ULØ alm. del - svar på spm. 118 om ministeren vil redegøre for sagsbehandlingstiderne for udbetaling af tilskud til LAG i Danmark sammenlignet med andre EU-lande

Udvalget for Landdistrikter og Øer har ved brev af 5. april 2024 (ULØ alm. del –
spørgsmål 118) bedt om min besvarelse af spørgsmål:
”Vil ministeren redegøre for sagsbehandlingstiderne for udbetaling af tilskud
til LAG i Danmark sammenlignet med andre EU-lande? Ministeren bedes i for-
længelse heraf redegøre for, hvilke initiativer der er sat i værk for at nedbringe
sagsbehandlingstiderne.”
Svar:
Plan- og Landdistriktsstyrelsen er ikke i besiddelse af detaljerede oversigter
over sagsbehandlingstiderne i andre EU-lande.
Med hensyn til spørgsmålet om hvilke initiativer, der er sat i værk for at ned-
bringe sagsbehandlingstiderne, henviser jeg til min besvarelse på ULØ alm. del
spørgsmål 112, som er oversendt til udvalget den 30. april 2024 samt min ori-
entering vedrørende opfølgning på håndtering af sagsbehandlingstider hos
Plan- og Landdistriktsstyrelsen, som blev oversendt til udvalget den 22. april
2024. Kopi af svar på ULØ alm. del spørgsmål 112 og min tidligere orientering
er vedlagt til udvalgets orientering.
Morten Dahlin
/ Hans Peter Olsen
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
e-post km@km.dk
Akt nr.: 197866
Dato: 2. maj 2024
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
Christiansborg
1240 København K
Offentligt
ULØ Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 118
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2023-24


Udvalget for Landdistrikter og Øer har ved brev af 4. april 2024 (ULØ alm. del –
spørgsmål 112) bedt om min besvarelse af spørgsmål:
”Vil ministeren kommentere materialet fra Koordinationsudvalget for LAG (Lo-
kale Aktions Grupper) /FLAG i Danmark, som blev præsenteret for udvalget i
forbindelse med et foretræde onsdag den 3. april 2024, jf. ULØ alm. del – bilag
84, 99 og 101?”
Svar:
Lokale ildsjæles og iværksætteres engagement har meget stor betydning for
det liv og den udvikling, vi ser i vores landdistrikter. De Lokale Aktionsgrupper
løfter i den forbindelse en opgave, som jeg værdsætter højt.
De Lokale Aktionsgrupper støttes blandt andet af EU-midler, som administre-
res af Plan- og Landdistriktsstyrelsen. Det er derfor vigtigt, at Plan- og Landdi-
striktsstyrelsen og De Lokale Aktionsgrupper har en tæt og løbende dialog, så
nye regler og forenklinger gennemføres ordentligt, og så opstartsproblemer
håndteres i fællesskab.
Der er fra By-, Land- og Kirkeministeriets side fokus på, at ordningerne omfat-
ter mange krav til projektholderne om dokumentation.
De mange krav følger således af regulering fra EU, som Plan- og Landdistrikts-
styrelsen er forpligtet til at følge. I medfør af disse regler skal Plan- og Landdi-
striktsstyrelsen bl.a. gennemføre fuld bilagskontrol, og der er ingen bagatel-
grænse. Hvis der begås fejl i sagsbehandlingen, eller Plan- og Landdistriktssty-
relsen ikke lever op til EU-reglerne i dens administration af ordningen, kan det
få store konsekvenser både for projektholder, som vil skulle betale tilskuds-
midlerne tilbage, og for staten, som ved store fejl kan risikere en bøde af EU-
Kommissionen.
Netop på grund af en bøde i 2018 blev der ikke gennemført markante forenk-
linger fra 2019 til 2021, da Plan- og Landdistriktsstyrelsen havde fokus på at
stramme op i sagsbehandlingen samt nedbringe sagspuklerne. For den nye EU-
programperiode fra 2023-2027, er der gennemført en del forenklinger af ord-
ningen, som særligt kommer projektholderne til gavn, og som skal lette LAG’er-
nes drift. Samlet set vil disse forenklinger betyde færre krav og tidsbesparelser
for alle parter, når alle har lært de nye regler at kende, og der er opbygget prak-
sis om administrationen både hos koordinatorerne i De Lokale Aktionsgrupper
og i Plan- og Landdistriktsstyrelsen. Forenklingerne er nye og skal derfor først
virke, før de kan mærkes.
