3. udkast til betænkning

Tilhører sager:

Aktører:


    Bet. L 108

    https://www.ft.dk/samling/20231/lovforslag/l108/bilag/8/2856550.pdf

    Betænkning afgivet af Socialudvalget den 00. april 2024
    3. udkast
    til
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om socialt frikort
    [af social- og boligministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil)]
    1. Ændringsforslag
    Social- og boligministeren har stillet 7 ændringsforslag til
    lovforslag.
    2. Indstillinger
    <>
    Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og
    Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
    medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
    med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-
    gen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    3. Politiske bemærkninger
    <Parti/partier>
    <>
    <Parti/partier>
    <>
    4. Ændringsforslag med bemærkninger
    Æ n d r i n g s f o r s l a g
    Af social- og boligministeren, tiltrådt af […]:
    Til § 3
    1) I stk. 1, 1. pkt., ændres »pr.« til: »hvert andet«.
    [Ændring af tidsintervallet for kommunalbestyrelsens kon-
    trol af et socialt frikort]
    2) Som stk. 3 indsættes:
    »Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde dis-
    pensere fra betingelsen vedrørende skattepligtig indkomst,
    jf. stk. 2, 1. pkt., jf. § 2, stk. 2, nr. 2, hvis borgeren kan
    fremvise dokumentation for, at vedkommende har indgået
    aftale med en arbejdsgiver om at anvende sit sociale frikort
    i forbindelse med en ansættelse, men arbejdsgiveren efter-
    følgende har indberettet lønindtægten til indkomstregisteret
    (eIndkomst).«
    [Dispensation ved kontrol af sociale frikort i relation til
    visse situationer med skattepligtig indkomst]
    Til § 5
    3) I stk. 5 udgår »Borgeren er omfattet af«, og efter »fe-
    rie« indsættes: »finder anvendelse for borgeren«.
    [Lovteknisk og sproglig ændring]
    4) I stk. 6 udgår »Borgerens arbejdsgiver er omfattet af«,
    og efter »ferie« indsættes: »finder anvendelse for borgerens
    arbejdsgiver«.
    [Lovteknisk og sproglig ændring]
    Til § 6
    5) I overskriften før paragraffen indsættes efter »indtægt«:
    »og it-understøttelse af ordningen«.
    [Konsekvensændring af overskriften]
    6) Efter »den« indsættes: »fælleskommunale«, og som 2.
    pkt. indsættes:
    »It-løsningen etableres, drives, vedligeholdes og vide-
    reudvikles af et af KL 100 pct. ejet aktieselskab (selska-
    bet).«
    Til lovforslag nr. L 108 Folketinget 2023-24
    Journalnummer
    DokumentId
    Offentligt
    L 108 - Bilag 8
    Socialudvalget 2023-24
    [Præcisering af, hvem der skal etablere, drive, vedligeholde
    og videreudvikle den it-løsning, der skal understøtte ordnin-
    gen]
    7) Som stk. 2 og 3 indsættes:
    »Stk. 2. Formålene med it-løsningen, jf. stk. 1, er følgen-
    de:
    1) At give kommunen mulighed for at oprette, deaktivere
    og genaktivere sociale frikort.
    2) At give arbejdsgiveren mulighed for at registrere op-
    lysninger om ansættelsesperioder og lønindtægter for
    medarbejdere med sociale frikort.
    3) At give arbejdsgiveren mulighed for at se oplysninger,
    herunder ansættelsesperioder og lønindtægter, for samt-
    lige af arbejdsgiverens nuværende og tidligere medar-
    bejdere med sociale frikort.
    4) At give borgeren mulighed for at se oplysninger om
    sine nuværende og tidligere ansættelser, herunder løn-
    indtægter, opnået med brug af et socialt frikort.
    5) At give kommunen, arbejdsgiveren og borgeren mulig-
    hed for at se borgerens saldo på det sociale frikort.
