Henvendelse af 25/4-25 fra Esbjerg Kommune m.fl. om incitamenter til CO2-fangst som flugter med den politiske aftale
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: KEF alm. del (Bilag 267)
Aktører:
Opfordring- skab incitamenter til CO2-fangst som flugter med den politiske aftale
https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/kef/bilag/267/2856469.pdf
Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 24. april 2024 Til Skatteminister Jeppe Bruus, Klima-, Energi- og Forsyningsminister Lars Aagaard samt ordførere i aftalekredsen bag aftale om en grøn skattereform for industri mv. af 24. juni 2022 og ordførere i aftalekredsen bag Aftale om styrkede rammevilkår for CCS i Danmark af 20. september 2023 Opfordring: Skab incitamenter til CO2-fangst, som flugter med den politiske aftale – der skal ikke betales CO2-afgift, når der ikke udledes CO2 Kære ministre og ordførere i aftalekredsen bag Aftale om en grøn skattereform for industri mv. og ordførere i aftalekredsen bag Aftale om styrkede rammevilkår for CCS i Danmark. Som kommunale ejere til størstedelen af de danske affaldsenergianlæg, hvor fangst og lagring af CO2 er en afgørende del af den danske klimaindsats, er vi mildest talt meget bekymrede for meldingerne om det lovforslag om delvis implementering af den grønne skattereform for industri m.v., som er planlagt til fremsættelse i Folketinget i slutningen af april. Lovforslaget vil i sin nuværende form medføre, at affaldsenergianlæg fortsat skal betale CO2-afgift, selvom de ikke længere udleder CO2. En sådan implementering i lovgivningen er i direkte strid med den politiske aftale om en grøn skattereform, hvor det netop er aftalt, at afgiften på i alt 750 kroner skal være per ton udledt CO2 og dermed give et reelt incitament til klimahandling gennem blandt andet CCS. På de kommunalt ejede affaldsenergianlæg arbejdes der mange steder på fangst og lagring af CO2. Der er tale om investeringsbeslutninger på adskillige mia. kr., der har et stort potentiale for at bidrage til de danske klimamål. Men hvis projekterne skal blive til virkelighed, så er det helt afgørende, at der er klarhed om rammevilkårene. Der ser ud til at være løsninger, der kan implementeres med det samme Vi er bekendt med, at Dansk Fjernvarme har fremlagt to meget konkrete løsningsforslag for Skatteministeriet, men at det grundet ministeriets Borgmesteren Offentligt KEF Alm.del - Bilag 267 Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24 Borgmesteren - 2 - tidspres i forhold til den forestående fremsættelse af lovforslag desværre ikke har givet anledning til noget yderligere fra ministeriets side. Den ene af de foreslåede løsninger skulle ellers være ganske enkel at implementere, da den bygger på en allerede eksisterende målemetode i CO2- afgiftsloven, som giver mulighed for at basere CO2-afgiften på faktisk udledt CO2 og dermed give afløft til de selskaber, som fanger og lagrer CO2’en. Mulighederne for at gå videre med denne løsning vil kunne udbores med det samme, da det handler om at få afklaret, om fossilt affald er omfattet af EU’s energibeskatningsdirektiv. Vi forstår, at myndighederne støtter sig til en 15 år gammel fortolkning fra Kommissionen, som angiveligt fastslår, at affald er omfattet af direktivet. Overfor det står, at en række andre EU-lande, heriblandt Sverige, fortolker det spørgsmål helt anderledes og netop lægger til grund for deres afgiftssystem, at affald ikke er omfattet af energibeskatningsdirektivet. Ligeledes har Norge, som er associeret med EU gennem EEA-samarbejdet, fra 2022 indført en CO2-afgift på affaldsforbrænding, der ligesom den danske er udformet som en afgift på energi-input. Norge har i modsætning til Danmark tilføjet en bestemmelse, der sikrer, at der ikke skal betales CO2- afgift, hvis CO2’en fanges og lagres med CCS. Spørgsmålet er: Hvis vores nordiske naboer kan, hvorfor kan Danmark så ikke? Justering af CCS-udbud som midlertidig løsning er meget usikker Vi kan forstå, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har til hensigt at kompensere vores affaldsenergianlæg for det manglende afgiftsløft ved at ændre designet af de kommende CCS-udbud. Men selvom vi sætter pris på initiativet og hensigten, så er dette en meget risikabel og utilstrækkelig løsning af flere årsager – særligt når der, jf. ovenfor, foreligger juridiske løsningsmodeller, der kan løse det bagvedliggende problem også på den korte bane. For det første skubber det afklaring af usikkerheder til senere, da en sådan ændring af udbudsbetingelserne kræver en statsstøttegodkendelse fra EU- Kommissionen, som vi mener er meget usikker. Dette har vi fået bekræftet