Fremsat den 24. april 2024 af erhvervsministeren (Morten Bødskov)

Fremsat den 24. april 2024 af erhvervsministeren (Morten Bødskov)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, lov om
Planklagenævnet, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre
love
(Effektivisering af sagsbehandlingen i Planklagenævnet, Miljø- og Fødevareklagenævnet og Energiklagenævnet m.v.)
§ 1
I lov nr. 1715 af 27. december 2016 om Miljø- og
Fødevareklagenævnet, som ændret senest ved § 9 i lov nr.
1790 af 28. december 2023, foretages følgende ændringer:
1. I § 11, stk. 1, indsættes som 2. og 3. pkt.:
»Hvis en klage vedrører en afgørelse, som har betydning
for etablering af vedvarende energi i form af et vindmølle-
eller solcelleprojekt, skal nævnet begrænse sin prøvelse til
de forhold, der er klaget over. Nævnet skal ved prøvelse af
sager efter 2. pkt. lade 1. instansens vurdering af hensynet
til behovet for etablering af vedvarende energi indgå med
betydelig vægt.«
2. I § 11 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Erhvervsministeren kan efter forhandling med
den vedkommende minister fastsætte regler om, at bestem-
melserne i stk. 1, 2. og 3. pkt., skal finde anvendelse på
andre former for vedvarende energi samt virksomhed eller
infrastruktur i tilknytning hertil.«
3. Efter § 11 indsættes:
»§ 11 a. Nævnet kan fastsætte en frist for klager til at
tilvejebringe et tilstrækkeligt grundlag for, at nævnet kan
behandle klagen. Nævnet afviser klagen, hvis klager ikke in-
den udløbet af den fastsatte frist har tilvejebragt et tilstræk-
keligt grundlag for, at nævnet kan behandle klagen. Nævnet
kan undlade at afvise klagen efter 2. pkt., hvis der foreligger
særlige forhold.
Stk. 2. Nævnet kan fastsætte en frist for afgivelse af ud-
talelser, fremlæggelse af oplysninger mv. fra sagens parter,
øvrige berørte myndigheder og eksterne sagkyndige mv. til
brug for sagens behandling. Nævnet afviser klagen, hvis
klager ikke overholder fristen efter 1. pkt., medmindre der
foreligger særlige forhold.
Stk. 3. Nævnet kan beslutte, at klager ikke kan fremsætte
yderligere klagepunkter, og at sagens parter ikke kan afgi-
ve yderligere udtalelser eller fremkomme med yderligere
oplysninger, når nævnet vurderer, at sagen er tilstrækkeligt
oplyst.
Stk. 4. En klage kan uanset stk. 1 og 2 ikke afvises, hvis
en afvisning vil være i strid med internationale eller EU-ret-
lige forpligtelser om ret til at klage over trufne afgørelser.«
4. I § 22 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte mål for nævnets
sagsbehandlingstid, herunder om at Folketinget skal oriente-
res, hvis et fastsat mål ikke overholdes.«
§ 2
I lov nr. 1658 af 20. december 2016 om Planklagenævnet,
som ændret ved § 2 i lov nr. 417 af 25. april 2023 og §
8 i lov nr. 1790 af 28. december 2023, foretages følgende
ændringer:
1. I § 4 a, stk. 1, indsættes som 2. og 3. pkt.:
»Hvis en klage vedrører en afgørelse, som har betydning
for etablering af vedvarende energi i form af et vindmølle-
eller solcelleprojekt, skal nævnet begrænse sin prøvelse til
de forhold, der er klaget over. Nævnet skal ved prøvelse af
sager efter 2. pkt. lade 1. instansens vurdering af hensynet
til behovet for etablering af vedvarende energi indgå med
betydelig vægt.«
2. I § 4 a indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Erhvervsministeren kan efter forhandling med
den vedkommende minister fastsætte regler om, at bestem-
Lovforslag nr. L 167 Folketinget 2023-24
Erhvervsmin.,
Nævnenes Hus, 23/11864
CQ002839
melserne i stk. 1, 2. og 3. pkt., skal finde anvendelse på
andre former for vedvarende energi samt virksomhed eller
infrastruktur i tilknytning hertil.«
3. Efter § 4 a indsættes:
»§ 4 b. Nævnet kan fastsætte en frist for klager til at
tilvejebringe et tilstrækkeligt grundlag for, at nævnet kan
behandle klagen. Nævnet afviser klagen, hvis klager ikke in-
den udløbet af den fastsatte frist har tilvejebragt et tilstræk-
keligt grundlag for, at nævnet kan behandle klagen. Nævnet
kan undlade at afvise klagen efter 2. pkt., hvis der foreligger
særlige forhold.
Stk. 2. Nævnet kan fastsætte en frist for afgivelse af ud-
talelser, fremlæggelse af oplysninger mv. fra sagens parter,
øvrige berørte myndigheder og eksterne sagkyndige mv. til
brug for sagens behandling. Nævnet afviser klagen, hvis
klager ikke overholder fristen efter 1. pkt., medmindre der
foreligger særlige forhold.
Stk. 3. Nævnet kan beslutte, at klager ikke kan fremsætte
yderligere klagepunkter, og at sagens parter ikke kan afgi-
ve yderligere udtalelser eller fremkomme med yderligere
oplysninger, når nævnet vurderer, at sagen er tilstrækkeligt
oplyst.
Stk. 4. En klage kan uanset stk. 1 og 2 ikke afvises, hvis
en afvisning vil være i strid med internationale eller EU-ret-
lige forpligtelser om ret til at klage over trufne afgørelser.«
4. I § 9 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte mål for nævnets
sagsbehandlingstid, herunder om at Folketinget skal oriente-
res, hvis et fastsat mål ikke overholdes.«
5. Efter § 11 b indsættes:
»§ 11 c. En klage til Planklagenævnet indgives skriftligt
i overensstemmelse med § 11 a, til den myndighed, der har
truffet afgørelsen. En klage anses for indgivet, når den er
tilgængelig for myndigheden. Myndigheden skal, hvis den
vil fastholde afgørelsen, videresende klagen til Planklagen-
ævnet snarest og som udgangspunkt ikke senere end 3 uger
efter klagefristens udløb. Klagen skal ved videresendelsen
være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter,
der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra
myndigheden med myndighedens bemærkninger til sagen
og de anførte klagepunkter.
Stk. 2. Videresender myndigheden klagen til Planklagen-
ævnet, sender myndigheden samtidig en kopi af sin udtalel-
se til de i klagesagen involverede med en frist for at afgive
bemærkninger til Planklagenævnet på 3 uger fra modtagel-
sen.
Stk. 3. Myndigheden skal straks underrette Planklagenæv-
net, hvis myndigheden, efter at klagen er videresendt til
nævnet, indgår i forhandlinger med adressaten for afgørel-
sen og klageren om tilpasninger af det ansøgte projekt,
der er af betydning for klagen. Planklagenævnet kan sæt-
te behandlingen af sagen i bero, indtil forhandlingerne er
afsluttet. Myndigheden underretter nævnet om resultatet af
forhandlingerne, når de er afsluttet.
Stk. 4. Myndighedens videresendelse af klagen til Plan-
klagenævnet og efterfølgende kommunikation om klagesa-
gen med Planklagenævnet skal ske ved anvendelse af digital
selvbetjening. Det samme gælder sager, hvor klagen ikke er
indgivet ved anvendelse af digital selvbetjening, men hvor
Planklagenævnet har truffet afgørelse om, at klagen ikke
afvises.
Stk. 5. Indgives en klage ikke ved anvendelse af digital
selvbetjening, skal myndigheden snarest videresende klagen
til Planklagenævnet. I sådanne tilfælde finder stk. 1, 3. og 4.
pkt., og stk. 2 ikke anvendelse.«
§ 3
I lov om fremme af vedvarende energi, jf.
lovbekendtgørelse nr. 132 af 6. februar 2024, som ændret
ved lov nr. 1705 af 23. december 2016 og lov nr. 328 af 28.
marts 2023, foretages følgende ændringer:
1. I § 68 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler
om Energiklagenævnets sagsbehandling og prøvelse, herun-
der fastsætte mål for nævnets sagsbehandlingstid.«
2. § 69 affattes således:
»Ved afgørelser efter denne lov eller regler udstedt i med-
før af loven erstattes repræsentanter i Energiklagenævnet,
som er udpeget efter indstilling fra Dansk Industri og Land-
brug & Fødevarer, af 2 medlemmer med særlig økonomisk
eller teknisk sagkundskab inden for elforsyning eller vedva-
rende energi, som udpeges af erhvervsministeren.«
§ 4
I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1248 af 24.
oktober 2023, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 1787 af
28. december 2023, foretages følgende ændring:
1. I § 90 indsættes som stk. 2. :
»Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler
om Energiklagenævnets sagsbehandling og prøvelse, herun-
der fastsætte mål for nævnets sagsbehandlingstid.«
§ 5
I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 40
af 11. januar 2024, som ændret ved § 1 i lov nr. 2152 af
27. november 2021 og § 3 i lov nr. 174 af 27. februar 2024,
foretages følgende ændring:
1. I § 64, stk. 3, indsættes som 4. pkt.:
»Direktøren i Nævnenes Hus beskikker efter anmodning
fra nævnets formand og efter indstilling fra en indstillende
organisation en ad hoc stedfortræder til et bestemt møde,
hvis såvel det faste medlem som dennes stedfortrædere er
forhindret i at deltage i mødet.«
2
§ 6
I lov om alternativ tvistløsning i forbindelse med
forbrugerklager, jf. lovbekendtgørelse nr. 524 af 29. april
2015, foretages følgende ændringer:
1. Overalt i loven ændres »Erhvervs- og Vækstministeriet«
til: »Erhvervsministeriet,«, »erhvervs- og vækstministeren«
ændres til: »erhvervsministeren« og »Konkurrence- og For-
brugerstyrelsen« ændres til: »Nævnenes Hus«.
2. § 7 affattes således:
»§ 7 Nævnenes Hus kan fungere som sekretariat for god-
kendte private tvistløsningsorganer og oppebære indtægter
herved.
Stk. 2 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan uanset stk.
1 fortsætte med at fungere som sekretariat for Ankenævnet
på Energiområdet og oppebære indtægter herved.
Stk. 3 Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler
for den i stk. 1 og 2 nævnte funktion.«
3. Efter kapitel 13 indsættes:
»Kapitel 14
Territorialbestemmelse
§ 48. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.«
§ 7
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2024.
Stk. 2. Lovens § 1 og § 2 finder ikke anvendelse på
afgørelser, der træffes af en 1. instans inden lovens ikraft-
træden. For sådanne afgørelser finder de hidtil gældende
regler i lov nr. 1715 af 27. december 2016 om Miljø- og
Fødevareklagenævnet og lov nr. 1658 af 20. december 2016
om Planklagenævnet med senere ændringer anvendelse.
3
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Begrænsning af nævnsprøvelsen i sager af betydning for etablering af vedvarende energi i form af et
vindmølle- eller solcelleprojekt
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Effektivisering af sagsbehandlingen i Miljø- og Fødevareklagenævnet, Planklagenævnet og Energiklagenæv-
net
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3. Fastsættelse af mål for sagsbehandlingstiden i sagsbehandlingen i Miljø- og Fødevareklagenævnet, Plankla-
genævnet og Energiklagenævnet
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4. Sagkundskab vedrørende vedvarende energi i Energiklagenævnet
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klimamæssige konsekvenser
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer mv.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Verden er forandret. Der er krig i Europa, større forsynings-
usikkerhed og skærpet konkurrence om grønne arbejdsplad-
ser. Derfor er der behov for at finde nye balancer. Danmark
skal blive mere selvforsynende med grøn energi og uafhæn-
gige af russisk gas. Det nye konkurrenceparameter i den
grønne omstilling er hastighed. Samtidig fremgår det af re-
geringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark”, at regeringen vil
sikre, at unødigt bureaukrati og en uhensigtsmæssig opgave-
fordeling ikke står i vejen for hurtig og effektiv udbygning
af vedvarende energi.
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) vil
derfor arbejde for, at sagsbehandlingstiden til sikring af de
tilladelser, som ifølge lovgivningen er nødvendige for eta-
blering af anlæg til vedvarende energi, er så kort som mulig,
og at etableringen ikke forsinkes af unødigt bureaukrati.
En øget hastighed i opstillingen af sol- og vindenergi er
afgørende for, at målet om en firedobling af den samlede
elproduktion fra solenergi og landvind frem mod 2030 kan
nås.
Når kommuner eller statslige myndigheder udsteder de pla-
ner og træffer de afgørelser, der i medfør af lovgivningen
er nødvendige for etablering af vedvarende energi i form
af vindmøller eller solcelleanlæg, kan der opstå tilfælde,
hvor borgere og virksomheder, som er konkret berørte heraf,
eller organisationer, hvis opgave er interessevaretagelse på
det pågældende område, er uenige med den pågældende
myndighed om juridiske eller faktiske forhold i forbindelse
med planerne og afgørelserne. På mange af de lovgivnings-
områder, som har betydning for etablering af vedvarende
energi, er der ved lov – som et hurtigere, enklere og billi-
gere alternativ til domstolsprøvelse – etableret domstolslig-
nende nævn i form af Miljø- og Fødevareklagenævnet, Plan-
klagenævnet og Energiklagenævnet, der som klageinstanser
behandler tvister af den nævnte karakter. I den altovervejen-
de del af disse sager afklares tvisterne endeligt af disse
domstolslignende nævn, uden at det medfører efterfølgende
domstolsprøvelse.
En hurtig og effektiv løsning af tvister sikrer retssikkerhed,
4
forudsigelighed og stabilitet for både borgere og erhvervs-
liv, ligesom myndighederne får hurtig vished for, om deres
praksis er lovmedholdelig. Det er således væsentligt for at
nå målene for udbygning af vedvarende energi, at tvister
vedrørende etablering af vedvarende energi i form af vind-
møller eller solcelleanlæg afgøres så hurtigt og smidigt som
muligt, så projekterne ikke forsinkes unødigt.
Klager over afgørelser vedrørende solcelle- og vindmølle-
projekter afgøres efter indførelsen af et sagsbehandlingsloft
med ”Klimaaftale for energi og industri mv.” (juni 2020)
og ”Klimaaftale om grøn strøm og varme” (juni 2022) –
gældende indtil udgangen af 2026 – inden for 6 måneder af
henholdsvis Miljø- og Fødevareklagenævnet, Planklagenæv-
net og Energiklagenævnet.
Regeringen ønsker, at det sikres, at tvister vedrørende lov-
ligheden af afgørelser, der har betydning for etablering af
vedvarende energi i form af vindmølle- eller solcelleprojek-
ter, afgøres så hurtigt som muligt i klagenævnene, og der-
med at en hurtig og effektiv sagsbehandling inden for det
fastsatte sagsbehandlingsloft understøttes bedst muligt. Re-
geringen ønsker ligeledes at give nævnene de nødvendige
redskaber til generelt at sikre en hensigtsmæssig og effektiv
sagsoplysning, og at en part ikke kan forsinke eller trække
behandlingen af en sag ud ved ikke at samarbejde om en
sags oplysning.
Lovforslaget indeholder på den baggrund for det første et
forslag om, at nævnene, hvis en klage vedrører lovligheden
af afgørelser, som har betydning for etablering af vedva-
rende energi i form af et vindmølle- eller solcelleprojekt,
skal begrænse deres prøvelse til de forhold, der er klaget
over. Forslaget implementerer en delanbefaling af 14. de-
cember 2023 fra den nationale energikrisestabs (NEKST)
arbejdsgruppe om ”Mere sol og vind på land”. Det foreslås
endvidere, at nævnene i disse sager skal lade 1. instansens
vurdering af hensynet til behovet for etablering af vedvaren-
de energi indgå med betydelig vægt.
Lovforslaget indeholder for det andet et forslag om, at næv-
nene generelt skal have mulighed for at fastsætte frister for
indsendelse af tilstrækkelige oplysninger til, at en klage kan
behandles i tilfælde, hvor en klager kun har indgivet en fo-
reløbig, utilstrækkelig klage, samt frister for afgivelse af ud-
talelser, fremlæggelse af oplysninger mv. i forbindelse med
sagens behandling. Herudover skal nævnene have mulighed
for at beslutte, at klager ikke kan fremsætte yderligere kla-
gepunkter, og at alle sagens parter ikke kan afgive yderligere
udtalelser eller fremkomme med yderligere oplysninger, når
nævnene vurderer, at sagen er tilstrækkeligt oplyst.
For det tredje indeholder lovforslaget et forslag om at ind-
sætte en udtrykkelig bestemmelse om, at erhvervsministeren
skal kunne fastsætte finansierede mål for nævnenes sagsbe-
handlingstid, herunder om at Folketinget skal orienteres,
hvis et fastsat mål ikke overholdes.