    6) At give kommunen adgang til oplysninger, herunder
    ansættelsesperioder og lønindtægter, for samtlige af de
    borgere med sociale frikort, som kommunen er handle-
    kommune for, og at give kommunen mulighed for at
    overgive de nævnte oplysninger til borgerens nye hand-
    lekommune i tilfælde, hvor handlekommuneforpligtel-
    sen skifter.
    7) At give kommunen, Social-, Bolig- og Ældreministeri-
    et, Social- og Boligstyrelsen, Beskæftigelsesministeri-
    et og Styrelsen for Arbejdsmarkeds og Rekruttering
    adgang til personoplysninger om brugen af sociale fri-
    kort, herunder kommunefordelte oplysninger om visita-
    tioner, deaktiveringer, genaktiveringer og ansættelses-
    perioder m.v.
    8) Efter anmodning herom vederlagsfrit at give Social-,
    Bolig- og Ældreministeriet, Social- og Boligstyrelsen,
    Beskæftigelsesministeriet og Styrelsen for Arbejdsmar-
    ked og Rekruttering adgang til udtræk med personop-
    lysninger fra it-løsningen.
    Stk. 3. Social- og boligministeren kan fastsætte nærmere
    regler om it-løsningen om følgende:
    1) Udbud, etablering og vedligeholdelse.
    2) Krav til it-løsningen.
    3) Kommunens forpligtelser.
    4) Arbejdsgiverens forpligtelser.
    5) Selskabets forpligtelser.
    6) Finansiering.
    7) Tilsyn med selskabet, regnskab og revision.«
    [Formålet med it-løsningen og dens funktioner, og om so-
    cial- og boligministerens mulighed for at fastsætte nærmere
    regler om it-løsningen]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1.
    Det fremgår af lovforslagets § 3, stk. 1, at det foreslås,
    at kommunalbestyrelsen mindst én gang pr. kalenderår skal
    kontrollere, om borgere med et socialt frikort, som kommu-
    nen er handlekommune for, fortsat opfylder betingelserne
    for at få udstedt et socialt frikort, jf. § 2, stk. 2. Kommunal-
    bestyrelsen er dog ikke forpligtet til at foretage kontrollen
    efter 1. pkt. i det kalenderår, hvor det sociale frikort er
    udstedt.
    Med ændringsforslaget foreslås det, at hyppigheden af
    den kontrol, som kommunerne skal foretage af, om borgere
    med sociale frikort fortsat lever op til betingelserne for ord-
    ningen, ændres fra hvert til hvert 2. kalenderår.
    Til nr. 2.
    Det fremgår af lovforslagets § 3, stk. 1, at kommunalbe-
    styrelsen mindst én gang pr. kalenderår skal kontrollere, om
    borgere med et socialt frikort, som kommunen er handle-
    kommune for, fortsat opfylder betingelserne for at få udstedt
    et socialt frikort, jf. § 2, stk. 2. Kommunalbestyrelsen er dog
    ikke forpligtet til at foretage kontrollen efter 1. pkt. i det
    kalenderår, hvor det sociale frikort er udstedt.
    Det følger af lovforslagets § 3, stk. 2, at opfylder en
    borger ikke længere betingelserne, jf. § 2, stk. 2, skal kom-
    munalbestyrelsen træffe afgørelse om at
    deaktivere borgerens sociale frikort. Afgørelse om deak-
    tivering har virkning fra afgørelsestidspunktet.
    Det fremgår af lovforslagets § 2, stk. 2, nr. 2, at det
    bl.a. er en betingelse for udstedelse af et socialt frikort,
    at borgeren hverken har været under ordinær SU-berettiget
    uddannelse eller har haft en skattepligtig arbejdsindkomst på
    over 10.320 kr. (2024-niveau) inden for det seneste år.
    Med det foreslåede stk. 3 foreslås det, at kommunalbe-
    styrelsen i særlige tilfælde kan dispensere fra betingelsen
    vedrørende skattepligtig indkomst, jf. stk. 2, 1. pkt., jf. §
    2, stk. 2, nr. 2, hvis borgeren kan fremvise dokumentation
    for, at vedkommende har indgået aftale med en arbejdsgi-
    ver om at anvende sit sociale frikort i forbindelse med en
    ansættelse, men arbejdsgiveren efterfølgende har indberettet
    lønindtægten til indkomstregistret (eIndkomst).
