Kopi af svar på spm. S 807, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af vandsektorloven, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og lov om kommuners afståelse af vandselskaber. (Styrkelse af økonomisk tilsyn og takstkontrol m.v. i vandsektoren). (Bilag 4)
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af vandsektorloven, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og lov om kommuners afståelse af vandselskaber. (Styrkelse af økonomisk tilsyn og takstkontrol m.v. i vandsektoren). (Bilag 4)
Aktører:
Svar på S 807
https://www.ft.dk/samling/20231/lovforslag/l106/bilag/4/2852592.pdf
Side 1/2 Ministeren Dato 17. april 2024 J nr. 2024-1604 Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K T: +45 3392 2800 E: kefm@kefm.dk www.kefm.dk Folketingets Lovsekretariat Christiansborg 1240 København K Folketingsmedlem Theresa Scavenius (UFG) har d. 10. april stillet mig følgende spørgsmål S 807, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmål nr. S 807.: "Mener ministeren, at det er en hensigtsmæssig måde at lovgive på, når der i lovforslag nr. L 106 om vandsektorens økonomiske rammesætning over 1.679 gange står, at ministeren eller vandsektortilsynet »fastsætter«, hvilket i praksis betyder, at det er embedsfolk i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som skal træffe en række politiske valg i udmøntningen af de mange bemyndigelser? " Svar I lovforslag nr. L 106 nævnes ordet "fastsætte" i flere forskellige kontekster. Ordet anvendes i forbindelse med bemyndigelser til klima-, energi- og forsynings- ministeren og i begrænset omfang andre ministre samt i bemærkningernes beskri- velser af indhold i og baggrund herfor og den forventede udmøntning. Ordet bruges derudover i beskrivelsen af konkrete myndighedsopgaver i Vandsek- tortilsynet vedrørende fastsættelse af indtægtsrammer og regnskabsmæssige kon- trolrammer og fastsættelse af model for benchmarking af vandselskaber og fast- sættelse af markedsmæssige priser. Heraf er det kun adgangen til at træffe afgø- relse om fastsættelse af en markedsmæssig pris, der er ny. Der er ikke foreslået bemyndigelser, hvorefter Vandsektortilsynet kan fastsætte regler. Herudover bruges ordet "fastsætte" bl.a. i de foreslåede regler om vandselskaber- nes fastsættelse af drikke- og spildevandstakster og kommunalbestyrelsens myn- dighedsopgaver i den forbindelse. Offentligt L 106 - Bilag 4 Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24 Side 2/2 Vi har ministerialstyre i Danmark. Systemet er forudsat i grundloven derved, at de beføjelser, der ifølge grundloven tilkommer ministrene, er tillagt dem enkeltvis. Den enkelte fagminister er herefter ansvarlig for eget ressortområde. For at sikre, at der er klarhed over, hvilke kompetencer de respektive ministre får tildelt ved lov, så ud- dybes den forventede udmøntning af hjemler i loven i de tilhørende bemærkninger, hvor det bl.a. nærmere beskrives, hvad der forventes fastsat med udgangspunkt i hjemlen. For så vidt angår bemyndigelserne i lovforslaget til at træffe afgørelser, bemærkes endvidere, at dette er en helt sædvanlig måde at administrere et ressortområde, og at det er min vurdering, at det i praksis ikke vil være muligt at henlægge alle så- danne kompetencer til Folketinget. Det danske embedsværk inkl. kommunale og statslige myndigheder er netop udviklet med henblik på, at den løbende drift, her- under særligt afgørelser og tilsyn, ligger hos kompetente og sagkyndige embeds- mænd, der sikrer ensartet og lovlig sagsbehandling. Det er derfor også gængs praksis, at kompetencen til at udøve de aktiviteter, der indgår i lovforslaget, tilgår den siddende klima-, energi- og forsyningsminister (hhv. øvrige ministre, der foreslås tildelt kompetencer i lovforslaget). Vandsektortilsynet er som myndighed alene tillagt de beføjelser, der er nødvendige for at kunne gennemføre en effektiv administration af og et effektivt tilsyn med reg- lerne. Tilsvarende gælder for kommunalbestyrelsen. Med venlig hilsen Lars Aagaard