Endeligt indeholder lovforslaget for det fjerde mindre tilpas-
ninger i lov om erhvervsuddannelser, hvorefter der indsættes
en udtrykkelig bestemmelse om adgang til at udpege ad hoc
stedfortrædere med henblik på at sikre en smidig afvikling
af møder i Tvistighedsnævnet, i lov om Planklagenævnet,
hvor remonstrationsbestemmelserne videreføres, og i lov
om alternativ tvistløsning i forbindelse med forbrugerklager
(forbrugerklageloven), hvor det præciseres, at det offentlige
forbrugerklagesystem blev flyttet til Nævnenes Hus, da sty-
relsen blev oprettet.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Begrænsning af nævnsprøvelsen i sager af betydning
for etablering af vedvarende energi i form af et vindmøl-
le- eller solcelleprojekt
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Kapitel 4 i lov nr. 1715 af 27. december 2016 om
Miljø- og Fødevareklagenævnet regulerer Miljø- og Føde-
vareklagenævnets prøvelse i afgørelser, der indbringes for
nævnet.
Det følger af lovens § 11, stk. 1, at nævnet kan begrænse
sin prøvelse af en afgørelse til de forhold, der er klaget
over. Hvis en klage indeholder flere klagepunkter, kan næv-
net begrænse sin prøvelse til de væsentligste forhold, jf.
bestemmelsens stk. 2.
Miljø- og Fødevareklagenævnet kan efter de almindelige
forvaltningsretlige regler som rekursinstans foretage efterpr-
øvelse af alle dele af den påklagede afgørelse (fuld prøvel-
se), medmindre andet fremgår af den lovgivning, der regu-
lerer klageadgang til nævnet. Det vil sige, at såvel retlige
spørgsmål som hensigtsmæssighed og skøn (herunder rime-
lighed) og sagens faktum kan indgå i prøvelsen. Nævnet
kan i den forbindelse efterprøve alle afgørelsens elementer
til bunds og kan ved klagesagens behandling tage stilling
lige så frit, som hvis nævnet selv havde været førsteinstans i
sagen.
2.1.1.2. Kapitel 3 i lov nr. 1658 af 20. december 2016 om
Planklagenævnet regulerer Planklagenævnets sagsbehand-
ling.
Det følger af lovens § 4 a, stk. 1, at nævnet kan begrænse
sin prøvelse af en afgørelse til de forhold, der er klaget
over. Hvis en klage indeholder flere klagepunkter, kan næv-
5
net begrænse sin prøvelse til de væsentligste forhold, jf.
bestemmelsens stk. 2.
Planklagenævnet kan efter de almindelige forvaltningsretli-
ge regler som rekursinstans foretage efterprøvelse af alle
dele af den påklagede afgørelse (fuld prøvelse), medmindre
andet fremgår af den lovgivning, der regulerer klageadgang
til nævnet. I sager om etablering af vedvarende energi i
form af vindmølle- og solcelleprojekter fremgår det af de
bestemmelser, der hjemler klageadgang til Planklagenævnet
i forhold til planvedtagelser og miljøvurderinger, at nævnet
alene foretager en retlig prøvelse, jf. § 58, stk. 1, nr. 3, i
planloven.
2.1.1.3. Der findes i dag ikke en særlig lov om Energiklage-
nævnet. Klageadgang til nævnet, nævnets sammensætning
mv. er reguleret i de love, der regulerer klageadgang til
nævnet, og herudover har klima-, energi- og forsyningsmi-
nisteren (nu erhvervsministeren) med hjemmel i disse love
udstedt bekendtgørelse nr. 664 af 19. juni 2006 om forret-
ningsorden for Energiklagenævnet. Hverken de love, der re-
gulerer klageadgang til nævnet, eller den udstedte bekendt-
gørelse indeholder udtrykkelige bestemmelser om nævnets
prøvelse.
Energiklagenævnet kan efter de almindelige forvaltningsret-
lige regler som rekursinstans foretage efterprøvelse af alle
dele af den påklagede afgørelse (fuld prøvelse), medmindre
andet fremgår af den lovgivning, der regulerer klageadgang
til nævnet. Det vil sige, at såvel retlige spørgsmål som hen-
sigtsmæssighed og skøn (herunder rimelighed) og sagens
faktum kan indgå i prøvelsen. Nævnet kan i den forbindelse
efterprøve alle afgørelsens elementer til bunds og kan ved
klagesagens behandling tage stilling lige så frit, som hvis
nævnet selv havde været førsteinstans i sagen.
2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
2.1.2.1. Det fremgår af regeringsgrundlaget ”Ansvar for
Danmark”, at regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og
Moderaterne) vil gøre Danmark hurtigere fri af russisk gas
og sætte turbo på den grønne omstilling med mere vedva-
rende energi. Regeringen ønsker i den forbindelse bl.a. at
sikre, at unødigt bureaukrati og en uhensigtsmæssig opgave-
fordeling ikke står i vejen for hurtig og effektiv udbygning
af vedvarende energi. Regeringen vil derfor bl.a. arbejde
for, at sagsbehandlingstiden til sikring af de tilladelser, som
ifølge lovgivningen er nødvendige for etablering af anlæg til
vedvarende energi, er så kort som mulig, og at etableringen
ikke forsinkes på grund af unødigt bureaukrati.
Med Delaftale om mere grøn strøm af 25. juni 2022 blev
aftalepartierne (den daværende regering (Socialdemokrati-
et), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, En-
hedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti,
Liberal Alliance, Alternativet og Kristendemokraterne) des-
uden enige om at sikre rammevilkår, der kan muliggøre en
firedobling af den samlede elproduktion fra solenergi og
landvind frem mod 2030. En øget hastighed i etablering af
vedvarende energi i form af vindmøller eller solcelleanlæg
er afgørende for, at målet om en firedobling af den samlede
elproduktion fra solenergi og landvind frem mod 2030 kan
nås.
Når kommuner eller statslige myndigheder udsteder de pla-
ner og træffer de afgørelser, der i medfør af lovgivningen
er nødvendige for etablering af vedvarende energi i form
af vindmøller eller solcelleanlæg, kan der opstå tilfælde,
hvor borgere og virksomheder, som er konkret berørte heraf,
eller organisationer, hvis opgave er interessevaretagelse på
det pågældende område, er uenige med den pågældende
myndighed om juridiske eller faktiske forhold i forbindelse
med planerne og afgørelserne – dvs. uenighed om, hvorvidt
en afgørelse er lovmedholdig.
Det er efter Erhvervsministeriets opfattelse afgørende, at
sådanne tvister afgøres så hurtigt og smidigt som muligt,
så projekter vedrørende etablering af vedvarende energi i
form af vindmølle- eller solcelleprojekter ikke forsinkes
unødigt. En hurtig og effektiv løsning af sådanne tvister
understøtter desuden, at den politiske målsætning om en
firedobling af den samlede elproduktion fra solenergi og
landvind frem mod 2030 og forudsætningerne i regerings-
grundlaget kan opfyldes, og sikrer retssikkerhed, forudsige-
lighed og stabilitet for både borgere og erhvervsliv, ligesom
myndighederne får hurtig vished for, om deres praksis er
lovmedholdelig.
Det fremgår endvidere af delanbefalinger fra NEKST-ar-
bejdsgruppen ”Mere sol og vind på land”, offentliggjort den
14. december 2023, at arbejdsgruppen anbefaler, at klagen-
ævnene fremadrettet skal begrænse deres prøvelse, så næv-
nene kun prøver de elementer i et VE-projekt, der er klaget
over. Herved forpligtes nævnene i alle tilfælde, hvor det er
muligt, til at begrænse deres prøvelse til klagepunkterne.
Klager over afgørelser vedrørende solcelle- og vindmølle-
projekter afgøres efter indførelsen af et sagsbehandlingsloft
med "Klimaaftale for energi og industri mv.” (juni 2020)
og ”Klimaaftale om grøn strøm og varme” (juni 2022) –
gældende indtil udgangen af 2026 – inden for 6 måneder
af henholdsvis Miljø- og Fødevareklagenævnet, Planklagen-
ævnet og Energiklagenævnet. Der er ikke i dag et lignende
finansieret sagsbehandlingsloft for andre sagstyper, herunder
andre former for vedvarende energi som f.eks. Power-to-X
(PtX).
2.1.2.2. Efter gældende ret kan Miljø- og Fødevareklagen-
6
ævnet og Planklagenævnet begrænse nævnenes prøvelse af
en afgørelse til de forhold, der er klaget over.
Det foreslås, at der indsættes et nyt 2. pkt. i § 11, stk. 1, i lov
om Miljø- og Fødevareklagenævnet og § 4 a, stk. 1, i lov om
Planklagenævnet, hvorefter nævnene skal begrænse deres
prøvelse til de forhold, der er klaget over, hvis en klage
vedrører en afgørelse, som har betydning for etablering af
vedvarende energi i form af et vindmølle- eller solcellepro-
jekt.
Forslaget implementerer delanbefalingen fra NEKST-ar-
bejdsgruppen ”Mere sol og vind på land”.
Det foreslås endvidere, at der indsættes et nyt 3. pkt. i §
11, stk. 1, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet og §
4 a, stk. 1, i lov om Planklagenævnet, hvor det fremgår
udtrykkeligt, at nævnene ved prøvelsen af en sag skal lade
1. instansens vurdering af hensynet til behovet for etablering
af vedvarende energi indgå med betydelig vægt, hvis klagen
vedrører en afgørelse, som har betydning for etablering af
vedvarende energi i form af et vindmølle- eller solcellepro-
jekt, og hvis nævnene i medfør af den lovgivning, der hjem-
ler klageadgang til nævnet, skal foretage en fuld prøvelse
af 1. instansens afgørelse, dvs. en prøvelse af såvel sagens
retlige som faktiske forhold samt afgørelsens hensigtsmæs-
sighed.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at hvis en klage
vedrører en afgørelse, der har betydning for etablering af
vedvarende energi i form af et vindmølle- eller solcellepro-
jekt, skal Miljø- og Fødevareklagenævnet og Planklagenæv-
net i alle tilfælde alene foretage en prøvelse af de forhold,
der er klaget over, jf. dog nedenfor, ligesom nævnene skal
inddrage hensynet til etablering af vedvarende energi, hvis
nævnene i medfør af den lovgivning, der hjemler klagead-
gang til nævnet, skal foretage en fuld prøvelse af 1. instan-
sens afgørelse.
Den foreslåede bestemmelse omfatter klager over alle afgø-
relser, der har direkte betydning for etablering af vedvarende
energi i form af et vindmølle- eller solcelleprojekt, herunder
bl.a. konkrete projekter omfattet af § 2 i lov om fremme af
vedvarende energi, planlægning med henblik på opførelse af
vindmøller eller solceller i form af et eller flere projekter,
der forudsætter fysisk planlægning efter planlovgivningen,
miljøvurderinger ol. Bestemmelsen omfatter endvidere repo-
wering af sådanne vindmølle- og solcelleanlæg.
Efter det foreslåede forstås ved betydning for etablering
af vedvarende energi i form af et vindmølle- eller solcel-
leprojekt såvel betydning for planlægning, projektlægning
og opstilling af projektet som etablering af ledningsnet og
tilslutning af vindmøller og solceller til elnettet ol. i direkte
forbindelse med det konkrete projekt.
Ved et vindmølle- eller solcelleprojekt forstås efter det fore-
slåede et projekt af kommerciel karakter, der bl.a. vil bidra-
ge til at nå de politiske målsætninger om en firedobling af
den samlede elproduktion fra solenergi og landvind frem
mod 2030. Bestemmelsen omfatter således ikke mindre en-
keltstående anlæg i form af husstandsvindmøller eller små
solcelleanlæg, der ikke kræver fysisk planlægning, samt
anlæg der ikke opføres med et kommercielt formål. Bestem-
melsen omfatter ligeledes ikke tilknyttede anlæg eller byg-
ninger, tilknyttet virksomhed samt øvrig infrastruktur.
Efter det foreslåede vil nævnene dog som i dag fortsat efter
omstændighederne have pligt til at inddrage andre forhold
end det, der er klaget over, f.eks. spørgsmål om overholdelse
af gældende EU-ret eller tilsidesættelse af grundlæggende
forvaltningsretlige grundsætninger om f.eks. habilitet. Uan-
set det foreslåede 2. pkt. kan nævnene således ikke i deres
prøvelse se bort fra forvaltningsretlige garantiforskrifter el-
ler brud på EU-retten, som nævnene i medfør af Danmarks
EU-retlige forpligtelser har pligt til at prøve. Nævnene skal
dog i forhold til nævnenes prøvelse af mulige brud på EU-
retten ikke prøve forhold, som det ligger uden for de EU-ret-
lige forpligtelser at prøve ex officio.
Formålet med det foreslåede 2. pkt. er at sikre, at hvis det
ikke inden for grænsen for, hvad nævnene ifølge EU-retten
skal prøve ex officio, kan konstateres, at afgørelsen fra 1.
instansen indeholder fejl, som ikke er omfattet af det, der er
klaget over, uden, at nævnene foretager en nærmere afdæk-
ning heraf i forbindelse med nævnenes indledende behand-
ling af sagen – skal nævnene ikke bruge tid og ressourcer
på at afdække dette nærmere med henblik på at tage stilling
til, om 1. instansens afgørelse skal ophæves og eventuelt
hjemvises med henvisning hertil.
1. instansen har typisk et særligt lokalkendskab og – når
der er tale om kommuner – et folkevalgt mandat, idet
sagerne efter gældende ret behandles af eller på vegne af
en kommunalbestyrelse. I det omfang en afgørelse fra 1.
instansen angår forhold, som har betydning for etablering af
vedvarende energi i form af et vindmølle- eller solcellepro-
jekt og bl.a. beror på et skøn, skal nævnet i sin prøvelse
af skønnet udvise konkret tilbageholdenhed i forhold til de
dele af afgørelsen, hvor 1. instansen har en sådan særlig ek-
spertise, lokalkendskab eller et politisk mandat, forudsat at
dette aspekt er relevant bl.a. i henhold til det konkrete rets-
grundlag, der hjemler klageadgang til nævnet. Formålet med
bestemmelsen er at understrege, at nævnet tillige skal lade
1. instansens vurdering af hensynet til behovet for etablering
af vedvarende energi indgå med betydelig vægt, når nævnet
vurderer 1. instansens udøvede skøn, herunder i forbindelse
med vurderingen af, om en afgørelse skal hjemvises til for-
nyet behandling i 1. instansen, eller om nævnet kan fastsætte
vilkår til afgørelsen som alternativ til hjemvisning.
7
De foreslåede bestemmelser er afgrænset til klager der
vedrører afgørelser, som har betydning for etablering af
vedvarende energi i form af et vindmølle- eller solcellepro-
jekt. Der er dog en stadig udvikling på området for vedva-
rende energi med nye typer af vedvarende energi, politiske
prioriteter af samfundsvigtige forhold ol.
Det foreslås på den baggrund, at der indsættes et nyt stk. 3
i § 11 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet og § 4 a i
lov om Planklagenævnet, hvorefter erhvervsministeren efter
forhandling med den relevante ressortminister kan fastsætte
regler om, at bestemmelserne i stk. 1, 2. og 3. pkt., skal
finde tilsvarende anvendelse på andre former for vedvarende
energi samt anlæg, bygninger, virksomhed eller infrastruktur
i tilknytning hertil.
En udnyttelse af den foreslåede bestemmelse indebærer ik-
ke, at der tillige automatisk fastsættes et mål for sagsbe-
handlingstiden for den konkrete sagstype efter de foreslåede
bestemmelser i lovforslagets pkt. 2.3.
2.1.2.3. Det foreslås endvidere, at der indsættes et nyt nr. 3
i § 68 i lov om fremme af vedvarende energi og § 90 i lov
om elforsyning, hvorefter erhvervsministeren kan fastsætte
nærmere regler om Energiklagenævnets sagsbehandling og
prøvelse, herunder fastsætte mål for nævnets sagsbehand-
lingstid.
Forslaget vil indebære, at erhvervsministeren i en bekendt-
gørelse kan fastsætte regler svarende til de foreslåede regler
for Miljø- og Fødevareklagenævnet og Planklagenævnet.
2.2. Effektivisering af sagsbehandlingen i Miljø- og
Fødevareklagenævnet, Planklagenævnet og Energiklage-
nævnet
2.2.1. Gældende ret
Miljø- og Fødevareklagenævnet, Planklagenævnet og Ener-
giklagenævnet er en del af den offentlige forvaltning,
og nævnene behandler således klager efter officialprincip-
pet. Det indebærer, at nævnene er ansvarlige for, at der fore-
ligger de oplysninger og foretages de undersøgelser, som er
nødvendige for, at nævnene har et tilstrækkeligt og forsvar-
ligt grundlag at træffe deres afgørelser på. Nævnene kan i
høj grad tage afsæt i de faktuelle oplysninger, som fremgår
af 1. instansens behandling af sagen, men de har ansvaret for
at sikre troværdigheden og korrektheden af disse. Nævnene
kan således vælge at lægge 1. instansens fastlæggelse af
faktum uprøvet til grund, medmindre faktum bestrides, der
foreligger nye oplysninger, eller nævnene finder, at oplys-
ningen af sagen i 1. instans har været utilstrækkelig i forhold
til de retsregler, som nævnene anser for relevante for sagen.