    Ændringsforslaget foreslås som følge af, at Social-, Bo-
    lig- og Ældreministeriet er blevet bekendt med tilfælde,
    hvor borgere har fået deaktiveret deres sociale frikort, for-
    di deres arbejdsgivere har indberettet deres indtægt til eInd-
    komst, idet arbejdsgiverne – på trods af aftale herom – ikke
    ønskede at indberette indtægten til it-løsningen på Socialtfri-
    kort.dk. Som følge heraf har borgerne ikke anvendt deres
    sociale frikort i forbindelse med indtægten, som de ellers
    forventede. For nogles vedkommende betyder det, at de har
    tjent mere end indtægtsgrænsen i § 2, stk. 2, nr. 2, i lov
    om forsøg med et socialt frikort og derfor har fået deakti-
    veret deres sociale frikort i forbindelse med kommunernes
    kontrol. For at undgå at flere borgere på denne måde får
    deaktiveret deres sociale frikort på grund af arbejdsgiverens
    praksis, finder Social-, Bolig- og Ældreministeriet det nød-
    vendigt at give kommunerne mulighed for i særlige tilfælde
    i forbindelse med kontrol at dispensere fra betingelsen ved-
    rørende skattepligtig indkomst, jf. lovforslagets foreslåede §
    3, stk. 2, 1. pkt., jf. § 2, stk. 2, nr. 2.
    Forslaget vil medføre, at kommunalbestyrelsen i forbin-
    delse med kontrollen af borgere med sociale frikort i særli-
    2
    ge tilfælde vil kunne give dispensation, hvis borgeren kan
    fremvise dokumentation for, at vedkommende har indgået
    aftale med en arbejdsgiver om at anvende sit sociale frikort
    i forbindelse med en ansættelse, men arbejdsgiveren efter-
    følgende har indberettet lønindtægten til indkomstregistret
    (eIndkomst).
    Særlige tilfælde vil med forslaget skulle defineres som
    tilfælde, hvor borgeren overstiger indtægtsgrænsen i § 2, stk.
    3, på 10.320 kr. (2024-niveau) inden for det seneste år forud
    for kontrollen, og dette skyldes, at arbejdsgiveren har indbe-
    rettet indtægten til indkomstregistret (eIndkomst), og hvor
    borgeren kan fremvise dokumentation for, at vedkommende
    og dennes arbejdsgiver ved ansættelsen har indgået en aftale
    om, at borgeren kan anvende sit sociale frikort.
    Forslaget vil ikke medføre, at borgerens arbejdsgiver vil
    skulle ændre lønindberetningen til eIndkomst eller til den
    it-løsning, der skal understøtte ordningen, i tilfælde hvor der
    gives dispensation. Borgeren vil dermed fortsat have betalt
    skat af sin indkomst og evt. fået modregnet denne i sine
    offentlige ydelser. Forslaget vil alene medføre, at borgeren
    ikke vil få deaktiveret sit sociale frikort i tilfælde, hvor der
    gives dispensation.
    Til nr. 3.
    Det fremgår af lovforslagets § 5, stk. 1, at lov om ferie
    ikke finder anvendelse for indtægt med et socialt frikort, jf.
    dog stk. 5 og 6. Det følger af lovforslagets § 5, stk. 5, at
    borgeren er omfattet af § 6, stk. 2 og 3, og §§ 12-14 i lov om
    ferie.
    Det foreslås, at formuleringen i det foreslåede § 5, stk.
    5, ændres, hvorefter »Borgeren er omfattet af« udgår, og
    »finder anvendelse for borgeren« indsættes efter »ferie«.
    Ændringsforslaget er alene en sproglig og lovteknisk
    korrektion, som ensretter stk. 5 med den formulering, der
    anvendes i lovforslagets § 5, stk. 1.
    Til nr. 4.
