Klimarådets analyse 'Danmarks fremtidige arealanvendelse'

April 2024
klimaraadet.dk
Sådan tager vi hensyn til klima,
vandmiljø og biodiversitet
Danmarks fremtidige
arealanvendelse
Offentligt
(Omtryk - 23-04-2024 - Klausulering ophævet) KEF Alm.del - Bilag 257
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
Side 2 Danmarks fremtidige arealanvendelse April 2024
Indhold
1. Indledning, konklusioner og anbefalinger ................................................................................ 6
1.1 Analysens formål og afgrænsning................................................................................................................. 6
1.2 Analysens scenarier og resultater ................................................................................................................. 7
1.3 Plan for de danske arealer ............................................................................................................................ 9
2. Udfordringer og muligheder på de danske arealer ................................................................ 12
2.1 Danmarks arealanvendelse i dag................................................................................................................ 12
2.2 Klimapolitik og arealanvendelsen................................................................................................................ 13
2.3 Biodiversitet og vandmiljø ........................................................................................................................... 15
2.4 Mål og hensyn............................................................................................................................................. 16
2.5 Synergi ........................................................................................................................................................ 16
3. Analysens scenarier .............................................................................................................. 20
3.1 Fokus på synergi mellem målsætninger...................................................................................................... 20
3.2 Afgrænsning af analysens målsætninger .................................................................................................... 25
4. Analysens resultater .............................................................................................................. 28
4.1 Hovedresultater for analysens tre scenarier................................................................................................ 28
4.2 Fokus på klima, vandmiljø og biodiversitet.................................................................................................. 31
4.3 Synergi ved langsigtet planlægning............................................................................................................. 38
4.4 Drikkevandsbeskyttelse med solceller eller økologi .................................................................................... 39
5. Perspektivering og overvejelser om en samlet regulering af arealanvendelsen.................... 43
5.1 Nye perspektiver for produktionen af fødevarer og biomasse ..................................................................... 43
5.2 Kulstoflækage ved arealændringer.............................................................................................................. 47
5.3 Lokale effekter af ændret arealanvendelse ................................................................................................. 48
5.4 Regulering af arealanvendelsen.................................................................................................................. 50
Side 3 Danmarks fremtidige arealanvendelse April 2024
6. Model og data........................................................................................................................ 56
6.1 TargetEcon-modellen .................................................................................................................................. 56
6.2 Omstillingselementer i analysen.................................................................................................................. 60
6.3 Omkostninger.............................................................................................................................................. 62
6.4 Kulstofeffekter ............................................................................................................................................. 64
6.5 Usikkerhed .................................................................................................................................................. 68
7. Referencer............................................................................................................................. 71
Hvem er Klimarådet?
Klimarådet er et uafhængigt ekspertorgan, der rådgiver regeringen om, hvordan omstillingen til et
klimaneutralt samfund kan ske, så vi i fremtiden kan leve i et Danmark med meget lave udledninger af
drivhusgasser og samtidig fastholde blandt andet velfærd og udvikling. Klimarådet skal årligt vurdere, om
regeringens klimaindsats anskueliggør, at de danske klimamål nås. Rådet skal desuden bidrage til den
offentlige debat og udarbejder også løbende analyser og anbefalinger til klimaindsatsen.
Side 4 Danmarks fremtidige arealanvendelse April 2024
Klimarådets hovedbudskaber
Hensynet til biodiversitet og vandmiljø kan med fordel være retningsgivende for arealplanlægningen
Biodiversitet og vandmiljø skal sikres på specifikke arealer for at give størst mulige gevinster. Fx kræver en effektiv
indsats for biodiversitet, at der tages areal ud til natur netop der, hvor dyr og planter får størst gavn af det. Det kræver
især større sammenhængende arealer med natur i form af fx urørt skov. Og den største gevinst for vandmiljøet fås, når
skove og vådområder etableres, hvor der er behov for en kvælstofindsats. Derimod er det ikke lige så vigtigt for
klimaet, hvor der fx rejses ny skov – det vigtige er, at der kommer mere ny skov, men ikke hvor.
Når arealanvendelsen tilrettelægges med biodiversitet og vandmiljø for øje, opnås der samtidig betydelige
klimagevinster. Det betyder, at samfundet med fordel kan koordinere arealanvendelsen med udgangspunkt i
biodiversitet og vandmiljø. Udpegningen af arealer skal ske centralt, men implementeres lokalt.
Timingen for igangsættelse af de enkelte tiltag på arealerne, har også stor betydning for at opnå synergi mellem de
forskellige politikområder. Det er altså ikke kun typen af omstillingselementer, og hvor de placeres, der er vigtig. Det
er også, hvor hurtigt de igangsættes og gennemføres.
Biodiversitet og skov skal fylde mere i landskabet
Hvis målene om klima, vandmiljø og biodiversitet alle skal nås, skal areal dedikeres til disse formål. Det betyder, at
landbruget skal fylde mindre i landskabet end i dag – men landbruget og fødevareindustrien skal ikke nødvendigvis
fylde mindre i samfundsøkonomien, hvis det lykkes at omstille og udvikle sektoren. I dag lægger landbruget beslag på
størstedelen af det danske landskab. Det giver en vis økonomisk aktivitet og beskæftigelse i den sektor, men lægger
samtidig også et pres på klima, vandmiljø og biodiversitet.
Analysen viser, at alle tre mål kan opfyldes, hvis arealet anvendt til landbrugsproduktion reduceres med omtrent en
tredjedel, og der samtidig skabes mere urørt skov i de nuværende produktionsskove. Det frigivne landbrugsareal bliver
primært til beskyttet natur i form af blandt andet overdrev, naturskov og vådområder, men en massiv
skovrejsningsindsats forøger også det samlede areal med produktionsskov betydeligt.
Omkostningerne ved en koordineret indsats for klima, vandmiljø og biodiversitet er beskedne
Set i et samfundsperspektiv er den mistede indtjening i land- og skovbruget relativt beskeden, når målsætningerne
skal opfyldes. Når arealanvendelsen tilrettelægges med udgangspunkt i at nå målene for biodiversitet og vandmiljø,
løber de samlede direkte omkostninger op i cirka 2,8 mia. kr. årligt i form af mistede indtægter. De 2,8 mia. kr.
kommer især fra en mindre produktion af fødevarer og foder til husdyrproduktionen.
Samtidig fås en betydelig klimagevinst på næsten 7 mio. ton CO2e årligt. Det svarer til en samlet direkte omkostning
på cirka 400 kr. pr. ton CO2e. Og så er de betydelige samfundsgevinster, som et bedre vandmiljø og en øget
biodiversitet giver, ikke indregnet, hvilket reducerer omkostningerne set fra en samfundsøkonomisk vinkel. Endelig
øges de rekreative muligheder i naturen, hvilket også giver værdi for samfundet.
Reguleringen af arealerne bør bygge på tre søjler
Store ændringer af det danske landskab kræver en samlet regulering, der kan målrette ændringerne, så de udnytter de
synergier, som blandt andet denne analyse sætter fokus på. Klimarådet foreslår nogle overordnede principper som
oplæg til den igangværende trepart og det videre arbejde:
• Udpegning af arealer. Hensynene til fx vandmiljø og biodiversitet kræver geografisk fokus. Miljøstyrelsen
har udpeget arealer, som er særligt kritiske i forhold til vandmiljøet, men en tilsvarende udpegning for
biodiversitet mangler. En målrettet indsats for at styrke natur og dyreliv kræver, at der udpeges
Side 5 Danmarks fremtidige arealanvendelse April 2024
sammenhængende arealer, der har særlig værdi til dette formål. Derfor bør regeringen sikre, at arealer
reserveret til biodiversitet udpeges hurtigt, så en samlet arealplanlægning kan finde sted.
• Målrettet indsats. De udpegede arealer bør danne grundlag for en målrettet indsats for at fremme den
ønskede arealanvendelse til gavn for blandt andet vandmiljø og biodiversitet. Det kan være ordninger, der
fremmer skovrejsning eller sammenhængende naturarealer gennem tilskud, auktionsordninger eller bedre
arbejdsdeling imellem forskellige typer af jordfonde. Ordningerne skal præmiere de indsatser, hvor
synergierne er størst. Fx bør skov især plantes, der hvor det også gavner vandmiljøet. Mange af disse
elementer findes allerede i den nuværende regulering, og de bør videreføres og styrkes. Det er samtidig
vigtigt, at ordningerne udformes, så de tilskynder til hurtig handling.
• Afgift på drivhusgasser. Ekspertgruppen for en Grøn Skattereform har i februar 2024 fremlagt modeller
for, hvordan man i praksis kan afgiftspålægge store dele af udledningerne fra landbruget og arealerne. Selv
om en koordinering af arealindsatsen er vigtig, ser Klimarådet intet til hinder for at implementere én af
ekspertgruppens modeller hurtigst muligt. En afgift på landbrugets udledninger fra især husdyr og gødning
vil skubbe på for en strukturel omstilling og en mere effektiv arealanvendelse med mindre foderproduktion,
mere skovrejsning og udtag af kulstofrige jorder.
Side 6 Danmarks fremtidige arealanvendelse April 2024
1. Indledning, konklusioner og anbefalinger
1.1 Analysens formål og afgrænsning
Danmark har et begrænset areal
Danmarks landareal er på 4,3 mio. hektar. Her skal vi både finde plads til byer og infrastruktur, landbrug og skovbrug,
biodiversitet og alle de andre aktiviteter og interesser, som knytter sig til et samfund.
I denne analyse ser Klimarådet nærmere på landbrug og skovbrug, som tilsammen dækker 72 pct. af det samlede danske
landareal. Analysen zoomer særligt ind på produktionsarealerne, som er de arealer, hvor der sker en intensiv produktion
af landbrugs- og skovbrugsprodukter. Aktiviteterne på disse produktionsarealer er afgørende for tre af de store klima- og
miljømæssige opgaver, som Danmark står over for i de kommende år. Opgaverne er:
• At begrænse drivhusgasudledningerne i overensstemmelse med målene i klimaloven
• At sikre god økologisk tilstand i det danske vandmiljø
• At give plads til en mangfoldig biodiversitet i tråd med EU’s strategi om, at 30 pct. af EU's landareal skal
være beskyttet natur.
De tre opgaver er alle store udfordringer. Det skyldes ikke mindst, at løsningerne griber væsentlig ind i den måde, vi
anvender landbrugs- og skovbrugsarealerne på i dag.
Denne analyse undersøger synergierne i arealanvendelsen
Klimarådet undersøger i denne analyse, hvordan Danmarks arealanvendelse kan se ud i 2050, hvis vi skal opfylde de tre
opgaver. En klog løsning af opgaverne udnytter, at nogle arealanvendelser kan bidrage til flere målsætninger samtidigt,
når de placeres rigtigt i landskabet. Dermed opstår der synergieffekter. Disse synergieffekter vil samtidig begrænse
omkostningerne ved at løse opgaverne.
Analysens primære sigte er at vise, hvilke forandringer de danske arealer kan stå overfor. Det gælder fx omfanget af
landbrugsarealer, der skal overgå til anden anvendelse, fx fra landbrugsproduktion til skovproduktion eller natur for at
nå vores mål for klima, vandmiljø og biodiversitet. Derudover diskuterer analysen, hvilke politiske virkemidler og tiltag
der kan understøtte, at arealanvendelsen sikrer opfyldelsen af mål for klima, vandmiljø og biodiversitet, og hvilke
mekanismer politikerne skal være opmærksomme på for at opnå de størst mulige synergieffekter.
Analysen fokuserer primært på klima, biodiversitet og vandmiljø
Denne analyse fokuserer primært på målene for klima, vandmiljø og biodiversitet. Der er dog også mange andre
målsætninger og hensyn, som både i dag og fremover knytter sig til arealanvendelsen. Tabel 1.1. viser, hvilke der er
omfattet af denne analyse. Analysens hovedfokus er på målene for klima, vandmiljø og biodiversitet. Dertil inddrages de
politiske mål for rejsning af ny produktionsskov og udtag af eksisterende produktionsskov til urørt skov, da disse mål i
høj grad er midler rettet mod at opnå de tre mål, som er denne analyses primære fokus.
Side 7 Danmarks fremtidige arealanvendelse April 2024
Tabel 1.1 Afgrænsning af analysen i forhold til mål, hensyn og øvrige anvendelse af arealerne
Målsætninger og hensyn som
analyseres med høj
detaljeringsgrad i analysen
Målsætninger og hensyn som
behandles i analysen med mindre
detaljeringsgrad
Anvendelser af arealet som ikke
behandles i analysen
• Drivhusgasreduktioner på
landarealerne
• Opfyldelse af EU's
vandrammedirektiv
• EU-mål for beskyttelse af
biodiversitet på 30 pct. af
Danmarks landareal
• Nationalt mål om skovrejsning
• Nationalt mål om omlægning af
eksisterende produktionsskov
til urørt skov
• Beskyttelse af drikkevandet
• Fordobling af det økologiske
areal
• Placering af solcelleparker
• Fødevareproduktion
• Bosætning og infrastruktur
• Klimatilpasning
• Råstofindvinding
• Udledning af kemikalier til
vandmiljøet
• Tab af fosfor til vandmiljøet
• Rekreative områder
• Vindmølleparker på land
• Anvendelse af havarealet
Kilde: Klimarådet.
Analysen anvender et nettonulmål for arealernes drivhusgasudledninger
Aktiviteterne på arealerne har konsekvenser for klimaet. De fører til udledninger af drivhusgasser, når jorden dyrkes (fx
de kulstofrige jorder), og når afgrøderne gødskes. Omvendt sker der også optag og lagring af kulstof fra atmosfæren i
skove og i en del af jorderne.
Hensynet til drivhusgasreduktioner i tabel 1.1 er i analysen formuleret som et mål om nettonuludledning fra de danske
arealer. Det svarer til en reduktion på cirka 6,5 mio. ton CO2e i 2050 hvis der antages uændret politik. Danmark har i
klimaloven et samlet nettonulmål for alle drivhusgasudledningerne i 2050, men målet er ikke fordelt ud på sektorer. Det
er dog sandsynligt, at arealerne skal bidrage med negative udledninger i 2050. Det skyldes, at arealerne som nævnt har et
stort potentiale til at optage kulstof i skove og jorder. Nettonulmålet for arealerne opstillet i denne analyse kan derfor ses
som et slags minimumskrav til udledningerne fra arealerne. Klimarådet undersøger i en kommende analyse behovet for
kulstofoptag i skove og jorder set i sammenhæng med de nationale klimamål.
Analysen inddrager ikke udledninger fra den animalske produktion
Denne analyse fokuserer kun på arealerne, og derfor tælles andre udledninger fra landbrugssektoren eller tilknyttede
erhverv ikke med. Det vil sige, at der fx ikke er regnet på omkostninger og udledningerne i forbindelse med landbrugets
animalske produktion. Men det er vigtigt at være opmærksom på, at ændringer i landbrugsarealet kan påvirke
husdyrproduktionen. Derfor kan ændringerne også medføre afledte effekter ud over dem, der er medregnet i analysens
resultater.
1.2 Analysens scenarier og resultater
Arealanvendelsen i 2050 kan se ud på mange forskellige måder, alt efter hvilke politiske mål man vælger at forfølge. For
at illustrere fremtidens arealanvendelse har Klimarådet i denne analyse opstillet tre scenarier, som opfylder forskellige
politiske mål.
Side 8 Danmarks fremtidige arealanvendelse April 2024
Tabel 1.2 Analysens tre scenarier
Scenarie Beskrivelse
Klimascenarie Nettonuludledning fra arealerne
Klima- og
vandmiljøscenarie
Klima- og vandmiljømålsætning sammen med mål for
skovrejsning og urørt skov
Biodiversitets- og
vandmiljøscenarie
Biodiversitets- og vandmiljømålsætning sammen med mål for
skovrejsning og urørt skov
Anm.: Skovrejsning og urørt skov indgår i både klima- og vandmiljøscenariet og i biodiversitets- og vandmiljøscenariet som
målsætningerne. Derudover er de også omstillingselementer som modellen kan vælge i opfyldelsen af målsætningerne.
Kilde: Klimarådet.
Da der ikke foreligger en konkret dansk implementering af EU's biodiversitetsstrategi om en 30 pct. beskyttelse af
arealet, benyttes i stedet et oplæg fra Biodiversitetsrådet for, hvordan målet kan imødekommes på de danske arealer. Der
lægges til grund, at Danmark skal beskytte 30 pct. af landarealet.
Klimascenariet har kun fokus på klima
Analysens første scenarie har et ensidigt fokus på at reducere drivhusgasudledningerne. Scenariet finder den
arealanvendelse, der giver en reduktion af udledningen af drivhusgasser fra arealerne på 6,5 mio. ton CO2e til de lavest
mulige omkostninger.
Drivhusgasreduktionen i scenariet sker primært ved at rejse produktionsskov på landbrugsareal. Ændringerne fører til en
samlet direkte omkostning på 110 kr. pr. ton CO2e reduceret. Analysens omkostninger udgøres af forskellen i årlig
økonomisk indtjening mellem den nye og den gamle aktivitet på arealerne.
Scenariet viser, at et rent klimafokus kun i begrænset omfang bidrager til målene for vandmiljø og biodiversitet. Scenariet
leverer 42 pct. af de nødvendige reduktioner af kvælstof til vandmiljøet, der skal til for at opfylde vandrammedirektivet i
2027. Der vil desuden kun være udtaget cirka 30.000 hektar ud af det areal på cirka 630.000 hektar, hvor
Biodiversitetsrådet skønner, at et stop for land- og skovbrugsproduktion er nødvendigt for at imødekomme EU's
biodiversitetsstrategi om en 30 pct. beskyttelse af landarealet.
Der er to årsager til, at et ensidigt klimafokus kun i begrænset omfang bidrager til øget biodiversitet og ikke opfylder
målsætningen for vandmiljø:
1. Typen af omstillingselement. Der er flere omstillingselementer, som giver en klimaeffekt uden at bidrage til de
andre målsætninger. Det gælder fx produktionsskov. Rejsning af produktionsskov på landbrugsjord kan både
bidrage til bedre vandmiljø og kulstofoptag til gavn for klimaet, men det kræver den rette geografiske placering.
Derudover kan ny produktionsskov ikke tælle med som beskyttelse af biodiversiteten i henhold til EU's
biodiversitetsstrategi.
2. Placeringen. Effekten på drivhusgasudledningerne er ikke afhængig af, hvor i landet et tiltag sker. Derfor placeres
tiltagene i et rent klimascenarie der, hvor omkostningerne er lavest. Derimod er effekten på kvælstofudledning og
biodiversitet i høj grad afhængig af den geografiske placering. Derfor har en klimaindsats uden hensyn til øvrige mål
begrænsede synergieffekter.
I klima- og vandmiljøscenariet koordineres klima og vandmiljø
Det andet scenarie tager ligesom klimascenariet udgangspunkt i en reduktion af drivhusgasudledningen fra arealerne på
6,5 mio. ton. Scenariet indeholder også et krav om, at reduktionsmålet for kvælstofudledninger til vandmiljøet skal
Side 9 Danmarks fremtidige arealanvendelse April 2024
opfyldes. Kvælstofmålet sikrer, at Danmark opfylder EU’s vandrammedirektiv. Endelig indeholder scenariet regeringens
ønske om at rejse 250.000 hektar ny skov samt de politiske aftaler om mere urørt skov.
I dette scenarie øges den direkte omkostning til 176 kr. målt pr. ton reduceret CO2e. Forskellen til klimascenariet er, at
man ud over reduktionen af drivhusgasser også når reduktionsmålet for kvælstofudledninger til vandmiljøet. Desuden
tredobles arealet med beskyttelse af biodiversitet i forhold til klimascenariet bl.a. som følge af det øgede areal med urørt
skov. Stigningen i omkostningen skal derfor ses i lyset af disse ekstra gevinster.
Der skal ske koordinering af tiltag på arealerne, for at scenariet på omkostningseffektiv vis kan opfylde både
vandmiljømålsætningen og klimamålsætningen. I dette scenarie sker rejsning af produktionsskov på arealer, hvor der
samtidig skal ske en vandmiljøindsats. Da en stor del af målsætningen for vandmiljøet kan løses med skovrejsning,
opstår altså i dette scenarie synergi ved, at et tiltag kan bidrage til flere målsætninger, når det placeres geografisk rigtigt.
Klimascenariet tager ikke dette hensyn.
I biodiversitets- og vandmiljøscenariet koordineres vandmiljø og biodiversitet
Det tredje scenarie inddrager EU-målet om biodiversitet. Scenariet skal opfylde det politisk fastsatte mål for vandmiljø,
EU-målet for biodiversitet samt de udmeldte mål for skovrejsning og udtag af eksisterende produktionsskov til urørt
skov.
Derimod indeholder scenariet ikke et egentligt klimamål. Alligevel giver scenariet en stor klimagevinst på 6,8 mio. ton
CO2e, som en konsekvens af de tiltag, der skal til for at de opfylder øvrige målsætninger. Det når altså en højere
klimaeffekt end det rene klimascenarie. Drivhusgasreduktionerne kommer både fra et ophør af landbrugsproduktion på
arealer reserveret til biodiversitet samt fra øget rejsning af produktionsskov, som ud over at hjælpe vandmiljøet fungerer
som kulstoflager.
Omkostningerne ved dette scenarie er betydeligt højere end i de øvrige scenarier, nemlig på 409 kr. målt pr. ton
reduceret CO2e. Det skyldes særligt, at 3o pct. af det danske landareal bliver reserveret til biodiversitet. Det vil nemlig
kræve, at produktionen ophører på væsentligt flere landbrugsarealer sammenlignet med de to andre scenarier. Når
biodiversiteten bliver styrende for, hvilke arealer der skal udtages, opnås til gengæld en række synergieffekter, som også
hjælper til at opfylde målsætningerne om forbedret vandmiljø og reducerede drivhusgasudledninger.
Synergieffekterne ses ved, at koordinering af målsætningerne kan reducere omkostningerne med 8-20 pct. i forhold til
ikke at koordinere indsatsen. En vigtig konklusion er samtidig, at en politik med rent fokus på klima ikke giver store
effekter for vandmiljøet og biodiversiteten, men en politik med fokus på biodiversitet og vandmiljø vil medføre store
klimagevinster.
Langsigtet planlægning er vigtig
Hvornår tiltagene bliver bragt i spil på arealerne, har stor betydning for at opnå synergi mellem de forskellige
politikområder. Det er altså ikke kun typen af omstillingselementer, og hvor de placeres, der er vigtig. Det er også, hvor
hurtigt de igangsættes og gennemføres. Det gælder især for skovrejsning og udtagning af kulstofrige jorder, som skal
igangsættes hurtigt, for at de kan bidrage mest muligt til de fremtidige klimamål. Dertil kommer, at gevinsterne for især
biodiversitet opstår over en lang årrække. Det lange tidsperspektiv taler ligeledes for en hurtig igangsættelse af indsatsen.
1.3 Plan for de danske arealer
Vi kan se frem til et ændret landskab
Hvis Danmark skal nå de politiske målsætninger for klima, vandmiljø og biodiversitet, vil det føre til, at Danmark frem
mod 2050 vil få et mere varieret landskab. Landskabet vil rumme flere hensyn end i dag, hvor det er præget af hensyn til
særligt landbrugs-, men også skovproduktion. I 2050 vil der fx være mere skov. Selv om der stadig vil være flest
produktionsskove, vil en del af de gamle skove være på vej til at udvikle sig til urørt skov. Der vil stadig være en overvægt
af dyrkede marker, men de fleste ådale og andre kulstofrige jorder vil ikke længere blive dyrket. Der vil være flere store
arealer reserveret til natur og biodiversitet med grobund for et mere varieret dyre- og planteliv.
Side 10 Danmarks fremtidige arealanvendelse April 2024
Der er behov for en helhedsorienteret regulering
Det er langt fra første gang, der skal ske store ændringer i forvaltningen af Danmarks arealer. Jordreformerne i
slutningen af 1700-tallet betød starten på store og afgørende ændringer i ejerskab og ejendomsstruktur i landbruget, som
i dag stadig sætter sit præg på landskabet. De mange forskellige ønsker og politiske mål for arealerne betyder, at de
danske arealer skal gennemgå endnu en stor ændring. Her viser Klimarådets analyse, at nøglen til at indfri disse politiske
mål på en hensigtsmæssig måde er en effektiv og koordineret planlægning.
Geografisk udpegning skal tage hensyn til vandmiljø, biodiversitet og drikkevand
Skal der for alvor tages hensyn til vandmiljø og biodiversitet, kræves der geografisk målrettede virkemidler. Sådanne
virkemidler skal baseres på en udpegning af de områder, hvor der er særlige hensyn til vandmiljø, biodiversitet,
drikkevand og lignende. Vi har i Danmark længe vidst, hvilke områder der er særligt vigtige for beskyttelsen af
vandmiljøet, hvorimod det geografiske overblik halter på andre områder.
Skal der fx tages hånd om natur og biodiversitet, skal de naturområder, der udpeges med henblik på beskyttelse, være
sammenhængende. En sådan sammenhængende udpegning er netop, hvad Biodiversitetsrådet har givet et eksempel på
til brug for denne analyse. Udpegningen bør ske på baggrund af en national stillingtagen til omfanget af de arealer, som
reserveres til biodiversiteten i Danmark og under hensyntagen til de overordnede mål fra EU.
Tilskud og projekter skal målrette indsatsen
Med udgangspunkt i den geografiske udpegning kan virkemidler målrettes de hensyn, der i modsætning til klimaet er
geografisk specifikke. Det sker allerede til en vis udstrækning i dag, og det er afgørende at denne indsats fortsætter
baseret på et bedre kortmateriale. Virkemidlerne kan rettes mod at skabe ændringer i bestemte områder eller ligefrem
hos bestemte lodsejere. Nedenfor nævnes en række muligheder, som kan indgå i en fremtidig arealpolitik:
• Øget udtag af landbrugsjord. Der er behov for at øge omfanget af udtag af landbrugsjord gennem flere
konkrete projekter. Projekterne skal målrette en del af indsatsen til de områder og arealer, hvor effekterne
på vandmiljø og biodiversitet er størst. For at sikre tempo i indsatsen skal der afsættes ressourcer både til
at gennemføre projekter ved fx at understøtte kommuner og andre projektejere, men også til opkøb af jord
og tilskud til lodsejere, som gerne vil bidrage med deres egen jord. Indsatsen kan understøttes af tilskud i
regi af EU's miljøordninger samt gennem en jordfond, som skal samarbejde med de eksisterende fonde.
• Tilskud til frivillige indsatser. Tilskud er et centralt virkemiddel, når en indsats skal målrettes.
Tilskud anvendes ofte i forbindelse med frivillige ordninger, som skal kompensere for de omkostninger,
som følger med, hvis man tilvælger den pågældende ordning. De er typisk medfinansieret af EU’s
landbrugsordninger og skal godkendes af EU-Kommissionen. I Danmark er tilskud i reglen udformet
sådan, at alle får det samme tilskud pr. hektar eller lignende for at vælge en given ordning. Tilskud uddelt
på grundlag af en auktionsordning kan være mere præcis i forhold til at dække de enkeltes omkostninger
for at indgå i ordningen. De kan til gengæld også være administrativt mere udfordrende. Tilskud kan
målrettes geografisk samtidig med, at der er behov for at udvikle modeller, der også sikrer hurtigt tilvalg
fra de relevante aktører.
• Krav om brug af fx bestemte teknologier. Krav til anvendelse af bestemt teknologi, udtagning af en
andel af det dyrkede areal eller lignende er et alternativ til frivillige tilskud. Krav kan komme med eller
uden kompensation. I forhold til landbruget er der en del krav knyttet til udbetalingen af den generelle
EU-landbrugsstøtte. Der kan fx nævnes dyrkningspligt, reduceret kvælstoftildeling på marken,
sprøjtejournaler eller braklægning. Der har været eksempler på forsøg på at indføre målrettede arealkrav,
eksempelvis dyrkningsfri randzoner langs søer og vandløb. Men hvis krav skal indføres uden
kompensation, skal de gælde for alle. Det vil sige, at målretning typisk vil følges af et
kompensationsbehov.
• Betinget udbetaling af landbrugsstøtte. En mulighed for at kombinere krav med økonomiske
tilskyndelser er at gøre udbetalingen af landbrugsstøtten betinget af særlige tiltag. Fra 2023 har alle
landbrugere fx skulle udlægge 4 pct. af deres landbrugsareal som brak. Man kunne også forestille sig at
forbyde dræning på kulstofrige jorder, eller at landbrugerne skal have en vis mængde kulstoflagrende
Side 11 Danmarks fremtidige arealanvendelse April 2024
afgrøder i sædskiftet. Det gøres eksempelvis i den nye økologivejledning ved at stille krav om, at 50 pct. af
afgrøderne skal være særligt kulstofbindende.
En drivhusgasafgift er et vigtigt klimainstrument på arealerne
En vigtig drivkraft bag den klimamæssige omstilling af land- og skovbruget bør være en afgift på CO2e-udledninger, som
det også er tilfældet i alle andre sektorer. Det er mere kompliceret at indføre en afgift i land- og skovbruget end i andre
sektorer. Men det er en opgave, der kan løses, hvilket Ekspertgruppen for en Grøn Skattereform har vist for landbruget i
sin rapport fra februar 2024. Afgiftens store fordel er, at den giver et klart incitament til handling for de berørte, og at alle
mødes af den samme tilskyndelse til at nedbringe CO2e-udledningerne. Når det bliver dyrere at dyrke arealerne, fx fordi
der kommer afgift på gødning, vil det samtidig tilskynde til at ændre arealanvendelsen, hvilket letter nogle af de
arealændringer, som er skitseret i analysen.
Analysens struktur
Efter opsummeringen i kapitel 1, beskriver kapitel 2 Danmarks arealanvendelse sammen med en række hensyn, der i
fremtiden vil optage mere plads på Danmarks arealer. Analysens scenarier er beskrevet i kapitel 3 og resultaterne er
præsenteret i kapitel 4. Resultaterne perspektiveres i kapitel 5, og kapitel 6 præsenterer den anvendte model og data.
Side 12 Danmarks fremtidige arealanvendelse April 2024
2. Udfordringer og muligheder på de danske arealer
Danmark er et af de lande i EU, der har mindst skov pr. indbygger og færrest arealer med beskyttet natur.1, 2 Samtidig er
det også det land, der er suverænt mest intensivt opdyrket med landbrugsafgrøder. Det hænger tæt sammen med, at
Danmark har mange arealer med jord af høj dyrkningsværdi. Sammen med en intensiv og effektiv produktion medvirker
det også til, at Danmark er det land i verden med størst produktion af kød pr. indbygger og tredjestørste produktion af
mælk pr. indbygger.3 Anvendelsen af arealerne har betydning for udledningen af drivhusgasser og for både mængden og
kvaliteten af naturen, på både land og i vandet.
Dette kapitel ser nærmere på, hvordan Danmarks arealer anvendes i dag, og hvad anvendelsen betyder for vores
udledning af drivhusgasser og tilstanden af vores miljø og natur. Dernæst beskrives tre klima- og miljømæssige opgaver,
der kan få stor indflydelse på arealanvendelsen i dag og i fremtiden. Til sidst præsenteres nogle typer af synergier, der
knytter sig til brugen af arealerne og til forskellige omstillingselementer, der bidrager til flere forskellige mål.
2.1 Danmarks arealanvendelse i dag
Landbruget lægger beslag på mere end halvdelen af det danske areal
Danmarks landareal er på 4,3 mio. hektar. Af det samlede landareal bruges 3,1 mio. hektar til produktion af land- og
skovbrugsprodukter. Det svarer til cirka 72 pct. af landarealet. Hovedparten bruges til at producere foder til køer, svin og
andre husdyr i landbruget. Lysåben og våd natur uden for skovene fylder 12 pct., mens by og infrastruktur fylder 14 pct.,
som det fremgår af figur 2.1.
Figur 2.1 Den danske arealanvendelse fordelt på konventionelt og økologisk landbrug, skov, natur samt bebyggelse og
andre befæstede arealer
Anm. 1: Biodiversitetsrådet viste i 2023, at 1,6 pct. af det danske landareal kan siges at være beskyttet natur i forhold til definitionen i
EU's biodiversitetsstrategi. Arealet findes primært i kategorien med Urørt skov og med Natur, sø og vandløb.4
Anm. 2: Der foregår landbrugsaktiviteter på en betydelig del af arealerne, der her er kategoriseret som natur.
Kilder: Opgørelse af arealer på baggrund af Levin 2019 og Skovstatistik 2021.5, 6
Anvendelsen af de danske arealer fører til udledning af drivhusgasser
Danmark bruger 59 pct. af landarealet til intensiv landbrugsproduktion, mens gennemsnittet for hele EU er 25 pct.