Nævnene er desuden ikke nødvendigvis forpligtede til rent
faktisk at fremskaffe nødvendige oplysninger f.eks. i tilfæl-
de, hvor klageren eller andre parter enten som de eneste
ligger inde med oplysningerne, eller som de eneste gør
gældende, at yderligere oplysninger er relevante. Også ef-
ter EU-retten anerkendes det, at parter er forpligtede til at
samarbejde i forbindelse med sagsoplysningen og herved
fremlægge alle de oplysninger, som parten er i stand til at
give.
Det fremgår af § 21, stk. 1, i forvaltningsloven, at den, der
er part i en sag, på ethvert tidspunkt af sagens behandling
kan forlange, at sagens afgørelse udsættes, indtil parten har
afgivet en udtalelse til sagen. Myndigheden kan fastsætte en
frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse. Bestemmelsen
gælder ikke, hvis 1) udsættelse vil medføre overskridelse
af en lovbestemt frist for sagens afgørelse, 2) partens inte-
resse i, at sagens afgørelse udsættes, findes at burde vige
for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser,
der taler imod en sådan udsættelse, eller 3) der ved lov er
fastsat særlige bestemmelser, der sikrer parten adgang til at
afgive en udtalelse til sagen, inden afgørelsen træffes, jf.
bestemmelsens stk. 2.
2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
2.2.2.1. Når uenigheder mellem borgere, virksomheder og
organisationer og en myndighed om juridiske eller faktiske
forhold i forbindelse med en konkret afgørelse resulterer i,
at afgørelsen påklages til et klagenævn, er det vigtigt, at den
opståede tvist – og dermed usikkerheden om, hvorvidt myn-
dighedens afgørelse er lovmedholdig – håndteres så hurtigt
som muligt.
Det kan forlænge sagsbehandlingstiden unødigt, hvis en kla-
ger indgiver en foreløbige klage, dvs. en klage hvor det ikke
fremgår klart, hvad der klages over, og nævnene således
ikke vil have et tilstrækkeligt grundlag at starte sagsbehand-
lingen og behandle klagen på. Dette gælder uanset, om de
manglende nødvendige oplysninger i en klage er bevidst
eller ubevidst fra klagerens side. På tilsvarende vis kan det
forlænge sagsbehandlingstiden unødigt, hvis parterne i en
klagesag ikke på anmodning fra nævnene bidrager til sagens
oplysning i tilfælde, hvor en part er den eneste, der ligger
inde med de nødvendige oplysninger eller er mest nærlig-
gende til at fremskaffe de pågældende oplysninger.
Det er efter Erhvervsministeriets opfattelse afgørende, at
det sikres, at de tvister vedrørende lovligheden af myndig-
hedsafgørelser, der indbringes for klagenævnene, løses så
hurtigt som muligt, og dermed at nævnenes afgørelser ikke
forsinkes, fordi en part på trods af et nævns anmodning og
under iagttagelse af nævnets almindelige forvaltningsretlige
vejledningspligt bevidst eller ubevidst ikke tilvejebringer
8
et tilstrækkeligt grundlag for, at nævnene kan påbegynde
behandlingen af en klage, eller hvis sagens parter ikke bidra-
ger til sagens nødvendige oplysning. Det bør derfor sikres,
at reguleringen af nævnenes sagsbehandling understøtter en
hurtig og effektiv sagsbehandling, og at nævnene har de
nødvendige redskaber til at sikre, at en part ikke kan forsin-
ke eller udstrække behandlingen af en sag unødigt.
En hurtig og effektiv løsning af tvister understøtter for så
vidt angår klager over afgørelser, der har betydning for eta-
blering af vedvarende energi i form af et vindmølle- eller
solcelleprojekt, desuden, at den politiske målsætning om en
firedobling af den samlede elproduktion fra solenergi og
landvind frem mod 2030 og forudsætningerne i regerings-
grundlaget kan opfyldes, og sikrer retssikkerhed, forudsige-
lighed og stabilitet for både borgere og erhvervsliv, ligesom
myndighederne får hurtig vished for, om deres praksis er
lovmedholdelig.
2.2.2.2. Det foreslås på den baggrund, at der indsættes en ny
§ 11 a i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet og en ny § 4
b i lov om Planklagenævnet.
Det foreslås, at der indsættes et stk. 1 i de pågældende
bestemmelser, hvorefter nævnene kan fastsætte en frist for
klager til at tilvejebringe et tilstrækkeligt grundlag for, at
nævnene kan behandle klagen. Nævnene afviser klagen,
hvis klager ikke inden udløbet af den fastsatte frist har
tilvejebragt et tilstrækkeligt grundlag for, at nævnene kan
behandle klagen. Nævnene kan undlade at afvise klagen,
hvis der foreligger særlige forhold.
Den foreslåede bestemmelse fraviger ikke officialprincippet,
men den vil indebære, at der indføres udtrykkelig hjemmel
til, at nævnene kan fastsætte en frist for klager til at tilveje-
bringe et tilstrækkeligt grundlag for, at nævnene kan påbe-
gynde eller fortsætte behandlingen af klagen.
Det sker, at nævnene modtager en klage, hvor det ikke frem-
går klart, hvad der klages over, og nævnene vil således ikke
have et tilstrækkeligt grundlag at påbegynde sagsbehandlin-
gen og behandle klagen på. Den foreslåede bestemmelse har
til formål sikre, at en klager ikke kan forhale behandlingen
af en klage ved ikke på nævnenes anmodning at angive,
hvad der klages over. Med bestemmelsen understreges det,
at nævnene vil kunne fastsætte en frist for klager til at uddy-
be sin klage med nødvendige oplysninger, så nævnene enten
kan påbegynde sagsbehandlingen og behandle klagen uden
unødige forsinkelser eller afvise klagen. Det forudsættes så-
ledes ikke, at sagen er fuldt oplyst, men alene at klagen
har tilstrækkeligt klare og relevante klagepunkter og oplys-
ninger til, at nævnene kan påbegynde sagsbehandlingen.
Den foreslåede bestemmelse vil endvidere indebære, at næv-
nene vil skulle afvise klagen, hvis klager ikke inden udløbet
af den fastsatte frist har tilvejebragt et tilstrækkeligt grund-
lag for, at nævnene kan påbegynde sagsbehandlingen og
behandle klagen.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at
nævnene ikke vil skulle forsøge at realitetsbehandle en kla-
ge, hvis klageren alene har indsendt en foreløbig eller i
øvrigt ikke fyldestgørende klage, der f.eks. ikke indeholder
klagepunkter, der ikke gør det muligt at påbegynde sagsbe-
handlingen, og ikke samarbejder ved inden for en rimelig
frist fastsat af nævnene at uddybe klagen således, at den kan
danne grundlag for, at nævnene kan påbegynde sagsbehand-
lingen. I sådanne tilfælde vil klagen altså efter fristens udløb
skulle afvises. Hermed sikres, at tvister ikke trækker unødigt
i langdrag til ulempe for de øvrige aktører ved, at behandlin-
gen af klagen forsinkes, fordi klageren ikke har indsendt en
fyldestgørende klage og ikke efterfølgende samarbejder om
at sikre dette.
Nævnene vil dog kunne undlade at afvise klagen, hvis
der foreligger særlige forhold. Nævnene skal i deres vurde-
ring af, hvorvidt der foreligger særlige forhold, inddrage
baggrunden for fristoverskridelsen eller den manglende op-
lysning af klagen, herunder navnlig om der foreligger und-
skyldelige omstændigheder, om der foreligger modstående
hensyn til tredjemand, om det beror på nævnenes forhold, at
fristen ikke er blevet overholdt, længden af fristoverskridel-
sen og afgørelsens betydning for borgeren.
Nævnene forudsættes i klager over ansøgninger om tilladel-
ser, som vil have betydning for muligheden for at etablere
vedvarende energi i form af et vindmølle- eller solcellepro-
jekt, hvor væsentlige samfundshensyn til hurtig afklaring
gør sig gældende, at fastsætte korte frister for klagens ud-
dybning i de tilfælde, hvor der er indgivet en foreløbig
eller ikke fyldestgørende klage. Tilsvarende vil gøre sig
gældende, hvor der foreligger andre væsentlige samfunds-
hensyn. Frister skal dog altid fastsættes under hensyntagen
til omstændighederne i den konkrete sag.
Forvaltningsrettens almindelige forpligtelse for nævnene til
at vejlede en klager, fortage partshøring, adgangen til genop-
tagelse af en sag samt officialprincippet finder fortsat anven-
delse.
Det foreslås, at der indsættes et stk. 2 i den foreslåede §
11 a i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet og den fore-
slåede § 4 b i lov om Planklagenævnet, hvorefter nævnene
kan fastsætte frister for afgivelse af udtalelser, fremlæggelse
af oplysninger mv. fra sagens parter, øvrige berørte myndig-
heder, eksterne sagkyndige mv. til brug for sagens behand-
ling. Nævnene afviser klagen, hvis klager ikke overholder
fristen, medmindre der foreligger særlige forhold.
Den foreslåede bestemmelse, der er et supplement til § 21
9
i forvaltningsloven, jf. også dennes stk. 2, nr. 2 og 3, vil
indebære, at der indføres en udtrykkelig bestemmelse om
nævnenes adgang til at fastsætte frister for afgivelse af udta-
lelser, fremlæggelse af oplysninger mv. fra sagens parter,
øvrige berørte myndigheder, eksterne sagkyndige mv. til
brug for sagens behandling.
Hermed sikres det, at tvister ikke trækker unødigt i lang-
drag til ulempe for de øvrige aktører ved, at behandlingen
af klagen forsinkes, fordi klageren, sagens øvrige parter,
øvrige berørte myndigheder, eksterne sagkyndige mv. ikke
samarbejder om sagens oplysning og uden unødigt ophold
indsender de udtalelser eller oplysninger, som de mener er
nødvendige for klagens behandling.
I klager over afgørelser, som har betydning for muligheden
for at etablere vedvarende energi i form af et vindmølle-
eller solcelleprojekt, hvor væsentlige samfundshensyn til
hurtig afklaring gør sig gældende, forudsættes nævnene i vid
udstrækning efter den foreslåede bestemmelse at fastsætte
korte frister for klagerens og øvrige parters adgang til at
afgive udtalelser eller supplere sagens oplysning enten med
oplysninger, som de er nærmest til at fremlægge, eller op-
lysninger, som nævnene ikke umiddelbart har vurderet at
have behov for, men som den pågældende mener bør indgå
i behandlingen af klagen. Tilsvarende vil gøre sig gældende,
hvor der foreligger andre væsentlige samfundshensyn. Fris-
ter skal dog altid være rimelige og fastsættes under hensyn-
tagen til omstændighederne i den konkrete sag.
Den foreslåede bestemmelse, der ikke fraviger officialprin-
cippet, vil endvidere indebære, at nævnene afviser en klage,
hvis klager ikke inden udløbet af den fastsatte frist har be-
svaret nævnenes anmodning.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er som et sup-
plement til § 21 i forvaltningsloven at sikre, at en klage
afvises, hvis klager ikke samarbejder i forhold til at indsen-
de nødvendige udtalelser eller oplysninger, som nævnene
har anmodet om, og som kun klager er i besiddelse af. Her-
med sikres det, at tvister ikke trækker unødigt i langdrag
til ulempe for de øvrige aktører ved, at behandlingen af
klagen forsinkes, fordi klageren ikke på nævnets anmodning
samarbejder om sagens oplysning.
Nævnene vil dog kunne undlade at afvise klagen, hvis der
foreligger særlige forhold. Nævnene skal i deres vurdering
af, hvorvidt der foreligger særlige forhold, inddrage bag-
grunden for fristoverskridelsen eller den manglende oplys-
ning af klagen, herunder navnlig om der foreligger undskyl-
delige omstændigheder, om der foreligger modstående hen-
syn til tredjemand, om det kan bebrejdes nævnene, at fristen
ikke er blevet overholdt, længden af fristoverskridelsen og
afgørelsens betydning for borgeren.
Hvis en anden part end klager ikke samarbejder i forhold
til at indsende nødvendige udtalelser eller oplysninger, som
nævnene har anmodet om, og som kun den pågældende part
er i besiddelse af, kan nævnene, hvis det vurderes forsvar-
ligt, og oplysningsgrundlaget i øvrigt vurderes tilstrækkeligt,
i overensstemmelse med de almindelige forvaltningsretlige
principper beslutte at fortolke de manglende oplysninger på
den for de øvrige parter mest gunstige måde og afgøre sagen
på det forelæggende grundlag. Hermed sikres det, at tvister
ikke trækker unødigt i langdrag til ulempe for de øvrige
aktører ved, at behandlingen af klagen forsinkes, fordi en
part ikke samarbejder om sagens oplysning.
Forvaltningsrettens almindelige forpligtelse for nævnene til
at vejlede en klager, fortage partshøring, adgangen til genop-
tagelse af en sag, aktindsigtsreglerne samt officialprincippet
finder fortsat anvendelse.
Det foreslås, at der indsættes et stk. 3 i de pågældende
bestemmelser, hvorefter nævnene kan beslutte, at klager ik-
ke kan fremsætte yderligere klagepunkter, og sagens parter
ikke kan afgive yderligere udtalelser eller fremkomme med
yderligere oplysninger, når nævnene vurderer, at sagen er
tilstrækkeligt oplyst til at træffe afgørelse.
Den foreslåede bestemmelse, der er et supplement til § 21
i forvaltningsloven, jf. også dennes stk. 2, nr. 2 og 3, vil in-
debære, at der indføres udtrykkelig hjemmel til, at nævnene
inden for rammerne af officialprincippet vil kunne beslutte,
at klager ikke kan fremsætte yderligere klagepunkter, og sa-
gens parter ikke kan afgive yderligere udtalelser eller frem-
komme med yderligere oplysninger, når nævnene vurderer,
at sagen er tilstrækkeligt oplyst til at træffe afgørelse.
Nævnene vil med den foreslåede bestemmelse fortsat i med-
før af officialprincippet være forpligtet til at sikre, at der
foreligger de oplysninger og foretages de undersøgelser,
som er nødvendige for, at nævnene har et tilstrækkeligt og
forsvarligt grundlag at træffe sine afgørelser på.
Forvaltningsrettens almindelige forpligtelse for nævnet til
at vejlede en klager, fortage partshøring samt adgangen til
genoptagelse af en sag finder fortsat anvendelse.
Det foreslås endeligt, at der indsættes et stk. 4 i de pågæl-
dende bestemmelser, hvorefter en klage ikke kan afvises,
hvis en afvisning vil være i strid med internationale eller
EU-retlige forpligtelser om ret til at klage over trufne afgø-
relser.
2.2.2.3. Det foreslås endvidere, at der indsættes et nyt stk. 2
i § 68 i lov om fremme af vedvarende energi og § 90 i lov
om elforsyning, hvorefter erhvervsministeren kan fastsætte
nærmere regler om Energiklagenævnets sagsbehandling og
10
prøvelse, herunder fastsætte mål for nævnets sagsbehand-
lingstid.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at erhvervsmini-
steren vil kunne fastsætte nærmere regler om Energiklage-
nævnets sagsbehandling, herunder om fastsættelse af frister
og afvisning af sager, om omfanget af nævnets prøvelse
samt fastsætte mål for nævnets sagsbehandlingstid.
2.3. Fastsættelse af mål for sagsbehandlingstiden i sags-
behandlingen i Miljø- og Fødevareklagenævnet, Plankla-
genævnet og Energiklagenævnet
2.3.1. Gældende ret
Der findes i dag ikke regler om mål for sagsbehandlings-
tiden for hverken Miljø- og Fødevareklagenævnet, Plankla-
genævnet eller Energiklagenævnet.
2.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
2.3.2.1. Med ”Klimaaftale for energi og industri mv.” (juni
2020) og ”Klimaaftale om grøn strøm og varme” (juni 2022)
er Nævnenes Hus tilført midler til et stående beredskab,
så klagesager om vind- og solprojekter (VE-klagesager) i
perioden fra 2020 til udgangen af 2026 kan behandles inden
for en maksimal sagsbehandlingstid på 6 måneder. Alle sag-
er vedrørende vind- og solprojekter er behandlet inden for
de forudsatte 6 måneder siden indførelsen af beredskabet.
Med de politiske aftaler er der i praksis indført et loft over
sagsbehandlingstiden for sager om vindmøller og solceller
ved Miljø- og Fødevareklagenævnet, Planklagenævnet og
Energiklagenævnet.
Alle de tre nævn er dog uafhængige domstolslignende re-
kursnævn, hvilket betyder, at nævnene er uafhængige af
instruktioner om de enkelte sagers behandling og afgørel-
se. Det vil derfor efter Erhvervsministeriets opfattelse være
mest korrekt, hvis der indsættes udtrykkelig hjemmel til,
at erhvervsministeren kan fastsætte finansierede mål for
nævnenes sagsbehandlingstider som f.eks. det, der følger af
”Klimaaftale for energi og industri mv.”.
