L 100 - svar på spm. 3 om at kommentere præsentationen fra Dansk Automat Brancheforenings foretræde for udvalget den 3/4-24

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 100 - Forslag til lov om ændring af lov om spil (Styrket indsats mod
matchfixing, forbedrede sanktionsmuligheder, hjemmel til øget databehandling, ændrede
gebyrer for spilleautomater og diverse justeringer af spilområdet.
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 3 af 3. april 2024.
Jeppe Bruus
/ Jeanette Rose Hansen
19. april 2024
J.nr. 2023 - 1252
Offentligt
L 100 - endeligt svar på spørgsmål 3
Skatteudvalget 2023-24
Side 2 af 3
Spørgsmål
Vil ministeren kommentere præsentationen fra Dansk Automat Brancheforenings fore-
træde for udvalget den 3/4-24, jf. L 100 - bilag 9?
Svar
Med lovforslag L 100 udmøntes aftale af 15. februar 2022, der blev indgået mellem alle
Folketingets daværende partier, Nye rammer for spilmarkedet #2: Almennyttige lotterier og styrket
kontrol. Et af aftalepunkterne er en ændring af gebyrstrukturen for gevinstgivende spil-
leautomater, hvor gebyret ændres fra et gebyr pr. gevinstgivende spilleautomat til et gebyr
baseret på spiludbyderenes bruttospilleindtægt (BSI – indskud minus gevinst) og inddelt i
en gebyrtrappe.
I materialet fra foretrædet for Skatteudvalget den 3. april 2024 om den foreslåede gebyr-
trappe for gevinstgivende spilleautomater anfører Dansk Automat Brancheforening
(DAB) under overskriften ”Hvad skal årsgebyret dække” bl.a., at Spillemyndigheder bru-
ger årsgebyret på kontrol af spilleautomater, at Spillemyndighedens arbejdsbyrde ikke af-
hænger af indtægt (bruttospilleindtægten (BSI), svarende til indskud minus gevinster), og
at det ikke er rimeligt at sammenligne de landbaserede spilleautomater med online spil-
branchen, der ikke kræver fysisk kontrol.
DAB ønsker en anden opkrævningsmodel end den nuværende, idet DAB finder, at den
nuværende gebyrmodel bremser branchens udvikling og medfører ulige konkurrence i
forhold til onlinemarkedet.
DAB påpeger endvidere en række udfordringer med den foreslåede gebyrtrappe, herun-
der at gebyrtrappen giver mulighed for ”usund kassetænkning” via omgåelse ved at dele
en tilladelse op, at der ikke er flere omkostninger ved kontrol af en spilleautomat eller et
spillested med høj BSI end et med lav BSI, at den dygtige virksomhedsejer straffes, og at
det er dyrt at starte op, når gebyret skal betales forud for et helt år.
DAB foreslår i stedet for, at der indføres et gebyr, der betales pr. spilleautomat pr. må-
ned, hvor spilleautomaten er opstillet og alternativt, hvis en trappemodel fastholdes, en
trappemodel med flere trin end den foreslåede gebyrtrappe.
Kommentar
Indledningsvis bemærkes, at mange af de punkter, som fremgår af DABs præsentation,
også fremgår af en tidligere fremsendt henvendelse til Skatteudvalget (L 100 – bilag 5), jf.
spørgsmål 1 til L 100 (2023/24). Jeg skal derfor henvise til min besvarelse af spørgsmål 1.
Dernæst vil jeg gøre opmærksom på, at gebyret i dag ikke kun dækker udgifterne til kon-
trol af spilleautomater, men også dækker udstedelse af tilladelser, og at det skønnes, at
Spillemyndigheden med den foreslåede gebyrtrappe samlet set vil få gebyrindtægter, der
nogenlunde svarer til Spillemyndighedens gennemsnitlige gebyrindtægter over de seneste
år.
Side 3 af 3
Fsva. det anførte om, at gebyrtrappen straffer den dygtige virksomhedsejer, der har en høj
BSI pr. spilleautomat, bemærkes, at størrelsen af BSI indgår ved Spillemyndighedens vur-
dering af ressourceniveauet i forbindelse med Spillemyndighedens tilsyn, og at en spilleau-
tomats indtjening hovedsageligt afhænger af kundegrundlaget, der hvor spilleautomaten
er opstillet.
