Henvendelse af 23/4-24 fra foreningen Danske Herregaardsjægere

Til: Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 23. april 2024
Fra: Morten Truelsen, formand for Foreningen Danske Herregaardsjægere
• Kommentarer til førstebehandling af B 175 forslag til folketingsbeslutning om forbud
mod udsætning af fuglevildt til jagt.
_______________________________________________________________________________________
Danske Herregaardsjægere fulgte med stor interesse, førstebehandlingen af forslag til
folketingsbeslutning om forbud mod udsætning af fuglevildt til jagt. Vi fremsender derfor
nedenstående kommentarer, som forhåbentligt kan rette de misforståelser, som vi noterede
os undervejs i debatten. Vi står altid til rådighed for uddybning af nedenstående!
• Opdræt/”turbokyllinger”
I debatten i folketingssalen, sidestilles opdræt af fasaner, med opdræt af såkaldte
”turbokyllinger”. Her er det vigtigt for os kraftigt at understrege, at forskellen er meget stor på
de to opdrætsformer! Hvor slagtekyllinger kun skal kunne opretholde livet til de opnår
slagtevægt – typisk i løbet af ca 7 uger – er der i fasanopdræt meget stort fokus på dyrevelfærd
og at tilbyde et miljø, der efterligner deres naturlige levesteder så vidt muligt, da fuglene skal
være stærke nok til at kunne leve frit i naturen efter 6 uger i opdrættet.
Dette inkluderer blandt andet en flokstørrelse på maksimalt 350 fasankyllinger, rummelige
volierer med adgang til jordbund, vegetation og steder at skjule sig - hvilket fremmer deres
fysiske og mentale trivsel. Branchen følger de omfattende regler på området, som desuden
har fået stor anerkendelse fra Dyrenes Beskyttelse.
Der bør altså ikke foretages en sammenligning mellem opdræt af fasaner og opdræt af
slagtekyllinger, da det er to forskellige brancher. Dette skyldes de markante forskelle i
opdrætspraksis og formål.
● Anskydninger
Det nævnes også i debatten, at anskydninger (“skamskydninger”) er et stort problem i relation
til fasanjagt. Anskydninger er desværre en uundgåelig del af jagtens realiteter. Det er vigtigt at
påpege at det er et lovkrav at medbringe egnede hunde til at finde og opsamle anskudt vildt,
under de jagtformer hvor fasaner nedlægges. Arbejdet med at træne og føre jagthunde udgør
et særskilt domæne, især i konteksten af klapjagt, som traditionelt er forbundet med det
største antal fasaner nedlagt. Denne disciplin kræver en omfattende viden om hundeadfærd
og effektive træningsmetoder for at sikre, at hundene udfører deres opgaver til
fuldkommenhed under jagten. Der deltager typisk 1-2 højt specialiserede hunde pr. jæger,
Offentligt
B 175 - Bilag 4
Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
som udelukkende har til opgave at opsamle det skudte vildt. Er fasanen ikke død af skuddet,
aflives den omgående af hundeføreren.
Det er vigtigt at bemærke, at i vores jagtpraksis udøves der en betydelig grad af social kontrol,
det indebærer blandt andet også at leve op til de forventede skydefærdigheder. Det at handle
forsvarligt og etisk er afgørende for at opretholde en positiv atmosfære på jagter.
Enhver situation, hvor disse forventninger ikke opfyldes, adresseres prompte og ærligt af
enten den jagtansvarlige eller af jægergruppen, hvilket bidrager til en fortsat forbedring af
vores praksis og færdigheder.
Vi er opmærksomme på risikoen for anskydninger under jagt, og vi tager alle de nødvendige
forholdsregler for at minimere lidelsen for det anskudte vildt.
● Indberetning af udsatte fugle
I debatten blev der gentagne gange henvist til en uoverensstemmelse mellem de
indberettede tal for udsætninger og det antal, der vurderes gennem analyser at blive sat ud i
Danmark. Vi deler denne bekymring dybt. Som en forening med et beskedent medlemstal, gør
vi en stor og aktiv indsats for at kommunikere reglerne for indberetning regelmæssigt til vores
medlemmer. Vi anerkender til fulde vigtigheden af disse indberetningskrav og forhold.
Vi ønsker at være en del af løsningen på dette problem. Vi er åbne for samarbejde og
nytænkning af praksisser for indberetning, der kan sikre korrekte og retvisende
indberetninger. Vi ser med andre ord frem til at kontrolsystemet forbedres som foreslået af
Vildtforvaltningsrådet, så omfanget af udsætning af vildt bliver tydeligt og gennemskueligt.
● Fasaner som fødevarer
I debatten blev der desværre fremlagt en usandhed om, at nedlagte fasaner graves ned efter
jagt, i stedet for at blive anvendt som fødevarer. Det er vigtigt at afvise denne opfattelse som
ganske enkelt forkert. I virkeligheden er der en dyb respekt for det nedlagte vildt, og dette
gælder også for fasaner, som behandles med omhu og hensyntagen til deres anvendelse som
fødevarer.
Efter jagten har nedlagte fasaner flere skæbner. Jagtdeltagere kan vælge at tage nogle af de
nedlagte fasaner fra paraden og bruge det i deres egne husholdninger - eller dele med deres
venner og familie. De resterende fasaner sælges også til vildtbehandlingsvirksomheder, hvor
de gennemgår en omfattende proces, herunder oparbejdning, pakning og distribution til
supermarkeder og restauranter. Et eksempel på en sådan virksomhed er Kivan Foods, som er
førende inden for vildtbehandling i Danmark og alene aftager flere hundrede tusinde nedlagte
fasaner.
Denne omhyggelige behandling af nedlagte fasaner understreger den dybe forpligtelse til
etisk jagtpraksis og respekt for det nedlagte vildt som en værdifuld ressource. Det er vigtigt at
forstå disse processer klart for at imødegå misforståelser og fremme en korrekt opfattelse af
jagtens udbytte som den fødevare den er.
● Kapskydning
Man forsøger at sidestille jagt på fasaner med ”øvelses- og kapskydning”. Det er svært for os
at gennemskue hvordan denne fejlagtige opfattelse er opstået. Der er en 100-årig kultur
omkring jagt på fasaner, og aldrig har det handlet om hverken konkurrence eller øvelse.
Tværtimod! Der er en meget stor respekt omkring fuglene i forbindelse med afholdelse af
jagten. Både som levende individer - og som før nævnt – efter de er nedlagt.
• Fugleinfluenza:
Vi deler politikernes bekymring for spredning af fugleinfluenza, og følger den nøje! Vi har en
god dialog med myndighederne på området, og informerer hurtigt vores medlemmer om
udviklingen i aktuelle sygdomsudbrud. Opdræt af fuglevildt er nøje overvåget for
fjerkræsygdomme, fx gennem princippet om early warning.
• Jagt fremmer biodiversiteten
Udsætning af vildt, og jagten herpå, er et stærkt incitament for øget biodiversitet på
ejendomsniveau. Vi har tidligere dokumenteret større naturindhold på ejendomme med
udsætning af vildt, end på ejendomme uden. Den terrænpleje som finder sted på private
ejendomme, i forbindelse med udsætning af vildt bidrager i høj grad til at sprede et netværk af
småbiotoper ud over hele landet.
Vi henviser til Niels Kanstrups rapport: Kanstrup, N (2016): Danske Jagtvæsner anno 2016.
Dansk Jagtakademi. Rapport 1605-01.