2.3.2.2. Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 2 i § 22 i lov
om Miljø- og Fødevareklagenævnet og i § 9 i lov om Plan-
klagenævnet, hvorefter erhvervsministeren kan fastsætte mål
for nævnenes sagsbehandlingstid, herunder om at Folketin-
get skal orienteres, hvis et fastsat mål ikke overholdes.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at ministeren kan
fastsætte sådanne mål for sagsbehandlingstiden, som nævne-
ne, der, jf. lovens § 10 sekretariatsbetjenes af Nævnenes
Hus, i sin disponering af ressourcer samt behandling, herun-
der tilskæring af sager, skal styre efter.
På baggrund af de politiske aftaler fra 2020 og 2022 for-
udsættes det for nuværende, at der i bekendtgørelse fastsæt-
tes mål for sagsbehandlingstiden på sager om VE-projekter
vedrørende sol og vind.
På sigt vil der kunne fastsættes mål for andre sager med
særlig prioritering for behandling af sager vedrørende f.eks.
CO2, Power to X, biogas, fjernvarme, lagring af energi og
infrastruktur til transport af grøn strøm, der ligeledes forven-
tes at være væsentlige for VE-udbygningen frem mod 2030
samt andre politisk prioriterede sagsområder. Det er en for-
udsætning herfor, at erhvervsministeren sikrer, at nævnene
har de fornødne ressourcer til en sådan prioritering.
Der vil ligeledes med hjemmel i bestemmelsen blive fastsat
regler om, at Folketinget skal orienteres, hvis et fastsat mål
ikke overholdes.
2.3.2.3. Det foreslås endvidere, at der indsættes et nyt nr. 3
i § 68 i lov om fremme af vedvarende energi og § 90 i lov
om elforsyning, hvorefter erhvervsministeren kan fastsætte
nærmere regler om Energiklagenævnets sagsbehandling og
prøvelse, herunder fastsætte mål for nævnets sagsbehand-
lingstid.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at erhvervsmini-
steren vil kunne fastsætte nærmere regler om Energiklage-
nævnets sagsbehandling, herunder om fastsættelse af frister
og afvisning af sager, om omfanget af nævnets prøvelse
samt fastsætte mål for nævnets sagsbehandlingstid.
2.4. Sagkundskab vedrørende vedvarende energi i Ener-
giklagenævnet
2.4.1. Gældende ret
Når Energiklagenævnet skal træffe afgørelser efter lov om
fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 132
af 6. februar 2024, eller regler fastsat i medfør af denne
lov, sammensættes nævnet på samme måde, som når nævnet
afgør klager efter lov om elforsyning, jf. lovens § 69.
Det følger af § 91 i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 1248 af 24. oktober 2023, at ved afgørelser efter
denne lov eller regler udstedt i henhold til loven erstattes
repræsentanter i Energiklagenævnet, som er udpeget efter
indstilling fra Dansk Industri og Landbrug & Fødevarer, af
2 medlemmer med særlig økonomisk eller teknisk sagkund-
11
skab inden for elforsyning, som udpeges af klima-, energi-
og forsyningsministeren (nu erhvervsministeren).
2.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
2.4.2.1. Med ”Klimaftale om grøn strøm og varme” af 25.
juni 2022 blev aftalepartierne (den daværende regering (So-
cialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale
Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk
Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet og Kristendemo-
kraterne) bl.a. enige om initiativer, der skal styrke den lokale
forankring og understøtte hurtigere processer, herunder bl.a.
at der igangsættes en undersøgelse af mulighederne for styr-
ket VE-faglighed i klagenævnene.
Erhvervsministeriet har på den baggrund – under inddragel-
se af Nævnenes Hus – undersøgt, hvordan de klagenævn,
der behandler klagesager over VE-projekter i form af solcel-
ler og vindmøller, er sammensat i dag, herunder hvordan
der anvendes sagkyndige med VE-faglighed ved behandling
af klager over VE-projekter, om der er behov for yderlige-
re VE-faglighed i nævnene, og om en sådan tilførsel af
VE-faglighed kan forventes at medføre, at der træffes andre
materielle afgørelser end i dag, samt om afgørelserne kan
træffes hurtigere med VE-faglighed i klagenævnene.
Erhvervsministeriet kan på baggrund af den foretagne un-
dersøgelse bl.a. konkludere, at nævnenes sammensætning og
sekretariatsbetjeningen allerede er fastlagt med henblik på
at understøtte, at nævnene på et tilstrækkeligt oplyst grund-
lag kan træffe korrekte afgørelser af høj kvalitet, der ikke
efterfølgende vil blive tilsidesat af domstolene. Endvidere
træffer alle tre nævn i dag afgørelse i VE-sager inden for
det fastsatte sagsbehandlingsloft på 6 måneder. Erhvervsmi-
nisteriet vurderer bl.a. på den baggrund ikke, at yderligere
VE-faglighed i de enkelte nævn vil ændre på udfaldet af de
VE-sager, der behandles i nævnene. Ligeledes kan det ikke
forventes, at yderligere VE-faglighed i sig selv vil medføre,
at VE-sager kan behandles hurtigere end den aktuelle sags-
behandlingstid på under 6 måneder.
For så vidt angår Energiklagenævnet, findes der ikke sær-
lige regler om udpegning af sagkyndige medlemmer med
VE-faglighed til Energiklagenævnet. Der er i dag beskikket
sagkyndige medlemmer, der også besidder VE-faglighed,
og i praksis tilrettelægges behandlingen af VE-sager altid
således, at disse sagkyndige deltager i behandlingen af VE-
sager.
Erhvervsministeriet finder på den baggrund, at det vil være
hensigtsmæssigt, hvis der indsættes en udtrykkelig bestem-
melse om udpegning af et sagkyndigt medlem med VE-fag-
lighed i Energiklagenævnet, der i dag har VE-faglighed,
uden at det er lovbestemt.
2.4.2.2. Det foreslås at nyaffatte § 69 i lov om fremme af
vedvarende energi, således at repræsentanter i Energiklage-
nævnet, som er udpeget efter indstilling fra Dansk Industri
og Landbrug & Fødevarer, ved afgørelser efter loven eller
regler udstedt i henhold til loven erstattes af to medlem-
mer med særlig økonomisk eller teknisk sagkundskab inden
for elforsyning eller vedvarende energi, som udpeges af er-
hvervsministeren.
Den foreslåede ændring vil indebære, at nævnets to sagkyn-
dige medlemmer ved behandling af sager efter lov om frem-
me af vedvarende energi i stedet for at være to medlemmer
med særlig økonomisk eller teknisk sagkundskab inden for
elforsyning, vil være medlemmer, der enten har særlig øko-
nomisk eller teknisk sagkundskab inden for elforsyning eller
vedvarende energi.
Formålet med bestemmelsen er, at det i forbindelse med
udpegning af de sagkyndige medlemmer kan sikres, at næv-
net til enhver tid har sagkyndige medlemmer med både den
særlige økonomiske eller tekniske sagkundskab inden for
såvel elforsyning som vedvarende energi, som er påkrævet
for, at nævnet kan behandle sager – herunder VE-sager –
efter loven.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslaget har begrænsede økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige.
Det bemærkes dog, at det er en forudsætning for at fastsæt-
te yderligere mål for nævnenes sagsbehandlingstid, at det
sikres, at nævnene ved Nævnenes Hus har de fornødne res-
sourcer til en sådan prioritering af nævnenes sager.
Det vurderes at lovforslaget efterlever principperne om digi-
taliseringsklar lovgivning.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet mv.
Lovforslaget understøtter, at tvister vedrørende lovligheden
af myndighedsafgørelser – herunder afgørelser, der har be-
tydning for etablering af vedvarende energi i form af vind-
møller eller solceller – afgøres så hurtigt som muligt, og
det sikrer dermed, at en hurtig og effektiv sagsbehandling
i klagenævnene understøttes bedst mulig. Opstillere af sol-
celler og vindmøller, investorer ol. sikres dermed en kort
og forudsigelig sagsbehandlingstid, når der opstår tvister i
forbindelse med projekter vedrørende opstilling af solceller
eller vindmøller.
12
Lovforslaget har ikke herudover økonomiske eller admini-
strative konsekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for bor-
gerne.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke i sig selv klimamæssige konsekvenser,
da der ikke ændres på de materielle betingelser for opstilling
af vedvarende energi, men det har til formål at bidrage til at
fremme den grønne omstilling med mere vedvarende energi
og muliggøre målsætningen om en firedobling af den samle-
de elproduktion fra solenergi og landvind frem mod 2030
ved at sikre, at tvister vedrørende lovligheden af afgørelser,
der har betydning for etablering af vedvarende energi i form
af vindmølle- eller solcelleprojekter, afgøres så hurtigt som
muligt.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke i sig selv miljø- eller naturmæssige
konsekvenser, da der ikke ændres på de materielle betingel-
ser for opstilling af vedvarende energi, men en hurtig og
effektiv løsning af tvister vedrørende lovligheden af afgørel-
ser, der har betydning for etablering af vedvarende energi i
form af vindmølle- eller solcelleprojekter, vurderes også at
have positive konsekvenser for miljø og natur.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 22. januar
2024 til den 14. februar 2024 (23 dage) været sendt i høring
hos følgende myndigheder og organisationer mv.:
KL, alle kommuner, Danske Regioner, alle regioner, 3F
– Fagligt Fælles Forbund, 92-gruppen, Aalborg Universi-
tet, Advokatrådet, Akademikerne, Akademirådet, Arkitekt-
foreningen, Arkitektskolen i Århus, Asfaltindustrien, Better
Energy, Biogas Danmark, BL – Danmarks almene Boliger,
Blik- og Rørarbejderforbundet, Byggeskadefonden, Byg-
gesocietetet, Bygherreforeningen, Bæredygtigt Landbrug,
Camping Outdoor Danmark, CO-industri (Centralorganisa-
tionen af industriansatte i Danmark), COWI, Cyklistfor-
bundet, Danmarks Fiskeriforening PO, Danmarks Frie 25
AutoCampere, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Natur-
fredningsforening, Danmarks Tekniske Universitet, Dansk
Affaldforening, Dansk Arbejdsgiverforbund, Dansk Arki-
tektur Center, Dansk Blindesamfund, Dansk Camping Uni-
on, Dansk Design Center, Dansk Ejendomsmæglerforening,
Dansk El-Forbund, Dansk Entomologisk Forening, Dansk
Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Fåreavl, Dansk Indu-
stri, Dansk Industri – Byggeri , Dansk Journalistforbund,
Dansk Jægerforbund, Dansk Kyst- og Naturturisme, Dansk
Metal, Dansk Miljøteknologi, Dansk Mode og Textil, Dansk
Sejlunion, Dansk Standard, Dansk Træinformation, Dan-
ske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Han-
dicaporganisationer, Danske Havne, Danske Juletræer -
træer & grønt, Danske Kloakmestre, Danske Landskabsar-
kitekter, Danske Malermestre, Danske Maritime, Danske
Shipping- og Havnevirksomheder, Dansk Solcelleforening,
Danske Tegl, Danske Udlejere, DANVA - Dansk Vand-
og Spildevandsforening, De Samvirkende Købmænd, Det
Centrale Handicapråd, Det Danske Spejderkorps, Det fi-
nansielle ankenævn, DGI, DHI, Dommerforeningen, Driv-
kraft Danmark, DanPilot, DTL Danske Vognmænd, Ejen-
dom Danmark, DSB, Elretur, Energinet Eltransmission A/,
Energinet Gastransmission A/S, Energinet, Erhvervsflyvnin-
gens Sammenslutning, Erhvervslejernes Landsorganisation,
European Energy , Eurowind Energy, FCamping, Fagbevæ-
gelsens Hovedorganisation, Feriehusudlejernes Branchefor-
ening, Finans Danmark, FOA – Fag og Arbejde, Forbruger-
rådet Tænk, Forbundet Arkitekter og Designere (FAOD),
Foreningen af Lystbådehavne i Danmark, Foreningen af
Rådgivende Ingeniører, Friluftsrådet, FSR - Danske Reviso-
rer, Fødevareforbundet NNF, Gavnø Slot, Grakom Arbejds-
givere, Grakom – Kommunikationsindustrien, GEUS - De
Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grøn-
land, Green Power Denmark, Grundejernes Investerings-
fond, Handelsflådens Arbejdsmiljø- og Velfærdsråd, Hede-
selskabet, HK Danmark, HOFOR, HORESTA, Justitia, Kli-
mabevægelsen, Kolonihaveforbundet, Komiteen Bæredygtig
Kystkultur, Københavns Universitet, Landbrug & Fødeva-
rer, Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen for Byg-
ningsog Landskabskultur, Landsforeningen Landsbyerne i
Danmark, Landsforeningen Praktisk Økologi, Lederne Sø-
fart, Malerforbundet i Danmark, Maskinmestrenes Forening,
Mejeriforeningen, Metroselskabet og Hovedstadens Letba-
ne, Moesgaard Museum, Movia, Nationalpark Thy, sekreta-
riatet, NOAH Friends of the Earth Denmark, Nuuday A/S,
Parcelhusejernes landsforening, RealDania, Rådet for Bære-
dygtigt Byggeri, Rådet for Større Bade- og Vandsikkerhed,
Sammenslutningen af Danske Småøer, Sammenslutningen
af Mindre Arbejdsgiverforeninger i Danamark, Servicefor-
bundet, SMVdanmark, Sund & Bælt, Syddansk Universitet,
TDC Net A/S, TEKNIQ Arbejdsgiverne, Teknisk Landsfor-
bund, Tele Industrien, Vikingeskibsmuseet, Wind 26 Den-
mark, Økologisk Landsforening og Ørsted.
13
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgif-
ter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konsekven-
ser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervsret-
tet EU-regulering (der i relevant om-
fang også gælder ved implemente-
ring af ikke-erhvervsrettet EU-regu-
lering) ( (sæt X)
Ja Nej
X
14
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 (§ 11, stk. 1)
Kapitel 4 i lov nr. 1715 af 27. december 2016 om Miljø-
og Fødevareklagenævnet regulerer Miljø- og Fødevarekla-
genævnets prøvelse af afgørelser, der indbringes for nævnet.
Det følger af lovens § 11, stk. 1, at nævnet kan begrænse
sin prøvelse af en afgørelse til de forhold, der er klaget
over. Hvis en klage indeholder flere klagepunkter, kan næv-
net begrænse sin prøvelse til de væsentligste forhold, jf.
bestemmelsens stk. 2.
Det foreslås, at der indsættes et nyt 2. pkt. i § 11, stk. 1,
i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, hvorefter nævnet
skal begrænse sin prøvelse til de forhold, der er klaget over,
hvis en klage vedrører en afgørelse, som har betydning for
etablering af vedvarende energi i form af et vindmølle- eller
solcelleprojekt.
Forslaget indebærer, at hvis en klage vedrører en afgørel-
se, der har betydning for etablering af vedvarende energi
i form af et vindmølle- eller solcelleprojekt, skal Miljø-
og Fødevareklagenævnet i alle tilfælde alene foretage en
prøvelse af de forhold, der er klaget over, jf. dog nedenfor.
Bestemmelsen omfatter klager over alle afgørelser, der har
direkte betydning for etablering af vedvarende energi i form
af et vindmølle- eller solcelleprojekt, herunder bl.a. konkrete
projekter i forbindelse med opstillingen af vindmøller eller
solceller omfattet af § 2 i lov om fremme af vedvarende
energi, projekter, der forudsætter fysisk planlægning efter
planlovgivningen, miljøvurderinger ol. Den foreslåede be-
stemmelse omfatter således både klager, der har betydning
for etablering af vedvarende energi i form af et vindmølle-
eller solcelleprojekt i forbindelse med konkrete, igangvæ-
rende projekter og generel planlægning, der har betydning
for etablering af vedvarende energi i form af et vindmølle-
eller solcelleprojekt. Bestemmelsen omfatter endvidere re-
powering af sådanne anlæg.
Efter det foreslåede forstås ved betydning for etablering
af vedvarende energi i form af et vindmølle- eller solcel-
leprojekt såvel betydning for planlægning, projektlægning
og opstilling af projektet som etablering af ledningsnet og
tilslutning af vindmøller og solceller til elnettet ol. i direkte
forbindelse med det konkrete projekt.
Ved vindmølle- eller solcelleprojekt forstås efter det fore-
slåede projekter af en kommerciel karakter, der vil bidrage
til at nå de politiske målsætninger om en firedobling af den
samlede elproduktion fra solenergi og landvind frem mod
2030. Bestemmelsen omfatter således ikke mindre enkeltstå-
ende anlæg i form af husstandsvindmøller eller små solcel-
leanlæg, der ikke kræver fysisk planlægning, samt anlæg
der ikke opføres med et kommercielt formål. Bestemmelsen
omfatter ligeledes ikke tilknyttede anlæg eller bygninger,
tilknyttet virksomhed samt øvrig infrastruktur.
