ULØ alm. del - svar på spm. 106 om ministeren – i forlængelse af svar på ULØ alm. del – spørgsmål 47 og 48 – vil bekræfte, at kommunerne årligt skal redegøre for, at de afsatte midler er anvendt til formålet?
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: ULØ alm. del (Spørgsmål 106)
Aktører:
ULØ alm. del. - svar på spm. 106.docx
https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/ulø/spm/106/svar/2040219/2852996.pdf
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 106 (Alm. del), som Folketingets udvalg for landdistrikter og øer har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 20. marts 2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Susie Jensen (DD). Spørgsmål nr. 106: ”Vil ministeren – i forlængelse af svar på ULØ alm. del – spørgsmål 47 og 48, hvori det bekræftes, at der med vedtagelsen af finansloven for 2024, som alle Folketingets partier med undtagelse af EL stod bag, er leveret på statens tilskud efter de aftalte principper til kommunernes gennemførelse af det fulde landevejsprincip – bekræfte, at kommunerne årligt skal redegøre for, at de afsatte midler er anvendt til formålet?” Svar: Indenrigs- og Sundhedsministeriet modtager årligt redegørelser fra de 21 kommuner, der modtager tilskud til nedsættelse af færgetakster på passagerområdet efter udligningslovens § 21 b. Det ekstra tilskud på 51 mio. kr. årligt i 2024-2027 skal ses i forlængelse af dette tilskud. Ministeriet har i udmeldingen til kommunerne om bl.a. det ekstra tilskud vedr. landevejsprincip af den 18. december 2023 meddelt om vilkår for tilskuddet. Herunder fremgår følgende: ”Bekendtgørelse om nedsættelse af færgetakster for biler, passagerer m.v. til og fra visse øer forventes ligeledes tilpasset, så denne udvides med fordeling og opfølgning ved redegørelse for det samlede tilskud til nedsættelse af færgetakster på passagerområdet.” Kommunerne vil således i sammenhæng med redegørelsen for anvendelse af færgetilskud fastsat i udligningsloven også vil skulle redegøre for anvendelsen af det ekstra tilskud. Med venlig hilsen Sophie Løhde Folketingets Lovsekretariat Slotsholmsgade 10-12 DK-1216 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 18-04-2024 Enhed: Kommunal og regional finansiering Sagsbeh: jfj Sagsnr.:2024 - 4656 Dok. nr.: 136756 Offentligt ULØ Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 106 Udvalget for Landdistrikter og Øer 2023-24