Henvendelse af 9/4-24 fra FORCE Certification A/S om anmodning om foretræde for udvalget

Tilhører sager:

Aktører:


    Folketingets Erhvervsudvalg - 18-04-2024

    https://www.ft.dk/samling/20231/lovforslag/l107/bilag/5/2849509.pdf

    Certificerende Organers Forum er samarbejdsorganisation for de danske certificerende organer, akkrediteret af DANAK til
    verifikation og certificering. COF’s formål er at virke for stadig udvikling af system- og produktcertificering samt verificering til gavn
    for det danske samfund, bidrage og medvirke til fremme af brugen og opretholdelsen af tilliden til certificering og virke som hørings-
    og forhandlingspart over for DANAK, myndigheder og andre interessenter indenfor certificering.
    formand: no@forcecertification.com, næstformand: jacob.faergemand@bureauveritas.com
    Til Folketingets Erhvervsudvalg
    København , den 9. april 2024
    Vedr. Anmodning om foretræde for udvalget i forbindelse med behandling af L 107 (om gennemførelse af
    direktiv om virksomheders bæredygtighedsrapportering m.v.).
    I forbindelse med udvalgets behandling af ovennævnte lovforslag på mødet den 18. april, 2024 ønsker vi at
    henlede udvalgsmedlemmernes opmærksom på, at der i de indkomne høringssvar fra en række
    organisationer er fremsat bekymring om, at lovforslaget ikke i dets nuværende form indeholder mulighed
    for anvendelse af akkrediterede erklæringsudbydere, hvilket EU-direktivet netop åbner op for.
    Verifikation af virksomhedernes indsamlede data, der ligger til grund for deres ikke-finansielle bæredygtig-
    hedsrapportering, er helt afgørende for, at rapporteringen er korrekt og troværdig. Som eksperter indenfor
    verifikation af allerede eksisterende bæredygtighedsdata – herunder virksomhedernes leverandørkæder -
    mener vi, at vi i forbindelse med erhvervsudvalgets behandling af lovforslaget kan bidrage med forståelse og
    anvendelse af bæredygtighedsdata og således kunne imødekomme de høringssvar, der ønsker at åbne op
    for anvendelse af akkrediterede erklæringsudbydere.
    For at mindske virksomhedernes økonomiske byrde ved gennemførelse af direktivet om bæredygtigheds-
    rapportering vil en række allerede eksisterende certificerings- og verifikationsordninger kunne udnyttes i
    lighed med andre EU-landes tilgang til implementering af direktivet. De eksisterende akkrediterings-
    ordninger sikrer faglig kvalitet og uafhængighed i opgaveløsningen.
    Vi ønsker samtidig at gøre opmærksom på, at det er muligt at reducere de administrative byrder, som
    direktivet uvægerligt vil medføre for dansk erhvervsliv, både for de omfattede og for alle øvrige
    virksomheder ved, at erhvervslivets eksisterende løsninger bringes i spil.
    På den baggrund ønsker vi at tilbyde som eksperter på området at få foretræde under Erhvervsudvalgets
    møde den 18. april, 2024 til en kort fremlæggelse af mulighederne for anvendelse af akkrediterede
    erklæringsudbydere.
    Hvis udvalget ønsker yderligere oplysning inden mødet, står vi naturligvis til rådighed.
    Med venlig hilsen
    På COF’s vegne
    Niels Ovesen
    Administrerende Direktør
    FORCE Certification A/S
    Park Alle 345
    2605 Brøndby
    no@forcecertification.com
    tel: +4522697404
    Offentligt
    L 107 - Bilag 5
    Erhvervsudvalget 2023-24