Intensiv landbrugsproduktion skal forstås som produktion, hvor jorden ofte bearbejdes i form af pløjning og harvning. I
Danmark er 90 pct. af landbrugsarealet intensivt dyrket, mens tallet i lande som Tyskland, Holland og Sverige er 64, 55
og 81 pct.7
53%
6%
12%
1%
12%
14%
2%
Konventionelt landbrug
Økologisk landbrug
Produktionsskov
Urørt skov
Natur, sø og vandløb
Bebyggelse og andre befæstede arealer
Ikke klassificeret areal
Side 13 Danmarks fremtidige arealanvendelse April 2024
Danmark har en af de højeste udledninger af drivhusgasser relateret til arealanvendelsen pr. hektar i EU. Den danske
udledning er mere end tre gange højere end gennemsnittet i EU.8 Det er lattergasudledningerne og ændringer i jordens
kulstofpulje, som tegner et billede af en udledningsintensiv dyrkningspraksis i Danmark.
2.2 Klimapolitik og arealanvendelsen
Danmark har med klimaloven forpligtet sig til at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 pct. på tværs af alle
sektorer i forhold til udledningerne i 1990, og senest i 2050 skal Danmark have opnået klimaneutralitet. Regeringen har i
sit regeringsgrundlag lagt op til at øge denne ambition til 110 pct. i 2050.9 Derudover er der fastsat et mål i 2025 på en
reduktion på 50-54 pct.
Klimarådet har i sin Statusrapport 2024 konkluderet, at det er sandsynligt, at 2025-målets nedre grænse på 50 pct.
bliver opfyldt. Men der er stadig for store risici i regeringens plan for opfyldelse af 2030-målet, til at målopfyldelsen kan
siges at være anskueliggjort.10
EU sætter krav til reduktion af udledningen af drivhusgasser
I 2021 vedtog EU's medlemslande en fælles klimalov, der indeholder et mål om 55 pct. reduktion af EU's samlede
drivhusgasudledninger i 2030 i forhold til 1990-niveauet. Som et led i at opfylde det fælles EU-mål, pålægges
medlemslandene nationale reduktionsforpligtelser i sektorer som fx land- og skovbruget. Forpligtelserne er udformet
som budgetmål. Budgetmål indebærer, at Danmark er tildelt et bestemt budget for udledning af drivhusgasser i perioden
fra 2021 til 2030, som ikke må overstiges.
Selv med en indfrielse af Danmarks nationale klimamål i 2030, kan Danmark misse sin EU-forpligtelse, hvis
udledningerne ikke bliver nedbragt hurtigt, da alle udledningerne frem til 2030 tæller med.11
Arealanvendelsen i Danmark er en central brik i at nå de danske klimamål
Den danske arealanvendelse er karakteriseret ved at være højproduktiv inden for både land-og skovbrugsprodukter,
hvilket giver store udledninger af drivhusgasser fra særligt landbrugsarealerne. Uden den animalske produktion, udgør
udledningerne knyttet til land- og skovbrugsarealerne i dag knap 40 pct. af udledningerne i hele land- og
skovbrugssektoren og 11 pct. af Danmarks samlede udledninger.
Figur 2.2 viser, hvordan de danske udledninger er knyttet til arealerne. De mørkeblå søljer viser udledningerne fra
arealerne fra fx udledning af lattergas fra gødning og CO2 fra de kulstofrige jorder. Udledningerne fra arealerne er
historisk set faldet på grund af et mindre gødningsforbrug, og fordi flere kulstofrige jorder ikke længere klassificeres som
kulstofrige. De kulstofrige jorder udleder CO2, fordi det organiske eller kulstofholdige materiale i jorden omsættes til
CO2, men når der ikke er mere kulstof tilbage, udledes der ikke længere CO2. Udledningerne fra jorderne er faldet siden
1990 og forventes forsat at falde frem til 2030. Skov optager CO2 og lagrer det i træernes rødder, stammer og grene. Det
kaldes en kulstofpulje. I figuren er det illustreret som negative udledninger. Figuren viser, at skovene forventes at gå fra
at bidrage med et optag på 3,0 mio. ton CO2 i 2021 til et optag på 0,3 mio. ton CO2 i 2030. Væksten i skovenes
kulstofpuljen forventes altså at blive mindsket markant.
Side 14 Danmarks fremtidige arealanvendelse April 2024
Figur 2.2 Udledninger fra land- og skovbrugssektoren fordelt på landbrugsarealer, husdyrproduktion og skovarealer
Anm. 1: Figuren viser de historiske danske udledninger samt de forventede udledninger frem til 2030 med den politik, der er
besluttet. Det sidste historiske år er 2021.
Anm. 2: Udledningerne fra arealerne er justeret med de seneste opdateringer for antallet af kulstofrige jorder samt de forventede
ændringer til jordernes emissionsfaktorer. Fremgangsmåden følger metoden beskrevet i Klimarådets Statusrapport 2024.
Udledninger fra arealerne er inkl. lattergasudledninger i forbindelse med udbringning af gødning.
Anm. 3: Udledningerne fra skovene er negative, hvilket vil sige, at de optager CO2.
Kilder: Klimarådet, Energistyrelsen.12, 13
Arealernes kulstofbinding er et billigt og effektivt omstillingselement til drivhusgasreduktioner
I dag er naturlig kulstofbinding, gennem fx optag i skovene, den billigste og mest effektive måde at trække kulstof ud af
atmosfæren. Både IPCC (Intergovernmental Panel on Climate Change) og EU's klimaråd forventer derfor også, at
kulstofbinding vil optræde som en central del af et nettonulsamfund, hvor der ikke må udledes flere drivhusgasser, end
der optages.14 Og det forventes faktisk at ske i en sådan grad, at bidraget fra den naturlige kulstofbinding formentlig skal
være markant højere end fra teknisk lagring. Men det vil i sidste ende afhænge af prisen for at lave negative udledninger.
Kulstofbindingens rolle i Danmark er også meget tydelig i Klimarådets analyse Landbrugets omstilling ved en
drivhusgasafgift fra 2023. Næsten halvdelen af denne analyses tekniske reduktioner findes ved et øget kulstofoptag i
jord eller skov.15
Der er ikke specificeret et mål for, hvor meget arealerne skal bidrage til Danmarks klimamål, men arealerne skal
formentlig bidrage med stor kulstofbinding i fremtiden, hvis vi skal nå vores langsigtede klimamål.
Klimapolitikken har begrænset fokus på arealanvendelsen
Drivhusgasudledningerne fra skov- og landbrugsarealerne reguleres i dag kun i begrænset omfang. Der har dog været et
stigende politisk fokus på udledningerne, og med landbrugsaftalen fra 2021 blev der introduceret initiativer på
landbrugsområdet med henblik på at reducere drivhusgasudledninger fra arealerne.16 Det gælder fx de danske
lavbundsordninger, som skal understøtte ophør af produktion på de kulstofrige jorder, også kaldet lavbundsjorder.
-5
0
5
10
15
20
25
1990 2000 2010 2020 2030
Mio. ton CO2e
Udledninger fra arealerne
uden skov
Udledninger fra
husdyrproduktion
Udledninger fra skov
De samlede udledninger fra
skov og landbrug
Side 15 Danmarks fremtidige arealanvendelse April 2024
Der er også nye klimatiltag i den fælles europæiske landbrugsstøtteordning (CAP’en). Lavbundsordningerne forventes at
give en reduktion på 0,5 mio. ton CO2e i 2030, mens de øvrige ordninger i landbrugsaftalen samlet set vil give mindre
reduktioner.17
Skovene er gået stort set fri af klimapolitikken, men leverer i dag et nettooptag ved at opbygge store mængder kulstof i
biomassen. Det forventes dog at ændre sig på grund af en øget hugst i de kommende år, som figur 2.2 viser. Dette skyldes
blandt andet, at der ikke findes regulering for skovforvaltningen, der sikrer klimahensynet i skovene.
Den vedtagne vandmiljøpolitik har også betydning for klimaindsatsen. Navnlig kan indsatsen for at nå det fælles
europæiske mål i EU's vandrammedirektiv om god økologisk tilstand i vandløb, søer og indre farvande få betydning for
udledningen af drivhusgasser. En dansk indsats, med særligt efterafgrøder, kan reducere udledningerne med cirka 0,6
mio. ton CO2e i 2030.18 Disse forventede ændringer i drivhusgasudledningerne fra arealerne er medregnet i figur 2.2.
2.3 Biodiversitet og vandmiljø
Klima er ikke det eneste område, som i stigende grad vil påvirke den danske arealanvendelse. Både et forurenet
vandmiljø og truede dyr og planter kan i høj grad komme til at spille en større rolle for den måde, Danmarks landareal
forvaltes på.
Der er lang vej igen for biodiversiteten
Biodiversiteten i Danmark er faldende, og det er ikke lykkedes at standse tabet af biodiversitet i Danmark. Det er fastslået
gentagne gange de seneste år.19 Fx er over halvdelen af naturen på landarealet enten fortsat i tilbagegang eller
kendetegnet ved ukendt tilstand. 17 pct. af de danske arter er truet af udryddelse i Danmark.20
I EU deler Danmark sidstepladsen sammen med Belgien, når det kommer til tilstanden af vores natur. I begge lande er
kun cirka 5 pct. af naturtyperne på land i god økologisk tilstand.21 Dertil kommer, at Danmark i 2021 havde klart det
laveste areal med beskyttet natur i EU.22 Globalt set er manglende plads identificeret som den største trussel mod
landbaseret biodiversitet, og den konklusion må forventes også at gælde for den danske biodiversitet.23
Det danske havmiljø er også truet
Biodiversitet i havmiljøet er også stærkt udfordret i Danmark. Naturen i det danske havmiljø er kendetegnet ved iltsvind,
et reduceret areal med ålegræs, store mængder alger i de kystnære havarealer samt et forringet dyreliv på havbunden.
Det skyldes især, at der udledes for mange næringsstoffer til de kystnære havområder. Koncentrationen af både fosfor og
kvælstof i havmiljøet har ligget på et højt og nogenlunde stabilt niveau i de sidste mange år, og tilførslen af kvælstof har
været uændret og høj siden 2010.24 Hændelser med iltsvind i de indre danske farvande har været stigende i de senere
år.25 Det betyder samlet set, at der skal ske forholdsvis store ændringer, hvis tabet af natur på land og i havet skal vendes.
Biodiversiteten skal beskyttes både i Danmark og i EU
Biodiversitetsrådet foreslår, at Danmark påtager sig mål og delmål svarende til de aftaler, Danmark har indgået i EU og i
regi af FN.26 Det vil indebære, at Danmark genopretter store dele af vores natur senest i 2030. Derudover er der
internationale mål om, at 30 pct. af arealet både på land og i havet skal være beskyttet i 2030. Det er målet i EU's
biodiversitetsstrategi, og tallet blev aftalt globalt på det seneste topmøde i FN’s biodiversitetskonvention, COP15 i
Montreal.27 I april 2023 indmeldte Danmark til EU, at 15 pct. af det danske landareal er beskyttet, hvilket svarer til de
arealer, der i dag er under en eller anden form for beskyttelse, herunder Natura2000-beskyttelse, §3-beskyttet natur og
naturfredninger.
Kun 1,6 pct. af Danmarks areal er ifølge Biodiversitetsrådet beskyttet i dag
Biodiversitetsrådet har opgjort det beskyttede areal i Danmark i forhold til EU's retningslinjer om, hvad der kan regnes
med som beskyttet areal. Rådet finder kun et beskyttet areal på 1,6 pct. Den store forskel mellem ministeriets og
Biodiversitetsrådets tal skyldes dels, at de nuværende ordninger ikke beskytter arealerne på lang sigt, og dels at der i
Side 16 Danmarks fremtidige arealanvendelse April 2024
ministeriets opgørelse er områder, der bruges til produktion. Det er ifølge Biodiversitetsrådet i modstrid med EU's
definition af beskyttede områder.28
Hvis målet om 30 pct. beskyttet landareal skal realiseres i Danmark, skal beskyttelsen styrkes på de 15 pct. naturareal,
der ikke ligger på produktionsarealerne i dag. Dertil skal der skabes ny natur på arealer, hvor der i dag foregår intensiv
produktion af fødevarer og træprodukter. Det svarer til yderligere 15 pct. af Danmarks areal og til cirka 630.000 hektar.
Til denne analyse har Biodiversitetsrådet for Klimarådet udpeget de relevante arealer, som sammen med naturarealerne
udgør et eksempel på, hvor de 30 pct. af Danmarks areal kunne beskyttes. Kortet beskrives yderligere i kapitel 3.
Vandmiljøet skal bringes i god økologisk tilstand i 2027
Danmarks udledning af kvælstof skal reduceres med knap 13.000 ton senest i 2027 for at sikre god økologisk tilstand i
vandmiljøet. Det følger af EU's Vandrammedirektiv, som trådte i kraft i 2000 og pålagde medlemsstaterne at opnå god
økologisk og kemisk tilstand i deres salt-, fersk-, og grundvandsressourcer senest i 2015 med mulighed for udsættelse til
2027. Det vil kræve betydelige tilpasninger i landbrugsproduktionen, hvis Danmark skal opfylde kravene fra EU.
Danmark har fået den nævnte udsættelse og arbejder nu med den såkaldte Vandområdeplan 3, der sigter på
målopfyldelse i 2027. Målsætningen indebærer, at Danmark skal reducere udledningen af blandt andet kvælstof til
vandmiljøet. Kun 1 pct. af kystvandet var i seneste afrapportering i god økologisk tilstand, og udvaskningen af kvælstof er
25 pct. over det niveau, der er kompatibelt med Vandrammedirektivets målsætning.29, 30
Landbrugsaftalen fra 2021 anviser, hvordan hovedparten af Vandrammedirektivets mål skal opnås, men der er forsat
ikke truffet politisk beslutning om, hvordan de resterende cirka 2.500 ton kvælstof skal reduceres.31, 32
2.4 Mål og hensyn
Denne analyse tager udgangspunkt i tre udvalgte klima- og miljøopgaver, som skal løses på Danmarks arealer i de
kommende år. Disse mål er:
• Klima. Der findes ikke noget dedikeret klimamål for de danske arealer, men analysen tager
udgangspunkt i et mål om at opnå klimaneutralitet på arealerne i 2050. Det svarer til en reduktion på 6,5
mio. ton CO2e fra arealerne i 2050. Målet anvendes som et konservativt bud på, hvad der må forventes af
udledninger fra arealerne i 2050. Sandsynligvis er der i 2050 behov for, at udledningerne fra arealerne
bliver nettonegative, og dermed bidrager med endnu større mængder af kulstofbinding.
• Vandmiljø. Vandrammedirektivet vil beskytte naturen i vandet, blandt andet ved at reducere
kvælstofudvaskningen til vandmiljøet. Direktivet foreskriver, at der skal opnås god økologisk tilstand i
vandmiljøet senest i 2027. Danske studier viser, at det kræver en reduktion af udledningen af kvælstof til
det danske vandmiljø på. cirka 13.000 ton, og det er også udgangspunktet for vandmiljømålet i analysen.
• Biodiversitet. Flere arealer skal reserveres kun til naturformål. Ifølge EU's biodiversitetsstrategi skal 30
pct. af EU's landareal beskyttes inden 2030. Analysen lægger til grund, at de 30 pct. også skal gælde for
Danmark. Det betyder, at den intensive produktion skal stoppe på cirka 630.000 hektar, så det samlede
areal til biodiversitet når 30 pct., svarende til cirka 1,3 mio. hektar.
Ud over de tre udvalgte klima- og miljøopgaver regnes også på mål for skovrejsning og urørt skov, mens mål for økologi,
drikkevandsbeskyttelse og solcelleanlæg på land diskuteres ud fra analysens resultater.
2.5 Synergi
En stor del af de udfordringer, som Danmark står over for på klima-, vandmiljø- og biodiversitetsområdet, kan løses med
de samme omstillingselementer, såsom skovrejsning eller udtagning af kulstofrige jorder. Men de tre områder adskiller
sig ved, at de ikke har de samme krav til, hvor og hvornår omstillingselementerne skal benyttes. Eksempelvis betyder
placeringen af en skov mindre for klimaindsatsen, hvorimod vandmiljøet er helt afhængig af, at skoven rejses et bestemt
sted. Der kan derfor være mange fordele ved at løse forskellige mål samtidigt, så disse fordele kan realiseres. Generelt vil
koordinering gøre indsatsen billigere og påvirke land- og skovbrugserhvervet mindre, end hvis målene løses hver for sig.
De tre følgende afsnit forklarer, hvordan en koordineret indsats understøtter flere mål samtidigt.
Side 17 Danmarks fremtidige arealanvendelse April 2024
Koordinering af omstillingselementer kan skabe synergieffekter på tværs af mål
I denne analyse arbejdes med 14 forskellige omstillingselementer. Hvert omstillingselement er blandt andet beskrevet
ved dets potentiale for at bidrage til flere forskellige politiske mål på samme tid. Omstillingselementerne er nærmere
beskrevet i kapitel 6. Figur 2.3 giver et eksempel på fire omstillingselementer, der hver især bidrager til forskellige
målsætninger.
Rejsning af skov på landbrugsjord
12 ton
CO2e/ha
23 kg
N/ha
Etablering af efterafgrøder
1 ton
CO2e/ha
10 kg
N/ha
Udtag af produktionsskov til urørt skov
4 ton
CO2e/ha
Udtag af kulstofrige jorder
14 ton
CO2e/ha
27 kg
N/ha
Bidrag til
drivhusgasreduktioner
Biodiversitetspotentiale/ny
natur
Potentiale til forbedring af
vandmiljøet / Med og uden
fødevareproduktion
/ Med og uden træproduktion
Figur 2.3 Fire eksempler på hvordan forskellige ændringer i arealanvendelsen bidrager til forskellige hensyn
Amn. 1: Effekterne for klima og kvælstof er gennemsnitseffekter pr. hektar baseret på resultaterne fra denne analyse og dækker
derfor over betydelige variationer afhængigt af hvor de placeres.
Amn. 2: Arealændringen bidrager kun til biodiversitet, hvis land- og skovbrugsproduktion stoppes på arealet. Dermed anvendes de
principper, som Biodiversitetsrådet opstiller for beskyttet biodiversitet, der kan bidrage til en 30 pct. beskyttelse af Danmarks
areal for at leve op til EU's biodiversitetsstrategi.
Kilde: Klimarådet.
Side 18 Danmarks fremtidige arealanvendelse April 2024
De fire omstillingselementer i figur 2.3 er rejsning af produktionsskov på landbrugsjord, etablering af efterafgrøder,
udtag af eksisterende produktionsskov til urørt skov og udtag af kulstofrige jorder fra produktion til natur. Alle
omstillingselementer kan bidrage til at reducere udledningen af drivhusgasser, samtidig med at de hver især også
bidrager til andre mål om biodiversitet og vandmiljø. Samtidig kan der være nogle afvejninger mellem
fødevareproduktion og andre arealanvendelser forbundet med omstillingselementet og mellem træproduktion og natur,
som også er vist i figuren. Skovrejsning kan eksempelvis levere store bidrag ved at reducere udledningen af drivhusgas til
atmosfæren og kvælstof til vandmiljøet. Til gengæld erstatter skovrejsning fødevareproduktion med træproduktion.
Dyrkning af efterafgrøder understøtter derimod fødevareproduktion, men bidrager med en mindre klima- og
kvælstofeffekt sammenlignet med skovrejsning. Det ses også fra figur 2.3, at udtag af kulstofrige jorder spiller ind i alle de
nævnte målsætninger, men på bekostning af fødevareproduktionen.
Der er altså synergieffekter at hente i flere af omstillingselementerne i forhold til at opnå positive effekter på klima,
vandmiljø og biodiversitet, men der skal vælges og prioriteres med omhu. Modellen, der anvendes i denne analyse,
foretager netop denne prioritering ud fra input om opfyldelse af forskellige målsætninger og med udgangspunkt i
omkostningseffektivitet. Modellen beskrives i kapitel 6.
Geografi er helt central for bedre vandmiljø og øget biodiversitet
Danmarks landareal er mangfoldigt og rummer stor variation på tværs af jordbundsforhold, nedbør og dyreliv. Fx har de
kulstofrige jorder omkring Limfjorden, den gamle skov i Gribskov eller de fede lerjorder på Lolland meget forskelligt
potentiale til at bidrage til klima, vandmiljø og biodiversitet. Men nogle steder er der rig mulighed for, at en øget indsats
kan bidrage til flere forskellige mål samtidigt, hvis indsatsen koordineres.
Figur 2.4 illustrerer, hvordan geografi kan spille en afgørende rolle for, hvorvidt et omstillingselement bidrager til flere
dagsordener. Det kunne være et landbrugsareal, hvor alt produktion stopper, som er et omstillingselement med
potentiale for effekt på både klima, vandmiljø og biodiversitet. De stiplede linjer på figuren indikerer, at potentialet for at
bidrage til de tre forskellige hensyn kun indfries, hvis det rigtige sted i landskabet vælges:
a) hvor der ikke er behov for at reducere udvaskningen af kvælstof, og hvis arealet ikke har særlige
biodiversitetsegenskaber, så vil den primære effekt være på klimaet.
b) hvor der er behov for at reducere udvaskningen af kvælstof, men arealet fortsat ikke har særlige
biodiversitetsegenskaber, så vil de primære effekter være på kvælstof og klima.
c) hvor der er behov for at reducere udvaskningen af kvælstof, og arealet har biodiversitetsegenskaber, så vil
omstillingselementets potentiale påvirke alle tre mål.
Naturlig opbygning af kulstof varierer over tid, og det er afgørende for klimamålsætningen
Der kan være stor forskel på, hvilken effekt et omstillingselement har på klimaet, idet flere omstillingselementer ændrer
på kulstofbalancen. Når vi taler om kulstofopbygning i jord eller ved skovrejsning opbygges der kulstof over tid. Efter
mange år opnås der en balance, hvor der ikke længere opbygges kulstof. Flere studier indikerer, at 90 pct. af
klimaeffekten fra kulstofoptag i jorden vil have indfundet sig efter 20 år.33 Det gør planlægningen af omstillingselementer
på arealerne kompliceret, men det åbner også for store og billige klimatiltag. Skovrejsning i dag kan fx ikke nå at bidrage
med store CO2-optag i forhold til 2025- og 2030-klimamålene. Til gengæld er der store gevinster at hente i forhold til
2050-målsætningen, hvis skoven bliver etableret allerede i dag.
Tid er således en vigtig parameter i arealplanlægningen i forhold til opbygning af kulstof og dermed i forhold til
klimamålsætningen.
Side 19 Danmarks fremtidige arealanvendelse April 2024
Figur 2.4 Illustration af hvordan geografi kan spille en nøglerolle, hvis en kommende indsats skal have flest fordele
Anm.: De tre stiplede områder illustrerer arealer, hvor det samme omstillingselement kan tages i brug, mens teksten indikerer, at
der kan være forskellig effekt afhængigt af, hvor i landskabet arealet befinder sig.
Kilde: Klimarådet.
a) Klima
b) Klima og
vandmiljø
c) Klima, vandmiljø og
biodiversitet
Side 20 Danmarks fremtidige arealanvendelse April 2024
3. Analysens scenarier
Det danske areal vil uden tvivl ændre sig i løbet af de næste årtier. Men der er mange forskellige muligheder for, hvordan
arealerne kan benyttes. I dette kapitel beskrives tre scenarier for arealanvendelsen, som analysen er bygget op omkring.
Scenarierne kombinerer på forskellig vis politiske målsætninger om klima, vandmiljø og biodiversitet og sætter fokus på,
hvordan flere målsætninger med gevinster for klimaet og samfundet kan opfyldes samtidigt.
I det følgende gives først et overblik over scenarierne og de målsætninger, som definerer dem. Derefter beskrives
scenarierne enkeltvist. Til sidst beskrives afgrænsningen af analysens målsætninger. Resultaterne af scenarierne følger i
kapitel 4.
3.1 Fokus på synergi mellem målsætninger
Klimarådet undersøger tre scenarier med forskellige sammensætninger af klima- og miljømålsætninger for at kunne
belyse, hvordan forskellige kombinationer af målsætninger kan bidrage til synergi i arealplanlægningen. Tabel 3.1 giver et
overblik over scenarierne, mens tabel 3.2 mere detaljeret beskriver scenariernes sammensætning af målsætninger. De
enkelte målsætninger er nærmere beskrevet i boks 3.1.
Tabel 3.1 Analysens tre scenarier og sammensætning af målsætninger
Scenarie Beskrivelse
Klimascenarie Nettonuludledning fra arealerne
Klima- og
vandmiljøscenarie
Klima- og vandmiljømålsætning sammen med mål for
skovrejsning og urørt skov
Biodiversitets- og
vandmiljøscenarie
Biodiversitets- og vandmiljømålsætning sammen med mål for
skovrejsning og urørt skov
Anm.: Skovrejsning og urørt skov indgår i både klima- og vandmiljøscenariet og i biodiversitets- og vandmiljøscenariet som
målsætningerne. Derudover er de også omstillingselementer som modellen kan vælge i opfyldelsen af målsætningerne.
Kilde: Klimarådet.
De tre scenarier er kombinationer af mål for klima, vandmiljø og biodiversitet. Derudover indgår der mål om både
skovrejsning og udtag af eksisterende produktionsskov til urørt skov, hvilket fremgår af tabel 3.1. Ens for alle tre
scenarier er, at arealanvendelsen planlægges fra i dag til 2050. Scenarierne fokuserer dermed på, hvordan
arealanvendelsen kan se ud i 2050, hvis vi starter planlægningen allerede i dag. Det giver mulighed for fra start at vælge
de omstillingselementer, der løser scenariernes målsætninger billigst muligt. Det betyder ikke, at fx vandrammedirektivet
først skal opfyldes i 2050, når målet er sat til senest 2027, men derfor kan der alligevel være stor synergi i at tænke det
sammen med de mere langsigtede mål.
Scenarierne arbejder med målsætninger for arealanvendelsen i 2050
Analysen har arbejdet med fem målsætninger, som kombineres forskelligt i de tre scenarier. De fem målsætninger er:
• mål for reduktion i udledningen af drivhusgasser fra arealerne (illustrativt mål)
• vandrammedirektivets mål for opnåelse af kvælstofreduktioner
• mål for reservation af land- og skovbrugsareal til biodiversitet
• mål for rejsning af ny produktionsskov
• udtag af eksisterende produktionsskov til urørt skov.
Side 21 Danmarks fremtidige arealanvendelse April 2024
Nogle af målsætningerne er i dag tænkt sammen i et vist omfang, mens andre ikke er. Et eksempel på koordinering af
samtidig opfyldelse af to målsætninger er mål indenfor skovrejsning og vandmiljøs. Her er der i dag forskel på det
tilskud, der kan opnås til skovrejsning, afhængigt af om skoven rejses i et område, hvor der er behov for
kvælstofreduktioner. Hvis der rejses skov i et sådant område, bidrager skoven både til klimamålsætningen og til
vandmiljømålsætningen. Det giver synergi i arealplanlægningen.
Tabel 3.2 beskriver scenariernes sammensætning af målsætninger. Scenarienavnene fremgår af den mørkeblå kolonne til
venstre, mens målsætningerne beskrives i de øverste rækker. Et indsat tal i cellen betyder, at det givne scenarie skal
opfylde den specifikke målsætning. Hvis cellen omvendt er tom, er der ikke krav om opfyldelse af den givne målsætning i
scenariet, men den kan eventuelt blive opfyldt gennem krav om opfyldelse af andre målsætninger, hvilket uddybes i
kapitel 4 (tabel 4.4).
Tabel 3.2 Analysens tre scenarier med arealplanlægning fra i dag til 2050 og fokus på synergi mellem målsætninger
Mål for
drivhus-
gasreduktion
Mål for
kvælstof-
reduktion
Mål for
reservation
af areal til
biodiversitet
Mål for
skovrejsning
Mål for urørt
skov
Mio. ton CO2e Ton kvælstof Hektar Hektar Hektar
Klima 6,5
Klima og
vandmiljø
6,5 12.955 250.000 61.445
Biodiversitet
og vandmiljø
12.955 623.228 250.000 61.445
Anm.: Arealet reserveret til biodiversitet på 623.228 hektar refereres andre steder i rapporten til cirka 630.000 hektar.
Kilder: Vandområdeplanerne 2021-27, Regeringsgrundlag 2022 – Ansvar for Danmark, Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug
2021, Aftale mellem regeringen og Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet om: Finansloven
for 2021, EU's Biodiversitetsstrategi for 2030. 34, 35, 36, 37, 38
Målsætninger
Scenarier
Side 22 Danmarks fremtidige arealanvendelse April 2024
Boks 3.1: Beskrivelse af målsætninger der indgår i analysens tre scenarier
De her beskrevne målsætninger indgår ikke i alle scenarier, men indgår i forskellige kombinationer.
Vandmiljø
Danmark har forpligtet sig til at opfylde EU's vandrammedirektiv om sikring af god økologisk tilstand i vandmiljøet
inden 2027. Det indebærer, at Danmark skal reducere sin kvælstofudledning med 12.955 ton kvælstof i land- og
skovbrugssektoren. Reduktionsforpligtelsen er baseret på tal fra Aarhus Universitet. Reduktionerne er fordelt på
forskellige indsatsområder, som hver især skal opfylde et specifikt kvælstofreduktionsmål. Reduktionsmålene er
beskrevet i vandområdeplanerne for 2021-2027.
Urørt skov
Folketinget har i en årrække udformet politiske aftaler, der samlet skal sikre 75.000 hektar urørt skov. De politiske
aftaler er Naturpakken 2015, Natur- og Biodiversitetspakken 2020, Ekstra løft 2020 og Finansloven 2021. I
Energistyrelsens Klimastatus og -fremskrivning 2023 antages det, at der i perioden fra i dag og frem til 2050 skal
udtages 61.445 hektar eksisterende produktionsskov til urørt skov.
Skovrejsning
I regeringsgrundlaget fra 2022, Ansvar for Danmark, ønsker regeringen at rejse 250.000 hektar skov. Der er dog ikke
sat en tidsindikation på. Den langsigtede målsætning frem mod 2050 sættes derfor til rejsning af 250.000 hektar
til produktionsskov.
Drivhusgasser
Som illustrativ målsætning anvender analysen et mål om, at udledningen af drivhusgasser fra arealerne skal gå i
nettonul i 2050. Det svarer til en reduktion på 6,5 mio. ton CO2e i 2050 sammenlignet med i dag. Opgørelsen er
foretaget på baggrund af Energistyrelsens Klimastatus- og fremskrivning 2023. Der er altså ikke tale om et politisk
vedtaget klimamål.
Biodiversitet
EU’s biodiversitetsstrategi indeholder en række mål. Et af de centrale mål er at beskytte mindst 30 pct. af EU’s
samlede land- og havareal inden 2030. Hvis en beskyttelse af landarealet på 30 pct. skal overføres til Danmark, skal
der udtages og beskyttes 623.228 hektar på landarealet, som i dag er i intensiv land- eller skovbrugsproduktion.
Biodiversitetsmålsætningen er derfor udtag af land- og skovbrugsproduktion inden for et sammenhængende
udpeget areal på 623.228 hektar, som anbefalet af Biodiversitetsrådet. Da Danmark endnu ikke har planer for,
hvordan målsætningen skal opfyldes, i hvilket omfang og med hvilken finansiering, er målåret i modellen sat til 2050.
Klimascenarie sætter klimamål for arealerne
I klimascenariet opstilles kun klimamålsætningen. Scenariet undersøger, hvordan et mål om at udledningerne af
drivhusgasser fra arealerne skal bringes i nettonul i 2050, kan opnås ved arealændringer, og hvad det vil koste. Scenariet
illustrerer også, hvorvidt den fokuserede klimaindsats vil bidrage til målsætningerne inden for vandmiljø og biodiversitet.
Klimamålet i denne analyse er sat ud fra, at der skal opnås nettonuludledninger fra arealerne i 2050. Baseret på tal fra
Energistyrelsens Klimastatus og -fremskrivning 2023 svarer det til, at udledningerne fra arealerne i 2050 skal være
reduceret med cirka 6,5 mio. ton CO2e sammenlignet med i dag. Der er ikke tale om et politisk vedtaget mål, for et sådant
findes ikke for udledningen fra arealerne isoleret set. Men målet skal illustrere, hvor mange drivhusgasreduktioner de
forskellige indsatser og tiltag bidrager til i klimaindsatsen, og hvor meget klimaindsatsen kan bidrage til opfyldelsen af de
andre målsætninger.