    Det fremgår af lovforslagets § 5, stk. 1, at lov om ferie
    ikke finder anvendelse for indtægt med et socialt frikort, jf.
    dog stk. 5 og 6. Det følger af lovforslagets § 5, stk. 6, at
    borgerens arbejdsgiver er omfattet af § 46, stk. 1, 1. pkt., og
    stk. 4, i lov om ferie.
    Det foreslås, at formuleringen i det foreslåede § 5, stk.
    6, ændres, hvorefter »Borgerens arbejdsgiver er omfattet af«
    udgår, og »finder anvendelse for borgerens arbejdsgiver«
    indsættes efter »ferie«.
    Ændringsforslaget er alene en sproglig og lovteknisk
    korrektion, som ensretter stk. 6 med den formulering, der
    anvendes i lovforslagets § 5, stk. 1.
    Til nr. 5.
    Det fremgår af lovforslaget, at overskriften til § 6 er
    »Indberetning af indtægt«.
    Det foreslås, at overskriften ændres sådan, at der efter
    »indtægt« indsættes: »og it-understøttelse af ordningen«.
    Som det fremgår af ændringsforslag nr. 5 og 6, foreslås
    der i lovforslaget indsat bestemmelser om, dels hvem der
    skal etablere, drive, vedligeholde og videreudvikle den it-
    løsning, der skal understøtte ordningen, og dels hvad formå-
    let med it-løsningen og dens funktioner er. Det foreslås i
    forlængelse heraf, at overskriften til § 6 konsekvensændres,
    således at overskriften afspejler dette.
    Til nr. 6.
    Det fremgår af lovforslagets § 5, at arbejdsgiveren som
    betingelse for, at en indtægt er omfattet af et socialt frikort
    og dermed af reglerne i denne lov, skal indberette oplys-
    ninger om ansættelsen, herunder oplysninger om indtægten
    m.v., til den it-løsning, der skal understøtte ordningen.
    Det foreslås, at der i stk. 1 efter »den« indsættes »fælles-
    kommunale«.
    Det foreslås desuden, at der som 2. pkt. indsættes: »It-
    løsningen etableres, drives, vedligeholdes og videreudvikles
    af et af KL 100 pct. ejet aktieselskab (selskabet).«
    Med ændringsforslaget præciseres det, at et af KL 100
    pct. ejet aktieselskab vil være forpligtet til at etablere, drive,
    vedligeholde og videreudvikle den fælleskommunale it-løs-
    ning, der skal understøtte ordningen.
    Til nr. 7.
    Det fremgår af lovforslagets § 5, at arbejdsgiveren som
    betingelse for, at en indtægt er omfattet af et socialt frikort
    og dermed af reglerne i denne lov, skal indberette oplys-
    ninger om ansættelsen, herunder oplysninger om indtægten
    m.v., til den it-løsning, der skal understøtte ordningen.
    Det foreslås, at formålene med it-løsningen, der skal un-
    derstøtte ordningen, fastsættes i den foreslåede lov.
    Forslaget vil medføre, at it-løsningen vil skulle have
    de samme formål, som den it-løsning der understøtter for-
    søgsordningen med det sociale frikort, og som findes på
    www.socialtfrikort.dk.
    Ændringsforslaget vil således medføre, at it-løsningen vil
    have til formål at give kommunen mulighed for at oprette,
    deaktivere og genaktivere sociale frikort og give arbejdsgi-
    veren mulighed for at registrere oplysninger om ansættel-
    sesperioder og lønindtægter for medarbejdere med sociale
    frikort. It-løsningen vil også skulle give arbejdsgiveren mu-
    lighed for at se oplysninger, herunder ansættelsesperioder
    og lønindtægter, for samtlige af arbejdsgiverens nuværende
    og tidligere ansættelser af borgere med sociale frikort. It-
    løsningen vil desuden skulle give borgeren mulighed for
    at se oplysninger om sine nuværende og tidligere ansættel-
    ser, herunder lønindtægter, opnået med brug af et socialt
    frikort. Både kommunen, arbejdsgiveren og borgeren vil
    skulle have mulighed for at se borgerens saldo på det sociale
    frikort.
