreslås selskabsgjort, og
ikke kun for affaldsforbrændingsanlæggene. Det vil medføre, at
kommunalbestyrelsen vil kunne beslutte at foretage et debitorskifte, således
at det ikke længere er kommunen eller det kommunale fællesskab, der, via
den solidariske hæftelse, hæfter for de indgåede lån, men derimod det
nyetablerede aktie- eller anpartsselskab med begrænset ansvar.
Det foreslås i § 2 j i lov om varmeforsyning, at kommunens vederlag i
forbindelse med udskillelse og stiftelse af det kollektive
varmeforsyningsanlæg i et aktie- eller anpartsselskab udelukkende må bestå
af aktier eller anparter i selskabet.
Det foreslås indført i en ny bestemmelse i § 2 k i lov om varmeforsyning, at
mindst to medlemmer af bestyrelsen eller af det tilsvarende ledelsesorgan i
en varmeforsyningsvirksomhed med kommunalt ejerskab vil skulle være
uafhængige. Det er forventningen, at der i bekendtgørelse fastsættes regler
om varmeforsyningsvirksomhedernes vurdering af uafhængighed i
bestyrelsen, og at denne vurdering i første omgang vil tage udgangspunkt i
de otte kriterier, der er opstillet af Komitéen for god Selskabsledelse. Det
foreslås, at varmeforsyningsvirksomheden i sin indkaldelse til
generalforsamling og i ledelsesberetningen vil skulle oplyse, hvilke
kandidater og medlemmer, der anses for uafhængige.
Det foreslås, at kravet om, at mindst to medlemmer af bestyrelsen eller af
det tilsvarende ledelsesorgan skal være uafhængige, vil skulle være opfyldt
UDKAST
35
ved varmeforsyningsvirksomhedens førstkommende ordinære
generalforsamling ved valg til bestyrelsen efter lovens ikrafttræden og
herefter så længe varmeforsyningsvirksomheden er kommunalt ejet.
2.5. Tilsyn med koncern- og interesseforbundne aftaler
2.5.1. Gældende ret
Forsyningstilsynet er nedsat i medfør af lov nr. 690 af 8. juni 2018 om
Forsyningstilsynet. Forsyningstilsynet skal sikre et stærkt og effektivt tilsyn
med forsyningssektorerne. Forsyningstilsynet skal navnlig sikre
forbrugernes interesser i forsyningssektorerne ved at arbejde for høj
effektivitet, lavest mulige forbrugerpriser på kort og lang sigt, en sikker og
stabil forsyning samt en omkostningseffektiv teknologiudvikling og en
omkostningseffektiv grøn omstilling, jf. § 1, stk. 1.
På varmeområdet administrerer Forsyningstilsynet priskapitlet i lov om
varmeforsyning. Forsyningstilsynet fører tilsyn med, at de regulerede
varmeforsyningsvirksomheder ikke indregner mere end de nødvendige
omkostninger, jf. § 20, stk. 1, i lov om varmeforsyning, i sine varmepriser.
Det er Forsyningstilsynet, der i forbindelse med sit tilsyn med
varmepriserne, afgør, hvilke udgifter og omkostninger, der må anses for
nødvendige, og som derfor kan indregnes i varmepriser.
Forsyningstilsynet kan behandle og afgøre sager efter sektorlovgivningen
på eget initiativ eller på grundlag af en anmeldelse eller en klage, jf. § 3, stk.
2, i lov om Forsyningstilsynet. Forsyningstilsynet behandler ikke klager om
civilretlige tvister, § 3, stk. 3.
Det følger af § 21, stk. 4, i lov om varmeforsyning, at finder
Forsyningstilsynet, at tariffer, omkostningsfordeling på anlæg med forenet
produktion eller andre betingelser er urimelige eller i strid med
bestemmelserne i §§ 20, 20 b eller 20 c, § 28 b, stk. 4, eller regler udstedt i
henhold til loven, giver tilsynet, såfremt forholdet ikke gennem forhandling
kan bringes til ophør, pålæg om ændring af tariffer, omkostningsfordeling
på anlæg med forenet produktion eller betingelser, jf. dog stk. 6.
Gennem mangeårig praksis hos energimyndighederne, herunder
Energiklagenævnet, er bestemmelsen i § 21, stk. 4, blevet forstået og
anvendt således, at den regulatoriske efterregulering af priser m.v. sker som
en fremadrettet regulering, således at tidligere oppebårne overdækninger
UDKAST
36
ikke blot kan, men som udgangspunkt skal, udlignes i de fremtidige
varmepriser.
Det følger af § 23 b, stk. 5, i lov om varmeforsyning, at Forsyningstilsynet
hos en virksomhed, som ejer anlæg omfattet af loven, kan indhente de
oplysninger, som er nødvendige til varetagelsen af tilsynets opgaver.
Forsyningstilsynets hjemmel til at indhente oplysninger til varetagelsen af
tilsynsopgaven finder tilsvarende anvendelse på en virksomhed, der er
koncernforbunden med en virksomhed, som ejer anlæg omfattet af loven,
såfremt der har fundet en eller flere transaktioner sted mellem de nævnte
virksomheder. Forsyningstilsynet kan således indhente oplysninger hos
koncernforbundne virksomheder i tilfælde, hvor varmeforsynings-
virksomheden har indkøbt ydelser hos et koncernforbundet selskab.
Det følger af § 23 b, stk. 6, i lov om varmeforsyning, at Forsyningstilsynet
kan pålægge en virksomhed, der er omfattet af stk. 5, at tilvejebringe de
oplysninger, herunder at tilvejebringe dem i en bestemt form, som er
nødvendige til varetagelsen af tilsynets opgaver efter lov om
varmeforsyning eller efter regler fastsat i medfør af loven. Klima-, energi-
og forsyningsministeren kan fastsætte regler om tilvejebringelse af
oplysninger.
Bestemmelserne har til formål at sikre, at Forsyningstilsynet kan få de
nødvendige oplysninger til at vurdere efter § 21, stk. 4, i lov om
varmeforsyning, om priserne er baseret på nødvendige omkostninger, og
derudover ikke er urimelige.
Bestemmelserne i § 23 b, stk. 5 og 6, i lov om varmeforsyning, blev indsat
ved lov nr. 622 af 11. juni 2010 om ændring af lov om elforsyning, lov om
naturgasforsyning, lov om varmeforsyning og forskellige andre love samt
om ophævelse af lov om udnyttelse af vedvarende energikilder m.v. Det
fremgår blandt andet, at ”Baggrunden for ændringerne er, at Energitilsynet
bør have samme mulighed for indsigt i regnskabsoplysninger, uanset
hvordan virksomhederne er organiseret. Dermed sikres det, at Energitilsynet
kan få de nødvendige oplysninger til at foretage en vurdering af, om priserne
er rimelige og i overensstemmelse med loven. På denne måde kan
Energitilsynet også i fremtiden påse, at varmeforbrugere ikke betaler mere
end nødvendigt, for eksempel som følge af koncerninterne transaktioner.”,
jf. Folketingstidende 2009-2010, tillæg A, L 154 som fremsat, afsnit 2.8.3.1.
UDKAST
37
Energiklagenævnet har i en afgørelse af 13. juni 2012 i sag nr. 1021-11-33-
124 udtalt sig om rammerne for Forsyningstilsynets efterregulering efter §
21, stk. 4. Energiklagenævnet udtalte, at en efterregulering, der vedrører en
10-årig periode, ikke som udgangspunkt kan anses for at være i strid med
varmeforsyningslovens regler.
Det følger af § 28 b, stk. 1, i lov om varmeforsyning, at
varmedistributionsvirksomheder skal sikre realiseringen af dokumenterbare
energibesparelser i overensstemmelse med regler fastsat efter stk. 2. Det
følger af § 28 b, stk. 4, at aftaler, der indgås med henblik på at sikre
realisering af dokumenterbare energibesparelser, som varmedistributions-
virksomheder indgår med andre virksomheder, herunder koncernforbundne
virksomheder, skal indgås på markedsbestemte vilkår. Forsyningstilsynet
fastsætter skønsmæssigt en markedsbestemt pris, der kan indregnes i
varmedistributionsvirksomhedens priser efter lovens kapitel 4, jf. dog stk.
10, hvis tilsynet finder, at en aftale ikke er indgået på markedsbestemte
vilkår.
Bortset fra på området for energibesparelser findes der ikke i lov om
varmeforsyning regler om, at varmeforsyningsvirksomheders indgåelse af
aftaler med andre virksomheder, herunder koncernforbundne selskaber, skal
ske på markedsmæssige vilkår.
Administrativ praksis for vurdering af priser m.v. ved koncernintern handel
er sparsom, men Energiklagenævnet har i en konkret sag af 11. marts 2011,
jf. 1021-13-233-64, udtalt, at det må antages, at varmeforsynings-
virksomheder lovligt kan indkøbe ydelser fra tredjemand, herunder fra
koncernforbundne selskaber forudsat, at de indkøbte ydelser efter deres art
og omfang kan anses for nødvendige i varmeforsyningslovens forstand, og
forudsat at priserne for ydelserne ikke er urimeligt høje.
Når der ikke i lov om varmeforsyning er regler, der begrænser
varmeforsyningsvirksomhedernes adgang til at indkøbe en del af deres
ydelser fra tredjemand, herunder koncernforbundne selskaber, vurderer
Energiklagenævnet, at det må antages, at sådanne indkøb skal ske på
markedsmæssige vilkår og samtidig kunne anses for nødvendige udgifter i
varmeforsyningslovens forstand. Forsyningstilsynet skal ligeledes sikre, at
der ikke sker ulovlig krydssubsidiering af koncernforbundne selskaber. Det
er overladt til Forsyningstilsynets almindelige administrative skøn, om de
aftalte priser kan anses for markedsmæssige.
UDKAST
38
Derudover har Forsyningstilsynet i en konkret afgørelse af 15. juni 2021,
sagsnr. 19/05454 om koncernintern långivning henvist til
Energiklagenævnets sag, herunder at koncerninterne aftaler må antages at
skulle indgås på markedsvilkår.
Det følger af § 33 i lov om varmeforsyning, at undlader nogen rettidigt at
efterkomme et påbud meddelt af Forsyningstilsynet i medfør af § 21, stk. 1,
4 eller 5, § 21 a, stk. 3, eller § 22, stk. 2, kan Forsyningstilsynet som
tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder. Der er
udpantningsret for de i stk. 1 nævnte bøder, jf. stk. 2.
Det følger af § 34, stk. 1, nr. 7, i lov om varmeforsyning, at medmindre
højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der
meddeler blandt andet Forsyningstilsynet urigtige eller vildledende
oplysninger eller efter anmodning undlader at afgive eller tilvejebringe
oplysninger.
2.5.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
Tilsynsreglerne i lov om varmeforsyning hjemler ikke et generelt
markedsmæssighedstilsyn af varmeforsyningsvirksomhedernes aftaler. Lov
om varmeforsyning indeholder således ikke en særskilt bestemmelse for
overholdelsen af markedsmæssighed i forhold til generelle aftaler på samme
måde, som det er tilfældet for § 46 i lov om elforsyning og § 28 c i lov om
gasforsyning.
Statsrevisorerne har på baggrund af Rigsrevisionens Beretning om tilsyn
med aftaler i forsyningssektoren af 20. februar 2023 udtalt kritik af
Forsyningstilsynets manglende tilsyn med koncerninterne aftaler i
forsyningssektoren. Forsyningstilsynet har i den forbindelse påpeget
behovet for en dækkende, udtrykkelig hjemmel til at føre tilsyn med
markedsmæssighed i koncerninterne handler på varmeområdet.
I de senere år er der etableret flere multiforsyningsselskaber og
komplicerede koncernkonstruktioner i øvrigt. Dette kan have fordele både
for selskaberne og forbrugerne, men når der gennemføres koncerninterne
handler, er der en risiko for, at der sker en krydssubsidiering mellem de
enkelte selskaber i koncernen, hvis de priser, der ligger til grund for den
koncerninterne handel ikke er korrekt fastsat. Dette kan føre til højere priser
for forbrugerne.
UDKAST
39
På den baggrund, og på baggrund af Rigsrevisionens beretning om
Forsyningstilsynets nuværende tilsynspraksis med
varmeforsyningsvirksomhederne, er det Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriets vurdering, at det er hensigtsmæssigt at skabe en klar
hjemmel til, at aftaler, som varmeforsyningsvirksomheder indgår med
koncern- og interesseforbundne selskaber skal ske på markedsmæssige
vilkår, og at Forsyningstilsynet skal føre tilsyn med dette, med henblik på at
skabe et højere niveau af forbrugerbeskyttelse, herunder understøtte lavest
mulige varmepriser.
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at en
markedsmæssig prissætning af varer og tjenester vil bidrage til at reducere
omkostningerne i varmeforsyningsvirksomhederne, idet mulighederne for
krydssubsidiering via koncernintern- og interesseforbundne aftaler
begrænses. Dette vil understøtte lavest mulige priser for forbrugerne. På
længere sigt er det forventningen, at tilsynet vil medføre, at virksomhederne
forbedrer deres prissætning i koncern- og interesseforbundne aftaler, som
dermed vil medvirke til reducerede forbrugerpriser.
Det er endvidere Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at
det er hensigtsmæssigt at skabe en parallelitet mellem
tilsynsbestemmelserne i de forskellige sektorlovgivninger (el, gas, vand og
varme). Det vurderes, at en sådan ensretning af reglerne er til fordel for
varmeforsyningsvirksomhederne, der ofte vil kende reglerne fra de øvrige
sektorområder og for Forsyningstilsynet, som allerede fører
markedsmæssighedstilsyn på el- og gasområdet.
Det vurderes desuden, at der er behov for, at Forsyningstilsynet får mulighed
for at pålægge varmeforsyningsvirksomhederne at tilbageføre betalinger
eller foretage efterbetaling, hvis varmeforsyningsvirksomheden har betalt
for meget eller modtaget for lidt i henhold til en aftale. Dette er blandt andet
for at sikre, at forbrugerne ikke kommer til at betale unødige høje priser til
varmeforsyningsvirksomhederne. Dette følger hvad der i øvrigt gælder, når
Forsyningstilsynet fører tilsyn med at de regulerede varmeforsynings-
virksomheder ikke indregner mere end de nødvendige omkostninger, jf. §
20, stk. 1, i lov om varmeforsyning, i sine varmepriser.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har på den baggrund fundet det
hensigtsmæssigt at indføre en tydelig hjemmel i lov om varmeforsyning,
som det kendes fra hhv. el, vand- og gasforsyningslovene.
UDKAST
40
Forsyningstilsynet bør kunne målrette og prioritere tilsynet, så ressourcerne
bruges der, hvor effekten er størst, og Forsyningstilsynet bør derfor som
udgangspunkt, inden for de rammer som lovgivningen sætter, kunne vælge,
hvordan tilsynet og håndhævelsen af reglerne tilrettelægges.
2.5.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at indføre en ny bestemmelse i § 21 b i lov om varmeforsyning
som fastsætter, at aftaler, som en varmeforsyningsvirksomhed indgår med
koncern- og interesseforbundne selskaber, skal indgås på markedsmæssige
vilkår.
Formålet er at hindre, at varmeforsyningsvirksomhederne ved at købe for
dyrt, og potentielt ved at sælge for billigt, overfører midler fra forbrugerne
til koncern- og interesseforbundne selskaber.
Forslaget vil være afgrænset til de aftaler, som en varmeforsynings-
virksomhed indgår med koncern- og interesseforbundne selskaber og vil
således ikke finde anvendelse på tredjepartsaftaler, hvor en aftale er indgået
mellem to uafhængige parter. Hensynet med afgrænsningen er begrundet i,
at tredjepartsaftaler som udgangspunkt vil være indgået på markedsmæssige
vilkår, da der ikke er nogen økonomisk eller interessemæssig relation
mellem aftaleparterne.
Det foreslås endvidere at fastsætte regler om, at aftalen skal foreligge i
skriftlig form på aftaletidspunktet.
Formålet er at sikre, at Forsyningstilsynet lettere kan kontrollere de
pågældende transaktioner, når aftalen foreligger på skrift. Formålet er
derudover at sikre, at der foreligger en aftale med kendte og præcise
aftalevilkår, herunder priser, således varmeforsyningsvirksomheden selv
kan sikre sig, at priser og vilkår i aftalen er markedsmæssige på tidspunktet
for indgåelse af aftalen.
Det foreslås endvidere, at varmeforsyningsvirksomheden skal tilvejebringe
og opbevare dokumentation for, hvordan priser og vilkår er fastsat, og at
dokumentationen skal kunne danne grundlag for en vurdering af prisernes
og vilkårenes markedsmæssighed.
Formålet med reglerne er at sikre, at varmeforsyningsvirksomheden er i
stand til at dokumentere aftalens markedsmæssighed. Den foreslåede
UDKAST
41
bestemmelse vil medføre, at varmeforsyningsvirksomhederne skal
udarbejde en beskrivelse af den valgte metode for sikring af
markedsmæssigheden af prisfastsættelsen. Beskrivelsen vedlægges aftalen
som et bilag.
Det foreslås, at Forsyningstilsynet – i tilfælde, hvor det vurderes, at aftalen
ikke er indgået på markedsmæssige vilkår - kan fastsætte den
markedsmæssige pris og lægge prisen til grund for afgørelser om, hvilket
beløb varmeforsyningsvirksomheden kan indregne i priserne efter § 20, stk.
1.
Formålet med reglerne er, at give Forsyningstilsynet mulighed for
skønsmæssigt at fastsætte den markedsmæssige pris i de tilfælde, hvor
aftalen ikke vurderes at være indgået på markedsmæssige vilkår.
Derudover foreslås det, at Forsyningstilsynet kan påbyde en
varmeforsyningsvirksomhed at afvikle det beløb, der overstiger den
markedsmæssige pris. Hensigten er at sikre, at forbrugerne ikke kommer til
at betale unødige høje priser for deres varmeforbrug, fordi
varmeforsyningsvirksomheden har indgået en aftale, der ikke er
markedsmæssig.
Det foreslås, at Forsyningstilsynet fører tilsyn med overholdelse af reglerne.
Formålet med bestemmelsen er, at Forsyningstilsynet fører et aktivt tilsyn
med reglerne i den foreslåede § 21 b, som overordnet har til formål at sikre,
at der ikke sker en ulovlig overførsel af midler fra
varmeforsyningsselskabet, og at forbrugerne ikke indirekte kommer til at
betale for en ydelse, de ikke modtager eller betaler for meget for en ydelse,
de modtager. Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at
Forsyningstilsynet kan kontrollere, at de aftaler, som
varmeforsyningsvirksomhederne indgår med koncern- og
interesseforbundne selskaber, er indgået på markedsmæssige vilkår.
Endelig foreslås det, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan
fastsætte nærmere regler om vurderingen af markedsmæssige vilkår og om
fastsættelse af den markedsmæssige pris, hvad der nærmere skal forstås ved
koncern- og interesseforbundne selskaber, dokumentationspligtens indhold
og indsendelse og offentliggørelse af oplysninger.
UDKAST
42
Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil anvende
bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler om metoder til fastsættelse af
den markedsmæssige pris og virksomhedernes dokumentationspligt. Det
forventes i den forbindelse, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil
fastsætte regler om anvendelse af principper og regler om transfer pricing
på skatteområdet, herunder OECD’s guidelines og Skatteforvaltningens
vejledning om transfer pricing. Det forventes, at klima-, energi- og
forsyningsministeren vil fastsætte regler, der vil medføre en større
parallelitet mellem reglerne om transfer pricing på skatteområdet og
reglerne om markedsmæssighed på varmeområdet. Derudover er det
hensigten, at det vil skabe klarhed om sammenhængen mellem vurderingen
af markedsmæssigheden og OECD’s Transfer Pricing Guidelines og
Skatteforvaltningens vejledning om transfer pricing. Endvidere er det
hensigten, at anvendelsen af principperne vil medføre en ensartet tilgang til
dokumentationen af, om en transaktion er markedsmæssig, hvilket vil skabe
en gennemsigtig regulering og medføre en mere hensigtsmæssig udførelse
af tilsynsopgaven i Forsyningstilsynet.
Derudover foreslås det, at klima-, energi- og forsyningsministeren gives
bemyndigelse til at fastsætte regler om, hvad der nærmere forstås ved
koncern- og interesseforbundne selskaber. Formålet med den foreslåede
bestemmelse er at skabe gennemsigtige og forudsigelige regler, og derved
gøre det lettere at forstå, hvilke aftaler, der er underlagt reglerne om
markedsmæssighed.
Derudover foreslås det, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan
fastsætte nærmere regler om, at varmeforsyningsvirksomhederne skal
indsende en oversigt over virksomhedernes aftaler med koncern- og
interesseforbundne selskaber til Forsyningstilsynet samt – hvis det vurderes
nødvendigt og hvis forretningshensyn tillader det – offentliggøre
oversigterne over aftaler indgået med koncern- og interesseforbundne
selskaber på selskabets hjemmeside. Det forventes, at ministeren fastsætter
regler om, at oversigten for eksempel vil skulle indeholde oplysninger om
aftalens parter, aftalens genstand og kontraktsum. Det vil medføre, at der
skabes en større gennemsigtighed i forhold til forbrugerne og samtidig
medvirke til et styrket tilsynsgrundlag.
Det foreslås endvidere, at Forsyningstilsynet kan pålægge
varmeforsyningsvirksomheden daglige eller ugentlige bøder ved manglende
efterlevelse af påbud om at overholde den markedsmæssige pris.
UDKAST
43
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med de gældende
regler i § 33 i lov om varmeforsyning, hvorefter Forsyningstilsynet har
mulighed for som tvangsmiddel at pålægge de pågældende daglige eller
ugentlige bøder, såfremt nogen undlader rettidigt at efterkomme et påbud
meddelt af Forsyningstilsynet i medfør af lov om varmeforsyning.
Derudover foreslås det, at en varmeforsyningsvirksomhed, der indgår aftaler
med koncern- og interesseforbundne selskaber, som ikke er på
markedsmæssige vilkår, vil kunne blive pålagt en bøde. Det vil være
anklagemyndigheden, der beslutter at rejse tiltale for domstolene og
domstolene, der afgør, om og i givet fald, hvor stor en bøde, der skal
idømmes den pågældende varmeforsyningsvirksomhed.
De foreslåede bestemmelser om bøder vil på samme måde som de gældende
bestemmelser om bøder i lov om varmeforsyning have til formål at sikre
overholdelse af den regulering, som lov om varmeforsyning med tilhørende
bekendtgørelser foreskriver.
2.6. Kommunal varetagelse af decentral varmeproduktion med
varmepumper på samme vilkår som tilknyttet virksomhed
2.6.1. Gældende ret
Kommuners hjemmel til at varetage varmeforsyning er udtømmende
reguleret i kapitel 1 a i lov om varmeforsyning. Dermed kan kommuner
alene varetage virksomhed på varmeforsyningsområdet, hvis det fremgår
direkte af lov om varmeforsyning.
Med henblik på varmeforsyning af kommunen kan en kommune alene eller
sammen med andre kommuner eller private virksomheder varetage
virksomhed omfattet af § 2, stk. 1, i lov om varmeforsyning.
En kommune kan varetage varmeforsyningsvirksomhed, der er beliggende
uden for kommunegrænsen, hvis udvidelsen af kommunens
forsyningsområde er sket som følge af gennemførelse af et projekt godkendt
efter § 4, i lov om varmeforsyning, eller som følge af overtagelse af en
virksomhed og der er fysisk forbindelse mellem varmedistributionsnettene
i og uden for kommunen, jf. § 2 b, stk. 2, i lov om varmeforsyning. Hvis der
er fysisk rørforbindelse over kommunegrænsen, vil kommunen således i
disse tilfælde kunne udøve kommunegrænseoverskridende aktivitet.
UDKAST
44
For forståelsen af, hvad kommuners varetagelse indebærer, henvises til
Folketingstidende 2014-15 (1. samling), tillæg A, L 177 som fremsat den
25. marts 2015, af klima-, energi- og bygningsministeren.
Bestemmelsen i § 2, stk. 1, i lov om varmeforsyning regulerer kollektive
varmeforsyningsanlæg. Ved kollektive varmeforsyningsanlæg forstås
virksomhed, der driver en række anlæg med det formål at levere energi til
bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand. Det drejer sig blandt
andet om anlæg til fremføring af opvarmet vand eller damp,
varmeproduktionsanlæg og blokvarmecentraler, jf. § 2, stk. 1, nr. 1-4.
Det følger af § 2, stk. 2, i lov om varmeforsyning, at kollektive
varmeforsyningsanlæg som nævnt i stk. 1 ikke omfatter anlæg til produktion
af opvarmet vand, damp eller gas, der har en varmekapacitet på under 0,25
MW, eller anlæg til fremføring af opvarmet vand, damp eller gas, hvor de
produktionsanlæg, der leverer til anlægget, sammenlagt har en
varmekapacitet på under 0,25 MW.
Kollektive varmeforsyningsanlæg omfatter heller ikke virksomhed, der er
reguleret i lov om anvendelse af Danmarks undergrund eller lov om
elforsyning bortset fra kraft-varme-anlæg med en eleffekt på 25 MW eller
derunder, jf. § 2, stk. 4.
Kollektive varmeforsyningsanlæg er således kendetegnet ved, at de drives
med det formål at levere energi til bygningers opvarmning og forsyning med
varmt brugsvand (rumvarmeformål), jf. § 2, stk. 1, i lov om varmeforsyning.
Det er derudover en betingelse, at der er installeret en varmekapacitet på
mere end 0,25 MW, jf. § 2, stk. 2. Ejerskab og rådighed over driften har ikke
betydning for, om et anlæg er et kollektivt varmeforsyningsanlæg.
Ifølge bemærkningerne til lov nr. 258 af 8. juni 1979 om varmeforsyning,
jf. Folketingstidende 1978-79, tillæg A, spalte 3417, L 206, som fremsat den
5. april 1979, forstås der ved levering af energi levering af gas, opvarmet
vand eller damp til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand.
Bemærkningerne nævner videre, at der herved forstås fjernvarmecentraler
med tilhørende ledningsnet, som leverer varme til forskellige ejendomme
med forskellige ejere.
Kollektive varmeforsyningsanlæg omfatter som nævnt blandt andet anlæg
til fremføring af opvarmet vand eller damp, jf. § 2, stk. 1, nr. 2. Oplistningen
UDKAST
45
er ikke udtømmende, men nævner blandt andet kraftvarmeværker,
affaldsforbrændingsanlæg m.v.
Ved fremføringsanlæg forstås varmedistributions- og transmissionsnet.
Varmedistributions- og transmissionsnettet er det anlæg, der fører blandt
andet opvarmet vand frem til de tilsluttede forbrugere eller til et
distributionsled. Lov om varmeforsyning indeholder ikke en nærmere
definition på net. Det er som udgangspunkt antaget, at der ved net forstås et
fast ledningssystem mellem produktionsanlæg og stikledning, som har til
formål eller er indrettet til at fremføre (transmittere eller distribuere)
opvarmet vand m.v. for at betjene en flerhed af varmeaftagere.
Om et anlæg kan anses for at være et kollektivt varmeforsyningsanlæg i
varmeforsyningslovens forstand har navnlig betydning for kommunerne.
Det skyldes, at kommuners engagement på varmeområdet er udtømmende
reguleret i lov om varmeforsyning, jf. lovens kapitel 1 a.
Om et anlæg kan anses for at være et kollektivt varmeforsyningsanlæg i
varmeforsyningslovens forstand har også betydning for
kommunalbestyrelsens behandling og godkendelse af projekter for
kollektive varmeforsyningsanlæg. Det følger således af § 4, stk. 1, i lov om
varmeforsyning, at kommunalbestyrelsen godkender projekter for
etablering af nye kollektive varmeforsyningsanlæg eller udførelsen af større
ændringer i eksisterende anlæg.
En kommune kan med visse undtagelser og i overensstemmelse med EU’s
statsstøtteregler stille garanti for lånoptagelse til finansiering af
anlægsinvesteringer eller driftsaktiviteter i en virksomhed som nævnt i § 2
b, jf. 2 d, stk. 1, i lov om varmeforsyning. Det drejer sig blandt andet om
kollektive varmeforsyningsanlæg omfattet af § 2, stk. 1, jf. § 2 b, stk. 1, nr.
1. Kommuner kan stille garanti for andre virksomheder, som kommunen
ikke selv ejer, når disse virksomheder udøver aktiviteter, som kommunen
selv lovligt vil kunne varetage, jf. § 2 d, stk. 2. Kommuner har ikke pligt til
at stille garanti. Kommunen kan således selv vælge, om den vil stille garanti
og i hvilket omfang.
Levering af opvarmet vand m.v. fra kollektive varmeforsyningsanlæg vil
som hovedregel blive omfattet af prisbestemmelserne i § 20, stk. 1,
anmeldelsespligten af priser og grundlaget for priser til Forsyningstilsynet
efter § 21, stk. 1 og 3, samt Forsyningstilsynets indgrebsbeføjelse i priser og
betingelser efter § 21, stk. 4, jf. lov om varmeforsyning.
UDKAST
46
En kommune, der varetager eller deltager i virksomhed med kollektive
varmeforsyningsanlæg nævnt i § 2 b (hovedvirksomhed) kan varetage eller
deltage i anden virksomhed, som har nær tilknytning hertil, jf. § 2 f, stk. 1,
i lov om varmeforsyning. Ved tilknyttet virksomhed forstås virksomhed, der
har en naturlig og snæver sammenhæng med
varmeforsyningsvirksomheden. Det drejer sig for eksempel om eventuelle
biprodukter fra kommunal virksomhed, udnyttelse af overkapacitet og
accessoriske opgaver.
Den tilknyttede virksomhed skal således udspringe af hovedvirksomheden.
En kommune må godt samarbejde med andre kommuner eller private
virksomheder om en tilknyttet virksomhed.
Den tilknyttede virksomhed skal som udgangspunkt udøves på
kommercielle vilkår i særskilte selskaber med begrænset ansvar, jf. § 2 f,
stk. 2, dvs. kapitalselskaber som aktie- eller anpartsselskaber. Kravet har til
formål at forebygge, at den kommunale tilknyttede virksomhed udsætter
eventuelle kommercielle virksomheder, der også vil kunne levere ydelsen,
for unfair konkurrence. Den tilknyttede virksomhed er i øvrigt ikke omfattet
af prisreguleringen og derfor er omkostninger hertil, inklusiv omkostninger
til udskillelsen af aktiviteten i et særskilt selskab, ikke
indregningsberettigede efter prisreguleringen i § 20, stk. 1. Den tilknyttede
virksomhed kan under visse forudsætninger udøves i samme selskab som
hovedvirksomheden, hvis der er regnskabsmæssig adskillelse fra
hovedvirksomheden, jf. § 2 f, stk. 3, og på kommercielle vilkår. Hensigten
hermed er at tillade udøvelse af tilknyttet virksomhed i samme selskab i
tilfælde, hvor aktiviteten har et meget begrænset omfang og er til fordel for
varmeforbrugere, eksempelvis fordi der udnyttes synergieffekter, og der
dermed spares på administrative omkostninger, som forbrugerne betaler
over deres varmepriser. Bestemmelsen skal fortolkes restriktivt. Der skal
foretages en konkret vurdering af den anden virksomhed og dens
sammenhæng med varmeforsyningsvirksomhed.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i medfør af § 2 g, stk. 1, i lov
om varmeforsyning, fastsætte nærmere regler om kriterierne i §§ 2 b-2 f for
kommuners varetagelse af varmeforsyningsvirksomhed og hertil tilknyttet
virksomhed og for garantistillelse. Bemyndigelsen er udmøntet i
bekendtgørelse nr. 795 af 2. juni 2022 om kommuners deltagelse i anden
virksomhed, som har nær tilknytning til virksomhed efter
varmeforsyningsloven. Ministeren kan ikke stille yderligere kriterier for
UDKAST
47
kommunens udøvelse af varmeforsyningsvirksomhed efter de foreslående
bestemmelser i §§ 2 b-2 f, men alene kunne fastsætte nærmere regler, der
præciserer disse kriterier.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan dispensere fra betingelserne i
§§ 2 b-2 f i lov om varmeforsyning for kommuners varetagelse af
varmeforsyningsvirksomhed og hertil tilknyttet virksomhed og for
garantistillelse, hvis særlige hensyn tilsiger det, herunder træffe afgørelse
om, at en kommune må varetage andre former for varmeforsyning end dem
nævnt i § 2 b, jf. § 2 g, stk. 2. Bestemmelsen kan ikke anvendes til at give
en kommune adgang til at tilbyde forbrugere individuel forsyning som en
fast opgave.
2.6.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
Energistyrelsen har tidligere vejledende udtalt sig om, hvorvidt
varmeløsninger med decentral varmeproduktion med individuelle
varmepumper, herunder varmeløsningen termonet, efter Energistyrelsens
vurdering er kollektiv varmeforsyning og dermed omfattet af lov om
varmeforsyning.