Klimaloven har i dag et mål om, at de samlede danske nettoudledninger skal have nået nul senest i 2050. For at nå dette
mål skal arealerne sandsynligvis bidrage med negative udledninger. Men i den indeværende analyse holdes
målsætningen for arealerne på et konservativt skøn på nettonul.
Side 23 Danmarks fremtidige arealanvendelse April 2024
Klima- og vandmiljøscenariet koordinerer indsats for klima og for vandmiljøet
I klima- og vandmiljøscenariet koordineres klima- og vandmiljøpolitik sammen med mål for skovrejsning og for udtag af
produktionsskov til urørt skov. Det vil sige, at målsætningerne om at bringe arealernes udledning af drivhusgasser i
nettonul opfyldes, samtidig med at EU's vandrammedirektiv og de danske mål om skovrejsning og urørt skov også
opfyldes. Det er ikke defineret, hvordan vandrammedirektivet og klimamålet skal opfyldes, men modellen har mulighed
for så vidt muligt at bringe skovrejsning og urørt skov i spil i opfyldelsen af vandrammedirektivet og klimamålet.
Med klima- og vandmiljøscenariet undersøger vi, hvilke synergier der er på tværs af målsætningerne. Det vil sige, vi ser
på, hvilke omstillingselementer der er de billigste, når flere mål skal løses samtidigt.
Biodiversitets- og vandmiljøscenariet koordinerer indsats for biodiversitet og vandmiljø
I biodiversitets- og vandmiljøscenariet afsættes 30 pct. af Danmarks landareal til naturformål. Arealet er specifikt
udpeget i et kort af Biodiversitetsrådet (biodiversitetskortet) som et eksempel på, hvor 30 pct. beskyttet areal kunne
ligge. De 30 pct. svarer til et areal på i alt 1,26 mio. hektar, hvoraf de cirka 630.000 hektar i dag er land- eller
skovbrugsareal med intensiv produktion.39 I biodiversitets- og vandmiljøscenariet er det disse cirka 630.000 hektar, der
indgår som målsætning for biodiversitet.
Placeringen af de cirka 630.000 hektar er givet med biodiversitetskortet, og inden for kortet tages alle landbrugs- og
skovarealer ud af produktion. Således stoppes landbrugsproduktionen på alle jorder i dette scenarie, hvorefter de
kulstofrige jorder oversvømmes, og mineraljorderne får lov at gro til naturligt og med tiden springe i skov.
Biodiversitetsrådets kort er nærmere beskrevet i boks 3.2.
I dette scenarie skal målene for både biodiversitet, vandmiljø, skovrejsning og udtag af eksisterende produktionsskov til
urørt skov opfyldes. Der indgår altså ikke et specifikt mål for klima i scenariet. På den måde er det muligt at se, hvorvidt
synergien mellem biodiversitets- og naturmålene også påvirker klimapolitikken. Det vil sige, hvor store reduktioner i
drivhusgasudledningen vi får med en politik, som blandt andet sikrer beskyttelse af biodiversiteten i Danmark.
De potentielle klimagevinster i dette scenarie vil dels komme, når de store arealer med intensiv landbrugsdrift udtages,
og dels når de store arealer med skove rejses.
Ligesom i klima- og vandmiljøscenariet er det ikke defineret, hvordan vandrammedirektivet skal opfyldes. Scenariet
illustrerer derimod synergien til de andre målsætninger ved fx placering af ny skov i områder med behov for
kvælstofreduktioner.
Side 24 Danmarks fremtidige arealanvendelse April 2024
Boks 3.2: Biodiversitetsarealer i biodiversitetsudpegningen og i analysen
Der er flere bud på, hvor biodiversiteten i Danmark skal være og fremmes.40 Biodiversitetsrådet har udarbejdet et kort
til Klimarådet, der viser et eksempel på arealer, der potentielt kan bidrage til 30 pct. beskyttelse af Danmarks arealer.
Kortet er udarbejdet med udgangspunkt i analyser og budskaber i Biodiversitetsrådets Årsrapport 2022 og Årsrapport
2023.
Udpegningen skal ikke ses som en konkret anbefaling til, hvor arealerne kan findes, men som et bud på, hvilke arealer
der potentielt kunne komme i spil i forhold til at bidrage til et eventuelt fremtidigt nationalt mål for udlægning af 30
pct. af Danmarks landareal til beskyttet natur. Kortet er udarbejdet uden brug af empiriske data om arternes udbredelse
i Danmark, men bygger i stedet på generelle økologiske principper om beskyttelse og genopretning af eksisterende
biodiversitet, prioritering af store sammenhængende naturarealer og langvarig retlig beskyttelse af eksisterende arealer
under eksisterende naturbeskyttelsesordninger.41 Da kortet netop ikke er et endeligt bud, vises kortet ikke her eller
andre steder i analysen.
Tabel 3.3 viser, hvilke arealer udpegningen omfatter (kolonne 1). I kolonne 2 vises de forskellige arealtypers
størrelse, hvor meget de fylder i hele Danmark (kolonne 3) og derefter arealernes fordeling i udpegningen
(kolonne 4). De grønt markerede rækker i tabellen dækker over arealer, som indgår i TargetEcon-modellen og omfatter
15,7 pct. af Danmarks areal (4,3 + 11,4 pct.) og 53,7 pct. af det udpegede biodiversitetsareal (14,7 + 39,0 pct.). Det er
dette areal, som indgår i biodiversitets- og vandmiljøscenariet som del af biodiversitetsmålsætningen. Resten af
biodiversitetsarealet omfatter primært arealer, der i dag er ekstensivt forvaltede landbrugs- og naturarealer, og som
ligger uden for modellen (de hvide rækker i tabel 3.3).
Tabel 3.3 Fordelingen af arealer inden for Biodiversitetsrådets udpegning af en 30 pct. beskyttelse af landarealet
Arealfordelingen inden for
biodiversitetsudpegningen
Arealfordelingen i Danmark
Areal, hektar
Andel af
Danmarks areal
Andel af
biodiversitets-
arealet
Areal, hektar
Andel af
Danmarks areal
Skov (urørt og i
omdrift)
185.903 4,3% 14,7% 562.406 13,0%
Landbrugsjord i omdrift 492.729 11,4% 39,0% 2.391.943 55,4%
Landbrugsjord,
ekstensivt og andre
afgrøder
69.918 1,6% 5,5% 186.772 4,3%
Natur, sø og vandløb 477.758 11,1% 37,9% 520.275 12,0%
Bebyggelse og andre
befæstede arealer
23.965 0,6% 1,9% 592.106 13,7%
Ikke klassificeret areal 11.960 0,3% 0,9% 66.636 1,5%
Total 1.262.233 29,2% 100% 4.320.138 100%
Kilde: Beregninger foretaget af DCE, AU baseret på Biodiversitetsrådet 2023 og Levin 2019.42, 43
Ifølge EU's biodiversitetsstrategi skelnes der mellem arealer, der skal beskyttes, og arealer, der skal strengt beskyttes.
Klimarådets analyse tager ikke stilling til, hvordan beskyttede og strengt beskyttede arealer differentierer sig fra
hinanden. Analysen arbejder med en generel antagelse om, at der ikke kan foregå intensiv land- og skovbrugsdrift på de
pågældende arealer, hvorfor disse aktiviteter antages at ophøre på arealerne. Der findes mange vurderinger af, hvordan
og hvor meget arealerne skal beskyttes, og hvordan de skal forvaltes, men den diskussion ligger uden for rammerne af
denne analyse.
Side 25 Danmarks fremtidige arealanvendelse April 2024
3.2 Afgrænsning af analysens målsætninger
I det følgende ser vi kort på en række hensyn, som ikke behandles i analysen, men som alligevel lægger beslag på arealer
nu og i fremtiden. Listen er ikke nødvendigvis udtømmende.
Beskyttelse af kyster og arealer mod oversvømmelse
Klimatilpasning bliver mere og mere relevant som følge af klimaforandringerne. Ifølge regeringsgrundlaget skal der
udarbejdes en klimatilpasningsplan, som understøtter, at de nødvendige tiltag iværksættes, og i oktober kom regeringens
udspil til en Klimatilpasningsplan 1.44 Det er endnu ikke klart, hvor meget areal der skal bruges til beskyttelse mod
oversvømmelse som følge af storme, grundvandsstigninger og mere nedbør. CONCITO har estimeret, at et areal på
mindst 86.000 hektar vil blive påvirket af oversvømmelser og dermed ikke kan have samme anvendelse som i dag.45
Danske Regioner udkom i 2021 med pjecen Vandet kommer, hvori regionerne blandt andet anbefaler, at man ser på
naturbaserede løsninger, når det gælder klimatilpasningsprojekter på land og langs kysten. Klimatilpasningsløsningerne
kan være i form af fx vådområder og udtag af kulstofrige jorder, der har en effekt på klimaet. Derudover kan projekterne i
nogle områder være med til at understøtte biodiversiteten, mens de i andre områder kan komme i konflikt med fx Natura
2000-områder langs de danske kyster.46 Ifølge Olesen (2024) kan det være nødvendigt at føre mere end 10 pct. af
Danmarks areal tilbage til oversvømmet areal for at sikre andre arealer mod oversvømmelse i fremtiden.47
Bosætning og infrastruktur
I Klimastatus- og fremskrivning 2022 forventes det, at den historiske udvikling i bosætning og infrastruktur fortsætter.
Det antages, at cirka 2.677 hektar årligt omlægges til bosætning og infrastruktur, hvilket svarer til den årlige
gennemsnitlige omlægning i perioden 2012-2021.48 Arealerne, der omlægges til bosætning og infrastruktur, er primært
landbrugs- og græsarealer (i og uden for omdrift). Frem til 2050 svarer det til en omlægning af i alt 75.000 hektar i
perioden 2023 til 2050.49
Råstofindvinding
Med regeringsgrundlaget lægger regeringen op til en råstofplan for Danmark, og med den danske havplan er der lagt en
strategi for udvinding på havet.50 Planer for grave- og interesseområder på land ligger i regionernes råstofplaner og
gælder i en periode på minimum 12 år. Regionerne anslår, at der er råstoffer til mellem 14 og 43 års indvinding, når man
tager nutidens råstofudgravninger i betragtning.51 Ifølge Danmarks Statistik er det samlede areal med råstofindvinding
på land 52 km2 i 2021 svarende til 0,12 pct. af Danmarks areal.52 Med en stigende efterspørgsel på råstoffer forventes
yderligere områder at skulle inddrages over tid.53
Rekreative områder
Rekreative områder kan godt håndteres i TargetEcon-modellen. Der foreligger dog ikke konkrete politiske mål for, hvor
store områderne skal være, eller hvor de skal ligge. I Termansen m.fl. (2023) er modellen anvendt til også at medtage
rekreative områder ved brug af illustrative mål.54 I Klimarådets analyse er målsætninger for urørt skov og Danmarks
Naturnationalparker indlagt i kortgrundlaget.
Kemikalier i grund- og overfladevand
I analysen har Klimarådet begrænset sit fokus på vandmiljø ved kun at fokusere på opfyldelsen af vandrammedirektivets
målsætning for kvælstof til grund- og overfladevand. Vandkvaliteten og biodiversiteten i vandmiljøet bestemmes
selvfølgelig også af andre faktorer, såsom mængden af kemikalier, der tabes til økosystemet. Mængden af kemikalier kan
begrænses ved fx at omlægge konventionel produktion til økologisk produktion, hvor der ikke anvendes syntetiske
pesticider. Økologi håndteres i analysen, mens andre variable med indflydelse på vandmiljøet ikke medtages.
Fosfor
Vandområdeplanerne 2021-2027 stiller krav om reduktion af fosfor til søerne. En stor del af denne indsats ligger i
spildevandsindsatsen til vandløb og søer og i etablering af fosforvådområder, opkøb af dambrug og restaurering af søer.
Implementeringen er i dag fortsat mangelfuld. Der foreligger en modelversion af TargetEcon (kaldet TargetEconN_P)
hvor der er regnet på fosfor som sideeffekt til implementering af vandområdeplanerne 2015-2021 (VP2). Samtidig har
Københavns Universitet et udviklingsarbejde i gang med beregning på målene i vandområdeplanerne 2021-2027 (VP3).55
Det havde været interessant at inkludere fosformålsætningerne i modelværktøjet til denne analyse, da tidligere analyser
viser, at fokus på kvælstof ikke automatisk løser fosformålsætningerne. Derudover er der både synergier og konflikter.
Side 26 Danmarks fremtidige arealanvendelse April 2024
Klimarådet har dog valgt ikke at arbejde videre med fosfor i denne analyse på grund af det arbejde, der fortsat pågår med
modellering af fosfor i vandområdeplanerne 2021-27.
Fødevare- og skovbrugsproduktion indgår implicit i analysen
Analysen indeholder ikke et eksplicit hensyn til fødevare- og skovbrugsproduktion, men effekterne indgår alligevel i
analysen. Det gør de dels ved de omkostninger, som følger af scenarierne, og dels ved opgørelsen af arealet, som er til
rådighed for fødevare- og skovbrugsproduktion.
I det følgende kapitel 4 præsenteres analysens resultater, mens kapitel 5 perspektiverer resultaterne. Den anvendte
model og data beskrives i kapitel 6, mens boks 3.3 kort beskriver den anvendte model og de omkostninger, arealer og
drivhusgasudledninger, som udregnes og anvendes i analysen.
Side 27 Danmarks fremtidige arealanvendelse April 2024
Boks 3.3: Analysens metode, omkostninger, arealer og drivhusgasudledninger
Analysens metode og de anvendte data beskrives i kapitel 6. Denne boks giver et kort indblik i analysens arealmodel
og en beskrivelse af de omkostninger, arealer og drivhusgasudledninger, som udregnes og anvendes i analysen.
TargetEcon-modellen
Analysen anvender en model til at holde styr på arealerne og belyse omkostningerne ved at ændre arealanvendelsen,
så de forskellige mål opfyldes. Modellen er udviklet af forskere ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på
Københavns Universitet. Modellen kaldes TargetEcon og kan udregne, hvad en ændring i anvendelsen af et areal et
bestemt sted i landet betyder for både udledning af drivhusgasser (målt i ton CO2e), udledning af kvælstof til
vandmiljøet (målt i ton N) og beskyttelse af biodiversitet (målt i et specifikt antal hektar). Ændringer i
arealanvendelsen kaldes i denne analyse for omstillingselementer og kan fx være etablering af efterafgrøder, rejsning
af skov eller udlægning af kulstofrige jorder til natur.
Modellen optimerer arealanvendelsen, så forskellige mål opfyldes til færrest mulige omkostninger. Modellens
beregningsenhed er marker og små skovstykker. Modellens optimering bygger på oplysninger om den enkelte enheds
nuværende indtjening og anvendelse, herunder om produktionen er økologisk eller konventionel, og om og hvor meget
husdyr- og kunstgødning der anvendes. Modellen anvender også oplysninger om blandt andet jordens evne til at
tilbageholde kvælstof og om jordtypen.
Omkostninger
De omkostninger, der opgøres i analysen, kaldes de direkte omkostninger. De består af den tabte indtjening ved en
ændring i arealanvendelsen og er baseret på de nuværende priser på input, kapital og arbejdskraft, fødevarer og
træprodukter. Priserne er opgjort i markedspriser og er fremskrevet til 2023-prisniveau. Omkostningerne tager
priserne for givet og tager dermed ikke højde for, at ændret arealanvendelse potentielt kan påvirke salgsprisen på
fødevarer eller lønniveauet i landbruget. Med i omkostningerne er også medtaget etablerings- og vedligeholdelses
omkostninger i forbindelse med fx etablering af eftergrøder og fjernelse af dræn ved oversvømmelse af kulstofrige
jorder. Men omkostninger til forvaltning af nye naturområder på landbrugsjorder og i eksisterende produktionsskove
er ikke medregnet.
Arealomlægningen medfører samfundsmæssige gevinster, som ikke modregnes i omkostningerne i denne analyse. De
potentielle gevinster knytter sig til det ændrede kulturlandskab, herunder gevinster for blandt andet bedre vandmiljø,
rekreativ værdi af urørte skove og anden natur og øget biodiversitet. Disse gevinster har alle en samfundsøkonomisk
værdi, som ville reducere de samlede omkostninger betragteligt, hvis de blev medregnet.
Arealer
Arealerne i TargetEcon-modellen omfatter alle danske landbrugsarealer i omdrift. Det er arealer, hvor der produceres
afgrøder, og hvor der jævnligt jordbehandles. Landbrugsarealerne i modellen udgør knap 2,4 mio. hektar. Det svarer
til 92,8 pct. af det samlede danske landbrugsareal og 55 pct. af Danmarks samlede areal. De ekstensivt dyrkede
landbrugsarealer er ikke med i modellen. Derudover omfatter modellen alle skovarealer i produktion samt urørt skov.
Samlet set dækker skovarealet godt 0,5 mio. hektar og svarer til 13 pct. af Danmarks areal.
Drivhusgasudledninger
Modellen er opdateret med de nyeste udledningsdata og opgørelsesmetoder for omstillingselementerne. Det betyder,
at modellens resultater er understøttet af de nyeste udgivelser inden for drivhusgasopgørelser. Modellen er afgrænset
således, at den kun inkluderer effekter, som er direkte relateret til produktionsarealerne. Dette gælder for
drivhusgasudledningerne, men for så vidt også for omkostninger, kvælstofudledninger med mere. Det betyder, at
modellen i grove træk medregner en drivhusgaseffekt af tre ting: 1) en ændret kulstofbalance i og over jorden, 2) en
ændret lattergasudledning fra planterester og gødning og 3) en ændret udledning af metan fra kulstofrige jorder.
Side 28 Danmarks fremtidige arealanvendelse April 2024
4. Analysens resultater
I dette kapitel fremlægges resultaterne af de scenarier, der blev beskrevet i kapitel 3.
Vi diskuterer resultaterne af analysens scenarier i forhold til omkostninger og de ændringer, som skal ske på arealerne
for at opfylde de forskellige målsætninger. Derefter ser vi på tre forskellige hensyn, som også er af betydning for
arealanvendelsen, men som det ikke har været muligt at inddrage på lige så detaljeret niveau som klima, vandmiljø og
biodiversitet. De tre hensyn er beskyttelse af drikkevand, etablering af solceller på landarealerne og omlægning til
økologisk produktion.
4.1 Hovedresultater for analysens tre scenarier
Analysens scenarier er en kombination af forskellige målsætninger, som skal opfyldes, og som dermed sætter
rammerne for fremtidens arealanvendelse. Scenarierne er gentaget i tabel 4.1 (samme som tabel 3.1).
Tabel 4.1 Analysens tre scenarier
Scenarie Beskrivelse
Klimascenarie Nettonuludledning fra arealerne
Klima- og
vandmiljøscenarie
Klima- og vandmiljømålsætning sammen med mål for
skovrejsning og urørt skov
Biodiversitets- og
vandmiljøscenarie
Biodiversitets- og vandmiljømålsætning sammen med mål for
skovrejsning og urørt skov
Kilde: Klimarådet.
Analysens vigtigste resultater præsenteres i tre tabeller
Tabellerne 4.2, 4.3 og 4.4 på de næste sider viser analysens vigtigste tal og resultater. De tre scenariers navne fremgår i
kolonnen til venstre (den mørkeblå kolonne) og beskrives i hver af rækkerne.
Tabel 4.2 har fokus på omkostningerne
Tabel 4.2 viser de samlede direkte omkostninger, som er de omkostninger, der vil være i 2050 for at opnå den givne
arealændring og afspejler ikke omkostningen for den samlede sti på vej mod 2050. Dette er vigtigt, da det antages, at
skoven rejses løbende fra i dag til 2050 med en tredjedel hvert tiende år fra 2020 til 2050. Det samme gælder for alle
andre omstillingselementer (på nær udtag af kulstofrige jorder og etablering af vådområder), som også etableres løbende
med en tredjedel hvert tiende år (dette er beskrevet i kapitel 6). Omkostningerne består af alternativomkostningen i form
af ændringen i indtægt på arealet ved at foretage den specifikke arealændring. Det kan være fra fx produktion af
fødevarer på et areal til rejsning af skov på samme areal. Gevinsterne for samfundet ved at opnå fx miljømål, biodiversitet
og skovrejsningsmål er ikke inkluderet, ligesom markedseffekter af produktionsændringer ikke er medtaget. Efter 2050
vil den samlede direkte omkostning skulle betales hvert år.
De samlede direkte omkostninger er i tabel 4.2 også angivet pr. ton reduceret CO2e. Dette tal er beregnet ved at dividere
de samlede direkte omkostninger med den opnåede reduktion i drivhusgasudledningen. På den måde antages klimamålet
at skulle betale hele omkostningen ved arealændringen, selv om den ændrede arealanvendelse også medfører en
reduktion i kvælstofudledningen og et større areal til biodiversitet.
Tabel 4.2 viser også de opnåede kvælstof- og drivhusgasreduktioner, samt hvor meget areal der i hvert scenarie
reserveres til biodiversitet. De opnåede klima- og kvælstofreduktioner er alle de reduktioner, der opnås i 2050, hvor fx
hele den nye produktionsskov er rejst og har opnået en specifik kulstofeffekt ud fra skovens alder.
Side 29 Danmarks fremtidige arealanvendelse April 2024
Tabel 4.2 Analysens resultater: klima, vandmiljø, biodiversitet og omkostninger i 2050 for analysens tre scenarier
Klima:
Reduktion i
udledningen af
drivhusgasser
Vandmiljø:
Reduktion i
udledningen
af kvælstof
Biodiversitet:
Areal
reserveret til
biodiversitet
Samlede
direkte
omkost-
ninger
Samlede
direkte
omkostninger
pr. ton CO2e
Mio. ton CO2e Ton N Hektar Mio. kr.
Kr. pr. ton
CO2e
Klimascenarie 6,5 9.466 30.187 728 110
Klima- og
vandmiljø-
scenarie
6,5 15.831 100.214 1.137 176
Biodiversitets-
og vandmiljø-
scenarie
6,8 17.087 623.228 2.761 409
Anm. 1: Areal reserveret til biodiversitet er opgjort som det areal, der i hvert scenarie tages ud af landbrugs- og skovproduktion, og
som ligger inden for Biodiversitetsrådets forslag til udpegning af 30 pct. af landarealet reserveret til biodiversitet. For
biodiversitetsscenariet er det hele arealet i Biodiversitetsrådets kort, som tages ud af skov- og landbrugsproduktion.
Anm. 2: Arealet reserveret til biodiversitet på 623.228 hektar kan ikke genfindes i tabel 3.3 som følge af justeringer foretaget i
forbindelse med databehandling og modelopsætning. Se mere i Termansen m.fl.56
Anm. 3: Arealet reserveret til biodiversitet på 623.228 hektar refereres andre steder i rapporten til cirka 630.000 hektar.
Amn. 4: Reduktionen i udledningen af kvælstof er inklusive en overopfyldelse af vandmiljømålet flere steder i Danmark. Eventuel
overopfyldelse bidrager ikke til kvælstofmålet, da kvælstofmålet har et snævert geografisk fokus, hvor sparet kvælstof et sted
ikke kan erstatte en udledning et andet sted. I tabel 4.4 kan scenariets bidrag til målet aflæses.
Kilde: Klimarådet.
Tabel 4.3 viser ændringerne i den danske arealanvendelse
Tabellen beskriver scenariernes betydning for:
• Landbrugsjorder, der tages ud af produktion og overgår til natur eller ny produktionsskov (kolonne 1).
• Landbrugsarealer, hvor der sker en række midlertidige ændringer, men hvor fødevareproduktionen
bibeholdes. Det kan fx være etablering af efterafgrøder eller mindre forbrug af kvælstof (kolonne 2).
• Landbrugsarealet hvorpå der rejses ny produktionsskov (kolonne 3).
• Arealer med produktionsskov, der tages ud af produktion og bliver til urørt skov (kolonne 4).
• Det samlede land- og skovbrugsareal, hvor der sker ændringer (kolonne 5). Arealet med ændringer er
således summen af kolonne 1, 2 og 4 (skovrejsning i kolonne 3 er inkluderet i kolonne 1).
Resultater
Scenarier
Side 30 Danmarks fremtidige arealanvendelse April 2024
Tabel 4.3 Analysens resultater: Ændringer på land- og skovbrugsarealerne i 2050 for alle tre scenarier
1) Landbrugs-
areal taget ud
til natur og
skovrejsning
2) Landbrugs-
areal med
midlertidige
ændringer
3) Skov-
rejsning på
landbrugs-
areal
4) Produk-
tionsskov
omlagt til
urørt skov
5) Areal
med
ændringer
Hektar
Klimascenarie 474.587 425 449.747 35.840 510.851
Klima- og
vandmiljø-
scenarie
509.080 163.518 414.471 61.490 728.360
Biodiversitets-
og vandmiljø-
scenarie
760.730 125.903 250.000 166.650 1.053.283
Anm. 1: Areal med ændringer er alle de arealer, hvor på der sker en ændring i arealanvendelsen. Det er alle ændringer på både
land- og skovbrugsarealer og omfatter både midlertidige ændringer som fx etablering af efterafgrøder og permanente
ændringer som fx skovrejsning og udtag af eksisterende produktionsskov til urørt skov. Arealet med ændringer fremkommer
ved at sammenlægge kolonne 1, 2 og 4.
Anm. 2: I Biodiversitets- og vandmiljøscenariet tages 760.730 hektar landbrugsjord ud til natur og skovrejsning. Landbruget fylder i
dag ca. 2,4 mio. hektar, hvilket betyder, at der tages cirka en tredjedel af landbrugsarealet ud af landbrugsproduktion.
Kilde: Klimarådet.
Tabel 4.4 viser, om målene opfyldes
Tabellen viser i procent, hvor langt scenarierne når i opfyldelsen af de forskellige mål. Det gælder målene om:
• biodiversitet i form af reservation af areal til biodiversitet
• opfyldelse af vandrammedirektivet i form af reduceret ton kvælstof
• reduktion i udledningen af drivhusgasser
• mål for skovrejsning
• mål for udtag af eksisterende skov til urørt skov.
Scenarierne består af en kombination af målsætninger, som det givne scenarie skal opfylde. Det er beskrevet nærmere i
tabel 3.2. Nogle af målsætningerne nås automatisk, når andre mål opfyldes. Det er indikeret med følgende farver:
• Mørkegrøn farve i tabel 4.4 indikerer målsætninger, der skal opfyldes i scenariet. Det er fx mål om
opfyldelse af vandrammedirektivet i klima- og vandmiljøscenariet, der skal sikre målopfyldelse i alle
områder med et behov for kvælstofreduktion.
• Lysegrøn farve i tabel 4.4 indikerer målsætninger, der skal opfyldes i scenariet, men som bliver opfyldt
automatisk uden dedikeret indsats. I stedet opfyldes målet som følge af indsatsen for at opfylde en af de
andre målsætninger, der er markeret med mørkegrønt. Det gælder fx mål om skovrejsning i klima- og
vandmiljøscenariet. Her bliver klimamålsætningen opfyldt ved, at der bliver rejst mere skov end
skovrejsningsmålet sigter efter.
• Hvid farve i tabel 4.4 indikerer målsætninger, som scenariet ikke er bundet til at skulle opfylde. Det
betyder generelt, at målsætningerne ikke opfyldes (under 100 pct.). Der kan dog ske opfyldelse alligevel
som fx i biodiversitets- og vandmiljøscenariet, hvor der sker opfyldelse af klimamålsætningen, men det
kommer altså ikke fra et eksplicit krav i scenariet om opfyldelse af mål for klima.
Resultater
Scenarier
Side 31 Danmarks fremtidige arealanvendelse April 2024
Hvis procenten i tabel 4.4 er mindre end 100 pct., betyder det, at det givne mål ikke er nået. Det kan kun ske for de
scenarier, hvor målsætningen ikke er lagt ind som en målsætning, der skal opfyldes. Hvis procenten er større end 100
pct., betyder det, at scenariet overopfylder den givne målsætning. Dette sker blandt andet for opfyldelse af målet om
urørt skov i biodiversitets- og vandmiljøscenariet.
Tabel 4.4 Analysens resultater: Opfyldelse af målsætninger i 2050 for analysens tre scenarier
Biodiversitet:
reservation
af areal til
biodiversitet
Vandmiljø:
reduktion i
kvælstof-
udledning
Klima:
reduktion i
udledning af
drivhusgasser
Skov:
skov-
rejsning
Urørt skov:
udtag af
produktionsskov
til urørt skov
Klimascenarie 5% 42% 100% 180% 58%
Klima- og
vandmiljø-
scenarie
16% 100% 100% 166% 100%
Biodiversitets-
og vandmiljø-
scenarie
100% 100% 104% 100% 271%
Bindende målsætninger for
scenariet. Det vil sige målsætninger,
som scenariet skal opfylde og som
driver resultatet.
Målsætninger som er ikke-bindende. Det vil sige
målsætninger, som scenariet skal opfylde, men
som opfyldes gennem andre af scenariets
bindende målsætninger.
Felter uden farve er
målsætninger, der ikke er
lagt ind som betingelse i
scenariet.
Anm.1: Biodiversitetsmålet baseres på en udpegning af 623.228 hektar, der i dag er i intensiv landbrugs- eller skovproduktion, som
skal tages ud af produktion. Procenten er beregnet i forhold til disse arealer. En procentangivelse på 10 pct. viser således, at
der tages 62.322 hektar ud af produktion. I biodiversitets- og vandmiljøscenariet tages alle 623.228 hektar ud af produktion,
hvilket svarer til 100 pct.
Anm. 2: Mål om vandmiljø baseres på opfyldelsen af vandrammedirektivet med en reduktion af kvælstof på 12.995 ton.
Anm. 3: Klimascenariet opfylder 42 pct. af vandmiljømålet på 12.995 ton kvælstof. Det skyldes, at kun 5.486 ton kvælstof ud af de
9.466 ton kvælstof angivet i tabel 4.2 bidrager til målopfyldelse, da målopfyldelsen har et snævert geografisk fokus.
Anm. 4: Mål om reduktion i udledningen af drivhusgasser er beregnet som den reduktion i drivhusgasudledninger, der opnås i 2050 i
hvert scenarie i forhold til en reduktion på 6,5 mio. ton CO2e. De 6,5 mio. ton CO2e svarer til, at udledningen fra arealerne
går i nettonul i 2050.
Anm. 5: Mål for skovrejsning og urørt skov er scenariernes bidrag til et skovrejsningsmål på 250.000 hektar og et mål for udtag af
eksisterende skov til urørt skov på 61.445 hektar.
Kilde: Klimarådet.
Resultaterne fra tabel 4.2, 4.3 og 4.4 diskuteres i de følgende afsnit.
4.2 Fokus på klima, vandmiljø og biodiversitet
I klimascenariet finder TargetEcon-modellen de billigste drivhusgasreduktioner på arealerne uden at inddrage andre
hensyn. Det vil sige, at modellen finder de arealer, hvor det er billigst at opnå de største reduktioner ved hjælp af de
forskellige omstillingselementer i modellen. Det anvendte klimamål for arealerne i denne analyse er som beskrevet i
kapitel 3, at udledningen fra arealerne går i nettonul i 2050. Det indebærer en reduktion på 6,5 mio. ton CO2e.
Målsætninger
Scenarier
Side 32 Danmarks fremtidige arealanvendelse April 2024
Reduktion i udledningen af drivhusgas fra arealerne er relativt billige
Det er relativt billigt at opnå drivhusgasreduktioner på arealerne. De samlede direkte omkostninger i klimascenariet er
på 728 mio. kr. pr. år i 2050. Det giver en samlet direkte omkostning pr. ton reduceret CO2e på 110 kr., som tabel 4.2
viser. Det er altså billigere at hente store drivhusgasreduktioner på arealerne, end det er at reducere udledningerne i
andre sektorer som fx industri og transport. Grunden til de relativt lave omkostninger pr. reduceret ton CO2e er, at
drivhusgasreduktioner i 2050 kan hentes via store arealer til skovrejsning, se figur 4.1. Tabet i indtægt ved at gå fra
landbrugsproduktion til skovbrugsproduktion er altså beskedent set i relation til klimaeffekten.
Figur 4.1 Anvendelse af omstillingselementer i hektar i klimascenariet og i klima- og vandmiljøscenariet
Anm.: Midlertidige omstillingselementer er efter- og mellemafgrøder, tidlig såning af afgrøder, mindre brug af kvælstofgødning,
energiafgrøder, randzoner og midlertidigt udtag af mineraljorder fra omdrift (brak).
Kilde: Klimarådet.
Klimagevinsten kommer mest fra skovrejsning, urørt skov og udtag af kulstofrige jorder
Med en arealanvendelse fokuseret på opfyldelse af et mål om drivhusgasreduktioner findes langt de fleste
drivhusgasreduktioner gennem lagring af kulstof i produktionsskov og urørt skov samt ved udtag af kulstofrige jorder.