af eksperter i statsstøtte. For det andet fordi det alene kan løse de udfordringer, som lovforslaget medfører for udbuddet af puljemidler og ikke det problem, som opstår i forhold til at skabe en generel udrulning af CCS på markedsmæssige vilkår baseret på bl.a. værdien af sparede afgifter, som det ellers er politisk aftalt i flere CCS-aftaler. Det er vigtigt at huske, at der er et betydeligt fangstpotentiale udover det, som de afsatte puljemidler kan levere. Borgmesteren - 3 - Kan klimamålene holde til usikre rammevilkår? Det er vores vurdering, at der er overhængende risiko for at de kommende CCS-udbud heller ikke kommer til at levere som forventet. Hvis vi skal byde og bidrage til opnåelse af klimamålet for 2030, så kræver det, at der er klarhed om rammevilkårene, at der leves op til de politiske aftaler, og at lovgivning med så store økonomiske konsekvenser laves ordentligt fra starten og ikke skubbes til en usikker statsstøttegodkendelse af udbudsbetingelserne. Vi vil på den baggrund kraftigt opfordre til, at der arbejdes målrettet på at finde en løsning allerede i det lovforslag, som planlægges fremsat inden længe, således at hele afgiften, herunder både emissions- og CO2-afgiften, kan afløftes ved fangst og lagring af CO2. Hvis ikke det sker, så frygter vi, at CO2-afgiften i stedet for at give det løft til CCS-projekterne, som var tiltænkt politisk, ender med at stå i vejen for realiseringen af en stor del af projekterne og dermed kan have konsekvenser for opnåelsen af vores klimamål både nationalt og kommunalt. Såfremt det er bydende nødvendigt at gennemføre andre dele af lovforslaget med det samme og der ikke med meget kort varsel kan findes en løsning, så mener vi, at man frem for at gennemføre en halvfærdig løsning bør dele lovforslaget op, således at de for denne sag relevante dele tages ud og først implementeres, når den langsigtede løsning er på plads. Med til dette hører naturligvis, at man først igangsætter CCS-udbuddene efter den fulde løsning er implementeret. Med venlig hilsen Steen Christiansen Borgmester i Albertslund Kommune Karsten Längerich Borgmester i Allerød Kommune Jesper Würtzen Borgmester i Ballerup Kommune Stephanie Storbank Borgmester i Billund Kommune Kent Max Magelund Borgmester i Brøndby Kommune Vicky Holst Rasmussen Borgmester i Egedal Kommune Jesper Frost Rasmussen Borgmester i Esbjerg Kommune Frank Jensen Borgmester i Fanø Kommune Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune Steen Wrist Borgmester i Fredericia Kommune Tina Tving Stauning Borgmester i Frederikssund Kommune Borgmesteren - 4 - Ole Bondo Christensen Borgmester i Furesø Kommune Michael Fenger Borgmester i Gentofte Kommune Trine Græse Borgmester i Gladsaxe Kommune Kasper Damsgaard Borgmester i Glostrup Kommune Pernille Beckmann Borgmester i Greve Kommune Bent Hansen Borgmester i Gribskov Kommune Steffen Jensen Borgmester i Halsnæs Kommune Ole Vind Borgmester i Hedensted Kommune Benedikte Kiær Borgmester i Helsingør Kommune Thomas Gyldal Petersen Borgmester i Herlev Kommune Dorte West Borgmester i Herning Kommune Kirsten Jensen Borgmester i Hillerød Kommune Christina Krzyrosiak Hansen Borgmester i Holbæk Kommune H.C. Østerby Borgmester i Holstebro Kommune Peter Sørensen Borgmester i Horsens Kommune Michael Ziegler Borgmester i Høje-Taastrup Kommune Morten Slotved Borgmester i Hørsholm Kommune Ib Lauritsen Borgmester i Ikast-Brande Kommune Merete Amdisen Borgmester i Ishøj Kommune Martin Damm Borgmester i Kalundborg Kommune Knud Erik Langhoff Borgmester i Kolding Kommune Sophie Hæstorp Andersen Borgmester i Københavns Kommune Marie Stærke Borgmester i Køge Kommune Tina Mandrup Borgmester i Lejre Kommune Erik Flyvholm Borgmester i Lemvig Kommune Sofia Osmani Borgmester i Lyngby-Taarbæk Kommune Johannes Lundsfryd Jensen Borgmester i Middelfart Kommune Carsten Rasmussen Borgmester i Næstved Kommune Peter Rahbæk Juel Borgmester i Odense Kommune Karina Vincentz Andersen Borgmester i Odsherred Kommune Hans Østergaard Kristensen Borgmester i Ringkøbing-Skjern Kommune Tomas Breddam Borgmester i Roskilde Kommune Ann Sofie Orth Borgmester i Rudersdal Kommune Britt Jensen Borgmester i Rødovre Kommune Helle Gade Borgmester i Silkeborg Kommune Emil Blücher Borgmester i Solrød Kommune Henning Urban Dam Borgmester i Stevns Kommune Borgmesteren - 5 - Henrik Rasmussen Borgmester i Vallensbæk Kommune Mads Sørensen Borgmester i Varde Kommune Jens Ejner Christensen Borgmester i Vejle Kommune Ulrik Wilbek Borgmester i Viborg Kommune Mikael Smed Borgmester i Vordingborg Kommune Lasse Frimand Jensen Borgmester i Aalborg Kommune Jacob Bundsgaard Borgmester i Aarhus Kommune