Energistyrelsen udtalte i 2016, at termonet er omfattet af lov om
varmeforsyning, og at konceptet kan karakteriseres som kollektiv
varmeforsyning. I 2020 udtalte Energistyrelsen i høringssvar i forbindelse
med en revision af projektbekendtgørelsen, at virksomhed med termonet
ikke er omfattet af lov om varmeforsyning.
Kommuner og virksomheder har oplevet usikkerhed om retsstillingen, og
derfor fremkom Energistyrelsen med en ny vejledende udtalelse i 2022,
samt en supplerende vejledende udtalelse i 2024. I disse udtalte
Energistyrelsen igen, at termonet efter Energistyrelsens vurdering ikke er
omfattet af reglerne om kollektive varmeforsyningsanlæg efter lov om
varmeforsyning. Dette fremgik ligeledes af besvarelsen på KEF alm. del
spm. 373 fra 2022.
Energistyrelsens vurdering er ikke prøvet i det administrative klagesystem
eller ved domstolene.
Termonet, der er en jordvarmeløsning, hvor et antal væske/vand-
varmepumper, som typisk ikke adskiller sig fra dem, der anvendes til
individuel jordvarme, forbindes til jordslanger via et rørnet i den berørte
UDKAST
48
bebyggelse. Der indgår ikke et centralt varmeværk eller en varmecentral,
som forsyner hele nettet. Rørnettet er uisoleret og væsken i nettet har ikke
højere temperatur end jorden omkring det. Varmeforsyningen i et termonet
sikres derfor ikke via rørnettet, men decentralt via væske/vand-
varmepumper i de tilsluttede bygninger.
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at der skal
indføres en bestemmelse i lov om varmeforsyning, som fastslår, at anlæg til
decentral produktion af opvarmet vand med varmepumper, som for
eksempel termonet, ikke er omfattet af lov om varmeforsyning som
kollektive varmeforsyningsanlæg. Det er Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriets vurdering, at der skal indføres en bestemmelse i lov
om varmeforsyning, som giver kommuner adgang til at kunne varetage eller
deltage i virksomhed med disse anlæg på samme vilkår, som kommuner i
dag kan for såkaldt tilknyttet virksomhed.
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at indførelsen
af ovennævnte bestemmelser i lov om varmeforsyning endeligt vil fjerne
den usikkerhed og uklarhed, der ses opstået i praksis i forhold til
reguleringen af denne type anlæg.
2.6.3. Den foreslåede ordning
Det følger af den opfølgende politisk aftale af den 28. juni 2024, at
aftalepartierne er enige om, at termonet, ikke skal omfattes af reglerne om
kollektive varmeforsyningsanlæg i lov om varmeforsyning. Aftalepartierne
er ligeledes enige om, at kommunale varmeforsyningsvirksomheder skal
kunne etablere og drive virksomhed med disse anlæg på samme vilkår som
tilknyttet virksomhed. Dette vil som udgangspunkt skulle ske med
selskabsmæssig adskillelse fra varmeforsyningsvirksomheden. Hermed
øges kommuners mulighed for at bistå lokalsamfund med den
organisatoriske opgave med at etablere og drive anlæg til decentral
produktion af opvarmet vand med varmepumper, men uden mulighed for
kommunal garantistillelse.
Det foreslås at indføre en ny § 2, stk. 5, i lov om varmeforsyning, hvoraf det
vil fremgå, at kollektive varmeforsyningsanlæg, som reguleret i § 2, stk. 1,
ikke omfatter anlæg til decentral produktion af opvarmet vand med
varmepumper.
UDKAST
49
Forslaget vil medføre, at en varmeforsyningsvirksomhed ikke som
hovedvirksomhed vil kunne varetage eller deltage i varmeforsynings-
løsninger som termonet, hvor varmen produceres i varmepumper i de
enkelte bygninger. Det vil gælde for alle varmeforsyningsvirksomheder, det
vil sige både for varmeforsyningsvirksomheder med og uden kommunal
deltagelse.
Det foreslås dog indført i en ny § 2 f, stk. 7, at en kommune, der varetager
eller deltager i varmeforsyningsvirksomhed, vil kunne varetage og deltage i
virksomhed med anlæg til decentral produktion af opvarmet vand med
varmepumper på samme vilkår, som gælder for tilknyttet virksomhed.
Forslaget vil medføre, at en kommune vil kunne varetage og deltage i denne
type anlæg som tilknyttet virksomhed efter de regler, der gælder i dag for
tilknyttet virksomhed, jf. § 2 f, stk. 7, jf. § 2 f, stk. 2-4 og 6. Det vil sige på
kommercielle vilkår og som udgangspunkt mod selskabsmæssig adskillelse
fra hovedvirksomheden. En kommune vil under visse betingelser kunne
varetage og deltage i denne virksomhed mod regnskabsmæssig adskillelse.
En kommune vil ikke kunne stille garanti for den tilknyttede virksomhed.
Termonet vil derved være sidestillet med andre varmeforsyningsløsninger
baseret på individuelle varmepumper. Valg mellem termonet, individuelle
luft-til-vand- eller jordvarmepumper vil således ikke blive påvirket af
særligt gunstige lånevilkår for en bestemt varmeform. Det bemærkes dog,
at der med løsningen i et vist omfang vil være tale om offentlig
opgaveløsning på et kommercielt marked.
Forslaget vil skabe klarhed om, at kommunalbestyrelsen ikke vil skulle
godkende projekter for termonet som et kollektivt varmeforsyningsanlæg,
jf. § 4, stk. 1, i lov om varmeforsyning, ligesom kommuner ikke vil kunne
stille garanti for lån til finansiering af termonet, jf. § 2 d i lov om
varmeforsyning.
Forslaget vil medføre, at en kommune hverken alene eller sammen med
andre kommuner eller private virksomheder må varetage virksomhed med
termonet som en del af hovedvirksomheden, jf. § 2 b i lov om
varmeforsyning. En kommune, der i indtil lovforslagets ikrafttræden har
udøvet virksomhed med termonet, vil derfor skulle afhænde den eller
udskille den til videre varetagelse på samme vilkår som tilknyttet
virksomhed senest d. 1. januar 2027.
UDKAST
50
Forslaget vil ikke have betydning for forbrugerejede og privatejedes adgang
til at varetage virksomhed, der driver termonet, så længe det sker uden for
lov om varmeforsyning. Om det vil kunne ske som en sideordnet aktivitet
efter Forsyningstilsynets administrative praksis, er op til en konkret
vurdering ved Forsyningstilsynet. Forsyningstilsynet ses ikke at have taget
stilling til, om anlæg til decentral produktion af opvarmet vand med
varmepumper, såsom termonet, kan udøves som sideordnet aktivitet.
3. Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter
Lovforslaget vurderes ikke at have væsentlige regionale konsekvenser,
herunder landdistriktsrelaterede konsekvenser. Dette skyldes bl.a., at
varmeforsyningsvirksomhederne har en relativt lang periode til at tilpasse
sig prisloftet, at varmeforsyningsvirksomhederne ikke afskæres muligheden
for at opkræve priser, der er højere end prisloftet, og at der kan være en
betydelig omkostning forbundet med at skifte fra fjernvarme til andre typer
varmeforsyning – selv hvis forbrugerbindinger bliver uden virkning som
følge af prisloftet. Disse forhold bidrager til at begrænse konsekvenserne for
varmeforsyningsvirksomheder, som har begrænset mulighed for at
nedbringe deres priser, hvilket bl.a. kan være varmeforsyningsvirksomheder
i landdistrikter.
Forslaget om indførelsen af et prisloft for fjernvarme og ophævelse af
forbrugerbindingerne, i form af tilslutnings- og forblivelsespligt, som følge
af overskridelse af prisloftet, kan dog potentielt være en udfordring for nogle
af de mindre varmeforsyningsvirksomheder, som ofte er placeret i
landdistrikterne. I landdistrikterne er der typisk længere mellem husene,
hvilket er med til at øge omkostningerne for fjernvarme i de områder. Der
kan være varmeforsyningsvirksomheder i disse områder, som i praksis ikke
har mulighed for at nedbringe priserne markant, hvilket bl.a. kan skyldes
begrænsede ressourcer til investeringer i effektiviseringer til at nedbringe
priser.
Hvis tilstrækkeligt mange husstande i sådanne varmeforsynings-
virksomheder har både grund til og mulighed for at skifte til individuelle
varmeløsninger, kan det udgøre en risiko for varmeforsynings-
virksomhedens økonomiske grundlag. Det bemærkes, at forslaget
indeholder en relativ lang tilpasningsperiode, som vil give
varmeforsyningsvirksomhederne tid til at håndtere risikoen. Risikoen kan
dog potentielt føre til sammenlægninger af varmeforsyningsvirksomheder,
UDKAST
51
kontrollerede nedlukninger eller fortsat drift men med højere priser for de
tilbageværende kunder.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget vurderes at ville have begrænsede økonomiske konsekvenser
for stat og kommuner.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for regioner.
Det vurderes, at forslaget om indførslen af et prisloft for fjernvarme og
ophævelse af tilslutningspligt, som følge af overskridelse af prisloftet, vil
kunne medføre omkostninger i Forsyningstilsynet på 6,7 mio. kr. årligt, som
finansieres af gebyrindtægter fra fjernvarmevirksomhederne, dvs. fra
varmeforbrugerne.
Der vil være en kommunal opgave forbundet med implementeringen af et
prisloft, da kommunerne vil skulle give borgerne skriftlig meddelelse om,
at deres tilslutningspligt – såfremt der er kommunalt pålagt tilslutningspligt
- er uden virkning, hvis deres varmeforsyningsvirksomhed over en årrække
har ligget over prisloftet. Derudover vil kommunerne skulle registrere, at
tilslutningspligt er uden virkning på Plandata.dk. Det vurderes, at
omkostningerne for kommunerne vil være begrænsede. Der pågår DUT-
forhandlinger med KL.
Forslaget vedr. udtrædelsesgodtgørelse vurderes ikke at ville have
implementeringsomkostninger for stat eller kommuner.
Forslaget om adskillelse af kommuner og drift samt sammensætning af
bestyrelsen eller tilsvarende ledelsesorgan vurderes at kunne medføre
engangsomkostninger for kommunerne på grund af kravet om, at
kommunale varmeforsyningsvirksomheder skal udskilles i et aktie- eller
anpartsselskab. Omkostningen hertil forventes at blive afholdt af
varmeforsyningsvirksomheden og indgå i prisen på varme. Endvidere
forventes, at kommunerne, som er ejer eller medejer af varmeforsynings-
virksomhederne, vil have udgifter til administration. Disse udgifter
forventes i en vis grad at indgå som en del af de eksisterende
administrationsomkostninger. Dog bemærkes det, at der vil være tale om
meget få varmeforsyningsvirksomheder, der ikke på nuværende tidspunkt
er udskilt.
UDKAST
52
Forslaget vedr. tilsyn med markedsmæssighed vurderes ikke at ville have
implementeringsomkostninger for regioner og kommuner. Det vurderes
dog, at markedsmæssighedstilsynet vil have implementeringsmæssige
konsekvenser for det offentlige, idet Forsyningstilsynet vil skulle etablere et
nyt tilsyn, indsamle data mv. Forslaget om at indføre et tilsyn med
markedsmæssighed vurderes at ville medføre årlige omkostninger i
Forsyningstilsynet på 2 mio. kr. årligt, som ligeledes finansieres af
gebyrindtægter fra fjernvarmevirksomhederne, dvs. fra varmeforbrugerne.
Forslaget om et markedsmæssighedstilsyn vurderes dermed at have
begrænsede økonomiske konsekvenser for staten.
Forslaget om anlæg til decentral produktion af opvarmet vand med
varmepumper, herunder termonet, forventes at ville have meget begrænsede
implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige. Eventuelle
konsekvenser vedrører kun omstillingsomkostninger for et meget begrænset
antal kommuner, der indtil lovens ikrafttræden har varetaget virksomhed
med drift af anlæg til decentral produktion af opvarmet vand med
varmepumper, som en del af varmeforsyningsvirksomheden. Kommunerne
vil skulle ophøre hermed og afhænde virksomheden til anden side eller
fortsætte varetagelsen på samme vilkår som tilknyttet virksomhed.
Ved udarbejdelsen af lovforslaget har de syv principper for
digitaliseringsklar lovgivning været overvejet, og det har været vurderet, i
hvilken grad de forskellige dele af lovforslaget efterlever hvert af
principperne.
I forhold til prisloftet er det vurderingen at princippet om at muliggøre
automatisk sagsbehandling efterleves i form af, muligheden for at
automatiserede sagsgange hos Forsyningstilsynet, når de vil skulle udregne
den beregnede forbrugerpris for varmeforsyningsvirksomhederne og
sammenligne med prisloftet. Derudover er der i forbindelse med prisloftet
for eksempel taget højde for princippet om tryg og sikker datahåndtering,
igennem at Forsyningstilsynet vil have mulighed for at undlade oplysninger
m.v., hvis de vurderes at være fortrolige.
På den baggrund vurderes det, at lovforslaget efterlever principperne.
UDKAST
53
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget vurderes ikke at ville have direkte erhvervsøkonomiske
konsekvenser for erhvervslivet. Dette skyldes, at
varmeforsyningsvirksomheder reguleres efter princippet om nødvendige
omkostninger og derfor ikke anses for at være en del af det
konkurrenceudsatte erhvervsliv. De erhvervsøkonomiske konsekvenser
opgøres alene for virksomheder, der berøres og opererer på markedsvilkår.
Varmeforsyningsvirksomheder er derfor ikke omfattet af denne
virksomhedsafgrænsning.
Indførelsen af prisloft forventes dog at ville medføre begrænsede positive
konsekvenser for de konkurrenceudsatte virksomheder, der modtager
fjernvarme i de dyreste områder.
Forslaget vedrørende tilsyn med markedsmæssighed vurderes at kunne have
en afledt betydning for varmepriserne og dermed for erhvervslivet generelt.
Innovations- og Iværksættertjekket vil ikke være relevant for lovforslaget,
fordi forslaget ikke påvirker virksomheders eller iværksætteres muligheder
for at teste, udvikle og anvende nye teknologier og innovation.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for
borgerne.
Lovforslaget skønnes samlet set at ville medføre mere gennemsigtighed og
konkurrence på varmemarkedet, herunder særligt gennem ophævelse af
forbrugerbindinger.
Lovforslaget skønnes at ville medføre en samlet forbrugergevinst på 9 mio.
kr. årligt som følge af prisloft og ophævelse af forbrugerbindinger. De
administrative omkostninger på 6,7 mio. kr. årligt for prisloftet samt 2 mio.
kr. årligt for markedsmæssighedstilsynet påhviler Forsyningstilsynet, og vil
blive dækket gennem en gebyrforhøjelse, der vil blive pålagt
varmeforsyningsvirksomhederne. Disse øgede gebyrer forventes at blive
overført til varmeforbrugerne som en del af varmeprisen. Prisloftet vil
primært komme forbrugere med de højeste priser til gavn, mens det er alle
varmeforbrugerne, der bidrager til finansieringen af prisloftet.
UDKAST
54
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konsekvenser.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 1. juli 2024 til den 22. august
2024 (52 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og
organisationer m.v.:
3F - Fagligt Fælles Forbund, 92-gruppen, ABF Andelsboligforeningernes
Fællesrepræsentation, Advokatrådet – Advokatsamfundet, Akademikerne
Akademirådet, Akademisk Arkitektforening, Ankenævnet på
Energiområdet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdstilsynet,
Arkitektskolen i Aarhus, Asfaltindustrien, Billund Vand A/S, Biofos A/S,
Biogas Danmark, BL - Danmarks Almene Boliger, Blik- og
Rørarbejderforbundet, Brancheforeningen Dansk Luftfart,
Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for Små-
og Mellemstore Vindmøller, Brintbranchen, Brunata, Bryggeriforeningen,
Bornholms Energi og Forsyning (BEOF), Bopa Law, Bygge-, Anlægs- og
Trækartellet (BATT-kartellet), Byggecentrum, Byggeskadefonden,
Byggesocietet, Bygherreforeningen, Bygningskultur Ringsted,
Bæredygtigt Landbrug, Cerius, Center for Electric Power and Energy
(DTU), Clean Energy Invest ApS, CO-industri, COOP, Copenhagen
Merchants, COWI, CrossBridge Energy, CTR, Dana Petroleum,
DANAK (Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond), Danmarks
Almene Boliger (BL), Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Jægerforbund,
Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks
Tekniske Universitet (DTU), Danoil Exploration A/S, Dansk
Affaldsforening
Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Biotek, Dansk Blindesamfund
Dansk Byggeri, Dansk Byplanlaboratorium, Dansk
Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Facilities Management
(DFM), Dansk Fjernvarme, Dansk Fåreavl, Dansk Gartneri, Dansk
Gasteknisk Center (DGC), Dansk Industri, Dansk Journalistforbund,
Dansk Kyst- og Naturturisme, Dansk Metal, Dansk Miljøteknologi,
Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Solcelleforening, Dansk Standard,
UDKAST
55
Dansk Transport og Logistik (DLTL), Dansk Ungdoms Fællesråd – DUF,
Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder – DANSKE ARK,
Danske Commodities, Danske Destinationer, Danske Halmleverandører,
Danske Handicaporganisationer, Danske Havne, Danske Juletræer - træer
& grønt, Danske Kloakmestre, Danske Landskabsarkitekter, Danske
Maritime, Danske Mediedistributører, Danske Regioner, Danske Tegl,
Danske Udlejere, DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening),
DANVAK, Datatilsynet, Decentral Energi, De frie Energiselskaber, De
Samvirkende Købmænd, DELTA Dansk Elektronik, DENFO – Danske
Energiforbrugere, Det Centrale Handicapråd, Det finansielle ankenævn,
DGI, DHI, DI, Dommerfuldmægtigforeningen, Drivkraft Danmark, DTL
Danske Vognmænd, DTU – Institut for Vindenergi, DTU –
Myndighedsbetjening, EA Energianalyse, E.ON Danmark A/S, Ejendom
Danmark, Elretur, Energi Danmark, Energi Fyn, Energiforum Danmark,
Energinet, Energiklagenævnet, Energisammenslutningen, Energycluster
Energisystemer ApS, Energnist, Energitjenesten, Erhvervsflyvningens
Sammenslutning, Erhvervslejernes Landsorganisation, European Energy,
Eurowind Energy A/S, Evida, EWE Energie AG, FAB - Foreningen af
byplanlæggere, Feriehusudlejernes Brancheforening, Finans Danmark,
Finansrådet, Fjernvarme Fyn, Fonden Kraka, Forbundet Arkitekter og
Designere (FAOD), Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af fabrikanter og
importører af elektriske belysningsarmaturer (FABA), Foreningen af
fabrikanter og importører af elektriske husholdningsapparater (FEHA),
Foreningen Biogasbranchen, Foreningen af Lystbådehavne i Danmark,
Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Foreningen Danske
Kraftvarmeværker, Fors A/S, Foreningen for Slutbrugere af Energi,
Forsyningstilsynet, Fredericia Spildevand A/S, Frederiksberg Forsyning,
Friluftsrådet, FSR Danske revisorer, Gaia Solar/ Solaropti/ Sunfactor,
Gammel Estrup - Danmarks Herregårdsmuseum, Gavnø Slot, GEUS - De
Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, Grakom –
Kommunikationsindustrien, Green Gas Denmark, Green Power Denmark,
Greenpeace, GreenTech Advisor, Gentofte og Gladsaxe Fjernvarme,
Grundejernes Investeringsfond, GTS (Godkendt Teknologisk service),
Handelsflådens Arbejdsmiljø- og Velfærdsråd, Havarikommissionen,
Hedeselskabet, Hess Denmark ApS, Historiske Huse, HOFOR A/S,
HOFOR Fjernkøling A/S, HOFOR Vind A/S, HOFOR el og varme,
HORESTA, Hulgaard Advokater, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA),
Institut for produktudvikling (IPU), Intelligent Energi, Ineos Danmark,
IT-Branchen, Kjærgaard A/S, Klimabevægelsen, KlimaEnergi A/S,
Kolonihaveforbundet, Komiteen Bæredygtig Kystkultur, Kommunernes
Landsforening, Kredsløb, Københavns Universitet, Københavns
UDKAST
56
Universitet - Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns
Universitet - Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns
Universitet - Professor Helle Tegner Anker, Landbrug & Fødevarer,
Landdistrikternes Fællesråd, Landinspektørforeningen,
Landsbyggefonden, Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur,
Landsforeningen Landsbyerne i Danmark, Landsforeningen Praktisk
Økologi, Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller, Landsforeningen
af Solcelleejere, LCA Center, Lederne Søfart, Lundsby Biogas,
Maskinmestrenes Forening, Mejeriforeningen, MOE Rådgivende
ingeniører, Moesgaard Museum, Middelgrundens Vindmøllelaug,
Maabjerg Energy Center – MEC, NEAS Energy A/S, NetVarme, Nature
Energy, Niras, NOAH Energi og Klima, Nordisk Folkecenter for
Vedvarende Energi, Noreco, Norlys, NRGi Renewables A/S, Olie Gas
Danmark, Oxfam IBIS, Planenergi, Plan og Projekt, Plastindustrien,
Rambøll, Realdania, Ren Energi Oplysning (REO), Rådet for Bæredygtigt
Byggeri, Rådet for Grøn Omstilling, Sammenslutningen af Danske Småøer
SEAS-NVE, SMV danmark, Siemens Gamesa, Solar Lightning
Consultants ApS, Sund & Bælt, Statens ByggeforskningsInstitut,
Syddansk Universitet, Synergi, TEKNIQ Arbejdsgiverne, Teknologisk
Institut, Total S.A., T-REGS, TREFOR/EWII, Træinformation,
Varmepumpefabrikantforeningen, Varmepumpeindustrien – VPI,
Vattenfall A/S, Vedvarende Energi, Vejle Spildevand, VELTEK – VVS-
og El-Tekniske Leverandørers Brancheforening, Verdens Skove, VEKS,
Verdo Randers, Vestforbrænding, Vestas Wind Systems A/S,
Vikingeskibsmuseet, Wind Denmark, Wind Estate A/S, WWF
Verdensnaturfonden, Ældresagen, Økologisk Landsforening, Ørsted,
Aalborg Energikoncern, Aalborg Portland A/S, Aalborg Universitet,
Aalborg Universitet - Institut for Kemi og Biovidenskab,
Aalborg Universitet - Institut for Planlægning, Aalborg Universitet - Build
Institut for byggeri, By og Miljø, Aarhus Universitet, Aarhus Universitet –
Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet - Professor emerita Ellen
Margrethe Basse, Albertslund Kommune, Allerød Kommune, Aalborg
Kommune, Aarhus Kommune, Aabenraa Kommune, Assens Kommune,
Ballerup Kommune, Billund Kommune, Bornholms Regionskommune,
Brøndby Kommune, Brønderslev Kommune, Dragør Kommune, Egedal
Kommune, Esbjerg Kommune, Fanø Kommune, Favrskov Kommune,
Faxe Kommune, Fredensborg Kommune, Fredericia Kommune,
Frederiksberg Kommune, Frederikshavn Kommune, Frederikssund
Kommune, Furesø Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune, Gentofte
Kommune, Gladsaxe Kommune, Glostrup Kommune, Greve Kommune,
Gribskov Kommune, Guldborgsund Kommune, Haderslev Kommune,
UDKAST
57
Halsnæs Kommune, Hedensted Kommune, Helsingør Kommune, Herlev
Kommune, Herning Kommune, Hillerød Kommune, Hjørring Kommune,
Holbæk Kommune, Holstebro Kommune, Horsens Kommune, Hvidovre
Kommune, Høje-Taastrup Kommune, Hørsholm Kommune, Ikast-Brande
Kommune, Ishøj Kommune, Jammerbugt Kommune, Kalundborg
Kommune, Kerteminde Kommune, Kolding Kommune, Københavns
Kommune, Køge Kommune, Langeland Kommune, Lejre Kommune,
Lemvig Kommune, Lolland Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune,
Læsø Kommune, Mariagerfjord Kommune, Middelfart Kommune,
Morsø Kommune, Norddjurs Kommune, Nordfyns Kommune,
Nyborg Kommune, Næstved Kommune, Odder Kommune, Odense
Kommune, Odsherred Kommune, Randers Kommune, Rebild Kommune,
Ringkøbing-Skjern Kommune, Ringsted Kommune, Roskilde Kommune,
Rudersdal Kommune, Rødovre Kommune, Samsø Kommune, Silkeborg
Kommune, Skanderborg Kommune, Skive Kommune, Slagelse Kommune,
Solrød Kommune, Sorø Kommune, Stevns Kommune, Struer Kommune,
Svendborg Kommune, Syddjurs Kommune, Sønderborg Kommune,
Thisted Kommune, Tønder Kommune, Tårnby Kommune, Vallensbæk
Kommune, Varde Kommune, Vejen Kommune, Vejle Kommune,
Vesthimmerlands Kommune, Viborg Kommune, Vordingborg Kommune
og Ærø Kommune.
11. Sammenfattende skema
Positive
konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis
nej, anfør »Ingen«)
Negative
konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis
nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen
Lovforslaget vurderes at ville
have begrænsede økonomiske
konsekvenser for stat og
kommuner.
Det vurderes at
omkostningerne forbundet med
orientering af borgerne om, at
tilslutningspligt er uden
virkning er begrænsede. Der
pågår DUT-forhandlinger med
KL.
UDKAST
58
Lovforslaget vurderet ikke at
have økonomiske
konsekvenser for regioner.
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og
regioner
Ingen
Lovforslaget vurderes at ville
have begrænsede
implementeringskonsekvenser
for stat og kommuner.
Lovforslaget vurderet ikke at
have
implementeringskonsekvenser
for regioner.
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Forslaget vedrørende
indførslen af et prisloft for
forbrugerpriser på fjernvarme
kan medføre begrænsede
positive konsekvenser for
virksomheder, der modtager
fjernvarme i de dyreste
områder.
Forslaget vedrørende tilsyn
med markedsmæssighed
vurderes at kunne have en
afledt betydning for
varmepriserne og dermed for
erhvervslivet generelt.
Lovforslaget vurderes ikke at
ville have direkte
erhvervsøkonomiske
konsekvenser for erhvervslivet.
Dette skyldes, at
varmeforsyningsvirksomheder
reguleres efter princippet om
nødvendige omkostninger og
derfor ikke anses for at være en
del af det konkurrenceudsatte
erhvervsliv.
De erhvervsøkonomiske
konsekvenser opgøres alene
for virksomheder, der berøres
og opererer på markedsvilkår.
Varmeforsyningsvirksomheder
er derfor ikke omfattet af
denne
virksomhedsafgrænsning.
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet m.v.
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser
for borgerne
Skønnet forbrugergevinst på
9 mio. kr. årligt som følge af
prisloft og ophævelse af
forbrugerbindinger.
De administrative
omkostninger på 6,7 mio. kr.
årligt for prisloftet samt 2 mio.
kr. årligt for
markedsmæssighedstilsynet
dækkes gennem en
gebyrforhøjelse, der forventes
at blive overført til
UDKAST
59
varmeforbrugerne som en del
af varmeprisen.
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige
konsekvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem
principper for implementering
af erhvervsrettet EU-
regulering (der i relevant
omfang også gælder ved
implementering af ikke-
erhvervsrettet EU-regulering)
(sæt X)
Ja Nej
X
UDKAST
60
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Kollektive varmeforsyningsanlæg er reguleret i § 2, stk. 1, i lov om
varmeforsyning. Ved kollektive varmeforsyningsanlæg forstås virksomhed,
der driver en række anlægstyper med det formål at levere energi til
bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand.
Bestemmelserne i § 2, stk. 2 og 4, indeholder undtagelser til, hvad der forstås
ved kollektive varmeforsyningsanlæg.
Det følger af § 2, stk. 2, at kollektive varmeforsyningsanlæg, som nævnt i
stk. 1, ikke omfatter anlæg til produktion af opvarmet vand, damp eller gas,
der har en varmekapacitet på under 0,25 MW, eller anlæg til fremføring af
opvarmet vand, damp eller gas, hvor de produktionsanlæg, der leverer til
anlægget, sammenlagt har en varmekapacitet på under 0,25 MW.
Det følger af § 2, stk. 4, at kollektive varmeforsyningsanlæg, som nævnt i
stk. 1, heller ikke omfatter virksomhed, der er reguleret i lov om anvendelse
af Danmarks undergrund eller lov om elforsyning bortset fra kraft-varme-
anlæg med en eleffekt på 25 MW eller derunder.
Det foreslås i § 2, stk. 1, 1. pkt., at jf. dog stk. 2 ændres til jf. dog stk. 2, 4
og 5.
Den foreslåede henvisning til stk. 4 i § 2, stk. 1, i lov om varmeforsyning er
en rettelse af en fejl, idet bestemmelsen allerede i dag burde henvise til
undtagelsen i § 2, stk. 4. Efter bestemmelsen i § 2, stk. 4, omfatter kollektive
varmeforsyningsanlæg, som nævnt i stk. 1, ikke virksomhed, der er reguleret
i lov om anvendelse af Danmarks undergrund eller lov om elforsyning
bortset fra kraft-varme-anlæg med en eleffekt på 25 MW eller derunder.
Den foreslåede henvisning til stk. 5 i § 2, stk. 1, i lov om varmeforsyning er
en konsekvens af, at der foreslås en ny bestemmelse i § 2, stk. 5.
Den foreslåede ændring vil således sikre korrekt henvisning til stk. 4 og den
foreslåede nye bestemmelse i § 2, stk. 5, i lov om varmeforsyning.
UDKAST
61
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil.
Til nr. 2
Kollektive varmeforsyningsanlæg er virksomhed, der driver en række
anlægstyper med det formål at levere energi til bygningers opvarmning og
forsyning med varmt vand, jf. § 2, stk. 1, i lov om varmeforsyning.
Bestemmelserne i § 2, stk. 2 og 4, i lov om varmeforsyning, indeholder
undtagelser til, hvad der forstås ved kollektive varmeforsyningsanlæg.
Klima-, energi- og forsyningsministeren har i § 2, stk. 5, hjemmel til
fastsætte regler om, at visse former for kollektive varmeforsyningsanlæg
helt eller delvis ikke skal være omfattet af loven. Ministeren bemyndigelse
er udnyttet i bekendtgørelse nr. 1332 af 2. december 2010 om undtagelse af
biogasanlæg og blokvarmecentraler fra kapitel 4 i lov om varmeforsyning
(undtagelsesbekendtgørelsen).
Der findes på nuværende tidspunkt ikke en eksplicit bestemmelse i lov om
varmeforsyning om, at kollektive varmeforsyningsanlæg ikke omfatter
anlæg til decentral produktion af opvarmet vand med varmepumper, der er
opsat i hver af de tilsluttede bygninger.
Det foreslås i § 2, at der efter stk. 4 som nyt stk. 5 indsættes, at kollektive
varmeforsyningsanlæg som nævnt i stk. 1 ikke omfatter anlæg til decentral
produktion af opvarmet vand med varmepumper i de tilsluttede bygninger.
Den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 5, i lov om varmeforsyning, vil
indebære, at varmeforsyningsløsninger, hvor produktionen af det
opvarmede vand sker decentralt med varmepumper, ikke vil være kollektive
varmeforsyningsanlæg efter lov om varmeforsyning. Det drejer sig for
eksempel om termonet, som er en jordvarmeløsning, hvor varmen
produceres med en individuel jordvarme-pumpe i hver tilsluttet bygning,
ligesom ved individuel jordvarme, men hvor de enkelte varmepumper er
tilsluttet jordslanger via et fælles rørnet.
Den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 5, i lov om varmeforsyning, vil
medføre, at anlæg til decentral produktion af opvarmet vand med
varmepumper ikke vil være omfattet af lov om varmeforsyning i sin helhed.
Det betyder blandt andet, at kommunerne som udgangspunkt ikke vil kunne
varetage virksomhed, der driver anlæg til decentral produktion af opvarmet
UDKAST
62
vand med varmepumper i den enkelte bolig, som hovedvirksomhed.
Anlæggene vil ikke skulle godkendes af kommunalbestyrelsen efter lovens
kapitel 2, jf. de nærmere regler for godkendelse af projekter for kollektive
varmeforsyningsanlæg efter projektbekendtgørelsen, og der vil ikke være
mulighed for kommunal garantistillelse, jf. § 2 d i lov om varmeforsyning.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8 og 9, og bemærkningerne hertil.
Det følger endvidere af den foreslåede ændring, at stk. 5 herefter bliver stk.
6. Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede indsættelse
af et nyt stykke i § 2, stk. 5, i lov om varmeforsyning. Der tilsigtes med
ændringen ikke foretaget materielle ændringer.