Således viser figur 4.1, at der ved en reduktion på 6,5 mio. ton CO2e plantes 449.747 hektar med skov, der udtages 23.801
hektar kulstofrige jorder fra omdrift inklusive randarealer, og der udtages 35.840 hektar eksisterende produktionsskov til
urørt skov, som også giver et betydeligt bidrag til klimaet. Det store areal med produktionsskov er næsten en fordobling
af det areal på 250.000 hektar, som er det langsigtede mål i Regeringsgrundlag 2022 – Ansvar for Danmark, og
betyder, at produktionsskov vil fylde 22 pct. af Danmarks samlede areal.
Der udtages ikke mange kulstofrige jorder. Det skyldes, at de kulstofrige jorder ikke er lige så omkostningseffektive at
udtage som skovrejsning på lang sigt. På kort sigt er de kulstofrige jorder dog vigtige, da de kan bidrage med reduktioner
her og nu. Der bør derfor tages flere kulstofrige jorder ud på det korte sigte end scenariet lægger op til for at komme i mål
på både det korte og det lange sigte.
0
50,000
100,000
150,000
200,000
250,000
300,000
350,000
400,000
450,000
500,000
Midlertidige
omstillings
-elementer
Udtag af
kulstofrige
jorder inkl.
randarealer
Permanent udtag
af mineraljord til
brak
Skovrejsning på
landbrugsareal
Produktions-
skov til urørt
skov
Hektar
Klimascenarie
Klima- og
vandmiljøscenarie
Side 33 Danmarks fremtidige arealanvendelse April 2024
Klimascenariet opfylder ikke målsætningerne for biodiversitet og vandmiljø
Klimascenariet udtager kun en beskeden del af de arealer, der kan bidrage til biodiversitetsmålsætningen. Det skyldes, at
placeringen af urørt skov og udtagne kulstofrige jorder kun er styret af kravet om at reducere drivhusgasudledningerne
på en omkostningseffektiv måde. Den styring tager ikke hensyn til biodiversitet og vandmiljø. Således er det kun 5 pct. af
de udtagne land- og skovbrugsarealer, som bidrager til opfyldelse af målet om reservation af areal til biodiversitet.
Ser man på opfyldelse af målsætningen på vandmiljøområdet, viser tabel 4.4, at der er et stykke til, at målsætningen nås.
Således opfyldes 42 pct. af vandrammedirektivets mål i 2050. Klimapolitik og miljøpolitik går ellers i udgangspunktet
hånd i hånd, men da effekten for vandmiljøet som for biodiversitet afhænger af placeringen af indsatsen, er det
nødvendigt, at reguleringen af vandmiljøet og hensynet til biodiversitet er styrende for lokaliseringen af indsatsen, hvis
disse mål også skal tilgodeses.
I dag er en del af klimaindsatsen tænkt sammen med reguleringen af vandmiljøet. Således er der forskel på, hvor længe
der gives tilskud til skovrejsning, afhængigt af om indsatsen finder sted i eller uden for områder med behov for at
reducere udledningen af kvælstof.57
Koordinering af hensyn til klima og vandmiljø kan give store synergieffekter
I klima- og vandmiljøscenariet er indsatsen på vandmiljøområdet og klimaindsatsen tænkt sammen. Derudover indgår
mål om skovrejsning og udtag af produktionsskov til urørt skov. Scenariet viser, at de samme omstillingselementer, som
løser klimamålsætningen, også kan løse vandmiljømålsætningen, hvis de placeres geografisk rigtigt. Opfyldelse af
vandrammedirektivet samtidig med en reduktion i udledningen af drivhusgasser fra arealerne på 6,5 mio. ton CO2e
koster 1,1 mia. kr. pr. år. De samlede direkte omkostninger stiger altså med 409 mio. kr. pr. år, når vandmiljøindsatsen
også kommer i mål. Men samlet for løsning af både klimamålsætningen og vandmiljømålsætningen spares omkostninger
i forhold til, hvis de to målsætninger løses hvert for sig. Det ses af figur 4.2, hvor netop klima- og vandmiljøscenariet er
sammenlignet med en beregning, hvor målsætningerne er løst hver for sig.
De samlede direkte omkostninger er ved en koordineret indsats på 1,1 mia. kr. pr. år (anden blå søjle i figur 4.2). Skulle
målsætningerne løses hver for sig, ville det koste cirka 1,7 mia. kr. (første blå søjle i figur 4.2).
De 1.7 mia. kr. er beregnede priser for at nå klimamålet, vandrammedirektivet og målet om urørt skov (som også er en
del af klima- og vandmiljøscenariet) hver for sig. Omkostninger til skovrejsning er ikke lagt til, da skovrejsningen sker
automatisk med opfyldelsen af klimamålsætningen. Der er altså en besparelse på cirka 32 pct. ved at koordinere
indsatserne.
Beregningen af de 1,7 mia. kr. er et usikkert skøn da vi 1) antager, at alle målsætninger kan løses med de billigste arealer
hver for sig. Det er ikke sandsynligt, da prisen på areal vil stige, efterhånden som efterspørgslen på areal stiger. Dermed
er beregningen et underkantskøn. 2) fordi opfyldelse af klimamålet også bidrager til både urørt skov og vandmiljø,
hvorved beregningen bliver et overkantskøn. Hvis der tages højde for overlap i målopfyldelse, reduceres besparelsen til
cirka 8 pct.
Dermed er besparelsen ved at opfylde målsætningerne for klima, vandmiljø og urørt skov samtidig mellem 8 og 32 pct. i
forhold til at opfylde dem hver for sig. Synergien kommer af, at specielt skovrejsning er et omkostningseffektivt
omstillingselement, når både klima og vandmiljø skal løses samtidig.
Side 34 Danmarks fremtidige arealanvendelse April 2024
Figur 4.2 Sammenligning af omkostninger med og uden koordinering af målsætningerne for henholdsvis klima- og
vandmiljøscenariet og biodiversitets- og vandmiljøscenariet.
Anm. 1: Analysen viser, hvad det koster at opfylde målsætningerne om klima, vandmiljø, biodiversitet, skovrejsning og urørt skov
hver for sig. Når disse omkostninger lægges sammen, fås søjle 1 og 3, der viser kombinationen af målsætninger for
henholdsvis klima- og vandmiljøscenariet og biodiversitets- og vandmiljøscenariet.
Anm. 2: Resultaterne kommer af scenarier, der er kørt med modellen, og som gør det muligt at sammenligne målsætningerne hver
for sig.
Kilde: Klimarådet.
Fokus på klima og vandmiljø hjælper ikke meget på biodiversiteten
Heller ikke i klima- og vandmiljøscenariet findes store sammenhængende arealer til biodiversitet. Således er det kun 16
pct. af det intensivt dyrkede land- og skovbrugsareal inden for det udpegede biodiversitetsområde, der tages ud af
omdrift. Det svarer til cirka 100.000 hektar. Der er altså meget langt op til en sammenhængende beskyttelse af
biodiversiteten i tråd med Biodiversitetsrådets kort, som kræver udtag af cirka 630.000 hektar med land- og
skovbrugsareal. Samtidig betyder den manglende koordinering med biodiversitetspolitikken, at rejsning af
produktionsskov også finder sted indenfor biodiversitetskortet. Der er altså behov for at koordinere biodiversitetspolitik
med vandmiljø- og klimapolitikken.
En kombineret biodiversitets- og vandmiljøpolitik giver store klimaeffekter
I analysens biodiversitets- og vandmiljøscenarie koordineres arealplanlægningen i forhold til alle analysens hensyn. Det
betyder, at der udtages sammenhængende arealer på i alt cirka 630.000 hektar med intensiv landbrugs- eller
skovproduktion til biodiversitetsformål, samtidig med at vandmiljømålet og målet for skovrejsning opfyldes. Der
indlægges ikke et bestemt klimamål, da scenariet har til formål at undersøge, hvor store reduktioner i udledningen af
drivhusgasser, der kommer ud af biodiversitets- og vandmiljøpolitikken. Det vil demonstrere effekten og den mulige
synergi fra de to andre politikker til klimapolitikken.
0.0
0.5
1.0
1.5
2.0
2.5
3.0
3.5
4.0
Ukoordineret Koordineret Ukoordineret Koordineret
Klima- og vandmiljøscenarie Biodiversitets- og vandmiljøscenarie
Samlede direkte
omkostning, mia. kr.
pr. år
Urørt skov
Vandmiljø
Klima
Klima- og vandmiljøscenarie
Biodiversitet
Biodiversitets- og
vandmiljøscenarie
-20 pct.
-32 pct.
Side 35 Danmarks fremtidige arealanvendelse April 2024
Resultaterne viser, at en kombineret biodiversitets- og vandmiljøpolitik, hvori der også tænkes skovrejsningsmål ind i
arealplanlægningen, giver store synergieffekter til klimamålsætningen. Faktisk opnås der med den koordinerede
biodiversitets- og vandmiljøpolitik en reduktion i udledningen af drivhusgasser på 6,8 mio. ton CO2e, hvilket betyder, at
arealerne samlet set har et nettooptag på 0,3 mio. ton CO2e. Der sker således en overopfyldelse af målsætningen på 6,5
mio. ton for arealerne, som anvendes i denne analyse. Over halvdelen af de opnåede reduktioner i udledningen af
drivhusgasser kommer fra den kombinerede biodiversitets- og vandmiljøpolitik, hvilket betyder, at der med
biodiversitets- og vandmiljøpolitik følger store klimaeffekter uden ekstra indsats. Resten af klimaeffekten kommer fra
den del af skovrejsningsmålet på 250.000 hektar, som ikke bidrager til vandmiljømålet, og som derfor alene skyldes
skovmålet.
Til sammenligning viste det fokuserede klimascenarie, at der ikke opnås nogen væsentlig synergi til
biodiversitetspolitikken med en politik, der kun fokuserer på omkostningseffektive klimagevinster.
Indsatserne bliver samlet set billigere, når målene nås med en samlet indsats
Opnåelse af både biodiversitets- og vandmiljømål medfører en stigning i de samlede direkte omkostninger i forhold til
kun at opfylde klimamålsætningen. Indsatsen bliver dyrere, jo flere mål som skal realiseres, men dog billigere, når
målene nås med en samlet indsats og ikke løses hver for sig i en ukoordineret indsats. Dette er illustreret i figur 4.2
ovenfor.
Omkostningerne til biodiversitets- og vandmiljøscenariet er på 2,8 mia. kr. pr. år, når biodiversitetsmål samt opnåelse af
vandmiljø- og skovrejsningsmål opfyldes i en koordineret indsats (anden grønne søjle i figur 4.2). Skulle målsætningerne
løses hver for sig, ville det koste 3,4 mia. kr. (første grønne søjle i figur 4.2). De 3,4 mia. kr. er beregnede priser for at nå
vandrammedirektivet, målet om biodiversitet og målet om klima hver for sig. Målet for klima er lagt til, idet
klimamålsætningen også opfyldes i biodiversitets- og vandmiljøscenariet. Omkostninger til udtag af urørt skov er ikke
lagt til, da udtagningen sker automatisk gennem opfyldelse af biodiversitetsmålsætningen.
Det betyder, at der er en omkostningsbesparelse på 20 pct. ved at koordinere målsætningerne. Beregningen af de 3,4 mia.
kr. er i klima- og vandmiljøscenariet et usikkert skøn. Tages højde for overlap i målopfyldelserne reduceres besparelsen
til 8 pct. Dermed er besparelsen ved at opfylde målsætningerne for biodiversitet, vandmiljø og skovrejsning samtidig
mellem 8 og 20 pct. i forhold til at opfylde dem hver for sig. Synergien kommer af, at opfyldelse af
biodiversitetsmålsætningen indebærer udtag af store arealer med land- og skovbrugsdrift fra produktion, som dermed
bidrager til både klima- og vandmiljømålsætningen. Derudover bidrager skovrejsning som et omkostningseffektivt
omstillingselement, når både klima og vandmiljø skal løses samtidigt.
Biodiversitets- og vandmiljøscenariet opfylder flest målsætninger
Målopfyldelse på klima, vandmiljø, skovrejsning og biodiversitet er illustreret i figur 4.3, og er baseret på tal fra tabel 4.4.
Figur 4.3 viser derudover, hvor meget landbrugsareal der forbliver i omdrift efter arealændringerne i de tre scenarier.
Biodiversitets- og vandmiljøscenariet giver selvsagt mest biodiversitet, men også de største reduktioner i udledningen af
drivhusgasser og kvælstof til vandmiljøet. Men det er samtidig også det scenarie, hvor der er mindst landbrugsareal
tilbage til produktion af fødevarer og biomasse og det scenarie, der er dyrest. At omkostningerne er størst i biodiversitet-
og vandmiljøscenariet afspejles netop i mængden af landbrugsareal, der tages ud af omdrift, og i at det samtidig er det
scenarie, hvor mindst landbrugsareal erstattes med indtægter fra rejsning af ny produktionsskov.
Figur 4.3 viser, hvor meget landbrugsareal der er tilbage i omdrift efter ændringen i arealanvendelse i hver af de tre
scenarier i forhold til i dag. Her er det tydeligt, at et stort landbrugsareal skal omlægges fra fødevareproduktion til
skovrejsning eller naturformål. I biodiversitets- og vandmiljøscenariet er 68 pct. af det intensive landbrugsareal tilbage
efter omlægningen, mens det er 80 pct. i begge de to andre scenarier. Forskellen mellem biodiversitets- og
vandmiljøscenariet og de to andre scenarier skyldes primært, at der i biodiversitetsarealet skal tages store arealer med
intensiv landbrugsproduktion ud af omdrift for at beskytte de sammenhængende arealer reserveret til
biodiversitetsformål.
Side 36 Danmarks fremtidige arealanvendelse April 2024
Det ses også i figur 4.3, at det er i biodiversitets- og vandmiljøscenariet, at der rejses mindst ny produktionsskov. Det
skyldes, at drivhusgasreduktionerne både hentes via skovrejsning og via de store landbrugsarealer, der tages ud af
produktion.
Figur 4.3 Sammenligning af analysens scenarier på tværs af målsætninger og ændringer på land- og skovbrugsarealet.
Anm. 1: Biodiversitetsmålet er det areal, som i scenariet tages ud af produktion, og som ligger inden for det udpegede
biodiversitetsområde. Med en udpegning af 30 procent af Danmarks areal svarende til 1,26 mio. hektar vil 623.228 hektar
med areal, der i dag er i intensiv landbrugs- eller skovproduktion, skulle tages ud af produktion. Procenten er beregnet i
forhold til de 623.228 hektar.
Anm. 2: Vandmiljømål er opgjort som den reduktion i kvælstofudledningen det pågældende scenarie bidrager til ud af en målsætning
i vandområdeplanerne på 12.955 ton kvælstof.
Anm. 3: Procentbidraget til klimamål er beregnet ud fra det antal ton CO2e, som det pågældende scenarie bidrager til i 2050 i forhold
til en udledning af CO2e fra arealerne i 2050 på 6,5 mio. ton CO2e. Klimamålet er anvendt som et illustrativt mål for
arealerne.
Anm. 4: Landbrugsareal i omdrift, er den andel af landbrugsarealet der fortsat er i omdrift sammenlignet med landbrugsarealet i
omdrift i dag. Således, vil der fx i klimascenariet være 80 procent af landbrugsarealet der fortsat vil være i omdrift.
Kilde: Klimarådet.
Højere omkostninger giver flere miljø- og naturgevinster
Vi har set, at den samlede direkte omkostning stiger med antallet af målsætninger, der skal opfyldes. Samtidig stiger også
den samlede direkte omkostning målt pr. ton CO2e reduceret. Således stiger omkostningen i biodiversitets- og
vandmiljøscenariet til 409 kr. pr. ton reduceret CO2e fra 110 kr. i klimascenariet og 176 kr. pr. ton reduceret CO2e i klima-
og miljøscenariet.
Biodiversitets- og vandmiljøscenariet er dermed knap fire gange så dyrt som klimascenariet og godt dobbelt så dyrt som
klima- og vandmiljøscenariet. Men til gengæld opnås der store gevinster i forhold til opfyldelse af målene for vandmiljø
og biodiversitet. I biodiversitets- og vandmiljøscenariet beskyttes 20 gange så stort et areal til biodiversitetsformål
sammenlignet med klimascenariet, og der opnås mere end dobbelt så store kvælstofreduktioner i 2050. I forhold til
klima- og miljøscenariet beskyttes seks gange så stort et areal til biodiversitetsformål. Med de højere omkostninger fås
altså også store kvælstofreduktioner og store sammenhængende arealer til biodiversitet.
Klimamål
Biodiversitets-
mål
Skovrejs-
ningsmål
Landbrugs-
areal i omdrift
Vandmiljømål
Klimascenarie
Klima- og
vandmiljøscenarie
Biodiversitets- og
vandmiljøscenarie
Side 37 Danmarks fremtidige arealanvendelse April 2024
Arealerne står overfor store forandringer
Figur 4.4 viser arealanvendelsen i 2050 i klimascenariet, klima- og vandmiljøscenariet og biodiversitets- og
vandmiljøscenariet sammenlignet med i dag.
I biodiversitets- og vandmiljøscenariet udtages cirka 630.000 hektar, hvoraf de cirka 570.000 er landbrugsareal, der i
dag er i intensiv landbrugsproduktion, mens de resterende arealer er skovarealer der i dag er i skovproduktion til
biodiversitetsformål. Dermed vil der slet ikke være produktion på de arealer. Dertil kommer 64.000 hektar, som tages ud
af landbrugsproduktion for at komme helt i mål med vandmiljømålsætningen, og 250.000 hektar landbrugsareal, som
afsættes til skovrejsning. I alt reduceres det intensive landbrugsareal med 33 procent i forhold til i dag. I biodiversitets-
og vandmiljøscenariet vil der således fortsat være 1,6 mio. hektar landbrugsjord i omdrift efter alle målsætninger er
opfyldt.
I klimascenariet tages også store arealer ud af landbrugsproduktion. Disse overgår primært til skovrejsning til
produktionsskov, hvilket betyder, at der reelt kun er få arealer, der går helt ud af produktion. I alt tages 475.000 hektar
landbrugsareal ud af produktion, mens knap 36.000 hektar med produktionsskov overgår til urørt skov. Det intensive
landbrugsareal reduceres i alt med 20 procent i forhold til i dag. I klimascenariet vil der således fortsat være 1,9 mio.
hektar landbrugsjord i omdrift efter opfyldelse af klimamålsætningen.
Midt imellem de to scenarier ligger klima- og vandmiljøscenariet, hvor både klimamålsætningen og
vandmiljømålsætningen koordineres. I dette scenarie tages 509.000 hektar landbrugsjord ud af omdrift, mens der rejses
ny skov på godt 414.000 hektar. Der udtages derudover 61.000 hektar eksisterende produktionsskov til urørt skov. Her
sker der altså også store ændringer. I alt reduceres landbrugsarealet med 21 procent, hvilket betyder, at der også i dette
scenarie er 1,9 mio. hektar landbrugsjord i fortsat omdrift efter opfyldelse af mål for både klima, skovrejsning og
vandmiljø.
De store forandringer i arealanvendelsen vil alt andet lige påvirke produktionen af fødevarer og biomasse fremover. Det
diskuterer vi i kapitel 5.
Figur 4.4 Arealfordelingen i dag og i 2050 i analysens tre scenarier
Anm. 1: Biodiversitetsrådet har opgjort, at 1,6 pct. af Danmarks areal er beskyttet i dag. De 1,6 pct. er indeholdt i kategorien
”Naturarealer, vandløb og søer inklusive urørt skov”. 58
Anm. 2: Ikke klassificeret areal er areal, hvor de anvendte datasæt ikke indeholder information om arealanvendelse.
Kilde: Klimarådet.
0% 20% 40% 60% 80% 100%
Biodiversitets-
og vandmiljø-
scenarie
Klima- og
vandmiljø-
scenarie
Klima-
scenarie
I dag
Arealfordeling
Ikke klassificeret
Bygning og befæstede
realer
Landbrugsarealer
ekstensivt
Skov i produktion
Naturarealer, vandløb
og søer inkl. urørt skov
Landbrugsarealer i
omdrift
Side 38 Danmarks fremtidige arealanvendelse April 2024
4.3 Synergi ved langsigtet planlægning
Klimalovens målsætninger er definerede som punktmål. Således tages der ikke højde for de udledninger, som sker på
vejen mod målet. Hvis der skulle tages højde for det, skulle man regne i de såkaldte budgetmål, hvor den akkumulerede
udledning er afgørende. EU’s klimamålsætninger for LULUCF-sektoren er budgetmål. Dermed bliver tid vigtig både i
forhold til reduktioner her og nu, men også i forhold til planlægningen frem mod 2050-målsætningen om minimum
klimaneutralitet. Det samme gælder for opfyldelsen af EU’s vandrammedirektiv, som skal ske inden 2027, hvorfor det
altså er vigtigt, at der sker en indsats her og nu.
Kulstofrige jorder kræver en fokuseret indsats
Modellen i denne analyse kan kun regne på årene 2030 og 2050 som punktmål. En konsekvens af det ses ved de store
klimaeffekter, der opnås i klimascenarierne med skovrejsning. Jo hurtigere der rejses skov, jo større er effekten i 2050.
Men det tager tid at opnå den store kulstofeffekt, og derfor er andre indsatser vigtige for at nå de kortsigtede klimamål.
Her skal fokus i højere grad være på de omstillingselementer, der relativt hurtigt har en klimaeffekt, fx udtag af
kulstofrige jorder fra omdrift. Kulstoffet i jorderne omdannes naturligt til CO2, når jorden er drænet. Processen går
stærkere, desto mere jorderne drænes og pløjes. Kulstofrige jorder i omdrift udleder store mængder af CO2 årligt og er
derfor et vigtigt fokusområde i Danmarks klimaindsats.
I biodiversitets- og vandmiljøscenariet udtages, hvad der svarer til alle kulstofrige jorder i TargetEcon-modellen. Det
skyldes, at de kulstofrige jorder, der udtages med Biodiversitetsrådets kort, dækker alle de tilbageværende kulstofrige
jorder i modellen. Det vil sige et samlet areal med kulstofrige jorder på 42.578 hektar. Det er de arealer som, i det nye
tørvekort, ligger på landbrugsarealer i omdrift og som dermed er omfattet af modellen (dette er beskrevet i kapitel 6
sammen med beregningen af drivhusgasudledninger fra de kulstofrige jorder ). Udtag af alle jorderne giver en reduktion i
udledningen af drivhusgasser på 1,2 mio. ton pr. år. Det er en vigtig reduktion i forhold til Danmarks klimamål i 2030,
men kræver en fokuseret indsats, hvis det skal lykkes inden 2030.
Udtagning af de kulstofrige jorder er også vigtige i forhold til biodiversitetsindsatsen. Ifølge Biodiversitetsrådet kan
udtagning og oversvømmelse af kulstofrige jorder bidrage til at opfylde EU's mål om en 30 pct. beskyttelse af landarealet.
De fleste af disse jorder har dog i dag ikke noget betydeligt naturindhold i sig selv, men biodiversiteten vil alligevel på sigt
kunne forbedres ved at omdanne dem til især ferske enge eller fugtige skove. Det gælder især på arealer tæt på
eksisterende natur.59
Derudover bidrager udtag af kulstofrige jorder også med store reduktioner i udledningen af kvælstof til vandmiljøet. I
biodiversitetsscenariet bidrager udtagning af de kulstofrige jorder inklusive randarealer med cirka 3.500 ton kvælstof ud
af et samlet mål på 12.995 ton. De kulstofrige jorder er altså vigtige i forhold til både klima, vandmiljø og biodiversitet.
EU's vandrammedirektiv skal opfyldes allerede i 2027
Selv om planlægningen af arealanvendelsen i analysens scenarier ser frem mod 2050, er det vigtigt at være opmærksom
på, at der er en sti på vejen derhen. Således skal opfyldelsen af EU's vandrammedirektiv ske allerede i 2027. Danmark
kan derfor ikke vente med at foretage ændringerne i arealanvendelsen til 2050. En stor del af de ændringer, som sker i de
forskellige scenarier, skal således foretages allerede nu for at nå vandrammedirektivets mål.
Det er vigtigt at komme i gang med skovrejsning
Manglende langsigtet planlægning kan betyde en mindre klimagevinst. Det gælder specielt for skovrejsning, som for de
fleste trætyper får større klimaeffekt i 2050, hvis den plantes allerede i dag, frem for først i fx 2030 eller årene efter. Tid
spiller dermed en stor rolle i forhold til at nå klimamålene i 2045 og 2050.
Det viser analysens tre scenarier, hvori der indgår massive arealer med skovrejsning. Således rejses der i klimascenariet
knap 450.000 hektar ny skov, mens der i klima- og vandmiljøscenariet rejses 415.000 hektar. I biodiversitets- og
vandmiljøscenariet rejses 250.000 hektar med ny produktionsskov. Skovrejsning bidrager altså med store klimaeffekter i
2050 som følge af den kulstoflagring, der sker over tid. Men kulstoflagringen er netop afhængig af tid, hvorfor det er
Side 39 Danmarks fremtidige arealanvendelse April 2024
vigtigt allerede i dag at rette et fokus mod skovrejsning, som det yderligere er vigtigt at koordinere med opfyldelse af
vandrammedirektivet.
Beskyttelse af biodiversitet kan ikke vente til 2050
EU’s biodiversitetsstrategi indeholder en række mål, hvor af et af de centrale mål er at beskytte mindst 30 pct. af EU’s
samlede land- og havareal inden 2030. Endnu er der ikke konkrete planer for, hvordan målsætningen skal opfyldes i
Danmark, i hvilket omfang og med hvilken finansiering. Alligevel er det vigtigt at komme i gang med at planlægge, hvor
og hvordan biodiversitetsmålet kan opfyldes.
Det skyldes ikke blot, at biodiversitet er vigtigt, men også fordi beskyttelse af sammenhængende arealer uden produktion
med fokus på biodiversitet bidrager til både store drivhusgasreduktioner og til opfyldelse af vandrammedirektivet. Jo
hurtigere kortlægningen af arealer til biodiversitetsbeskyttelse kommer i gang, jo bedre bliver mulighederne også for at
kordinere de forskellige målsætninger.
4.4 Drikkevandsbeskyttelse med solceller eller økologi
Der er flere mål og hensyn, som ofte drøftes i forbindelse med arealanvendelsen, men som ikke er behandlet i afsnit 4.1 til
4.3. Det drejer sig især om beskyttelse af områder, hvor der indvindes drikkevand, et ønske om mere økologisk
produktion og udbygning af vedvarende energi på land ved placering af solcelleparker i landskabet. Det har ikke været
muligt at medtage disse tre hensyn som de andre hensyn i analysens tre scenarier. I det følgende diskuteres de tre hensyn
sammen med modellens resultater.
Der er flere fund af pesticider i drikkevandsboringer
Der bliver fundet pesticider i et stigende antal drikkevandsboringer. I 2016 blev der fundet pesticider eller
miljøfremmede stoffer i 25 pct. af boringerne, og i årene 2020-2023 har tallet været over 50 pct.60 13 pct. af fundene
havde i 2021 koncentrationer over de tilladte grænseværdier.61, Beskyttelse af drikkevandet kan komme til at kræve en
ændring i anvendelsen af pesticider på store dele af landarealet. En samlet vandsektor og en stribe grønne organisationer
peger på, at den nuværende indsats ikke er nok til at beskytte drikkevandet mod forurening.62 De mener, at et areal på
200.000 hektar landbrugsjord skal beskyttes mod nedsivning af pesticider og miljøfremmede stoffer for at kunne
beskytte drikkevandet.63 I Regeringsgrundlag 2022 – Ansvar for Danmark har regeringen da også en vision om at
forbedre beskyttelsen af drikkevandet. Det fremgår af regeringsgrundlaget, at beskyttelsen af grundvandet skal tænkes
sammen med etablering af natur, omlægning af produktion til økologi og udtag af kulstofrige jorder.64
En stor del af drikkevandsbeskyttelsen handler om at skåne arealerne for brug af pesticider og andre kemikalier. Denne
analyse undersøger, hvor meget areal der i hvert scenarie kan bidrage til drikkevandsbeskyttelsen, når det er udtaget fra
landbrugsproduktion til natur eller skovrejsning. Uden dog at scenarierne er målrettet til beskyttelse af drikkevand.
Opfyldelse af andre mål sikrer ikke nødvendigvis beskyttelse af drikkevandet
Drikkevandsbeskyttelsen er undersøgt ved at tage udgangspunkt i de landområder som er forbundet med
drikkevandsboringer til den almene drikkevandsforsyning, de såkaldte vandindvindingsområder. Områderne dækker et
areal på knap 840.000 hektar eller næsten 20 pct. af Danmarks landareal. Områderne kan anvendes som en tilnærmelse
af arealet med et behov for drikkevandsbeskyttelse.
Arealændringerne foretaget i biodiversitets- og vandmiljøscenariet bidrager til beskyttelse af 27 pct. af arealet inden for
vandindvindingsområderne, mens andelen er 17 pct. i klimascenariet. Det fremgår af figur 4.5.
Vandindvindingsområderne er dog kun, som tidligere nævnt, en tilnærmelse af det område der skal beskyttes for at sikre
rent drikkevand nu og i fremtiden. Hvilke arealer inden for vandindvindingsområderne, der skal prioriteres, er ikke helt
klart. Scenarierne viser, at der fortsat er lang vej igen, hvis alle knap 840.000 hektar skal beskyttes, og det kan derfor
være nødvendigt tage andre virkemidler i brug i drikkevandsbeskyttelsen som fx målretning af økologisk landbrug.
Side 40 Danmarks fremtidige arealanvendelse April 2024
Det fremgår af figur 4.5, at der findes cirka 430.000 hektar landbrugsjord i vandindvindingsområderne i TargetEcon-
modellen og mellem 73.000 og 118.000 hektar ud af dem beskyttes i henholdsvis klimascenariet og biodiversitets- og
vandmiljøscenariet.
Figur 4.5 Areal i hvert scenarie hvor arealændringen kan bidrage til drikkevandsbeskyttelse inden for
vandindvindingsområderne.
Anm.1: De arealer, der kan bidrage til beskyttelse af drikkevandet, er alle landbrugsarealer, der udgår fra omdrift, og arealer hvor der
etableres ny skov.
Anm.2: Der mangler resultater for klima- og vandmiljøscenariet, hvor klima- og vandmiljømålsætningerne koordineres. Det har ikke
været muligt at få lavet denne beregning.
Kilde: Klimarådet.
Økologi kan være en medspiller i drikkevandsbeskyttelsen
Regeringsgrundlaget indeholder en vision om at fordoble det økologiske areal i Danmark. Den samme målsætning er en
del af udviklingssporet i landbrugsaftalen.65 EU's Green Deal indeholder desuden et mål om, at 25 pct. af EU's
landbrugsjord skal være økologisk dyrket. 66 Ved økologisk produktion anvendes blandt andet ikke pesticider, og netop
det gør økologi til en vigtig komponent i beskyttelsen af drikkevandet. Drikkevandsbeskyttelse handler for en stor del om
at skåne arealerne for brug af kemikalier, herunder land- og skovbrugets forbrug af pesticider.
Regeringen har med regeringsgrundlaget som nævnt udtrykt et ønske om at fordoble det økologiske areal i Danmark. I
2021 var det økologiske areal på cirka 313.000 hektar og en fordobling ville altså kunne sikre beskyttelse af en stor del af
vandindvindingsområderne, som er placeret på cirka 430.000 hektar af de intensivt dyrkede marker.
Solceller og drikkevandsinteresser kan hænge sammen
I Danmark har solenergi de seneste år vundet betydeligt frem som en vedvarende energikilde, og udbygningen af
solcelleanlæg forventes at spille en central rolle i udbygningen af grøn energi.67 Med Klimaaftale om grøn strøm og
varme 2022 vedtog et flertal i Folketinget en ambition om, at den samlede produktion af vedvarende energi på land skal
firedobles frem mod 2030. Ambitionen forventes realiseret blandt andet ved en tidobling af solenergikapaciteten fra 2
GW i 2021 til omkring 20 GW i 2030 og næsten fordoble kapaciteten af landvind.68 Efter 2030 forventer Energistyrelsen
i sine analyseforudsætninger, at solcellekapaciteten vil stige yderligere til en samlet dansk kapacitet på omkring 43 GW i
0
50,000
100,000
150,000
200,000
250,000
300,000
350,000
400,000
450,000
500,000
Klimascenarie Biodiversitets- og
vandmiljøscenarie
Hektar
Vandindvindings-
område der
beskyttes
Vandindvindings-
område uden
beskyttelse
27 pct.
17 pct.