I relation til DABs argument om, at det er dyrt at starte op, når gebyret skal betales forud
for et helt år, bemærkes, at den foreslåede model med et årsgebyr ikke fungerer anderle-
des end den nuværende gebyrmodel, hvor tilladelsesindehaverne hvert år ved udgangen af
januar eller ved opstart betaler et samlet årsgebyr for det antal spilleautomater, de har i
drift eller påtænker at have i drift.
Endelig skal jeg gøre opmærksom på, at med den foreslåede gebyrmodel er der tilstræbt
en ligelig gebyrbelastning i forhold til BSI svarende til en gebyrbelastning på ca. 1 pct. i
forhold til den mulige indtjening på det enkelte trin i gebyrtrappen.


Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 100 - Forslag til lov om ændring af lov om spil (Styrket indsats mod
matchfixing, forbedrede sanktionsmuligheder, hjemmel til øget databehandling, ændrede
gebyrer for spilleautomater og diverse justeringer af spilområdet.
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 1 af 12. februar 2024.
Jeppe Bruus
/ Jeanette Rose Hansen
19. april 2024
J.nr. 2023 - 1252
Offentligt
L 100 - endeligt svar på spørgsmål 3
Skatteudvalget 2023-24
Side 2 af 4
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 8. februar 2024 fra Dansk Automat Bran-
cheforening, jf. L 100 - bilag 5.
Svar
Lovforslag L 100 har til formål at styrke Spillemyndighedens kontrol med spilbranchen
og bekæmpe matchfixing. Herudover indeholder forslaget en ændring af gebyrstrukturen
for gevinstgivende spilleautomater, som vil give spiludbyderne større incitament til at op-
datere og reparere deres spilleautomater i løbet af året. Lovforslaget udmønter aftale af
15. februar 2022, der blev indgået mellem alle Folketingets daværende partier, Nye rammer
for spilmarkedet #2: Almennyttige lotterier og styrket kontrol.
Henvendelsen fra Dansk Automat Brancheforeningens (DAB) vedrører den foreslåede
gebyrmodel for gevinstgivende spilleautomater, hvor gebyrbetalingen for at opstille spil-
leautomater ændres fra, at der betales et gebyr pr. gevinstgivende spilleautomat til et gebyr
baseret på spiludbyderens bruttospilleindtægt (BSI – indskud minus gevinster) og inddelt i
en gebyrtrappe.
DAB anfører, at den foreslåede gebyrmodel for gevinstgivende spilleautomater kan med-
føre ”kassetænkning”, hvor en spiludbyder opdeler sit spil i flere selskaber for at opnå en
lavere gebyrbetaling. Derudover mener DAB, at lovforslaget vil straffe den dygtige spil-
udbyder, der har en stor indtjening med få spilleautomater og derfor i dag betaler et la-
vere gebyr.
DAB anfører herudover, at BSI ikke er en ideel indikator for en virksomheds størrelse, og
at udgifterne til kontrol ikke hænger sammen med BSI, da kontrolomkostningerne er
knyttet til antallet af spillesteder og spilleautomater. DAB bemærker, at det ikke er rime-
ligt at indføre en bestemt gebyrmodel, blot fordi andre liberaliserede spil betaler gebyr ef-
ter modellen, da der er forskellige rammer for spillene.
DAB oplyser, at de længe har ønsket en anden gebyrmodel, da den nuværende, hvor der
betales årligt pr. automat som opstilles eller synes, stopper udviklingen i erhvervet. DAB
foreslår to alternative gebyrmodeller: en model, hvor der fortsat opkræves et gebyr pr.
stk., men som opgøres månedligt, og en model, hvor der foreslås en gebyrtrappe med
flere trin end den foreslåede gebyrtrappe for at minimere mulighederne for kassetænk-
ning.
DAB bemærker afslutningsvis, at ved indførelse af den foreslåede gebyrmodel kan én
krone i indtjening være forskellen mellem et gebyr, der er dobbelt så stort og ved et be-
stemt trin er tre gange så stort. To spiludbydere, der har en BSI i intervallet mellem
100.000.000 kr. – 200.000.000 kr. vil i 2024-niveau skulle betale 1.863.600 kr. med den
nye model. Det vil for den ene spiludbyder betyde, at denne skal betale ca. 600.000 kr.
mindre i gebyr, mens den anden skal betale ca. 700.000 kr. mere i gebyr.