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
e-post km@km.dk
Akt nr.: 392199
Dette akt nr. bedes oplyst ved
henvendelse til Kirkeministeriet
Dato: 30. april 2024
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
Christiansborg
1240 København K
Offentligt
ULØ Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 118
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2023-24
Akt nr.:
Side 2
Der opleves aktuelt lange sagsbehandlingstider hos Plan- og Landdistriktssty-
relsen. Dette har min forgænger skriftligt orienteret Udvalget for Landdistrik-
ter og Øer om den 12. oktober 2023, og jeg har senest selv skriftligt orienteret
udvalget om status for sagsbehandlingstiderne den 22. april 2024. By-, Land-
og Kirkeministeriet har stor fokus på at få bragt sagsbehandlingstiderne ned.
Jeg kan oplyse, at der for at afbøde konsekvenserne af de lange sagsbehand-
lingstider, er sikret straksudbetaling for i alt 38,2 mio. kr. til i alt 216 projekt-
holdere, som har bedt om udbetaling inden december 2023. Dette har lettet
projektholdernes likviditetsudfordringer.
Jeg har noteret, at de De lokale Aktionsgrupper har udtrykt et ønske om, at ord-
ningen med straksudbetaling til projektholderne indføres for hele programpe-
rioden frem til 2027. Det er dog ikke min forventning, at det vil være nødven-
digt at indføre straksudbetaling som et permanent tiltag, da sigtet er, at sagsbe-
handlingstiden for udbetalingssager skal reduceres.
Endvidere har jeg noteret mig, at De Lokale Aktionsgrupper har udtrykt en be-
kymring for den fortsatte finansiering af FLAG-ordningen. Jeg kan hertil oplyse,
at jeg har fremsat et aktstykke for Folketingets Finansudvalg med henblik på at
sikre en fortsat finansiering af FLAG i 2024. Aktstykkets ikrafttrædelse forud-
sætter, at det tiltrædes af Finansudvalget.
Jeg vedlægger en uddybende redegørelse fra Plan- og Landdistriktsstyrelsen.
Morten Dahlin
/ Hans Peter Olsen


1
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
www.plst.dk
Telefon 3330 7010
e-mail plst@plst.dk
Sagsnr.
2024 - 1575
Doknr.
195600
Dato.
17.04.24
Uddybende bemærkninger fra Plan- og Landdistriktsstyrel-
sen til materialet fra LAG-koordinationsudvalget
Plan- og Landdistriktsstyrelsen vil i det følgende redegøre for problematik-
kerne, som påpeges af LAG-koordinationsudvalget i det fremsendte materiale.
Det drejer sig overordnet om følgende tre emner:
1. Gældende regulering, herunder Plan- og Landdistriktsstyrelsens tilsyn
2. Forenklings- og fornyelsesmuligheder i LAG-ordningen
3. Udfordringer med IT, herunder det såkaldte CAPTAS/APPENDIX.
1. Gældende regulering og Plan- og Landdistriktsstyrelsens tilsyn med
LAG-ordningen
LAG-ordningen er finansieret af EU's Landdistriktsfond og er dermed under-
lagt en række EU-forordninger, der regulerer fondens anvendelse, herunder
for de krav, der stilles til projektholdere. Det betyder fx, at det ikke er muligt
at indføre nationale bagatelgrænser for den kontrol, der føres med LAG-pro-
jekter. Men det betyder også, at ordningen er underlagt det tilsyns- og kontrol-
regime, som gælder for resten af Landdistriktsfonden.
LAG-ordningen er underlagt i alt seks forskellige EU-relaterede kontroller og
revisioner1. Hertil kommer Rigsrevisionens kontrol og ministerens sektortil-
syn. Kommissionen foretager fx årligt revision med stikprøvekontrol af 15-20
1
Kommissionens årlige revision, udført af KPMG, Revisionsretten, Kommissionen (Desk office), Landbrugsstyrel-
sens interne revision, Plan- og Landdistriktsstyrelsens interne kvalitetssikring, Landbrugsstyrelsens kontrol af sty-
relsens intern kvalitetssikring.
