Henvendelse af 09/04-24 fra Trafikselskaberne i Danmark (TID) om forslag til forbedrede rammebetingelser, der kan styrke dem kollektive transport
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: ULØ alm. del (Bilag 105)
Aktører:
TID_Trafikselskabernes ønsker til bedre rammebetingelser og udmøntning af mobilitetspuljen_09.04.24.pdf
https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/ulø/bilag/105/2848584.pdf
1 Den 9. april 2024 FORSLAG TIL FORBEDREDE RAMMEBETINGELSER, DER KAN STYRKE DEN KOLLEKTIVE TRANSPORT OG ØNSKER TIL MOBILITETSPULJEN Indledning Trafikselskabernes opgave er at sikre mest mulig kollektiv transport til danskerne inden for de midler, der politisk er afsat til det. Det gør vi med stor glæde og engagement hver eneste dag. Men der er brug for en modernisering af rammebetingelserne, hvis vi fortsat skal kunne udvikle den kollektive transport, så den bliver til størst mulig gavn for danskerne, samfundet og miljøet. Nedenfor ses trafikselskabernes forslag til forbedrede rammebetingelser, der kan styrke den kollektive transport i Danmark, samt trafikselskabernes ønsker til udmøntning af mobilitetspuljen: I. FORSLAG TIL FORBEDREDE RAMMEBETINGELSER 1. En mere moderne og fleksibel lov om trafikselskaber Trafikselskabernes aktiviteter er reguleret af lov om trafikselskaber, og den er ikke ændret grundlæggende siden den blev vedtaget i 2005 Der er behov for en modernisering, så trafikselskaberne får mulighed for at understøtte mobiliteten i landområder med nye tilbud som samkørsel, frivilligbusser og trafikknudepunkter (jf. pjecen ”Styrk mobiliteten i landområderne”: Mobilitetspjece). Det bedste ville være en mere generel og smidig lov, som også kan omfavne fremtidige innovative løsninger. 2. Bedre rammer for at lave trafikknudepunkter (HUBs) Formålet med et trafikknudepunkt er at styrke sammenhængen mellem transportformer. Det kan f.eks. være ved en station, hvor cykel og bil kan parkeres trygt, mens passageren tager tog og bus på arbejde. Gode HUBs gør det attraktivt at vælge den kollektive trafik, og har vist sig succesfulde i bl.a. Holland. 3. Bedre rammer for at lade samkørsel understøtte bus og tog Der er meget at hente, hvis bare nogen af de mange tomme sæder i bilerne kunne blive udnyttet. Flere trafikselskaber har gennemført succesfulde forsøg med samkørsel, hvor der bl.a. forsøges med at give et lille tilskud til samkørslen, og hvor samkørslen samtænkes med den øvrige kollektive trafik. Trafikselska- bernes ambition er, at samkørsel skal kunne supplere den øvrige kollektive transport i landområderne. Men det kræver, at det bliver mere attraktivt for de bilister, der deltager, og at trafikselskaberne får et større råderum til at indgå den type aftaler, og bedre udnytte de mange tomme sæder i bilerne. Det skal for god ordens skyld understreges, at trafikselskabernes forslag hverken handler om Uber eller taxakørsel. Offentligt ULØ Alm.del - Bilag 105 Udvalget for Landdistrikter og Øer 2023-24 2 Erfaringerne med Uber – både i udlandet, og da de var i Danmark – er i øvrigt, at Uber alene fungerer de steder, hvor der er en stor efterspørgsel, og det er der ikke på landet (se også tidligere Uber ansat i Politiken den 4. februar 2024: https://politiken.dk/del/QJR0NDACHIew). Den offentlige sektor skal ikke løse opgaver, som private virksomheder kan løse, derfor skal trafik- selskaberne ikke med offentligt tilskud understøtte samkørsel i (by)områder, hvor der er et velfungerende taxamarked og god kollektiv trafikservice. Som offentlige selskaber skal det selvfølgelig også sikres, at alle vores løsninger lever op til love og regler, herunder om skattebetaling, arbejdsvilkår, mv. Derfor ønsker vi, at såvel taxalovgivningen som trafikselskabsloven opdateres, og en god måde kan jo være, at man starter et storskalaforsøg, hvor man samlet får nogle erfaringer, som kan bruges til at formulere de rigtige rammebetingelser. 4. Bedre rammer for frivilligbusser Trafikselskaberne ser en mulighed for frivilligbusser i de lokalsamfund, hvor der ikke er busdækning, men hvor der er nogle ildsjæle, som kan og vil køre den. Det kan f.eks. være kørsel til gymnastikundervisning, bankospil, en bytur eller lignende. De steder skal trafikselskabet sammen med kommunen kunne stille en minibus til rådighed, som er synet og forsikret, hvilket lovgivningen ikke klart giver mulighed for i dag. Trafikselskabernes forslag ikke handler om at erstatte eksisterende busruter eller chauffører med frivilligbusser, hvilket vi heller ikke mener er realistisk, men de steder, hvor der er lokal opbakning, kan en frivilligbus forbedre mobiliteten i et område, hvor busruten er lukket. 