Side 41 Danmarks fremtidige arealanvendelse April 2024
2050. Af de 43 GW forventes cirka 32 GW at komme fra solcelleparker, mens de resterende 11 GW forventes at komme
fra solceller på tage. 69
I Klimarådets analyse fokuseres der på placering af solcelleparker på Danmarks landarealer. Dermed ses bort fra både
solceller på tage, der ikke er i konkurrence om arealerne, og fra landvind. Vindenergi på land forventes ikke at intensivere
konkurrencen om arealerne i lige så høj grad som solcelleparker, da man på nuværende tidspunkt allerede har stor
erfaring med at udnytte arealet rundt om og mellem landvindmøller. Ifølge Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet kan
cirka 98 pct. af arealet til landvindmøller bruges til andre formål.70
I 2021 fyldte solceller på landjorden (solcelleparker) cirka 1.600 hektar i Danmark. Hvis teknologiudviklingen inden for
solceller følger Energistyrelsens forventninger, vil solcelleparker i 2050 lægge beslag på cirka 44.000 hektar. Det svarer
til cirka 1 pct. af Danmarks areal og knap 2 pct. af landbrugsarealet i dag.71
Solcelleparker kan spille en rolle i beskyttelsen af drikkevandet, såfremt der ikke anvendes pesticider på arealerne, hvor
solcellerne placeres. Det kræver også, at det kan udelukkes, at solcelleanlæg forurener jorden med uønskede stoffer, som
kan sive ned til drikkevandet.72 Miljøstyrelsen vurderer, at risikoen for afsmitning af miljøfarlige stoffer til grundvandet
fra solceller generelt er lille. Risikoen afhænger dog af de materialer, som solcellerne er fremstillet af.73
Områder, hvor der forbruges mere strøm end der produceres, kaldes for forbrugsdominerede områder. I disse områder
kan der være behov for mere elproduktion. Områderne er udpeget af Energinet og tager udgangspunkt i de klassiske
forbrugscentre: Aarhus, Trekantområdet, Fyn, København og Nordsjælland.74 Det samlede kort er vist i figur 4.6.
Omkring 143.000 hektar jord i intensiv landbrugsproduktion, ligger i et forbrugsdomineret område, hvor der er overlap
til områder med drikkevandsindvinding, men hvor der samtidig ikke er foreslået biodiversitetsbeskyttelse. Det viser en
simpel geografisk analyse, som Klimarådet har foretaget.
Figur 4.6 Kort med synergi mellem solceller, biodiversitet, elforbrug og drikkevand
Anm.: Kortet viser, hvor mange hektar landbrugsjord, der findes i hver kommune, hvor Biodiversitetsrådet ikke har fremhævet
særlige beskyttelsesinteresser, hvor der indvindes drikkevand, og hvor forbruget af elektricitet er større end produktionen.
Kilde: Klimarådet.
Side 42 Danmarks fremtidige arealanvendelse April 2024
Klimarådets analyse viser, at der umiddelbart er plads til opstilling af solcelleparker uden for de udpegede
biodiversitetsområder, og at der samtidig kan opnås drikkevandsgevinster. Placeringen af solceller kan yderligere
koordineres med kvælstofindsatsen, da der her tages arealer ud, der ikke indgår i biodiversitetsområdet, og derfor kunne
være mulige at placere solcelleparker på. Det afhænger dog af størrelsen af disse områder, der i mange tilfælde er små
arealer spredt i landskabet.
I Danmark foregår der i dag ikke landbrugsproduktion i solcelleparkerne. Flere solcelleparker anvender dog afgræsning
til at holde plantevæksten omkring solcellerne nede. På den måde er det muligt fortsat at drive landbrugsdrift med
græssende dyr.75 Der bliver desuden forsket i muligheden for at dyrke afgrøder i fremtidens solcelleparker. Systemet
kaldes agrivoltaics og består af lodrette solpaneler, der kan omsætte solens stråler til energi fra begge sider. På den måde
er der plads nok til, at landbrugsdriften kan opretholdes på hovedparten af arealet. For at disse solceller kan indgå i
drikkevandsbeskyttelsen kræver det fortsat, at der på landbrugsarealerne ikke anvendes pesticider. Teknologien er under
udvikling, og der er flere pilotprojekter i gang i Danmark.76
Solceller og biodiversitet kan ikke entydigt siges at hænge sammen
Sammenhængen mellem anlæg til produktion af vedvarende energi og biodiversitet er genstand for en del diskussion. I
Biodiversitetsrådets rapport Fra tab til fremgang anbefaler rådet, at de 30 pct. af arealet beskyttet af hensyn til
biodiversiteten vil medføre, at der ikke sker nogen produktion på arealerne, såkaldt land sparing. Det betyder, at
arealerne dedikeres til biodiversitet alene.77 Et land sparing-princip vil indebære, at solcelleanlæg ikke kan placeres på
arealer, som er tiltænkt at skulle indgå i en fremtidig biodiversitetsplan. Det skyldes, at den biologiske funktionelle
sammenhæng ifølge Biodiversitetsrådet er en grundbetingelse for, at biodiversiteten kan opretholdes. Biodiversitetsrådet
beskriver, hvordan sikringen af arter er helt afhængig af, hvordan og hvor meget arterne er forbundet på tværs af
arealerne.78 Studier har dokumenteret, at solcelleparker kan være en barriere i landskabet, der påvirker den funktionelle
sammenhæng ved at hindre passage gennem landskabet.79
Påvirkningen af biodiversiteten afhænger i høj grad af den specifikke udformning af anlægget, og hvad arealet var
anvendt til inden etablering af solcelleparken. Det skyldes, at biodiversiteten på fx et areal med intensiv landbrugsdrift
allerede vil være begrænset, mens der fx på vedvarende enge og lignende alt andet lige vil være en større biodiversitet og
således større risiko for tab af biodiversitet.
Biodiversitet kan dog tænkes på mange måder, og det kan ikke afvises, at der i nogle områder og med specifikke typer af
solceller kan ske en kombination af solenergi og biodiversitet.
Side 43 Danmarks fremtidige arealanvendelse April 2024
5. Perspektivering og overvejelser om en samlet regulering af arealanvendelsen
I dette kapitel sættes analysens resultater ind i en større sammenhæng. Perspektiveringen starter i afsnit 5.1 med at se på,
hvad resultaterne kan betyde for produktionen af fødevarer i Danmark. Hvis den danske produktion reduceres, er der
risiko for, at produktion og udledninger flytter til udlandet. Dette diskuteres videre i afsnit 5.2. Analysens arealændringer
har vidt forskellige konsekvenser for forskellige dele af Danmark, fx i forhold til beskæftigelsen, og derfor er dette
geografiske aspekt i fokus i afsnit 5.3. Endelig diskuterer afsnit 5.4, hvordan man kan lave en samlet regulering, der når
de mange forskellige mål på arealerne på en måde, der bedst muligt udnytter synergierne.
5.1 Nye perspektiver for produktionen af fødevarer og biomasse
Landbrugsarealet bliver mindre
Analysen viser, at der er et betydeligt potentiale for at opnå reduktioner i udledningen af CO2e fra landbrugsarealerne, og
at omkostningen er ganske lav sammenlignet med prisen på reduktioner i andre sektorer. Men det er også vigtigt at
huske på, at gevinsterne har en pris. Prisen er først og fremmest en begrænsning af den del af arealet, som fremadrettet
kan anvendes til produktion af fødevarer og foder og til den biomasse, der ikke kommer fra skovene. Den tabte indtjening
herfra udgør hovedparten af omkostningerne præsenteret i kapitel 4.
Arealændringerne i tre af analysens scenarier kan ses i figur 5.1. Figuren viser, at der i alle scenarier skal udtages
eksisterende landbrugsarealer, som herefter skal bruges til andre formål. Det kan fx være vådlægning af kulstofrige
jorder, ny produktionsskov eller permanente naturarealer for at give plads til biodiversiteten.
I biodiversitets- og vandmiljøscenariet bliver der også taget et stort skovareal ud af produktion. Dette areal forvaltes som
urørt skov. Der skal med andre ord ske store omvæltninger på arealerne for at finde plads til biodiversitet og opfyldelse af
EU's vandrammedirektiv.
Der er også andre hensyn, som ikke er en del af analysens scenarier. Det gælder fx placering af solcelleparker og
beskyttelse af vores drikkevand. Disse kan til dels placeres på nogle af de berørte arealer, men vil også kræve, at nogle
landbrugsarealer tages ud af produktion.
Side 44 Danmarks fremtidige arealanvendelse April 2024
Figur 5.1 Ændringer af arealanvendelsen i tre af analysens scenarier
Anm.: Danmarks samlede areal er på 4.3 mio. hektar, hvoraf land- og skovbrug i dag udgør cirka 3,2 mio. hektar.
Kilde: Klimarådet.
Nye teknologier og fødevarer kan mindske behovet for landbrugsareal
Behovet for landbrugsareal kan vise sig at blive mindre i fremtiden. Det kan ske ved at nytænke den måde, vi producerer
vores fødevarer på, hvis vi skal producere lige så mange fødevarer i fremtiden, som vi gør i dag. En af løsningerne kan
være at tænke i helt andre produkter og produktionsteknologier (se boks 5.1). Dette er illustreret i en analyse fra
tænketanken KRAKA, som finder, at antallet af mennesker, som brødfødes af dansk landbrug, kan opretholdes selv ved
en halvering af den danske husdyrproduktion. Det kræver dog, at en del af landbrugsarealet anvendes til plantebaserede
fødevarer frem for foder til husdyrproduktion. Og det kan ske samtidig med, at det dyrkede areal og klimabelastningen
reduceres væsentligt.80 Klimarådet er i gang med en analyse, som kigger nærmere på, hvordan nye produktions- og
reduktionsteknologier kan få indflydelse på den danske arealanvendelse i forbindelse med opnåelsen af vores klimamål.
Analysen forventes i skrivende stund at udkomme medio 2024.
0
100,000
200,000
300,000
400,000
500,000
600,000
700,000
800,000
900,000
1,000,000
Klima-
scenarie
Klima- og vand-
miljøscenarie
Biodiversitets-
og vandmiljø-
scenarie
Hektar
Skovareal taget ud af
omdrift
Landbrugsareal taget ud
af omdrift (uden
skovrejsning)
Skovrejsning på
landbrugsareal
Side 45 Danmarks fremtidige arealanvendelse April 2024
Boks 5.1: Ny fødevareteknologi og nye fødevaretyper kan reducere arealefterspørgslen
Udvikling af nye former for fødevareproduktion kan i fremtiden spille en central rolle i at mindske den danske
arealanvendelse til fødevareproduktion. Dette gælder både nye fødevareproduktionsformer, som vertikalt landbrug og
produktion af mikroalger i bioreaktorer, samt nye, alternative teknologier, som kultiveret kød og
præcisionsfermentering. Størstedelen af teknologierne har den fordel, at fødevarerne kan produceres året rundt i
lukkede systemer. Dermed kan udbyttet produceres på mindre areal, og hvor det er mest hensigtsmæssigt.
Omlægning af dele af den danske fødevareproduktion til disse alternative produktionsformer har en række
udfordringer:
• Det vertikale landbrugs energiforbrug pr. afgrøde er i overvejende grad højere end ved konventionel
produktion. Udviklingen af vertikalt landbrug er desuden hæmmet af, at produktionsformen ikke har
rettigheder til blandt andet landbrugsstøtte fra EU i samme grad som konventionelle
produktionsformer.
• Produktion af mikroalger i bioreaktorer har en række forskellige potentialer, blandt andet til
produktion af protein til fødevarer og foder. Denne teknologi skal dog fortsat videreudvikles, samt
accepteres af forbrugerne, før produktionsformen kan ses som et fuldgyldigt alternativ til konventionel
fødevareproduktion.
• Produktion af kultiveret kød og præcisionsfermentering kan i fremtiden være en substitut til
konventionel animalsk produktion. Udvikling af de to produktionsformer har tidligere været drevet af
især industrien, imens der de seneste fem år er blevet etableret flere internationale forskningsmiljøer.
Fx har Aarhus Universitet i 2022 lanceret et femårigt forskningsprojekt, CellFood. Det kræver fortsat
en accept af produktionsformerne blandt forbrugerne, hvis teknologierne skal vinde større udbredelse
samt også yderligere forskning og udvikling. Derudover vil fx udvikling af præcisionsfermentering være
påvirket af den nuværende EU-regulering på området, som har en lang godkendelsesproces.
Plantebaserede fødevarer frigiver areal
Der kan frigøres areal, som kan bruges til andre formål, hvis de nævnte produktionsformer iværksættes, og hvis der
kommer en højere andel af vegetabilsk produktion. Siden Folketinget indgik landbrugsaftalen i 2021, har regeringen
søsat flere initiativer for at fremme planteproduktion. I 2023 har regeringen blandt andet udgivet den første
Handlingsplan for plantebaserede fødevarer. Handlingsplanen har et bredt fokus på forskning, udvikling,
udbredelse, styrkelse af værdikæden samt eksportfremme af plantebaserede fødevarer. Handlingsplanen indeholder
dog ingen konkrete målsætninger eller nye initiativer. Samtidig har Plantefonden i 2023 for første gang givet tilsagn
på cirka 58 mio. kr. til især eksportfremme.
Bedre inddragelse af havets ressourcer
En helt anden mulighed for at reducere landbrugets behov for areal kunne være at inddrage havets ressourcer mere
effektivt end i dag. Det kunne være produktion af muslinger, tang og alger til foder, fødevarer eller biomasse, hvilket
samtidig kan bidrage til at fjerne kvælstof og fosfor fra havmiljøet. Det peger på, at planer for hav og areal skal tænkes
sammen. Samtidig skal det understreges, at havet – lige som landarealet – er en begrænset ressource, hvor der er
målsætninger om fx beskyttelse af biodiversiteten. Hensynet til miljøet i havet sætter en naturlig begrænsning for,
hvor meget ressourcerne her kan udnyttes.
Side 46 Danmarks fremtidige arealanvendelse April 2024
Mindre areal skærper dilemmaerne i landbruget
Nye produktionsmuligheder i fremtiden forhindrer næppe, at der bliver øget konkurrence om arealet. Det
landbrugsareal, der findes i dag, bruges til flere ting, herunder produktion af foder til husdyr, fødevarer til mennesker
(såkaldte salgsafgrøder) og biomasse. Når der skal laves indsatser til gavn for vandmiljø, biodiversitet og klima, bliver det
tilgængelige areal til landbrugsproduktion mindre, hvilket skaber et dilemma om, hvad der skal produceres fremover.
Mindre landbrugsareal kan have betydning for antallet af husdyr
Når arealanvendelsen bliver ændret, påvirker det rammerne for husdyrproduktionen. Det er der to grunde til.
1. Mindre foder til husdyr. Arealerne anvendes i dag i høj grad til produktion af foder til husdyr. Import
af foder er godt nok en mulighed for svine- og fjerkræproducenter, mens kvægproducenter er afhængige af
grovfoder, som vanskeligt kan importeres.
2. Mindre husdyrgødning. Gødningen fra husdyr bliver spredt på markerne. Men hvis der er færre
arealer til rådighed, kan det betyde, at mængden af husdyrgødning må nedbringes. Det skyldes de
såkaldte harmoniregler, som stiller krav om, at der skal være harmoni mellem anvendelsen af
husdyrgødning og størrelsen på det areal, som det bringes ud på.
Foderproduktionen kan i princippet bevares på færre arealer
Hvis hele det fremtidige landbrugsareal bruges til at producere foder, kan den nuværende foderproduktion principielt set
opretholdes, selv under denne analysens arealændringer. Konsekvensen vil i så fald være en reduktion i produktionen af
salgsafgrøder fra de danske arealer.
Ud fra Danmarks Statistiks landbrugsstatistik kan det anslås, at godt og vel 70 pct. af det samlede landbrugsareal i 2022
blev benyttet til foderproduktion. Dette stemmer overens med en opgørelse foretaget af Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri i 2022.81 Landbrugsarealet kan altså groft sagt reduceres med op til 30 pct., samtidig med at den
nuværende foderproduktion bibeholdes. Dette skal sammenholdes med, at landbrugsarealet i biodiversitets- og
vandmiljøscenariet, som er det scenarie, hvor mest landbrugsjord tages ud af drift, reduceres med cirka en tredjedel.
Hvad så med harmonireglerne?
Klimarådets analyse Landbrugets omstilling ved en drivhusgasafgift fra 2023 viste, at det gennemsnitligt vil være muligt
at udtage godt halvdelen af landbrugsarealet og stadig have et stort nok harmoniareal til at bringe gødning ud på fra den
nuværende husdyrbestand. Men det er forudsat, at Danmark ses som én stor bedrift, hvilket omfordeling via biogasanlæg
kan bidrage til. Dog gælder harmonireglerne for den enkelte bedrift. Analysen fandt, at det kan være mellem 10-20 pct. af
malkekvægsbedrifternes arealer og cirka 20 pct. af svinebedrifternes, som kan udtage jord, uden at der skal købes ekstra
jord til bedriften. Harmonireglerne – sammen med behovet for foderproduktion – gør det således ikke enkelt at fastholde
den nuværende husdyrproduktion, hvis landbrugsarealet reduceres betydeligt.
Uændret husdyrproduktion er næppe vejen frem
Selv om der teknisk set kunne være samme antal husdyr på arealerne, så er det næppe rentabelt at fastholde antallet af
husdyr. Med en ændring i arealanvendelsen, som skitseret i analysens biodiversitets- og vandmiljøscenarie, må det
forventes, at der sker en reduktion i antallet af husdyr og dermed en reduktion i udledningen af drivhusgasser tilknyttet
husdyrproduktionen.
En mindre husdyrproduktion vil også være i tråd med Danmarks langsigtede klimamål. Skal vi nå 100 eller ligefrem 110
pct. reduktion af drivhusgasudledningerne i 2050, er det næppe muligt at opretholde den nuværende husdyrbestand. I et
2030-perspektiv er det også konklusionen fra Ekspertgruppen for en grøn skattereform. Ekspertgruppens analyser viser,
at det er nødvendigt med strukturel omstilling i form af reduceret husdyrproduktion, hvis vi skal opfylde 70-
procentsmålet i 2030.
Side 47 Danmarks fremtidige arealanvendelse April 2024
En fossilfri økonomi vil være afhængig af biomasse, som også vil kunne produceres i Danmark
Produktionen fra arealerne handler ikke kun om fødevarer til dyr og mennesker. Kulstof bundet i fx halm og træ bliver en
central del af fremtidens fossilfri energisystem og også en central del af produktion af materialer. Biogent kulstof spiller
en central rolle i mange af de tekniske løsninger, som skal binde og lagre CO2. Det drejer sig blandt andet om lagring af
biokul fra pyrolyse, kulstoffangst fra punktkilder baseret på bioenergi, grøn bioraffinering af græs, som skal erstatte
importeret foder, og fossilfrie produkter skabt blandt andet med indfanget kulstof.
Færre produktive arealer vil reducere Danmarks kapacitet til at producere det fossilfrie kulstof fra land- og
skovbrugsprodukter. Alle scenarierne i figur 5.1 reducerer det produktive landbrugsareal, mens skovarealet stiger, som
følge af at store landbrugsarealer afsættes til skovrejsning. Det samlede produktive landbrugs- og skovareal reduceres
dog i alle scenarierne.
Dermed skal der foretages en yderligere afvejning i forhold til den resterede arealanvendelse på landbrugsarealerne. Hvis
arealerne fx skal anvendes til foder, vil det få betydning for, hvor meget biomasse Danmark skal importere. Omfanget og
effekten af arealanvendelsen på biomasseproduktionen bliver undersøgt i en kommende rapport fra Klimarådet om
Danmarks klimamål i 2050.
5.2 Kulstoflækage ved arealændringer
Arealændringer kan rykke produktion til udlandet
En ændring af Danmarks arealanvendelse har også betydning uden for Danmarks grænser. Ændringen kan have
konsekvenser for produktionen af husdyr, salgsafgrøder og biomasse i Danmark, og dermed kan det forventes, at noget af
produktionen vil erstattes af øget produktion i andre lande. Dermed kan udledningerne øges i udlandet. Dette kaldes
kulstoflækage.
Klimamål i andre lande begrænser risikoen for lækage
Kulstoflækage vil dog kun opstå, hvis andre lande ikke har klimamål. For hvis andre lande blot overtager den danske
landbrugsproduktion, vil de samtidig øge deres egne udledninger af drivhusgasser. Hvis et land med egne klimamål
skulle overtage den danske landbrugsproduktion, vil de være nødsaget til at reducere nogle af deres andre udledninger
tilsvarende for ikke at øge deres samlede drivhusgasudledninger.
De øvrige lande i EU aftager en stor del af dansk landbrugseksport.82 Disse lande har i vid udstrækning bindende
klimaforpligtelser, og disse er blevet skærpet med EU's Fit for 55-plan. Så selv om øvrige EU-lande ikke nødvendigvis
regulerer udledningerne fra deres landbrugssektor, kræver deres overordnede klimamål, at øgede landbrugsudledninger
skal føre til reduktioner i andre sektorer. Landbrugets udledninger reguleres ikke specifikt i mange EU-lande, da der ikke
er fælles EU-regulering på området. De nuværende danske nationale forpligtelser gælder frem til 2030, og det er endnu
uvist, hvordan landbruget bliver omfattet af klimamålene efter 2030.
Lækagen til lande uden for EU vil være bestemt af, hvordan efterspørgslen og fødevareproduktionen vil udvikle sig
fremadrettet. Øget velstand i eksempelvis Indien og Kina antages ofte at føre til øget forbrug af animalske fødevarer, i
lighed med den udvikling som eksempelvis Danmark gennemgik efter 2. verdenskrig. Dette fremgår blandt andet af
OECD’s og FAO’s fremskrivning af efterspørgslen efter fødevare.83 Men spørgsmålet er, om disse lande vil gennemgå
samme udvikling, eller om de vil gå i retning af en mere klimavenlig og plantebaseret kost, også set i lyset af
arealbegrænsningerne i disse lande. Dette er parallelt til, at opnåelsen af Parisaftalens klimamål også forudsætter, at
velstandsudviklingen i mange lande baseres på fossilfri energi og dermed springer direkte til klimavenlige energiformer.
Samtidig foregår der aktuelt et forsknings- og udviklingsarbejde for at erstatte animalske proteiner med
præcisionsfermenterede produkter som kunstigt kød og mælk. Det kan på den længere bane forventes at begrænse
efterspørgslen efter protein, produceret som vi kender det i dag, ikke mindst til brug i fødevareindustrien.
CO2e-lækagen ligger mellem 10 og 45 pct.
De seneste vurderinger af lækagerisikoen findes i rapporten fra Ekspertgruppen for en Grøn Skattereform.
Ekspertgruppen vurderer lækageraten til at være i intervallet mellem 20 og 45 pct. ved en drivhusgasafgift på 750 kr. pr.
Side 48 Danmarks fremtidige arealanvendelse April 2024
ton CO2e og mellem 10 og 25 pct., hvis afgiften suppleres med et bundfradrag. Procenterne angiver, hvor meget CO2e-
udledningerne kan forventes øget i udlandet for hvert ton reduktion i dansk landbrug. Lækageraten er dog meget
afhængig af, hvordan ændringerne i produktionen konkret sker.
5.3 Lokale effekter af ændret arealanvendelse
Omkostninger og effekter på beskæftigelse fordeles uens i Danmark
En omkostningseffektiv arealanvendelse vil have forskellige økonomiske konsekvenser i de forskellige landsdele, når der
både fokuseres på drivhusgasreduktioner, vandmiljø og biodiversitet. Det skyldes blandt andet, at der vil være store
forskelle på, hvor i landet biodiversiteten skal sikres gennem store sammenhængende naturarealer, og dermed hvor
landbrugsarealet reduceres. Figur 5.2 viser de samlede direkte omkostninger ved biodiversitets- og vandmiljøscenariet
fordelt på de 98 kommuner i Danmark.
Selv om omkostningerne er opdelt efter kommuner, afspejler de ikke den enkelte kommunes potentielle omkostninger
ved arealændringerne, da der ikke er taget højde for de eventuelle tilskud eller andre understøttende politikker, der måtte
følge med en regulering af arealerne.
Jo større areal der skal omlægges, jo flere arbejdspladser vil potentielt ændre karakter. Den grønne omstilling vil føre til,
at nye arbejdspladser opstår, mens andre bliver nedlagt. Det er i dette lys, eventuelle tab af arbejdspladser skal ses.
Et review om arbejdskraft og kompetencer i den grønne omstilling udført for Klimarådet viser, at omstillingen især vil
kræve faglærte, ingeniører og ufaglærte, der har erfaring og særlige kompetencer inden for bygnings- og anlægsarbejde.84
Nogle grupper vil derimod opleve faldende jobmuligheder. Det gælder især ansatte i landbruget og i brancher og sektorer,
der arbejder med fossile brændsler.
Side 49 Danmarks fremtidige arealanvendelse April 2024
Figur 5.2 Nye arealer med rekreativ adgang for offentligheden fordelt på 98 kommuner (tv.), og de samlede direkte
omkostninger fordelt på 98 kommuner (th.) i biodiversitets- og vandmiljøscenariet
Anm. 1: Kortet til venstre viser, hvor den offentlige adgang til naturen ændres fordelt på kommuner. De arealændringer, der er
medtaget som rekreative, er rejsning af ny produktionsskov, permanent braklægning af mineral- og kulstofrige jorder og
ny kvælstofvådområder. Urørt skov vises ikke, da det ikke skaber nye arealer med rekreativ adgang.
Anm. 2: Kortene viser ikke, hvor den præcise indsats skal ske, men illustrerer hvor i landet de rekreative gevinster har mulighed
for at blive størst.
Kilde: Klimarådet.
Arealændringer kan føre til flere rekreative muligheder og nye lokale job
Flere skove og lysåbne naturarealer kan forbedre offentlighedens adgang til naturen med store rekreative gevinster. Der
er i dag offentlig adgang til både skove og lysåbne naturarealer. I særdeleshed biodiversitets- og vandmiljøscenariet
illustrerer, at når vandmiljøet og biodiversiteten forbedres, kan store arealer i Danmark også blive langt mere attraktive
for naturoplevelser og rekreative aktiviteter. Men de kommende rekreative arealer vil, ligesom omkostningerne, være
meget uens fordelt i landet.
Figur 5.2 viser arealanvendelsens fordeling på tværs af Danmarks kommuner. Der er en klar tendens til, at de områder,
som pådrages flest omkostninger i forbindelse med omstillingen, også er dem, der får flest nye rekreative muligheder.
Det kan betyde nye arbejdspladser i forhold til fx turisme og beskæftigelse i skovbrugssektoren. Der vil potentielt også
kunne opstilles solceller og vindmøller på de udtagne arealer, hvilket kan skabe beskæftigelse i energisektoren.
Derudover viser flere studier, at øgede naturgevinster giver højere huspriser. Den større adgang til de rekreative
muligheder er altså et gode for lokalsamfundet.85 Når der tales om lokale effekter af de potentielt store arealændringer,
skal den mulige betydning for klimatilpasning også omtales, særligt når det gælder hensynet til biodiversitet. Men
overgangen til en mere naturlig hydrologi og etableringen af flere naturarealer øger potentialet for vandtilbageholdelse i
landskabet. Det må forventes at bidrage med en positiv effekt i form af mindre risiko for oversvømmelse, da vandet ikke
afledes så hurtigt til bebyggede områder.
Side 50 Danmarks fremtidige arealanvendelse April 2024
5.4 Regulering af arealanvendelsen
Reguleringen af arealer er kompleks. Det er en kompleks opgave at nå de mange mål for klima, vandmiljø og biodiversitet
til de lavest mulige samfundsøkonomiske omkostninger. Hertil kommer også hensyn til drikkevand, økologisk
produktion og opstilling af solcelleanlæg, som ikke er en del af denne analyses scenarier, men som også er væsentlige.
Opgaven er kompleks af to årsager. For det første skal mange aktører involveres, blandt andet lodsejere, borgere, stat,
kommuner og private fonde. For det andet løses problemet ikke med én type regulering. Nogle dele af problemet løses
bedst med en generel regulering, fx via en afgift, mens andre dele kræver en geografisk målrettet indsats. Det er ikke en
let opgave, hvilket gør det vigtigt at komme i gang nu.
De nationale natur- og biodiversitetsinteresser består i dag af cirka 50 love med mere end 300 bekendtgørelser fordelt på
en række ministerielle ressortområder. Boks 5.2 giver en helt kort omtale af planloven, som er en af de væsentligste love
på området samt lidt om EU's landbrugsordninger. Desuden er der EU-lovgivningen, der består af diverse EU-retsakter
med direktiverne som grundstamme, samt internationale forpligtelser, såsom Ramsar- og Biodiversitetskonventionen.
Dette er blandt andet belyst i Biodiversitetsrådets seneste rapport Mod robuste økosystemer – anbefaling til en dansk
lov om biodiversitet.86
Boks 5.2: Centrale elementer i forvaltningen af Danmarks arealer
Planloven
Et helt centralt element i reguleringen af Danmarks arealer er planloven. Planloven danner grundlag for
myndighedernes styring af Danmarks arealanvendelse, så samfundsmæssige hensyn kan tilgodeses. Det gælder fx
hensyn til landskaber og natur- og miljøbeskyttelse.
I planlovens bestemmelser om zoneinddeling inddeles det danske areal i land-, by- og sommerhuszoner, hvor landzonen
som udgangspunkt er reserveret til land- og skovbrug samt rekreation. Denne inddeling indebærer, at der kræves en
landzonetilladelse til ændring i anvendelsen af landzonen til andet end disse formål. Det skal tilgodese både
jordbrugserhvervene samt landskabs- og naturværdier.
Planloven blev ændret i 2017, hvor en række generelle lempelser af landzonereglerne om bebyggelse i det åbne land blev
gennemført. Ændringen blev gennemført for at skabe vækst og udvikling i landdistrikterne.
Det grønne Danmarkskort
Et af tiltagene i den nye planlov var et såkaldt Grønt Danmarkskort, hvor eksisterende naturområder blev kortlagt
samlet for at understøtte synergier med fx vandmiljø og klima. Med en politisk aftale om planloven i 2022 er det
desuden besluttet at styrke kommunernes mulighed for at gennemføre en planlægning, der kan mindske udledningen af
drivhusgasser og styrke den grønne omstilling. Konkret udvides planlovens formålsbestemmelse til at omfatte
klimaindsatsen på linje med vandmiljø, natur samt vækst og udvikling. Det udmønter sig blandt andet i en
bekendtgørelse og vejledning for opstilling af solcelleanlæg i det åbne land.
EU’s landbrugsordninger
EU’s landbrugsordninger har også en væsentlig betydning for anvendelsen af landbrugsarealerne. Der gives et generelt
EU-tilskud til stort set alle landbrugsarealer, så der er en tilskyndelse til at opretholde en vis form for landbrugsaktivitet,
også på mindre produktive eller marginale landbrugsjorder. Desuden gives der miljøbetingede tilskud i de såkaldte søjle
II-ordninger, som især er målrettet opretholdelse af græsning og lignende på marginale arealer, tiltag til reduceret
belastning af vandmiljøet samt tiltag til reduceret drivhusgasudledning, fx udtagning af kulstofrige jorder.
Klimarådet diskuterer principper for en samlet forvaltningsramme
Med så mange forskellige love og bekendtgørelser kan man stille spørgsmålet, om det eksisterende lovkompleks og de
mange sektorspecifikke planer er hensigtsmæssigt sammensat. Opnåelsen af vores mål for klima, vandmiljø og
biodiversitet er store og komplekse opgaver, og der kan være en risiko for, at de mange forskellige love gør det sværere
Side 51 Danmarks fremtidige arealanvendelse April 2024
end nødvendigt at sikre synergi mellem de forskellige mål. Klimarådet har ikke udført en selvstændig analyse af denne
problemstilling, men vurderer, at en gennemgang og samlet koordinering af lov- og regelkomplekset vil kunne bidrage til
mere smidige og omkostningseffektive løsninger.
I det følgende skitseres principperne for en samlet forvaltningsramme. Det er tænkt som et indspil til en diskussion om et
samlet lovkompleks, der kan gå på tværs af flere mål og på tværs af flere ministerielle ressortområder. Figur 5.3
illustrerer rammen, og de enkelte elementer diskuteres i den efterfølgende tekst.
Figur 5.3 Illustration af et bud på en samlet regulering af arealanvendelsen
Kilde: Klimarådet.
Geografisk udpegning skal tage hensyn til vandmiljø, biodiversitet og drikkevand
En drivhusgasafgift er målrettet klimaindsatsen, og den kan derfor ikke tage tilstrækkeligt hensyn til alle de andre hensyn
på arealerne. Det ses tydeligt i denne analyses klimascenarie, hvor et rent klimafokus ikke hjælper meget på fx
biodiversitet. Afgiften kan således ikke stå alene, men skal suppleres med andre virkemidler, der i højere grad er
geografisk målrettede.
