L 108 - svar på spm. 3 om der er andre ubrugte midler på § 15 i finansloven, som kunne bruges til at finansiere de foreslåede ændringsforslag

Tilhører sager:

Aktører:


Svar L 108 spm. 3.docm

https://www.ft.dk/samling/20231/lovforslag/l108/spm/3/svar/2043842/2858165.pdf

1
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
post@sm.dk
www.sm.dk
Folketingets Socialudvalg
Folketingets Socialudvalg har d. 26. april 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 3
(L 108) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 3:
”Vil ministeren redegøre for, om der er andre ubrugte midler på § 15 i
finansloven, som kunne bruges til at finansiere de foreslåede
ændringsforslag?”
Svar:
Der skal anvendes 2,7 mio. kr. i 2025 og 2,0 mio. kr. i 2026 og frem til
finansiering af ændringsforslaget, jf. svar på spørgsmål nr. 2.
Det er antaget, at der spørges til uudmøntede reserver.
Der er ikke på § 15. Social-, Bolig og Ældreministeriet afsat generelle reserver,
som frit kan omdisponeres til øvrige formål. For eksempel findes der på
kontoen § 15.11.79. Reserver og Budgetregulering, en række reserver, som
endnu ikke er udmøntet. Det gælder bl.a. en reserve til helhedsorienteret
indsats og en reserve til specialeplanlægning. Regeringen finder det imidlertid
ikke hensigtsmæssigt at tilvejebringe varig finansiering ved at omprioritere
disse midler.
Finansiering af ændringsforslagene skal være varig, hvorfor det konkret er
foreslået at omprioritere midler fra varslingsreserven. Det bemærkes, at der
alene er tale om at omprioritere en mindre del af bevillingen.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
Sagsnr.
2024 - 3308
Doknr.
859056
Dato
29-04-2024
Offentligt
L 108 - endeligt svar på spørgsmål 3
Socialudvalget 2023-24