Undtagelsesbekendtgørelsen, der er udstedt i medfør af den gældende § 2,
stk. 5, forbliver i kraft, indtil den ophæves eller afløses af forskrifter udstedt
i medfør af § 2, stk. 6, i lov om varmeforsyning. Der henvises til
lovforslagets § 3, stk. 4, og bemærkninger hertil.
Til nr. 3
Kommuners adgang til at varetage varmeforsyningsvirksomhed er reguleret
i § 2 b i lov om varmeforsyning. Med henblik på varmeforsyning af
kommunen kan en kommune alene eller sammen med andre kommuner eller
private virksomheder blandt andet varetage virksomhed omfattet af § 2, stk.
1, jf. § 2 b, stk. 1, nr. 1, i lov om varmeforsyning.
Bestemmelsen i § 2, stk. 1, i lov om varmeforsyning regulerer kollektive
varmeforsyningsanlæg. Ved kollektive varmeforsyningsanlæg forstås
virksomhed, der driver en række anlæg med det formål at levere energi til
bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand. Det drejer sig blandt
andet om anlæg til fremføring af opvarmet vand eller damp og
varmeproduktionsanlæg, jf. § 2, stk. 1, nr. 2 og 3.
Derudover kan en kommune i medfør af § 2 b, stk. 2, i lov om
varmeforsyning varetage varmeforsyning i andre kommuner, hvis der er
fysisk rørforbindelse hen over kommunegrænsen.
For affaldsforbrændingsanlæg gælder, at en kommune som udgangspunkt
kun må varetage virksomhed, der driver affaldsforbrændingsanlæg omfattet
af § 2, stk. 1, nr. 3, hvis virksomheden udøves på kommercielle vilkår i et
UDKAST
63
aktie- eller anpartsselskab, der alene driver affaldsforbrænding, jf. §§ 2 b,
stk. 3, i lov om varmeforsyning.
Bestemmelsen i § 2 b i lov om varmeforsyning, fastsætter derudover ikke
krav om en særlig organiseringsform for kommunal virksomhed vedrørende
varmeforsyning. Der er således på nuværende tidspunkt ikke regler i lov om
varmeforsyning om, hvilken organisationsform de øvrige kommunalt ejede
kollektive varmeforsyningsanlæg, skal være organiseret i.
Det foreslås, at det i § 2 b, stk. 1, nr. 1, efter § 2, stk. 1, indsættes, hvis
virksomheden udøves i et aktie- eller anpartsselskab.
Den foreslåede ændring i § 2 b, stk. 1, nr. 1, i lov om varmeforsyning, vil
medføre, at der indføres krav om, at en kommune kun vil kunne varetage
virksomhed, der driver kollektive varmeforsyningsanlæg omfattet af i § 2,
stk. 1, hvis det sker i et aktie- eller anpartsselskab. Herved sikres det, at
kommunernes hæftelse vil blive begrænset til den hæftelse, som kommunen
via fremtidig ejerandel indgår med, i aktie- eller anpartsselskabet.
Den foreslåede ændring vil medføre, at kommuner, der ved lovens
ikrafttræden den 1. januar 2025, ejer eller er medejer af et eksisterende
kollektivt varmeforsyningsanlæg, der ikke allerede er organiseret i et aktie-
eller anpartsselskab, vil skulle gennemføre en udskillelse af aktiviteter
forbundet med varmeforsyning fra i et selvstændigt aktie- eller
anpartsselskab til brug for den videre drift. Alle aktiver og passiver
vedrørende aktiviteter forbundet med eksisterende kollektive
varmeforsyningsanlæg vil regnskabsteknisk skulle være udskilt fra
kommunens forvaltning Den foreslåede bestemmelse vil finde anvendelse
for både fremtidige kollektive varmeforsyningsanlæg med kommunale ejere
og eksisterende kommunalt ejede kollektive varmeforsyningsanlæg, der er i
drift på tidspunktet, hvor loven træder i kraft.
Den foreslåede ændring vil således medføre, at
varmeforsyningsvirksomheder, der underlagt kommunalt ejerskab, vil
skulle udskilles fra kommunens forvaltning gennem etablering af enten et
aktieselskab eller et anpartsselskab, hvis kommunen fortsat ønsker at eje og
drive det kollektive varmeforsyningsanlæg.
Den foreslåede ændring vil ikke fastsætte begrænsninger i
organiseringsformen, hvis en kommune afstår virksomhed, som den
varetager, jf. § 2 b, stk. 1, til andre end kommuner, herunder til forbrugerne.
UDKAST
64
Forbrugere, der overtager det kollektive varmeforsyningsanlæg fra en
kommune, vil således kunne organisere sig som i eksempelvis et
andelsselskab (a.m.b.a.).
En kommunes afståelse af et fremføringsanlæg vil være omfattet af den
forkøbsret, der følger af § 23 f, stk. 1, i lov om varmeforsyning.
Bestemmelsen i § 23 f, stk. 1, fastsætter, at inden et anlæg til fremføring af
opvarmet vand eller damp, som ikke ejes af de forbrugere, hvis ejendomme
er tilsluttet det pågældende anlæg, kan afstås til andre end kommuner, skal
disse forbrugere tilbydes at købe anlægget til markedspris.
Loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 2025, jf. lovforslagets § 3, stk.
1, og bemærkninger hertil. Det indebærer, at selskabsgørelsen, og dermed
stiftelsen af et eller flere aktie- eller anpartsselskaber, vil skulle foretages
med virkning fra denne dato. For nye kommunalt ejede kollektive
varmeforsyningsanlæg, der måtte blive etableret efter den 1. januar 2025,
vil den foreslåede bestemmelse indebære, at virksomheden vil skulle være
organiseret i et aktie- eller anpartsselskab med det samme. For eksisterende
kommunalt ejede virksomheder vil udskillelse og stiftelse af et aktie- eller
anpartsselskab, skulle være gennemført senest den 1. januar 2027. Der
henvises til den foreslåede § 2 h, stk. 1, 1. pkt., i lov om varmeforsyning, jf.
lovforslagets § 1, nr. 10, og bemærkningerne hertil.
Til nr. 4
Kommuners adgang til at varetage varmeforsyningsvirksomhed er reguleret
i § 2 b i lov om varmeforsyning. Med henblik på varmeforsyning af
kommunen kan en kommune alene eller sammen med andre kommuner eller
private virksomheder blandt andet varetage virksomhed omfattet af § 2, stk.
1, jf. § 2 b, stk. 1, nr. 1, i lov om varmeforsyning.
Bestemmelsen i § 2, stk. 1, i lov om varmeforsyning regulerer kollektive
varmeforsyningsanlæg. Ved kollektive varmeforsyningsanlæg forstås
virksomhed, der driver en række anlæg med det formål at levere energi til
bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand.
Derudover kan en kommune i medfør af § 2 b, stk. 2, i lov om
varmeforsyning varetage varmeforsyning i andre kommuner, hvis der er
fysisk rørforbindelse hen over kommunegrænsen.
UDKAST
65
For affaldsforbrændingsanlæg gælder, at en kommune som udgangspunkt
kun må varetage virksomhed, der driver affaldsforbrændingsanlæg omfattet
af § 2, stk. 1, nr. 3, hvis virksomheden udøves på kommercielle vilkår i et
aktie- eller anpartsselskab, der alene driver affaldsforbrænding, jf. § 2 b, stk.
3, i lov om varmeforsyning.
Bestemmelsen i § 2 b, stk. 3, i lov om varmeforsyning, henviser til
bestemmelsen i § 2 h. Det følger af § 2 h, stk. 1, at
affaldsforbrændingsanlæg, der var helt eller delvis kommunalt ejede den 1.
juli 2023, som udgangspunkt skal være udskilt senest den 1. januar 2025.
Lov om varmeforsyning indeholder ikke en frist for, hvornår de øvrige
kollektive varmeforsyningsanlæg med kommunale ejere vil skulle være
udskilt i et aktie- eller anpartsselskab, der følger med dette lovforslag.
Det foreslås, at det i § 2 b, stk. 1, nr. 1, efter jf. dog stk. 3 indsættes og § 2
h.
Den foreslåede ændring af § 2 b, stk. 1, nr. 1, i lov om varmeforsyning, vil
medføre, at henvisningen til bestemmelsen i § 2 h flyttes fra § 2 b, stk. 3, til
§ 2 b, stk. 1, nr. 1. Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at samtlige
kollektive varmeforsyningsanlæg med kommunale ejere – og ikke kun
affaldsforbrændingsanlæg - fremover vil skulle varetages i et aktie- eller
anpartsselskab.
Den foreslåede ændring vil således sikre korrekt henvisning til frister for,
hvornår kommunalt ejede anlæg vil skulle udskilles i aktie- eller
anpartsselskab.
Der henvises til den foreslåede ændring af § 2 h, stk. 1, jf. lovforslagets § 1,
nr. 10, og bemærkningerne hertil.
Til nr. 5
Det følger af § 2 b, stk. 3, i lov om varmeforsyning, at en kommune kun må
varetage virksomhed, der driver affaldsforbrændingsanlæg omfattet af § 2,
stk. 1, nr. 3, hvis virksomheden udøves på kommercielle vilkår i et aktie-
eller anpartsselskab, der alene driver affaldsforbrændingsanlæg, jf. dog stk.
4-6 og §§ 2 h og § 2 i.
UDKAST
66
Bestemmelsen i § 2 h, stk. 1, i lov om varmeforsyning indeholder fristen 1.
januar 2025 for, hvornår en eksisterende kommunalt ejet virksomhed, der
driver affaldsforbrændingsanlæg, som udgangspunkt senest vil skulle
udskilles i et aktie- eller anpartsselskab.
Det foreslås i § 2 b, stk. 3, at §§ 2 h og 2 i ændres til § 2 i.
Den foreslåede ændring af § 2 b, stk. 3, i lov om varmeforsyning, er en
konsekvens af, at henvisningen til bestemmelsen i § 2 h flyttes fra § 2 b, stk.
3, til § 2 b, stk. 1, nr. 1. Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at
samtlige kollektive varmeforsyningsanlæg med kommunale ejere – og ikke
kun affaldsforbrændingsanlæg- fremadrettet vil skulle varetages i et aktie-
eller anpartsselskab. Der henvises til den foreslåede ændring af § 2 b, stk. 1,
nr. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærkningerne hertil.
Den foreslåede ændring vil medføre, at bestemmelsen i § 2 b, stk. 3, i lov
om varmeforsyning, alene vil indeholde en henvisning til bestemmelsen i §
2 i. Kravet i § 2 i om majoritetskontrol vil således som hidtil alene skulle
finde anvendelse for affaldsforbrændingsanlæg med kommunale ejere.
Bestemmelsen vil således ikke finde anvendelse på de øvrige
varmeforsyningsvirksomheder, der med dette lovforslag, foreslås
selskabsgjort.
Til nr. 6
Det følger af § 2 c, stk. 3, 1. pkt., i lov om varmeforsyning, at en kommune
ikke kan varetage virksomhed, der efter regler fastsat i medfør af § 2, stk. 5,
er undtaget fra §§ 20 og 20 b. Det følger af § 2, stk. 5, i lov om
varmeforsyning, at Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte
regler om, at visse former for kollektive varmeforsyningsanlæg helt eller
delvis ikke skal være omfattet af loven, herunder fra prisreguleringen i § 20.
Kommuner kan således ikke varetage varmeforsyningsvirksomhed, der er
undtages fra prisreguleringen. Det gælder dog ikke for kommuners
varetagelse af blokvarmecentraler, jf.
Det foreslås i § 2 c, stk. 3, 1. pkt., at § 2, stk. 5, ændres til § 2, stk. 6.
Den foreslåede ændring i § 2 c, stk. 3, 1. pkt., om, at kommuners varetagelse
af virksomhed undtaget fra prisreguleringen, er en konsekvens af den
foreslåede indsættelse af et nyt stykke i § 2, stk. 5, i lov om varmeforsyning,
UDKAST
67
hvorefter stk. 5 herefter bliver stk. 6. Der henvises til lovforslagets § 1, nr.
2, og bemærkninger hertil.
Til nr. 7
Det følger af § 2 d, stk. 5, 1. pkt., i lov om varmeforsyning, at kommunal
garantistillelse er betinget af, at den virksomhed, der stilles garanti for, ikke
efter regler i medfør af § 2, stk. 5, er undtaget fra §§ 20 og 20 b. Det følger
af § 2, stk. 5, i lov om varmeforsyning, at Klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at visse former for kollektive
varmeforsyningsanlæg helt eller delvis ikke skal være omfattet af loven,
herunder fra prisreguleringen i § 20.
En kommune kan ikke stille garanti for virksomhed, der efter regler i medfør
af § 2, stk. 5, i lov om varmeforsyning, er blevet undtaget fra
prisreguleringen. Dette gælder dog ikke i tilfælde, hvor kommunen med
hjemmel i § 2 c, stk. 3, driver en blokvarmecentral, der er undtaget fra
prisreguleringen. Muligheden for kommunal garantistillelse for
lånoptagelse til finansiering af anlægsinvesteringer eller driftsaktiviteter i en
virksomhed, der ejer og driver en blokvarmecentral, der er undtaget fra
prisreguleringen, kan således kun anvendes i forhold til kommunes egne
blokvarmecentraler. Bestemmelsen i § 2 d, stk. 5, giver ikke adgang til, at
der stilles garanti for en virksomheds lånoptagelse i forbindelse med
ikkekommunale blokvarmecentraler, der er undtaget fra prisreguleringen.
Det foreslås i § 2 d, stk. 5, 1. pkt., at § 2, stk. 5, ændres til § 2, stk. 6.
Den foreslåede ændring i § 2 d, stk. 5, 1. pkt., om kommunal garantistillelse
er en konsekvens af den foreslåede indsættelse af et nyt stykke i § 2, stk. 5,
i lov om varmeforsyning, hvorefter stk. 5 herefter bliver stk. 6. Der henvises
til lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkninger hertil.
Til nr. 8
Det følger af § 2 f, stk. 1, i lov om varmeforsyning, at en kommune, der
varetager eller deltager i varmeforsyningsvirksomhed, som nævnt i § 2 b,
under visse betingelser kan varetage eller deltage i anden virksomhed, som
har nær tilknytning hertil. Ved tilknyttet virksomhed forstås virksomhed,
der har en naturlig og snæver sammenhæng med
varmeforsyningsvirksomheden. Den tilknyttede virksomhed skal udspringe
af hovedvirksomheden.
UDKAST
68
Aktiviteter, der kan betragtes som tilknyttet virksomhed er blandt andet
biproduktion af hovedvirksomheden og accessoriske aktiviteter til
hovedvirksomheden. Den virksomhed, som den tilknyttede virksomhed
udspringer af, skal være virksomhed, som en kommune efter § 2 b i lov om
varmeforsyning har hjemmel til at varetage eller deltage i.
Bestemmelsen i § 2 f i lov om varmeforsyning indeholder ikke en hjemmel
for kommuner til at kunne varetage eller deltage i virksomhed med decentral
produktion af opvarmet vand med varmepumper i hver af de tilsluttede
bygninger på samme vilkår som tilknyttet virksomhed. Lov om
varmeforsyning indeholder således ikke en hjemmel, der giver adgang til at
varetage varmeforsyningsløsninger som termonet med fælles rørnet og
tilsvarende varmeløsninger.
Det foreslås, at det i § 2 f, stk. 1, efter tilknytning hertil indsættes eller
virksomhed omfattet af stk. 7.
Den foreslåede ændring i § 2 f, stk. 1, i lov om varmeforsyning er en
konsekvens af, at der foreslås indsat en ny bestemmelse i § 2 f, stk. 7,
hvorefter kommune vil kunne varetage eller deltage i virksomhed med
decentral produktion af opvarmet vand med varmepumper i de tilsluttede
bygninger på samme vilkår som tilknyttet virksomhed.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 9, og bemærkningerne hertil.
Til nr. 9
Bestemmelsen i § 2 f i lov om varmeforsyning regulerer en kommunes
adgang til at varetage eller deltage i anden virksomhed, der har nær
tilknytning til virksomhed nævnt i § 2 b.
Aktiviteter, der kan betragtes som tilknyttet virksomhed er blandt andet
biproduktion af hovedvirksomheden og accessoriske aktiviteter til
hovedvirksomheden. Den virksomhed, som den tilknyttede virksomhed
udspringer af, skal være virksomhed, som en kommune efter § 2 b i lov om
varmeforsyning har hjemmel til at varetage eller deltage i.
Bestemmelsen i § 2 f i lov om varmeforsyning indeholder ikke en hjemmel
for kommuner til at kunne varetage eller deltage i virksomhed med decentral
produktion af opvarmet vand med varmepumper i hver af de tilsluttede
UDKAST
69
bygninger på samme vilkår som tilknyttet virksomhed. Lov om
varmeforsyning indeholder således ikke en hjemmel, der giver adgang til at
varetage varmeforsyningsløsninger som termonet med fælles rørnet.
Den foreslåede bestemmelse er således ny.
Det foreslås i § 2 f, at der efter stk. 6 som nyt stk. 7 indsættes, at
bestemmelserne i stk. 2-4 og 6 tilsvarende finder anvendelse, hvor en
kommune varetager eller deltager i virksomhed med decentral produktion
af opvarmet vand med varmepumper i de tilsluttede bygninger.
Den foreslåede bestemmelse i § 2 f, stk. 7, i lov om varmeforsyning, foreslås
indsat af hensyn til at sikre, at en kommune vil kunne varetage og deltage i
virksomhed med termonet, på samme vilkår, som den i dag kan varetage
tilknyttet virksomhed. Den foreslåede bestemmelse er tiltænkt anvendt
restriktivt.
Bestemmelsen i § 2 f, stk. 7, vil medføre, at en kommunes varetagelse og
deltagelse i denne form for virksomhed vil skulle ske på samme vilkår som
for tilknyttet virksomhed, som en kommune er underlagt, efter de gældende
bestemmelser i § 2 f, stk. 2-4 og 6, jf. den foreslåede henvisning til stk. 2-4
og 6.
Det vil indebære, at virksomhed efter den foreslåede § 2 f, stk. 7, i lov om
varmeforsyning vil skulle udøves på kommercielle vilkår. Virksomheden vil
som udgangspunkt skulle udøves i særskilte selskaber med begrænset
ansvar, jf. § 2 f, stk. 2. Virksomhed med termonet vil under visse
forudsætninger dog kunne udøves i samme selskab som
hovedvirksomheden mod regnskabsmæssig adskillelse, jf. § 2 f, stk. 3, nr.
1-3.
En kommune vil ikke kunne yde tilskud til eller stille garanti for virksomhed
omfattet af den foreslåede § 2 f, stk. 7, jf. § 2 f, stk. 4.
Endelig vil beløbsgrænsen nævnt i § 2 f, stk. 3, nr. 2, omfatte virksomhed
efter den foreslåede § 2 f, stk. 7, som årligt vil blive reguleret, jf. § 2 f, stk.
6.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2 og 8, og bemærkningerne hertil.
Til nr. 10
UDKAST
70
Det følger af § 2 h, stk. 1, i lov om varmeforsyning, at for
affaldsforbrændingsanlæg, der var helt eller delvist kommunalt ejet den 1.
juli 2023, skal kravet om, at virksomheden skal udøves på kommercielle
vilkår i et aktie- eller anpartsselskab, der alene driver
affaldsforbrændingsanlæg, som udgangspunkt være opfyldt senest den 1.
januar 2025.
Bestemmelsen indeholder ikke nogen tidsfrist for, hvornår de øvrige
kommunalt ejede kollektive varmeforsyningsanlæg vil skulle udøves i et
aktie- eller anpartsselskab, der følger af dette lovforslag. Der skal derfor
indføres en bestemmelse i lov om varmeforsyning.
Det foreslås, at der i § 2 h, stk. 1, efter 1. pkt. som nyt punktum indsættes,
at for virksomhed, der var helt eller delvist kommunalt ejet den 1. januar
2025, skal § 2 b, stk. 1, nr. 1, være opfyldt senest den 1. januar 2027, jf. dog
2. pkt. og stk. 3-5.
Den foreslåede bestemmelse i § 2 h, stk. 1, i lov om varmeforsyning, vil
medføre, at der indføres en frist for, hvornår en eksisterende kommunalt ejet
virksomhed, der driver kollektive varmeforsyningsanlæg, vil skulle
udskilles i et aktie- eller anpartsselskab.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre en pligt for kommunerne til inden
for den fastsatte frist at igangsætte den nødvendige proces og at sikre, at
denne er afsluttet med henblik på udskillelsen af driften af et eksisterende
kollektive varmeforsyningsanlæg, der ikke er affaldsforbrændingsanlæg
omfattet af § 2, stk. 1, nr. 3, i lov om varmeforsyning, i et aktie- eller
anpartsselskab. En kommunes udskillelse og stiftelse af et aktie- eller
anpartsselskab vil være omfattet af den gældende selskabsretlige regulering
m.v. herfor. Der henvises til afsnit 2.4.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Eventuelle nye kommunalt ejede kollektive varmeforsyningsanlæg, der
måtte blive godkendt i medfør af § 4 i lov om varmeforsyning efter lovens
ikrafttræden, vil skulle stiftes som et aktie- eller anpartsselskab med det
samme. Den foreslåede frist vil således ikke finde anvendelse på nye anlæg.
Til nr. 11
UDKAST
71
Det følger af § 2 h, stk. 2, i lov om varmeforsyning, at kommunalbestyrelsen
kan beslutte, at aktie- eller anpartsselskabet, jf. stk. 1, skal indtræde i
samtlige eller enkelte af affaldsforbrændingsanlæggets eksisterende lån til
anlægsinvesteringer eller driftsaktiviteter, hvis kommunen samtidig stiller
garanti for lånet, jf. §§ 2 d og 2 e.
Det foreslås, at affaldsforbrændingsanlæggets i § 2 h, stk. 2, ændres til
virksomhedens.
Den foreslåede ændring af § 2 h, stk. 2, i lov om varmeforsyning, er en
konsekvens af, at kravet om selskabsgørelse foreslås udvidet til at omfatte
samtlige kollektive varmeforsyningsanlæg med kommunale ejere, jf. den
foreslåede ændring af § 2 b, stk. 1, nr. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, og
bemærkningerne hertil.
Det vil derfor være nødvendigt at ændre i bestemmelsen, således at
bestemmelsen også omfatter de øvrige kommunale virksomheder, der driver
kollektive varmeforsyningsanlæg, der ikke er affaldsforbrændingsanlæg.
Den foreslåede bestemmelse vil sikre det finansielle grundlag for
varmeforsyningsvirksomheden efter udskillelsen til aktie- eller
anpartsselskab. Samtidig vil transaktionsomkostningerne ved
selskabsgørelsen kunne holdes nede.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kommunerne vil kunne vælge
at gennemføre tvunget debitorskifte for lån, som det kommunalt ejede
affaldsforbrændingsanlæg har optaget. Lån, der måtte være ydet på
tidspunktet for ikrafttrædelse af denne lov, vil kunne videreføres under
forudsætning af, at det alene er lån til anlægsinvesteringer eller
driftsaktiviteter, der vedrører affaldsforbrænding, der overføres.
Med bestemmelsen foreslås det at indføre en mulighed for, at
kommunalbestyrelser vil kunne beslutte, at der skal ske tvunget
debitorskifte i forbindelse med stiftelsen af selskaber omfattet af den
foreslåede § 2 h, stk. 1, i lov om varmeforsyning. Dette vil medføre, at
kommunalbestyrelsen vil kunne beslutte at foretage et debitorskifte, således
at det ikke længere er kommunen eller det kommunale fællesskab, der, via
den solidariske hæftelse, hæfter for de indgåede lån, men derimod det
nyetablerede aktie- eller anpartsselskab med begrænset ansvar.
UDKAST
72
Kommunalbestyrelsen vil med bestemmelsen kunne foretage en vurdering
af hvert enkelt lån og individuelt tage stilling til, om det enkelte lån ønskes
overført og dermed omfattet af tvunget debitorskifte.
Bestemmelsen vil medføre, at i tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen
beslutter at benytte sig af muligheden for tvunget debitorskifte, vil
kreditorerne i affaldsforbrændingsanlægget skulle acceptere et debitorskifte
uden mulighed for at afslå dette. Den foreslåede bestemmelse er således en
afvigelse af det generelle udgangspunkt om, at et debitorskifte kræver
samtykke.
Det foreslåede betyder, at hvis kommunalbestyrelsen vælger at videreføre
et eksisterende lån ved tvunget debitorskifte, og hvis der ikke allerede er
stillet en kommunal garanti for lånet for anlægsinvesteringer eller
driftsaktiviteter, fordi kommunen hidtil har hæftet direkte for lånet, så vil
kommunen samtidig skulle stille garanti for lånet i overensstemmelse med
§§ 2 d og 2 e om kommunal garantistillelse. Herved sikres det, at den
eksisterende risikofordeling opretholdes, således at kreditor ikke samtidig
tvinges til at tåle en unødig forøget risiko. Det nyetablerede aktie- eller
anpartsselskab vil herefter skulle betale en markedskonform
garantiprovision til den eller de kommuner, der garanterer for lånet.
Ønsker kommunen ikke at anvende det tvungne debitorskifte, og derved
skulle stille en kommunal garantistillelse, vil kommunen i stedet kunne
anvende de almindelige obligationsretlige regler for debitorskifte.
Hvis kommunen vælger ikke at lade det nyetablerede aktie- eller
anpartsselskab overtage lånet, vil kommunen skulle tage stilling til, hvordan
lånet kan indfries, inden der sker en udskillelse af de kollektive
varmeforsyningsanlæg. Muligheden for at indfri lånet vil afhænge af
aftalen.
Til nr. 12
Det følger af § 2 h, stk. 3, i lov om varmeforsyning, at klima-, energi- og
forsyningsministeren efter anmodning fra den eller de kommuner, der helt
eller delvist ejer affaldsforbrændingsanlægget, i særlige tilfælde kan
forlænge fristen for selskabsgørelse i stk. 1. Som udgangspunkt skal
kommunerne have selskabsgjort deres affaldsforbrændingsanlæg senest den
1. januar 2025, jf. § 2 h, stk. 1.
UDKAST
73
Det foreslås, at affaldsforbrændingsanlægget i § 2 h, stk. 3, ændres til
virksomheden.
Den foreslåede ændring af § 2 h, stk. 3, i lov om varmeforsyning, er en
konsekvens af, at kravet om selskabsgørelse i § 2 b, stk. 1, nr. 1, jf.
lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås udvidet til at omfatte samtlige kollektive
varmeforsyningsanlæg med kommunale ejere.
Den foreslåede ændring vil medføre, at de øvrige kommunale virksomheder,
der driver kollektive varmeforsyningsanlæg, der ikke er
affaldsforbrændingsanlæg, også vil kunne forlænge frister for
selskabsgørelse efter stk. 1.
Der henvises til den foreslåede ændring af § 2 h, stk. 1, jf. lovforslagets § 1,
nr. 10, og bemærkningerne hertil.
Til nr. 13
Det følger af § 2 h, stk. 3, at klima-, energi- og forsyningsministeren efter
anmodning fra den eller de kommuner, der helt eller delvist ejer
affaldsforbrændingsanlægget, i særlige tilfælde kan forlænge fristen for
selskabsgørelse i stk. 1. Som udgangspunkt skal kommunerne have
selskabsgjort deres affaldsforbrændingsanlæg senest den 1. januar 2025, jf.
§ 2 h, stk. 1.
Det foreslås, at fristen i § 2 h, stk. 3, ændres til fristerne.
Den foreslåede ændring af § 2 h, stk. 3, i lov om varmeforsyning, er en
konsekvens af, at kravet om selskabsgørelse foreslås udvidet til at omfatte
samtlige kollektive varmeforsyningsanlæg med kommunale ejere. Det
foreslås derfor, at bestemmelsen i § 2 h, stk. 1, udvides til at indeholde to
frister for selskabsgørelse. Den foreslåede ændring vil medføre, at der vil
gælde en frist for selskabsgørelse for affaldsforbrændingsanlæggene og en
anden senere frist for selskabsgørelse for de øvrige kollektive
varmeforsyningsanlæg.
Den foreslåede ændring af § 2 h, stk. 3, i lov om varmeforsyning, vil
medføre, at ministerens hjemmel til at kunne forlænge fristen for
selskabsgørelse for affaldsforbrændingsanlæg vil blive udvidet til også at
gælde kollektive varmeforsyningsanlæg med kommunale ejere, der med
dette lovforslag foreslås selskabsgjort.
UDKAST
74
Det foreslåede bestemmelse vil således medføre, at ministeren vil kunne
forlænge fristen den 1. januar 2025 for affaldsforbrændingsanlæg og den
foreslåede frist den 1. januar 2027 for de øvrige kommunalt ejede kollektive
varmeforsyningsanlæg.
Ministeren vil – som det finder anvendelse for affaldsforbrændingsanlæg -
i særlige tilfælde - kunne forlænge fristen for selskabsgørelse til det tidligste
tidspunkt efter den 1. januar 2027, hvor en selskabsgørelse forventes mulig
for den pågældende virksomhed.
Det er forventningen, at de kommunalt ejede kollektive
varmeforsyningsanlæg, der ikke vil kunne gennemføre en selskabsgørelse
senest den 1. januar 2027, gennemfører selskabsgørelsen snarest muligt.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der vil skulle indsendes en
anmodning om fristforlængelse for at få forlænget fristen for
selskabsgørelse.
Anmodningen vil skulle indsendes af den eller de kommuner, der helt eller
delvist ejer det kollektive varmeforsyningsanlæg. I tilfælde af ændringer i
ejerkredsen, vil det være de nye kommunale ejere, der vil skulle indsende
en anmodning til ministeren.
Ministeren vil eksempelvis kunne anvende bestemmelsen i de situationer,
hvor det efter reglerne i selskabslovgivningen ikke er muligt at udskille og
stifte aktie- eller anpartsselskabet inden for fristen. Det vil være en
forudsætning for at kunne opnå en fristforlængelse, at virksomheden forud
for en anmodning om fristforlængelse har afsøgt og udelukket andre
løsningsmuligheder. Med en fristforlængelse vil
varmeforsyningsvirksomheden kunne få tid til at afskrive investeringer og
dermed få likviditet til gældsafvikling eller tage andre skridt til at øge
varmeforsyningsvirksomhedens likviditet, inden for de rammer som lov om
varmeforsyning giver mulighed for. Derved vil
varmeforsyningsvirksomheden få mulighed for at selskabsgøre.
Bestemmelsen er tiltænkt anvendt restriktivt og udelukkende i situationer,
hvor en selskabsgørelse af saglige grunde ikke vil være muligt inden den 1.
januar 2027. Der vil i den enkelte sag på sædvanlig vis skulle foretages en
konkret vurdering af, om en anmodning om fristforlængelse vil kunne
meddeles.
UDKAST
75
Der henvises til den foreslåede § 2 h, stk. 1, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr.
10, og bemærkningerne hertil.
Til nr. 14
Det følger af § 2 h, stk. 4, at hvis der sker væsentlige ændringer i de
forudsætninger, der ligger til grund for en meddelt fristforlængelse efter stk.
3, indsender den eller de kommuner, der helt eller delvist ejer
affaldsforbrændingsanlægget, en ny anmodning til klima-, energi- og
forsyningsministeren med henblik på ministerens vurdering af, om
fristforlængelsen kan opretholdes.
Det foreslås, at affaldsforbrændingsanlægget i § 2 h, stk. 4, ændres til
virksomheden.
Den foreslåede ændring af § 2 h, stk. 4, i lov om varmeforsyning, er en
konsekvens af, at kravet om selskabsgørelse foreslås udvidet til at omfatte
samtlige kollektive varmeforsyningsanlæg med kommunale ejere og ikke
kun de kommunale affaldsforbrændingsanlæg. Det vil derfor være
nødvendigt at ændre i bestemmelsen, således at bestemmelsen også omfatter
de øvrige kommunale virksomheder, der driver kollektive
varmeforsyningsanlæg, der ikke er affaldsforbrændingsanlæg.
Den foreslåede ændring vil medføre, at et kollektivt varmeforsyningsanlæg
med kommunale ejere, der har opnået en fristforlængelse efter § 2 h, stk. 3,
vil skulle indsende en ny anmodning til klima-, energi- og
forsyningsministeren, hvis der sker væsentlige ændringer i de
forudsætninger, der har ligget til grund for den meddelte fristforlængelse.
Klima-, energi- og forsyningsministeren vil skulle vurdere, om
fristforlængelsen vil kunne opretholdes.
Der henvises til den foreslåede § 2 b, stk. 1, nr. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 4,
og bemærkningerne hertil.
