L 167 - svar på MFU spm. 1 om at stille ændringsforslag, så det undgås, at natur- og miljøhensyn nedgraderes og tilsidesættes i forhold til byggeri og anlæg, der intet har med anlæg til solceller eller vindmøller at gøre
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, lov om Planklagenævnet, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love. (Effektivisering af sagsbehandlingen i Planklagenævnet, Miljø- og Fødevareklagenævnet og Energiklagenævnet m.v.). (Spørgsmål 1)
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, lov om Planklagenævnet, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love. (Effektivisering af sagsbehandlingen i Planklagenævnet, Miljø- og Fødevareklagenævnet og Energiklagenævnet m.v.). (Spørgsmål 1)
Aktører:
- Besvaret af: erhvervsministeren
- Adressat: erhvervsministeren
- Stiller/MFU: Søren Egge Rasmussen
- Besvaret af: erhvervsministeren
- Adressat: erhvervsministeren
- Stiller/MFU: Søren Egge Rasmussen
Besvarelse af spm. 1 til L 167.pdf
https://www.ft.dk/samling/20231/lovforslag/l167/spm/1/svar/2049041/2867793.pdf
Folketingets Erhvervsudvalg ERHVERVSMINISTEREN 15. maj 2024 Besvarelse af spørgsmål 1 ad L 167 stillet af udvalget den 8. maj 2024 efter ønske fra ikke-medlem af udvalget (MFU) Søren Egge Rasmus- sen (EL). Spørgsmål: Udvidelsen af lovforslaget i forhold til den version, der blev sendt i hø- ring, med § 1, nr. 2, og § 2, nr. 2, hvor det foreslås, at erhvervsministeren efter forhandling med den relevante ressortminister ”kan fastsætte regler om, at bestemmelserne i § 1, nr. 1, og § 2, nr. 1, skal finde anvendelse på andre former for vedvarende energi samt virksomhed eller infrastruktur i tilknytning hertil”, indebærer, at klagenævnene også kan blive pålagt at tillægge klagesager om f.eks. virksomheder – herunder f.eks. kontorbyg- geri eller andet byggeri til virksomheder der arbejder med vedvarende energi – betydelig vægt i deres afgørelser. Dermed nedgraderes – og i værste fald tilsidesættes – natur- og miljøhensyn i forhold til byggeri og anlæg, der intet har med anlæg til solceller eller vindmøller at gøre. Agter ministeren at stille ændringsforslag, så dette undgås, eventuelt ved at lade de nye § 1, nr. 2, og § 2, nr. 2, om at ”Erhvervsministeren kan efter for- handling med den vedkommende minister fastsætte regler om, at be- stemmelserne i stk. 1, 2. og 3. pkt., skal finde anvendelse på andre former for vedvarende energi samt virksomhed eller infrastruktur i tilknytning hertil” udgå? I benægtende fald bedes ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag herom. Svar: Teknologien i den grønne omstilling er i hastig udvikling. Det er derfor også muligt, at tvister kan blive en barriere for udbygningen af andre ty- per af vedvarende energi i fremtiden. Formålet med bestemmelsen er derfor, at det skal være muligt at udvide bestemmelserne, der sikrer en mere fokuseret og dermed hurtigere sags- behandling af sager vedrørende solcelle- og vindmølleprojekter til også at gælde for andre typer af vedvarende energianlæg, og hvad der hertil hører af tilknyttet infrastruktur. Det fremgår af pkt. 7 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at lovfor- laget ikke i sig selv har miljø- eller naturmæssige konsekvenser, da der ikke ændres på de materielle betingelser for opstilling af vedvarende energi. Alle regler i f.eks. miljø-, plan- eller naturbeskyttelseslovgivnin- gen finder således fortsat anvendelse ved gennemførelse af projekter ved- rørende vedvarende energi såvel efter bestemmelserne i lovforslagets § 1, ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax 33 12 37 78 CVR-nr 10 09 24 85 EAN nr. 5798000026001 em@em.dk www.em.dk Offentligt L 167 - endeligt svar på spørgsmål 1 Erhvervsudvalget 2023-24 2/3 nr. 1, og § 2, nr. 1, som ved udnyttelse af bemyndigelsesbestemmelsen i lovforslagets § 1, nr. 2, og § 2, nr. 2. 1. instanser, der træffer afgørelser, som har betydning for et projekt ved- rørende etablering af et vedvarende energianlæg, skal således fortsat overholde alle regler i den materielle lovgivning, og klagenævnene vil i overensstemmelse med de gældende klagebestemmelser fortsat skulle prøve, om 1. instansernes afgørelser er lovlige. Lovforslaget medfører så- ledes ikke en nedgradering eller tilsidesættelse af natur- og miljøhensyn. Det fremgår endvidere af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 2, og § 2, nr. 2, at bemyndigelsesbestemmelsen kan anvendes på andre former for vedvarende energi samt virksomhed eller infrastruktur i til- knytning hertil. Jeg agter at fremsætte et ændringsforslag, hvor det bl.a. præciseres, at der med vedvarende energi menes vedvarende energian- læg. Bemyndigelsesbestemmelsen kan således alene anvendes på virk- somhed og infrastruktur i tilknytning til det vedvarende energianlæg i et konkret projekt. Jeg kan dermed afkræfte, at bemyndigelsesbestemmelsen kan anvendes i forhold til byggeri og anlæg, der intet har med vedvarende energianlæg at gøre, og jeg kan den baggrund ikke støtte et ændringsfor- slag om, at bemyndigelsesbestemmelsen udgår. Et ændringsforslag, der indebærer, at den foreslåede bemyndigelsesbe- stemmelse i lovforslagets § 1, nr. 2 og § 2, nr. 2, udgår, kan imidlertid ud- formes på følgende måde: Ændringsforslag til Forslag til lov om ændring af lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, lov om Planklagenævnet, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love (Effektivisering af sagsbehandlingen i Planklagenævnet, Miljø- og Føde- vareklagenævnet og Energiklagenævnet, m.v.) (L 167) Af (…), tiltrådt af (…): Til § 1 1) § 1, nr. 2, udgår. [Udeladelse af bemyndigelsesbestemmelse] Til § 2 2) § 2, nr. 2, udgår. [Udeladelse af bemyndigelsesbestemmelse] 2/3 Bemærkninger Til nr. 1 Det foreslås, at bemyndigelsesbestemmelsen i lovforslagets § 1, nr. 2, hvorefter erhvervsministeren efter forhandling med den vedkommende minister kan fastsætte regler om, at bestemmelserne i § 11, stk. 1, 2. og 3. pkt., i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet skal finde anvendelse på andre former for vedvarende energi samt virksomhed eller infrastruktur i tilknytning hertil, udgår. Til nr. 2 Det foreslås, at bemyndigelsesbestemmelsen i lovforslagets § 2, nr. 2, hvorefter erhvervsministeren efter forhandling med den vedkommende minister kan fastsætte regler om, at bestemmelserne i § 4 a, stk. 1, 2. og 3. pkt., i lov om Planklagenævnet skal finde anvendelse på andre former for vedvarende energi samt virksomhed eller infrastruktur i tilknytning hertil, udgår. Med venlig hilsen Morten Bødskov