Efter det foreslåede vil nævnet dog som i dag fortsat efter
omstændighederne have pligt til at inddrage andre forhold
end det, der er klaget over, f.eks. spørgsmål om overholdelse
af gældende EU-ret eller tilsidesættelse af grundlæggende
forvaltningsretlige grundsætninger om f.eks. habilitet. Uan-
set det foreslåede 2. pkt. kan nævnet således ikke i deres
prøvelse se bort fra forvaltningsretlige garantiforskrifter el-
ler brud på EU-retten, som nævnene i medfør af Danmarks
EU-retlige forpligtelser har pligt til at prøve. Nævnet skal
dog ikke i forhold til nævnets prøvelse af mulige brud på
EU-retten prøve forhold, som det ligger uden for de EU-ret-
lige forpligtelser at prøve ex officio.
Det bemærkes i den forbindelse, at nævnet i sin prøvelse
som efter gældende ret kan begrænse sig til at forholde sig
til de af parternes argumenter og synspunkter, som nævnet
vurderer, er relevante.
Med forslaget sikres det, at hvis det ikke inden for græn-
sen for, hvad nævnet ifølge EU-retten skal prøve ex officio,
kan konstateres, at afgørelsen fra 1. instansen indeholder
fejl, som ikke er omfattet af det, der er klaget over, uden, at
nævnet foretager en nærmere afdækning heraf i forbindelse
med nævnets helt indledende behandling af sagen – skal
nævnet ikke bruge tid og ressourcer på at afdække dette
nærmere med henblik på at tage stilling til, om 1. instansens
afgørelse skal ophæves og eventuelt hjemvises med henvis-
ning hertil.
Miljø- og Fødevareklagenævnet kan efter de almindelige
forvaltningsretlige regler som rekursinstans foretage efterpr-
øvelse af alle dele af den påklagede afgørelse (fuld prøvel-
se), medmindre andet fremgår af den lovgivning, der regule-
rer klageadgangen til nævnet. Det vil sige, at såvel retlige
spørgsmål som hensigtsmæssighed og skøn (herunder rime-
lighed) og sagens faktum kan indgå i prøvelsen. Nævnet
kan i den forbindelse efterprøve alle afgørelsens elementer
til bunds og kan ved klagesagens behandling tage stilling
lige så frit, som hvis nævnet selv havde været førsteinstans i
sagen.
Det foreslås endvidere, at der indsættes et nyt 3. pkt. i §
11, stk. 1, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, hvoref-
ter nævnet ved prøvelse af sager efter det foreslåede 2. pkt.
skal lade 1. instansens vurdering af hensynet til behovet for
etablering af vedvarende energi indgå med betydelig vægt.
Forslaget indebærer, at nævnet skal lade 1. instansens vur-
dering af hensynet til behovet for etablering af vedvarende
energi indgå med betydelig vægt, hvis nævnene i medfør
af den lovgivning, der hjemler klageadgang til nævnet, skal
foretage en fuld prøvelse af klagen, dvs. en prøvelse af
såvel sagens retlige som faktiske forhold samt afgørelsens
hensigtsmæssighed, jf. dog det foreslåede 1. pkt.
1. instansen har typisk et særligt lokalkendskab og – når
der er tale om kommuner – et folkevalgt mandat, idet sagen
efter gældende ret behandles af eller på vegne af en kommu-
nalbestyrelse. I det omfang en afgørelse fra 1. instansen an-
går forhold, som har betydning for etablering af vedvarende
energi i form af et vindmølle- eller solcelleprojekt og bl.a.
15
beror på et skøn, skal nævnet i sin prøvelse af skønnet lade
1. instansens vurdering af hensynet til behovet for etablering
af vedvarende energi indgå med betydelig vægt.
Den foreslåede bestemmelse supplerer således for disse
klager de generelle bestemmelser om nævnets prøvelse, som
fremgår af den lovgivning, der regulerer klageadgangen til
nævnene, idet hensynet til etablering af vedvarende energi
i form af et vindmølle- eller solcelleprojekt fremgår som et
udtrykkeligt hensyn, der skal inddrages med en betydelig
vægt. Den foreslåede bestemmelse understøtter således det
politiske ønske om inden for gældende ret at fremme udbyg-
ningen af vedvarende energi.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 2 (§ 11, stk. 3)
Erhvervsministeren kan efter gældende ret ikke fastsætte
regler om, at nævnet i sager vedrørende vedvarende energi
skal begrænse sin prøvelse af en klage til de forhold der
er klaget over, samt om at nævnet ved prøvelsen af klager
skal lade 1. instansens vurdering af hensynet til behovet for
etablering af vedvarende energi indgå med betydelig vægt.
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 11, stk. 3, i lov om
Miljø- og Fødevareklagenævnet, hvorefter erhvervsministe-
ren efter forhandling med den vedkommende minister kan
fastsætte regler om, at bestemmelserne i stk. 1, 2. og 3. pkt.,
skal finde anvendelse på andre former for vedvarende energi
samt virksomhed eller infrastruktur i tilknytning hertil.
Det følger af forslagets § 1, nr. 1, at hvis en klage vedrører
en afgørelse, som har betydning for etablering af vedvarende
energi i form af et vindmølle- eller solcelleprojekt, skal
nævnet begrænse sin prøvelse til de forhold, der er klaget
over. Nævnet skal ved prøvelse af disse sager inddrage hen-
synet til etablering af vedvarende energi, hvis nævnet skal
foretage en fuld prøvelse, dvs. en prøvelse af såvel sagens
retlige som faktiske forhold samt afgørelsens hensigtsmæs-
sighed.
Efter den foreslåede bestemmelse kan erhvervsministeren
fastsætte regler om, at bestemmelserne i det foreslåede §
11 stk. 1, 2. og 3 pkt. tilsvarende skal finde anvendelse på
andre former for vedvarende energi, samt virksomhed eller
infrastruktur i tilknytning hertil. Andre former for vedvaren-
de energi vil eksempelvis kunne være Power-to-X, biogas,
geotermi og andre teknologier, der adskiller sig fra kul og
andre fossile brændsler ved blandt andet at være CO2-neu-
trale.
Til nr. 3 (§ 11 a)
Miljø- og Fødevareklagenævnet er en del af den offentlige
forvaltning, og nævnet behandler således klager efter offi-
cialprincippet. Det indebærer, at nævnet er ansvarligt for, at
der foreligger de oplysninger og foretages de undersøgelser,
som er nødvendige for, at nævnet har et tilstrækkeligt og
forsvarligt grundlag at træffe sine afgørelser på.
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 11 a i lov om Miljø-
og Fødevareklagenævnet om nævnets sagsoplysning.
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 11 a, stk. 1, hvor-
efter Miljø- og Fødevareklagenævnet kan fastsætte en frist
for klager til at tilvejebringe et tilstrækkeligt grundlag for,
at nævnet kan påbegynde behandlingen af klagen. Nævnet
afviser klagen, hvis klager ikke overholder fristen. Nævnet
kan undlade at afvise en klage efter 2. pkt., hvis der forelig-
ger særlige forhold.
Den foreslåede bestemmelse fraviger ikke officialprincip-
pet, men den vil medføre, at der indføres udtrykkelig hjem-
mel til, at nævnet kan fastsætte en frist for klager til at
tilvejebringe et tilstrækkeligt grundlag for, at nævnet kan
påbegynde behandlingen af klagen.
Det sker, at Miljø- og Fødevareklagenævnet modtager en
klage, hvor det ikke fremgår klart, hvad der klages over,
og nævnet vil således ikke have et tilstrækkeligt grundlag
at påbegynde sagsbehandlingen og behandle klagen på. Den
foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at en klager
ikke kan forhale behandlingen af en klage ved ikke at angi-
ve, hvad der klages over. Med bestemmelsens understreges
det, at nævnene vil kunne fastsætte en rimelig frist for kla-
ger til at uddybe sin klage med nødvendige oplysninger, så
nævnene enten kan påbegynde sagsbehandlingen og behand-
le klagen uden unødige forsinkelser eller afvise klagen. Det
forudsættes således ikke, at sagen er fuldt oplyst, men alene
at klagen har tilstrækkeligt klare og relevante klagepunkter
og oplysninger til, at nævnet kan påbegynde sagsbehandlin-
gen.
Den foreslåede bestemmelse vil endvidere medføre, at
nævnet vil skulle afvise klagen, hvis klager ikke inden ud-
løbet af den fastsatte frist har tilvejebragt et tilstrækkeligt
grundlag for, at nævnene kan påbegynde sagsbehandlingen
og behandle klagen.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at
nævnene vil skulle afvise at realitetsbehandle klagen, hvis
klageren alene har indsendt en foreløbig eller i øvrigt ikke
fyldestgørende klage og ikke samarbejder ved inden for en
rimelig frist fastsat af nævnet at uddybe klagen således,
at den kan danne grundlag for, at nævnet kan påbegynde
sagsbehandlingen. I sådanne tilfælde vil klagen altså efter
fristens udløb skulle afvises. Hermed sikres, at tvister ikke
trækker unødigt i langdrag til ulempe for de øvrige aktører
ved, at behandlingen af klagen forsinkes, fordi klageren ikke
har indsendt en fyldestgørende klage og ikke efterfølgende
samarbejder om at sikre dette.
Nævnet vil dog kunne undlade at afvise en klage, hvis der
foreligger særlige forhold. Nævnet skal i sin vurdering af,
hvorvidt der foreligger særlige forhold, inddrage baggrun-
den for fristoverskridelsen eller den manglende oplysning
af klagen, herunder navnlig om der foreligger undskyldelige
omstændigheder, om der foreligger modstående hensyn til
16
tredjemand, om det beror på nævnenes forhold, at fristen
ikke er blevet overholdt, længden af fristoverskridelsen og
afgørelsens betydning for borgeren.
Nævnet forudsættes i klager over ansøgninger om tilladel-
ser, som vil have betydning for muligheden for at etablere
vedvarende energi i form af vindmøller eller solcelleanlæg,
hvor væsentlige samfundshensyn til hurtig afklaring gør sig
gældende, at fastsætte korte frister for klagens uddybning
i de tilfælde, hvor der er indgivet en foreløbig eller ikke
fyldestgørende klage. Tilsvarende vil gøre sig gældende,
hvor der foreligger andre væsentlige samfundshensyn. Fris-
ter skal dog altid være rimelige og fastsættes under hensyn-
tagen til omstændighederne i den konkrete sag.
Beslutningen om, hvorvidt en klage skal afvises fra reali-
tetsbehandling er en afgørelse, der følger de almindelige for-
valtningsretlige regler og principper om eksempelvis parts-
høring og begrundelse.
Forvaltningsrettens almindelige forpligtelse for nævnene
til at vejlede en klager, fortage partshøring, adgangen til
genoptagelse af en sag samt officialprincippet finder fortsat
anvendelse.
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 11 a, stk. 2, hvoref-
ter Miljø- og Fødevareklagenævnet kan fastsætte frister for
afgivelse af udtalelser, fremlæggelse af oplysninger mv. fra
sagens parter, øvrige berørte myndigheder, eksterne sagkyn-
dige mv. til brug for sagens behandling. Nævnet afviser kla-
gen, hvis klager ikke inden udløbet af den fastsatte frist har
afgivet en udtalelse eller fremlagt oplysninger, som nævnet
har anmodet om. Nævnet kan undlade at afvise klagen, hvis
der foreligger særlige forhold.
Den foreslåede bestemmelse, der er et supplement til §
21 i forvaltningsloven, jf. også dennes stk. 2, nr. 2 og 3,
vil medføre, at der indføres en udtrykkelig bestemmelse
om nævnets adgang til at fastsætte frister for afgivelse af
udtalelser, fremlæggelse af oplysninger mv. fra sagens par-
ter, øvrige berørte myndigheder, eksterne sagkyndige mv. til
brug for sagens behandling.
Hermed sikres det, at tvister ikke trækker unødigt i lang-
drag til ulempe for de øvrige aktører ved, at behandlingen
af klagen forsinkes, fordi klageren, sagens øvrige parter,
øvrige berørte myndigheder, eksterne sagkyndige mv. ikke
samarbejder om sagens oplysning og uden unødigt ophold
indsender de udtalelser eller oplysninger, som de mener er
nødvendige for klagens behandling.
I klager over afgørelser, som har betydning for mulighe-
den for at etablere vedvarende energi i form af et vindmøl-
le- eller solcelleprojekt, hvor væsentlige samfundshensyn til
hurtig afklaring gør sig gældende, forudsættes nævnet i vid
udstrækning efter den foreslåede bestemmelse at fastsætte
korte frister for klagerens og øvrige parters adgang til at
afgive udtalelser eller supplere sagens oplysning enten med
oplysninger, som de er nærmest til at fremlægge, eller oplys-
ninger, som nævnet ikke umiddelbart har vurderet at have
behov for, men som den pågældende mener bør indgå i
behandlingen af klagen. Tilsvarende vil gøre sig gældende,
hvor der foreligger andre væsentlige samfundshensyn. Fris-
ter skal dog altid fastsættes under hensyntagen til omstæn-
dighederne i den konkrete sag.
Den foreslåede bestemmelse, der ikke fraviger official-
princippet, vil endvidere medføre, at nævnet vil kunne afvi-
se en klage, hvis klager ikke inden udløbet af den fastsatte
frist har besvaret nævnets anmodning.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at
en klage afvises, hvis klager ikke samarbejder ved inden
for en rimelig frist at indsende nødvendige udtalelser eller
oplysninger, som nævnet har anmodet om til brug for sagens
oplysning, og som kun klager er i besiddelse af. Hermed sik-
res det, at tvister ikke trækker unødigt i langdrag til ulempe
for de øvrige aktører ved, at behandlingen af klagen forsin-
kes, fordi klageren ikke på nævnets anmodning samarbejder
om sagens oplysning.
Nævnet vil dog kunne undlade at afvise klagen, hvis der
foreligger særlige forhold. Nævnet skal i sin vurdering af,
hvorvidt der foreligger særlige forhold, inddrage baggrun-
den for fristoverskridelsen eller den manglende oplysning
af klagen, herunder navnlig om der foreligger undskyldelige
omstændigheder, om der foreligger modstående hensyn til
tredjemand, om det kan bebrejdes nævnet, at fristen ikke er
blevet overholdt, længden af fristoverskridelsen og afgørel-
sens betydning for borgeren.
Hvis en anden part end klager ikke samarbejder i forhold
til at indsende nødvendige udtalelser eller oplysninger, som
nævnene har anmodet om, og som kun den pågældende part
er i besiddelse af, kan nævnene, hvis det vurderes forsvar-
ligt, og oplysningsgrundlaget i øvrigt vurderes tilstrækkeligt,
i overensstemmelse med de almindelige forvaltningsretlige
principper beslutte at fortolke de manglende oplysninger på
den for de øvrige parter mest gunstige måde og afgøre sagen
på det forelæggende grundlag. Hermed sikres det, at tvister
ikke trækker unødigt i langdrag til ulempe for de øvrige
aktører ved, at behandlingen af klagen forsinkes, fordi en
part ikke samarbejder om sagens oplysning.
Forvaltningsrettens almindelige forpligtelse for nævnene
til at vejlede en klager, fortage partshøring, adgangen til
genoptagelse af en sag, aktindsigtsreglerne samt officialprin-
cippet finder fortsat anvendelse.
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 11 a, stk. 3, hvoref-
ter Miljø- og Fødevareklagenævnet kan beslutte, at klager
ikke kan fremsætte yderligere klagepunkter og sagens parter
ikke kan afgive yderligere udtalelser eller fremkomme med
yderligere oplysninger, når nævnene vurderer, at sagen er
tilstrækkeligt oplyst til at træffe afgørelse.
Den foreslåede bestemmelse, der er et supplement til § 21
i forvaltningsloven, jf. også dennes stk. 2, nr. 2 og 3, vil
medføre, at nævnet inden for rammerne af officialprincippet
vil kunne beslutte, at klager ikke kan fremsætte yderligere
klagepunkter og sagens parter ikke kan afgive yderligere
udtalelser eller fremkomme med yderligere oplysninger, når
17
nævnet vurderer, at sagen er tilstrækkeligt oplyst til at træffe
afgørelse.
Den foreslåede bestemmelse forudsættes bl.a. anvendt i
tilfælde, hvor tungtvejende hensyn til private eller offentlige
interesser taler for en særlig hurtig afklaring, og i tilfælde,
hvor der er parter, der i forbindelse med sagens behandling
agerer på en måde, som unødigt forsinker dens afgørelse
på en måde, som ikke står mål med de øvrige parters eller
offentlighedens interesse i en afklaring af klagen. Den fore-
slåede bestemmelse vil endvidere kunne anvendes, når det
på baggrund af de oplysninger, der allerede indgår i sagen,
vurderes, at sagsbehandlingen vil kunne koncentreres om et
enkelt klagepunkt, der allerede er tilstrækkeligt oplyst, hvis
det f.eks. efter en foreløbig gennemgang viser sig, at det på-
gældende klagepunkt indebærer, at den indklagede afgørelse
skal ophæves.