Til nr. 15
Det følger af § 2 h, stk. 5, at klima-, energi- og forsyningsministeren i helt
særlige tilfælde kan beslutte at lade en uafhængig revisor gennemgå
regnskaber m.v. til brug for ministerens vurdering efter stk. 3 og 4. Udgiften
UDKAST
76
til den uafhængige revisor afholdes af den eller de kommuner, der helt eller
delvist ejer affaldsforbrændingsanlægget.
Det foreslås, at affaldsforbrændingsanlægget i § 2 h, stk. 5, ændres til
virksomheden.
Den foreslåede ændring af § 2 h, stk. 5, i lov om varmeforsyning, er en
konsekvens af, at kravet om selskabsgørelse foreslås udvidet til at omfatte
samtlige kollektive varmeforsyningsanlæg med kommunale ejere og ikke
kun de kommunale affaldsforbrændingsanlæg.
Det vil derfor være nødvendigt at ændre i bestemmelsen, således at
bestemmelsen også vil omfatte de øvrige kommunale virksomheder, der
driver kollektive varmeforsyningsanlæg, der ikke er
affaldsforbrændingsanlæg.
Den foreslåede ændring vil medføre, at klima-, energi- og
forsyningsministeren i helt særlige tilfælde vil kunne beslutte at lade en
uafhængig revisor gennemgå regnskaber m.v. til brug for ministerens
vurdering af, om der foreligger et særligt tilfælde, der vil kunne begrunde
en fristforlængelse for selskabsgørelse af et kollektivt
varmeforsyningsanlæg med kommunale ejere efter § 2 h, stk. 3, og om
fristforlængelsen vil kunne opretholdes ved væsentlige ændringer efter § 2
h, stk. 4. Udgiften til den uafhængige revisor vil skulle afholdes af den eller
de kommuner, der helt eller delvist ejer det kollektive
varmeforsyningsanlæg.
Der henvises til den foreslåede § 2 b, stk. 1, nr. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 4,
og bemærkningerne hertil.
Til nr. 16
Det følger af § 2 j i lov om varmeforsyning, at en kommunes vederlag i
forbindelse med udskillelse og stiftelse af affaldsforbrændingsanlæg
omfattet af § 2 b, stk. 3, i et aktie- eller anpartsselskab, udelukkende må
bestå af aktier eller anparter i selskabet.
Det foreslås i § 2 j, at affaldsforbrændingsanlæg omfattet af § 2 b, stk. 3,
ændres til virksomhed omfattet af § 2 b, stk. 1, nr. 1.
UDKAST
77
Den foreslåede ændring af § 2 j i lov om varmeforsyning er en konsekvens
af, at kravet om selskabsgørelse foreslås udvidet til at omfatte samtlige
kollektive varmeforsyningsanlæg med kommunale ejere og ikke kun de
kommunale affaldsforbrændingsanlæg.
Det vil derfor være nødvendigt at ændre i bestemmelsen, således at
bestemmelsen også vil omfatte de øvrige kommunale virksomheder, der
driver kollektive varmeforsyningsanlæg, der ikke er
affaldsforbrændingsanlæg.
Den foreslåede ændring i § 2 b, stk. 3, vil medføre, at en kommunes vederlag
i forbindelse med udskillelse og stiftelse af et kollektivt
varmeforsyningsanlæg omfattet af § 2 b, stk. 1, nr. 1, i et aktie- eller
anpartsselskab, udelukkende må bestå af aktier eller anparter i selskabet.
Der henvises til den foreslåede § 2 b, stk. 1, nr. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 4,
og bemærkningerne hertil.
Til nr. 17
Regler om kapitalselskabers ledelsesstruktur findes i selskabslovens § 111.
Aktieselskaber skal efter reglerne have enten en bestyrelse eller et
tilsynsråd, mens anpartsselskaber kan ledes af en direktion, uden at der er et
tilsynsråd.
Der er på nuværende tidspunkt ikke regler i lov om varmeforsyning om,
hvordan bestyrelsen eller det tilsvarende ledelsesorgan skal være sammensat
i de kommunalt ejede varmeforsyningsvirksomheder.
Den foreslåede bestemmelse i § 2 k i lov om varmeforsyning er således ny.
Det foreslås i § 2 k, stk. 1, at det øverste ledelsesorgan i en virksomhed
omfattet af § 2 b, stk. 1, nr. 1, der er ejet af en eller flere kommuner i
forening, skal bestå af mindst 2 uafhængige medlemmer.
Det foreslås, at to medlemmer af bestyrelsen eller det tilsvarende
ledelsesorgan, dvs. det øverste ledelsesorgan, vil skulle være uafhængige.
De vil således skulle kunne handle uafhængigt af særinteresser og af ejerne.
Formålet med forslaget er, at de uafhængige medlemmer skal kunne træffe
beslutning udelukkende på varmeforsyningsvirksomhedens vegne.
UDKAST
78
Den foreslåede bestemmelse i § 2 k, stk. 1, i lov om varmeforsyning vil
indebære et minimumskrav til antallet af uafhængige medlemmer af
bestyrelsen eller det tilsvarende ledelsesorgan. Den foreslåede bestemmelse
vil ikke i sig selv være til hinder for, at flere end to af medlemmerne vurderes
som uafhængige.
Bestyrelsen eller det tilsvarende ledelsesorgan vil ved vurderingen af
uafhængighed være tillagt et skøn. Det er forventningen, at der anlægges en
restriktiv tilgang i tilfælde af tvivl om den pågældende persons
uafhængighed.
For nærmere afgrænsning af begrebet uafhængighed henvises til den
foreslåede indsættelse af en bemyndigelse for ministeren i § 2 k, stk. 3, i lov
om varmeforsyning.
Den foreslåede bestemmelse i § 2 k, stk. 1, vil finde anvendelse på en
kommunalt ejet virksomhed omfattet af § 2 b, stk. 1, nr. 1, i lov om
varmeforsyning. Bestemmelsen i § 2 b, stk. 1, nr. 1, henviser til virksomhed,
der er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om varmeforsyning. Den foreslåede
bestemmelse vil således finde anvendelse på de kommunalt ejede kollektive
varmeforsyningsanlæg. Ved kollektive varmeforsyningsanlæg forstås
virksomhed, der driver en række nærmere definerede anlæg med det formål
at levere energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand.
Det drejer sig blandt andet om anlæg til fremføring af opvarmet vand, jf. §
2, stk. 1, nr. 2, og varmeproduktionsanlæg, jf. § 2, stk. 1, nr. 5, i lov om
varmeforsyning.
Kravet om medlemmernes uafhængighed vil skulle være opfyldt, så længe
varmeforsyningsvirksomheden er helt eller delvist ejet af en kommune. Der
henvises i øvrigt til lovforslagets § 3, stk. 3, og bemærkningerne hertil.
Det foreslås i § 2 k, stk. 2, at det øverste ledelsesorgan i indkaldelsen til
generalforsamlingen og i ledelsesberetningen skal oplyse, hvilke kandidater
og medlemmer der anses for uafhængige.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at bestyrelsen eller det tilsvarende
ledelsesorgan sammen med indkaldelsen til generalforsamlingen, hvor valg
til virksomhedens bestyrelse eller tilsvarende ledelsesorgan er på
dagsordenen, vil skulle oplyse, hvilke nyopstillede kandidater, der er
uafhængige. Det vil for eksempel kunne være ved en oplistning af
UDKAST
79
kandidaterne. Bestyrelsen eller det tilsvarende ledelsesorgan vil også i
ledelsesberetningen skulle oplyse om medlemmers uafhængighed.
Bestemmelsen vil have til hensigt at sikre en større synlighed for den
kommunalt ejede varmeforsyningsvirksomheds tilsluttede varmeforbrugere
om virksomhedens medlemmer, herunder tydelighed om hvorvidt de
enkelte medlemmer er uafhængige. Det vil således blandt andet være
væsentligt for, at forbrugere med møderet og stemmeret så vidt muligt vil
kunne udøve deres stemmeret på generalforsamlingen.
Det foreslås i § 2 k, stk. 3, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan
fastsætte regler om medlemmer af det øverste ledelsesorgan.
Den foreslåede bestemmelse indeholder en bemyndigelse for ministeren til
ved bekendtgørelse at kunne fastsætte regler om medlemmerne i bestyrelsen
eller i tilsvarende ledelsesorgan i de kommunale
varmeforsyningsvirksomheder. Ministeren vil med hjemmel i
bemyndigelsesbestemmelsen for eksempel kunne fastsætte regler for
kriterier for vurdering af medlemmers uafhængighed, jf. den foreslåede § 2
k, stk. 1, udpegning af medlemmer og krav til medlemmernes kompetencer.
Bemyndigelsesbestemmelsen vil for eksempel også kunne anvendes til at
fastsætte regler om andre krav til medlemmer, herunder i takt med en
eventuel udvikling inden for området for governance, som på sigt vurderes
relevante og hensigtsmæssige for medlemmer af bestyrelsen eller af det
tilsvarende ledelsesorgan i de kommunale varmeforsyningsvirksomheder.
Ministeren vil ved fastsættelsen af regler kunne tage hensyn til særlige
forhold i varmesektoren. Ministeren vil ved regelfastsættelsen kunne stille
forskellige krav til varmeforsyningsvirksomhedens ledelsesorganer,
herunder til henholdsvis direktion, bestyrelse og tilsynsråd.
Klima-, energi- og forsyningsministeren forventes i første omgang at
anvende den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse til at fastsætte regler
om uafhængighed for medlemmer af bestyrelsen eller tilsvarende
ledelsesorgan. Det er forventningen, at ministeren i første omgang vil
fastsætte regler med udgangspunkt i de 8 kriterier for uafhængighed, der
følger af anbefalinger fra Komitéen for god Selskabsledelse. Det følger
heraf, at der ved uafhængighed forstås, at den pågældende person blandt
andet ikke må:
1. være eller inden for de seneste 5 år have været medlem af
direktionen eller ledende medarbejder i selskabet, et datterselskab
eller et associeret selskab,
UDKAST
80
2. inden for de seneste 5 år have modtaget større vederlag fra
selskabet/koncernen, et datterselskab eller et associeret selskab i
anden egenskab end som medlem af bestyrelsen,
3. repræsentere eller have tilknytning til en kontrollerende aktionær,
4. inden for det seneste år have haft en forretningsrelation med
selskabet, et datterselskab eller et associeret selskab, som er
væsentlig for selskabet og/eller forretningsrelationen,
5. være eller inden for de seneste 3 år have været ansat eller partner i
samme selskab som selskabets generalforsamlingsvalgte revisor,
6. være direktør i et selskab, hvor der er krydsende
ledelsesrepræsentation med selskabet,
7. have været medlem af bestyrelsen i mere end 12 år, eller
8. være i nær familie med personer, som ikke er uafhængige, jf.
kriterierne i nr. 1-7.
Derudover vil bestyrelsen eller det tilsvarende ledelsesorgan, uanset at et
medlem ikke er omfattet af kriterierne, af andre grunde kunne beslutte, at
medlemmet ikke er uafhængigt. Ministeren vil tilsvarende kunne anvende
den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse til at kunne fastsætte regler om,
hvilke andre kriterier, det vil kunne være.
I takt med at området udvikler sig, vil ministeren med bemyndigelsen have
mulighed for at fastsætte andre eller yderligere krav, der kan understøtte
medlemmernes uafhængighed, kompetenceniveau mv.
Til nr. 18
Med lov nr. 1712 af 27. december 2018 om ændring af lov om
varmeforsyning og lov om planlægning blev muligheden for
kommunalbestyrelsen for at kunne pålægge nye forbrugerbindinger i form
af tilslutnings- og forblivelsespligt til kollektive varmeforsyningsanlæg
ophævet. Tilslutnings, forblivelses- og bidragspligt til kollektive
varmeforsyningsanlæg, der er pålagt af kommunalbestyrelsen i et godkendt
projektforslag inden den 1. januar 2019, og som ikke er afløst af et senere
godkendt projekt uden tilslutningspligt, er imidlertid fortsat gældende.
Det medfører, at ejere af ejendomme omfattet af eksisterende pligter fortsat
vil være forpligtede til at tilslutte sig med den af kommunen besluttede frist
samt forblive tilsluttet og betale de af kommunen pålagte bidrag. Der kan
således være ejere af ejendomme, der over en årrække kan være forpligtet
til at tilslutte sig et kollektivt varmeforsyningsanlæg, jf. § 2, stk. 1, nr. 2, i
lov om varmeforsyning.
UDKAST
81
Tilslutningspligt til distributionsnet til fremføring af naturgas blev afskaffet
med ændringslov nr. 573 af 10. maj 2022.
Lov om varmeforsyning indeholder ikke en bestemmelse om, at
tilslutningspligt til fjernvarme under visse betingelser er uden virkning.
Loven indeholder heller ikke en bemyndigelse for klima-, energi- og
forsyningsministeren til at fastsætte regler om, hvorledes de kommunalt
pålagte tilslutningspligter til et kollektivt varmeforsyningsanlæg skal
meddeles eller offentliggøres.
Den foreslåede bestemmelse i § 14 c er således ny.
Det foreslås i § 14 c, stk. 1, 1. pkt., at tilslutningspligt til et kollektivt
varmeforsyningsanlæg omfattet af § 2, stk. 1, nr. 2, som er bestemt af
kommunalbestyrelsen, er uden virkning fire måneder efter tidspunktet for
en afgørelse efter § 22 b, stk. 7 eller 8.
Den foreslåede bestemmelse i § 14 c, stk. 1, 1. pkt., i lov om varmeforsyning
vil medføre, at eksisterende tilslutnings- og forblivelsespligt til kollektiv
varmeforsyning, som er bestemt af kommunalbestyrelsen, vil være uden
virkning, når Forsyningstilsynet har truffet en afgørelse i medfør af § 22 b,
stk. 7 og 8. Den foreslåede bestemmelse vil også finde anvendelse, hvor
fristen for tilslutning, jf. kommunalbestyrelsens beslutning, endnu ikke er
udløbet. Bestemmelsen vil finde anvendelse for de anlæg, der fremgår af §
2, stk. 1, nr. 2, i lov om varmeforsyning, hvortil kommunalbestyrelsen kan
have pålagt tilslutningspligt.
Det vil være en forudsætning for bestemmelsens retsvirkning, at
Forsyningstilsynet har truffet en afgørelse, herunder evt. i en
genoptagelsessag, om, at varmeforsyningsvirksomhedens gennemsnitlige
beregnede forbrugerpris over en tre årig periode overstiger den af
Forsyningstilsynet udmeldte beregnede omkostning for en individuel
varmeforsyning gennemsnitligt for samme periode.
Det foreslås, at tilslutningspligten vil være uden virkning fire måneder efter
tidspunktet for Forsyningstilsynets afgørelse efter § 22 b, stk. 7 eller 8.
Det forhold, at en tilslutningspligt vil være virkningsløs, vil for nogle
varmeforsyningsvirksomheder kunne have en vis indgribende karakter.
Kommunalbestyrelsen vil ikke senere kunne pålægge nye tilslutningspligter
til den kollektive varmeforsyning, jf. § 14 a, i lov om varmeforsyning. Det
UDKAST
82
vil derfor så vidt muligt skulle sikres, at kommunalbestyrelsen ikke
iværksætter tiltag, herunder foretager orientering af berørte grundejer, før
udløbet af den i § 22 b, stk. 7, foreslåede frist for en
genoptagelsesanmodning og Forsyningstilsynets afgørelse i
genoptagelsessagen. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 22, og
bemærkningerne hertil. Samtidig sikres det, at berørte grundejere snarest
muligt modtager skriftlig meddelelse om retsvirkninger på et så tidligt
tidspunkt som muligt, som giver ejeren mulighed for at overveje det fortsatte
kundeforhold.
Det er ministerens vurdering, at det forhold, at tilslutningspligt vil være uden
virkning, ikke i almindelighed vil indebære ekspropriation omfattet af
grundlovens § 73. Det kan dog ikke på forhånd helt udelukkes, at enkelte
ejere af varmeforsyningsvirksomheder under særlige omstændigheder vil
kunne blive ramt med en intensitet, så det vil kunne få karakter af
ekspropriation. Det må bero på en konkret vurdering, om der i de enkelte
tilfælde foreligger ekspropriation. Hvis der foreligger ekspropriation, vil
den pågældende virksomhedsejer have krav på erstatning, jf. grundlovens §
73. Kan der ikke opnås enighed herom, må spørgsmålet i givet fald
indbringes for domstolene.
Det foreslås i § 14 c, stk. 1, 2. pkt., at straks efter udløbet af de fire måneder
giver kommunalbestyrelsen skriftlig meddelelse om retsvirkninger til ejerne
af de ejendomme, hvor tilslutningspligten er uden virkning.
Den foreslåede bestemmelse i § 14 c, stk. 1, 2. pkt., i lov om varmeforsyning
vil medføre en pligt for kommunalbestyrelsen til på et skriftligt grundlag at
meddele berørte grundejere om, at pålagt tilslutningspligt er uden virkning.
Kommunalbestyrelsen vil skulle give meddelelse til grundejerne direkte.
Det vil i første omgang være op til kommunalbestyrelsen at beslutte,
hvordan den direkte meddelelse vil skulle ske. Det vil for eksempel kunne
være meddelelse ved elektronisk post. Ministeren vil på et senere tidspunkt
kunne fastsætte regler herom, jf. den foreslåede § 14 c, stk. 2, hvis det
vurderes nødvendigt.
Den foreslåede bestemmelse i § 14 c i lov om varmeforsyning vil medføre,
at det vil være muligt for den varmeforbruger, der måtte ønske det, at træde
ud af leveringsforholdet med det kollektive varmeforsyningsanlæg.
UDKAST
83
Da ejendommen ikke vil være omfattet af tilslutningspligt til anlæg, jf. § 2,
stk. 1, nr. 2, i lov om varmeforsyning, vil den ejer, der måtte ønske det,
herefter kunne opsige kundeforholdet med det kollektive
varmeforsyningsanlæg under iagttagelse af det gældende opsigelsesvarsel
og evt. øvrige betingelser, jf. varmeforsyningsvirksomhedens vedtægter
eller leveringsbetingelser. Grundejeren vil ved udløbet af opsigelsesvarslet
herefter ikke være bundet af pligten til at betale de faste bidrag, som
varmeforsyningsvirksomheden har anmeldt til Forsyningstilsynets register
forudsat, at grundejeren de facto ophører med leveringsforholdet.
Grundejeren vil endvidere kunne installere en anden individuel
varmeforsyning efter eget valg, medmindre kommunalbestyrelsen har
nedlagt forbud mod visse opvarmningssystemer.
Den udtrædende grundejer vil kunne blive mødt med et krav om betaling af
en udtrædelsesgodtgørelse, hvis betingelserne for udtrædelsesgodtgørelse er
opfyldt. Det er Ankenævnet på Energiområdet, som er et privat ankenævn,
der efter gældende ret behandler civilretlige klager om, hvorvidt
betingelserne for, at varmeforsyningsvirksomheden kan opkræve en
udtrædelsesgodtgørelse, herunder også vurderer størrelsen på godtgørelsen,
jf. § 3, stk. 3, i lov om Forsyningstilsynet, som bestemmer, at
Forsyningstilsynet ikke behandler klager om civilretlige tvister.
Der henvises til den foreslåede bestemmelse i § 20 d, stk. 3, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 20, og bemærkningerne hertil.
Det foreslås i § 14 c, stk. 1, 3. pkt., at kommunalbestyrelsen offentligt
orienterer om retsvirkningerne i det register, som ministeren for byer og
landdistrikter har oprettet i medfør af lov om planlægning.
Efter planlovens § 54 b, stk. 1, opretter ministeren for byer og landdistrikter
et landsdækkende digitalt register, der skal indeholde oplysninger om
planer, der er tilvejebragt efter planloven. Registeret kan indeholde
beslutninger, afgørelser og strategier for kommuneplanlægningen m.v., der
er tilvejebragt efter planloven, og planer m.v., der er opretholdt efter
planlovens § 68. Registeret kan endvidere indeholde oplysninger, der efter
anden lovgivning skal registreres i systemet, og oplysninger tilvejebragt til
brug for vurderingsmyndigheden. Af § 54 b, stk. 2, fremgår, at registeret er
offentligt tilgængeligt.
Med hjemmel i planlovens § 54 b er det digitale planregister Plandata.dk
oprettet.
UDKAST
84
Plandata.dk er det landsdækkende digitale register for fysisk planlægning i
Danmark. Registeret indeholder oplysninger om planer m.v., der er
tilvejebragt efter planloven, og sikrer, at plandata er entydige og digitalt
tilgængelige for alle.
Plan- og Landdistriktsstyrelsen under By-, Land- og Kirkeministeriet
varetager drift og vedligeholdelse af Plandata.dk, mens kommunerne
varetager den løbende opdatering og vedligeholdelse af registeret, herunder
ved indberetning af nye planer og opdatering af gamle planer.
Af planlovens § 54 b, stk. 4, fremgår blandt andet, at ministeren for byer og
landdistrikter fastsætter regler for kommunalbestyrelsens registrering og
offentliggørelse i registeret af planforslag, endeligt vedtagne planer og
strategier for kommuneplanlægningen efter planloven, herunder hvilke
oplysninger der skal registreres. Sådanne regler findes i bekendtgørelse nr.
1191 af 24. september 2018 med senere ændringer om det digitale
planregister Plandata.dk.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1, og bemærkninger hertil.
Det følger af § 11 i tilslutningsbekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 705
af 23. maj 2022 om pålagt tilslutning til kollektive varmeforsyningsanlæg
og forbud mod visse opvarmningssystemer, at kommunalbestyrelsens
beslutninger skal offentliggøres. Det følger således af bestemmelsen, at
kommunalbestyrelsen indberetter ændringer i oplysninger om pålagt
tilslutningspligt, forblivelsespligt og forbud efter § 8 i det digitale
planregister Plandata.dk, jf. herved bekendtgørelse nr. 1191 af 24.
september 2018 med senere ændringer om det digitale planregister
Plandata.dk.
Kommunalbestyrelsen må på den baggrund foretage de nødvendige
ændringer i plandata, såfremt der sker ændringer i tilslutningspligt.
Den foreslåede bestemmelse medfører ikke i øvrigt en handlepligt for
kommunerne til at fjerne de afskaffede tilslutningspligter fra vedtagne
projektforslag. Pålagt tilslutningspligt vil derfor fortsat kunne fremgå af
vedtagne projektforslag, selvom tilslutningspligten vil være uden virkning.
De berørte projektforslags indhold af tilslutningspligt til kollektive
varmeforsyningsanlæg til kollektiv varmeforsyning vil løbende kunne udgå
i takt med, at der i anden sammenhæng vedtages nye projektforslag.
UDKAST
85
Kommunalbestyrelsens beslutning om, at en ejendom er pålagt
tilslutningspligt, skal være tinglyst på ejendommen, jf. § 21 i
tilslutningsbekendtgørelsen. Tinglysning er ikke en gyldighedsbetingelse
for en beslutning om tilslutningspligt, jf. blandt andet Østre Landsrets dom
af 8. januar 2010, optrykt i Ugeskrift for Retsvæsen 2010, side 1234ff.
Grundejere, hvor tilslutningspligten er uden virkning, vil herefter ikke være
bundet af de omfattede servitutter, uanset at tilslutningspligten fortsat måtte
fremgå af tingbogen.
Efter tinglysningslovens § 20, stk. 1, sletter Tinglysningsretten rettigheder,
der åbenbart er ophørt. De berørte servitutter vil således udgå i takt med, at
tingbogen opdateres, for eksempel i forbindelse med et ejendomsskifte.
Det foreslås i § 14 c, stk. 2, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan
fastsætte nærmere regler om, hvorledes tilslutningspligt, som er uden
virkning, skal meddeles eller offentliggøres.
Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil medføre, at ministeren vil
kunne fastsætte regler om, hvordan kommunalbestyrelsen vil skulle
meddele eller offentliggøre over for de berørte grundejere, at en pålagt
tilslutningspligt til det kollektive varmeforsyningsanlæg som reguleret i § 2,
stk. 1, nr. 2, i lov om varmeforsyning, er uden virkning efter en afgørelse
truffet af Forsyningstilsynet efter § 22 b, stk. 7 og 8.
Det er foreløbig ikke hensigten at fastsætte regler om på hvilket skriftligt
grundlag, kommunalbestyrelsen vil skulle give berørte grundejere
meddelelse, jf. § 14 c, stk. 1, 2. pkt. Klima-, energi- og forsyningsministeren
vil på et senere tidspunkt kunne anvende sin bemyndigelse til at fastsætte
nærmere regler herom, hvis det vurderes nødvendigt og hensigtsmæssigt.
Det samme gælder regler vedrørende offentliggørelse ud over registrering i
Plandata.dk.
Med henblik på at sikre, at forbrugernes mulighed for at opsige
kundeforholdet til det kollektive varmeforsyningsanlæg, jf. § 2, stk. 1, nr. 2,
og dermed vil kunne udtræde hurtigst muligt, er det forventningen, at der
ved en første udmøntning af bemyndigelsen vil blive fastsat en kort frist for
kommunalbestyrelsens meddelelse til de berørte grundejere, om at
tilslutningspligten er uden virkning.
UDKAST
86
Til nr. 19
Anvendelsesområdet for prisreguleringen i lov om varmeforsyning fremgår
af § 20, stk. 1. Bestemmelsen finder anvendelse på virksomheder, der
leverer opvarmet vand, damp eller gas bortset fra naturgas til det
indenlandske marked med det formål at levere energi til bygningers
opvarmning og forsyning med varmt vand.
Bestemmelsen i § 20, stk. 1, indeholder princippet om nødvendige
omkostninger. Princippet indebærer, at de varmeforsyningsvirksomheder,
der er omfattet af bestemmelsen, kan opkræve de nødvendige omkostninger,
der er forbundet med levering af det opvarmede vand m.v. til
rumvarmeformål. De omkostninger, der må indregnes i priserne, skal ud
over at være nødvendige, også efter deres art være indregningsberettigede.
Det følger af den foreslåede ændring i § 20, stk. 1, 1. pkt., at §§ 20 b, 20 c
og 20 e ændres til §§ 20 b, 20 c, 20 e og 21 b.
Det foreslås i § 20, stk. 1, 1. pkt., i lov om varmeforsyning at indsætte en
henvisning til § 21 b.
Den foreslåede ændring i § 20, stk. 1, 1. pkt., er en konsekvens af den
foreslåede indsættelse af en ny bestemmelse § 21 b i lov om varmeforsyning,
om at aftaler, som en varmeforsyningsvirksomhed indgår med koncern- og
interesseforbundne selskaber, vil skulle indgås på markedsvilkår.
Den foreslåede ændring vil sikre korrekt henvisning til den foreslåede nye
bestemmelse i § 21 b i lov om varmeforsyning.
Den foreslåede henvisning vil medføre, at Forsyningstilsynet i en sag, hvor
en varmeforsyningsvirksomhed har indgået en aftale med koncern- og
interesseforbundne selskaber, vil skulle foretage sin vurdering af
indregningsadgang i priserne efter den foreslåede § 21 b om
markedsmæssighed, og ikke efter den gældende § 20, stk. 1, om
nødvendighed. Forsyningstilsynets tilsyn vil derfor heller ikke omfatte
prisers rimelighed efter § 21, stk. 4, og Forsyningstilsynets
indgrebsbeføjelser i medfør af samme bestemmelse.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 21, og bemærkningerne hertil.
Til nr. 20
UDKAST
87
Det følger af § 20 d, stk. 1, i lov om varmeforsyning, at
varmedistributionsvirksomheder skal stille deres ydelser omfattet af § 20,
stk. 1, til rådighed for forbrugerne på gennemsigtige, objektive, rimelige og
ikkediskriminerende vilkår.
Det følger af § 20 d, stk. 2, i lov om varmeforsyning, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler om afbrydelse af varmeforsyning,
opsigelsesvarsel og bindingsperiode med henblik på at forpligte
varmedistributionsvirksomheder til at sikre forbrugerrettigheder i
forbindelse med aftaler om levering af ydelser omfattet af § 20, stk. 1,
mellem forbrugerne og disse virksomheder. Klima-, energi- og
forsyningsministeren kan endvidere fastsætte regler om varsling af
ændringer af pris og betingelser for ydelser omfattet af § 20, stk. 1.
Bestemmelsen i § 2 d i lov om varmeforsyning indeholder på nuværende
tidspunkt ikke en hjemmel for ministeren til at kunne fastsætte nærmere
regler om varmedistributionsvirksomheders opkrævning af
udtrædelsesgodtgørelse i forbindelse med en forbrugers udtræden.
Det foreslås, at det i § 20 d som stk. 3, indsættes, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler om
varmedistributionsvirksomheders beregning og opkrævning af en
godtgørelse ved udtræden af leveringsforholdet.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ministeren ved bekendtgørelse
vil kunne fastsætte regler om, hvornår og på hvilken måde,
varmedistributionsvirksomhederne vil kunne opkræve en godtgørelse hos
den forbruger, der ønsker at udtræde af kundeforholdet.
Ved varmedistributionsvirksomhed forstås virksomhed, som har til formål
at levere energi i form af opvarmet vand, damp eller andre brændbare
gasarter end naturgas til forbrugere med henblik på bygningers opvarmning
eller forsyning med varmt brugsvand.
Ved forbruger vil skulle forstås den slutkunde, dvs. den fysiske eller
juridiske person, der køber energi til egen slutanvendelse, og som
varmeforsyningsvirksomheden har indgået et direkte kundeforhold med.
Den foreslåede bemyndigelse vil kunne anvendes til at understøtte
ensartethed og gennemsigtighed, herunder at skabe mulighed for at
UDKAST
88
varmeforbrugere, der er tilsluttet den samme varmeforsyningsvirksomhed,
sidestilles i tilfælde af udtrædelser. Det vil for eksempel kunne være regler
om proces for opkrævning og målrettet oplysning til forbrugerne eller et
krav om, at varmeforsyningsvirksomheden skal kunne dokumentere, at de
har klare retningslinjer for udregning og opkrævning. Bemyndigelsen vil
ikke kunne anvendes til helt at afskære varmeforsyningsvirksomhedernes
mulighed for at opkræve udtrædelsesgodtgørelse, når en grundejer udtræder
af leveringsforholdet, hvis forudsætningerne for udtrædelsesgodtgørelse i
øvrigt er opfyldt. Bemyndigelsen vil heller ikke kunne anvendes til at
fastsætte forskellige regler for ejendomme, der er frivilligt tilsluttede, eller
som er tilsluttede som følge af en kommunalt pålagt tilslutningspligt.
Til nr. 21
Varmeforsyningsvirksomheder, der leverer opvarmet vand m.v. til
rumvarmeformål er omfattet af princippet om nødvendige omkostninger, jf.
§ 20, stk. 1, i lov om varmeforsyning, og Forsyningstilsynets
indgrebsbeføjelser efter § 21, stk. 4.
Det følger af § 28 b, stk. 1, i lov om varmeforsyning, at
varmedistributionsvirksomheder skal sikre realiseringen af dokumenterbare
energibesparelser i overensstemmelse med regler fastsat efter stk. 2. Det
følger af § 28 b, stk. 4, at aftaler, som varmedistributionsvirksomheder
indgår med andre virksomheder, herunder koncernforbundne virksomheder,
skal indgås på markedsbestemte vilkår. Forsyningstilsynet fastsætter
skønsmæssigt en markedsbestemt pris, der kan indregnes i
varmedistributionsvirksomhedens priser efter lovens kapitel 4, jf. dog stk.
10, hvis tilsynet finder, at en aftale ikke er indgået på markedsbestemte
vilkår.
Bortset fra området for energibesparelser, jf. § 28 b i lov om
varmeforsyning, findes der ikke i lov om varmeforsyning regler om, at
varmeforsyningsvirksomheders indgåelse af aftaler med koncern- og
interesseforbundne selskaber, skal ske på markedsmæssige vilkår.
Det foreslås i § 21 b, stk. 1, at aftaler, som en varmeforsyningsvirksomhed
omfattet af § 20, stk. 1, indgår med koncern- og interesseforbundne
selskaber, skal indgås på markedsmæssige vilkår.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at forbrugerne ikke kommer til at
betale unødige høje priser for deres varmeforbrug, fordi
UDKAST
89
varmeforsyningsvirksomheden har indgået en aftale, der ikke er
markedsmæssig.
Det foreslåede krav om, at varmeforsyningsvirksomheders aftaler skal
indgås på markedsmæssige vilkår, er udtryk for, at de aftaler, som en
varmeforsyningsvirksomhed indgår med koncern- og interesseforbundne
selskaber, vil skulle være indgået med henblik på varetagelse af
varmeforsyningsvirksomhedens interesser. Varmeforsyningsvirksomheden
vil således skulle drives omkostningseffektivt, også når der er indgået
koncern- eller interesseforbundne aftaler.