Side 3 af 4
Kommentar
Indledningsvis bemærkes, at en omstrukturering af gebyrbetalingen for gevinstgivende
spilleautomater til en BSI baseret gebyrtrappe vil give spiludbyderne større incitament til
at opdatere og reparere deres spilleautomater i løbet af året. Sådanne ændringer i løbet af
året udløser med de nugældende regler et nyt årsgebyr for den pågældende spilleautomat.
Med den foreslåede model, hvor der betales et gebyr baseret på BSI, kan spiludbyderne
løbende opdatere, reparere, opstille nye maskiner mv., uden at det udløser et nyt gebyr.
Når maskinerne løbende opdateres, repareres mv., opnås også en større forbrugersikker-
hed for spillerne.
Fsva. ”kassetænkning” bemærkes, at spiludbyderne i princippet godt vil kunne spekulere
i, om de lander på det ene eller andet gebyrtrin ved at opdele deres virksomhed. Denne
risiko vurderes dog ikke umiddelbart at være nærliggende, da en opdeling også vil med-
føre øgede omkostninger ifm. ansøgningsprocessen, udarbejdelse af flere regnskaber mv.
Derudover bemærkes, at Spillemyndigheden ikke oplever ”kassetænkning” ved andre libe-
raliserede spiltyper med gebyrtrapper baseret på BSI.
I relation til gebyrtrinnenes størrelse og sammenligning med andre liberaliserede spil, har
Spillemyndigheden oplyst, at det især er det tekniske niveau og størrelsen af BSI, der ind-
går ved Spillemyndighedens vurdering af ressourceniveauet ifm. tilsynet med gevinstgi-
vende spilleautomater. Spillemyndighedens tilsyn med gevinstgivende spilleautomater er
risikobaseret, og hvor der tidligere primært har været tilsyn med fysiske kontroller på spil-
steder, bliver der nu, og fremadrettet, et stadig større fokus på et databaseret tilsyn. Dette
skyldes, at de gevinstgivende spilleautomater bliver mere og mere avancerede og i mange
tilfælde er serversupporterede. De serversupporterede spilleautomater har typisk en hø-
jere indtjening pr. automat end de klassiske gevinstgivende spilleautomater, og det er langt
lettere for spiludbyderne at opdatere automaterne og skifte spil på disse.
DABs forslag om et nyt månedsgebyr pr. spilleautomat vurderes ikke at give det samme
incitament til løbende at ændre på automaterne. Derudover vil modellen medføre yderli-
gere omkostninger til administration for Spillemyndigheden, idet gebyrkontrollen vil
skulle foretages månedligt fremfor årligt.
I den foreslåede model i L 100 er trinnene fastsat ud fra spiludbydernes mulige indtjening
på trinnet med en gebyrbelastning på ca. 1 pct., og belastningen er derfor forsøgt fordelt
ligeligt.
Det er dog muligt at indsætte yderligere trin i gebyrtrappen for at mindske forskellene på
trinnene, som ønsket af DAB. I den forbindelse er det vigtigt, at gebyrbelastningen fort-
sat fordeles ligeligt mellem spilleudbyderne, og at gebyrindtægterne modsvarer Spillemyn-
dighedens udgifter for området.
Jeg påtænker at fremsætte et sådant ændringsforslag med udgangspunkt i DABs ønske
om indsættelse af yderligere trin, idet det samtidig har været nødvendigt at ændre på ge-
byrbetalingen på trinnene for at sikre en ligelig fordeling og dækning af
Side 4 af 4
Spillemyndighedens udgifter på området. Afslutningsvis bemærkes, at såvel forslaget i L
100 som ændringsforslaget, vil indbringe gebyrindtægter, der nogenlunde svarer til Spille-
myndighedens gennemsnitlige gebyrindtægter over de seneste år. Spillemyndigheden får
således ikke større gebyrindtægter ved en omlægning fra en afgift pr. spilleautomat til en
afgift baseret på BSI.