Geografisk målrettede virkemidler kræver først og fremmest en udpegning af de områder, hvor der skal tages særlige
hensyn til vandmiljø, biodiversitet, drikkevand og lignende. De danske myndigheder har længe haft styr på, hvilke
områder der er særligt vigtige for beskyttelsen af vandmiljøet, men det geografiske overblik halter på andre områder:
• Biodiversitet. Skal der tages hånd om natur og biodiversitet, kræver det, at der udpeges
sammenhængende naturområder med henblik på beskyttelse. Det er netop en sådan udpegning,
Biodiversitetsrådet har udarbejdet for Klimarådet til brug for denne analyse. Udpegningen bør ske på
Geografisk kortlægning og
planlægning
Prissætning af
CO2
e-udledninger
Målretning af
indsatser
Tilskud, EU-midler,
krav mv.
Tilskud til økologi,
skovrejsning mv.
Jordopkøb og tilskud
gennem jordfonde
Klima. Afgift på
afgørende dele
af land- og
skovbrugets
udledninger
Drikkevand. Overordnet plan
for udpegning af arealer til
beskyttelse af drikkevandet
Vandmiljø. Plan for områder
hvor der skal ske en
kvælstofindsats med henblik på
at sikre vandmiljøet
Biodiversitet. Overordnet plan
for udpegning af arealer til
beskyttelse af biodiversitet og
udtag af kulstofrige jorder
Side 52 Danmarks fremtidige arealanvendelse April 2024
baggrund af en national stillingtagen til biodiversiteten i Danmark og under hensyntagen til de
overordnede mål fra EU.
• Drikkevand. Der er behov for mere detaljerede kort til at identificere de drikkevandsarealer, der skal
beskyttes. Kortmaterialet, der er anvendt i denne analyse, er for generelt, og det gør arealet, der skal
beskyttes, for stort. Fx findes der 118.000 hektar, hvor arealer friholdes for anvendelse af pesticider i
vandindvindingsområderne i biodiversitetsscenariet, men det er uvist, i hvilket omfang det er de hektar,
hvor der faktisk skal ske en beskyttelse. Mangel på det nødvendige kortmateriale gør det svært at
koordinere indsatsen med andre centrale områder, som i sidste ende kan sikre den ønskede synergi.
Det Grønne Danmarkskort kan bruges som udgangspunkt
Udpegningen af arealer af særlig værdi for vandmiljø, biodiversitet og drikkevand kan forankres i en ny version af Det
Grønne Danmarkskort (se boks 5.2). Kortet kan også pege på arealer, hvor jordbrugsaktiviteter og anlæg med vedvarende
energi prioriteres fremadrettet. Dermed vil der være en klar samlet plan, som lodsejere, kommuner og andre aktører kan
navigere efter, og som kan danne grundlag for målretning af tilskudspuljer og eventuelle understøttende aktiviteter, som
tilskud til projektstyring med videre.
Tilskud og projekter skal målrette indsatsen
Et bedre geografisk overblik over de berørte arealer kan gøre det lettere at målrette indsatsen og virkemidlerne til gavn
for vandmiljø, drikkevand og biodiversitet. Det sker allerede til en vis udstrækning i dag, og det er afgørende, at den
indsats fortsætter baseret på et endnu bedre kortmateriale. Virkemidlerne kan rettes mod at skabe ændringer i bestemte
områder eller ligefrem hos bestemte lodsejere. Nedenfor gennemgås en række virkemidler og deres fordele og ulemper:
• Øget udtag af landbrugsjord. Der er behov for at øge omfanget af udtag af landbrugsjord gennem flere
konkrete projekter. Projekterne skal målrette en del af indsatsen til de områder og arealer, hvor effekterne
på vandmiljø og biodiversitet er størst. For at sikre tempo i indsatsen skal der afsættes ressourcer; både til
at gennemføre projekter ved fx at understøtte kommuner og andre projektejere, men også til opkøb af jord
og tilskud til lodsejere, som gerne vil bidrage med deres egen jord. Indsatsen kan understøttes af tilskud i
regi af EU's miljøordninger og de forskellige former for fonde, der allerede eksisterer.
• Tilskud til frivillige indsatser. Tilskud er et centralt virkemiddel, når en indsats skal målrettes.
Tilskud anvendes ofte i forbindelse med frivillige ordninger, som skal kompensere for de omkostninger,
som følger med, hvis man tilvælger den pågældende ordning. De er typisk medfinansieret af EU’s
landbrugsordninger og skal godkendes af EU-Kommissionen. I Danmark er tilskud typisk udformet
sådan, at alle får det samme tilskud pr. hektar eller lignende for at vælge en given ordning. Tilskud kan
målrettes geografisk, men der er behov for at udvikle modeller, der også sikrer hurtigt tilvalg fra de
relevante aktører. Tilskud uddelt på grundlag af en auktionsordning kan være mere præcis i forhold til at
imødekomme de enkeltes omkostninger ved at indgå i ordningen. De kan til gengæld også være
administrativt mere udfordrende. Frivilligheden i tilskudsordninger gør det vanskeligt at anvende dem til
at ramme et givet mål. Det tilsiger de mange erfaringer fra miljøordninger under EU's
landbrugsordninger. Samtidig vil tilskud sjældent tilskynde til strukturel tilpasning, men derimod
fastholde en bestemt produktionsform. Tilskud kan målrettes geografisk samtidig med, at der er behov for
at udvikle modeller, der også sikrer hurtigt tilvalg fra de relevante aktører
• Krav om brug af fx bestemte teknologier. Krav til anvendelse af bestemt teknologi, udtagning af en
andel af det dyrkede areal eller lignende er et alternativ til frivillige tilskud. Krav kan komme med eller
uden kompensation. I forhold til landbruget er der en del krav knyttet til udbetalingen af den generelle
EU-landbrugsstøtte, fx krav om dyrkningspligt, reduceret kvælstoftildeling på marken, sprøjtejournaler
eller braklægning. Der har været eksempler på forsøg på at indføre målrettede arealkrav, eksempelvis
dyrkningsfri randzoner langs søer og vandløb. Men hvis krav skal indføres uden kompensation, skal de
gælde for alle, hvilket gør det vanskeligt at målrette indsatsen geografisk. Et eksempel på kombination af
krav og tilskud findes i kvælstofreguleringen, hvilket nævnes i Klimarådets Statusrapport 2024. Her
bruges en model, hvor vandplanerne fastsætter geografiske miljømålsætninger, som i første omgang
forsøges nået med tilskudsordninger og frivillighed. Hvis ikke målet nås, pålægges landbrugerne i området
at gennemføre tiltag uden tilskud i de følgende år.
Side 53 Danmarks fremtidige arealanvendelse April 2024
• Betinget udbetaling af landbrugsstøtte. En anden mulighed for at kombinere krav med økonomiske
tilskyndelser er at gøre udbetalingen af landbrugsstøtten betinget af særlige tiltag. I dag pålægges alle
landbrugere fx at udlægge 4 pct. af deres landbrugsareal som brak. Man kunne også forestille sig at
forbyde dræning på kulstofrige jorder, eller at landbrugerne skal have en vis mængde kulstofbindende
afgrøder i sædskiftet. Det gøres eksempelvis i den nye økologivejledning ved at stille krav om, at 50 pct. af
afgrøderne skal være særligt kulstofbindende.
En målrettet kvælstofregulering kan med tiden erstattes af en målrettet arealregulering
Kvælstofindsatsen bør målrettes de enkelte marker. Forskere fra Københavns og Aarhus Universitet har netop
færdiggjort en ny kvælstofmodel, som understøtter, at man i fremtiden kan målrette kvælstofindsatsen, der hvor der er
behov for det.87 Det kan ske helt ned på markniveau.
Landbrugsaftalen fra 2021 indebærer et politisk genbesøg af kvælstofindsatsen senest i 2024.88 Her skal partierne bag
aftalen vurdere, om den nuværende reduktion af kvælstofudledningerne stemmer overens med målene i
vandrammedirektivet, og det forventes også, at partierne kigger på mulighederne i den nye kvælstofmodel. I dag er det
sådan, at kvælstofreguleringen tager udgangspunkt i en gennemsnitseffekt på udvaskningen til vandmiljøet, når der fx
etableres efterafgrøder, mens den faktiske effekt ikke har været kendt. Den faktiske effekt påvirkes i høj grad af nedbør,
jordbundstype og sædskifte med mere.
En mere målrettet kvælstofregulering er stedspecifik og kan sikre de billigst mulige kvælstofreduktioner, men kan også
understøtte en mere omkostningseffektiv klimaindsats på arealerne.
En statslig jordfond kan kompensere udtagningen af jorder
Nogle arealprojekter kan indebære værditab for de enkelte lodsejere. Der kan derfor være et politisk ønske om at
kompensere disse lodsejere i forbindelse med et konkret projekt. Det kan foregå via en statslig jordfond.
I en national sammenhæng kunne en statslig jordfond opkøbe jorder, som er væsentlige for at opnå målene for
vandmiljø, biodiversitet eller klima. Aktiviteterne i en jordfond kan således fx målrettes kulstofrige jorder og/eller arealer
med særlig biodiversitetsinteresse. Derudover kan en statslig jordfond med fordel tænkes sammen med de eksisterende
fonde, fx Den Danske Naturfond eller Klimaskovfonden, således at der findes en god arbejdsdeling mellem de forskellige
typer af fonde.
En drivhusgasafgift bør være et vigtigt klimainstrument på arealerne
En vigtig drivkraft bag den klimamæssige omstilling af land- og skovbruget bør være en afgift på CO2e-udledninger, som
det også er tilfældet i alle andre sektorer. Afgiftens store fordel er, at den giver de berørte aktører et klart incitament til at
nedbringe udledningerne, og at alle aktører mødes af den samme tilskyndelse til at nedbringe udledningerne.
Det er mere kompliceret at indføre en afgift i land- og skovbruget end i andre sektorer. I transporten er der fx en meget
tæt sammenhæng mellem forbruget af fossile brændsler og udledningen af CO2. Og det er administrativt let at lægge en
afgift på førstnævnte. Men i land- og skovbruget er det sværere at pege på nogle helt konkrete ting, der kan pålægges en
afgift, og som samtidig hænger tæt sammen med den enkelte bedrifts drivhusgasudledninger. Det er dog en opgave, der
kan løses, hvilket Ekspertgruppen for en Grøn Skattereform har vist i sin rapport fra februar 2024. Ekspertgruppens
model er forklaret i boks 5.3.
Side 54 Danmarks fremtidige arealanvendelse April 2024
Boks 5.3: Hovedstruktur i ekspertgruppens afgiftsmodel
Ekspertgruppen for en Grøn Skattereform fremlagde i februar 2024 tre modeller for en drivhusgasafgift i landbruget. De
tre modeller har samme struktur og adskiller sig primært fra hinanden i forhold til størrelsen på afgifter og tilskud samt
kompenserende tiltag. De vigtigste elementer i strukturen er:
• Afgift på udledninger fra husdyr.
• Afgift på udledninger fra udbragt gødning og landbrugskalk på marker. Alternativt kan afgiften pålægges
indirekte gennem omlægning af den direkte landbrugsstøtte.
• Afgift på udledninger fra kulstofrige jorder. I første omgang har afgiften en symbolsk størrelse på kun 10
kr. pr. ton CO2, men den kan hæves, hvis udtagningen går for langsomt.
• Tilskud til skovrejsning.
• Tilskud til udtagning og vådlægning af kulstofrige jorder.
• Tilskud til pyrolyse (kun i to af modellerne).
Visse udledninger fra landbrugets markdrift er ikke omfattet af ekspertgruppens modeller. Blandt disse er
lattergasudledning fra afgrøderester og indirekte lattergasudledninger fra udbragt gødning, som opstår via
ammoniakfordampning og efterfølgende deposition af kvælstof, samt kvælstofudvaskning og afstrømning fra marken.
Disse udledninger er dog allerede indirekte omfattet af kvælstofreguleringen. Endelig dækker modellerne heller ikke
udledninger og optag fra skovenes kulstofpuljer, når der ses bort fra tilskuddet til at rejse ny skov.
Ekspertgruppen anbefaler tilskud frem for afgift på arealer
Det skal bemærkes, at ekspertgruppen ikke medtager en afgift på arealerne i deres forslag. Det skyldes, at de vurderer
grundlaget for usikkert, og derfor foreslår de en tilskudsmodel i stedet. Men deres afgiftsmodel kan godt udvides til
arealerne, når der opnås bedre viden. Det er blandt andet vist ved forslaget om en symbolsk afgift på dyrkning af
kulstofrige jorder på 10 kr. Forslaget skal ses i lyset af, at frivillige ordninger baseret på tilskud historisk har haft svært
ved at levere de ønskede effekter, hvilket Klimarådet bemærker i Statusrapport 2024. Derfor anbefaler ekspertgruppen,
at man evaluerer udtagningsindsatsen senest i 2027 med henblik på at hæve afgiften, hvis indsatsen går for langsomt.
Afgiften bør gennemføres hurtigst muligt
Ekspertgruppens afgiftsmodel er ikke uden huller. Fx indeholder den ikke økonomisk tilskyndelse for skovejeren til at
bevare kulstofpuljen i sin skov. Det er dog Klimarådets opfattelse, at afgiftsmodellen udgør et rigtig godt udgangspunkt
for en regulering, der kan reducere udledningerne fra land- og skovbruget. Skal afgiften kunne nå at bidrage til Danmarks
klimamål på 70 pct. i 2030 og de danske klimaforpligtelser over for EU, der løber i perioden til og med 2030, er det
vigtigt at få gennemført afgiften hurtigst muligt. Det skyldes, at lovarbejdet og den konkrete implementering vil tage tid.
Ekspertgruppens forslag om en afgift på husdyr vil ikke bare tilskynde til teknologisk omstilling, men også til en
strukturel omstilling. Det skyldes, at der skabes incitamenter til en omstilling fra animalsk produktion til vegetabilsk
fødevareproduktion. Det vil kunne have betydelige afledte effekter på arealanvendelsen i Danmark, blandt andet fordi
færre arealer vil skulle bruges til at producere foder til dyr, hvilket vil reducere drivhusgasudledningerne.
Afslutningsvis skal der peges på, at en afgift kan trække i modsat retning af regeringens og EU's målsætning om en øget
økologisk andel i landbrugsproduktionen, hvis de økologiske brug har færre omstillingsmuligheder end de
konventionelle. Afgiften kan også give tilskyndelse til, at græsarealer med ekstensiv græsning oppløjes, såfremt
kulstofbinding i jorden ikke er en del af afgiftsgrundlaget. Afgiften bør derfor suppleres af anden lovgivning, som
afværger sådanne uønskede effekter, fx gennem ændrede tilskud til økologisk produktion og naturpleje.
En afgift kan mindske lokale koordineringsproblemer
En samlet regulering af arealerne skal også løse de koordineringsproblemer, som kan opstå, når enkelte eller flere
lodsejere står i vejen for projekter af væsentlig samfundsmæssig interesse. Et sådant projekt kan fx indebære, at visse
Side 55 Danmarks fremtidige arealanvendelse April 2024
marker ikke længere drænes, så de kulstofrige jorder kan vådlægges. Det vil typisk involvere flere lodsejere. Der skal
naturligvis være enighed om projektet blandt de involverede aktører, men erfaringer viser, at det ikke altid er tilfældet.
En afgift på jorderne kan skabe større tilskyndelse blandt alle involverede parter til at udtage flere arealer. Som nævnt
foreslår Ekspertgruppen for en Grøn Skattereform, at udtagningsindsatsen skal ske ved hjælp af tilskud, men
ekspertgruppen anerkender også, at der hurtigt kan blive brug for at supplere tilskud med fx en afgift. En afgift løser ikke
i sig selv koordineringsproblemerne, men den kan øge chancen for, at alle lodsejere vil finde et konkret projekt rentabelt.
Side 56 Danmarks fremtidige arealanvendelse April 2024
6. Model og data
Klimarådet ser i denne analyse nærmere på, hvordan Danmark kan opfylde forskellige politiske målsætninger på
landarealet i fremtiden. Analysen gennemføres med et modelværktøj, som kan vise, graden af målopfyldelse, og hvad det
koster i ændrede indtægter i land- og skovbruget, hvis arealanvendelsen ændres. Værktøjet hedder TargetEcon og er
udviklet på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet.89
Dette kapitel er en teknisk gennemgang af modelværktøjet, de centrale forudsætninger og modellens og metodens
begrænsninger.
6.1 TargetEcon-modellen
TargetEcon-modellen omfatter landbrugsjord i omdrift og al skov, både produktionsskov og urørt skov.
Landbrugsarealer i omdrift er kendetegnet ved, at de – for de fleste afgrøders vedkommende – jordbehandles. Det kan fx
være, at jorderne pløjes eller harves hvert år eller med jævne mellemrum. I modsætning til dette ligger nogle arealer uden
for omdrift, hvilket også kaldes ekstensive arealer. De har vedvarende plantedække, og de jordbehandles ikke i længere
perioder. TargetEcon-modellen behandler altså ikke disse ekstensive arealer. Arealerne i modellen er skitseret i figur 6.1.
Modellen inkluderer langt størstedelen af det danske landbrugsareal
Landbrugsarealerne i modellen udgør knap 2,4 mio. hektar. Det svarer til 92,8 pct. af det samlede danske landbrugsareal
og udgør 55 pct. af Danmarks samlede arealer (markeret med mørkeblåt i figur 6.1). De ekstensive landbrugsarealer er
ikke med i modellen, og de er markeret med grønt i figur 3.1. Derudover beskriver TargetEcon-modellen alle skovarealer i
produktion samt urørt skov fordelt på både stats- og privatejede skovarealer i Danmark. Samlet set dækker skovarealet
godt 0,5 mio. hektar og svarer til 13 pct. af Danmarks areal. Skovarealet er markeret med gråt i figur 6.1. De resterende
arealer omfatter natur og bebyggelse, og de ligger alle sammen uden for TargetEcon-modellen. Disse arealer er markeret
med gul, lyseblå og lyserød i figur 6.1.
Arealopgørelsen i TargetEcon-modellen tager udgangspunkt i kort fra Basemap03, som indeholder markkort fra 2018.90
Beregningsenheden for landbrugsarealerne er marker med en gennemsnitlig størrelse på 4,3 hektar, mens den for
skovarealer er små enheder med en gennemsnitsstørrelse på 1,6 hektar. Med konkret viden om så forholdsvis små
enheder i arealanvendelsen, er det muligt at regne på synergi mellem forskellige anvendelser af arealerne.
Side 57 Danmarks fremtidige arealanvendelse April 2024
Figur 6.1 Danmarks areal inddelt i arealkategorier og hvordan arealerne er fordelt i og uden for TargetEcon-modellen
Anm.: Figuren viser, hvordan biodiversitetsarealet fordeler sig i og uden for modellen. Biodiversitetsarealet er udpeget af
Biodiversitetsrådet for Klimarådet til brug for denne analyse.
Kilde: Opgørelse af arealer foretaget af DCE, AU på baggrund af Biodiversitetsrådet 2023 og Levin 2019.91, 92
Landbrugsjord i omdrift og skov har det største klimapotentiale
Landbrugsjord i omdrift og skovene er de arealer med klart det største potentiale for klimaindsatsen i forhold til de andre
arealanvendelser. Det skyldes, at disse arealer kan binde mere kulstof end de ekstensive arealer og reducere udledningen
af drivhusgasser. Klimapotentialet er desuden stort, fordi arealernes udledninger primært stammer herfra i dag.
Derudover er det på arealerne i omdrift, at der primært kan ske store ændringer i arealanvendelsen med den nuværende
regulering. TargetEcon-modellen dækker altså både størstedelen af de danske arealer, og samtidig de arealer som har det
største klimapotentiale blandt de forskellige arealer i Danmark.
Potentialet for at skabe ny natur på landbrugsarealer i omdrift og i skoven inddrages også
Analysens formål er at belyse synergien mellem klima, vandmiljø og biodiversitet. Derfor har Klimarådet anvendt et kort,
som viser et eksempel på en udpegning af 30 pct. af Danmarks areal, som kunne indgå i opfyldelsen af EU's
biodiversitetsstrategi. Kortet er udarbejdet af Biodiversitetsrådet. Arealet er et bud på, hvor der kunne udtages land- og
skovbrugsarealer, og hvordan det kunne indgå i et sammenhængende areal med eksisterende natur.
Figur 6.1 viser, hvordan Biodiversitetsrådets udpegning fordeler sig på arealer i og uden for TargetEcon-modellen. Det
fremgår af figuren, at halvdelen af de udpegede områder findes på arealer, som håndteres i modellen, og som består af
mark- og skovarealer, der i dag er i intensiv produktion eller allerede står som urørt skov. Det er disse arealer, som indgår
i analysens biodiversitetsmålsætning. Arealerne uden for modellen håndteres ikke videre, men det er vigtigt at huske på,
at der på disse arealer også skal ske en indsats, for at de kan tælle med i de 30 pct. beskyttede arealer.
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
Landareal Areal med
biodiversitets-
udpegning
Landareal Areal med
biodiversitets-
udpegning
TargetEcon-modellen Uden for modellen
Andel af Danmarks
landareal
Landbrugsjord i omdrift
Landbrugsjord, ekstensivt
og andre afgrøder
Skov (urørt og i omdrift)
Natur, sø og vandløb
Bebyggelse og andre
befæstede arealer
Ikke klassificeret areal
Side 58 Danmarks fremtidige arealanvendelse April 2024
TargetEcon-modellen regner på data om specifikke aktiviteter på arealerne
TargetEcon-modellen kan beregne indtjeningen på den enkelte mark, potentialet for at anvende et bestemt
omstillingselement og dettes effekt på udledningen af drivhusgasser. Det kan den, fordi modellen indeholder specifikke
oplysninger om arealerne, som de så ud i 2018. Det kan være oplysninger om aktiviteten på et areal, afgrøder og
skovtyper samt viden om mængden af udbragt husdyrgødning for hver mark og hvert stykke skov. Ud over de specifikke
mark- og skovdata er der i TargetEcon-modellen indlagt en række andre kort med oplysninger om Danmarks arealer på
et mere overordnet niveau.
Figur 6.2 viser, hvordan de mange kortdata tilsammen bidrager til en database. TargetEcon-modellen kan hive data ud
fra databasen for herefter at lave en række beregninger, som resulterer i et endeligt kort. Figurens forskellige elementer
er beskrevet her:
• Kort (a) viser, hvordan Danmark er inddelt i kystvandoplande. Kystvandoplandene refererer til
opfyldelsen af EU's vandrammedirektiv, hvor der for hvert kystvandopland er fastsat et
kvælstofreduktionsmål. Der er i alt 108 kystvandoplande.
• Kort (b) og (c) viser, hvordan et kystvandopland er inddelt i marker og skove (b) med forskellig
kvælstofretention (c). Markerne og skovområder er modellens mindste niveau. Kvælstofretention er et
udtryk, som bruges om jordens evne til at tilbageholde kvælstof i at nå vandmiljøet. Kvælstofretentionen
angiver dermed, hvor meget kvælstof der tilbageholdes under transporten fra marken til havet. Er
retentionen fx 70 pct., betyder det, at 30 pct. af det kvælstof, der udledes fra marken, ender i
kystvandoplandet. Den enkelte mark (den røde firkant i kortet) får den retention tilknyttet, som gælder for
det område, hvori den er placeret.
• Kort (d) og (e) illustrerer, hvordan vådområder og kulstofrige jorder (d) samt jordtype (e) er tilknyttet
markerne. Informationen kendes kun for et større område end marken (hvilket ses af den røde firkant) i
figur 6.2. Marken får tildelt en jordtype, herunder om det er en kulstofrig jord eller et område med
potentiale for vådområder.
• Kort (f) illustrerer udpegningen af sammenhængende arealer med biodiversitetspotentiale. Arealerne
kommer fra Biodiversitetsrådets udpegning og omfatter arealer, der kunne indgå i en samlet udpegning af
30 pct. af Danmarks areal. Arealet er kun illustreret med en grøn figur, da arealet netop er et eksempel og
ikke udgør en endelig udpegning.
• Kort (g) illustrerer indvindingsområderne til drikkevandsforsyningen, som tilsammen dækker et samlet
areal på cirka 840.000 hektar, hvoraf de 430.000 hektar ligger i TargetEcon-modellen og indgår med
varierende størrelser.
• Database (h) illustrerer, hvordan alle data, både de mark- og skovspecifikke og alle andre oplysninger,
lægges ind i en database, hvorfra TargetEcon-modellen trækker oplysningerne til beregningen (i). Hvis
man forestiller sig, at alle kortene lægges oven i hinanden, vil de kunne bruges til at give omfattende
information på specifikke marker og skovstykker.
• Modelberegning (i). Ud fra viden om den enkelte mark og skovstykke finder TargetEcon-modellen den
løsning for arealerne, der er billigst mulig ved at vælge mellem forskellige omstillingselementer, der kan
bidrage til forskellige målsætninger. Beregningsmetoden er nærmere forklaret i boks 6.1.
• Resultater (j) viser, hvordan modellen leverer resultater, der kan opdeles på fx kommuner, som
afbilledet.
Resultaterne af modellens beregninger kan vises for hver mark og skovstykke. Men fordi der er usikkerheder forbundet
med modellen, når man arbejder på så lavt et geografisk niveau, vises resultaterne for analysen ikke på mark- og
skovstykkeniveau, men kun som summer på tværs af Danmark. Derudover præsenteres enkelte resultater i kort på
kommuneniveau. Resultaterne præsenteres i kapitel 4. Modellens usikkerheder er beskrevet i slutningen af dette kapitel.
Side 59 Danmarks fremtidige arealanvendelse April 2024
Figur 6.2 Konceptuelt overblik over TargetEcon-modellen og hvordan forskellige datalag anvendes i modellens
beregninger
Kilde: Klimarådet med udgangspunkt i Termansen m.fl. 2023a og b og Hasler m.fl., 2022.93, 94, 95
Side 60 Danmarks fremtidige arealanvendelse April 2024
Modellen finder de billigste måder at opnå ønskede arealændringer
TargetEcon-modellen vælger de kombinationer af arealer og tiltag, hvor der mistes mindst indtjening i land- og
skovbrugsproduktionen, samtidig med at klima-, vandmiljø og biodiversitetsmålene nås.
Eksempelvis kan man bede modellen om at reducere udledningen af kvælstof med en bestemt mængde, samtidig med at
der findes en bestemt reduktion i udledningen af drivhusgasser. TargetEcon-modellen finder nu de arealer, hvor
målsætningerne kan løses til lavest mulige omkostninger ved at bruge de omstillingselementer, der er lagt ind i modellen.
De laveste omkostninger findes ved at vælge de omstillingselementer, der kan bidrage til flere målsætninger på en gang
og placere dem geografisk der, hvor synergien er størst. I eksemplet med en reduktion af både udledningen af kvælstof til
vandmiljøet og udledningen af drivhusgasser, vil omstillingselementet skovrejsning kunne bidrage til begge dele ved
primært at etablere ny skov på arealer inden for kystvandoplande med et kvælstofreduktionsmål. Modellens
beregningsmetode er beskrevet i boks 6.1, og omstillingselementerne er beskrevet i tabel 6.1.
Boks 6.1 Arealforvaltningsværktøjet TargetEcon
TargetEcon-modellen bygger på en række kort og oplysninger hentet fra forskellige databaser. Alle data samles i en
række regneark, hvor hver mark og skovareal så vidt muligt beskrives med udgangspunkt i den eksisterende aktivitet
på arealet. Regnearkene indeholder også det beregnede potentiale for at anvende hvert af modellens
omstillingselementer på hver mark eller hvert skovstykke, og de indeholder omkostningen ved anvendelsen af
omstillingselementet samt dets effekt på miljøet. Miljøeffekten kan fx være en kvælstofreduktion til vandmiljøet, en
ændret drivhusgasudledning eller en kulstofopbygning.
For hver mark og skovareal er det yderligere beskrevet, om arealet ligger inden for enten Biodiversitetsrådets kort eller
inden for vandindvindingsområderne. Arealets geografiske placering og kvælstofretentionen er også beskrevet.
Kvælstofretention er jordens evne til at tilbageholde kvælstof, så det ikke udledes til fjorde og indre danske farvande.
TargetEcon-modellen kan nu anvendes til at beregne, hvilke omstillingselementer der skal anvendes på hvilke marker
og skovarealer for billigst muligt at opfylde analysens målsætninger. Modellen er forenklet fremstillet i ligningen
nedenunder. Modellen er yderligere beskrevet i Hasler m.fl. 2022.96
min ∑ ∑ 𝐶𝐶𝑖𝑖,𝑜𝑜
𝑜𝑜
𝑖𝑖 �𝑥𝑥𝑖𝑖,𝑜𝑜� 𝑠𝑠𝑠𝑠. ∑ 𝑥𝑥𝑖𝑖,𝑜𝑜 ≤ 1 𝑜𝑜𝑜𝑜
𝑜𝑜 ∑ ∑ 𝐸𝐸𝑖𝑖,𝑜𝑜 ∗ 𝑃𝑃𝑖𝑖,𝑜𝑜
𝑜𝑜
𝑖𝑖 ≥ 𝑇𝑇𝑚𝑚
TargetEcon-modellen minimerer summen af omkostninger, C, på tværs af hver enkelt mark og skovareal, i, ved at
anvende omstillingselementet o. Omkostningerne skal minimeres under opfyldelse af målsætningerne, Tm.
Målsætningerne beregnes ved effekten, E, og potentialet, P, for hver mark og omstillingselement. TargetEcon-
modellen holder øje med, at der på hvert areal kun anvendes et omstillingselement ved funktionen x.
Målsætningerne i modellen er sat ind som begrænsninger og er dermed styrende for valget af omstillingselementer,
geografisk placering og omkostninger. Målsætningerne i analysen, Tm = {TN, TSkov, TCO2, TUskov}, som kan kombineres
på forskellig vis, hvor N er et kvælstofmål, Skov er mål for skovrejsning, CO2 er klimamålet, og USkov er mål for urørt
skov.
Bemærk, at opfyldelse af mål om biodiversitet lægges ind som et krav om, at alle hektar inden for Biodiversitetsrådets
kort skal tages ud af produktion, landarealer såvel som produktionsskov. Kort med vandindvindingsområder lægges
ind i TargetEcon-modellen, og det beregnes, hvor meget af arealet i hvert scenarie der tages ud inden for dette kort.
Der optimeres således hverken direkte på biodiversitet eller vandindvinding. Kort og målsætninger er yderligere
beskrevet i kapitel 3.
6.2 Omstillingselementer i analysen
Arealændringer kan være midlertidige eller permanente
I TargetEcon-modellen indgår en række omstillingselementer, som ændrer arealanvendelsen midlertidigt eller
permanent. Fx er efterafgrøder kun en midlertidig ændring, fordi den er etårig, mens skovrejsning er en permanent
ændring af arealanvendelsen. Omstillingselementerne kan enten implementeres på landbrugsarealer i omdrift, det vil
Side 61 Danmarks fremtidige arealanvendelse April 2024
sige de arealer, der anvendes aktivt til produktion af fødevarer, foderafgrøder og biomasse eller på arealer med
produktionsskov. Tabel 6.1 viser, hvilke omstillingselementer analysen indeholder.
Tabel 6.1 Omstillingselementer i modellen fordelt på midlertidige og permanente ændringer
Omstillingselementer på landbrugs- og skovbrugsarealer i omdrift
Midlertidig ændring Permanent ændring
1. Efterafgrøder 8. Permanent udtag af areal til græs
2. Mellemafgrøder 9. Permanent udtag af areal til biodiversitetsformål
3. Tidlig såning 10. Skovrejsning
4. Reduceret anvendelse af kvælstofgødning
11. Udtag af kulstofrige jorder (oversvømmelse og
permanent græs)
5. Randzoner 12. Genskabelse af vådområder
6. Flerårige energiafgrøder 13. Minivådområder
7. Kortvarigt udtag af areal 14. Udtag af eksisterende produktionsskov til urørt skov
Anm.1: Permanent udtag af areal til biodiversitetsformål er arealer, hvor al produktion ophører, og vegetationen får lov til fx springe i
skov eller udvikle sig til et vådområde.
Anm. 2: Det har med den valgte model ikke været muligt at inddrage skovrejsning på kulstofrige jorder, da der er betydelig
usikkerhed omkring effekten.
Kilde: Klimarådet baseret på Termansen m.fl. 2023.97
De forskellige omstillingselementer kan ikke anvendes samtidigt på den samme mark eller skovareal. Det vil sige, der kan
ikke både være efterafgrøder og en reduceret tildeling af kvælstofgødning. Dette er en begrænsning ved modellen, som
dog ikke er afgørende for resultaterne. Det skyldes, at det i de fleste tilfælde ikke vil være omkostningseffektivt at
kombinere omstillingselementer frem for at vælge nye arealer.
Modellen kan opdele marken, så kun dele af marken tages ud til fx randzoner eller vådområder, mens resten anvendes til
fx fortsat landbrugsproduktion med efterafgrøder.
Hvorvidt TargetEcon-modellen udvælger det ene eller det andet omstillingselement på den enkelte mark eller skovareal
afhænger af tre ting:
1. Omkostningerne ved at anvende omstillingselementet.
2. Tiltagets potentiale.
3. Tiltagets effekt på hver enkelt af analysens målsætninger. Jo flere målsætninger et tiltag bidrager med, jo
billigere bliver det samfundsøkonomisk at opfylde en samlet pakke af målsætninger.
Omstillingselementernes betydning for miljø, natur og klima varierer på tværs af Danmark
Omstillingselementerne har forskellige betydninger for klima, kvælstofudvaskning, biodiversitet og drikkevand. Det
skyldes dels, at omstillingselementerne bidrager forskelligt til forskellige målsætninger, fordi de er fundamentalt
forskellige. Og dels skyldes variationen, at effekten af omstillingselementet afhænger af, hvor i landet
omstillingselementet er i brug. Modellen tager hånd om, at effekten varierer fx afhængigt af, om marken ligger i et
kystvandopland med et kvælstofmål, om jorden er en sand- eller lerjord, om der udbringes husdyrgødning på arealerne
og afhængigt af jordens evne til at tilbageholde kvælstof i at nå vandmiljøet. På samme måde bidrager udtag af
produktionsskov til urørt skov forskelligt med kulstofoptag afhængigt af skovens alder og typen af træer. For hver mark
Side 62 Danmarks fremtidige arealanvendelse April 2024
og skov er det i modellen opgjort, hvorvidt der er potentiale for at anvende hvert af modellens omstillingselementer.
Effekten på de forskellige målsætninger i modellen og deres omkostninger er også beregnet. Opgørelse af potentiale og
effekter er beskrevet i Termansen m.fl.98
De drivhusgasudledninger, som indgår i TargetEcon-modellen, inkluderer kun de direkte effekter relateret til
produktionsarealerne. Dette er illustreret i figur 6.3. De øverste to figurer illustrerer omkostninger, udledninger og
arealer, der er med i TargetEcon-modellen. Det betyder, at modellen i grove træk medregner drivhusgaseffekter fra
arealændringer 1) en ændret kulstofbalance i og over jorden, 2) en ændret lattergasudledning fra planterester og gødning
og 3) en ændret udledning af metan fra kulstofrige jorder. Se mere i Termansen m.fl.99
De to figurer nederst i billedet viser de omkostninger og udledninger, der ikke er med i TargetEcon-modellen. Det
omfatter omkostninger og udledninger i forbindelse med stald og gødningslager samt udledninger i forbindelse med
brændstofforbrug. Opgørelsen af drivhusgasser omfatter således ikke udledninger i forbindelse med
husdyrproduktionen, hverken metan fra stald og lager eller metanudledningen fra udbringning af husdyrgødning på
marken. De omfatter heller ikke udledning af CO2 i forbindelse med forbrug af brændstof. Derudover er udledningerne
ligeledes afgrænset til de direkte udledninger, således at udledninger i forbindelse med fx produktion af kunstgødning og
dyrkning af foder uden for Danmarks grænser ikke er taget med.
Figur 6.3 Illustration af hvilke arealer, drivhusgasudledninger og omkostninger der er med i TargetEcon-modellen
Kilde: Klimarådet.
6.3 Omkostninger
En ændring af arealanvendelsen er typisk forbundet med en omkostning. Eksempelvis kan der være omkostninger
forbundet med at tage landbrugsjord ud af drift, fordi der herefter ikke tjenes penge på den produktion, der før fandt sted
på arealet. Dette afsnit uddyber, hvilke omkostninger der er med i analysen.
Analysen beregner omkostningen ved ændring i arealanvendelsen
Omkostningen ved at ændre arealanvendelsen på det enkelte areal, opgøres som forskellen i indtjening mellem den
gamle og den nye aktivitet. Forskellen i omkostning mellem de to aktiviteter kaldes alternativomkostningen.
Side 63 Danmarks fremtidige arealanvendelse April 2024
Alternativomkostningen dækker over en mistet indtjening i fremtiden ved ændret arealanvendelsen. Eksempelvis har
landbrugeren ikke længere en afgrøde at sælge fra arealet, hvis et areal med vårbyg tages ud til brak. Dermed mistes en
indtjening for landbrugeren. Hvis vårbyg til gengæld udskiftes med skovproduktion gennem et skovrejsningsprojekt,
opnås en indtjening fra salg af træprodukter.
Ud over ændret indtjening fremover kan der også være omkostninger i forbindelse med prisen for etablering og
vedligeholdelse af fx et brakareal eller andre nye anvendelser. Men omkostningen ved forvaltningen af arealerne, som
udlægges til biodiversitetsformål, er ikke medtaget i beregningerne. Det skyldes, at der ikke aktuelt er tilstrækkelig
afklaring af, hvordan – og i hvilket omfang – denne forvaltning skal foregå. For eksisterende lysåbne naturtyper, som er
afhængige af græsning, er omkostningerne tidligere estimeret til godt 2.000 kr. pr. hektar, men denne omkostning er
sandsynligvis ikke repræsentativ for fremtidige naturarealer, idet den fremtidige forvaltning af disse arealer ikke kendes.
Biodiversitetsrådet ser på dette i deres kommende rapport.100
Omkostningerne knyttet til de enkelte omstillingselementer er beregnet på mark- og skovstykkeniveau i modellen og er
yderligere beskrevet i Termansen m.fl.101
For hver mark indgår den gennemsnitlige indtjening fra dyrkning af den specifikke afgrøde på marken i perioden 2013-
2017. Priserne er justeret til 2023-prisniveau. Indtjeningen er således specifik for marken og de afgrøder, der har været
på marken i den femårige periode. For et areal med skov i udgangspunktet gælder derimod, at omkostningen ved at
lægge skoven urørt blandt andet er baseret på den forventede indtjening af træproduktion, som ejeren går glip af, ved at
skoven går fra at være produktionsskov til urørt skov. Der indgår ikke de omkostninger, der måtte være i forbindelse med
en påvirkning af husdyrproduktionen eller andre udgifter på bedriften. Således indgår udelukkende udgifter og indtægter
i forbindelse med dyrkning af afgrøder og skovproduktion. I figur 6.3 er det illustreret, hvilke omkostninger der indgår i
opgørelsen af omkostninger i denne analyse, og hvilke der ikke gør.
Alle omkostninger opgøres i markedspriser
Alle omkostninger i analysens model er opgjort som den ændrede indtjening uden skatter, afgifter og tilskud. Det kaldes
faktorpriser. Faktorpriserne omregnes herefter til markedspriser ved anvendelse af nettoafgiftsfaktoren, som viser
andelen af det danske forbrug, der består af indirekte skatter og afgifter, fx moms. Derved fås en værdi, som kan
sammenlignes med den udgift, forbrugeren er villig til at betale for et markedsgode.
Analysen sikrer, at alle økonomiske nøgletal er sammenlignelige med nutidens prisniveau
Nogle priser skal justeres til 2023-niveau, fordi modellens data er historiske gennemsnit. Alle priser reguleres derfor til
2023-prisniveau ved brug af en såkaldt BVT-deflator. BVT-deflatoren er baseret på bruttoværditilvæksten (BVT), som
beskriver den samlede værditilvækst i samfundet og er en måde at justere for den historiske prisudvikling. Deflatoren
stammer fra Energistyrelsens samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger. Da forudsætningerne er udgivet før den
markante stigning i inflationen i 2022, korrigeres indekset på kort sigt på baggrund af Økonomisk redegørelse marts
2023.102
Omkostningerne opgøres som direkte omkostninger
Omkostningerne, der opgøres i analysen, kaldes de direkte omkostninger. De består som nævnt af den tabte indtjening
ved en ændring i arealanvendelsen og er baseret på de nuværende priser på input, kapitel og arbejdskraft, fødevarer og
træprodukter. Priserne er opgjort i markedspriser og fremskrevet til 2023-prisniveau. Omkostningerne tager priserne for
givet og tager dermed ikke højde for, at ændret arealanvendelse potentielt kan påvirke salgsprisen på fødevarer eller
lønniveauet i landbruget.
Arealomlægningen medfører samfundsmæssige gevinster, som heller ikke modregnes i omkostningerne i denne analyse.
De potentielle gevinster knytter sig til det ændrede kulturlandskab, herunder gevinster for blandt andet bedre vandmiljø,
rekreativ værdi af urørte skove og anden natur og øget biodiversitet. Disse gevinster har alle en samfundsøkonomisk
værdi, som ville reducere de samlede omkostninger betragteligt, hvis de blev medregnet. Hvis der blev udført en fuld
samfundsøkonomisk analyse, hvor der er sat pris på alle effekter (en såkaldt benefit-cost-analyse), ville alle positive og
negative effekter skulle medtages. Dette har ikke været formålet her.
Side 64 Danmarks fremtidige arealanvendelse April 2024
I beskrivelsen af analysens resultater opgøres omkostningerne også pr. ton CO2e. Dette er den samlede direkte
omkostning ved scenariet divideret med det reducerede antal ton CO2e. Det er, som følge af ovenstående, vigtigt at være
opmærksom på, at der i tillæg til denne omkostning leveres en række miljø- og naturforbedringer, som giver
befolkningen en positiv nytte.
Ekspertgruppen for en grøn skattereform omtaler omkostningen pr. ton reduceret CO2e for en skyggepris, og beregner
denne både med og uden opgørelse af gevinsterne ved bedre miljø og øgede rekreative muligheder. Når disse effekter
regnes med, reduceres skyggeprisen i deres model 1, hvor der opnås en drivhusgasreduktion på 5,9 mio. ton CO2e i 2045,
fra 450 kr. pr. ton CO2e til 150 kr. pr. ton CO2e. Det svarer til, at de positive gevinster i forbindelse med reduktion af
udledningen af kvælstof, ammoniak og rekreation bidrager med en gevinst på 770 mio. kr. pr. år.103
6.4 Kulstofeffekter
Jorden indeholder store mængder kulstof. Kulstoffet er bundet i jordens organiske materiale, og det udledes og bindes,
når det organiske materiale nedbrydes eller opbygges. Denne balancen mellem nedbrydning og opbygning udgør jordens
kulstofbalance. Så fx når denne balance hælder til større nedbrydning end opbygning, så er jorden en kilde til en CO2-
udledning, som optræder i vores drivhusgasregnskab.
Når der laves ændringer i arealanvendelsen, kommer der over tid en ny kulstofbalance i jorden. Det sker, fordi en ny
afgrøde måske opbygger mere kulstof end den tidligere, og så kommer der langsomt en ny kulstofbalance i jorden.
Kulstofbalancen i jorden indfinder sig typisk i løbet af de første 20 år.104 Det betyder, at efterafgrøder, der etableres i dag,
har betydning for udledningen af drivhusgasser i 2030, men ikke i 2050, hvor de ikke længere optager betydelige
mængder af CO2, i forhold til hvad de udleder igen. Derimod skal der regnes med en udledning af CO2, hvis driften med
efterafgrøderne stopper. Det skyldes, at jorden igen vil gå mod en ny kulstofbalance, som i dette eksempel lagrer mindre
CO2. Når driften lagrer mindre kulstof i jorden, end der omsættes, betyder det, at der samlet set udledes CO2 fra jorden,
indtil en ny balance indfinder sig.
I Klimarådets analyse regnes på kulstofeffekter i 2050. Stien fra i dag til 2050 regnes som lineære ændringer mellem
årene. Det vil sige, at der ikke er taget højde for det specifikke kulstofoptag i skoven eller i jorden i et givent år, men i et
gennemsnit over den specifikke periode. Dette er beskrevet i boks 6.2.
Side 65 Danmarks fremtidige arealanvendelse April 2024
Boks 6.2: Kulstofeffekter i analysen105
Generelt antages det, at implementeringen af omstillingselementer sker løbende i den periode, scenarierne afspejler.
Det er en nødvendig antagelse, fordi kulstofeffekten forbundet med mange omstillingselementer afhænger af, hvilket
tidsperspektiv omstillingselementet ses i. Fx ændres kulstofeffekten fra skovrejsning over tid, og derfor afhænger
klimaeffekten i et givent år af, hvornår skovrejsningen er foretaget. Antagelsen er ikke et udtryk for Klimarådets
holdning til, hvilken implementeringssti scenarierne skal følge, men en nødvendig modelforudsætning.
Skovrejsning
Skovrejsning opbygger kulstof i jorden og i træerne. Der er store forskelle på, hvor meget kulstof skoven opbygger hen
over sin levetid. Analysen tager hånd om klimaeffekten ved skovrejsning ved at forudsætte, at skovrejsningsindsatsen
sker løbende i perioden, og altså ikke alt sammen på en gang. Det betyder, at etableringen sker med en tredjedel hvert
tiende år i perioden fra i dag til 2050. Forudsætningen betyder, at når analysen regner fra 2018-2050, bruges der en
gennemsnitlig klimaeffekt for denne periode.
Udtag af skov til urørt skov
Når produktionsskov lægges urørt, spares klimaet på kort sigt for, at træet i skoven fældes, og at kulstoffet, som er
bundet, frigives. På lidt længere sigt vil tilvæksten i skoven være aftagende. Til denne analyse beregnes klimaeffekten
og de økonomiske konsekvenser ved udlægning af urørt skov efter disse fire principper:
1. Hvis det forventes, at der ville være blevet fjernet træ fra skoven i perioden, så regnes det som en sparet
udledning.
2. Hvis skovens alder gør, at skoven når et økonomisk optimalt tidspunkt for at fjerne træet i perioden, så
regnes hele skovens kulstoflager som en sparet udledning.
3. Hvis skoven ville være blevet ryddet i perioden og tilplantet igen med opbygning af nyt kulstoflager, så
medregnes det tabte kulstoflager også.
4. Hvis skoven består af nåletræer, så regnes der med, at der bliver gennemført en såkaldt
klargøringshugst. Det gøres for at fjerne uønskede oversøiske arter såsom sitkagran. Baseret på
praksiserfaringer fra Naturstyrelsen regnes der med en 30 pct. fjernelse af træerne ved udlægning og en
tilsvarende reduktion i kulstoflageret.
Kulstof i jord ved andre omstillingselementer end skov
Flere af omstillingselementerne bidrager til ophobning af kulstof i jorden. Men det er ikke en proces, der bliver ved.
Det nye klimavirkemiddelkatalog for landbrug viser, at hovedparten af kulstofændringerne i jorden sker de første 20
år efter ændringen af landbrugsdriften (Andersen m.fl. 2023).106 Det antages derfor, at kulstofeffekten fortsætter i 20
år, hvorefter jorden opnår en balance.
Vi antager, at omstillingselementerne med en kulstofeffekt i jorden etableres løbende hen over hele perioden fra i dag
til 2050, hvorefter effekten beregnes frem til 2050. Det betyder, at etableringen sker med en tredjedel hvert tiende år i
perioden fra i dag til 2050. Det antages også, at kulstofeffekten i jord fortsætter i en 20-årig periode fra etablering. Det
betyder, at effekterne kun tæller med to tredjedele effekt i 2050.
Arealerne kan også have en betydning for drivhusgasreduktionen
Det er ikke alle arealer, der har lige gode muligheder for at binde kulstof. Derfor er det heller ikke helt uden betydning for
klimaindsatsen, hvor fx landbrugsarealerne bliver udtaget. De mere produktive arealer og de jorder, der mere effektivt
kan binde kulstof, vil alt andet lige have en større betydning for klimaet. Hvis en skov fx vokser under gode jordbunds- og
klimavilkår, vil den gro hurtigt og dermed binde meget kulstof pr. år med direkte betydning for klimaregnskabet. Men
analysens resultater viser tydeligt, at det geografiske hensyn er mindre betydningsfuldt for klima end andre hensyn.
Side 66 Danmarks fremtidige arealanvendelse April 2024
Data for de kulstofrige jorder er ved at blive opdateret
Jorder med et højt indhold af kulstof kaldes kulstofrige jorder eller lavbundsjorder, og de udleder store mængder af CO2
over tid. Det sker i en mineraliseringsproces, hvor mikroorganismerne i jorden nedbryder det organiske materiale,
hvilket frigiver CO2. Processen går hurtigere, hvis der er ilt til stede, og det er tilfældet, hvis jorden drænes for vand og
pløjes. Derfor er det en vigtig del af landbrugets omstilling, at disse kulstofrige jorder bliver udtaget fra omdrift og
oversvømmet, så udledningerne kan reduceres.
TargetEcon-modellen tager ikke udgangspunkt i den nyeste opgørelse af kulstofrige jorder fra december 2023. Derimod
tager bruger modellen en opgørelse baseret på målinger i 2010-11.
I det ældre kort har antallet af kulstofrige jorder frem til 2023 været sat til 171.603 hektar. I det nye kort er antallet af
kulstofrige jorder nedjusteret til 116.802 hektar. Nedjusteringen er sket som følge af dels øget mineralisering og dels en
forbedring af målemetoden.107
Nedjusteringen i antallet af kulstofrige jorder ændrer alt andet lige potentialet for udtag i dag og fremover og dermed
også på potentialet for udtag af kulstofrige jorder i Klimarådets analyse. I boks 6.3 er det beskrevet, hvordan Klimarådet
håndterer ændringen i arealet med kulstofrige jorder i analysen.
Ud over en ændring i antallet af kulstofrige jorder forventes det også, at udledningen fra den enkelte kulstofrige jord skal
opdateres. Det hedder emissionsfaktoren. De nye emissionsfaktorer var endnu ikke offentliggjort i afslutningen af
Klimarådets arbejde med modelberegningerne til denne analyse, men emissionsfaktorerne er opdaterede i denne analyse
ud fra fremgangsmåden beskrevet i Klimarådets Statusrapport 2024. I boks 6.3 er det også beskrevet, hvordan vi tager
højde for en ændring i emissionsfaktorerne.
Ny data om kulstofrige jorder spiller ingen rolle for hovedkonklusionerne
Udtagning af kulstofrige jorder har effekt for klimaet, for kvælstofudledningen og for biodiversitetsmålet. I flere af
analysens scenarier kommer de kulstofrige jorder i konkurrence med andre drivhusgasreducerende
omstillingselementer, som efterafgrøder og skovrejsning. En ændring i emissionsfaktorer for de kulstofrige jorder vil
derfor ændre på, hvor attraktive de forskellige omstillingselementer er i forhold til hinanden, men ikke i en grad hvor der
vil ændres på analysens konklusioner. Ændringerne formodes desuden ikke at have indflydelse på kvælstofeffekterne ved
udtagning af de kulstofrige jorder.
På bagkant af modellens optimering justeres arealerne med kulstofrige jorder på baggrund af de nye data, samtidig med
at udledningerne justeres med udgangspunkt i forventningerne til de kommende justeringer, jf. boks 6.3.
Side 67 Danmarks fremtidige arealanvendelse April 2024
Boks 6.3: Antallet af kulstofrige jorder i analysen
I slutningen af 2023 udgav Beucher m.fl. (2023) et opdateret kort over Danmarks kulstofrige jorder og en tilhørende
dokumentationsrapport.108 Kortet kaldes for Tørv2022 og erstatter det hidtil anvendte kort med kulstofrige jorder,
Tekstur2014. På baggrund af det nye kort har Gyldenkærne & Callisen (2024) udarbejdet et notat om konsekvenserne
for udledningerne fra de kulstofrige jorder.109 Tallene i denne boks bygger på dette notat og tilhørende bilag.
Nedskrivningen af arealet med kulstofrige jorder betyder, at potentialet for at tage areal med kulstofrig jord ud med
klimaeffekt reduceres, både i dag og i fremtidige år (jf. tabel 6.2).
Tabel 6.2 Arealet med kulstofrige jorder fremskrevet i både historiske og i fremskrevne år (uden udtagningsordninger)
Arealer med kulstofrige jorder, hektar Ændring pr. år
1990 2022 2030 2040 2050 2022-30 2030-40
Dyrket jord, 6-12%
OC
75.897 28.217 19.571 13.865 8.159 -1.081 -571
Dyrket jord >12 pct.
OC
52.502 10.741 9.726 8.870 8.014 -127 -86
Vedvarende
græsarealer, 6-12%
OC
36.038 43.000 33.834 26.710 19.585 -1.146 -712
Vedvarende
græsarealer >12
pct. OC
48.636 34.844 33.246 31.913 30.580 -200 -133
I alt 213.073 116.802 96.377 81.357 66.338 -2.553 -1.502
Anm.: Fremskrivning til 2050 er Klimarådets egne beregninger med udgangspunkt i samme nedskrivning som i perioden 2030-
40.
Kilder: Gyldenkærne, S. & Callisen, L.W. 2024 samt Beucher m.fl., 2023. 110, 111
Opgørelsen af kulstofrige jorder i TargetEcon-modellen er, som tidligere beskrevet, baseret på det gamle kort med
kulstofrige jorder, Tekstur2014. Dermed skal kortet ideelt set opdateres til det nye Tørv2022. Det har dog ikke været
muligt inden for projektets tidsramme at foretage en opdatering med det nye Tørv2022, og derfor er der på bagkant
foretaget en justering af analysens scenarieresultater.
I tabel 6.3 er de kulstofrige jorder i modellen justeret og fremskrevet på baggrund af Tørv2022. Derefter er arealet
fremskrevet til 2030 og 2050 på baggrund af samme nedskrivningsfaktorer som i tabel 6.2.
Tabel 6.3 Arealudviklingen for de kulstofrige jorder i TargetEcon-modellen i 2030 og i 2050
2022 2030 2050
Hektar Hektar Hektar
<6 % 2.255.766 2.265.428 2.278.551
6-12 % 30.592 21.946 10.533
>12 % 11.987 10.972 9.261
>6 % 42.579 32.918 19.794
Total 2.298.345 2.298.345 2.298.345
Anm.1: Arealet i 2050 er fremskrevet med samme nedskrivningsfaktor som for perioden 2030-2040.
Side 68 Danmarks fremtidige arealanvendelse April 2024
Anm. 2: I TargetEcon-modellen indgår kun arealer i omdrift. Tallene i tabellen er derfor kun sammenlignelige til rækkerne i tabel
6.1 med dyrket jord. Tallene er dog ikke fuldstændig sammenlignelige, da der er anvendt forskellige baggrundskort.
Kilder: Opgørelse af arealer på baggrund af Levin 2019 og Beucher m.fl., 2023.112, 113
I analysens scenarier antages det, at der sker en hurtig udtagning af kulstofrige jorder, hvor antallet af kulstofrige
jorder i 2022 kan udtages. Her er potentialet 42.579 hektar. Hvis der i scenariet er taget mere areal ud med kulstofrige
jord, end det er muligt, nedjusteres summen til 42.579 hektar, og det overskydende areal overgår til permanent udtag
af mineraljord (jorder med mindre end 6 pct. kulstofrigt indhold).
Opdatering af emissionsfaktorer og beregning af klimaeffekter fra udtag af kulstofrige jorder
Opdateringen af kortet med kulstofrige jorder er ét ud af tre projekter, der er igangsat af Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet. De andre to projekter omhandler udarbejdelse af nyt grundvandskort, som forestås af De
Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), og etablering af nye emissionsfaktorer for de
kulstofrige jorder, som forestås af Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA). Grundvandskortet er udarbejdet
og skal indgå i opdateringen af emissionsfaktorerne, da disse afhænger af vandstanden på den enkelte mark. I
analysen opdateres emissionsfaktorerne ud fra de følgende tre punkter:
1. Emissionsfaktorerne for omdrifts- og græsarealer slås sammen, da opgørelsen af emissionsfaktorerne
fremadrettet vil blive afgjort af vandstanden i marken. Det betyder, at der ikke vil være en effekt af at
tage kulstofrige jorder ud af omdrift uden at oversvømme dem.
2. Emissionsfaktorerne for kulstofrige jorder med et organisk indhold på henholdsvis 6-12 pct. og >12
pct. vil fremadrettet være ens, da der i laboratorieforsøg ikke er fundet statistisk signifikante forskelle
i udledningerne. Hidtil har det været antaget, at udledningen pr. hektar fra jorderne med 6-12 pct.
organisk indhold udgjorde halvdelen af udledningen for jorderne med >12 pct.
3. Udledningen fra jorder med >12 pct. reduceres med 15 pct. i forhold til i dag som følge af nye
beregningsmetoder. Her inddrages middelvandstanden, og der anvendes en ikke-lineær
emissionsmodel.
Ændringen af emissionsfaktorerne har betydning for scenariernes klimaeffekt. Klimaeffekten justeres derfor på
bagkant i Klimarådets analyse ved at følge de tre trin ovenfor. Overordnet set betyder ændringerne, at udledningen for
de kulstofrige jorder er mindre.
6.5 Usikkerhed
TargetEcon-modellen samler en lang række geografisk detaljerede informationer, der gør det muligt at analysere
arealanvendelsen helt ned til den enkelte mark og skovstykke. Alligevel kan modellens resultater ikke betragtes som en
gengivelse af situationen ude i landskabet og på den enkelte mark. Det skyldes, at modellen ikke kan tage højde for hele
variationen i omkostninger, effekter og potentialer.
Modellen kan ikke sige noget om husdyrproduktionen
Analysen ser kun på den specifikke indtjening ved afgrøde- og skovproduktionens og ikke sammenhængen med
husdyrproduktionen og den samlede bedrifts omkostninger og investeringer. Det vil sige, at det antages implicit i
modellen, at ændringer i arealanvendelsen, som fx udtag af areal fra landbrugsproduktion, ikke ændrer på antallet af
husdyr i stalden.
Udtag af areal fra produktion kan have økonomiske konsekvenser for den enkelte landbrugsbedrift, hvis der mangler
areal til udbringning af gødning (givet det såkaldte harmonikrav) og til produktion af foder. Der kan altså være nogle
løsninger, som er billigere eller dyrere, set fra landbrugerens perspektiv, end antaget i modellen. Sammenhængen
mellem arealet og husdyrproduktionen diskuteres i kapitel 5.
Side 69 Danmarks fremtidige arealanvendelse April 2024
Skov- og landbrugsvirksomheder optimerer på virksomhedsniveau og ikke på det enkelte areal
De enkelte marker og skovstykker er ikke tænkt ind i en helhed i modellen. Det vil sige, at der potentielt kan være en
effekt af at ændre arealanvendelsen på en mark over til en anden, som ikke bliver fanget i scenarierne. Et eksempel kunne
være, at der tages et landbrugsareal ud af produktion, hvilket for den specifikke jordejer betyder, at et mindre areal ved
siden af bliver dyrere at opdyrke. Der vil komme til at mangle sammenhæng i bedriftens arealer. Men det vil ikke ændre
på den generelle sammenhæng mellem de forskellige målsætninger om klima, vandmiljø og biodiversitet, som er det,
analysen undersøger. Modellen fanger altså de synergier og trends, som analysen vil undersøge, mens der kan være
variation på den enkelte mark og skovstykke i forhold til praksis.
Et andet eksempel er, at der ved udtag af et areal skabes grobund for bedre natur og biodiversitet, men det kræver udtag
af nærliggende arealer, hvis der skal skabes sammenhængende naturarealer. Det kan modellen ikke tage højde for. I
analysens biodiversitets- og vandmiljøscenarie arbejdes der derfor også ud fra et i forvejen udpeget areal for at skabe de
nødvendige landskabelige sammenhænge.
Arealanvendelsen påvirker resten af Danmark – ikke mindst energisektoren
TargetEcon-modellen er en partiel model, der udelukkende ser på land- og skovbrugets arealer i omdrift. Der er dog en
lang række andre aktiviteter, som påvirkes, når arealanvendelsen ændres. Fx vil store arealer til skovrejsning bidrage til
øget produktion af biomasse i form af restprodukter, som kan få betydning for varmeforsyningssektoren og påvirke
potentialet for pyrolyse. Et stort udtag af landbrugsareal til skovrejsning begrænser muligheden for opsætning af
solcelleanlæg på land og påvirker dermed også energisektoren. Derudover ses der ikke på effektiv anvendelse af arealerne
i forhold til fx bioraffinering, der også påvirker energisektoren.
Klimarådet ser nærmere på nogle af disse sidestrømme i en kommende rapport med scenarier for opnåelse af Danmarks
klimamål i 2050.
Jordpriserne vil ændre sig
De økonomiske effekter omfatter ændret indtjening fra arealerne. Den ændrede indtjening på arealerne har stor
betydning for jordprisen, dvs. den værdi jorden kan sælges til efter arealændringerne, idet den ændrede indtjening vil
sætte sig i jordprisen. Da den anvendte model er en partiel model, er det ikke muligt at tage højde for de
adfærdsændringer, der vil ske på markedet fremadrettet som følge af analysens arealændringer. Arealændringerne vil
eksempelvis påvirke husdyrtætheden, herlighedsværdier og efterspørgsel efter alternative anvendelser af jorden, fx
solcelleparker eller bebyggelse. Derfor vil jordprisen sandsynligvis blive påvirket forskelligt på tværs af geografi
afhængigt af arealernes mulige fremtidige anvendelse.
Noget data er meget detaljeret mens andre er groft
Kort- og datalag afspejler langt hen ad vejen den enkelte mark og det enkelte skovareal. Men der er også en række
informationer, som er givet på grundlag af et højere aggregeringsniveau, eller som er beregnet ud fra en række andre
oplysninger. Det handler blandt andet om forbruget af kunstgødning, indtjeningen pr. afgrødetype og
hektaromkostninger for de enkelte omstillingselementer, fx vådlægning af kulstofrige jorder. Dermed er det ikke
nødvendigvis i overensstemmelse med de reelle muligheder for implementering, når TargetEcon-modellen placerer et
omstillingselement.
Modellen arbejder med kendte omstillingselementer
Andre omstillingselementer end de analyserede vil kunne spille en rolle i arealfordelingen. Fx medtager TargetEcon-
modellen ikke muligheden for anvendelse af nitrifikationshæmmere, reduceret jordbearbejdning og økologi. Dertil
kommer andre tekniske elementer, som har en synergi til arealanvendelsen som fx pyrolyse, der heller ikke er med. At
inkludere yderligere omstillingselementer ville kunne ændre på den omkostningseffektive løsning i TargetEcon-modellen
og dermed også på blandt andet omkostninger og klimaeffekt. Modellen medtager dog de bedst kendte
omstillingselementer.
Side 70 Danmarks fremtidige arealanvendelse April 2024
I forhold til klima kunne flere variationer over skovrejsning ændre på omkostninger og ligeledes muligheden for
skovrejsning på kulstofrige jorder, men det vurderes ikke at ændre på analysens konklusioner.
Modellen er statisk
Der er også tale om en statisk model, som sammenligner to forskellige situationer, fx et basisscenarie med et alternativt
scenarie. Derimod viser modellen ikke noget om tilpasningen imellem de to situationer. Den siger altså ikke noget om
stien fra i dag og frem mod 2050. Derudover anviser modellen ikke, hvordan et problem ideelt kunne løses i praksis ved
indførelse af forskellige reguleringer og incitamenter. TargetEcon-modellen er således det, der kaldes en social eller
central planner-model, da den anviser, hvordan en løsning på arealet ideelt kunne se ud givet forskellige målsætninger
og disses begrænsninger. Derved kan den vise, hvordan arealanvendelsen optimalt set kunne se ud i 2050 og give
grundlag for en diskussion af, hvilke konsekvenser det har for beslutningerne taget i dag.
Som følge af de nævnte afgrænsninger vises resultaterne for analysen ikke for hver enkelt mark og skovstykke, men kun
som summer på tværs af Danmark. Derudover præsenteres enkelte resultater i kort på kommuneniveau.
Fordelen ved alligevel at regne på mark- og skovarealniveau er, at det giver et indblik i de afvejninger og det samspil, der
er mellem de forskellige målsætninger og behov for arealerne, lokaliseringen af indsatsen, og i hvor stort et omfang
synergi i arealanvendelsen kan bidrage til den samlede løsning.
Hvem har vi talt med?
I arbejdet med analysen har Klimarådet og Klimarådets sekretariat haft drøftelser med en række organisationer og
eksperter:
Biodiversitetsrådet, CONCITO, Danmarks Naturfredningsforening, Danske Regioner, Region Sjælland, Danske
Vandværker, DANVA, Jørgen Eriksen (Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet), Mette Hjort Mikkelsen (Institut for
Miljøvidenskab, Aarhus Universitet), Miljøministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, SEGES
Innovation og Steen Gyldenkærne (Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet).