Det foreslåede krav vil medføre, at varmeforsyningsvirksomheden vil skulle
sikre sig, at varmeforsyningsvirksomheden ikke betaler mere, end hvad
sammenlignelige ydelser vil kunne købes til på markedsmæssige vilkår, hvis
det er en ydelse, der er et marked for, eller alternativt hvad ydelsen ville
kunne produceres for internt i varmeforsyningsvirksomheden. En
varmeforsyningsvirksomhed må derfor forudgående have afsøgt markedet
tilstrækkeligt. Formålet med bestemmelsen er, at den pris, som
varmeforsyningsvirksomhedens slutkunder i sidste ende betaler for varmen,
ikke er baseret på uvedkommende eller unødvendige omkostninger.
Det foreslåede krav om, at aftaler vil skulle indgås på markedsmæssige
vilkår, gælder for aftaler, som indgås af varmeforsyningsvirksomheder
omfattet af prisreguleringen i lov om varmeforsyning, jf. § 20, stk. 1, og som
indgås med andre koncern- og interesseforbundne selskaber. Tilsvarende
gælder for aftaler mellem kommunale varmeforsyningsvirksomheder og
andre dele af den kommunale forvaltning.
Den foreslåede bestemmelse vil dog ikke finde anvendelse på
tredjepartsaftaler. Disse aftaler vil som hidtil være omfattet af
prisreguleringen efter § 20, stk. 1, i lov om varmeforsyning og
Forsyningstilsynets indgrebsbeføjelser efter § 21, stk. 4, i lov om
varmeforsyning.
Selskaber, der indgår aftaler med koncern- og interesseforbundne parter,
herunder koncernforbundne selskaber og andre parter, der er
interesseforbundet med varmeforsyningsvirksomheden, vil kunne omfatte
både fysiske og juridiske personer.
Aftaler med koncern- og interesseforbundne parter vil bl.a. omfatte
transaktioner med juridiske personer, hvor fysiske eller juridiske personer
UDKAST
90
udøver en bestemmende indflydelse, fysiske eller juridiske personer der
udøver en bestemmende indflydelse over juridiske personer samt juridiske
personer, der er koncernforbundet med en anden juridisk person.
Koncernforbundne juridiske personer vil omfatte juridiske personer, hvor
samme kreds af selskabsdeltagere har bestemmende indflydelse, eller hvor
der er fælles ledelse.
Bestemmende indflydelse vil omfatte ejerskab eller rådighed over
stemmerettigheder, så der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af
kapitalandelene eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne.
F.eks. vil en kommunalt ejet varmeforsyningsvirksomhed være
koncernforbundet med den kommune, der ejer
varmeforsyningsvirksomheden med mere end 50 pct. kapitalandele, da
kommunen har bestemmende indflydelse. Endvidere vil eksempelvis
søsterselskaber i samme koncern, herunder selskaber med andre
forsyningsarter, serviceselskaber m.v. være omfattet.
Virksomheder vil efter den foreslåede bestemmelse være
interesseforbundne, når ejere af en varmeforsyningsvirksomhed eller
varmeforsyningsvirksomheden selv ejer kapitalandele i den virksomhed, der
indgås aftaler med, uanset størrelsen af kapitalandelen. Virksomhederne vil
således være interesseforbundne ved ejerskab af kapitalandele over 0 pct.,
men under 50 pct.
Formålet med den foreslåede afgrænsning er at identificere de aftaleforhold,
som ikke kan anses for at være indgået mellem uafhængige parter, og hvor
der derfor må formodes at være en større risiko for, at aftalen ikke er indgået
på markedsmæssige vilkår, end når aftalen er indgået mellem uafhængige
parter.
Klima-, energi- og forsyningsministeren vil efter den foreslåede
bestemmelse i § 21 b, stk. 6, nr. 2, kunne fastsætte regler om, hvad der
nærmere forstås ved koncern- og interesseforbundne selskaber. Der
henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 21, stk. 6, nr. 1, nedenfor.
Det foreslås i § 21 b, stk. 2, 1. pkt., at aftaler, der er omfattet af stk. 1, skal
foreligge i skriftlig form på aftaletidspunktet.
UDKAST
91
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at
varmeforsyningsvirksomhederne til enhver tid kan dokumentere, hvordan
priser og vilkår for væsentlige aftaler er fastsat. Formålet er derudover at
sikre, at der forligger en aftale med kendte og præcise aftalevilkår, herunder
priser, således varmeforsyningsvirksomheden selv kan sikre sig, at priser og
vilkår i aftalen er markedsmæssige på tidspunktet for indgåelse af aftalen.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at
varmeforsyningsvirksomhederne skal udarbejde alle aftaler omfattet af
kravet om markedsmæssighed på skrift. Bestemmelsen vil endvidere
medføre, at Forsyningstilsynet lettere kan kontrollere de pågældende
transaktioner.
Det foreslås i § 21 b, stk. 2, 2. pkt., at varmeforsyningsvirksomheden skal
tilvejebringe og opbevare dokumentation for, hvordan priser og vilkår er
fastsat.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at varmeforsyningsvirksomheden
er i stand til at dokumentere aftalens markedsmæssighed.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at
varmeforsyningsvirksomhederne skal tilvejebringe og opbevare
dokumentation for, hvordan priser og vilkår er fastsat.
Se i øvrigt bemærkningerne til den foreslåede § 21 b, stk. 6, nr. 2, om klima-
, energi- og forsyningsministerens bemyndigelse til at fastsætte nærmere
regler om krav til dokumentationen.
Det foreslås i § 21 b, stk. 2, 3. pkt., at dokumentationen skal kunne danne
grundlag for en vurdering af prisernes og vilkårenes markedsmæssighed.
Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre tilstrækkelig
dokumentation.
Bestemmelsen vil medføre, at varmeforsyningsvirksomhederne skal
udarbejde og opbevare en skriftlig dokumentation for, at der er handlet
markedsmæssigt i aftaler omfattet af den foreslåede § 21 b, stk. 1. Når en
aftale indgås, skal der udarbejdes en kortfattet beskrivelse af den valgte
metode for sikring af markedsmæssigheden af prisfastsættelsen.
UDKAST
92
Det er hensigten med lovforslaget at proceduren for, hvordan
markedsmæssighed skal sikres, skal være inden for rammerne af OECD’s
Guidelines for Transfer Pricing og Skatteforvaltningens vejledning
vedrørende transfer pricing.
Det foreslås i § 21 b, stk. 2, 4. pkt., at dokumentationen forelægges
Forsyningstilsynet efter anmodning.
Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at Forsyningstilsynet får
et fyldestgørende grundlag at vurdere aftalernes markedsmæssighed.
Bestemmelsen vil medføre, at varmeforsyningsvirksomhederne efter
Forsyningstilsynets anmodning, skal fremsende dokumentationen for, at
aftaler omfattet af den foreslåede § 21 b, stk. 1, er indgået på
markedsmæssige vilkår. Varmeforsyningsvirksomhedernes forpligtelse til
at tilvejebringe og opbevare dokumentationen vil således ikke være
afhængig af, om Forsyningstilsynet konkret har anmodet om at få den
fremsendt.
Bestemmelsen vil endvidere medføre, at virksomhederne skal udarbejde og
fremsende supplerende materiale og redegørelser vedrørende indgåede
aftaler, jf. den foreslåede § 21 b, stk. 1, i det omfang Forsyningstilsynet
anmoder om det.
Det foreslås i § 21 b, stk. 3, 1. pkt., at Forsyningstilsynet kan fastsætte den
markedsmæssige pris i tilfælde, hvor Forsyningstilsynet finder, at en aftale
ikke er indgået på markedsmæssige vilkår.
Vurderingen af, hvorvidt en aftale er indgået i strid med kravet om
markedsmæssighed, vil blandt andet være baseret på den dokumentation
som varmeforsyningsvirksomheden indsender. Hvis Forsyningstilsynet
finder, at en aftale ikke er indgået på markedsmæssige vilkår, fordi
varmeforsyningsvirksomheden ikke har dokumenteret
markedsmæssigheden, skal Forsyningstilsynet skønsmæssigt kunne
fastsætte den markedsmæssige pris.
Den foreslåede bestemmelse har således til formål at sikre en effektiv
håndhævelse af kravet om markedsmæssighed.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 21 b, stk. 6, nr.
1, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere
UDKAST
93
regler om vurdering af markedsmæssige vilkår og pris, herunder om
metoder til fastsættelse af den markedsmæssige pris.
Reglerne vedrørende aftalers markedsmæssighed i lov om varmeforsyning
forudsættes at tage udgangspunkt i reglerne på skatteområdet. Der findes på
andre forsyningsområder lignende regler om krav til aftalers
markedsmæssighed. Det forudsættes, at Forsyningstilsynet i praksis vil
udøve sit skøn inden for rammerne af OECD’s Guidelines for Transfer
Pricing og Skatteforvaltningens vejledning vedrørende transfer pricing.
Forsyningstilsynet vil dog også kunne inddrage særlige forhold i
varmesektoren, hvor det er relevant.
De nævnte vejledninger på skatteområdet bygger på armslængdeprincippet,
der indebærer, at en virksomhed ved indgåelse af aftaler med blandt andet
koncern- og interesseforbundne selskaber, skal anvende priser og vilkår i
overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis aftalen var
indgået mellem uafhængige aftaleparter.
Hvis varmeforsyningsvirksomheden til dokumentation af en aftale har
anvendt en anerkendt metode for dokumentation af markedsmæssigheden,
som opfylder de eventuelle krav, der vil kunne fastsættes af ministeren efter
den foreslåede § 21 b, stk. 6, nr. 1, vil Forsyningstilsynet skulle følge denne
metode ved fastsættelsen af den markedsmæssige pris, medmindre
væsentlige forhold taler for anvendelse af en anden prisfastsættelsesmetode.
Den foreslåede bestemmelse i § 21 b, stk. 3, 1. pkt., vil finde anvendelse på
aftaler, som en varmeforsyningsvirksomhed indgår med koncern- og
interesseforbundne selskaber, der ikke er indgået på markedsmæssige
vilkår, jf. den foreslåede § 21 b, stk. 1. Bestemmelsen vil således ikke finde
anvendelse på tredjepartsaftaler, hvor en aftale er indgået mellem to
uafhængige parter. Der henvises til den foreslåede § 21 b, stk. 1, og stk. 6,
nr. 1.
Forsyningstilsynets afgørelse om den markedsmæssige pris vil ikke i sig
selv medføre, at en aftale, der ikke er markedsmæssig, automatisk vil blive
anset som ugyldig. Dette vil være et privatretligt forhold mellem
aftaleparterne. Det foreslås derfor heller ikke med dette lovforslag at give
Forsyningstilsynet hjemmel til at kunne træffe afgørelse om en aftales
eventuelle ugyldighed. Det indebærer, at aftaleparterne som hidtil – i
tilfælde af uenighed – derfor vil skulle indbringe en sag for de almindelige
domstole.
UDKAST
94
Varmeforsyningsvirksomheden vil, såfremt Forsyningstilsynet har vurderet,
at en aftale ikke er indgået på markedsvilkår, og har truffet afgørelse om den
markedsmæssige pris, have pligt til at sørge for, at forholdet lovliggøres,
herunder ved hurtigst muligt at opsige eller genforhandle aftalen.
Varmeforsyningsvirksomheden vil også have pligt til at forsøge at få
tilbageført eller efterbetalt det – eller så meget som muligt af det – som
varmeforsyningsvirksomheden enten har betalt for meget eller modtaget for
lidt for en ydelse. De almindelige aftaleretlige regler vil i den forbindelse
være gældende.
Forsyningstilsynets fastsættelse af den markedsmæssige pris vil være en
forvaltningsretlig afgørelse, som varmeforsyningsvirksomheden vil kunne
indbringe for Energiklagenævnet efter § 26, stk. 1, i lov om varmeforsyning.
Det foreslås i § 21 b, stk. 3, 2. pkt., at Forsyningstilsynet lægger den fastsatte
markedsmæssige pris til grund for afgørelser om, hvilket beløb
varmeforsyningsvirksomheden kan indregne i priserne efter § 20, stk. 1.
Det vil være de almindelige forvaltningsretlige regler, der regulerer, hvem
der vil være adressat for Forsyningstilsynets afgørelse.
Forsyningstilsynets fastsatte markedsmæssige pris vil skulle lægges til
grund ved afgørelsen om, hvor stort et beløb,
varmeforsyningsvirksomheden konkret vil kunne indregne og opkræve over
varmeprisen, jf. § 20, stk. 1, i lov om varmeforsyning.
Hvis en varmeforsyningsvirksomhed har indregnet et beløb i varmeprisen
til opkrævning hos varmeforbrugerne, der overstiger den af
Forsyningstilsynet fastsatte markedspris, vil differencen skulle afvikles ved
indregning i den fremadrettede varmepris. Det forventes på nuværende
tidspunkt, at Forsyningstilsynet vil behandle denne i overensstemmelse med
den administrative praksis for afvikling af en overdækning. Af den
administrative praksis følger, at en overdækning som hovedregel skal
indregnes i varmepriserne for det år, der følger umiddelbart efter det år, som
overdækningen vedrører. En uforholdsmæssig stor overdækning kan, som
en undtagelse efter skriftlig aftale med Forsyningstilsynet, indregnes i
priserne over en periode.
UDKAST
95
Det foreslås i § 21 b, stk. 4, at Forsyningstilsynet kan påbyde en
varmeforsyningsvirksomhed at afvikle beløb, der overstiger prisen fastsat
efter stk. 3, i tarifferne.
Når en varmeforsyningsvirksomhed indgår aftale med en koncern- eller
interesseforbundet part, vil der ikke nødvendigvis være et fornødent og
tilstrækkeligt incitament for varmeforsyningsvirksomheden til at sørge for,
at aftalen er indgået på markedsmæssige vilkår. Ligesom der ikke
nødvendigvis vil være et tilstrækkeligt incitament for varmevirksomheden
til at sørge for at få ændret eller opsagt aftalen med henblik på at overholde
den af Forsyningstilsynet efter stk. 3 fastsatte markedsmæssige pris.
For at sikre en effektiv håndhævelse af kravet om, at aftaler skal indgås på
markedsmæssige vilkår, foreslås det, at Forsyningstilsynet skal kunne give
påbud til varmeforsyningsvirksomheden om at afvikle beløb, der overstiger
den markedsmæssige pris, i tarifferne.
Den foreslåede bestemmelse kan indebære, at Forsyningstilsynet vil kunne
påbyde varmeforsyningsvirksomheden at afvikle det for meget indregnede
beløb i tarifferne, såfremt varmeforsyningsvirksomheden ikke af egen drift
har indrettet sig i overensstemmelse med den afgørelse, som
Forsyningstilsynet har truffet efter den foreslåede stk. 3.
Forsyningstilsynets påbud vil være en forvaltningsretlig afgørelse.
Forsyningstilsynet vil blandt andet også skulle foretage partshøring efter de
almindelige forvaltningsretlige regler.
Varmeforsyningsvirksomheden vil stå som adressat for Forsyningstilsynets
afgørelse, men også andre, der eventuelt har partsstatus efter de
forvaltningsretlige principper, kan anføres som adressat. Det vil være op til
Forsyningstilsynet at vurdere. Derudover vil Forsyningstilsynet også, efter
en konkret og individuel vurdering, kunne tillægge andre partstatus med de
rettigheder og forpligtelser, som en partstatus medfører.
Forsyningstilsynets afgørelse vil kunne påklages til Energiklagenævnet
efter § 26 i lov om varmeforsyning på linje med andre afgørelser truffet af
Forsyningstilsynet i medfør af lov om varmeforsyning.
Det foreslås desuden, at udvide § 33 i lov om varmeforsyning, så
Forsyningstilsynet kan pålægge daglige eller ugentlige bøder ved
UDKAST
96
manglende efterlevelse af påbud efter § 21 b, stk. 4. Der henvises til
lovforslagets § 1, nr. 23, samt bemærkninger hertil.
Det foreslås i § 21 b, stk. 5, at Forsyningstilsynet fører tilsyn med
overholdelse af reglerne i stk. 1, afgørelser efter stk. 3, og påbud efter stk.
4.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er, at Forsyningstilsynet skal føre
et aktivt tilsyn med de foreslåede regler i § 21 b, som overordnet har til
formål at sikre, at der ikke sker en ulovlig overførsel af midler fra
varmeforsyningsselskabet, og at forbrugerne ikke indirekte kommer til at
betale for en ydelse, de ikke modtager.
Forsyningstilsynet skal i den forbindelse sikre, at
varmeforsyningsvirksomhederne ikke ved at købe for dyrt ind eller sælge
for billigt overfører midler til koncern- eller interesseforbundne selskaber.
Herudover er formålet med tilsynet også at kontrollere, at
varmeforsyningsvirksomhederne ved køb af ydelser på det frie marked har
afsøgt markedet tilstrækkeligt, og ved køb ydelser, der ikke sker på det frie
marked, sikrer sig, at virksomheden ikke betaler mere end, hvad
sammenlignelige ydelser vil kunne indkøbes til på markedsvilkår eller
produceres for internt i virksomheden.
Forsyningstilsynet vil selv skulle fastlægge niveauet for tilsynet.
Forsyningstilsynet vil som udgangspunkt derfor kunne tilrettelægge sit
tilsyn som et risiko- eller stikprøvebaseret tilsyn, et tilsyn på baggrund af en
begrundet mistanke eller en kombination heraf. Forsyningstilsynet vil ikke
være forpligtet til at starte en tilsynssag i alle tilfælde, hvor tilsynet for
eksempel modtager en henvendelse eller en klage om overtrædelse af
reglerne. Forsyningstilsynet vil, i overensstemmelse den administrative
praksis, dog have en pligt til at realitetsbehandle henvendelser eller klager,
i hvilke der rejses konkret begrundet mistanke om, at der enten foreligger
en lovovertrædelse af nogen betydning eller er udvist en ulovlig adfærd.
Forsyningstilsynet vil som minimum skulle foretage en vurdering af, om en
henvendelse eller klage rejser en sådan mistanke. Forsyningstilsynet vil
også skulle rejse en sag af egen drift, hvis tilsynet af andre grunde får en
begrundet mistanke. Det vil for eksempel kunne være oplysninger fra
medierne.
UDKAST
97
Det foreslås i § 21 b, stk. 5, nr. 1, at Forsyningstilsynet fører tilsyn med
overholdelse af reglerne i stk. 1 og 2.
Forsyningstilsynet vil med den foreslåede bestemmelse således skulle føre
tilsyn med, at aftaler, som en varmeforsyningsvirksomhed indgår med
koncern- og interesseforbundne selskaber, er indgået på markedsmæssige
vilkår, jf. stk. 1, og at sådanne aftaler foreligger i skriftlig form på
aftaletidspunktet, jf. stk. 2.
Tilsynet med § 21 b, stk. 1 og 2, vil kunne udføres på baggrund af
oplysningerne, som Forsyningstilsynet modtager i forbindelse med tilsynet,
jf. § 21 b, stk. 2. Derudover vil tilsynet kunne baseres på oplysninger, som
Forsyningstilsynet får i medfør af den øvrige kontrol efter lov om
varmeforsyning.
Det foreslås i § 21 b, stk. 5, nr. 2, at Forsyningstilsynet fører tilsyn med
overholdelse af afgørelser efter stk. 3. For at sikre Forsyningstilsynets
mulighed for en effektiv håndhævelse af kravet om, at aftaler bliver indgået
på markedsmæssige vilkår, foreslås det, at Forsyningstilsynet også vil skulle
føre tilsyn med overholdelse af afgørelser om fastsættelse af den
markedsmæssige pris, jf. den foreslåede bestemmelse i § 21 b, stk. 3.
Det foreslås i § 21 b, stk. 5, nr. 3, at Forsyningstilsynet fører tilsyn med
overholdelse af påbud efter stk. 4. For at sikre Forsyningstilsynets mulighed
for en effektiv håndhævelse af kravet om, at aftaler bliver indgået på
markedsmæssige vilkår, foreslås det, at Forsyningstilsynet også vil skulle
føre tilsyn med overholdelse af påbud efter den foreslåede bestemmelse i §
21 b, stk. 4.
Det foreslås i § 21 b, stk. 6, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan
fastsætte nærmere regler om en række forhold vedrørende reglerne om
aftalers markedsmæssighed.
Det foreslås i § 21 b, stk. 6, nr. 1, at klima-, energi- og forsyningsministeren
kan fastsætte nærmere regler om vurdering af markedsmæssige vilkår og om
fastsættelse af den markedsmæssige pris, herunder om metoder til
fastsættelse af den markedsmæssige pris.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at skabe gennemsigtige og
forudsigelige regler, hvilket gør det lettere for virksomhederne at forstå og
efterleve reglerne og udarbejde korrekt dokumentation samt skabe større
UDKAST
98
sikkerhed for en konsekvent metode til Forsyningstilsynets vurdering af
markedsmæssigheden af virksomhedernes transaktioner.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ministeren kan fastsætte
nærmere regler om, hvilke kriterier og metoder, der nærmere skal lægges til
grund for vurderingen af markedsmæssigheden. Ministeren vil for eksempel
kunne fastsætte nærmere regler om vurdering af dokumentation for
overholdelse af armslængdeprincippet og sammenlignelighed.
Begrebet markedsmæssighed vil skulle forstås i overensstemmelse med
skattelovgivningens armslængdeprincip. Armslængdeprincippet indebærer,
at en virksomhed ved indgåelse af aftaler med andre virksomheder, herunder
interesseforbundne virksomheder, skal anvende priser og vilkår i
overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis aftalen var
indgået mellem uafhængige aftaleparter. Klima-, energi- og
forsyningsministeren vil ved fastlæggelsen af de nærmere regler om
markedsmæssighed skulle tage udgangspunkt i fortolkningen af begrebet
markedsmæssighed i overensstemmelse med armslængdeprincippet med
udgangspunkt i OECD’s Transfer Pricing Guidelines og
Skatteforvaltningens vejledning herom. Klima-, energi- og
forsyningsministeren vil dog kunne inddrage særlige forhold i
varmesektoren, hvor det er relevant. I det omfang, der fastsættes nærmere
krav til de anvendte metoder, forventes det, at der vil blive taget
udgangspunkt i principperne i de krav, der findes i regler og praksis om
transfer pricing på skatteområdet, herunder OECD’s Transfer Pricing
Guidelines og Skatteforvaltningens vejledning vedrørende transfer pricing,
dog med inddragelse af de særlige forhold i varmesektoren, hvor det er
relevant. Der er allerede i dag stillet krav til aftaler omfattet af
bekendtgørelse nr. 468 af 19. april 2022 om dokumentation af
prisfastsættelsen af kontrollerede transaktioner. Det forventes i første
omgang at udstede regler med udgangspunkt i denne bekendtgørelse. Dette
vil understøtte, at der foreligger ensartede krav til dokumentationen om
markedsmæssighed med de øvrige forsyningssektorer.
Den foreslåede bestemmelse vil endvidere medføre, at klima-, energi- og
forsyningsministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om
prisfastsættelsesmetoder til sikring af markedsmæssighed for de aftaler som
en varmeforsyningsvirksomhed indgår med koncern- og interesseforbundne
selskaber, og som Forsyningstilsynet vil kunne lægge til grund ved
afgørelser om, hvilket beløb varmeforsyningsvirksomheden kan indregne i
priserne efter § 20, stk. 1.
UDKAST
99
Den foreslåede bestemmelse vil herudover medføre, at klima-, energi- og
forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler, der nærmere regulerer
Forsyningstilsynets skøn i forbindelse med fastsættelse af den
markedsmæssig pris, såfremt markedsmæssigheden ikke findes godtgjort.
Det foreslås i § 21 b, stk. 6, nr. 2, at klima-, energi- og forsyningsministeren
kan fastsætte regler om, hvad der nærmere forstås ved koncern- og
interesseforbundne selskaber.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at give ministeren mulighed
for at skabe en transparent regulering og efter behov tilpasse eller præcisere
reglerne, så det er tydeligt, hvornår en varmeforsyningsvirksomhed er
koncern- eller interesseforbunden med en anden virksomhed, og aftalen
dermed er omfattet af reglerne om markedsmæssighed. Dette vil medvirke
til at skabe klarhed for varmeforsyningsvirksomhederne i forhold til at
vurdere, hvorvidt der foreligger en koncern- eller interessemæssig relation
som indebærer en dokumentationspligt.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan uddybe og supplere definitionen af koncern- og
interesseforbundne parter udover, hvad der fremgår af bemærkningerne til
den foreslåede bestemmelse i § 21 b, stk. 1.
Ministeren vil for eksempel kunne fastsætte regler om, at definitionen af
interesseforbundne selskaber afgrænses til kun at omfatte aftaler mellem
interesseforbundne selskaber med ejerskab. Dette vil i så fald medføre, at en
aftale ikke anses som indgået mellem interesseforbundne parter, hvis ikke
der foreligger nogen form for direkte- eller indirekte ejerskab mellem
parterne. Ministeren vil endvidere for eksempel kunne fastsætte regler om,
at særlige aftaleforhold vil medføre interesseforbindelse.
Det er hensigten, at ministeren vil kunne tilpasse eller præcisere definitionen
efterhånden, som der opnås erfaringer med Forsyningstilsynets afgørelser
efter den foreslåede § 21 b, stk. 3.
Det foreslås i § 21 b, stk. 6, nr. 3, at klima-, energi- og forsyningsministeren
kan fastsætte nærmere regler om dokumentationspligtens indhold og
rækkevidde, jf. stk. 2.
UDKAST
100
Formålet vil være at sikre tydelighed for varmeforsyningsvirksomhederne
om, hvilke dokumentationskrav, der er til markedsmæssighedskravet.
Herudover vil formålet være at sikre, at Forsyningstilsynet vil kunne følge
systematisk op på de aftaler, som varmeforsyningsvirksomhederne indgår.
Den foreslåede bemyndigelse vil således bidrage til at understøtte
varmeforsyningsvirksomhedernes regelefterlevelse, øge
Forsyningstilsynets mulighed for at håndhæve reglerne og anvende
sanktionsbeføjelser ved en eventuel manglende regelefterlevelse.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi- og
forsyningsministeren vil kunne præcisere kravene til dokumentation af
varmeforsyningsvirksomhedernes aftaler, herunder præcisere
mindstekravene til indholdet af kontrakter og indholdet af dokumentationen
for transanktionernes markedsmæssighed.
Klima-, energi- og forsyningsministeren vil for eksempel have mulighed for
at fastsætte regler om, at visse aftaler er undtaget fra dokumentationskravet
som følge af aftalernes størrelse.
Ministeren vil med bemyndigelsen kunne fastsætte krav til
dokumentationen af aftalernes markedsmæssighed, herunder kriterier og
metoder. Ministeren vil også kunne fastsætte regler om, hvor længe
dokumentationen vil skulle opbevares af varmeforsyningsvirksomhederne.
Det forventes, at der blandt andet vil blive fastsat krav om, at
dokumentationen skal angive den eller de prisfastsættelsesmetoder, som
varmeforsyningsvirksomheden har valgt til sikring af aftalens
markedsmæssighed, og begrundelse for valget af prisfastsættelsesmetode
samt relevant dokumentation for, at aftalen er prisfastsat i overensstemmelse
med den valgte metode. Det forventes endvidere, at der vil blive fastsat krav
om, hvor længe dokumentationen skal opbevares efter udløbet af aftalen.
Det forventes, at Forsyningstilsynet fortsat vil skulle foretage en konkret
vurdering af, om dokumentationen kan påvise, at aftalen er indgået til
markedsmæssig pris og på markedsmæssige vilkår i øvrigt.
Det foreslås i § 21 b, stk. 6, nr. 4, at klima-, energi- og forsyningsministeren
kan fastsætte regler om indsendelse og offentliggørelse af oplysninger.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at der vil kunne stilles krav om
gennemsigtighed i de aftaler, som varmeforsyningsvirksomhederne indgår
UDKAST
101
med koncern- og interesseforbundne selskaber. Den foreslåede bestemmelse
vil endvidere have til hensigt at sikre, at Forsyningstilsynet har et overblik
over, hvilke varmeforsyningsvirksomheder, der indgår aftaler med koncern-
og interesseforbundne selskaber, herunder hvilke aftaler der er indgået. Der
vil alene være tale om indsendelse og offentliggørelse af oplysninger om de
aftaler, som varmeforsyningsvirksomheden har indgået med koncern- og
interesseforbundne selskaber. Der forventes ikke udstedt regler med krav
om indsendelse af selve aftalerne.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ministeren vil kunne fastsætte
regler om indsendelse, herunder regler om, at
varmeforsyningsvirksomhederne løbende og i takt med ændringer i
aftalerne, skal indsende en oversigt til Forsyningstilsynet med oplysninger
om virksomhedens aftaler med koncern- og interesseforbundne selskaber.
Der vil således kunne fastsættes regler om, at indsendelsespligten skal finde
anvendelse både ved ophør og ophævelse af aftaler og ved indgåelse af nye
aftaler med koncern- og interesseforbundne selskaber.
Ministeren vil endvidere, med henblik på at sikre, at Forsyningstilsynet har
det fornødne overblik, herunder med henblik på Forsyningstilsynets
tilrettelæggelse af sit tilsyn på området, kunne fastsætte regler om, at
oversigten for eksempel vil skulle indeholde oplysninger om aftalens parter,
aftalens genstand og kontraktsum.
Ministeren kan udstede regler om offentliggørelse af hele eller dele af
oversigten, f.eks. på varmeforsyningsvirksomhedens hjemmeside. Hvilke
nærmere oplysninger, der skal offentliggøres, forventes fastlagt blandt andet
under hensyn til følgende modsatrettede hensyn; at sikre offentlighed
omkring varmeforsyningsvirksomhedernes virke, at sikre tilstrækkelig
beskyttelse af kommercielt følsomme oplysninger og ikke at skade
konkurrencen unødigt. Ved fastlæggelse af hvilke oplysninger, der skal
offentliggøres, vil ministeren nøje skulle afveje hensynet til at sikre øget
gennemsigtighed i aftaler med koncern- og interesseforbundne selskaber
over for hensynet til konkurrencen på markedet. Offentliggørelse af flere
oplysninger end nødvendigt vil kunne medføre konsekvenser for
konkurrencen. Ministeren vil ved afvejningen af hensynene skulle inddrage
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen med henblik på vejledning.
Til nr. 22
UDKAST
102
Lov om varmeforsyning indeholder ikke regler om, at Forsyningstilsynet
årligt skal beregne omkostninger til køb og anvendelse af individuel
varmeforsyning og beregnede forbrugerpriser, herunder konsekvenser for
varmeforsyningsvirksomhederne ved, at deres beregnede forbrugerpris over
en periode overstiger omkostningen til den individuelle varmeforsyning.
Det foreslås at indsætte en ny § 22 b i lov om varmeforsyning.
Det foreslås i § 22 b, stk. 1, 1. pkt., at Forsyningstilsynet årligt beregner og
udmelder omkostninger til køb og anvendelse af individuel varmeforsyning
baseret på vedvarende energi.
Den foreslåede bestemmelse i § 22 b, stk. 1, 1. pkt., i lov om varmeforsyning
vil medføre, at Forsyningstilsynet fra og med kalenderåret 2026, jf. 2. pkt.,
vil skulle beregne og udmelde en omkostning baseret på individuel VE-
varmeforsyning efter regler fastsat af Klima-, energi- og
forsyningsministeren. Der henvises til den foreslåede
bemyndigelsesbestemmelse i § 22 b, stk. 9.
Omkostningen til den individuelle varmeløsning vil sammen med den
beregnede forbrugerpris efter stk. 2 sætte niveauet for, hvor mange
varmeforsyningsvirksomheder, der år for år vil blive omfattet af den
foreslåede bestemmelse i § 22 b i sin helhed.
Det foreslås i § 22 b, stk. 1, 2. pkt., at for kalenderåret 2025 foretages
beregning og udmelding dog af Energistyrelsen.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den konkrete beregning og
udmelding af omkostningen til individuel VE-varmeforsyning vil blive
foretaget af Energistyrelsen det første år. Forsyningstilsynet vil ikke kunne
beregne og udmelde omkostningen med virkning fra den 1. januar 2025,
som er samme tidspunkt, som loven foreslås at træde i kraft. Det foreslås
derfor, at Energistyrelsen er ansvarlig for beregningen og udmeldingen for
kalenderåret 2025. Herefter vil det være Forsyningstilsynet, der vil skulle
foretage den konkrete beregning af omkostningen, jf. 1. pkt.
Det foreslås i § 22 b, stk. 1, 3. pkt., at Energistyrelsen udmelder beregningen
for 2025 på Energistyrelsens hjemmeside.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Energistyrelsen vil udmelde
den beregnede omkostning for kalenderåret 2025 på Energistyrelsens
UDKAST
103
hjemmeside. Herefter vil det være Forsyningstilsynet, der vil skulle foretage
udmelding af den beregnede omkostning, jf. 1. pkt.
