L 107 - svar på MFU spm. 13 om at oversende et notat, der udspecificerer de krav og opgaver, som virksomhederne skal bruge tid på

Tilhører sager:

Aktører:


ERU L 107 - svar på spm. 13.docx

https://www.ft.dk/samling/20231/lovforslag/l107/spm/13/svar/2039300/2851394.pdf

Folketingets Erhvervsudvalg ERHVERVSMINISTEREN
15. april 2024
Besvarelse af spørgsmål 13 ad L 107 stillet af udvalget den 20. marts
efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Marianne Bigum (SF).
Spørgsmål:
Ministeren oplyser, at der er foretaget en erhvervsøkonomisk analyse efter
AMBVAB-metoden. Ministeren bedes oversende et notat, som i nærmere
detaljer udspecificerer de krav og opgaver, som virksomhederne forventer
at skulle bruge tid på. Ministeren bedes i tillæg til dette vurdere, hvordan
omkostningerne ved hver enkelt af disse kunne nedbringes, eksempelvis
om timeforbruget kan minimeres via kurser eller vejledninger målrettet
virksomhederne.
Svar:
De administrative konsekvenser for virksomhederne er opgjort efter
AMVAB-metoden (Aktivitetsbaseret Måling af Virksomhedernes Admi-
nistrative Byrder). De administrative konsekvenser er opgjort som de di-
rekte omkostninger eller besparelser, som virksomhederne har ved at le-
vere information til myndighederne eller en tredjepart, som følge af krav i
reguleringen, jf. vejledning om erhvervsøkonomiske konsekvensvurderin-
ger.
De krav og opgaver, som virksomhederne forventes at skulle bruge tid på,
fremgår af ex ante målingerne af de forventede administrative konsekven-
ser for erhvervslivet forbundet med henholdsvis implementering af EU-
direktivet (EU) 2022/2464 af 14. december 2023 om virksomheders bære-
dygtighedsrapportering Corporate Sustainability Reporting Directive
(CSRD), krav til revisorer i forbindelse med bæredygtighedsrapportering
samt ex ante målingen, der afdækker de forventede administrative konse-
kvenser for erhvervslivet forbundet med Taksonomiforordningens artikel
8.
Rapporterne er tilgængelige på Erhvervsstyrelsens hjemmeside via neden-
stående link:
https://erhvervsstyrelsen.dk/amvab-maaling-direktiv-om-virksomheder-
nes-baeredygtighedsrapportering-csrd-samt-krav-til-revisorer
https://erhvervsstyrelsen.dk/amvab-maaling-taksonomiforordningens-arti-
kel-8
Det er ikke muligt at vurdere, hvordan omkostningerne ved hver enkelt af
disse krav og opgaver kan nedbringes, da det vil forudsætte konkret kend-
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax 33 12 37 78
CVR-nr 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Offentligt
L 107 - endeligt svar på spørgsmål 13
Erhvervsudvalget 2023-24
2/2
skab til virksomhedernes interne tilrettelæggelse af arbejdet med bæredyg-
tighedsrapportering. Erhvervsstyrelsen har imidlertid iværksat en under-
støttende indsats med det formål at lette rapporteringsarbejdet. I forbin-
delse med indsatsen, udvikler Erhvervsstyrelsen uddybende vejledning og
brugervenlige værktøjer, fx trin-for-trin-vejledninger til at komme i gang
med bæredygtighedsrapporteringen samt handlingsanvisende hjælp til at
finde vej i de forskellige nye bæredygtighedskrav. Dertil formidler Er-
hvervsstyrelsen og Finanstilsynet fortolkninger og afklaringer fra EU vi-
dere til de danske virksomheder og kan hjælpe virksomhederne med at for-
stå kravene i en dansk kontekst. Det er min forventning, at denne vejled-
ning vil kunne hjælpe virksomhederne godt på vej og reducere den tid og
de ressourcer, som virksomhederne ellers ville skulle bruge på at forstå og
efterleve reglerne.
SMV’erne tilbydes ydermere en række støtteprogrammer, der kan hjælpe
dem med den bæredygtige omstilling, kompetenceløft og dokumentation
samt 1:1 vejledning i regi af erhvervsfremmesystemet. De kan f.eks. søge
om medfinansiering til privat rådgivning, kompetenceudvikling og rele-
vante digitale og grønne investeringer, som kan understøtte virksomheder-
nes bæredygtighedsarbejde.
Derudover er der med finansloven afsat en pulje til certificering af CO2-
opgørelse og klimamærkning, hvor virksomheder kan få tilskud til at få
certificeret deres opgørelse af eget klimaaftryk. Tilskudspuljen støtter både
til rådgivning, kompetenceudvikling og direkte tilskud til betaling af for
eksempel tredjeparts certificeringer.
For at lette virksomhedernes byrder arbejder regeringen desuden på at stan-
dardisere, digitalisere og automatisere flere af de informationer, virksom-
heder sender til det offentlige og til hinanden om produkter og om deres
bæredygtighed.
Jeg kan endelig oplyse, at AMVAB-metoden forudsætter, at virksomhe-
derne agerer rationelt og med henblik på at maksimere virksomhedens pro-
fit. Derudover bygger beregningerne af konsekvenserne på en antagelse
om, at de enkelte virksomheder er normalt effektive. En virksomhed er
normalt effektiv, når administrationen hverken er værre eller bedre, end det
med rimelighed kan forventes, og når virksomhedens tidsforbrug og ind-
køb er omkostningseffektive.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov