Henvendelse af 09/04-24 fra Sammenslutningen af Danske Småøer om opfølgning på foretrædet 3. april 2024 og ø-udviklingsplaner

Tilhører sager:

Aktører:


    Brev opfølgning på møde den 3.4.2024.pdf

    https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/ulø/bilag/106/2848617.pdf

    Sammenslutningen af Danske Småøer www.danske-smaaoer.dk
    Strynø Brovej 12, 5943 Strynø. Tlf: 62 51 39 93. sekretariatet@danske-smaaoer.dk
    Til
    Medlemmer af Udvalg for Småøer
    Fejø, 9. april 2024
    Tak for et godt møde den 3. april i udvalget.
    Vi sender her lidt opfølgende materiale til nogle af de punkter, vi drøftede med udvalget.
    Frilandsby- og friø-ordningen
    Som nævnt på mødet er der på småøerne stor skuffelse over, at ministeriet og aftalekredsen har
    valgt ikke at gennemføre frilandsby- og friø-ordningen.
    Der er derfor brug for en decideret vejledning nu: Hvordan kommer de seks øer videre herfra, så
    det store arbejde ikke bliver til skønne spildte kræfter?
    Vi opfordrer til, at der allokeres en sagsbehandler, der kan vejlede den enkelte ø ved at sætte sig
    ind i sagerne og målrettet vejlede hver enkelt ø og dens kommune, også via egentlige møder og
    ikke kun per brev.
    På mødet efterlyste udvalget eksempler på projekter. Vi vedlægger her den rapport, vi har lavet
    som giver et overblik over de små øers projekter i forbindelse med friø-ordningen. Se fx
    oversigterne i afsnit 2. Rapporten er lavet forud for aftalekredsens udvælgelse i juni 2023 af
    landsbyer/øer, der skulle gå videre. Efterfølgende udvalgte aftalekredsen seks af de otte småøer.
    Ø-udviklingsplaner i den reviderede planlov
    Sammenslutningen af Danske Småøer mener, at der - inden man igangsætter et større arbejde
    med en udviklingsplan - er behov for en screening fra Planstyrelsen af projekter, som en given ø
    ønsker gennemført: Kan projekterne overhovedet realiseres via en ø-udviklingsplan eller ej?
    Vi ser en række begrænsninger ift. de foreslåede ø-udviklingsplaner, og vi mener at de skal udvides
    til også at omfatte etablering af boligenheder og energianlæg og ikke kun fokusere på
    turismeaktiviteter. (Se bilag: Ø-udviklingsplaner, kan/kan ikke)
    Endelig skal der følge finansiering til kommunerne med, så udarbejdelsen af en ø-udviklingsplan
    ikke er afhængig af den enkelte kommunes økonomi og derfor risikerer at blive nedprioriteret eller
    afvist. På udvalgsmødet blev der ifm. friø-ordningen stillet spørgsmål om øernes befolkninger er
    enige i de foreslåede projekter, og til hvordan man kan sikre dette. Her ser vi ved større projekter,
    der påvirker det meste af øen, et behov for at facilitere en proces, hvor alle beboere kan komme
    Offentligt
    ULØ Alm.del - Bilag 106
    Udvalget for Landdistrikter og Øer 2023-24
    2
    Sammenslutningen af Danske Småøer www.danske-smaaoer.dk
    Strynø Brovej 12, 5943 Strynø. Tlf: 62 51 39 93. sekretariatet@danske-smaaoer.dk
    til orde. Udviklingsplaner lægger netop op til at indeholde denne proces - men det er ikke gratis.
    Det kræver tid, møder og facilitering. Hvis det alene er kommunerne, der skal bekoste dette
    frygter vi, at de fattigste kommuner vælger udviklings-ø-planer fra pga. manglende økonomi.
    Planstyrelsen henviser til at kommunerne kan søge Landdistriktspuljen om midler. Vi ved fra de
    SFU-planer, der er lavet for tre af småøerne, at omkostningen ligger på mellem 600.000 og 1 mio.
    kr. Vi finder det urimeligt, hvis finansiering af udviklingsplanerne skal findes i Landdistriktspuljen,
    og på den vis gøre et drastisk indhug i midlerne her.
    CO2 afgift på færger og grøn færgepulje
    Den 1. januar 2025 træder EU’s regler om CO2- kvoteordning1 for større passager- og cargoskibe
    over 5.000 bruttoton i kraft. De skal herefter købe CO2-kvoter, monitorere deres udslip og så