Det foreslås i § 22 b, stk. 2, 1. pkt., at Forsyningstilsynet årligt beregner en
beregnet forbrugerpris for varmeforsyningsvirksomheder, der leverer
opvarmet vand omfattet af § 20, stk. 1, til en slutkunde.
Det foreslås i § 22 b, stk. 2, 1. pkt., at indføre beregnet forbrugerpris som et
nyt begreb i lov om varmeforsyning. En beregnet forbrugerpris er isoleret
set ikke et udtryk for den faktiske varmepris, som den enkelte
varmeforbruger har betalt over sin varmeregning. Det skyldes blandt andet,
at den beregnede forbrugerpris ikke tager højde for den enkelte
varmeforsyningsvirksomheds valgte tariferingsmodel, herunder fordeling
på faste og variable bidrag, eventuelle afkølingstariffer m.v., sådan som de
fremgår af varmeforsyningsvirksomhedens takstblad. Det skyldes også, at
den beregnede forbrugerpris ikke tager højde for årets aktuelle ubalancer,
men de ubalancer, der er opstået umiddelbart året inden, jf. det forudgående
års priseftervisning. Forslaget om en beregnet forbrugerpris vil dog have til
hensigt så vidt muligt at afspejle en faktisk pris for varmeforbrugeren.
Det foreslås, at det er Forsyningstilsynet, der vil skulle beregne den
beregnede forbrugerpris på baggrund af de priseftervisningsdata, som
varmeforsyningsvirksomhederne med revision af
varmeforsyningsvirksomhedens sædvanlige revisor udarbejder og anmelder
til Forsyningstilsynet efter § 21, stk. 1, i lov om varmeforsyning. Det er
således varmeforsyningsvirksomhederne, der er ansvarlige for, at de data,
der anmeldes til Forsyningstilsynet, til enhver tid er opgjort korrekt.
Varmeforsyningsvirksomheder med forskudt regnskabsår anmelder i dag
priseftervisning senest den 15. marts, mens virksomheder med kalenderår
som regnskabsår anmelder senest den 15. september, jf. Forsyningstilsynets
bekendtgørelse nr. 951 af 22. juni 2022 om anmeldelse af tariffer,
omkostningsfordelinger og andre betingelser for levering af fjernvarme
samt varmeproduktionsomkostninger til brug for fastsættelse af prisloft m.v.
Der vil således umiddelbart kunne være en forskydning i tidspunktet for,
hvornår Forsyningstilsynet kan beregne den beregnede varmepris det første
år.
Det er forventningen, at selve beregningen af den beregnede forbrugerpris
vil være simpel i den forstand, at Forsyningstilsynets beregning – i hvert
fald i første omgang - vil skulle foretages på baggrund af to poster i
UDKAST
104
priseftervisningen, hvor virksomhedens realiserede indtægter fra
forbrugsafregningen divideres med realiseret varmesalg og herefter
omregnes til kr. pr. GJ. Der henvises til den foreslåede bemyndigelse i § 22
b, stk. 9, til klima-, energi- og forsyningsministeren til at kunne fastsætte
regler om den beregnede forbrugerpris.
Den foreslåede bestemmelse i § 22 b, stk. 2, i lov om varmeforsyning vil
finde anvendelse for varmeforsyningsvirksomheder, der leverer opvarmet
vand omfattet af § 20, stk. 1, til en slutkunde.
Den foreslåede bestemmelse vil således skulle ses i sammenhæng med
bestemmelsen i § 20, stk. 1, i lov om varmeforsyning, som fastlægger
anvendelsesområdet for prisreguleringen i lov om varmeforsyning. Omfattet
af bestemmelsen er blandt andet levering af opvarmet vand fra
varmeforsyningsvirksomheder til brug for bygningers opvarmning og
forsyning med varmt brugsvand.
De varmeforsyningsvirksomheder, der vil kunne blive omfattet af den
foreslåede bestemmelse i § 22 b, vil på den baggrund være de virksomheder,
der leverer opvarmet vand omfattet af § 20, stk. 1, i lov om varmeforsyning
til en slutkunde. Det vil i praksis indebære, at bestemmelsen vil finde
anvendelse på varmedistributionsvirksomheder for så vidt angår levering af
opvarmet vand. En varmedistributionsvirksomhed er en fysisk eller juridisk
person, der driver anlæg til fremføring af blandt andet opvarmet vand som
omfattet af § 2, stk. 1, nr. 2, i lov om varmeforsyning til en slutkunde.
Øvrige varmeforsyningsvirksomheder, der alene leverer damp eller gas
bortset fra naturgas med det formål at levere energi til bygningers
opvarmning og forsyning med varmt vand, vil derfor ikke blive omfattet af
den foreslåede bestemmelse i § 22 b i sin helhed, også selvom der leveres
til en slutkunde.
Med slutkunde vil skulle forstås en fysisk eller juridisk person, der køber
energi til egen slutanvendelse, og som varmeforsyningsvirksomheden har
indgået et direkte kundeforhold med.
Det foreslås i § 22 b, stk. 2, 2. pkt., at Forsyningstilsynet offentliggør
grundlaget for den beregnede forbrugerpris.
UDKAST
105
Den foreslåede bestemmelse i § 22 b, stk. 2, 2. pkt., i lov om varmeforsyning
vil medføre, at Forsyningstilsynet vil skulle offentliggøre grundlaget for
beregningen af den beregnede forbrugerpris.
Den foreslåede bestemmelse vil navnlig have til hensigt at sikre, at
Forsyningstilsynets beregninger er korrekte og ikke efterfølgende vil kunne
kritiseres af de berørte varmeforsyningsvirksomheder for at være behæftede
med fejl og lignende kritikpunkter. Forsyningstilsynet er dog ikke, og vil
ikke skulle være, ansvarlig for eventuelle fejl i
varmeforsyningsvirksomhedernes anmeldelser, som beregningerne er
foretaget på baggrund af, idet dette ansvar som hidtil påhviler den enkelte
varmeforsyningsvirksomhed.
Den foreslåede bestemmelse vil også gøre det muligt for
varmeforsyningsvirksomheden selv at efterprøve Forsyningstilsynets
beregning.
Det er forventningen, at en offentliggørelse af grundlaget for beregningen
ikke vil indeholde fortrolige oplysninger, som vil være undtaget fra
offentliggørelse. Det vil imidlertid være Forsyningstilsynets ansvar at
foretage en sådan vurdering.
Forsyningstilsynet har som forvaltningsmyndighed ansvaret for, at en sag er
tilstrækkeligt oplyst til at kunne træffe afgørelse, jf. det såkaldte
officialprincip. En løbende offentliggørelse af beregningerne og deres
grundlag har til hensigt at sikre, at der ikke vil være betænkeligheder
forbundet med, at Forsyningstilsynet vil skulle træffe afgørelse efter den i §
22 b, stk. 7, foreslåede bestemmelse, herunder ved afskæring af
klageadgang.
Det foreslås i § 22 b, stk. 2, 3. pkt., at varmeforsyningsvirksomhederne giver
uden ugrundet ophold Forsyningstilsynet meddelelse, hvis
Forsyningstilsynets beregning er foretaget på et fejlagtigt grundlag.
Den foreslåede bestemmelse i § 22 b, stk. 2, 3. pkt., i lov om varmeforsyning
vil medføre, at varmeforsyningsvirksomheden uden ugrundet ophold efter
Forsyningstilsynets offentliggørelse af grundlaget for den beregnede
forbrugerpris vil skulle give meddelelse til Forsyningstilsynet, hvis
varmeforsyningsvirksomheden konstaterer, at Forsyningstilsynets
beregning er foretaget på et fejlagtigt grundlag.
UDKAST
106
Det er varmeforsyningsvirksomhedernes ansvar at sikre, at de anmeldelser,
som virksomhederne foretager til Forsyningstilsynet, er korrekte. Den
foreslåede bestemmelse vil således yderligere skærpe
varmeforsyningsvirksomhedernes opmærksomhed på at sikre, at data, for
nuværende data i priseftervisningen, er korrekte ved at indføre en pligt for
varmeforsyningsvirksomheden til at skulle give meddelelse til
Forsyningstilsynet, såfremt der konstateres fejl i en anmeldelse. Den
foreslåede bestemmelse vil ikke sig selv give
varmeforsyningsvirksomhederne en ret til at få genåbnet en allerede
foretaget anmeldelse. Det vil som hidtil være op til Forsyningstilsynet at
vurdere, om der er grundlag herfor.
Den foreslåede bestemmelse i § 22 b, stk. 2, i lov om varmeforsyning vil
samlet set have til hensigt at sikre, at Forsyningstilsynet ikke træffer
afgørelse efter den foreslåede § 22 b, stk. 7 på et utilstrækkeligt grundlag,
og herunder ikke giver anledning til genoptagelse efter den foreslåede § 22
b, stk. 8. Derved bør det ikke være behæftet med en særlig usikkerhed og
betænkeligheder for Forsyningstilsynet at træffe afgørelse på det
foreliggende grundlag.
Det foreslås i § 22 b, stk. 3, at Forsyningstilsynet årligt beregner et
gennemsnit over de forudgående tre års omkostninger efter stk. 1 og de
forudgående tre års forbrugerpriser efter stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse i § 22 b, stk. 3, i lov om varmeforsyning vil
medføre, at Forsyningstilsynet årligt vil skulle beregne et gennemsnit over
omkostningen nævnt i § 22 b, stk. 1, og den beregnede forbrugerpris nævnt
i § 22 b, stk. 2, for de forudgående tre år.
Det foreslås i lovforslagets § 3, at loven træder i kraft den 1. januar 2025.
Det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt vil således medføre, at
Forsyningstilsynet ved sin første gennemsnitberegning efter bestemmelsen
i § 22 b, stk. 3, vil skulle beregne omkostninger efter stk. 1 og
forbrugerpriser efter stk. 2, der vedrører en periode på to år forud for lovens
ikrafttræden.
Forslaget har til formål at sikre, at det foreslåede prisloftet, herunder forslag
om offentliggørelse og udarbejdelse af plan for nedbringelse af priser får
virkning så tidligt som muligt. Den periode, hvor der anvendes data forud
for lovens ikrafttræden, vil være begrænset til to år. Forslaget skal ses i
sammenhæng med lovforslagets §1, nr. 22, hvor det i forslaget til § 22 b,
stk. 7, foreslås, at Forsyningstilsynet træffer afgørelse over for
UDKAST
107
varmeforsyningsvirksomheder, hvis den gennemsnitlige beregnede
forbrugerpris overstiger prisloftet. Det betyder, at den afgørelse, som
Forsyningstilsynet træffer, ikke vil være baseret på data efter lovens
ikrafttræden.
Reglerne i lov om varmeforsyning giver varmeforsyningsvirksomhederne
en vis fleksibilitet i prisfastsættelsen. Varmeforsyningsvirksomhederne vil
for eksempel i et år kunne fastsætte priserne lavere end det, der er
nødvendigt af hensyn til at få dækket de omkostninger, der er forbundet med
levering af opvarmet vand, eksempelvis ved at
varmeforsyningsvirksomheden budgetterer med lavere forventede
omkostninger eller en underdækning.
Der ville derfor isoleret set kunne være en risiko for, at
varmeforsyningsvirksomhederne vil kunne fastsætte deres varmepris på en
sådan måde, at varmeforsyningsvirksomhederne ikke ville blive omfattet af
den foreslåede bestemmelse, hvis Forsyningstilsynets beregning var årligt.
For at undgå dette foreslås det, at Forsyningstilsynets beregninger vil skulle
foretages som en gennemsnitsberegning over en sammenhængende periode
på tre år. Herved vil varmeforsyningsvirksomhedens faktiske varmepriser i
højere grad blive afspejlet også i og med, at de driftsmæssige ubalancer i
form af en over- eller underdækning, der er opstået i perioden, som
udgangspunkt vil skulle være indregnet og afviklet over varmepriserne. Det
skyldes, at ubalancer i henhold til den administrative praksis, vil skulle
afvikles over varmepriserne umiddelbart året efter, at den er opstået.
Ligeledes vil det tage højde for eksempelvis større udsving i varmepriserne
i et år som følge af ændringer i brændselspriser.
Det vil være op til Forsyningstilsynet konkret at vurdere, om
Forsyningstilsynet vil meddele de berørte varmeforsyningsvirksomheder
beregningerne forud for eller i forbindelse med en afgørelse efter den
foreslåede § 22 b, stk. 7. Det vil ligeledes være op til Forsyningstilsynet
konkret at vurdere, om der vil skulle foretages partshøring efter de
forvaltningsretlige principper herom, jf. kapitel 5 i lovbekendtgørelse nr.
433 af 22. april 2014 af forvaltningsloven.
Det foreslås i § 22 b, stk. 4, at Forsyningstilsynet årligt offentliggør en
oversigt over de varmeforsyningsvirksomheder, der har en gennemsnitlig
forbrugerpris over den gennemsnitlige omkostning efter stk. 3.
UDKAST
108
Den foreslåede bestemmelse i § 22 b, stk. 4, i lov om varmeforsyning vil
medføre, at Forsyningstilsynet vil skulle udarbejde og offentliggøre en
oversigt over de varmeforsyningsvirksomheder, der efter
Forsyningstilsynets beregning i medfør af stk. 3 har en gennemsnitlig
beregnet forbrugerpris over den gennemsnitlige omkostning til en individuel
varmeforsyning for samme periode.
Den foreslåede bestemmelse forventes at bidrage til en yderligere
gennemsigtighed og åbenhed for varmeforbrugerne om, hvad det
opvarmede vand fra den varmeforsyningsvirksomhed, som forbrugerne er
tilsluttede, tilnærmelsesvist koster i forhold til en repræsentativ individuel
varmeforsyning i samme år. Der vil være tale om en oplysning, der supplerer
den prisstatistik, som Forsyningstilsynet udarbejder og offentliggør på
Forsyningstilsynets hjemmeside. Prisstatistikken er baseret på
varmeforsyningsvirksomhedens anmeldte varmepris for standardboliger.
Varmeforsyningsvirksomhedernes priser er baseret på de forventede,
nødvendige omkostninger, som varmeforsyningsvirksomhederne har
anmeldt til Forsyningstilsynet i budgetanmeldelsen (budgetdata), jf. § 21,
stk. 1, i lov om varmeforsyning.
Det vil i første omgang være op til Forsyningstilsynet at fastsætte omfang
og format for udarbejdelsen af oversigten, idet det dog forventes, at den som
minimum indeholder en overskuelig angivelse af de omfattede
varmeforsyningsvirksomheder. Det er forventningen, at Forsyningstilsynet
vil offentliggøre oversigten på tilsynets hjemmeside. Der henvises til
forslagets § 22 b, stk. 9, som indeholder en bemyndigelse for klima-, energi-
og forsyningsministeren til blandt andet at kunne fastsætte nærmere regler
om formkrav til og offentliggørelse af oversigten, herunder offentliggørelse
af den enkelte varmeforsyningsvirksomheds beregnede forbrugerpris.
Prisreguleringen i lov om varmeforsyning fastlægger, at en
varmeforsyningsvirksomheds indtægter via prisen på varme i et år skal
dække årets nødvendige omkostninger. Varmeprisen er som følge af
anmeldelsesreglerne i lov om varmeforsyning, jf. § 21, stk. 1, fastsat på
baggrund af budgetterede priser, hvor de realiserede udgifter og indtægter
for et varmeregnskabsår opgøres i forbindelse med priseftervisningen.
Forsyningstilsynets udarbejdelse og offentliggørelse af oversigten, som
baseret på varmeforsyningsvirksomhedens priseftervisning, vil dermed i
praksis angå beregnede forbrugerpriser for det forudgående kalenderår eller
forskudte kalenderår forud for offentliggørelsen. Det skyldes, at nogle
UDKAST
109
varmeforsyningsvirksomhed har kalenderår som varmeregnskabsår, mens
andre virksomheder har forskudt regnskabsår.
De oplysninger, der vil skulle offentliggøres i medfør af den foreslåede § 22
b, stk. 4, i lov om varmeforsyning, forventes ikke at have karakter af
personoplysninger, der er omfattet af databeskyttelsesforordningen.
Oplysningerne forventes heller ikke at have karakter af private, herunder
økonomiske, forhold eller drifts- eller forretningsforhold eller lignende efter
bekendtgørelse af lov om offentlighed i forvaltningen.
Den foreslåede bestemmelse vil ikke medføre en egentlig pligt for
Forsyningstilsynet til at skulle give direkte meddelelse til hver enkelt
varmeforsyningsvirksomhed. Det vil være op til Forsyningstilsynet at
beslutte. Forsyningstilsynet vil således for eksempel i forbindelse med
udsendelse af sit nyhedsbrev kunne orientere
varmeforsyningsvirksomhederne om, at oversigten offentliggøres
Det foreslås i § 22 b, stk. 5, at varmeforsyningsvirksomheder omfattet af stk.
4 skal orientere varmeforbrugerne om, at varmeforsyningsvirksomheden
fremgår af oversigten.
Den foreslåede bestemmelse i § 22 b, stk. 5, i lov om varmeforsyning vil
indebære en pligt for varmeforsyningsvirksomhederne til at skulle orientere
slutkunder om, at varmeforsyningsvirksomheden fremgår af
Forsyningstilsynets oversigt. Bestemmelsen vil således finde anvendelse på
de varmeforsyningsvirksomheder, hvis beregnede gennemsnitlige
forbrugerpris ligger over den gennemsnitlige beregnede omkostning til
individuel varmeforsyning, jf. stk. 4.
Den foreslåede bestemmelse forventes at bidrage til en yderligere
gennemsigtighed for varmeforbrugerne om, hvad det opvarmede vand fra
den varmeforsyningsvirksomhed, som forbrugerne er tilsluttede,
tilnærmelsesvist koster i forhold til en repræsentativ individuel
varmeforsyning i samme år. Varmeforbrugerne vil ved den foreslåede
bestemmelse således blive gjort bekendt med, at
varmeforsyningsvirksomheden har beregnede priser over omkostningen til
en individuel varmeløsning.
Det forventes, at varmeforsyningsvirksomhederne som minimum vil gøre
oplysningerne tilgængelige på varmeforsyningsvirksomhedernes
hjemmeside eller tilsvarende online platform. En orientering i form af en
UDKAST
110
offentliggørelse af oplysninger på varmeforsyningsvirksomhedernes
hjemmeside vil rette sig mod virksomheder, som allerede har en
hjemmeside. Det er således ikke hensigten, at bestemmelsen i sig selv vil
medføre et krav om, at virksomhederne etablerer en hjemmeside på
internettet.
Ud over orientering af varmeforbrugerne, som vil være sigtet med den
foreslåede bestemmelse, vil øvrige interessenter, herunder også branchen,
tilsvarende kunne orientere sig ved opslag på
varmeforsyningsvirksomhedens hjemmeside.
Der henvises til den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 22 b, stk. 9,
og bemærkningerne hertil.
Det foreslås i § 22 b, stk. 6, 1. pkt., at varmeforsyningsvirksomheder
omfattet af stk. 4 skal udarbejde og offentliggøre en plan, som beskriver
varmeforsyningsvirksomhedens planlagte og forventede tiltag for
nedbringelse af forbrugerprisen.
Den foreslåede bestemmelse i § 22 b, stk. 6, 1. pkt., i lov om varmeforsyning
vil indebære en pligt for varmeforsyningsvirksomheder, der har en
gennemsnitlig beregnet forbrugerpris over den gennemsnitlige omkostning
til en individuel varmeforsyning efter bestemmelsen i § 22 b, stk. 3, til at
skulle udarbejde en plan, som beskriver varmeforsyningsvirksomhedens
planlagte og forventede tiltag for nedbringelse af varmeprisen.
Med en plan vil skulle forstås en beskrivelse af, hvordan
varmeforsyningsvirksomheden planlægger og forventer at kunne nedbringe
de omkostninger, som kan henføres til varmeforsyningsvirksomhedens
produktion og leverance af opvarmet vand, og dermed varmeprisen til sine
slutkunder.
Den udarbejdede plan vil tillige kunne indeholde oplysninger om, hvordan
varmeforsyningsvirksomheden vil have fokus på omkostningseffektivitet
med henblik på lavere priser ikke kun over en kortere periode, som de tre år
§ 22 b som udgangspunkt indebærer, men også på længere sigt.
Det er væsentligt, at varmeforsyningsvirksomhedens ledelse til stadighed
har opmærksomhed på varmeforsyningsvirksomhedens omkostningsniveau
og dermed priserne for forbrugerne i sidste ende. Det kan udarbejdelsen af
planen for nedbringelse af varmepriser blandt andet medvirke yderligere til.
UDKAST
111
Kravet om udarbejdelse af en plan for nedbringelse af varmeprisen vil finde
anvendelse på alle varmeforsyningsvirksomheder, hvor Forsyningstilsynet
har beregnet en gennemsnitlig forbrugerpris over den gennemsnitlige
omkostning for den individuelle varmeforsyning for en treårig periode, jf.
den foreslåede § 22 b, stk. 3.
Kravet om udarbejdelse af planen for nedbringelse af varmeprisen vil
indtræde fra det tidspunkt, hvor Forsyningstilsynet offentliggør en oversigt
over de varmeforsyningsvirksomheder, der har en gennemsnitlig
forbrugerpris over den gennemsnitlige omkostning efter den foreslåede § 22
b, stk. 3. Varmeforsyningsvirksomheden vil herefter sammenlagt have tre
år til at iværksætte tiltagene fra planen og få nedbragt deres priser
(tilpasningsperiode). Ved udløbet af den treårige periode, vil en
varmeforsyningsvirksomhed igen kunne blive omfattet af kravet om
udarbejdelse af en ny varmeplan, hvis betingelserne herfor er til stede.
Kravet om, at varmeforsyningsvirksomheden vil skulle udarbejde en plan,
vil således også finde anvendelse på de varmeforsyningsvirksomheder,
hvortil kommunalbestyrelsen ikke har pålagt tilslutningspligt.
Det vil ikke i sig selv medføre prismæssige konsekvenser for
varmeforsyningsvirksomheden, hvis virksomheden ikke vil kunne
overholde den udarbejdede plan. At varmeforsyningsvirksomheden ikke vil
kunne overholde planen vil kunne skyldes eksterne, herunder teknologiske
forhold, der måtte have ændret sig, siden planens udarbejdelse. For
varmeforsyningsvirksomheder, hvor der er pålagt en kommunal
tilslutningspligt, vil den foreslåede bestemmelse i § 22 b i lov om
varmeforsyning i sin helhed imidlertid kunne medføre, at tilslutningspligten
efter en nærmere fastlagte periode vil være uden virkning. Der henvises til
den foreslåede bestemmelse i § 14 c, jf. lovforslagets § 1, nr. 18, og
bemærkningerne hertil.
Det foreslås i § 22 b, stk. 6, 2. pkt., at planen forelægges Forsyningstilsynet
med dokumentation for, at planen er offentliggjort.
Med forelæggelse efter § 22 b, stk. 6, 2. pkt., vil skulle forstås, at
Forsyningstilsynet alene vil skulle påse, at planen indeholder en beskrivelse
af, på hvilken måde varmeforsyningsvirksomheden planlægger og forventer
at kunne nedbringe de omkostninger, som kan henføres til
varmeforsyningsvirksomhedens produktion og leverance af opvarmet vand,
UDKAST
112
og dermed varmeprisen til sine slutkunder. Varmeforsyningsvirksomheden
må i sin plan således give sin bedste saglige vurdering af, hvordan
varmeforsyningsvirksomheden vil opnå dette. Det gælder også for
varmeforsyningsvirksomheder, der grundet de rammevilkår, de er
underlagt, vil kunne få vanskeligt ved at få nedbragt omkostningerne og
dermed forbrugerprisen.
Forsyningstilsynet vil ikke hverken skulle vurdere og godkende planens
indhold. Forsyningstilsynet vil ikke kunne påbyde en
varmeforsyningsvirksomhed at udarbejde og forelægge planen.
Forsyningstilsynet vil heller ikke have nogen indgrebsbeføjelser eller andre
beføjelser i forhold til varmeforsyningsvirksomhedens plan.
Forsyningstilsynet vil således ikke hverken kunne eller skulle træffe
afgørelse om udarbejdelse af planen over for den enkelte
varmeforsyningsvirksomhed. Varmeforsyningsvirksomhederne vil blandt
andet selv kunne orientere sig på Forsyningstilsynets oversigt, jf. stk. 3, og
derefter udarbejde en plan, som forelægges Forsyningstilsynet.
Ministeren kan med hjemmel i § 25 a i lov om varmeforsyning ved
bekendtgørelse fastsætte nærmere regler om formkrav til forelæggelsen. Det
følger blandt andet af § 25 a, stk. 1, i lov om varmeforsyning, at klima-,
energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at kommunikation
om forhold, som er omfattet af lov om varmeforsyning, skal ske digitalt,
herunder fastsætte regler om obligatorisk anvendelse af et bestemt digitalt
system. Ministeren kan med hjemmel i den gældende § 25 a således blandt
andet fastsætte nærmere regler om, at forelæggelse efter den foreslåede § 22
b, stk. 6, i lov om varmeforsyning, vil skulle ske digitalt.
Det foreslås videre i § 22 b, stk. 6, 2. pkt., i lov om varmeforsyning, at
varmeforsyningsvirksomhederne samtidig med, at planen forelægges
Forsyningstilsynet, vil skulle indsende dokumentation for, at
varmeforsyningsvirksomheden tillige har offentliggjort planen. Det er
forventningen, at varmeforsyningsvirksomheden som minimum vil
offentliggøre planen på sin hjemmeside. Det vil være op til
varmeforsyningsvirksomheden at vurdere, om
varmeforsyningsvirksomheden vil foretage offentliggørelse andetsteds, for
eksempel på anden digital platform.
UDKAST
113
Det foreslås i § 22 b, stk. 6, 3. pkt., at indtil den treårige periode, jf. stk. 7,
er udløbet, vil en varmeforsyningsvirksomhed ikke skulle udarbejde en ny
plan.
Den foreslåede bestemmelse i § 22 b, stk. 6, 3. pkt., vil i sammenhæng med
1. pkt. medføre, at kravet om udarbejdelse af en plan for nedbringelse af
varmeprisen vil indtræde første gang fra det tidspunkt, hvor
Forsyningstilsynet offentliggør den i stk. 4 nævnte oversigt og herefter igen
efter udløbet af den treårige periode efter den foreslåede § 22 b, stk. 7.
Varmeforsyningsvirksomheden vil således sammenlagt have tre år til at
iværksætte tiltagene fra planen og få nedbragt deres priser
(tilpasningsperiode).
Den foreslåede bestemmelse i § 22 b, stk. 6, 3. pkt., vil medføre, at en
varmeforsyningsvirksomhed efter udløbet af den treårige periode, igen vil
kunne blive omfattet af kravet om udarbejdelse af en ny varmeplan, hvis
varmeforsyningsvirksomheden omfattes af § 22 b, stk. 4, som følge af
Forsyningstilsynets fornyede gennemsnitsberegning.
Det foreslås i § 22 b, stk. 7, 1. pkt., at Forsyningstilsynet træffer afgørelse
over for varmeforsyningsvirksomheder omfattet af stk. 6, hvis den
gennemsnitlige beregnede forbrugerpris overstiger den gennemsnitlige
omkostning regnet tre år fra tidspunktet for offentliggørelse nævnt i stk. 4,
som har udløst, at varmeforsyningsvirksomheden skal udarbejde en plan, jf.
stk. 6.
Den foreslåede bestemmelse i § 22 b, stk. 7, 1. pkt., i lov om
varmeforsyning, vil regulere Forsyningstilsynets afgørelsesvirksomhed.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Forsyningstilsynet vil skulle
træffe afgørelse over for de varmeforsyningsvirksomheder, der er omfattet
af § 22 b, stk. 6. Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 22 b, stk. 6, at
kravet om udarbejdelse af en plan for nedbringelse af varmeprisen vil finde
anvendelse på alle varmeforsyningsvirksomheder, hvor Forsyningstilsynet
har beregnet en gennemsnitlig forbrugerpris over den gennemsnitlige
omkostning for den individuelle varmeforsyning for en treårig periode efter
den foreslåede § 22 b, stk. 3. Forsyningstilsynet vil således skulle træffe
afgørelse over for en varmeforsyningsvirksomhed, hvis denne
gennemsnitlige beregnede forbrugerpris overstiger den gennemsnitlige
omkostning regnet tre år fra tidspunktet, hvor
varmeforsyningsvirksomheden er blevet offentliggjort på
UDKAST
114
Forsyningstilsynets oversigt, jf. § 22 b, stk. 4, og som har udløst, at
varmeforsyningsvirksomheden skal udarbejde en plan for nedbringelse af
varmeprisen, jf. § 22 b, stk. 6.
Forslaget om Forsyningstilsynets afgørelsesvirksomhed vil således have til
hensigt at sikre, at varmeforsyningsvirksomhederne vil få en periode på
sammenlagt tre år til at iværksætte tiltagene fra planen, og hvor
Forsyningstilsynets gennemsnitsberegning ikke vil udløse en ny afgørelse
for den pågældende varmeforsyningsvirksomhed. Når perioden på de tre år
er udløbet, vil varmeforsyningsvirksomheden igen kunne være omfattet af
bestemmelsen om Forsyningstilsynets afgørelse, såfremt
varmeforsyningsvirksomhedens gennemsnitlige forbrugerpris ligger over
den gennemsnitlige individuelle omkostning, jf. Forsyningstilsynets
beregning.
Den foreslåede bestemmelse i § 22 b, stk. 7, 1. pkt., i lov om varmeforsyning
vil skulle ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i § 14 c,
hvorefter tilslutningspligt til et kollektivt varmeforsyningsanlæg vil være
uden virkning, hvis Forsyningstilsynet har truffet afgørelse efter den
foreslåede § 22 b, stk. 7 eller 8.
Det er hensigten med den foreslåede indsættelse af en ny bestemmelse i §
22 b i lov om varmeforsyning, at den vil kunne få den konsekvens, at en
kommunalt pålagt tilslutningspligt til en varmeforsyningsvirksomhed, jf. §
2, stk. 1, nr. 2, vil være uden virkning. Der henvises til lovforslagets § 1, nr.
18, og bemærkningerne hertil.
Der er ikke fastsat generelle regler om myndighedernes sagsbehandlingstid
i forvaltningsloven eller anden lovgivning. Det følger imidlertid af god
forvaltningsskik, at sager i den offentlige forvaltning skal behandles inden
for rimelig tid og ikke må trække unødigt ud. Det forventes, i
overensstemmelse hermed og under hensyn til det overordnede formål med
indsættelsen af en ny § 22 b i lov om varmeforsyning, at Forsyningstilsynet
vil tilrettelægge sin sagsbehandling således, at Forsyningstilsynet behandler
og træffer afgørelser inden for rimelig tid efter udløbet af perioden, navnlig
med henblik på at sikre grundejernes mulighed for snarest muligt at ophøre
med leveringsforholdet.
Det er forventningen, at ministeren vil udnytte den eksisterende hjemmel i
§ 26 a, nr. 1, i lov om varmeforsyning til i bekendtgørelse at fastsætte, at de
afgørelser, som Forsyningstilsynet vil træffe efter regler fastsat i medfør af
UDKAST
115
§ 22 b, stk. 7 og 8, ikke vil skulle kunne påklages til Energiklagenævnet.
Der henvises endvidere til lovforslagets almindelige bemærkninger i afsnit
2.1.
Det foreslås i § 22 b, stk. 7, 2. pkt., at Forsyningstilsynet på
afgørelsestidspunktet orienterer kommunalbestyrelsen i den eller de
relevante kommuner, som har pålagt tilslutningspligt til
varmeforsyningsvirksomheden, jf. § 14 c, stk. 1.
Begrundelsen for den foreslåede bestemmelse i § 22 b, stk. 7, 2. pkt., i lov
om varmeforsyning, er, at der i forhold til kommunalbestyrelsens
opgavevaretagelse vil være behov for oplysninger fra Forsyningstilsynet.
Bestemmelsen vil således have til formål at sikre, at Forsyningstilsynet
foretager samtidig orientering af kommunalbestyrelsen i den eller de
relevante kommuner i tilfælde, hvor der er pålagt tilslutningspligt til den
varmeforsyningsvirksomhed, som Forsyningstilsynets afgørelse vedrører,
med henblik på kommunalbestyrelsens videre foranstaltning overfor berørte
grundejere.
Den foreslåede bestemmelse vil alene medføre en pligt for
Forsyningstilsynet til at orientere den kommunalbestyrelse, der har pålagt
tilslutningspligt. Det vil være op til Forsyningstilsynet at beslutte, hvordan
og hvornår i sagsprocessen Forsyningstilsynet bedst sikrer sig oplysninger
herom.
