L 167 - svar på MFU spm. 3 om eksempler på, at vurderingen fra 1. instans af behovet for etablering af vedvarende energi kan tilsidesætte hensyn til natur- og miljøbeskyttelse i klagenævnenes behandling
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, lov om Planklagenævnet, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love. (Effektivisering af sagsbehandlingen i Planklagenævnet, Miljø- og Fødevareklagenævnet og Energiklagenævnet m.v.). (Spørgsmål 3)
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, lov om Planklagenævnet, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love. (Effektivisering af sagsbehandlingen i Planklagenævnet, Miljø- og Fødevareklagenævnet og Energiklagenævnet m.v.). (Spørgsmål 3)
Aktører:
- Besvaret af: erhvervsministeren
- Adressat: erhvervsministeren
- Stiller/MFU: Signe Munk
- Besvaret af: erhvervsministeren
- Adressat: erhvervsministeren
- Stiller/MFU: Signe Munk
Svar på L 167 spm. 3.pdf
https://www.ft.dk/samling/20231/lovforslag/l167/spm/3/svar/2049040/2867791.pdf
Folketingets Erhvervsudvalg ERHVERVSMINISTEREN 15. maj 2024 Besvarelse af spørgsmål 3 ad L 167 stillet af udvalget den 8. maj 2024 efter ønske fra ikke-medlem af udvalget (MFU) Signe Munk (SF). Spørgsmål: Vil ministeren give konkrete eksempler på tilfælde, hvor vurderingens fra 1. instans af behovet for etablering af vedvarende energi kan tilsidesætte hensyn til natur- og miljøbeskyttelse i klagenævnenes behandling? Her- under bedes ministeren tage stilling til, om vurderingen fra 1. instans kan få reel indvirkning på klager over mangelfulde VVM-redegørelser samt i forhold til national lovgivning og EU-lovgivning om natur- og miljøbe- skyttelse. Svar: Jeg mener, at vi skal sikre effektiv opstilling af solceller og vindmøller i Danmark. Verden er forandret. Danmark skal blive mere selvforsynende med grøn energi og vi skal gøre os uafhængige af russisk gas. Hastighed er det helt centrale konkurrenceparameter for den grønne omstilling. Bå- de hvis vi skal nå i mål med vores fælles, ambitiøse klimamålsætninger, og hvis vi skal kunne tiltrække og fastholde grønne investeringer og ar- bejdspladser. Derfor er der behov for at finde nye balancer. Bestemmelsen har til formål at understrege, at en hurtig og effektiv ud- bygning af vedvarende energi har stor samfundsmæssig betydning, hvil- ket skal indgå i nævnenes vurdering, når det i øvrigt vurderes, at 1. in- stansen har truffet en lovlig afgørelse. Kommunerne har eksempelvis et specielt lokalkendskab, der gør dem bedst i stand til at afveje behovet for at etablere et vedvarende energianlæg. Som det fremgår af pkt. 7 i lovforslagets almindelige bemærkninger, har lovforlaget ikke i sig selv miljø- eller naturmæssige konsekvenser, da der ikke ændres på de materielle betingelser for opstilling af vedvarende energi. Alle regler i f.eks. miljø-, plan-, naturbeskyttelseslovgivningen og EU-retten finder således fortsat anvendelse ved gennemførelse af projek- ter vedrørende vedvarende energi såvel efter bestemmelserne i lovforsla- gets § 1, nr. 1, og § 2, nr. 1, som ved udnyttelse af bemyndigelsesbe- stemmelsen i lovforslagets § 1, nr. 2, og § 2, nr. 2. 1. instanser, der træffer afgørelser, som har betydning for et projekt ved- rørende etablering af et vedvarende energianlæg, skal således fortsat overholde alle regler i den materielle lovgivning, og klagenævnene vil i overensstemmelse med de gældende relevante klagebestemmelser fortsat skulle prøve, om 1. instansernes afgørelser er lovlige. ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax 33 12 37 78 CVR-nr 10 09 24 85 EAN nr. 5798000026001 em@em.dk www.em.dk Offentligt L 167 - endeligt svar på spørgsmål 3 Erhvervsudvalget 2023-24 2/2 Lovforslaget medfører altså ikke situationer, hvor vurderingen fra en 1. instans af behovet for etablering af vedvarende energi kan tilsidesætte hensyn til natur- og miljøbeskyttelse i klagenævnenes behandling af en klagesag. Ligeledes skal klagenævnene fortsat prøve, om en udarbejdet VVM-redegørelse (også kaldet en miljøkonsekvensrapport) lever op til reglerne i lovgivningen. Bestemmelsen vil således kun få betydning, når nævnene skal foretage en fuld prøvelse af 1. instansens afgørelse, dvs. en prøvelse af såvel sagens retlige som faktiske forhold samt afgørelsens hensigtsmæssighed. Et ek- sempel på en vurdering af hensigtsmæssigheden kan være, hvorvidt op- stillingen af vindmøller skæmmer landskabet. Hvis kommunen har vurde- ret, at behovet for opstilling af vindmøllerne vejer tungere, så skal næv- nene være tilbageholdende med at tilsidesætte den vurdering. Bestemmel- sen kan her få betydning ved nævnenes vurdering af hensigtsmæssighe- den af 1. instansen udøvede skøn, men den vil ikke påvirke den retlige del af prøvelsen, herunder den retlige prøvelse af det udøvede skøn ifm. en VVM-redegørelse. Med venlig hilsen Morten Bødskov