Side 71 Danmarks fremtidige arealanvendelse April 2024
7. Referencer
1 FAOSTAT, Land Use; arable land; Forest land. Average: 2019-2021. Food and Agriculture Organization of the United
Nations.
2 Eurostat, Natura 2000 protected areas, 2023,
3 FAOSTAT, Crop and livestock products. Production; Milk, Total. Meat, Total. Average: 2019-2021. Total population –
both sexes. 2020. Food and Agriculture Organization of the United Nations.
4 Biodiversitetsrådet, Mod robuste økosystemer – anbefalinger til en dansk lov om biodiversitet, 2023.
5 Levin, G., Technical documentation of the method for elaboration of a land-use and landcover map for Denmark,
2019, Aarhus Universitet.
6 Nord-Larsen, T., Johannsen, V. K., Riis-Nielsen, T., Thomsen, I. M., Bentsen, N. S., & Jørgensen, B. B., Skovstatistik
2021, 2023.
7 FAOSTAT, Land Use; arable land; Forest land. Average: 2019-2021. Food and Agriculture Organization of the United
Nations.
8 Eurostat, Greenhouse gas emissions by source sector. Average: 2019-2021, 2024.
9 Regeringen, Ansvar for Danmark. Det politiske grundlag for Danmarks regering, 2022.
10 Klimarådet, Statusrapport 2024, 2024.
11 Klimarådet, EU’s nye klimamål sætter hockeystaven under pres, 2023. (https://klimaraadet.dk/da/nyhed/eus-nye-
klimamaal-saetter-hockeystaven-under-pres(https://klimaraadet.dk/da/nyhed/eus-nye-klimamaal-saetter-
hockeystaven-under-pres )
12 Klimarådet, Statusrapport 2024, 2024.
13 Energistyrelsen, Klimastatus og -fremskrivning, 2023.
14 IPCC, Global warming of 1.5 C, 2018; og European Scientific Advisory Board on Climate Change, Scientific advice for
the determination of an EU-wide 2040 climate target and a greenhouse gas budget for 2030-2050, 2023.
15 Klimarådet, Landbrugets omstilling ved en drivhusgasafgift, 2023.
16 Finansministeriet, Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug 2021, 2021
17 Klimarådet, Sektorvurderinger: baggrundsnotat til Klimarådet Statusrapport 2024, kapitel 4, 2024.
18 Finansministeriet, Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug, 2021.
19 Biodiversitetsrådet, Mod robuste økosystemer – anbefalinger til en dansk lov om biodiversitet, 2023; og Ejrnæs, R.,
Nygaard, B., Kjær, C., Baattrup-Pedersen, A., Brunbjerg, A. K., Clausen, K., Fløjgaard, C., Hansen, J. L. S., Hansen, M. D.
D., Holm, T. E., Johnsen, T. J., Johansson, L. S., Moeslund, J. E., Sterup, J., Hansen, R. R., Strandberg, B., Søndergaard,
M. og Wiberg-Larsen, Danmarks biodiversitet 2020 – tilstand og udvikling, 2020, Aarhus Universitet.
20 Ejrnæs, R., Nygaard, B., Kjær, C., Baattrup-Pedersen, A., Brunbjerg, A. K., Clausen, K., Fløjgaard, C., Hansen, J. L. S.,
Hansen, M. D. D., Holm, T. E., Johnsen, T. J., Johansson, L. S., Moeslund, J. E., Sterup, J., Hansen, R. R., Strandberg, B.,
Søndergaard, M. og Wiberg-Larsen, Danmarks biodiversitet 2020 – tilstand og udvikling, 2020, Aarhus Universitet.
21 Det Europæiske Miljøagentur, State of nature in EU, 2020.
22 Eurostat, Natura 2000 protected areas, 2023.
23 Jaureguiberry, P., Titeux, N., Wiemers, M., Bowler, D.E., Coscieme, L. Golden, A.S., Guerra, C.A, Jacob, U., Takahashi,
Y., Settele, J., Sandra, D., Molnár, Z. og Purvis, A., The direct drivers of recent global anthropogenic biodiversity loss,
2022, Science Advanced 8 (45).
24 Hansen, J.W. og Høgslund, S., Marine områder 2021, 2023, Aarhus Universitet; og Thodsen, H., Tornbjerg, H.,
Bøgestrand, J., Larsen, S.E., Ovesen, N.B., Blicher-Mathiesen, G., Rolighed, J., Holm, H. og Kjeldgaard, A., Vandløb 2019
- Kemisk vandkvalitet og stoftransport, 2021, Aarhus Universitet.
25 Hansen, J.W. og Rytter, D, Iltsvind i danske farvande, 2023, Aarhus Universitet.
26 Biodiversitetsrådet, Mod robuste økosystemer – anbefalinger til en dansk lov om biodiversitet, 2023.
27 Europa kommissionen, EU’s biodiversitetsstrategi for 2030. Naturen skal tilbage i vores liv, 2020; og FN, Convention
on Biological Diversity, Decision adopted by the conference of the parties to the convention on biological diversity, 19.
december 2022.
28 Biodiversitetsrådet, Mod robuste økosystemer – anbefalinger til en dansk lov om biodiversitet, 2023; og
Miljøministeriet, Biodiversitet i EU og globalt, 2023.
29 Miljøstyrelsen, Blive klogere på miljøets tilstand, 2024, (miljotilstand.dk)
30 WISE, Country profile. Denmark, 2024, (https://water.europa.eu/marine/countries-and-regional-seas/country-
profiles/denmark).
31 Finansministeriet, Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug 2021, 2021
32 Miljøministeriet, Vandområdeplanerne 2021-2027, 2023.
33 Andersen MN, Adamsen AP, Hansen EM, Thomsen IK, Hutchings NJ, Elsgaard L, Jørgensen U, Munkholm L,
Børgesen CD, Sørensen P, Petersen SO, Lærke PE, Olesen JE, Børsting CF, Lund P, Kjeldsen MH, Maigaard M, Villumsen
TM, Dalby FR, Kai P, Nørremark M, Blicher-Mathiesen G, Audet J, Bruus M, Krogh PH, Kronvang B, Winding A,
Kristensen HL, Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget – 2023, 2023.
34 Miljøministeriet, Vandområdeplanerne 2021-2027, 2023.
35 Regeringen, Ansvar for Danmark. Det politiske grundlag for Danmarks regering, 2022
36 Finansministeriet, Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug 2021, 2021
Side 72 Danmarks fremtidige arealanvendelse April 2024
37 Finansministeriet, Aftale mellem regeringen og Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og
Alternativet om: Finansloven for 2021, 2020
38 EU kommissionen, EU’s biodiversitetsstrategi 2030, 2020
39 Biodiversitetsrådet, Mod robuste økosystemer – anbefalinger til en dansk lov om biodiversitet, 2023.
40 Ejrnæs, R., Bladt, J., Fløjgaard, C., Potentialet for at reservere 30 % af landarealet til beskyttede og strengt
beskyttede områder i Danmark, 2022, Aarhus Universitet; og Brunbjerg, A. K., Bladt, J., Fløjgaard, C. og Ejrnæs, R.,
Prioritering af biodiversitet ved udtagning og genopretning af kulstofrige lavbundsjorder, 2023, Aarhus Universitet.
41 Biodiversitetsrådet, Mod robuste økosystemer – anbefalinger til en dansk lov om biodiversitet, 2023.
42 Biodiversitetsrådet, Mod robuste økosystemer – anbefalinger til en dansk lov om biodiversitet, 2023.
43 Levin, G., Technical documentation of the method for elaboration of a land-use and landcover map for Denmark,
2019, Aarhus Universitet
44 Regeringen, Regeringens udspil til Klimatilpasningsplan 1, 2023.
45 CONCITO, Danmarks arealer – Danmarks fremtid, 2023.
46 Danske regioner, Vandet kommer – Danske Regioners syv anbefalinger til en national klimatilpasningsplan, 2021.
47 Jyllands-Posten, Nu bliver der sat tal på, hvor meget land vi må opgive på et nyt kort over Danmark, 2024.
48 Energistyrelsen, Klimastatus- og fremskrivning 2023, 2023.
49 Nielsen, O.-K., Plejdrup, M. S., Winther, M., Hjelgaard, K., Nielsen, M., Mikkelsen, M. H.,
Albrektsen, R., Andersen, T. A. og Gyldenkærne, S, Projection of greenhouse gases 2022-2040, 2023, Aarhus
Universitet.
50 Søfartsstyrelsen, Havplanredegørelsen, 2023.
51 Danske Regioner, Råstoffer - Er der behov for en national strategi?, 2017.
52 Danmarks Statistik, Statistikbanken, ArealDK, 2024.
53 Region Sjælland, Fremskrivning af råstofforbruget, 2018.
54 Termansen, M., Hasler, B., Levin, G., Filippelli, R., Lundhede, T., Strange, N., Nainggolan, D., Blads, J. og Zandersen,
M., National arealforvaltningsmodel for vand, klima, biodiversitet og friluftsliv, 2023, Københavns Universitet.
55 Hasler, B., Filippelli, R., Levin, G. og Nainggolan, D., Økonomiske konsekvensberegninger for vandrammedirektivet i
2027, 2022, Aarhus Universitet.
56 Termansen, M., Fillippelli, R., Hasler, B., Levin, G., Lundhede, T. og Gyldenkærne, S., Scenarier for Klimarådets
rapport: Dokumentationsnotat, Københavns Universitet, 2024.
57 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Privat skovrejsning. Vejledning om tilskud til privat skovrejsning
2023, 2023.
58 Biodiversitetsrådet, Mod robuste økosystemer – anbefalinger til en dansk lov om biodiversitet, 2023.
59 Biodiversitetsrådet, Fra tab til fremgang, 2022.
60 Danmarks Naturfredningsforening, Rekordhøjt niveau af pesticidrester i drikkevandsboringer, 2023,
(https://www.dn.dk/nyheder/rekord-mange-fund-af-giftrester-i-vores-grundvand/)
61 Thorling, L., Albers, C. N., Hansen, B., Johnsen, A. R., Kazmierczak, J., Mortensen, M. H., Møller, I. og Troldborg, L.,
Grundvandsovervågning. Status og udvikling 1989-2021, 2023, GEUS.
62 Regeringen, Ansvar for Danmark. Det politiske grundlag for Danmarks regering, 2022.
63 Danva, Ret til rent drikkevand – historisk forslag til sikring af danskernes drikkevand, 2022,
(https://www.danva.dk/nyheder/2022/ret-til-rent-drikkevand-historisk-forslag-til-sikring-af-danskernes-drikkevand/)
64 Regeringen, Ansvar for Danmark. Det politiske grundlag for Danmarks regering, 2022.
65 Finansministeriet, Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug 2021, 2021
66 Europa-Kommissionen, Organic action plan, 2024, (https://agriculture.ec.europa.eu/farming/organic-
farming/organic-action-plan_en); og Landbrugsstyrelsen, Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2021 –
Certificering og produktion, 2022.
67 Energistyrelsen, Energistyrelsen lancerer ny solcelleopgørelse over udbygningen med solceller i Danmark, 2023.
68 Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, Faktaark – Firedobling af VE på land, 2022.
69 Energistyrelsen, Analyseforudsætninger til Energinet 2023 – VE på land (sol og landvind), 2023.
70 Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, Faktaark – Firedobling af VE på land, 2022.
71 Energistyrelsen, Analyseforudsætninger til Energinet 2023 (AF23): Dataark, oktober 2023,
https://ens.dk/service/fremskrivninger-analyser-modeller/analyseforudsaetninger-til-energinet; og Energistyrelsen,
Teknologikatalog for produktion af el og fjernvarme: Dataark for el og fjernvarmeproduktion – opdateret februar
2024, 2024, https://ens.dk/service/fremskrivninger-analyser-modeller/teknologikataloger/teknologikatalog-
produktion-af-el-og
72 Danva, Danva bakker op om politiske drikkevandsudspil, 2023.
73 Miljøstyrelsen, Grundvandsbeskyttelse, 2022, (https://mst.dk/erhverv/rent-miljoe-og-sikker-forsyning/drikkevand-
og-grundvand/grundvandsbeskyttelse).
74 Energinet, Energinets eltariffer, 2023, (https://energinet.dk/el/elmarkedet/tariffer/aktuelle-tariffer/).
75 van de Ven, DJ., Capellan-Peréz, I., Arto, I., Cazcarro, I., Castro, C., Patel, P. og Gonzalez-Eguino, M., The potential
land requirements and related land use change emissions of solar energy, 2021, Scientific Reports 11; og State of Green,
Better Energy continues success of solar grazing programme, 2019.
Side 73 Danmarks fremtidige arealanvendelse April 2024
76 Bruun, J., Hvorfor ikke forene landbrug og solenergi på samme areal?, 2021, Institut for mekanik og produktion
Aarhus Universitet, Hvorfor ikke forene landbrug og solenergi på samme areal? (au.dk); og PV4Plants, About, 2024,
(https://www.pv4plants.eu/about/); og van de Ven, DJ., Capellan-Peréz, I., Arto, I., Cazcarro, I., Castro, C., Patel, P. og
Gonzalez-Eguino, M., The potential land requirements and related land use change emissions of solar energy, 2021,
Scientific Reports 11.
77 Biodiversitetsrådet, Fra tab til fremgang, 2022.
78 Biodiversitetsrådet, Fra tab til fremgang, 2022.
79 Gasparatos, A., Doll, C. N. H., Esteban, M., Ahmed, A. og Olang, T. A., Renewable energy and biodiversity:
Implications for transitioning to a Green Economy, 2017, Renewable and Sustainable Energy Reviews 70, 161-184.
80 KRAKA, Landbruget: omstilling fra animalsk- til plantebaseret produktion kan bidrage stort til at nå de danske
klimamål, 2024.
81 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Bilag 1: Metode og antagelser for beregninger til besvarelse af
spørgsmål nr. 840 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, 2022; Danmarks Statistik, Statiskbanken,
tabel FODER1 og tabel HST77.
82 Landbrug og Fødevarer, Statisk/statistics 2022. Mejeri/dairy, 2023; Landbrug og Fødevarer, Statistik 2022. Okse- og
kalvekød, 2023; Landbrug og Fødevarer, Statistik 2022. Grisekød, 2023; Landbrug og Fødevarer, Årsstatistik. For den
danske fjerkræsproduktion, 2021.
83 OECD-FAO, OECD-FAO Agricultural Outlook 2023-2032, 2023
84 Klimarådet, Statusrapport 2024, 2024.
85 Panduro, T. E., Schou, J. S., og Thorsen, B. J., Sæt pris på naturen: Værdien af rekreative områder nær ved boliger,
2018, Københavns Universitet.
86 Biodiversitetsrådet, Mod robuste økosystemer – anbefaling til en dansk lov om biodiversitet, 2023.
87 Personlig kommunikation med Jørgen Eriksen, Aarhus Universitet, DCA. Følgegruppemøde den 11. marts 2023 om
målrettet kvælstofregulering.
88 Finansministeriet, Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug 2021, 2021
89 Termansen, M., Hasler, B., Levin, G., Filippelli, R., Lundhede, T., Strange, N., Nainggolan, D., Blads, J. og Zandersen,
M., National arealforvaltningsmodel for vand, klima, biodiversitet og friluftsliv, 2023, Københavns Universitet.
90 Levin, G., Technical documentation of the method for elaboration of a land-use and landcover map for Denmark,
2019, Aarhus Universitet.
91 Biodiversitetsrådet, Mod robuste økosystemer – anbefalinger til en dansk lov om biodiversitet, 2023.
92 Levin, G., Technical documentation of the method for elaboration of a land-use and landcover map for Denmark,
2019, Aarhus Universitet.
93 Termansen, M., Hasler, B., Levin, G., Filippelli, R., Lundhede, T., Strange, N., Nainggolan, D., Blads, J. og Zandersen,
M., National arealforvaltningsmodel for vand, klima, biodiversitet og friluftsliv, 2023, Københavns Universitet.
94 Termansen, M., Filippelli, R., Hasler, B., & Pedersen, M. F., Udtagning af lavbundsjorde: Analyse af mulige synergier
med andre miljø- og naturmål, 2023, Københavns Universitet.
95 Hasler, B., Filippelli, R., Levin, G. og Nainggolan, D., Økonomiske konsekvensberegninger for vandrammedirektivet i
2027, 2022, Aarhus Universitet.
96 Hasler, B., Filippelli, R., Levin, G. og Nainggolan, D., Økonomiske konsekvensberegninger for vandrammedirektivet i
2027, 2022, Aarhus Universitet.
97 Termansen, M., Fillippelli, R., Hasler, B., Levin, G., Lundhede, T. og Gyldenkærne, S., Scenarier for Klimarådets
rapport: Dokumentationsnotat, Københavns Universitet, 2024.
98 Termansen, M., Hasler, B., Levin, G., Filippelli, R., Lundhede, T., Strange, N., Nainggolan, D., Blads, J. og Zandersen,
M., National arealforvaltningsmodel for vand, klima, biodiversitet og friluftsliv, 2023, Københavns Universitet.
99 Termansen, M., Fillippelli, R., Hasler, B., Levin, G., Lundhede, T. og Gyldenkærne, S., Scenarier for Klimarådets
rapport: Dokumentationsnotat, Københavns Universitet, 2024.
100 Hasler, B., Chistensen, L.P., Martinsen, L., Källstrøm, M, Levin, G., Dubgaard, A. og Jespersen H.M.L., Omkostninger
ved hensigtsmæssig drift og pleje af arealer med naturplejebehov indenfor Natura 2000 og Naturbeskyttelseslovens
§3. Teknisk rapport vedr. delprojekt 3 i projektet: Sikring af plejekrævende lysåbne naturtyper i Danmark. Aarhus
Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 2012.
101 Termansen, M., Hasler, B., Levin, G., Filippelli, R., Lundhede, T., Strange, N., Nainggolan, D., Blads, J. og Zandersen,
M., National arealforvaltningsmodel for vand, klima, biodiversitet og friluftsliv, 2023, Københavns Universitet.
102 Energistyrelsen, Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger for energipriser og emissioner 2022, 2022; og
Økonomiministeriet, Økonomisk redegørelse, marts 2023, 2023.
103 Ekspertgruppen for en grøn skattereform, Grøn skattereform. Endelig afrapportering, 2024.
104 Andersen, M. N., Adamsen, A. P., Hansen, E. M., Thomsen, I. K., Hutchings, N. J., Elsgaard, L., Jørgensen, U.,
Munkholm, L., Børgesen, C. D., Sørensen, P., Petersen, S. O., Lærke, P. E., Olesen, J. E., Børsting, C. F., Lund, P.,
Kjeldsen, M. H., Maigaard, M., Villumsen, T. M., Dalby, F. R., Kai, P., Nørremark, M., Blicher-Mathiesen, G., Audet, J.,
Bruus, M., Krogh, P. H., Kronvang, B., Winding, A., Kristensen, H. L., Virkemidler til reduktion af klimagasser i
landbruget – 2023, 2023, Aarhus Universitet.
Side 74 Danmarks fremtidige arealanvendelse April 2024
105 Termansen, M., Fillippelli, R., Hasler, B., Levin, G., Lundhede, T. og Gyldenkærne, S., Scenarier for Klimarådets
rapport: Dokumentationsnotat, Københavns Universitet, 2024.
106 Andersen, M. N., Adamsen, A. P., Hansen, E. M., Thomsen, I. K., Hutchings, N. J., Elsgaard, L., Jørgensen, U.,
Munkholm, L., Børgesen, C. D., Sørensen, P., Petersen, S. O., Lærke, P. E., Olesen, J. E., Børsting, C. F., Lund, P.,
Kjeldsen, M. H., Maigaard, M., Villumsen, T. M., Dalby, F. R., Kai, P., Nørremark, M., Blicher-Mathiesen, G., Audet, J.,
Bruus, M., Krogh, P. H., Kronvang, B., Winding, A. og Kristensen, H. L., Virkemidler til reduktion af klimagasser i
landbruget – 2023, 2023, Aarhus Universitet.
107 Beucher, A., Weber, P.L., Hermansen, C., Pesch, C., Koganti, T., Møller, A.B., de Carvalho Gomes, L., Greve, M.B. og
Greve, M. H., Updating the Danish peatland maps with a combination of new data and modeling approaches, 2022,
Aarhus Universitet; og Gyldenkærne, S. og Callisen, L.W., Notat om emissionsestimater for organiske jorder historisk
(1990-2022) og i fremskrivningen (2023-2040), 2024, Aarhus Universitet.
108 Beucher, A., Weber, P.L., Hermansen, C., Pesch, C., Koganti, T., Møller, A.B., de Carvalho Gomes, L., Greve, M. B. og
Greve, M. G., Updating the Danish peatland maps with a combination of new data and modelling approaches, 2023,
Aarhus Universitet.
109 Gyldenkærne, S. og Callisen, L.W., Notat om emissionsestimater for organiske jorder historisk (1990-2022) og i
fremskrivningen (2023-2040), 2024.
110 Gyldenkærne, S. og Callisen, L.W., Notat om emissionsestimater for organiske jorder historisk (1990-2022) og i
fremskrivningen (2023-2040), 2024.
111 Beucher, A., Weber, P.L., Hermansen, C., Pesch, C., Koganti, T., Møller, A.B., de Carvalho Gomes, L., Greve, M. B. og
Greve, M. G., Updating the Danish peatland maps with a combination of new data and modelling approaches, 2023,
Aarhus Universitet.
112 Levin, G., Technical documentation of the method for elaboration of a land-use and landcover map for Denmark,
2019, Aarhus Universitet.
113 Beucher, A., Weber, P.L., Hermansen, C., Pesch, C., Koganti, T., Møller, A.B., de Carvalho Gomes, L., Greve, M. B. og
Greve, M. G., Updating the Danish peatland maps with a combination of new data and modelling approaches, 2023,
Aarhus Universitet.
Side 75 Danmarks fremtidige arealanvendelse April 2024


Danmarks fremtidige arealanvendelse
Sådan tager vi hensyn til klima, vandmiljø og biodiversitet
Klimarådets analyse på 10 minutter
Offentligt
(Omtryk - 23-04-2024 - Klausulering ophævet) KEF Alm.del - Bilag 257
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
Klimarådet stiller skarpt på anvendelsen af Danmarks arealer
Danmarks knappe landareal skal rumme byer og infrastruktur, landbrug og skovbrug, natur og alle de andre
aktiviteter og interesser, som knytter sig til arealerne. Samtidig er anvendelsen af de danske arealer kritisk for, at vi
kan opfylde vores målsætninger for blandt andet klimaet, vandmiljøet og biodiversiteten. Det er mål, vi selv har
sat, eller som udspringer af krav fra EU og internationale aftaler. Målene betyder, at det i stigende grad bliver
nødvendigt at prioritere arealanvendelsen og koordinere de forskellige mål, så arealerne kan bruges mest effektivt.
Klimarådet undersøger i denne analyse, hvordan vi mest effektivt kan imødekomme de forskellige krav, der er til
de danske arealer i fremtiden. I dag anvendes 72 pct. af Danmarks areal til landbrug og skovbrug. Analysen retter
blikket mod disse arealer, fordi det hovedsageligt er her udledningerne fra arealanvendelsen stammer fra, og hvor
der kan ske store ændringer til gavn for vandmiljøet og biodiversiteten.
1 Vi skal udnytte Danmarks knappe areal mere effektivt
Danmarks areal er stærkt efterspurgt og skal tilfredsstille en række hensyn blandt andet inden for:
 Klima
 Vandmiljø
 Biodiversitet
 Skov
 Drikkevand
 Økologi
 Vedvarende energi
 Fødevare- og biomasseproduktion.
Fælles for alle disse hensyn er, at de kræver areal, og areal er en knap og værdifuld ressource. Derfor er det
afgørende at udnytte synergierne mellem mål og indsatser. For eksempel kan man plante skov i områder, hvor
skoven ikke blot gavner klimaet, men også vandmiljøet. Dermed kan samfundet også nå sine mål billigere.
2 Analysen har fire hovedbudskaber
1. Hensynet til biodiversitet og vandmiljø kan med fordel være retningsgivende for arealplanlægningen
Biodiversitet og vandmiljø skal sikres på specifikke arealer for at give størst mulige gevinster. Fx kræver en effektiv
indsats for biodiversitet, at der tages areal ud til natur netop der, hvor dyr og planter får størst gavn af det. Det
kræver især større sammenhængende arealer med natur i form af fx urørt skov. Og den største gevinst for
vandmiljøet fås, når skove og vådområder etableres, hvor der er behov for en kvælstofindsats. Derimod er det ikke
lige så vigtigt for klimaet, hvor der fx rejses ny skov – det vigtige er, at der kommer mere ny skov.
Når arealanvendelsen tilrettelægges med biodiversitet og vandmiljø for øje, opnås der samtidig betydelige
klimagevinster. Det betyder, at samfundet med fordel kan koordinere arealanvendelsen med udgangspunkt i
biodiversitet og vandmiljø. Udpegningen af arealer skal ske centralt, men implementeres lokalt.
Timingen for igangsættelse af de enkelte tiltag på arealerne, har også stor betydning for at opnå synergi mellem de
forskellige politikområder. Det er altså ikke kun typen af omstillingselementer, og hvor de placeres, der er vigtig.
Det er også, hvor hurtigt de igangsættes og gennemføres.
2. Biodiversitet og skov skal fylde mere i landskabet
Hvis målene om klima, vandmiljø og biodiversitet alle skal nås, skal areal dedikeres til disse formål. Det betyder, at
landbruget skal fylde mindre i landskabet end i dag – men landbruget og fødevareindustrien skal ikke
nødvendigvis fylde mindre i samfundsøkonomien, hvis det lykkes at omstille og udvikle sektoren. I dag lægger
landbruget beslag på størstedelen af det danske landskab. Det giver en vis økonomisk aktivitet og beskæftigelse i
den sektor, men lægger samtidig også et pres på klima, vandmiljø og biodiversitet.
Analysen viser, at alle tre mål kan opfyldes, hvis arealet anvendt til landbrugsproduktion reduceres med omtrent
en tredjedel, og der samtidig skabes mere urørt skov i de nuværende produktionsskove. Det frigivne landbrugsareal
bliver primært til beskyttet natur i form af blandt andet overdrev, naturskov og vådområder, men en massiv
skovrejsningsindsats forøger også det samlede areal med produktionsskov betydeligt.
3. Omkostningerne ved en koordineret indsats for klima, vandmiljø og biodiversitet er beskedne
Set i et samfundsperspektiv er den mistede indtjening i land- og skovbruget relativt beskeden, når målsætningerne
skal opfyldes. Når arealanvendelsen tilrettelægges med udgangspunkt i at nå målene for biodiversitet og
vandmiljø, løber de samlede direkte omkostninger op i cirka 2,8 mia. kr. årligt i form af mistede indtægter. De 2,8
mia. kr. kommer især fra en mindre produktion af fødevarer og foder til husdyrproduktionen.
Samtidig fås en betydelig klimagevinst på næsten 7 mio. ton CO2e årligt. Det svarer til en samlet direkte
omkostning på cirka 400 kr. pr. ton CO2e. Og så er de betydelige samfundsgevinster, som et bedre vandmiljø og en
øget biodiversitet giver, ikke indregnet, hvilket reducerer omkostningerne set fra en samfundsøkonomisk vinkel.
Endelig øges de rekreative muligheder i naturen, hvilket også giver værdi for samfundet.
4. Reguleringen af arealerne bør bygge på tre søjler
Store ændringer af det danske landskab kræver en samlet regulering, der kan målrette ændringerne, så de udnytter
de synergier, som blandt andet denne analyse sætter fokus på. Klimarådet foreslår nogle overordnede principper
som oplæg til den igangværende trepart og det videre arbejde:
 Udpegning af arealer. Hensynene til fx vandmiljø og biodiversitet kræver geografisk fokus. Miljøstyrelsen
har udpeget arealer, som er særligt kritiske i forhold til vandmiljøet, men en tilsvarende udpegning for
biodiversitet mangler. En målrettet indsats for at styrke natur og dyreliv kræver, at der udpeges
sammenhængende arealer, der har særlig værdi til dette formål. Derfor bør regeringen sikre, at arealer
reserveret til biodiversitet udpeges hurtigt, så en samlet arealplanlægning kan finde sted.
 Målrettet indsats. De udpegede arealer bør danne grundlag for en målrettet indsats for at fremme den
ønskede arealanvendelse til gavn for blandt andet vandmiljø og biodiversitet. Det kan være ordninger, der
fremmer skovrejsning eller sammenhængende naturarealer gennem tilskud, auktionsordninger eller bedre
arbejdsdeling imellem forskellige typer af jordfonde. Ordningerne skal præmiere de indsatser, hvor
synergierne er størst. Fx bør skov især plantes, der hvor det også gavner vandmiljøet. Mange af disse
elementer findes allerede i den nuværende regulering, og de bør videreføres og styrkes. Det er samtidig vigtigt,
at ordningerne udformes, så de tilskynder til hurtig handling.
 Afgift på drivhusgasser. Ekspertgruppen for en Grøn Skattereform har i februar 2024 fremlagt modeller
for, hvordan man i praksis kan afgiftspålægge store dele af udledningerne fra landbruget og arealerne. Selv om
en koordinering af arealindsatsen er vigtig, ser Klimarådet intet til hinder for at implementere én af
ekspertgruppens modeller hurtigst muligt. En afgift på landbrugets udledninger fra især husdyr og gødning vil
skubbe på for en strukturel omstilling og en mere effektiv arealanvendelse med mindre foderproduktion, mere
skovrejsning og udtag af kulstofrige jorder.
3 Analysen opstiller scenarier med fokus på klima, vandmiljø og biodiversitet
Klimarådet analyserer især hensynene til klima, vandmiljø og biodiversitet, fordi der her findes vigtige
synergieffekter, som kan udløses via politisk koordinering af arealanvendelsen.
I analysen er opstillet tre scenarier, som demonstrerer værdien af at koordinere indsatsen rettet mod de tre
hensyn, så der skabes størst mulig synergi og færrest mulige omkostninger:
 Klimascenariet sigter alene efter at reducere udledningerne af drivhusgasser fra arealerne. Scenariet viser,
at der kan opnås store, billige reduktioner fra arealerne, men at et snævert klimafokus ikke hjælper meget på
fx biodiversiteten og ikke bringer vandmiljøet i mål.
 I klima- og vandmiljøscenariet reduceres drivhusgasudledningerne, samtidig med at der stilles krav om
opfyldelse af vandmiljømålsætningen. Der er betydelige synergier mellem de to hensyn, fx når skov rejses på
steder, hvor det kan gavne vandmiljøet.
 Biodiversitets- og vandmiljøscenariet sikrer store sammenhængende arealer uden produktion til gavn
for biodiversiteten og samtidig skal vandmiljømålsætningen opfyldes. Scenariet giver betydelige
klimagevinster, hvilket viser, at en indsats for at styrke biodiversiteten og vandmiljøet automatisk reducerer
drivhusgasudledningerne fra arealerne.
I de to sidstnævnte scenarier indgår også mål for skovrejsning og urørt skov. Det er mål, som allerede er besluttet
politisk for at styrke klimaindsatsen, vandmiljøet og biodiversiteten.
Analysens metode
Analysen anvender en model til at holde styr på arealerne og belyse omkostningerne ved at ændre arealanvendelsen,
så de forskellige mål og hensyn opfyldes. Modellen er udviklet af forskere ved Institut for Fødevare- og
Ressourceøkonomi på Københavns Universitet.
Modellen viser, hvad en ændring i anvendelsen af et areal et bestemt sted i landet betyder for udledning af
drivhusgasser, beskyttelse af vandmiljø og beskyttelse af biodiversitet. Samtidig beregner modellen omkostningerne
ved at opnå ændringerne og giver et samlet bud på, hvordan de ønskede mål kan opnås med færrest mulige
omkostninger.
Omkostningerne udgøres af det samlede direkte indtægtstab i land- og skovbruget baseret på de nuværende priser på
fødevarer og træprodukter. Omkostningerne tager derimod ikke højde for ændringer i priserne som følge af
produktionsændringer. Ligeledes er de potentielle gevinster ved arealomlægningen i form af værdien af det ændrede
kulturlandskab, herunder gevinster for blandt andet bedre vandmiljø, rekreativ værdi af urørte skove og anden natur
og øget biodiversitet, ikke medregnet. Omkostningen til forvaltning af de ny naturområder er heller ikke medregnet.
Til brug for Klimarådets analyse har Biodiversitetsrådet givet et eksempel på, hvilke landarealer der med fordel kan
beskyttes for at sikre dansk opfyldelse af EU's biodiversitetsstrategi om 30 pct. beskyttelse af land- og havarealet.