Nævnet vil med den foreslåede bestemmelse fortsat i med-
før af officialprincippet være forpligtet til at sikre, at der
foreligger de oplysninger og foretages de undersøgelser,
som er nødvendige for, at nævnet har et tilstrækkeligt og
forsvarligt grundlag at træffe sine afgørelser på.
Forvaltningsrettens almindelige forpligtelse for nævnet til
at vejlede en klager, fortage partshøring, adgangen til gen-
optagelse af en sag samt aktindsigtsreglerne finder fortsat
anvendelse.
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 11 a, stk. 4, hvoref-
ter en klage uanset stk. 1 og 2, ikke kan afvises, hvis en
afvisning vil være i strid med internationale eller EU-retlige
forpligtelser om ret til at klage over trufne afgørelser.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 4 (§ 22)
Der findes i dag ikke regler om mål for sagsbehandlingsti-
den for Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i § 22,
stk. 2, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, hvorefter
erhvervsministeren kan fastsætte mål for nævnets sagsbe-
handlingstid, herunder om at Folketinget skal orienteres,
hvis et fastsat mål ikke overholdes.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ministeren
kan fastsætte sådanne mål for sagsbehandlingstiden, som
nævnet – der, jf. lovens § 14 sekretariatsbetjenes af Nævne-
nes Hus – i sin disponering af ressourcer samt behandling,
herunder tilskæring af sager, skal styre efter.
På baggrund af de politiske aftaler fra 2020 og 2022 for-
udsættes det for nuværende, at der i bekendtgørelse fastsæt-
tes mål for sagsbehandlingstiden på sager om VE-projekter
vedrørende sol og vind.
På sigt vil der kunne fastsættes mål for andre sager med
særlig prioritering for behandling af sager vedrørende f.eks.
CO2, Power-to-X, biogas, fjernvarme, lagring af energi og
infrastruktur til transport af grøn strøm, der ligeledes forven-
tes at være væsentlige for VE-udbygningen frem mod 2030
samt andre politisk prioriterede sagsområder. Det er en for-
udsætning herfor, at erhvervsministeren sikrer, at nævnene
har de fornødne ressourcer til en sådan prioritering.
Der vil ligeledes med hjemmel i bestemmelsen blive fast-
sat regler om, at Folketinget skal orienteres, hvis et fastsat
mål ikke overholdes. I praksis vil det være Nævnenes Hus,
der som sekretariat for nævnet gør erhvervsministeren op-
mærksom herpå, hvis målene ikke overholdes, med henblik
på at ministeren kan orientere Folketinget.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 2
Til nr. 1 (§ 4 a)
Kapitel 3 i lov nr. 1658 af 10. december 2016 om Plankla-
genævnet regulerer Planklagenævnets sagsbehandling.
Det følger af lovens § 4 a, stk. 1, at nævnet kan begrænse
sin prøvelse af en afgørelse til de forhold, der er klaget
over. Hvis en klage indeholder flere klagepunkter, kan næv-
net begrænse sin prøvelse til de væsentligste forhold, jf.
bestemmelsens stk. 2.
Det foreslås, at der indsættes et nyt 2. pkt. i § 4 a, stk. 1,
i lov om Planklagenævnet, hvorefter nævnet skal begrænse
sin prøvelse til de forhold, der er klaget over, hvis en klage
vedrører en afgørelse, som har betydning for etablering af
vedvarende energi i form af et vindmølle- eller solcellepro-
jekt.
Forslaget indebærer, at hvis en klage vedrører en afgørel-
se, der har betydning for etablering af vedvarende energi i
form af et vindmølle- eller solcelleprojekt, skal Planklagen-
ævnet i alle tilfælde alene foretage en prøvelse af de forhold,
der er klaget over, jf. dog nedenfor.
Bestemmelsen omfatter klager over alle afgørelser, der har
direkte betydning for etablering af vedvarende energi i form
af et vindmølle- eller solcelleprojekt, herunder bl.a. konkrete
projekter i forbindelse med opstillingen af vindmøller eller
solceller omfattet af § 2 i lov om fremme af vedvarende
energi, projekter, der forudsætter fysisk planlægning efter
planlovgivningen, miljøvurderinger ol. Den foreslåede be-
stemmelse omfatter således både klager, der har betydning
for etablering af vedvarende energi i form af et vindmølle-
eller solcelleprojekt i forbindelse med konkrete, igangvæ-
rende projekter og generel planlægning, der har betydning
for etablering af vedvarende energi i form af et vindmølle-
eller solcelleprojekt. Bestemmelsen omfatter endvidere re-
powering af sådanne anlæg.
Efter det foreslåede forstås ved betydning for etablering
af vedvarende energi i form af et vindmølle- eller solcel-
leprojekt såvel betydning for planlægning, projektlægning
og opstilling af projektet som etablering af ledningsnet og
18
tilslutning af vindmøller og solceller til elnettet ol. i direkte
forbindelse med det konkrete projekt.
Ved vindmølle- eller solcelleprojekt forstås efter det fore-
slåede projekter af en kommerciel karakter, der vil bidrage
til at nå de politiske målsætninger om en firedobling af den
samlede elproduktion fra solenergi og landvind frem mod
2030. Bestemmelsen omfatter således ikke mindre enkeltstå-
ende anlæg i form af husstandsvindmøller eller små solcel-
leanlæg, der ikke kræver fysisk planlægning, samt anlæg
der ikke opføres med et kommercielt formål. Bestemmelsen
omfatter ligeledes ikke tilknyttede anlæg eller bygninger,
tilknyttet virksomhed samt øvrig infrastruktur.
Efter det foreslåede vil nævnet dog som i dag fortsat efter
omstændighederne have pligt til at inddrage andre forhold
end det, der er klaget over, f.eks. spørgsmål om overholdelse
af gældende EU-ret eller tilsidesættelse af grundlæggende
forvaltningsretlige grundsætninger om f.eks. habilitet. Uan-
set det foreslåede 2. pkt. kan nævnet således ikke i deres
prøvelse se bort fra forvaltningsretlige garantiforskrifter el-
ler brud på EU-retten, som nævnene i medfør af Danmarks
EU-retlige forpligtelser har pligt til at prøve. Nævnet skal
dog ikke i forhold til nævnets prøvelse af mulige brud på
EU-retten prøve forhold, som det ligger uden for de EU-ret-
lige forpligtelser at prøve ex officio.
Det bemærkes i den forbindelse, at nævnet i sin prøvelse
som efter gældende ret kan begrænse sig til at forholde sig
til de af parternes argumenter og synspunkter, som nævnet
vurderer er relevante.
Med forslaget sikres det, at hvis det ikke inden for græn-
sen for, hvad nævnet ifølge EU-retten skal prøve ex officio,
kan konstateres, at afgørelsen fra 1. instansen indeholder
fejl, som ikke er omfattet af det, der er klaget over, uden at
nævnet foretager en nærmere afdækning heraf i forbindelse
med nævnets helt indledende behandling af sagen – skal
nævnet ikke bruge tid og ressourcer på at afdække dette
nærmere med henblik på at tage stilling til, om 1. instansens
afgørelse skal ophæves og eventuelt hjemvises med henvis-
ning hertil.
Planklagenævnet kan efter de almindelige forvaltningsret-
lige regler som rekursinstans foretage efterprøvelse af alle
dele af den påklagede afgørelse (fuld prøvelse), medmindre
andet fremgår af den lovgivning, der regulerer klageadgan-
gen til nævnet. I sager om etablering af vedvarende energi
i form af vindmølle- og solcelleprojekter fremgår det af de
bestemmelser, der hjemler klageadgang til Planklagenævnet
i forhold til planvedtagelser og miljøvurderinger, at nævnet
alene foretager en retlig prøvelse, jf. § 58, stk. 1, nr. 3, i
planloven.
Det foreslås, at der indsættes et nyt 3. pkt. i § 4 a, stk. 1,
i lov om Planklagenævnet, hvorefter nævnet ved prøvelse af
sager efter det foreslåede 2. pkt. skal lade 1. instansens vur-
dering af hensynet til behovet for etablering af vedvarende
energi indgå med betydelig vægt.
Forslaget indebærer, at nævnet skal lade 1. instansens vur-
dering af hensynet til behovet for etablering af vedvarende
energi indgå med betydelig vægt, hvis nævnet i medfør af
den lovgivning, der hjemler klageadgang til nævnet, skal
foretage en fuld prøvelse af klagen, dvs. en prøvelse af
såvel sagens retlige som faktiske forhold samt afgørelsens
hensigtsmæssighed, jf. dog det foreslåede 1. pkt.
1. instansen har typisk et særligt lokalkendskab og – når
der er tale om kommuner – et folkevalgt mandat, idet sagen
efter gældende ret behandles af eller på vegne af en kommu-
nalbestyrelse. I det omfang en afgørelse fra 1. instansen an-
går forhold, som har betydning for etablering af vedvarende
energi i form af et vindmølle- eller solcelleprojekt og bl.a.
beror på et skøn, skal nævnet i sin prøvelse af skønnet lade
1. instansens vurdering af hensynet til behovet for etablering
af vedvarende energi indgå med betydelig vægt.
Den foreslåede bestemmelse supplerer således for disse
klager de generelle bestemmelser om nævnets prøvelse, som
fremgår af den lovgivning, der regulerer klageadgangen til
nævnet, idet hensynet til etablering af vedvarende energi i
form af et vindmølle- eller solcelleprojekt fremgår som et
udtrykkeligt hensyn, der skal inddrages med en betydelig
vægt. Den foreslåede bestemmelse understøtter således det
politiske ønske om inden for gældende ret at fremme udbyg-
ningen af vedvarende energi.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 2 (§ 4 a, stk. 3)
Erhvervsministeren kan efter gældende ret ikke fastsætte
regler om, at nævnet i sager vedrørende vedvarende energi
skal begrænse sin prøvelse af en klage til de forhold der
er klaget over, samt om at nævnet ved prøvelsen af klager
skal lade 1. instansen vurdering af hensynet til behovet for
etablering af vedvarende energi indgå med betydelig vægt.
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 4 a, stk. 3, i
lov om Planklagenævnet, hvorefter erhvervsministeren efter
forhandling med den vedkommende minister kan fastsætte
regler om, at bestemmelserne i stk. 1, 2. og 3. pkt., skal fin-
de anvendelse på andre former for vedvarende energi samt
virksomhed eller infrastruktur i tilknytning hertil.
Det følger af forslagets § 1, nr. 1, at hvis en klage vedrører
en afgørelse, som har betydning for etablering af vedvarende
energi i form af et vindmølle- eller solcelleprojekt, skal
nævnet begrænse sin prøvelse til de forhold, der er klaget
over. Nævnet skal ved prøvelse af disse sager inddrage hen-
synet til etablering af vedvarende energi, hvis nævnet skal
foretage en fuld prøvelse.
Efter den foreslåede bestemmelse kan erhvervsministeren
fastsætte regler om, at bestemmelserne i det foreslåede §
11 stk. 1, 2. og 3 pkt. tilsvarende skal finde anvendelse på
andre former for vedvarende energi, samt virksomhed eller
infrastruktur i tilknytning hertil. Andre former for vedvaren-
de energi vil eksempelvis kunne være Power-to-X, biogas,
geotermi og andre teknologier, der adskiller sig fra kul og
19
andre fossile brændsler ved blandt andet at være CO2-neu-
trale.
Til nr. 3 (§ 4 b)
Planklagenævnet er en del af den offentlige forvaltning,
og nævnet behandler således klager efter officialprincip-
pet. Det indebærer, at nævnet er ansvarligt for, at der forelig-
ger de oplysninger og foretages de undersøgelser, som er
nødvendige for, at nævnet har et tilstrækkeligt og forsvarligt
grundlag at træffe sine afgørelser på.
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 4 b i lov om Plankla-
genævnet om nævnets sagsoplysning.
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 4 b, stk. 1, hvoref-
ter Planklagenævnet kan fastsætte en frist for klager til at
tilvejebringe et tilstrækkeligt grundlag for, at nævnene kan
påbegynde behandlingen af klagen. Nævnet afviser klagen,
hvis klager ikke overholder fristen. Nævnet kan undlade
at afvise klagen efter 2. pkt., hvis der foreligger særlige
forhold.
Den foreslåede bestemmelse fraviger ikke officialprincip-
pet, men den vil medføre, at der indføres udtrykkelig hjem-
mel til, at nævnet kan fastsætte en frist for klager til at
tilvejebringe et tilstrækkeligt grundlag for, at nævnet kan
påbegynde og fortsætte behandlingen af klagen.
Det sker, at Planklagenævnet modtager en klage, hvor
det ikke fremgår klart, hvad der klages over, og nævnet vil
således ikke have et tilstrækkeligt grundlag at påbegynde
sagsbehandlingen og behandle klagen på. Den foreslåede
bestemmelse har til formål at sikre, at en klager ikke kan
forhale behandlingen af en klage ved ikke at angive, hvad
der klages over. Med bestemmelsen understreges det, at
nævnene vil kunne fastsætte en frist for klager til at uddybe
sin klage med nødvendige oplysninger, så nævnene enten
kan påbegynde sagsbehandlingen og behandle klagen uden
unødige forsinkelser eller afvise klagen. Det forudsættes så-
ledes ikke, at sagen er fuldt oplyst, men alene at klagen
har tilstrækkeligt klare og relevante klagepunkter og oplys-
ninger til, at nævnet kan påbegynde sagsbehandlingen.
Den foreslåede bestemmelse vil endvidere medføre, at
nævnet vil skulle afvise klagen, hvis klager ikke inden ud-
løbet af den fastsatte frist har tilvejebragt et tilstrækkeligt
grundlag for, at nævnene kan påbegynde sagsbehandlingen
og behandle klagen.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at
nævnene vil skulle afvise at realitetsbehandle en klage, hvis
klageren alene har indsendt en foreløbig eller i øvrigt ikke
fyldestgørende klage og ikke samarbejder ved inden for en
rimelig frist fastsat af nævnet at uddybe klagen således,
at den kan danne grundlag for, at nævnet kan påbegynde
sagsbehandlingen. I sådanne tilfælde vil klagen altså efter
fristens udløb skulle afvises. Hermed sikres, at tvister ikke
trækker unødigt i langdrag til ulempe for de øvrige aktører
ved, at behandlingen af klagen forsinkes, fordi klageren ikke
har indsendt en fyldestgørende klage og ikke efterfølgende
samarbejder om at sikre dette.
Nævnet vil dog kunne undlade at afvise klagen, hvis der
foreligger særlige forhold. Nævnet skal i sin vurdering af,
hvorvidt der foreligger særlige forhold, inddrage baggrun-
den for fristoverskridelsen eller den manglende oplysning
af klagen, herunder navnlig om der foreligger undskyldelige
omstændigheder, om der foreligger modstående hensyn til
tredjemand, om det beror på nævnenes forhold, at fristen
ikke er blevet overholdt, længden af fristoverskridelsen og
afgørelsens betydning for borgeren.
Nævnet forudsættes i klager over ansøgninger om tilladel-
ser, som vil have betydning for muligheden for at etablere
vedvarende energi i form af vindmøller eller solcelleanlæg,
hvor væsentlige samfundshensyn til hurtig afklaring gør sig
gældende, at fastsætte korte frister for klagens uddybning
i de tilfælde, hvor der er indgivet en foreløbig eller ikke
fyldestgørende klage. Tilsvarende vil gøre sig gældende,
hvor der foreligger andre væsentlige samfundshensyn. Fris-
ter skal dog altid være rimelige og fastsættes under hensyn-
tagen til omstændighederne i den konkrete sag.
Beslutningen om, hvorvidt en klage skal afvises fra reali-
tetsbehandling er en afgørelse, der følger de almindelige for-
valtningsretlige regler og principper om eksempelvis parts-
høring og begrundelse.
Forvaltningsrettens almindelige forpligtelse for nævnene
til at vejlede en klager, fortage partshøring, adgangen til
genoptagelse af en sag samt officialprincippet finder fortsat
anvendelse.
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 4 b, stk. 2, hvor-
efter Planklagenævnet kan fastsætte en frist for afgivelse
af udtalelser, fremlæggelse af oplysninger mv. fra sagens
parter, øvrige berørte myndigheder, eksterne sagkyndige mv.
til brug for sagens behandling. Nævnet afviser klagen, hvis
klager ikke overholder fristen, medmindre der foreligger
særlige forhold.
Den foreslåede bestemmelse, der er et supplement til §
21 i forvaltningsloven, jf. også dennes stk. 2, nr. 2 og 3,
vil medføre, at der indføres en udtrykkelig bestemmelse
om nævnets adgang til at fastsætte frister for afgivelse af
udtalelser, fremlæggelse af oplysninger mv. fra sagens par-
ter, øvrige berørte myndigheder, eksterne sagkyndige mv. til
brug for sagens behandling.
Hermed sikres det, at tvister ikke trækker unødigt i lang-
drag til ulempe for de øvrige aktører ved, at behandlingen
af klagen forsinkes, fordi klageren, sagens øvrige parter,
øvrige berørte myndigheder, eksterne sagkyndige mv. ikke
samarbejder om sagens oplysning og uden unødigt ophold
indsender de udtalelser eller oplysninger, som de mener er
nødvendige for klagens behandling.