Bilag 1
Offentligt
ULØ Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 118
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2023-24
2
konkrete projekter. Plan- og Landdistriktsstyrelsen bærer den økonomiske ri-
siko, hvis der findes finansielle fejl i en EU-revision. Ved større finansielle fejl i
Kommissionens årlige revision er der også risiko for, at styrelsen (staten) på-
lægges en bøde. I 2018 fandt Kommissionen i den årlige revision det hidtil
største antal finansielle fejl i LAG-projekter, hvilket medførte en bøde til sty-
relsen på ca. 10,5 mio. kr. Hertil kom et tilbagebetalingskrav fra EU på de
785.000 kr., som styrelsen uberettiget havde udbetalt i støtte i de konkrete
fejlbehæftede sager.
De lokale aktionsgrupper har en særlig rolle i LAG-ordningen, da de er tillagt
afgørelseskompetencen til at indstille projekter til tilskud og til at afvise pro-
jekter, som de ikke ønsker at støtte. Kompetencen er forordningsbestemt som
en grundlæggende forudsætning for ordningen. Men den særlige rolle indebæ-
rer også, at aktionsgruppernes arbejde er underlagt EU’s tilsyn, revision og
kontrol.
Bestyrelserne er også omfattet af national lovgivning, når de træffer afgørel-
ser. Det betyder blandt andet, at forvaltningslovens regler om begrundelse og
habilitet, og offentlighedslovens regler om aktindsigt, gælder for bestyrelser-
nes afgørelser. Det skal sikre, at alle afgørelser træffes ud fra saglige hensyn
og, at borgerne kan få oplyst begrundelser for fx delvise afslag.
For at sikre aktionsgruppernes legalitet og borgernes retssikkerhed, er kom-
petencen til at træffe afgørelser derfor kun tillagt bestyrelserne for de lokale
aktionsgrupper. Den kan ikke delegeres til fx en medarbejder ansat i aktions-
gruppen, hvorfor større ændringer i projekterne skal godkendes af mindst ét
bestyrelsesmedlem. Koordinator kan alene godkende projektforlængelser.
I den nye programperiode 2023-2027 er det præciseret i forordningsgrundla-
get2, at aktionsgrupperne skal fastsætte gennemsigtige og ikke-diskrimine-
rende kriterier for, hvordan ansøgninger udvælges til indstilling, så interesse-
konflikter undgås.
Præciseringen i forordningen har derfor givet anledning til nye procedurer for
aktionsgruppernes begrundelse af afslag og indstillinger af projekter, for be-
handling af ændringer i projekter, og for aktionsgruppernes besigtigelse af af-
sluttede projekter. De nye procedurer er ikke udtryk for mistillid til bestyrel-
sernes arbejde, men skal netop sikre, at der ikke kan opstå mistanke om, at be-
styrelserne har truffet afgørelser og beslutninger ud fra usaglige hensyn.
Plan- og Landdistriktsstyrelsen har, i dialog med aktionsgrupperne, udarbej-
det hjælpeskemaer og manuelle arbejdsgange for både aktionsgrupperne og
styrelsen til brug for at kunne dokumentere aktionsgruppernes indstillinger i
forhold til habilitet, begrundelser mv.
2 Artikel 33, litra b og d i Europa-Parlamentets og rådets forordning (EU) 2021/1060 af 24. juni 2021.
3
2. Forenklings- og fornyelsesmuligheder i LAG-ordningen
Plan- og Landdistriktsstyrelsen har i forbindelse med udarbejdelsen af regel-
grundlaget for programperioden 2023-2027 taget initiativ til en række for-
enklinger, og styrelsen vil fortsætte dette arbejde løbende.
Styrelsen påpeger, at den oversigt, som er blevet præsenteret for ULØ, og som
viser EU landenes brug af forenklinger (bilag 101), stammer fra 2019, og den
er derfor ikke længere dækkende.