    betale en relativ lav CO2-afgift.
    For kvoteordningen gælder, at EU anerkender ikke-brofaste øers særlige vilkår og giver mulighed
    for, at medlemslandene frem til 2030 kan friholde øer med færre end 200.000 indbyggere fra
    ordningen, under hensyntagen til øernes afhængighed af færgeforbindelsen.
    Da færgerne til småøerne i Danmark alle er under 5.000 bruttotons er de ikke underlagt EU's
    regler om CO2- kvoteordningen. Men i Danmark har man fremsat et lovforslag, hvor skibe under
    5.000 bruttoton, der slipper for kvoter, i stedet skal betale en relativ høj CO2-afgift. Det gælder
    også færgerne. (Lovforslag om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, lov om
    afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om
    energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og forskellige andre love2).
    Vi mener, at færgedriften til de små øer bør undtages den nye CO2-afgift med henvisning til, at
    færgerne er kritisk infrastruktur, og at der for øboerne ikke findes noget alternativ: Det er øernes
    eneste transportmulighed.
    Vi frygter at en CO2-afgift på småø-færgerne vil udsætte den grønne omstilling, fremfor at være et
    incitament, simpelt hen fordi kommunerne med afgifterne får yderligere udgifter til færgedriften,
    og ikke har midler til den grønne omstilling.
    Dette understreger igen det store behov der er, for at staten går ind og hjælper økonomisk med
    den grønne omstilling af færgerne i langt større omfang end de hidtidige puljer til grønne færger
    har formået. Mange af færgerne er gamle og står overfor udskiftning. Andre er relativt nye og vil
    muligvis kunne retrofittes. (Se bilag: Oversigt over færger, byggeår, CO2 mm.)
    Sammenslutningen af Danske Småøer foreslår, at der fra statslig side etableres en grøn færgepulje,
    som er væsentlig større end den forrige i 2021 og 2022. Vi finder det hensigtsmæssigt at staten
    etablerer puljen fx med midler fra EU’s forskellige puljer til grøn omstilling, fremfor at kommunerne
    hver især skal søge dem.
    Se også vores brev og høringssvar fra marts: https://danske-smaaoer.dk/wp-
    content/uploads/2024/03/Brev-vedr-CO2-afgifter-inkl-hoeringssvar-140324.pdf
    1 https://climate.ec.europa.eu/eu-action/transport/reducing-emissions-shipping-sector/faq-maritime-transport-
    eu-emissions-trading-system-ets_en
    2 https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/68405
    3
    Sammenslutningen af Danske Småøer www.danske-smaaoer.dk
    Strynø Brovej 12, 5943 Strynø. Tlf: 62 51 39 93. sekretariatet@danske-smaaoer.dk
    Jubilæumshøring til efteråret?
    I forbindelse med 50 års jubilæumsåret for Ø-sammenslutningen håber vi at udvalget har interesse
    i at afholde en høring i Folketinget til efteråret med temaet ”Skal Danmark have en national politik
    for småøer?”
    Flere af vores samarbejdspartnere i det europæiske ø-netværk ESIN har fortalt om deres nationale
    ø-politik, og vi kan se at det har en betydning og effekt for øerne. Seneste eksempel er Irland, som
    lancerede deres nationale småøpolitik i 2023. Den gælder for de kommende ti år og ledsages af en
    handleplan. Den irske ø-politik indeholder fem strategiske mål, som øboerne selv har været med
    til at formulere. Målene lyder:
    1. Øge befolkningstallet på øerne
    2. Skabe flere forskellige job- og forretningsmuligheder på øerne
    3. Forbedre sundhed og velfærd
    4. Styrke lokalsamfundene på øerne
    5. Skabe en intelligent og bæredygtig fremtid
    Den irske øpolitik kan findes her: https://www.gov.ie/.../policy.../a7188-our-living-islands/
    Med inspiration herfra, håber vi at udvalget finder emnet interessant for en høring.
    Vi ser frem til yderligere dialog med udvalget på ø-turen til Sejerø og Nekselø i juni.
    Med venlig hilsen
    Kirsten Sydendal
    Formand
    Skovvej 33
    4944 Fejø
    