5. Fleksible busser En fleksibel bus er en mindre bus, som kører på en fast rute, men hvor bussen kun kører, når passageren har kaldt den frem på en app eller har ringet til trafikselskabet – men så kommer den også inden for 20 minutter. Det er muligt at etablere fleksible busser inden for den eksisterende lovgivning, men forslaget er medtaget her, fordi det er en del af et samlet billede af nye innovative løsninger. Sammen med Faxe Kommune starter Movia et stort forsøg med netop sådan en fleksibel busløsning i Haslevområdet den 8. april 2024. 6. En modernisering af ungerabatten Unge fravælger i stigende grad den kollektive transport. Ungdomskortet, den nuværende ungerabat, kritiseres med rette for at være tungt og bureaukratisk, for ikke at være digitalt og for at følge nogle takstgrænser, som stammer fra de gamle amter. Der er behov for at få forbedret rammebetingelserne for ungerabat ved en modernisering af ungdomskortet, så det bliver mere attraktivt for unge at vælge den kollektive transport. I sommeren 2022 præsenterede alle de danske de kollektive trafikvirksomheder et fælles forslag til et nyt ungdomskort, som er blevet til efter involvering af en række ungdomsorganisationer. Det er lige til at sætte gang. Forslaget kan ses her: Nyt ungdomskort 3 7. Et mere inflationssikkert takststigningsloft Det eksisterende takststigningsloft er indrettet sådan, at der går 1 – 1 ½ år fra priserne stiger i samfundet, til trafikselskaberne må hæve taksterne. Det har fungeret i tider med ingen eller lav inflation, men i tider med inflation som nu, betyder det et indtægtstab for trafikselskaberne. Alene i 2023 har den manglende samtidighed medført et indtægtstab for trafikselskaberne på op mod 250 mio. kr., hvilket presser kommuners og regioners økonomi. For passagererne er det også svært at forstå, at taksterne i den kollektive transport stiger meget på et tidspunkt, hvor priserne i samfundet har stabiliseret sig. Det vil derfor være godt, hvis takststigningsloftet moderniseres, så det tager højde for, at vi nu er i en tid med risiko for højere inflation. 8. Ordentlige rammebetingelser for kommunernes medfinansiering af BRT-linjer i Danmark BRT-busser er lange busser, som kører i deres eget spor. Som det eneste sted i Danmark, har de siden oktober 2023 kørt i Aalborg til stor tilfredshed fra passagererne. BRT-busser har mange af de samme fordele som letbaner, men er langt billigere at etablere. Derfor ser man en stor udbredelse i resten af verden i disse år. Infrastrukturaftalen fra 2021 indeholder to BRT-linjer i hovedstadsområdet samt en pulje til statslig medfinansiering af BRT og letbaner mv. i andre større byer. Men alt arbejde er gået i stå, fordi regeringen har afvist den finansieringsmodel, som lå til grund for, at kommunerne ville medfinansiere. Nemlig at medfinansieringen sker uden for det kommunale anlægslo og at lokale parter kan lånefinansiere eventuelle anlægsudgi er med en 40-årig afdragsprofil. Der er derfor brug for at få sikret ordentlige rammebe ngelser for kommunernes medfinansiering af BRT. II. ØNSKER TIL UDMØNTNING AF MOBILITETSPULJEN I finanslovsaftalen for 2024 er der afsat 100 mio. kr. årligt de næste 4 år til initiativer inden for den kollektive transport. Trafikselskaberne så gerne, at storskalaforsøg med samkørsel, HUBs, fleksible busser og frivilligbusser kom i betragtning. Det er forslag, som er afprøvet i pilotprojekter, og som vil kunne gøre en reel og positiv forskel.
TID_Følgebrev til henvendelse til Transportudvalget før høring 16. april 2024.pdf
https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/ulø/bilag/105/2848583.pdf
TID Trafikselskaberne i Danmark · Gammel Køge Landevej 3, 2500 Valby www.trafikselskaberne.dk Til Medlemmerne af Folke ngets Transportudvalg cc. Medlemmerne af udvalget for Landdistrikter og Øer cc. Transportminister Thomas Danielsen cc. Minister for byer og landdistrikter, kirkeminister og minister for nordisk samarbejde Morten Dahlin 9. april 2024 Trafikselskabernes forslag l bedre rammevilkår for den kollek ve transport og l en udmøntning af mobilitetspuljen Kære medlemmer af Folke ngets Transportudvalg, Trafikselskaberne i Danmark vil gerne kvi ere for, at Folke ngets Transportudvalg sammen med Danske Regioner og Dansk Industri a older en høring om frem dens kollek ve transport den 16. april. Hovedopgaven for de danske trafikselskaber er at levere så meget kollek v transport og så højt et serviceniveau som muligt inden for de rammer, der er afstukket poli sk. Det er en opgave vi lø er med glæde og engagement hver eneste dag. Vi vil derfor gerne give vores input l drø elsen med 8 forslag l bedre rammebe ngelser, som kan være med l at forbedre den kollek ve transport i Danmark, men som alle kræver hjælp fra Folke nget. Vi vil sam dig beny e lejligheden l at give vores input l udmøntning af den mobilitetspulje, som blev a alt i forbindelse med de e års finanslov. Vi ønsker en rig g god høring og står naturligvis l rådighed med baggrund m.m. Med venlig hilsen Steen Vindum Formand for Trafikselskaberne i Danmark Offentligt ULØ Alm.del - Bilag 105 Udvalget for Landdistrikter og Øer 2023-24