Forsyningstilsynet vil også skulle orientere kommunalbestyrelsen i tilfælde
af en genoptagelsesanmodning og resultatet af genoptagelsessagen. Der
henvises til § 22 b, stk. 8.
Det foreslås i § 22 b, stk. 8, 1. pkt., at en varmeforsyningsvirksomhed kan
anmode Forsyningstilsynet om at genoptage en sag efter stk. 7 inden 3
måneder efter, at afgørelsen i sagen er truffet.
Den foreslåede bestemmelse vil indføre en begrænset genoptagelsesadgang.
Den foreslåede bestemmelse i § 22 b, stk. 8, 1. pkt., i lov om varmeforsyning
vil medføre, at en varmeforsyningsvirksomhed inden for en frist på 3
måneder og under visse betingelser vil kunne anmode Forsyningstilsynet
om at genoptage en afgørelse, som Forsyningstilsynet har truffet over for
den pågældende varmeforsyningsvirksomhed efter § 22 b, stk. 8, i lov om
varmeforsyning.
UDKAST
116
Det foreslås i § 22 b, stk. 8, 2. pkt., i lov om varmeforsyning, at
Forsyningstilsynet kun kan genoptage sagen, hvis
varmeforsyningsvirksomheden kan dokumentere, at beregningen af den
beregnede forbrugerpris er foretaget på et fejlagtigt grundlag, som
varmeforsyningsvirksomheden grundet helt særlige omstændigheder ikke
har kunnet konstatere ved Forsyningstilsynets årlige udmelding, jf. stk. 2,
og at varmeforsyningsvirksomheden derfor ikke er omfattet af stk. 7.
Forslaget vil medføre, at en genoptagelse alene vil kunne finde sted, hvis
varmeforsyningsvirksomheden kan godtgøre, at Forsyningstilsynets
beregning er foretaget på et konstaterbart fejlagtigt grundlag. Det vil være
afgørende for Forsyningstilsynets genoptagelse, at der er tale om en
beregning, der er foretaget på baggrund af fejlagtige oplysninger, og at dette
ultimativt har ført til en ikke korrekt afgørelse efter § 22 b, stk. 7.
Forsyningstilsynets konkrete beregning vil ikke kunne gøres til genstand for
en genoptagelse.
Det er ikke hensigten at fastsætte krav til den dokumentation, som en
varmeforsyningsvirksomhed konkret vil skulle foreligge Forsyningstilsynet
i forbindelse med en genoptagelsesanmodning. Det vil således være op til
varmeforsyningsvirksomheden at dokumentere, at beregningen er foretaget
på et fejlagtigt grundlag.
Det vil også være en forudsætning for en genoptagelse af en afgørelsessag,
at der foreligger helt særlige omstændigheder for, at
varmeforsyningsvirksomheden ikke har kunnet konstatere det fejlagtige
grundlag på tidspunktet for Forsyningstilsynets årlige offentliggørelse af
den beregnede forbrugerpris efter den foreslåede § 22 b, stk. 2. Det vil ikke
være hverken hensigten eller muligt at fastlægge nærmere, hvornår sådanne
helt særlige omstændigheder vil kunne foreligge. Det vil derfor være op til
Forsyningstilsynet konkret at vurdere i den enkelte
genoptagelsesanmodningssag, idet det dog forventes, at Forsyningstilsynet
vil anlægge et restriktiv fortolkning af de helt særlige tilfælde, der vil kunne
begrunde en genoptagelse.
Endelig vil det være en betingelse for genoptagelse, at
varmeforsyningsvirksomheden skal kunne dokumentere, at
varmeforsyningsvirksomheden derfor ikke vil være omfattet af § 22 b, stk.
7. Varmeforsyningsvirksomheden vil således skulle kunne dokumentere, at
Forsyningstilsynets gennemsnitsberegning for det eller de år, hvor der har
UDKAST
117
været konstateret fejl i anmeldte data, vil have den konsekvens, at
varmeforsyningsvirksomhedens gennemsnitlige beregnede forbrugerpris
for den treårige periode, ikke overstiger den gennemsnitlige beregnede
omkostning for samme periode.
Forsyningstilsynets oprindelige afgørelse efter den foreslåede § 22 b, stk. 7,
vil være en afgørelse, der er baseret på en gennemsnitsberegning over de
seneste tre års beregnede og offentliggjorte beregnede forbrugerpriser for
den pågældende varmeforsyningsvirksomhed i forhold til den
gennemsnitlige omkostning til en individuel varmeforsyning, som
Forsyningstilsynet har beregnet og udmeldt for samme periode, jf. § 22 b,
stk. 1 og 2. Afgørelsen efter stk. 7 vil således være baseret på de årlige
beregninger og offentliggørelse af beregnede forbrugerpriser, som
varmeforsyningsvirksomhederne efter den foreslåede § 22 b, stk. 2, vil have
pligt til at reagere på, såfremt beregningen er baseret på et forkert grundlag.
Den foreslåede bestemmelse i § 22 b, stk. 8, 2. pkt., i lov om varmeforsyning
vil derfor alene tjene som en ekstra sikring af korrektheden af afgørelsens
grundlag (data) for både varmeforsyningsvirksomhederne,
Forsyningstilsynet og i sidste ende kommunalbestyrelsen, da
Forsyningstilsynets afgørelse efter § 22 b, stk. 7, vil kunne medføre, at en
evt. kommunalt pålagt tilslutningspligt vil være uden virkning. Der henvises
til den foreslåede bestemmelse i § 14 c, jf. lovforslagets § 1, nr. 18, og
bemærkningerne hertil. Den foreslåede bestemmelse vil også skulle ses i
sammenhæng med den forventede afskæring af klageadgang for afgørelser
truffet i medfør af § 22 b, stk. 7 eller 8, jf. § 26 a, nr. 1, i lov om
varmeforsyning.
Det er derfor også forventningen, at bestemmelsen i § 22 b, stk. 8, 2. pkt., i
lov om varmeforsyning alene vil blive anvendt i et meget begrænset omfang.
Det foreslås i § 22 b, stk. 8, 3. pkt., at Forsyningstilsynet straks orienterer
kommunalbestyrelsen i den eller de relevante kommuner, som har pålagt
tilslutningspligt, om anmodningen om genoptagelse.
Den foreslåede bestemmelse i § 22 b, stk. 8, 3. pkt., i lov om varmeforsyning
vil medføre en orienteringspligt for Forsyningstilsynet. Forsyningstilsynet
vil således skulle orientere den eller de relevante kommunalbestyrelser, hvis
Forsyningstilsynet har modtaget en anmodning fra en
varmeforsyningsvirksomhed om at genoptage en afgørelse i en sag, som
Forsyningstilsynet har truffet i medfør af § 22 b, stk. 7.
UDKAST
118
Den foreslåede bestemmelse vil skulle ses i sammenhæng med den
foreslåede § 14 c, hvor det foreslås, at tilslutningspligt er uden virkning, jf.
lovforslagets § 1, nr. 18, og bemærkningerne hertil. Da det forhold, at
tilslutningspligt er uden virkning vil kunne opfattes som værende af en vis
indgribende karakter for en varmeforsyningsvirksomhed, og da det
medfører en handlepligt for kommunalbestyrelsen i form af
orienteringsforpligtelse og registrering på Plandata.dk, vil det være
væsentligt, at det så vidt muligt sikres, at Forsyningstilsynets afgørelser er
endelige i det administrative system. Kommunalbestyrelsens handlepligt er
nærmere beskrevet til den foreslåede bestemmelse i § 14 c, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 18, hvortil der henvises.
Ved at indføre en orienteringspligt for Forsyningstilsynet i tilfælde af en
modtaget anmodning sikres det, at kommunerne ikke foretager handlinger,
førend Forsyningstilsynet har vurderet, om der er grundlag for en
genoptagelse af en sag efter § 22 b, stk. 7.
Det foreslås i § 22 b, stk. 8, 4. pkt., at Forsyningstilsynet straks orienterer
kommunalbestyrelsen om Forsyningstilsynets afgørelse i
genoptagelsessagen jf. § 14 c.
Den foreslåede bestemmelse i § 22 b, stk. 8, 4. pkt., i lov om varmeforsyning
vil medføre en orienteringspligt for Forsyningstilsynet. Forsyningstilsynet
vil således skulle orientere den eller de relevante kommunalbestyrelser om
Forsyningstilsynets afgørelse i genoptagelsessagen med henblik på
kommunalbestyrelsens efterfølgende handlepligt.
En afgørelse i genoptagelsessagen vil kunne være dels en ny afgørelse som
erstatning for en afgørelse truffet efter § 22 b, stk. 7, dels afslag på
genoptagelse af afgørelsen efter § 22 b, stk. 8. Et afslag på genoptagelse er
en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Ved et afslag på genoptagelse vil
den oprindelige afgørelse efter § 22 b, stk. 7, fortsat stå ved magt, men
virkningstidspunktet for tilslutningspligtens ophør efter den foreslåede § 14
c vil være på dette senere afgørelsestidspunkt.
Det er forventningen, at ministeren vil udnytte den eksisterende hjemmel i
§ 26 a, nr. 1, i lov om varmeforsyning til i bekendtgørelse at fastsætte, at de
afgørelser, som Forsyningstilsynet vil træffe efter regler fastsat i medfør af
§ 22 b, stk. 8, ikke vil skulle kunne påklages til Energiklagenævnet. Det vil
medføre, at hverken afgørelse om genoptagelse eller ny afgørelse som følge
UDKAST
119
af genoptagelse vil kunne påklages. Der henvises endvidere til lovforslagets
almindelige bemærkninger i afsnit 2.1.
Det foreslås i § 22 b, stk. 9, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan
fastsætte regler om forhold omfattet af stk. 1-8.
Den foreslåede bestemmelse i § 22 b, stk. 9, i lov om varmeforsyning vil
medføre, at ministeren vil kunne fastsætte regler om forhold, der er omfattet
af § 22 b, stk. 1- 8.
Klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne anvende den foreslåede
bemyndigelsesbestemmelse i § 22 b, stk. 9, i lov om varmeforsyning til at
fastsætte regler om den individuelle varmeforsyning, herunder frister for
udmelding af omkostningen til denne, efter § 22 b, stk. 1.
Det er forventningen, at klima-, energi- og forsyningsministeren i første
omgang vil anvende sin bemyndigelse til at fastsætte regler om, at
Forsyningstilsynet årligt vil skulle beregne og udmelde omkostningen
forbundet med en luft-vand-varmepumpe, jf. § 22 b, stk. 1. Det skyldes, at
en luft-vand-varmepumpe på nuværende tidspunkt vurderes at være den
foretrukne alternative løsning baseret på vedvarende energi for den
gennemsnitlige husstand.
Det er forventningen, at Forsyningstilsynets beregninger af omkostninger til
køb og anvendelse af individuel varmeforsyning i første omgang baseres på
Energistyrelsens teknologikatalog for individuelle opvarmningsanlæg eller
varmepumpepuljedata. Med henblik på at sikre anvendelsen af bedst mulige
datagrundlag vil Forsyningstilsynet ved beregningen af omkostningen
kunne anvende og inddrage andre relevante data.
Ved omkostninger til køb og anvendelse af individuel varmeforsyning
forstås omkostninger til køb og installation af varmepumpen, som
udgangspunkt baseret på data fra Energistyrelsens Teknologikatalog eller
Varmepumpepuljen, omkostninger til drift og vedligehold og
elomkostninger forbundet med brug af varmepumpen.
Det er i første omgang forventningen, at elprisen fastsættes som den
gennemsnitlige forward pris for de 12 måneder, som den respektive
omkostning til individuel varmeforsyning gælder for. Elomkostningerne
repræsenterer elprisen (spotpris), afgifter og tariffer. Det er endvidere i
første omgang forventningen, at der ved fastsættelsen af elprisen tages højde
UDKAST
120
for, at forbrugernes omkostninger ved køb af el afviger fra
elhandelselskabets omkostninger ved køb af el i form af en korrektion
herfor.
Klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne anvende sin
bemyndigelse til på et senere tidspunkt at fastsætte regler om, at
Forsyningstilsynet vil skulle beregne omkostninger på en anden individuel
varmeforsyning, hvis denne for eksempel i takt med den teknologiske
udvikling bliver husstandes foretrukne individuelle varmeforsyning.
Det er forventningen, at omkostningen til køb og anvendelse af individuel
varmeforsyning baseret på vedvarende energi vil skulle fastsættes i hele
antal kroner pr. GJ og vil finde anvendelse i det efterfølgende kalenderår
med henblik på at sikre sammenlignelighed med den foreslåede beregnede
forbrugerpris, som Forsyningstilsynet ligeledes årligt vil skulle beregne i
medfør af den foreslåede § 22 b, stk. 2.
Den foreslåede bemyndigelse vil også kunne anvendes til at fastsætte frister
for Forsyningstilsynets beregning af blandt andet gennemsnittet for de
seneste tre år over den individuelle omkostning, jf. § 22 b, stk. 1. Det er
forventningen, at fristen vil blive fastsat efter forudgående drøftelser med
Forsyningstilsynet.
Klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne anvende den foreslåede
bemyndigelsesbestemmelse i § 22 b, stk. 9, i lov om varmeforsyning til at
fastsætte regler om den beregnede forbrugerpris, herunder frister for
udmelding af denne, jf. § 22 b, stk. 2.
Det er forventningen, at klima-, energi- og forsyningsministeren i første
omgang vil anvende sin bemyndigelse til at fastsætte regler om, at
Forsyningstilsynet årligt vil skulle beregne og udmelde den beregnede
forbrugerpris for den enkelte varmeforsyningsvirksomhed på bagrund af de
på priseftervisningen realiserede indtægter fra forbrugsafregningen
divideret med varmesalget fra varmeforsyningsvirksomhedens senest
afsluttede varmeregnskab. Det er forventningen, at Forsyningstilsynet til
brug for beregningen i første omgang vil skulle anvende de
priseftervisninger, som varmeforsyningsvirksomhederne i forvejen
anmelder til Forsyningstilsynet efter regler fastsat af Forsyningstilsynet, jf.
§ 21, stk. 1, i lov om varmeforsyning. Det er forventningen, at
Forsyningstilsynet vil skulle anvende de på beregningstidspunktet senest
anmeldte priseftervisninger.
UDKAST
121
Prisreguleringen i lov om varmeforsyning fastlægger, at en
varmeforsyningsvirksomheds indtægter via prisen på varme i et år skal
dække årets nødvendige omkostninger. Varmeprisen er som følge af
anmeldelsesreglerne i lov om varmeforsyning, jf. § 21, stk. 1, fastsat på
baggrund af budgetterede priser. Reglerne giver
varmeforsyningsvirksomhederne en vis fleksibilitet i prisfastsættelsen.
Varmeforsyningsvirksomhedernes budget skal balancere.
Varmeforsyningsvirksomhederne vil for eksempel kunne fastsætte priserne
lavere end det, der er nødvendigt af hensyn til at få dækket de omkostninger,
der er forbundet med levering af opvarmet vand. Det vil kunne ske ved, at
varmeforsyningsvirksomheden budgetterer med lavere forventede
omkostninger eller en underdækning. Der vil derfor isoleret set være en
risiko for, at varmeforsyningsvirksomhederne vil kunne fastsætte deres
varmepris på en sådan måde, at varmeforsyningsvirksomhederne årligt ikke
ville blive omfattet blandt andet af den forslåede bestemmelse, hvis
Forsyningstilsynets beregning ville skulle foretages på baggrund af
varmeforsyningsvirksomhedernes budgetdata. Det er derfor forventningen,
at der i første omgang vil blive fastsat regler om, at Forsyningstilsynets
beregning af den beregnede forbrugerpris, vil skulle foretages på baggrund
af varmeforsyningsvirksomhedernes priseftervisningsdata, hvor de
realiserede udgifter og indtægter for varmeforsyningsvirksomhedens
varmeregnskabsår opgøres. Forsyningstilsynets beregning af den beregnede
forbrugerpris forventes derfor at angå de indtægter fra forbrugernes
varmepriser for året, som har været fastsat på bagrund af de forventede
budgetterede omkostninger for det forudgående kalenderår.
Det er forventningen, at omkostningen til den individuelle varmeforsyning
vil skulle fastsættes i hele antal kroner pr. GJ med henblik på at sikre
sammenlignelighed med den omkostning til individuel VE-varmeforsyning,
som Forsyningstilsynet årligt vil skulle beregne og udmelde efter den
foreslåede § 22 b, stk. 1.
Klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne anvende sin foreslåede
bemyndigelse i § 22 b, stk. 9, til på et senere tidspunkt at fastsætte regler
om, at Forsyningstilsynet årligt vil skulle beregne og udmelde en beregnet
forbrugerpris for den enkelte varmeforsyningsvirksomhed på bagrund af
andre data fra virksomhederne. Det vil for eksempel kunne være, hvis andre
data, herunder i takt med øget data tilgang, vurderes mere egnet til formålet.
UDKAST
122
Den foreslåede bemyndigelse vil også kunne anvendes til at fastsætte frister
for Forsyningstilsynets beregning, herunder for beregning af blandt andet
gennemsnittet for de seneste tre år over den beregnede varmepris, jf. § 22 b,
stk. 3. Det er forventningen, at fristen vil blive fastsat efter forudgående
drøftelser med Forsyningstilsynet.
Klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne anvende den foreslåede
bemyndigelsesbestemmelse i § 22 b, stk. 9, i lov om varmeforsyning til at
fastsætte regler om formkrav til og offentliggørelse af oversigten, herunder
offentliggørelse af og grundlaget for den enkelte
varmeforsyningsvirksomheds beregnede forbrugerpris, jf. § 22 b, stk. 4.
Ministeren vil kunne fastsætte regler om, at Forsyningstilsynet vil skulle
overholde eventuelle fastlagte formkrav og krav til indholdet af oversigten.
En udmøntning af bestemmelsen, hvor oversigten vil skulle foreligge i en
bestemt ydre form, vil navnlig ske med henblik på at sikre den fornødne
gennemsigtighed for forbrugerne om priser hos den
varmeforsyningsvirksomhed, som de modtager fjernvarme fra.
Det vil i første omgang ikke være hensigten at fastsætte nærmere regler for
Forsyningstilsynets udarbejdelse af oversigten. Det vil således som
udgangspunkt være op til Forsyningstilsynet at fastsætte omfanget og
formatet for udarbejdelsen af oversigten, idet det dog forventes, at
oversigten som minimum indeholder en overskuelig og informativ angivelse
af de omfattede varmeforsyningsvirksomheder og deres beregnede
forbrugerpris.
Klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne anvende den foreslåede
bemyndigelsesbestemmelse i § 22 b, stk. 9, i lov om varmeforsyning til at
fastsætte regler om Forsyningstilsynets offentliggørelse af oversigten efter
§ 22 b, stk. 4.
Det er forventningen, at ministeren vil udnytte sin bemyndigelse til at
fastsætte regler om, at Forsyningstilsynets offentliggørelse af oversigten vil
skulle ske før et årsskifte.
Det er forventningen, at Forsyningstilsynet vil offentliggøre oversigten på
sin hjemmeside. Det forventes således i første omgang ikke, at ministeren
vil udnytte den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse til at fastsætte
nærmere offentliggørelseskrav. Det forventes ikke, at de oplysninger og
UDKAST
123
data, der vil skulle indgå på oversigten, vil have karakter af at være fortrolige
eller følsomme.
Det ligger inden for bemyndigelsen for ministeren at kunne fastsætte regler
om, hvor og på hvilken måde Forsyningstilsynet vil skulle offentliggøre den
enkelte varmeforsyningsvirksomheds beregnede forbrugerpris og
grundlaget herfor. Det er forventningen, at Forsyningstilsynet vil
offentliggøre den enkelte varmeforsyningsvirksomheds beregnede
forbrugerpris på sin hjemmeside. Det er endvidere forventningen, at
Forsyningstilsynet som minimum vil offentliggøre grundlaget for
beregningen, og at dette også vil ske på hjemmesiden.
Det forventes derfor i første omgang ikke, at ministeren vil udnytte sin
hjemmel til at fastsætte nærmere regler. Det er væsentligt, at oplysninger så
vidt muligt og under hensyntagen til fortrolighed m.v., stilles til rådighed
for andre, som kan bruge dem. Det drejer sig blandt andet om
varmeforbrugerne, som derigennem vil kunne opnå en større indsigt i
priserne i den varmeforsyningsvirksomhed, som forbrugeren er tilsluttet.
Ministeren vil kunne udnytte sin bemyndigelse til på et senere tidspunkt at
fastsætte nærmere regler herfor, herunder eksempelvis hvis det viser sig, at
der er efterspørgsel efter bestemte data, der danner grundlaget for
beregningen.
Klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne anvende den foreslåede
bemyndigelsesbestemmelse i § 22 b, stk. 9, i lov om varmeforsyning til at
fastsætte regler om varmeforsyningsvirksomhedernes orientering af
varmeforbrugere, jf. § 22 b, stk. 5.
Ministeren vil kunne udnytte sin bemyndigelse til at fastsætte nærmere
regler for virksomhedernes orienteringsforpligtelse. Ministeren vil blandt
andet kunne anvende sin bemyndigelse, hvis det vurderes, at forbrugerne
ikke orienteres tilstrækkeligt og efter hensigten. Der henvises til
bemærkningerne til den foreslåede § 22 b, stk. 5.
Klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne anvende den foreslåede
bemyndigelsesbestemmelse i § 22 b, stk. 9, i lov om varmeforsyning til at
fastsætte regler om formkrav til og offentliggørelse samt forelæggelse af
planen for Forsyningstilsynet, herunder frister for offentliggørelse samt
forelæggelse, jf. § 22 b, stk. 6.
UDKAST
124
Det foreslås i § 22 b, stk. 6, i lov om varmeforsyning, at
varmeforsyningsvirksomheder, der jf. stk. 3, 1. pkt., har en gennemsnitlig
beregnet forbrugerpris over omkostningen efter stk. 1 over en periode på tre
år, vil skulle udarbejde og offentliggøre en plan, som beskriver
varmeforsyningsvirksomhedens planlagte og forventede tiltag for
nedbringelse af varmeprisen. Planen forelægges Forsyningstilsynet med
dokumentation for, at planen er offentliggjort.
Med den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 22 b, stk. 9, vil klima-,
energi- og forsyningsministeren kunne fastsætte regler om formkrav,
herunder regler om planens konkrete indhold.
Det forventes foreløbig, at ministeren vil udnytte bemyndigelsen til at
fastsætte regler om, at planen vil skulle beskrive
varmeforsyningsvirksomhedens planlagte og forventede tiltag for
nedbringelse af varmeprisen for det følgende år samt forventede aktiviteter
de to efterfølgende år. Det forventes, at ministeren vil fastsætte regler om,
at varmeforsyningsvirksomheden sammenlagt vil have tre år, hvoraf de
første tre måneder vil være til at udarbejde planen. Eventuelle nærmere
regler om indhold i planen vil ikke blive udstedt uden forudgående politisk
drøftelse.
Klima-, energi- og forsyningsministeren vil i medfør af
bemyndigelsesbestemmelsen kunne fastsætte regler om, hvornår
varmeforsyningsvirksomheden vil skulle forelægge sin plan for
Forsyningstilsynet. Fristen for forelæggelse vil kunne have betydning for
hvor lang tid, varmeforsyningsvirksomhedens efterfølgende vil have til at
nedbringe sin varmepris, inden for den samlede treårige periode.
Det forventes ikke, at klima-, energi- og forsyningsministeren i første
omgang vil fastsætte detaljerede bestemmelser om planens konkrete
indhold. Ministeren vil på et senere tidspunkt kunne fastsætte eksempelvis
regler om, hvilke typer af oplysninger, der vil skulle fremgå af
varmeforsyningsvirksomhedens plan, hvis det vurderes nødvendigt og
hensigtsmæssigt. Det vil således som udgangspunkt være op til den enkelte
varmeforsyningsvirksomhed at udarbejde en plan, der på tiltrækkelig vis
beskriver, hvordan varmeforsyningsvirksomhedens omkostninger og
dermed priser forventes nedbragt ved udløbet af den fastsatte periode.
UDKAST
125
Med den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil klima-, energi- og
forsyningsministeren endvidere kunne fastsætte regler om virksomhedens
offentliggørelse af planen, herunder tidsfrister for offentliggørelse.
Det forventes, at ministeren ved en udmøntning af bemyndigelsen i første
omgang vil fastsætte regler om, at varmeforsyningsvirksomheder som
minimum vil skulle gøre planen tilgængelig på
varmeforsyningsvirksomhedernes hjemmeside eller tilsvarende online
platform. En offentliggørelse af oplysninger på
varmeforsyningsvirksomhedernes hjemmeside vil rette sig mod
virksomheder, som allerede har en hjemmeside. Det er således ikke
hensigten, at bestemmelsen i sig selv vil medføre et krav om, at
virksomhederne etablerer en hjemmeside på internettet.
Ud over orientering af varmeforbrugerne, som vil være sigtet med den
foreslåede bestemmelse, vil øvrige interessenter, herunder også branchen,
tilsvarende kunne orientere sig ved opslag på
varmeforsyningsvirksomhedens hjemmeside.
Klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne anvende sin
bemyndigelse til på et senere tidspunkt at fastsætte regler om, at
varmeforsyningsvirksomhederne vil skulle orientere sine varmeforbrugere
mere direkte. Det vil eksempelvis kunne ske ved elektronisk post eller på
varmeforsyningsvirksomhedens årlige generalforsamling, hvis det vurderes
nødvendigt eller mere hensigtsmæssigt under hensyntagen til
varmeforbrugerne.
Det er forventningen, at ministeren ved en udmøntning af bemyndigelsen
vil fastsætte en kort frist for, hvornår varmeforsyningsvirksomheden vil
skulle offentliggøre planen på virksomhedens hjemmeside. Det vil for
eksempel kunne være et krav om, at varmeforsyningsvirksomheden vil
skulle offentliggøre planen på hjemmesiden i nær tidsmæssig sammenhæng
med forelæggelsen af planen for Forsyningstilsynet.
De oplysninger, der vil skulle offentliggøres i medfør af den foreslåede § 22
b, stk. 6, i lov om varmeforsyning, forventes ikke at have karakter af
personoplysninger, der er omfattet af databeskyttelsesforordningen.
Oplysningerne forventes heller ikke at have karakter af private, herunder
økonomiske, forhold eller drifts- eller forretningsforhold el.lign., efter
bekendtgørelse af lov om offentlighed i forvaltningen.
UDKAST
126
Klima-, energi- og forsyningsministeren vil endelig kunne fastsætte regler
om forelæggelse af planen for Forsyningstilsynet, herunder tidsfrister for
forelæggelsen.
Det er forventningen, at ministeren ved en udmøntning af bemyndigelsen
vil fastsætte regler om, at varmeforsyningsvirksomheden vil skulle
forelægge planen for Forsyningstilsynet senest 3 måneder efter, at
varmeforsyningsvirksomhed er blevet offentliggjort på den i § 22 b, stk. 4,
nævnte oversigt. Ministeren vil kunne fastsætte en anden frist, hvis det for
eksempel måtte vise sig at være forbundet med vanskeligheder for de berørte
varmeforsyningsvirksomheder at udarbejde planen inden for den fastsatte
frist.
Klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne anvende den foreslåede
bemyndigelsesbestemmelse i § 22 b, stk. 9, i lov om varmeforsyning til at
fastsætte regler om Forsyningstilsynets orientering af kommunalbestyrelsen
om de afgørelser, der træffes af Forsyningstilsynet.
Bemyndigelsen vil omfatte Forsyningstilsynets orientering om afgørelser,
enten særskilt eller sammen med en afgørelse. Oplysningerne vil have
relevans for kommunernes opgaver, jf. de foreslåede bestemmelse i § 14 c,
jf. lovforslagets § 1, nr. 18, og bemærkninger hertil.
Det forventes, at Forsyningstilsynet i overensstemmelse med
forvaltningsretlige principper vil tilrettelægge sin sagsbehandling således,
at Forsyningstilsynet behandler og træffer afgørelser inden for rimelig tid,
navnlig med henblik på at sikre grundejernes mulighed for snarest muligt at
ophøre med leveringsforholdet, der sammen med den foreslåede § 14 c, jf.
lovforslagets § 1, nr. 18, og bemærkningerne hertil, er hensigten med § 22
b. Ministeren vil imidlertid kunne fastsætte nærmere regler om frister for
Forsyningstilsynets afgørelsesvirksomhed, såfremt det vurderes
nødvendigt.
Til nr. 23
Det følger af § 33 i lov om varmeforsyning, at såfremt nogen undlader
rettidigt at efterkomme et påbud meddelt af Forsyningstilsynet i medfør af
§ 21, stk. 1, 4 eller 5, § 21 a, stk. 3, eller § 22, stk. 2, kan Forsyningstilsynet
som tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder.
Der er udpantningsret for de i stk. 1 nævnte bøder, jf. stk. 2.
UDKAST
127
Bestemmelsen fik sin nuværende ordlyd ved vedtagelsen af lov nr. 503 af
17. juni 2008 om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning,
lov om varmeforsyning og lov om Energinet.dk. Det følger blandt andet af
de specielle lovbemærkninger, at tvangsbøder først kan pålægges efter
påbud, og at det forudsættes, at virksomheden klart har fået formuleret,
hvilke handlinger virksomheden skal foretage. Administrative tvangsbøder
bør alene anvendes i tilfælde, hvor overtrædelsen er let konstaterbar.
Såfremt det i et konkret tilfælde måtte vise sig vanskeligt at afgøre, om en
virksomhed på tilstrækkelig vis har efterkommet et påbud meddelt af
Forsyningstilsynet, forudsættes det således, at Forsyningstilsynet ikke
anvender tvangsbøder i et sådant tilfælde.
Ved lov nr. 217 af 7. marts 2023 om ændring af lov om varmeforsyning blev
Forsyningstilsynets mulighed for som tvangsmiddel at kunne pålægge
daglige eller ugentlige bøder udvidet til også at omfatte manglende rettidig
efterlevelse af påbud meddelt af Forsyningstilsynet i medfør af § 21 a, stk.
3.
Det følger af den foreslåede ændring af § 33, stk. 1, at der efter § 21 a, stk.
3, indsættes § 21 b, stk. 4.
Den foreslåede ændring i § 33, stk. 1, skal ses i sammenhæng med den
foreslåede indsættelse af en ny bestemmelse i § 21 b i lov om
varmeforsyning om, at aftaler, som en varmeforsyningsvirksomhed indgår
med koncern- og interesseforbundne selskaber skal ske på markedsmæssige
vilkår. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 21, og bemærkninger hertil.
Den foreslåede ændring vil medføre, at Forsyningstilsynet som
tvangsmiddel vil kunne pålægge daglige eller ugentlige bøder, hvis
varmeforsyningsvirksomheden rettidigt undlader at efterkomme et påbud
meddelt af Forsyningstilsynet i medfør af den foreslåede § 21 b, stk. 4.
Forsyningstilsynets afgørelse om udstedelse af tvangsbøder vil skulle
anvendes med forsigtighed. Udstedelse af tvangsbøder vil, som det allerede
følger af gældende ret, først kunne pålægges efter påbud med angivelse af
en frist. Administrative tvangsbøder bør alene anvendes i tilfælde, hvor
overtrædelsen er let konstaterbar. Såfremt det i et konkret tilfælde måtte vise
sig vanskeligt at afgøre, om anlægget på tilstrækkelig vis har efterkommet
et påbud meddelt af Forsyningstilsynet, forudsættes det således, at
Forsyningstilsynet ikke anvender tvangsbøder i et sådant tilfælde.
UDKAST
128
Forsyningstilsynets udstedelse af tvangsbøder vil være underlagt de
almindelige forvaltningsretlige grundsætninger, herunder
proportionalitetsprincippet. Forsyningstilsynets afgørelser om tvangsbøder
vil kunne påklages til Energiklagenævnet i medfør af § 26 i lov om
varmeforsyning.
Det er Forsyningstilsynet, der efter reglerne i lov om varmeforsyning har
kompetencen til at vurdere, om en pålagt bøde, vil kunne indregnes i
varmeprisen som en nødvendig omkostning efter § 20, stk. 1, jf. § 21, stk.
4.
Til nr. 24
Efter den gældende strafbestemmelse i § 34, stk. 1, i lov om varmeforsyning
straffes med bøde, den der overtræder de i stk. 1, nr. 1-7, nævnte
bestemmelser i loven, medmindre højere straf er forskyldt efter anden
lovgivning. Det følger af stk. 2, at der i forskrifter, der udfærdiges i medfør
af loven, kan fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i
forskrifterne. Endelig følger det af stk. 3, at der kan pålægges selskaber m.v.
(juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Det følger af § 34, stk. 1, nr. 6, i lov om varmeforsyning, at medmindre
højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der
anvender midler i strid med § 23 m, stk. 3, eller.