Forenklinger
Plan- og Landdistriktsstyrelsen har indført faste beløb (lump sum) på både
opstart af aktionsgrupper og drift af LAG, dvs. til aktionsgruppens mødeak-
tiviteter, rejser, koordinatorløn mv.
Forenklingen består i, at aktionsgrupper får udbetalt et fast beløb (lump sum),
hvis en række fastlagte og kendte resultatmål er opfyldt, fx at aktionsgruppen
har et revisorgodkendt regnskab. Er resultatet ikke opnået eller kun delvist
opnået, kan der ikke udbetales penge.
Tidligere fik aktionsgrupperne udbetalt a conto til driftsudgifter og efterføl-
gende skulle regnskabet godkendes i styrelsen efter fuld bilagskontrol. Til for-
skel fra den tidligere programperiode, skal der eksempelvis ikke længere ind-
sendes og kontrolleres følgende:
- Alle bilag/fakturaer i regnskabet fra lejekontrakter og kørselsregnska-
ber, mødeforplejning, herunder flaskebon’er mv.
- Timeregistrering af koordinators arbejde,
- Prokura, der opdateres og underskrives årligt
- Årsrapporter.
Plan- og Landdistriktsstyrelsen har estimeret, at der spares over 2.000 timer
årligt i sagsbehandling med indførelsen af fast beløb (lump sum) på driften,
hvilket også kommer aktionsgrupperne til gode.
Der er fortsat regnskaber for den gamle programperiode, som skal godkendes,
og aktionsgrupperne kan have driftsudgifter frem til udgangen af 2025. Det vil
derfor først være fra 2026, at de gamle sager ikke belaster aktionsgrupperne
og Plan- og Landdistriktsstyrelsen.
En anden mulighed for forenklinger fra 2023 er faste takster eller standard-
satser (flat rates/standard scale unit costs).
Indførelse af faste takster (flat rates) på enkelte budgetposter betyder, at der
stadig er udgifter, som skal afholdes og bilagskontrolleres, hvorefter en pro-
centdel af disse kan gives som en fast takst. En eller flere faste takster letter
4
den administrative byrde for alle – men er ikke en lige så stor en administrativ
lettelse, som et fast beløb (lump sum).
Plan- og Landdistriktsstyrelsen forventer, at der i løbet af 2024 vil blive ind-
ført en standardsats på løn til projektmedarbejdere i Danmark, som vil komme
projektholderne til gavn.
Dette vil betyde, at alle kan få en fast timepris i stedet for, at der skal beregnes,
indsendes og kontrolleres lønsedler, feriepenge, pension mv. pr. projektmed-
arbejder. Forslag hertil vil fremgå af udkast til projektbekendtgørelse, der for-
ventes at blive sendt i høring i maj 2024 og træde i kraft 1. juli 2024.
Styrelsen vil efter 2024 undersøge flere muligheder for at lette administratio-
nen, herunder standardudgifter på andre omkostningsarter samt faste løb på
projekter (draft budget).
Endelig har Plan- og Landdistriktsstyrelsen indført en række administrative
lettelser særligt for projektholdere3 fra 2023. De administrative lettelser
består blandt andet i:
- Flere udgifter kan medtages pga. ny projektstart og slut
I den ny projektperiode kan projekter startes for ansøgers egen regning og ri-
siko, før ansøgning om tilskud er indsendt. Det kan ske på to betingelser: Pro-
jektet må ikke være fysisk afsluttet eller fuldt ud gennemført, før ansøgningen
indsendes, og projektet må ikke være påbegyndt før den 1. januar 2023 (pro-
gramperiodens start).
Tidligere kunne man kun søge til udgifter afholdt efter, at ansøgningen var
indsendt til LAG. Det betyder, at projektholder kan søge om flere opstartsud-
gifter.
- Færre dokumentationskrav til økonomisk forsvarlige priser
Ifølge forordningsgrundlaget skal det nu kun sikres, at tilskuddet anvendes
økonomisk forsvarligt (modsat tidligere krav om to sammenlignelige tilbud).
