L 167 - svar på MFU spm. 2 om, hvilken reel indflydelse det vil få, hvis vurderingen fra 1. instans indgår med betydelig vægt i klagenævnenes behandling af klager over natur- og miljøbeskyttelse i forbindelse med opstilling af vedvarende energi
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, lov om Planklagenævnet, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love. (Effektivisering af sagsbehandlingen i Planklagenævnet, Miljø- og Fødevareklagenævnet og Energiklagenævnet m.v.). (Spørgsmål 2)
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, lov om Planklagenævnet, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love. (Effektivisering af sagsbehandlingen i Planklagenævnet, Miljø- og Fødevareklagenævnet og Energiklagenævnet m.v.). (Spørgsmål 2)
Aktører:
- Besvaret af: erhvervsministeren
- Adressat: erhvervsministeren
- Stiller/MFU: Signe Munk
- Besvaret af: erhvervsministeren
- Adressat: erhvervsministeren
- Stiller/MFU: Signe Munk
Svar til L 167 spm. 2.pdf
https://www.ft.dk/samling/20231/lovforslag/l167/bilag/0/2867789.pdf
Folketingets Erhvervsudvalg ERHVERVSMINISTEREN 15. maj 2024 Besvarelse af spørgsmål 2 ad L 167 stillet af udvalget den 8. maj 2024 efter ønske fra ikke-medlem af udvalget (MFU) Signe Munk (SF). Spørgsmål: Hvilken reel indflydelse vurderer ministeren, at det vil få, hvis vurderin- gen fra 1. instans indgår med betydelig vægt i klagenævnenes behandling af klager over natur- og miljøbeskyttelse i forbindelse med opstilling af vedvarende energi? Ministeren bedes herunder tage stilling til, om vurde- ringen fra 1. instans kan tillægges højere vægt end den konkrete vurde- ring af naturforholdene, som fremgår af en eventuel dispensation, f.eks. fra naturbeskyttelseslovens § 3 om beskyttede naturtyper. Svar: Jeg mener, at vi skal sikre effektiv opstilling af solceller og vindmøller i Danmark. Verden er forandret. Danmark skal blive mere selvforsynende med grøn energi og vi skal gøre os uafhængige af russisk gas. Hastighed er det helt centrale konkurrenceparameter for den grønne omstilling. Bå- de hvis vi skal nå i mål med vores fælles, ambitiøse klimamålsætninger, og hvis vi skal kunne tiltrække og fastholde grønne investeringer og ar- bejdspladser. Derfor er der behov for at finde nye balancer. Bestemmelsen har til formål at understrege, at en hurtig og effektiv ud- bygning af vedvarende energi har stor samfundsmæssig betydning, hvil- ket skal indgå i nævnenes vurdering, når det i øvrigt vurderes, at 1. in- stansen har truffet en lovlig afgørelse. Kommunerne har eksempelvis et specielt lokalkendskab, der gør dem bedst i stand til at afveje behovet for at etablere et vedvarende energianlæg. Det er dog vigtigt at understrege, at der ikke ændres ikke på nogle mate- rielle bestemmelser med dette lovforslag. Alle regler i f.eks. miljø-, plan- eller naturbeskyttelseslovgivningen finder fortsat anvendelse ved gen- nemførelse af vedvarende energiprojekter efter bestemmelserne i lov- forslagets § 1, nr. 2, og § 2, nr. 2. 1. instanser, der træffer afgørelser, som har betydning for et projekt ved- rørende etablering af et vedvarende energianlæg, skal således fortsat overholde alle regler i den materielle lovgivning, og klagenævnene vil fortsat skulle prøve, om 1. instansernes afgørelser er lovlige. Bestemmelsen kan få betydning, når nævnene skal foretage en fuld prø- velse af 1. instansens afgørelse, dvs. en prøvelse af såvel sagens retlige som faktiske forhold samt afgørelsens hensigtsmæssighed. Et eksempel ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax 33 12 37 78 CVR-nr 10 09 24 85 EAN nr. 5798000026001 em@em.dk www.em.dk Offentligt L 167 - endeligt svar på spørgsmål 2 Erhvervsudvalget 2023-24 2/2 på en vurdering af hensigtsmæssigheden kan være, hvorvidt opstillingen af vindmøller skæmmer landskabet. Hvis kommunen har vurderet, at be- hovet for opstilling af vindmøllerne vejer tungere, så skal nævnene være tilbageholdende med at tilsidesætte den vurdering. Bestemmelsen kan her få betydning ved nævnenes vurdering af hensigtsmæssigheden af 1. in- stansen udøvede skøn, men den vil ikke påvirke den retlige del af prøvel- sen, herunder den retlige prøvelse af det udøvede skøn. Det gælder også i forhold til afgørelser om dispensation. Med venlig hilsen Morten Bødskov