Det foreslås, at eller udgår i § 34, nr. 6.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede indsættelse af et
nyt nummer i § 34, stk. 1, hvorefter det er nødvendigt at fjerne ”eller” fra
den gældende nr. 6 og i stedet indsætte ordet i den nye nr. 7. Der henvises
til lovforslagets § 1, nr. 25, og bemærkningerne hertil.
Til nr. 25
Efter den gældende strafbestemmelse i § 34, stk. 1, i lov om varmeforsyning
straffes med bøde, den der overtræder de i stk. 1, nr. 1-7, nævnte
bestemmelser i loven, medmindre højere straf er forskyldt efter anden
lovgivning. Det følger af stk. 2, at der i forskrifter, der udfærdiges i medfør
af loven, kan fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i
forskrifterne. Endelig følger det af stk. 3, at der kan pålægges selskaber m.v.
(juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Både
UDKAST
129
fysiske og juridiske personer kan straffes for overtrædelser af lov om
varmeforsyning. Strafansvaret for de juridiske personer er udtrykkeligt
fastsat i § 34, stk. 3, i lov om varmeforsyning.
Da der er tale om en bestemmelse om straf, er det anklagemyndigheden, der
beslutter at rejse tiltale for domstolene og domstolene, der afgør, om og i
givet fald, hvor stor en bøde, der skal idømmes den pågældende
varmeforsyningsvirksomhed.
Det foreslås i § 34, stk. 1, at der som nr. 7 indsættes, at medmindre højere
straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der indgår
aftaler i strid med § 21 b.
Den foreslåede udvidelse af strafbestemmelsen vil på samme måde som de
gældende strafbestemmelser have til formål at sikre overholdelse af den
regulering, som lov om varmeforsyning med tilhørende bekendtgørelser
foreskriver. Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en
varmeforsyningsvirksomhed, der indgår aftaler med koncern- og
interesseforbundne selskaber, som ikke er på markedsmæssige vilkår, vil
kunne blive pålagt en bøde. Det vil være anklagemyndigheden, der beslutter
at rejse tiltale for domstolene og domstolene, der afgør, om og i givet fald,
hvor stor en bøde, der skal idømmes den pågældende
varmeforsyningsvirksomhed.
Det forventes, at Forsyningstilsynet i de fleste tilfælde vil anvende andre
håndhævelsesmidler, førend der vil ske politianmeldelse efter den
foreslåede § 34, stk. 1, nr. 8. Det vil dog være Forsyningstilsynet, som vil
skulle foretage en konkret vurdering af, hvilke håndhævelsesmidler eller
kombinationer heraf, der vil være hensigtsmæssige i de konkrete tilfælde,
jf. de foreslåede § 21 b, stk. 4 og 5.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 21, og bemærkningerne hertil.
Det følger endvidere af den foreslåede ændring, at nr. 7 herefter bliver nr. 8.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede indsættelse af
en nr. 7 i § 34, stk. 1. Der tilsigtes med ændringen ikke foretaget materielle
ændringer.
Til § 2
Til nr. 1
UDKAST
130
Det fremgår af planlovens § 15, stk. 2 – det såkaldte lokalplankatalog – at
der i en lokalplan kan optages bestemmelser om en række forskellige emner.
Opremsningen i § 15, stk. 2, af emner, der kan lokalplanlægges for, er
udtømmende.
Efter planlovens § 15, stk. 2, nr. 14, kan der i en lokalplan optages
bestemmelser om tilvejebringelse af fællesanlæg, herunder grønne arealer
og parkeringspladser eventuelt med tilhørende infrastruktur for alternative
drivmidler til transport, i det af planen omfattede område eller tilslutning til
fællesanlæg i eller uden for området som betingelse for ibrugtagen af ny
bebyggelse. Endvidere kan der efter lovens § 15, stk. 2, nr. 20, optages
bestemmelser i en lokalplan om oprettelse af grundejerforeninger for nye
haveboligområder, erhvervsområder, områder for fritidsbebyggelse eller
byomdannelsesområder, herunder om medlemspligt og om foreningens ret
og pligt til at forestå etablering, drift og vedligeholdelse af fællesarealer og
fællesanlæg.
Fællesanlæg som nævnt i planlovens § 15, stk. 2, nr. 14 og 20, har tidligere
kunnet omfatte kollektive varmeforsyningsanlæg, herunder til opvarmning
med naturgas eller fjernvarme. Det har herunder været muligt at fastsætte
lokalplanbestemmelser om tilslutning til et kollektivt
varmeforsyningsanlæg som betingelse for ibrugtagen af ny bebyggelse uden
angivelse af, om opvarmningsformen er naturgas eller fjernvarme, idet dette
blev fastlagt efterfølgende i varmeplanlægningen.
Muligheden for at fastsætte lokalbestemmelser om tilslutningspligt til
kollektive varmeforsyningsanlæg blev afskaffet med lov nr. 1712 af 27.
december 2018 om ændring af lov om varmeforsyning og lov om
planlægning, der trådte i kraft den 1. januar 2019. Af planlovens § 15, stk.
12, fremgår således bl.a., at fællesanlæg som nævnt i stk. 2, nr. 14 og 20,
ikke omfatter anlæg til kollektiv varmeforsyning.
I tilknytning hertil fremgår det af planlovens § 15, stk. 14, at bestemmelser
i lokalplaner, der medfører tilslutningspligt til kollektive
varmeforsyningsanlæg til fremføring af naturgas, er uden virkning. Det
samme gælder bestemmelser, der medfører tilslutningspligt til kollektive
varmeforsyningsanlæg til fremføring af naturgas, i servitutter, hvor
kommunalbestyrelsen er eneste påtaleberettigede. Bestemmelsen i § 15, stk.
14, blev indført med lov nr. 573 af 10. maj 2022 om ændring af lov om
varmeforsyning og lov om planlægning, der trådte i kraft den 1. juli 2022.
UDKAST
131
Bestemmelser i gældende lokalplaner, der medfører tilslutningspligt til
kollektive varmeforsyningsanlæg til fjernvarme, skal overholdes,
medmindre kommunalbestyrelsen i det enkelte tilfælde meddeler
dispensation fra lokalplanen, jf. planlovens § 19.
Efter planlovens § 54 b, stk. 1, opretter ministeren for byer og landdistrikter
et landsdækkende digitalt register, der skal indeholde oplysninger om
planer, der er tilvejebragt efter planloven. Registeret kan indeholde
beslutninger, afgørelser og strategier for kommuneplanlægningen m.v., der
er tilvejebragt efter planloven, og planer m.v., der er opretholdt efter
planlovens § 68. Registeret kan endvidere indeholde oplysninger, der efter
anden lovgivning skal registreres i systemet, og oplysninger tilvejebragt til
brug for vurderingsmyndigheden. Af § 54 b, stk. 2, fremgår, at registeret er
offentligt tilgængeligt.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til afsnit 2.2.1.2 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det følger af den foreslåede § 15, stk. 17, at bestemmelser i lokalplaner, der
medfører tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg til
fjernvarme, er uden virkning fire måneder efter tidspunktet for en afgørelse
efter § 22 b, stk. 7 eller 8, jf. § 14 c, stk. 1, i lov om varmeforsyning. Det
samme gælder bestemmelser, der medfører tilslutningspligt til kollektive
varmeforsyningsanlæg til fjernvarme, i servitutter, hvor
kommunalbestyrelsen er eneste påtaleberettigede. Kommunalbestyrelsen
giver straks efter udløbet af de fire måneder, der er nævnt i 1. pkt., skriftlig
underretning om retsvirkninger efter 1. og 2. pkt. til ejerne af de ejendomme,
der er omfattet af lokalplanen eller servitutten. Kommunalbestyrelsen
foretager offentlig bekendtgørelse om retsvirkninger efter 1. og 2. pkt. i det
register, som ministeren for byer og landdistrikter har oprettet i medfør af §
54 b.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en lokalplanbestemmelse, der
medfører tilslutningspligt til et kollektivt varmeforsyningsanlæg til
fjernvarme, vil være uden virkning fire måneder efter tidspunktet for en
afgørelse truffet af Forsyningstilsynet efter varmeforsyningslovens § 22 b,
stk. 7 eller 8, jf. § 14 c, stk. 1, jf. herved lovforslagets § 1, nr. 18 og 22. Det
samme vil gælde for en servitutbestemmelse med tilsvarende indhold, hvis
kommunalbestyrelsen ifølge servitutten er eneste påtaleberettigede.
UDKAST
132
Tilslutningspligt til et kollektivt varmeforsyningsanlæg til fjernvarme, der
ikke følger af en lokalplanbestemmelse eller en servitutbestemmelse med
kommunalbestyrelsen som eneste påtaleberettigede, vil ikke være omfattet
af forslaget.
Hvis en bestemmelse om tilslutningspligt regulerer andre forhold end
tilslutningspligt til et kollektivt varmeforsyningsanlæg til fjernvarme, vil
alene de dele af bestemmelsen, der vedrører fjernvarmeforsyning, blive
berørt af forslaget.
I perioden indtil fire måneder efter tidspunktet for Forsyningstilsynets
afgørelse efter varmeforsyningslovens § 22 b, stk. 7 eller 8, jf. § 14 c, stk.
1, vil den nuværende regulering af tilslutningspligt til kollektive
varmeforsyningsanlæg til fjernvarme gælde uændret. Der vil som nu kunne
søges om dispensation fra lokalplanbestemmelser om tilslutningspligt og
om tilladelse til at fravige servitutbestemmelser om tilslutningspligt efter
gældende regler.
Fra fire måneder efter tidspunktet for Forsyningstilsynets afgørelse efter
varmeforsyningslovens § 22 b, stk. 7 eller 8, jf. § 14 c, stk. 1, vil ejere, lejere
og brugere af de berørte ejendomme ikke længere være bundet af de
omfattede lokalplan- og servitutbestemmelser. Den enkelte ejer, lejer eller
bruger vil dog frivilligt kunne fortsætte tilslutningen til det kollektive
varmeforsyningsanlæg til fjernvarme.
De omfattede lokalplan- og servitutbestemmelser vil være uden virkning
fire måneder efter tidspunktet for Forsyningstilsynets afgørelse efter
varmeforsyningslovens § 22 b, stk. 7 eller 8, jf. § 14 c, stk. 1, selvom
bestemmelserne fortsat fremgår af gældende lokalplaner og tingbog.
Den foreslåede bestemmelse vil også medføre, at kommunalbestyrelsen
straks efter udløbet af perioden på fire måneder vil skulle give skriftlig
underretning om retsvirkninger efter § 15, stk. 17, 1. og 2. pkt. – dvs. at
tilslutningspligt til et kollektivt varmeforsyningsanlæg til fjernvarme, der
følger af en lokalplanbestemmelse eller en servitutbestemmelse med
kommunalbestyrelsen som eneste påtaleberettigede, er uden virkning fire
måneder efter tidspunktet for Forsyningstilsynets afgørelse efter
varmeforsyningslovens § 22 b, stk. 7 eller 8, jf. § 14 c, stk. 1 – til ejerne af
de ejendomme, der er omfattet af lokalplanen eller servitutten, og at
kommunalbestyrelsen desuden vil skulle foretage offentlig bekendtgørelse
UDKAST
133
om sådanne retsvirkninger i det register, som ministeren for byer og
landdistrikter har oprettet i medfør af planlovens § 54 b.
Til § 3
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2025.
Det foreslås i stk. 2, at for kommuner, der indtil den 1. januar 2025 har
varetaget eller deltaget i virksomhed med anlæg til decentral produktion af
opvarmet vand med varmepumper, skal § 1, nr. 2, 8 og 9, overholdes senest
den 1. januar 2027.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en kommune, der indtil lovens
ikrafttræden har varetaget virksomhed med drift af anlæg til decentral
produktion af opvarmet vand med varmepumper, vil skulle ophøre hermed
senest den 1. januar 2027. Den foreslåede bestemmelse vil fastsætte en
overgangsperiode på to år, således at kommunerne kan nå at indrette sig
herpå, herunder tilpas tid til at afhænde virksomheden til anden side eller
fortsætte varetagelsen som tilknyttet virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 8
og 9.
Den foreslåede vil skulle i sammenhæng med den foreslåede indsættelse af
det nye stk. 5 i § 2, i lov om varmeforsyning, hvorefter kollektive
varmeforsyningsanlæg, jf. § 2, stk. 1, ikke vil omfatte anlæg til decentral
produktion af opvarmet vand med varmepumper. Kommuner kan varetage
kollektive varmeforsyningsanlæg i henhold til § 2 b, stk. 1, nr. 1. Der
henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil.
Det foreslås i stk. 3, at varmeforsyningsvirksomhederne fra førstkommende
valg til bestyrelsen eller det tilsvarende ledelsesorgan efter den 1. januar
2025 skal overholde § 1, nr. 17.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kravet om uafhængighed vil
skulle opfyldes ved varmeforsyningsvirksomhedens førstkommende
ordinære generalforsamling efter lovens ikrafttræden. Posten som
uafhængigt medlem af bestyrelsen eller tilsvarende ledelsesorgan vil skulle
besættes ved valg gennem stemmeafgivning på førstkommende ordinære
generalforsamling efter den 1. januar 2025. Kravet vil kunne opfyldes i takt
med den løbende udskiftning af medlemmer og i overensstemmelse med
virksomhedens vedtægter herom.
UDKAST
134
Det foreslås i stk. 4, at regler udstedt i medfør af § 2, stk. 5, i lov om
varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 124 af 2. februar 2024, forbliver i
kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 2, stk. 6,
i lov om varmeforsyning, jf. denne lovs § 1, nr. 2.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den såkaldte
undtagelsesbekendtgørelse fortsat vil være gældende.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet lov om varmeforsyning
og lov om planlægning ikke gælder for Færøerne og Grønland, og ikke kan
sættes i kraft for Færøerne og Grønland, jf. § 36 i lov om varmeforsyning
og § 70 i lov om planlægning.
UDKAST
135
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om varmeforsyning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 124 af 2.
februar 2024, som ændret ved § 4 i
lov nr. 673 af 11. juni 2024, og
[…], foretages følgende
ændringer:
§ 2. Ved kollektive
varmeforsyningsanlæg forstås
virksomhed, der driver følgende
anlæg med det formål at levere
energi til bygningers opvarmning
og forsyning med varmt vand, jf.
dog stk. 2:
1) ---
2) ---
3) ---
4) ---
Stk. 2. – 4. ---
Stk. 5. Klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte
regler om, at visse former for
kollektive varmeforsyningsanlæg
helt eller delvis ikke skal være
omfattet af loven.
1. I § 2, stk. 1, ændres »§ jf. dog
stk. 2:« til: »jf. dog stk. 2, 4 og 5:«.
2. I § 2 indsættes efter stk. 4 som
nyt stykke:
»Stk. 5. Kollektive
varmeforsyningsanlæg som nævnt
i stk. 1 omfatter ikke anlæg til
decentral produktion af opvarmet
vand med varmepumper i de
tilsluttede bygninger.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
§ 2 b. Med henblik på
varmeforsyning af kommunen kan
en kommune alene eller sammen
3. I § 2 b, stk. 1, nr. 1, indsættes
efter »§ 2, stk. 1,«: », hvis
UDKAST
136
med andre kommuner eller private
virksomheder varetage
1) virksomhed omfattet af § 2, stk.
1, jf. dog stk. 3,
2) ---
3) ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. En kommune må kun
varetage virksomhed, der driver
affaldsforbrændingsanlæg omfattet
af § 2, stk. 1, nr. 3, hvis
virksomheden udøves på
kommercielle vilkår i et aktie- eller
anpartsselskab, der alene driver
affaldsforbrændingsanlæg, jf. dog
stk. 4-6 og §§ 2 h og 2 i.
Stk. 4. – 6. ---
virksomheden udøves i et aktie-
eller anpartsselskab,«.
4. I § 2 b, stk. 1, nr. 1, indsættes
efter »jf. dog stk. 3«: »og § 2 h,«.
5. I § 2 b, stk. 3, ændres »§§ 2 h og
2 i.« til: »§ 2 i.«
§ 2 c. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. En kommune kan ikke
varetage virksomhed, der efter
regler fastsat i medfør af § 2, stk.
5, er undtaget fra §§ 20 og 20 b.
En kommune kan dog varetage
virksomhed omfattet af § 2, stk. 1,
nr. 4, som er undtaget fra §§ 20 og
20 b.
6. I § 2 c, stk. 3, 1. pkt., ændres »§
2, stk. 5,« til: »§ 2, stk. 6,«.
§ 2 d. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. ---
Stk. 4. ---
Stk. 5. Kommunal garantistillelse
er betinget af, at den virksomhed,
der stilles garanti for, ikke efter
regler i medfør af § 2, stk. 5, er
undtaget fra §§ 20 og 20 b.
Garantistillelse for en kommunal
virksomheds lånoptagelse til
finansiering af anlægsinvesteringer
eller driftsaktiviteter i en
7. I § 2 d, stk. 5, 1. pkt., ændres »§
2, stk. 5,« til: »§ 2, stk. 6,«.
UDKAST
137
virksomhed omfattet af § 2, stk. 1,
nr. 4, som er undtaget fra
prisbestemmelserne, er dog tilladt,
hvis kommunen varetager denne
virksomhed, jf. § 2 c, stk. 3.
Stk. 6. ---
§ 2 f. En kommune, der
varetager eller deltager i
virksomhed nævnt i § 2 b, kan
varetage eller deltage i anden
virksomhed, som har nær
tilknytning hertil.
Stk. 2. – Stk. 6 ---
8. I § 2 f, stk. 1, indsættes efter
»tilknytning hertil«: »eller
virksomhed omfattet af stk. 7.«
9. I § 2 f indsættes efter stk. 6 som
nyt stykke:
»Stk. 7. Bestemmelserne i stk.
2-4 og 6 finder tilsvarende
anvendelse, hvor en kommune
varetager eller deltager i
virksomhed med decentral
produktion af opvarmet vand med
varmepumper i de tilsluttede
bygninger.«
§ 2 h. For
affaldsforbrændingsanlæg, der var
helt eller delvis kommunalt ejede
den 1. juli 2023, skal § 2 b, stk. 3,
være opfyldt senest den 1. januar
2025, jf. dog stk. 3-5.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen
kan beslutte, at aktie- eller
anpartsselskabet, jf. stk. 1, skal
indtræde i samtlige eller enkelte af
affaldsforbrændingsanlæggets
eksisterende lån til
anlægsinvesteringer eller
driftsaktiviteter, hvis kommunen
samtidig stiller garanti for lånet, jf.
§§ 2 d og 2 e.
Stk. 3. Klima-, energi- og
forsyningsministeren kan efter
anmodning fra den eller de
10. I § 2 h, stk. 1, indsættes før 1.
pkt. som nyt punktum:
»For virksomhed, der var helt eller
delvist kommunalt ejet den 1. juli
2024, skal § 2 b, stk. 1, nr. 1, være
opfyldt senest den 1. januar 2027,
jf. dog 2. pkt. og stk. 3-5.«
11. I § 2 h, stk. 2, ændres
»affaldsforbrændingsanlæggets«
til: »virksomhedens«.
12. I § 2 h, stk. 3, ændres
»affaldsforbrændingsanlægget« til:
»virksomheden«.
UDKAST
138
kommuner, der helt eller delvis
ejer affaldsforbrændingsanlægget,
i særlige tilfælde forlænge fristen i
stk. 1.
Stk. 4. Sker der væsentlige
ændringer i de forudsætninger, der
ligger til grund for en meddelt
fristforlængelse efter stk. 3,
indsender den eller de kommuner,
der helt eller delvis ejer
affaldsforbrændingsanlægget, en
ny anmodning til klima-, energi-
og forsyningsministeren med
henblik på ministerens vurdering
af, om fristforlængelsen kan
opretholdes.
Stk. 5. Klima-, energi- og
forsyningsministeren kan i helt
særlige tilfælde beslutte at lade en
uafhængig revisor gennemgå
regnskaber m.v. til brug for
ministerens vurdering efter stk. 3
og 4. Udgiften til den uafhængige
revisor afholdes af den eller de
kommuner, der helt eller delvis
ejer affaldsforbrændingsanlægget.
13. I § 2 h, stk. 3, ændres »fristen«
til: »fristerne«.
14. I § 2 h, stk. 4, ændres
»affaldsforbrændingsanlægget« til:
»virksomheden«.
15. I § 2 h, stk. 5, ændres
»affaldsforbrændingsanlægget,«
til: »virksomheden«.
§ 2 j. En kommunes vederlag i
forbindelse med udskillelse og
stiftelse af
affaldsforbrændingsanlæg omfattet
af § 2 b, stk. 3, i et aktie- eller
anpartsselskab må udelukkende
bestå af aktier eller anparter i
selskabet.
16. I § 2 j ændres
»affaldsforbrændingsanlæg
omfattet af § 2 b, stk. 3,« til:
»virksomhed omfattet af § 2 b, stk.
1, nr. 1,«.
17. Efter § 2 j indsættes i kapitel 1
a:
»§ 2 k. Det øverste
ledelsesorgan i en virksomhed
omfattet af § 2 b, stk. 1, nr. 1, der
er ejet af en eller flere kommuner i
UDKAST
139
forening, skal bestå af mindst 2
uafhængige medlemmer.
Stk. 2. Det øverste ledelsesorgan
skal i indkaldelsen til
generalforsamlingen og i
ledelsesberetningen oplyse, hvilke
kandidater og medlemmer der
anses for uafhængige.
Stk. 3. Klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte
regler om medlemmer af Det
øverste ledelsesorgan.«
18. Efter § 14 b indsættes:
Ȥ 14 c. Tilslutningspligt til et
kollektivt varmeforsyningsanlæg
omfattet af § 2, stk. 1, nr. 2, som er
bestemt af kommunalbestyrelsen,
er uden virkning fire måneder efter
tidspunktet for en afgørelse efter §
22 b, stk. 7 eller 8. Straks efter
udløbet af de fire måneder giver
kommunalbestyrelsen skriftlig
meddelelse om retsvirkninger til
ejerne af de ejendomme, hvor
tilslutningspligten er uden
virkning. Kommunalbestyrelsen
orienterer offentligt om
retsvirkningerne i det register, som
ministeren for byer og
landdistrikter har oprettet i medfør
af lov om planlægning.
Stk. 2. Klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte
regler om, hvorledes
tilslutningspligt, som er uden
virkning, skal meddeles eller
offentliggøres.«
§ 20. Kollektive
varmeforsyningsanlæg,
industrivirksomheder,
kraftvarmeanlæg med en eleffekt
19. I § 20, stk. 1, 1. pkt., ændres
»§§ 20 b, 20 c og 20 e.« til: »§§ 20
b, 20 c, 20 e og 21 b.«
UDKAST
140
over 25 MW samt geotermiske
anlæg m.v. kan i priserne for
levering til det indenlandske
marked af opvarmet vand, damp
eller gas bortset fra naturgas med
det formål at levere energi til
bygningers opvarmning og
forsyning med varmt vand
indregne nødvendige udgifter til
energi, lønninger og andre
driftsomkostninger, efterforskning,
administration og salg,
omkostninger som følge af pålagte
offentlige forpligtelser, herunder
omkostninger til
energispareaktiviteter efter §§ 28
a, 28 b og 29, samt
finansieringsudgifter ved
fremmedkapital, herunder ved et
statsfinansieret lån, og underskud
fra tidligere perioder opstået i
forbindelse med etablering og
væsentlig udbygning af
forsyningssystemerne, jf. dog stk.
7-19 og §§ 20 b, 20 c og 20 e. 1.
pkt. finder tilsvarende anvendelse
på levering af opvarmet vand til
andre formål fra et centralt kraft-
varme-anlæg, jf. § 10, stk. 6, i lov
om elforsyning. 1. pkt. finder ikke
anvendelse på virksomheder, der
leverer overskudsvarme, hvor
anlægget, der udnytter og leverer
overskudsvarme, har en kapacitet
på under 0,25 MW.
Stk. 2. – 19. ---
§ 20 d. ---
Stk. 1. –2. --- 20. I § 20 d indsættes som stk. 3:
UDKAST
141
»Stk. 3. Klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte
regler om
varmedistributionsvirksomheders
beregning og opkrævning af en
godtgørelse ved udtræden af
leveringsforholdet.«
21. Efter § 21 a indsættes:
Ȥ 21 b. Aftaler, som en
varmeforsyningsvirksomhed
omfattet af § 20, stk. 1, indgår med
koncern- og interesseforbundne
selskaber, skal indgås på
markedsmæssige vilkår.
Stk. 2. Aftaler omfattet af stk. 1,
skal foreligge i skriftlig form på
aftaletidspunktet.
Varmeforsyningsvirksomheden
skal tilvejebringe og opbevare
dokumentation for, hvordan priser
og vilkår er fastsat.
Dokumentationen skal kunne
danne grundlag for en vurdering af
prisernes og vilkårenes
markedsmæssighed.
Dokumentationen forelægges
Forsyningstilsynet efter
anmodning.
Stk. 3. Forsyningstilsynet kan
fastsætte den markedsmæssige pris
i tilfælde, hvor Forsyningstilsynet
finder, at en aftale, jf. stk. 1, ikke
er indgået på markedsmæssige
vilkår. Forsyningstilsynet lægger
den fastsatte markedsmæssige pris
til grund for afgørelser om, hvilket
beløb
varmeforsyningsvirksomheden kan
indregne i priserne efter § 20, stk.
1.
UDKAST
142
Stk. 4. Forsyningstilsynet kan
påbyde en
varmeforsyningsvirksomhed at
overholde den markedsmæssige
pris fastsat efter stk. 3.
Stk. 5. Forsyningstilsynet fører
tilsyn med overholdelse af:
1) Reglerne i stk. 1-2.
2) Afgørelser efter stk. 3.
3) Påbud efter stk. 4.
Stk. 6. Klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte
nærmere regler om følgende:
1) Vurdering af markedsmæssige
vilkår og om fastsættelse af den
markedsmæssige pris, herunder
om metoder til fastsættelse af den
markedsmæssige pris.
2) Hvad der nærmere forstås ved
koncern- og interesseforbundne
selskaber.
3) Dokumentationspligtens
indhold og rækkevidde, jf. stk. 2.
4) Indsendelse og offentliggørelse
af oplysninger.«
22. Efter § 22 a indsættes i kapitel
4:
Ȥ 22 b. Forsyningstilsynet
beregner og udmelder årligt
omkostninger til køb og
anvendelse af individuel
varmeforsyning baseret på
vedvarende energi. For
kalenderåret 2025 foretages
beregning og udmelding dog af
Energistyrelsen. Energistyrelsen
udmelder beregningen for 2025 på
Energistyrelsens hjemmeside.
Stk. 2. Forsyningstilsynet
beregner og udmelder årligt en
beregnet forbrugerpris for
varmeforsyningsvirksomheder, der
leverer opvarmet vand omfattet af
UDKAST
143
§ 20, stk. 1, til en slutkunde.
Forsyningstilsynet offentliggør
grundlaget for den beregnede
forbrugerpris.
Varmeforsyningsvirksomhederne
giver uden ugrundet ophold
Forsyningstilsynet meddelelse,
hvis Forsyningstilsynets beregning
er foretaget på et fejlagtigt
grundlag.
Stk. 3. Forsyningstilsynet
beregner årligt et gennemsnit over
de forudgående tre års
omkostninger efter stk. 1 og de
forudgående tre års forbrugerpriser
efter stk. 2.
Stk. 4. Forsyningstilsynet
offentliggør årligt en oversigt over
de varmefor-syningsvirksomheder,
der har en gennemsnitlig
forbrugerpris over den
gennemsnitlige omkostning efter
stk. 3.
Stk. 5.
Varmeforsyningsvirksomheder
omfattet af stk. 4 skal orientere
varmeforbrugerne om, at
varmeforsyningsvirksomheden
fremgår af oversigten.
Stk. 6.
Varmeforsyningsvirksomheder
omfattet af stk. 4 skal udarbejde og
offentliggøre en plan, som
beskriver
varmeforsyningsvirksomhedens
planlagte og forventede tiltag for
nedbringelse af forbrugerprisen.
Planen forelægges
Forsyningstilsynet med
dokumentation for, at planen er
offentliggjort. Indtil den treårige
periode, jf. stk. 7,
Forsyningstilsynet har truffet
afgørelse efter stk. 7er udløbet, vil
UDKAST
144
en varmeforsyningsvirksomhed
ikke skulle udarbejde en ny plan.
Stk. 7. Forsyningstilsynet træffer
afgørelse over for
varmeforsyningsvirksomheder
omfattet af stk. 6, hvis den
gennemsnitlige beregnede
forbrugerpris overstiger den
gennemsnitlige omkostning regnet
tre år fra tidspunktet for
offentliggørelse nævnt i stk. 4, som
har udløst, at
varmforsyningsvirksomheden skal
udarbejde en plan, jf. stk. 6.
Forsyningstilsynet orienterer på
afgørelsestidspunktet
kommunalbestyrelsen i den eller de
relevante kommuner, som har
pålagt tilslutningspligt til
varmeforsyningsvirksomheden, jf.
§ 14 c, stk. 1.
Stk. 8. En
varmeforsyningsvirksomhed kan
anmode Forsyningstilsynet om at
genoptage en sag efter stk. 7 inden
3 måneder efter, at afgørelsen i
sagen er truffet. Forsyningstilsynet
kan kun genoptage sagen, hvis
varmeforsyningsvirksomheden kan
dokumentere, at beregningen af
den beregnede forbrugerpris er
foretaget på et fejlagtigt grundlag,
som varmeforsynings-
virksomheden grundet helt særlige
omstændigheder ikke har kunnet
konstatere ved Forsyningstilsynets
årlige offentliggørelse, jf. stk. 2,
og at
varmeforsyningsvirksomheden
derfor ikke er omfattet af stk. 7.
Forsyningstilsynet orienterer straks
kommunalbestyrelsen i den eller
de relevante kommuner, som har
UDKAST
145
pålagt tilslutningspligt, om
anmodningen om genoptagelse.
Forsyningstilsynet orienterer straks
kommunalbestyrelsen om
Forsyningstilsynets afgørelse i
genoptagelsessagen jf. § 14 c.
Stk. 9. Klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte
regler om forhold omfattet af stk.
1-8.«
§ 33. Undlader nogen rettidigt at
efterkomme et påbud meddelt af
Forsyningstilsynet i medfør af §
21, stk. 1, 4 eller 5, § 21 a, stk. 3
eller § 22, stk. 2, kan
Forsyningstilsynet som
tvangsmiddel pålægge de
pågældende daglige eller ugentlige
bøder.
Stk. 2. ---
23. I § 33, stk. 1, indsættes efter »§
21 a, stk. 3,«: »§ 21 b, stk. 4,«.
§ 34. Medmindre højere straf er
forskyldt efter anden lovgivning,
straffes med bøde den, der
1) ---
2) ---
3) ---
4) ---
5) ---
6) anvender midler i strid med § 23
m, stk. 3, eller
7) meddeler klima-, energi- og
forsyningsministeren,
Forsyningstilsynet,
Energiklagenævnet eller
kommunalbestyrelsen urigtige
eller vildledende oplysninger eller
efter anmodning undlader at afgive
eller tilvejebringe oplysninger.
Stk. 2. – 3. ---
24. I § 34, stk. 1, nr. 6, udgår
»eller«.
25. I § 34, stk. 1, indsættes efter nr.
6 som nyt nummer:
»7) indgår aftaler i strid med § 21
b eller«.
Nr. 7 bliver herefter nr. 8.
§ 2
UDKAST
146
I lov om planlægning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 572 af 29.
maj 2024, som ændret ved § 18 i
lov nr. 614 af 11. juni 2024,
foretages følgende ændring:
:
§ 15. ---
Stk. 2. – 15. ---
1. I § 15 indsættes som stk. 17:
»Stk. 17. Bestemmelser i
lokalplaner, der medfører
tilslutningspligt til kollektive
varmeforsyningsanlæg til
fjernvarme, er uden virkning fire
måneder efter tidspunktet for en
afgørelse efter § 22 b, stk. 7 eller
8, jf. § 14 c, stk. 1, i lov om
varmeforsyning. Det samme
gælder bestemmelser, der
medfører tilslutningspligt til
kollektive varmeforsyningsanlæg
til fjernvarme, i servitutter, hvor
kommunalbestyrelsen er eneste
påtaleberettigede.
Kommunalbestyrelsen giver straks
efter udløbet af de fire måneder,
der er nævnt i 1. pkt., skriftlig
underretning om retsvirkninger
efter 1. og 2. pkt. til ejerne af de
ejendomme, der er omfattet af
lokalplanen eller servitutten.
Kommunalbestyrelsen foretager
offentlig bekendtgørelse om
retsvirkninger efter 1. og 2. pkt. i
det register, som ministeren for
byer og landdistrikter har oprettet i
medfør af § 54 b.