    Ændringsforslaget vil derudover medføre, at formålet
    med it-løsningen vil være at give kommunen adgang til op-
    lysninger, herunder ansættelsesperioder og lønindtægter, for
    samtlige af de borgere med sociale frikort, som kommunen
    er handlekommune for, samt at give kommunen mulighed
    for at overgive de nævnte oplysninger til borgerens nye
    handlekommune i tilfælde, hvor handlekommuneforpligtel-
    sen skifter.
    Samtidig vil ændringsforslaget medføre, at formålet med
    it-løsningen vil være at give kommunen, Social-, Bolig- og
    3
    Ældreministeriet, Social- og Boligstyrelsen, Beskæftigelses-
    ministeriet og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
    adgang til personoplysninger om den samlede brug af socia-
    le frikort, herunder kommunefordelte oplysninger om visita-
    tioner, deaktiveringer, genaktiveringer og ansættelsesperio-
    der m.v., og efter anmodning herom vederlagsfrit at give So-
    cial-, Bolig- og Ældreministeriet, Social- og Boligstyrelsen,
    Beskæftigelsesministeriet og Styrelsen for Arbejdsmarked
    og Rekruttering adgang til udtræk med personoplysninger
    fra it-løsningen.
    Med ændringsforslaget foreslås det endelig, at der gives
    bemyndigelse til, at
    social- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler i
    en bekendtgørelse
    om udbud, etablering og vedligeholdelse af it-løsningen,
    krav til it-løsningen, forpligtelser for kommunen, arbejdsgi-
    veren og selskabet i relation til it-løsningen, herunder også
    om dataansvar og Selskabets evt. misligholdelse af sine for-
    pligtelser, finansiering af it-løsningen og tilsyn med Selska-
    bet, regnskab og revision af it-løsningen.
    5. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 7. februar 2024 og var til
    1. behandling den 21. februar 2024. Lovforslaget blev efter
    1. behandling henvist til behandling i Socialudvalget.
    Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
    Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
    valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
    gets hjemmeside www.ft.dk.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i [2] møder.
    Høringssvar
    Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
    sendt i høring, og social- og booligministeren sendte den 23.
    november 2023 dette udkast til udvalget, jf. SOU alm. del
    – bilag 51. Den 7. februar 2024 sendte social- og boligmini-
    steren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.
    Bilag
    Under udvalgsarbejdet er der omdelt [7] bilag på lovfor-
    slaget.
    Spørgsmål
    Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 1 spørgsmål
    til social- og boligministeren til skriftlig besvarelse, som
    ministeren har besvaret.
    Kim Aas (S) Birgitte Vind (S) Camilla Fabricius (S) Gunvor Wibroe (S) Matilde Powers (S) Theis Kylling Hommeltoft (S)
    Maria Durhuus (S) Sara Emil Baaring (S) Anni Matthiesen (V) Linea Søgaard-Lidell (V) Jon Stephensen (UFG)
    Hans Andersen (V) Rosa Eriksen (M) Nanna W. Gotfredsen (M) fmd. Karin Liltorp (M) Marlene Harpsøe (DD)
    Karina Adsbøl (DD) Katrine Daugaard (LA) nfmd. Alexander Ryle (LA) Brigitte Klintskov Jerkel (KF)
    Mette Abildgaard (KF) Kim Edberg Andersen (DD) Mette Thiesen (DF) Theresa Berg Andersen (SF)
    Charlotte Broman Mølbæk (SF) Anne Valentina Berthelsen (SF) Victoria Velasquez (EL) Lotte Rod (RV) Torsten Gejl (ALT)
    Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 50
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 22
    Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD) 16
    Socialistisk Folkeparti (SF) 15
    Liberal Alliance (LA) 15
    Moderaterne (M) 14
    Det Konservative Folkeparti (KF) 10
    Enhedslisten (EL) 9
    Radikale Venstre (RV) 7
    Dansk Folkeparti (DF) 7
    Alternativet (ALT) 5
    Siumut (SIU) 1
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 5
    4