    Ø-udviklingplaner - kan, kan ikke.pdf

    https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/ulø/bilag/106/2848618.pdf

    Ø-udviklingsplaner - hvad er mulighederne?
    NB! Alle 27 øers fulde areal ligger i Kystnærhedszone (= 3 km fra kysten)
    Muligheder (efter godkendelse af ø-udviklingplan) OBS:
    Gælder kun uden for strandbeskyttelseszonen
    Ønsker, der IKKE kan realiseres. Heller ikke med ø-
    udviklingplan
    Omdanne overflødiggjorte bygninger til håndværks- og
    industrivirksomhed, til mindre butikker eller liberale
    erhverv, til forenings- og fritidsformål samt lager- og
    kontorformål
    Etablere nye boliger i umiddelbar tilknytning til én eller
    flere eksisterende landsbybebyggelse(r)
    Udvide eksisterende landsbyer i byzone med nye arealer til
    boliger og erhverv og udvide eksisterende
    erhvervsvirksomheder
    Alle småøerne er udlagt til landzone. Undtagelser er meget
    små områder med byzone på Fur , Sejerø, Orø, Omø,
    Agersø og Mandø. Dispensationsmuligheden gælder derfor
    kun meget få og små områder.
    Etablere enkelte pladser til mobilehomes ved en havn eller
    på en eksisterende campingplads
    Kan kun lade sig gøre uden for strandbeskyttelseszonen,
    men på nogle øer ligger eksisterende campingpladser og
    havneområder netop i denne zone.
    Opstille husstandsvindmøller og små solcelleanlæg til brug
    for øens egen energiforsyning
    Fælles energianlæg - dvs større end husstandsvindmøller
    samt termonet.
    Muligheder (efter godkendelse af ø-udviklingplan)
    – I den udvidede strandbeskyttelseszone: 100 til 300
    meter fra kysten
    Ønsker, der IKKE kan realiseres med ø-udviklingplan:
    Dispensation til mindre faciliteter , hvis faciliteterne
    placeres i tilknytning til eksisterende anlæg eller
    bebyggelse
    - Mindre faciliteter til nye virksomheder eller
    virksomheder, som ikke er turismevirksomheder.
    Det kan f.eks. være.: - Etablering af energianlæg
    - En mindre isbod ved en eksisterende turismevirksomhed -
    f.eks. ved en café eller restaurant
    - Etablering af nye virksomheder og boliger, fx i
    eksisterende bygninger.
    - Mindre sportsfaciliteter og lege- eller motionsfaciliteter
    ved klubber, foreninger, skoler, institutioner og
    eksisterende turismevirksomheder
    - Ændre anvendelse af eksisterende bygninger, fx til
    erhverv, turisme, bolig.
    - En mindre bod til salg af lokale produkter
    - Enkelte mobilhome pladser på havne og eksisterende
    campingpladser - se ovenfor
    Kilde: Oplæg på webinar ved Planstyrelsen den 28.2.2024
    https://danske-smaaoer.dk/nyheder/webinar-om-planloven/
    Sammenslutningen af Danske Småøer
    Omdanne overflødiggjorte bygninger til helårsbeboelse -
    også i det åbne land
    Offentligt
    ULØ Alm.del - Bilag 106
    Udvalget for Landdistrikter og Øer 2023-24