I klager over afgørelser, som har betydning for mulighe-
den for at etablere vedvarende energi i form af et vindmøl-
le- eller solcelleprojekt, hvor væsentlige samfundshensyn til
hurtig afklaring gør sig gældende, forudsættes nævnet i vid
20
udstrækning efter den foreslåede bestemmelse at fastsætte
korte frister for klagerens og øvrige parters adgang til at
afgive udtalelser eller supplere sagens oplysning enten med
oplysninger, som de er nærmest til at fremlægge, eller oplys-
ninger, som nævnet ikke umiddelbart har vurderet at have
behov for, men som den pågældende mener bør indgå i
behandlingen af klagen. Tilsvarende vil gøre sig gældende,
hvor der foreligger andre væsentlige samfundshensyn. Fris-
ter skal dog altid være rimelige og fastsættes under hensyn-
tagen til omstændighederne i den konkrete sag.
Den foreslåede bestemmelse, der ikke fraviger official-
princippet, vil endvidere medføre, at nævnet vil kunne afvi-
se en klage, hvis klager ikke inden udløbet af den fastsatte
frist har afgivet en udtalelse eller fremlagt oplysninger, som
nævnet har anmodet om.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at
en klage afvises, hvis klager ikke samarbejder ved inden
for en rimelig frist at indsende nødvendige udtalelser eller
oplysninger, som nævnet har anmodet om til brug for sagens
oplysning, og som kun klager er i besiddelse af. Hermed sik-
res det, at tvister ikke trækker unødigt i langdrag til ulempe
for de øvrige aktører ved, at behandlingen af klagen forsin-
kes, fordi klageren ikke på nævnets anmodning samarbejder
om sagens oplysning.
Nævnet vil dog kunne undlade at afvise klagen, hvis der
foreligger særlige forhold. Nævnet skal i sin vurdering af,
hvorvidt der foreligger særlige forhold, inddrage baggrun-
den for fristoverskridelsen eller den manglende oplysning
af klagen, herunder navnlig om der foreligger undskyldelige
omstændigheder, om der foreligger modstående hensyn til
tredjemand, om det kan bebrejdes nævnet, at fristen ikke er
blevet overholdt, længden af fristoverskridelsen og afgørel-
sens betydning for borgeren.
Hvis en anden part end klager ikke samarbejder i forhold
til at indsende nødvendige udtalelser eller oplysninger, som
nævnet har anmodet om, og som kun den pågældende part
er i besiddelse af, kan nævnene, hvis det vurderes forsvar-
ligt, og oplysningsgrundlaget i øvrigt vurderes tilstrækkeligt,
i overensstemmelse med de almindelige forvaltningsretlige
principper beslutte at fortolke de manglende oplysninger på
den for de øvrige parter mest gunstige måde og afgøre sagen
på det forelæggende grundlag. Hermed sikres det, at tvister
ikke trækker unødigt i langdrag til ulempe for de øvrige
aktører ved, at behandlingen af klagen forsinkes, fordi en
part ikke samarbejder om sagens oplysning.
Forvaltningsrettens almindelige forpligtelse for nævnene
til at vejlede en klager, fortage partshøring, adgangen til
genoptagelse af en sag, aktindsigtsreglerne samt officialprin-
cippet finder fortsat anvendelse.
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 4 b, stk. 3, hvorefter
Planklagenævnet kan beslutte, at klager ikke kan fremsætte
yderligere klagepunkter og sagens parter ikke kan afgive
yderligere udtalelser eller fremkomme med yderligere op-
lysninger, når nævnene vurderer, at sagen er tilstrækkeligt
oplyst til at træffe afgørelse.
Den foreslåede bestemmelse, der er et supplement til § 21
i forvaltningsloven, jf. også dennes stk. 2, nr. 2 og 3, vil
medføre, at nævnet inden for rammerne af officialprincippet
vil kunne beslutte, at klager ikke kan fremsætte yderligere
klagepunkter og sagens parter ikke kan afgive yderligere
udtalelser eller fremkomme med yderligere oplysninger, når
nævnet vurderer, at sagen er tilstrækkeligt oplyst til at træffe
afgørelse.
Den foreslåede bestemmelse forudsættes bl.a. anvendt i
tilfælde, hvor tungtvejende hensyn til private eller offentlige
interesser taler for en særlig hurtig afklaring, og i tilfælde,
hvor der er parter, der i forbindelse med sagens behandling
agerer på en måde, som unødigt forsinker dens afgørelse
på en måde, som ikke står mål med de øvrige parters eller
offentlighedens interesse i en afklaring af klagen. Den fore-
slåede bestemmelse vil endvidere kunne anvendes, når det
på baggrund af de oplysninger, der allerede indgår i sagen,
vurderes, at sagsbehandlingen vil kunne koncentreres om et
enkelt klagepunkt, der allerede er tilstrækkeligt oplyst, hvis
det f.eks. efter en foreløbig gennemgang viser sig, at det på-
gældende klagepunkt indebærer, at den indklagede afgørelse
skal ophæves.
Nævnet vil med den foreslåede bestemmelse fortsat i med-
før af officialprincippet være forpligtet til at sikre, at der
foreligger de oplysninger og foretages de undersøgelser,
som er nødvendige for, at nævnet har et tilstrækkeligt og
forsvarligt grundlag at træffe sine afgørelser på.
Forvaltningsrettens almindelige forpligtelse for nævnet til
at vejlede en klager, fortage partshøring, adgangen til gen-
optagelse af en sag samt aktindsigtsreglerne finder fortsat
anvendelse.
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 4 b, stk. 4, hvoref-
ter en klage uanset stk. 1 og 2 ikke kan afvises, hvis en
afvisning vil være i strid med internationale eller EU-retlige
forpligtelser om ret til at klage over trufne afgørelser.
Til nr. 4 (§ 9)
Der findes i dag ikke regler om mål for sagsbehandlingsti-
den for Planklagenævnet.
Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i § 9, stk.
2, i lov om Planklagenævnet, hvorefter erhvervsministeren
kan fastsætte mål for nævnets sagsbehandlingstid, herunder
om, at Folketinget skal orienteres, hvis et fastsat mål ikke
overholdes.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ministeren
kan fastsætte sådanne mål for sagsbehandlingstiden, som
nævnet, der, jf. lovens § 10 sekretariatsbetjenes af Nævne-
nes Hus, i sin disponering af ressourcer samt behandling,
herunder tilskæring af sager, skal styre efter.
På baggrund af de politiske aftaler fra 2020 og 2022 for-
udsættes det for nuværende, at der i bekendtgørelse fastsæt-
tes mål for sagsbehandlingstiden på sager om VE-projekter
vedrørende sol og vind.
21
På sigt vil der kunne fastsættes mål af andre sager med
særlig prioritering for behandling af sager vedrørende f.eks.
CO2, Power-to-X, biogas, fjernvarme, lagring af energi og
infrastruktur til transport af grøn strøm, der ligeledes forven-
tes at være væsentlige for VE-udbygningen frem mod 2030
samt andre politisk prioriterede sagsområder. Det er en for-
udsætning herfor, at erhvervsministeren sikrer, at nævnene
har de fornødne ressourcer til en sådan prioritering.
Der vil ligeledes med hjemmel i bestemmelsen blive fast-
sat regler om, at Folketinget skal orienteres, hvis et fastsat
mål ikke overholdes. I praksis vil det være Nævnenes Hus,
der som sekretariat for nævnet gør erhvervsministeren op-
mærksom herpå, hvis målene ikke overholdes, med henblik
på at ministeren kan orientere Folketinget.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 5 (§ 11 c)
Indgivelse af klage til Planklagenævnet er efter gældende
ret reguleret i § 11 a i lov om Planklagenævnet.
Bestemmelsen i § 3 i bekendtgørelse nr. 130 af 28. janu-
ar 2017 om udnyttelse af tilladelser, frist for indgivelse af
klage, indsendelse af klage til Planklagenævnet og opsætten-
de virkning af klage for visse afgørelser truffet efter lov
om planlægning og visse andre love indeholdte tidligere
bestemmelser om, at klager skal indgives skriftligt til den
myndighed, der har truffet en afgørelse, samt bestemmel-
ser om myndighedens behandling af en modtagen klage -
en lovbestemt remonstrationsordning. Bekendtgørelsen blev
ophævet ved bekendtgørelse nr. 20 af 11. januar 2024 om
forretningsorden for Planklagenævnet i forbindelse med æn-
dringen af planloven med vedtagelsen af lov nr. 1790 af 28.
december 2023 om ændring af lov om planlægning og for-
skellige andre love (Opfølgning på evaluering af planloven
m.v.), da bestemmelserne i bekendtgørelsen blev flyttet til
de love, de vedrørte.
Ved en fejl blev bestemmelsen med den lovbestemte re-
monstration ved indgivelse af klager til Planklagenævnet
ikke medtaget, da de resterende dele af den nu ophævede
bekendtgørelse blev flyttet. De foreslås derfor, at den fejlag-
tigt ophævede bestemmelse indsættes som et nyt § 11 c i lov
om Planklagenævnet.
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 11 c, stk. 1, hvorefter
klager til Planklagenævnet skal indgives skriftligt i overens-
stemmelse med lovens § 11 a, til den myndighed, der har
truffet den påklagede afgørelse. En klage anses for indgivet,
når den er tilgængelig for myndigheden. Myndigheden skal,
hvis den vil fastholde afgørelsen, videresende klagen til
Planklagenævnet snarest og som udgangspunkt ikke senere
end 3 uger efter klagefristens udløb. Klagen skal ved vide-
resendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de
dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en ud-
talelse fra myndigheden med myndighedens bemærkninger
til sagen og de anførte klagepunkter.
Myndigheden vil i de fleste tilfælde kunne videresende
klagen til nævnet umiddelbart efter klagefristens udløb el-
ler, når dette ikke er muligt, ikke senere end 3 uger efter
klagefristens udløb. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis
klagepunkterne vedrører komplicerede forhold.
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 11 c, stk. 2, hvorefter
myndigheden, hvis den videresender klagen til Planklagen-
ævnet, samtidig sender en kopi af sin udtalelse til de i klage-
sagen involverede med en frist for at afgive bemærkninger
til nævnet på 3 uger fra modtagelsen.
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 11 c, stk. 3, hvor-
efter myndigheden straks skal underrette Planklagenævnet,
såfremt myndigheden efter videresendelsen af klagen indgår
i forhandlinger med adressaten for afgørelsen og klageren
om tilpasninger af det ansøgte projekt, der er af betydning
for klagen. Planklagenævnet kan sætte behandlingen af sag-
en i bero, indtil forhandlingerne er afsluttet. Myndigheden
underretter nævnet om resultatet af forhandlingerne, når de
er afsluttet.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at nævnet kan
sætte behandlingen af klagesagen i bero, mens der forhand-
les om tilpasninger af projektet.
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 11 c, stk. 4, hvorefter
myndighedens videresendelse af klage til og efterfølgende
kommunikation om klagesagen med Planklagenævnet skal
ske ved anvendelse af digital selvbetjening. Det samme gæl-
der sager, hvor klage ikke er indgivet ved anvendelse af
digital selvbetjening, men hvor Planklagenævnet har truffet
afgørelse om, at klagen ikke afvises.
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 11 c, stk. 5, hvorefter
myndigheden, hvis en klage ikke indgives ved anvendelse
af digital selvbetjening, jf. § 11 a, snarest skal videresende
klagen til Planklagenævnet. I sådanne tilfælde finder stk. 1,
3. og 4. pkt., og stk. 2 ikke anvendelse.
Til § 3
Til nr. 1 (§ 68, stk. 2)
Det fremgår af § 68 i lov om fremme af vedvarende ener-
gi, jf. lovbekendtgørelse nr. 132 af 6. februar 2024, at kli-
ma-, energi- og forsyningsministeren (nu erhvervsministeren
i forhold til de dele, der vedrører regulering af nævnet og
nævnets sammensætning) kan fastsætte nærmere regler om
1) adgangen til at klage over afgørelser, der efter loven eller
regler fastsat i medfør af loven træffes af klima-, energi- og
forsyningsministeren eller af Forsyningstilsynet, herunder at
visse afgørelser ikke skal kunne indbringes for Energiklage-
nævnet, og at afgørelser truffet af en kollektiv elforsynings-
virksomhed som nævnt i § 57, stk. 1, eller en institution
under Klima-, energi- og forsyningsministeriet eller anden
myndighed, som ministeren i henhold til § 70 har henlagt
sine beføjelser efter loven til, ikke skal kunne indbringes for
22
klima-, energi- og forsyningsministeren, og 2) betaling af
gebyr ved indbringelse af en klage for Energiklagenævnet.
Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 2 i § 68 i lov om
fremme af vedvarende energi, hvorefter erhvervsministeren
kan fastsætte nærmere regler om Energiklagenævnets sags-
behandling og prøvelse, herunder fastsætte mål for nævnets
sagsbehandlingstid.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at erhvervsmini-
steren vil kunne fastsætte nærmere regler om Energiklage-
nævnets sagsbehandling, herunder om fastsættelse af frister
og afvisning af sager, om omfanget af nævnets prøvelse
samt fastsætte mål for nævnets sagsbehandlingstid.
Erhvervsministeren vil med hjemmel i bestemmelsen kun-
ne fastsætte regler for Energiklagenævnet svarende til de
foreslåede bestemmelser for Miljø- og Fødevareklagenæv-
net, jf. det foreslåede § 11, stk. 1, 2. og 3. pkt., § 11 a og
§ 22, stk. 2, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, og
Planklagenævnet, jf. det foreslåede § 4 a, stk. 1, 2. og 3.
pkt., § 4 b og § 9, stk. 2 i lov om Planklagenævnet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1-2.3 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Til nr. 2 (§ 69)
Når Energiklagenævnet skal træffe afgørelser efter lov om
fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 132
af 6. februar 2024, eller regler fastsat i medfør af denne
lov, sammensættes nævnet på samme måde, som når nævnet
afgør klager efter lov om elforsyning, jf. lovens § 69.
Det følger af § 91 i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 1248 af 24. oktober 2023, at ved afgørelser efter
denne lov eller regler udstedt i henhold til loven erstattes
repræsentanter i Energiklagenævnet, som er udpeget efter
indstilling fra Dansk Industri og Landbrug & Fødevarer, af
2 medlemmer med særlig økonomisk eller teknisk sagkund-
skab inden for elforsyning, som udpeges af klima-, energi-
og forsyningsministeren (nu erhvervsministeren).
Det foreslås at nyaffatte § 69 i lov om fremme af vedva-
rende energi, således at repræsentanter i Energiklagenævnet,
som er udpeget efter indstilling fra Dansk Industri og Land-
brug & Fødevarer, ved afgørelser efter loven eller regler
udstedt i henhold til loven erstattes af 2 medlemmer med
særlig økonomisk eller teknisk sagkundskab inden for elfor-
syning eller vedvarende energi, som udpeges af erhvervsmi-
nisteren.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at nævnets to
sagkyndige medlemmer ved behandling af sager efter lov
om fremme af vedvarende energi i stedet for at være 2 med-
lemmer med særlig økonomisk eller teknisk sagkundskab
inden for elforsyning, vil være medlemmer, der enten har
særlig økonomisk eller teknisk sagkundskab inden for elfor-
syning eller vedvarende energi.
Med forslaget kan det i forbindelse med udpegning af de
sagkyndige medlemmer sikres, at nævnet til enhver tid har
sagkyndige medlemmer med både den særlige økonomisk
eller teknisk sagkundskab inden for såvel elforsyning som
vedvarende energi, som er påkrævet for, at nævnet kan be-
handle sager – herunder VE-sager – efter loven.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 4
Til nr. 1 (§ 90, stk. 2)
Det følger af § 90 i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 1248 af 24. oktober 2023, at klima-, energi- og
forsyningsministeren (nu erhvervsministeren i forhold til de
dele, der vedrører regulering af nævnet og nævnets sammen-
sætning) kan fastsætte regler om 1) adgangen til at klage
over afgørelser, der efter loven eller regler udstedt i henhold
til loven træffes af klima-, energi- og forsyningsministeren
eller af Forsyningstilsynet, herunder at visse afgørelser ikke
skal kunne indbringes for Energiklagenævnet, samt at afgø-
relser truffet af en kollektiv elforsyningsvirksomhed som
nævnt i § 68 a, stk. 2, eller en institution under Klima-,
Energi- og Forsyningsministeriet eller anden myndighed,
som ministeren i henhold til § 92 har henlagt sine beføjel-
ser efter loven til, ikke skal kunne indbringes for klima-,
energi- og forsyningsministeren, og 2) betaling af gebyr ved
indbringelse af en klage for Energiklagenævnet.
Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 2 i § 90 i lov
om elforsyning, hvorefter erhvervsministeren kan fastsætte
nærmere regler om Energiklagenævnets sagsbehandling og
prøvelse, herunder fastsætte mål for nævnets sagsbehand-
lingstid.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at erhvervsmini-
steren vil kunne fastsætte nærmere regler om Energiklage-
nævnets sagsbehandling, herunder om fastsættelse af frister
og afvisning af sager, om omfanget af nævnets prøvelse
samt fastsætte mål for nævnets sagsbehandlingstid.
Erhvervsministeren vil med hjemmel i bestemmelsen kun-
ne fastsætte regler for Energiklagenævnet svarende til de
foreslåede bestemmelser for Miljø- og Fødevareklagenæv-
net, jf. det foreslåede § 11, stk. 1, 2. og 3. pkt., § 11 a og
§ 22, stk. 2, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, og
Planklagenævnet, jf. det foreslåede § 4 a, stk. 1, 2. og 3.
pkt., § 4 b og § 9, stk. 2 i lov om Planklagenævnet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1-2.3 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Til § 5
Til nr. 1 (§ 64, stk. 3)
§ 64 i lov om erhvervsuddannelser regulerer bl.a. Tvistig-
23
hedsnævnets nedsættelse, indstilling og beskikkelse af med-
lemmer og stedfortrædere samt nævnets sammensætning
ved behandlingen af sager.
Det fremgår af § 64, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser,
at Tvistighedsnævnet nedsættes af erhvervsministeren og
består af 1 formand, der skal være landsdommer, og 2 faste
medlemmer, hvoraf 1 beskikkes efter indstilling fra Dansk
Arbejdsgiverforening og 1 efter indstilling fra Fagbevægel-
sens Hovedorganisation.
Det fremgår af lovens § 64, stk. 3, at der beskikkes to
stedfortrædere for hvert af de faste medlemmer. Bestemmel-
sens stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for beskikkel-
se af stedfortrædere. Den indstillende organisation træffer
bestemmelse om, hvilken af de beskikkede stedfortrædere
der giver møde ved et medlems forfald.
Det foreslås, at der indsættes et nyt 4. pkt. i § 64, stk.
3, hvorefter direktøren i Nævnenes Hus efter anmodning
fra nævnets formand og efter indstilling fra en indstillende
organisation beskikker en ad hoc stedfortræder til et bestemt
møde, hvis såvel det faste medlem som dennes stedfortræde-
re er forhindret i at deltage i mødet.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der indsættes
en udtrykkelig hjemmel til, at der kan beskikkes en ad hoc
stedfortræder i de få situationer, hvor hverken det faste med-
lem fra en af de to indstillende organisationer eller en af
dennes stedfortrædere kan give møde på et af nævnenes
planlagte møder. Forslaget sikrer dermed, at nævnets møder
og dermed de sager, der er indbragt for nævnet, kan afvikles
som planlagt af nævnet.
Til § 6
Til nr. 1
Der er tale om en lovteknisk ændring, da erhvervsministe-
ren i 2017 overførte det samlede forbrugerklagesystem fra
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen til Nævnenes Hus.
Til nr. 2 (§ 7)
Der er med § 7, stk. 1 og stk. 2, tale om dels en lovteknisk
ændring, da erhvervsministeren i 2017 overførte det samlede
forbrugerklagesystem fra Konkurrence- og Forbrugerstyrel-
sen til Nævnenes Hus, dels en fortsættelse af en ordning,
som har fungeret i praksis siden 2017, og som desuden har
været reflekteret i skiftende finansloves bestemmelser om
indtægtsdækket virksomhed.
Det bemærkes i den forbindelse, at adgangen til at sekre-
tariatsbetjene private tvistløsningsorganer i henhold til § 7
fremover – udover det i stk. 2 anførte – herefter alene til-
kommer den myndighed, der sekretariatsbetjener det offent-
lige forbrugerklagesystem (Forbrugerklagenævnet).
Med stk. 3 videreføres det hidtil gældende stk. 2 uændret.
Til nr. 3
Ved en fejl blev der ved vedtagelsen af lov nr. 524 af
29. april 2015 om alternativ tvistløsning i forbindelse med
forbrugerklager (forbrugerklageloven) ikke indsat en territo-
rialbestemmelse i loven.
Det foreslås derfor, at der indsættes en territorialbestem-
melse som en ny § 48 i et nyt kapitel 14, hvorefter for-
brugerklageloven ikke finder anvendelse for Færøerne og
Grønland.
Til § 7
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli
2024.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, da de lo-
ve, der ændres, ikke gælder for Færøerne og Grønland, jf.
herved § 95 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, §
19 i lov om Planklagenævnet, § 77 i lov om fremme af
vedvarende energi, § 107 i lov om elforsyning, § 72 i lov om
erhvervsuddannelser og den foreslåede § 6, nr. 3. Dog kan
§§ 41, 44, 60, 61, 62, 71, 73, 81, 82 og 87 i lov om Miljø-
og Fødevareklagenævnet ved kongelig anordning sættes helt
eller delvis i kraft for Grønland med de ændringer, som
de grønlandske forhold tilsiger, jf. lov om Miljø- og Fødeva-
reklagenævnet § 95. Anordningshjemlen omfatter ikke de
bestemmelser, der foreslås ændret med lovforslaget.
Det foreslås i stk. 2, at lovens §§ 1 og 2 ikke finder
anvendelse på afgørelser, der træffes af en 1. instans inden
lovens ikrafttræden.
For afgørelser truffet af en 1. instans inden 1. juli 2024
finder de hidtil gældende regler i lov nr. 1715 af 27. decem-
ber 2016 om Miljø- og Fødevareklagenævnet og lov nr.
1658 af 20. december 2016 om Planklagenævnet med senere
ændringer anvendelse.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at alle klager
vedrørende den samme afgørelse fra en 1. instans vil blive
behandlet efter de samme regler.
24
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov nr. 1715 af 27. december 2016 om Miljø- og Fødeva-
reklagenævnet, som ændret senest ved § 9 i lov nr. 1790 af
28. december 2023, foretages følgende ændringer:
Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet
§ 11. Nævnet kan begrænse sin prøvelse af en afgørelse til
de forhold, der er klaget over.
1. I § 11, stk. 1, indsættes som 2. og 3. pkt.:
»Hvis en klage vedrører en afgørelse, som har betydning
for etablering af vedvarende energi i form af et vindmølle-
eller solcelleprojekt, skal nævnet begrænse sin prøvelse til
de forhold, der er klaget over. Nævnet skal ved prøvelse af
sager efter 2. pkt. lade 1. instansens vurdering af hensynet
til behovet for etablering af vedvarende energi indgå med
betydelig vægt.«
Stk. 2. ---
2. I § 11 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Erhvervsministeren kan efter forhandling med den
vedkommende minister fastsætte regler om, at bestemmel-
serne i stk. 1, 2. og 3. pkt., skal finde anvendelse på andre
former for vedvarende energi samt virksomhed eller infra-
struktur i tilknytning hertil.«
3. Efter § 11 indsættes:
»§ 11 a. Nævnet kan fastsætte en frist for klager til at
tilvejebringe et tilstrækkeligt grundlag for, at nævnet kan
behandle klagen. Nævnet afviser klagen, hvis klager ikke in-
den udløbet af den fastsatte frist har tilvejebragt et tilstræk-
keligt grundlag for, at nævnet kan behandle klagen. Nævnet
kan undlade at afvise klagen efter 2. pkt., hvis der foreligger
særlige forhold.
25
Stk. 2. Nævnet kan fastsætte en frist for afgivelse af udta-
lelser, fremlæggelse af oplysninger mv. fra sagens parter,
øvrige berørte myndigheder og eksterne sagkyndige mv. til
brug for sagens behandling. Nævnet afviser klagen, hvis
klager ikke overholder fristen efter 1. pkt., medmindre der
foreligger særlige forhold
Stk. 3. Nævnet kan beslutte, at klager ikke kan fremsætte
yderligere klagepunkter, og at sagens parter ikke kan afgive
yderligere udtalelser eller fremkomme med yderligere oplys-
ninger, når nævnet vurderer, at sagen er tilstrækkeligt oplyst.
Stk. 4. En klage kan uanset stk. 1 og 2 ikke afvises, hvis en
afvisning vil være i strid med internationale eller EU-retlige
forpligtelser om ret til at klage over trufne afgørelser.«
§ 22. Erhvervs- og vækstministeren kan efter høring af mil-
jø- og fødevareministeren fastsætte regler om klagefrist og
om krav til klagens indhold og form, i det omfang dette ikke
er reguleret i den øvrige lovgivning.
4. I § 22 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte mål for nævnets
sagsbehandlingstid, herunder om at Folketinget skal oriente-
res, hvis et fastsat mål ikke overholdes.«
§ 2
I lov nr. 1658 af 20. december 2016 om Planklagenævnet,
som ændret ved § 2 i lov nr. 417 af 25. april 2023 og §
8 i lov nr. 1790 af 28. december 2023, foretages følgende
ændringer:
Lov om Planklagenævnet
§ 4 a. Nævnet kan begrænse sin prøvelse af en afgørelse
til de forhold, der er klaget over.
1. I § 4 a, stk. 1, indsættes som 2. og 3. pkt.:
»Hvis en klage vedrører en afgørelse, som har betydning
for etablering af vedvarende energi i form af et vindmølle-
eller solcelleprojekt, skal nævnet begrænse sin prøvelse til
de forhold, der er klaget over. Nævnet skal ved prøvelse af
sager efter 2. pkt. lade 1. instansens vurdering af hensynet
til behovet for etablering af vedvarende energi indgå med
betydelig vægt.«
Stk. 2. ---
2. I § 4 a indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Erhvervsministeren kan efter forhandling med den
vedkommende minister fastsætte regler om, at bestemmel-
serne i stk. 1, 2. og 3. pkt., skal finde anvendelse på andre
26
former for vedvarende energi samt virksomhed eller infra-
struktur i tilknytning hertil.«
3. Efter § 4 a indsættes:
»§ 4 b. Nævnet kan fastsætte en frist for klager til at
tilvejebringe et tilstrækkeligt grundlag for, at nævnet kan
behandle klagen. Nævnet afviser klagen, hvis klager ikke in-
den udløbet af den fastsatte frist har tilvejebragt et tilstræk-
keligt grundlag for, at nævnet kan behandle klagen. Nævnet
kan undlade at afvise klagen efter 2. pkt., hvis der foreligger
særlige forhold.
Stk. 2. Nævnet kan fastsætte en frist for afgivelse af udta-
lelser, fremlæggelse af oplysninger mv. fra sagens parter,
øvrige berørte myndigheder og eksterne sagkyndige mv. til
brug for sagens behandling. Nævnet afviser klagen, hvis
klager ikke overholder fristen efter 1. pkt., medmindre der
foreligger særlige forhold.
Stk. 3. Nævnet kan beslutte, at klager ikke kan fremsætte
yderligere klagepunkter, og at sagens parter ikke kan afgive
yderligere udtalelser eller fremkomme med yderligere oplys-
ninger, når nævnet vurderer, at sagen er tilstrækkeligt oplyst.
Stk. 4. En klage kan uanset stk. 1 og 2 ikke afvises, hvis en
afvisning vil være i strid med internationale eller EU-retlige
forpligtelser om ret til at klage over trufne afgørelser.«
§ 9. Erhvervsministeren fastsætter nævnets forretningsor-
den.
4. I § 9 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte mål for nævnets
sagsbehandlingstid, herunder om at Folketinget skal oriente-
res, hvis et fastsat mål ikke overholdes.«
5. Efter § 11 b indsættes:
»§ 11 c. En klage til Planklagenævnet indgives skriftligt
i overensstemmelse med § 11 a, til den myndighed, der har
truffet afgørelsen. En klage anses for indgivet, når den er
tilgængelig for myndigheden. Myndigheden skal, hvis den
vil fastholde afgørelsen, videresende klagen til Planklagen-
ævnet snarest og som udgangspunkt ikke senere end 3 uger
efter klagefristens udløb. Klagen skal ved videresendelsen
være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter,
der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra
myndigheden med myndighedens bemærkninger til sagen og
de anførte klagepunkter.
Stk. 2. Videresender myndigheden klagen til Planklagen-
ævnet, sender myndigheden samtidig en kopi af sin udtalelse
til de i klagesagen involverede med en frist for at afgive be-
mærkninger til Planklagenævnet på 3 uger fra modtagelsen.
27
Stk. 3. Myndigheden skal straks underrette Planklagenæv-
net, hvis myndigheden, efter at klagen er videresendt til
nævnet, indgår i forhandlinger med adressaten for afgørelsen
og klageren om tilpasninger af det ansøgte projekt, der er af
betydning for klagen. Planklagenævnet kan sætte behandlin-
gen af sagen i bero, indtil forhandlingerne er afsluttet. Myn-
digheden underretter nævnet om resultatet af forhandlinger-
ne, når de er afsluttet.
Stk. 4. Myndighedens videresendelse af klage til Plankla-
genævnet og efterfølgende kommunikation om klagesagen
med Planklagenævnet skal ske ved anvendelse af digital
selvbetjening. Det samme gælder sager, hvor klagen ikke er
indgivet ved anvendelse af digital selvbetjening, men hvor
Planklagenævnet har truffet afgørelse om, at klagen ikke
afvises.
Stk. 5. Indgives en klage ikke ved anvendelse af digital
selvbetjening, skal myndigheden snarest videresende klagen
til Planklagenævnet. I sådanne tilfælde finder stk. 1, 3. og 4.
pkt., og stk. 2 ikke anvendelse.«
§ 3
I lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 132 af 6. februar 2024, som ændret ved lov nr.
1705 af 23. december 2016 og lov nr. 328 af 28. marts 2023,
foretages følgende ændringer:
Lov om fremme af vedvarende energi
§ 68. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsæt-
te nærmere regler om
1)-2) ---
1. I § 68 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler
om Energiklagenævnets sagsbehandling og prøvelse, herun-
der fastsætte mål for nævnets sagsbehandlingstid.«
§ 69. Ved afgørelser efter denne lov eller regler fastsat
i medfør af loven sammensættes Energiklagenævnet på
samme måde, som når nævnet afgør klager efter lov om
elforsyning.
4. § 69 affattes således:
»Ved afgørelser efter denne lov eller regler udstedt i medfør
af loven erstattes repræsentanter i Energiklagenævnet, som
er udpeget efter indstilling fra Dansk Industri og Landbrug
& Fødevarer, af 2 medlemmer med særlig økonomisk eller
teknisk sagkundskab inden for elforsyning eller vedvarende
energi, som udpeges af erhvervsministeren.«
§ 4
28
I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1248 af 24.
oktober 2023, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 1787 af
28. december 2023, foretages følgende ændring:
Lov om elforsyning
§ 90. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsæt-
te regler om
1)-2) ---
1. I § 90 indsættes som stk. 2. :
»Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler
om Energiklagenævnets sagsbehandling og prøvelse, herun-
der fastsætte mål for nævnets sagsbehandlingstid. «
§ 5
I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 40
af 11. januar 2024, som ændret ved § 1 i lov nr. 2152 af
27. november 2021 og § 3 i lov nr. 174 af 27. februar 2024,
foretages følgende ændring:
Lov om erhvervsuddannelser
§ 64. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Der beskikkes to stedfortrædere for hvert af de
faste medlemmer, og der kan beskikkes en stedfortræder for
formanden. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for
beskikkelse af stedfortrædere. Den indstillende organisation
træffer bestemmelse om, hvilken af de beskikkede stedfor-
trædere der giver møde ved et medlems forfald.
1. I § 64, stk. 3, indsættes som 4. pkt.:
»Direktøren i Nævnenes Hus beskikker efter anmodning
fra nævnets formand og efter indstilling fra en indstillende
organisation en ad hoc stedfortræder til et bestemt møde,
hvis såvel det faste medlem som dennes stedfortrædere er
forhindret i at deltage i mødet.«
Stk. 4-6. ---
§ 6
I lov om alternativ tvistløsning i forbindelse med forbru-
gerklager, jf. lovbekendtgørelse nr. 524 af 29. april 2015,
foretages følgende ændringer:
Forbrugerklageloven
29
1. Overalt i loven ændres »Erhvervs- og Vækstministeri-
et« til »Erhvervsministeriet,«,
»erhvervs- og vækstministeren« ændres til: »erhvervsmi-
nisteren« og »Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen« ændres
til: »Nævnenes Hus«.
§ 7. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan fungere som
sekretariat for godkendte private tvistløsningsorganer og op-
pebære indtægter herved.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærme-
re regler for den i stk. 1 nævnte funktion.
2. § 7 affattes således:
»§ 7. Nævnenes Hus kan fungere som sekretariat for god-
kendte private tvistløsningsorganer og oppebære indtægter
herved.
Stk. 2. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan uanset stk.
1 fortsætte med at fungere som sekretariat for Ankenævnet
på Energiområdet og oppebære indtægter herved.
Stk. 3. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler
for den i stk. 1 og 2 nævnte funktion. «
3. Efter kapitel 13 indsættes:
»Kapitel 14
Territorialbestemmelse
§ 48. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.«
30