Derfor har styrelsen lempet betydeligt på dokumentationskravene i forhold til
vurdering af projektbudgettets priser på tilsagnstidspunktet. Der er fx nu kun
krav om indsendelse af et priseksempel (et tilbud, et overslag eller en listepris
fra nettet) på udgifter mellem 50.000 kr. og 300.000 kr. Tidligere skulle man
for alle udgifter over 50.000 kr. indsende to sammenlignelige tilbud.
- Færre ansøgninger om ændringer af projektet og flere mindre justerin-
ger i projektperioden kan godkendes.
3 BEK nr. 462 af 02/05/2023 om LAG-tilskud til projekter
5
Forenklingen betyder, at projektholder kun skal anmode om godkendelse af
større ændringer. Mindre justeringer i projektet kan godkendes på udbeta-
lingstidspunktet.
Tidligere blev budgettet opdelt i udgiftstyper (fx løn, materialer, anlæg, frivil-
ligt arbejde), som krævede en budgetændring, hvis der skete forskydninger
mellem udgiftstyperne. Nu opdeles tilsagnet i én til to hovedaktiviteter (frivil-
ligt arbejde og andre aktiviteter), så man ikke behøver at søge om en ændring,
hvis der fx er brug for at købe flere materialer til byggeriet.
- Forretningsplaner
Der er fra 2023 nu kun krav om at indsende forretningsplaner, når projektet
vedrører oprettelse af en ny virksomhed. Tidligere skulle alle virksomheder
indsende forretningsplaner.
Fornyelse
EU muliggør en række særlige projekttyper. Disse projekttyper giver nye
handlemuligheder for aktionsgrupperne, men vil samtidig øge kompleksiteten
i administrationen for både aktionsgrupperne og Plan- og Landdistriktsstyrel-
sen og vil kræve tilpasninger i IT-systemet.
Styrelsen har i 2024 valgt at prioritere at udvikle og fastlægge arbejdsgrundla-
get for LAG’ens egne projekter, samarbejdsprojekter og internationale
projekter. Disse tre projekttyper har aktionsgrupperne særligt tilkendegivet
deres interesse i. Plan- og Landdistriktsstyrelsen vil i maj 2024 sende udkast
til ny projektbekendtgørelse i høring med forslag til at anvende disse projekt-
former i Danmark. Koordinatorerne har løbende været involveret i udviklin-
gen af de nye projekttyper.
Den sidste projekttype, kaldet paraplyprojekter, vil først kunne blive udvik-
let efter 2024. I denne projekttype vil LAG’en kunne dele midler ud til andre
projektholdere, der kan gennemføre mindre projekter.
3. IT-systemet – CAPTAS og APPENDIX
Plan- og Landdistriktsstyrelsen oplyser, at Landbrugsstyrelsen, i forbindelse
med afslutningen af programperioden 2014-2022, meddelte, at det nuvæ-
rende sagsbehandlingssystem, BTAS, ville blive udfaset med udgangen af pro-
gramperioden 2014-2022. Det blev derfor i 2020 besluttet, at LAG-ordningen
skulle lægges ind i Landbrugsstyrelsens IT-system, CAPTAS, med det formål at
samle al sagsbehandling af alle ordninger under CAP-planen i et system. Land-
brugsstyrelsen er samtidig betalingsorgan og overordnet ansvarlig for hele
CAP-planen over for EU.
6
Det forventes, at det nye IT-system kommer til at virke, men systemet har væ-
ret længere tid undervejs end planlagt, og visse forhold i systemet synes be-
sværligere end tidligere – særligt omkring LAG’ernes godkendelsesproces.
Samtidig har CAPTAS været ustabil i driften.
Systemet bliver løbende udviklet og taget i brug. Der blev åbnet for ansøgnin-
ger om tilsagn i maj 2023, og der åbnes for at søge om udbetaling i maj 2024.
Plan- og Landdistriktsstyrelsen arbejder fortsat med at forbedre funktionalitet
og afhjælpe uhensigtsmæssigheder i systemet. Det sker i tæt samarbejde med
Landbrugsstyrelsen, som er ansvarlige for at udvikle og drifte systemet.


Offentligt
ULØ Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 118
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2023-24