B 175 - svar på spm. 3 om henvendelse af 23/4-24 fra foreningen Danske Herregaardsjægere

Tilhører sager:

Aktører:


MOF B 175 - Svar på spm. 3.pdf

https://www.ft.dk/samling/20231/beslutningsforslag/b175/bilag/0/2862194.pdf

NOTAT
Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk
Vild natur og Biodiversitet
J.nr. 2024 - 2626
Ref. LAZDI
Den 6. maj 2024
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Miljøministerens besvarelse af B175 spørgsmål 3 stillet den 22. april af Miljø- og Fødevareudvalget.
Spørgsmål 3
”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 23/4-24 fra Foreningen Danske Herregaardsjægere, jf.
B 175 – bilag 4?”
Svar
Foreningen Danske Herregaardsjægere har efter førstebehandlingen af B175 indsendt en række
kommentarer af faktuel karakter om opdræt og udsætning af fuglevildt, anskydninger, fasaner som
fødevarer, gældende regulering af jagt samt om håndtering af fugleinfluenza. Herudover har
foreningen bl.a. tilkendegivet, at man ser frem til at kontrolsystemet forbedres som foreslået af
Vildtforvaltningsrådet, så omfanget af udsætning af vildt bliver tydeligt og gennemskueligt.
Hvad angår kommentarerne fra Foreningen Danske Herregaardsjægere om, at hunde skal med på jagt
for at opsamle anskudt vildt, at nedlagte fasaner skal betragtes som fødevarer, og et forbedret
kontrolsystem, henvises til svaret på spørgsmål 2 til B 175.
For så vidt angår kommentaren om anskydninger, kan Miljøministeriet desuden oplyse, at der i de
jagtetiske regler, som er udviklet af Danmarks Jægerforbund i samarbejde med Vildtforvaltningsrådet
og Naturstyrelsen, blandt andet fremgår, at man skal vise hensyn for at undgå anskydninger.
Miljøministeriet kan endvidere bekræfte, at udsætning af fasaner til jagt ikke kan sidestilles med
øvelses- og kapskydninger. Det er jagt- og vildtforvaltningsloven, der regulerer jagt på fuglevildt, som
er sat ud i henhold til bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber.
Dyrevelfærdsloven regulerer øvelses- og kapskydninger.
Miljøministeriet kan i forbindelse med kommentaren om, at udsætning af vildt er med til at øge
biodiversiteten, oplyse, at lodsejere, der vil sætte et større antal fuglevildt ud, skal lave
naturforbedrende tiltag, f.eks. etablering af levende hegn, hvor vildtet kan søge ly og finde føde.
Tiltagene vil forbedre vilkårene for både vildtet og andre arter.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har indhentet bidrag fra Fødevarestyrelsen, som
oplyser følgende:
”Fødevarestyrelsen kan bekræfte, at slagtekyllinger holdes med kødproduktion for øje. Der er fastsat
særlige dyrevelfærdsmæssige bestemmelser for hold af slagtekyllinger og forældredyr til
slagtekyllinger. Bestemmelserne fremgår i bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til
hold af slagtekyllinger og rugeægsproduktion til produktion af slagtekyllinger samt om uddannelse ved
Offentligt
B 175 - endeligt svar på spørgsmål 3
Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
2
hold af slagtekyllinger. Bekendtgørelsen omhandler blandt andet krav til indretning af huse,
management, operative indgreb, belægningsgrad og overvågning af velfærdsindikatorer på slagteriet.
Fasaner opdrættes med det formål at sætte dem ud i naturen til brug for jagt. Opdræt af fasaner er
omfattet af særlige bestemmelser, som fremgår af bekendtgørelse om opdræt af fjervildt, og som er
beskrevet i besvarelsen af spørgsmål 2 til B 175.
Fødevarestyrelsen har ikke oplysninger om udbredelse af praksis for, om nedlagte fasaner graves ned
efter jagt. Fødevarestyrelsen kan oplyse, at der gælder konkrete regler for jægeres salg af vildtlevende
fjervildt, herunder fasaner, til konsum. Derudover må jægere tage vildt, de selv har nedlagt, med hjem
til brug i egen husholdning.
Med hensyn til risiko for spredning af fugleinfluenza ved udsætning af fuglevildt til jagt henvises til
besvarelse af spørgsmål 1 til B 175.”
Magnus Heunicke / Charlotte Brøndum