Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 2. april 2024

Tilhører sager:

Aktører:


    AX29752_2_0.png


    AX29752_2_1.png


    AX29752_2_2.png


    AX29752

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20231/lovforslag/l101/20231_l101_efter_2behandling.pdf

    Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 2. april 2024
    Forslag
    til
    Lov om opgradering af Øresundsbanen
    Kapitel 1
    Projektering og anlæg
    § 1. Loven omfatter følgende jernbaneprojekter, som gen-
    nemføres inden for de områder, der fremgår af lovens bilag
    1-3:
    1) Udvidelse af Københavns Lufthavn Station.
    2) Etablering af overhalingsspor ved Kalvebod.
    3) Etablering af vendespor ved Københavns Lufthavn Sta-
    tion.
    Stk. 2. Sund & Bælt Holding A/S med tilhørende dat-
    terselskaber kan projektere og anlægge jernbaneprojekterne
    nævnt i stk. 1.
    Kapitel 2
    Fravigelse af støj- og vibrationskrav og kompensation
    § 2. Transportministeren kan fastsætte regler om støj og
    vibrationer fra anlægget af jernbaneprojekterne nævnt i § 1,
    stk. 1.
    Stk. 2. Regler fastsat i medfør af stk. 1 kan fravige lov
    om miljøbeskyttelse og regler udstedt og afgørelser truffet i
    medfør heraf.
    § 3. Transportministeren kan fastsætte regler om tilbud
    om midlertidigt ophold uden for eget hjem eller kontant
    kompensation til beboere, som er naboer til jernbaneprojek-
    ter omfattet af § 1, stk. 1, og som er omfattet af regler
    udstedt efter § 2, stk. 1.
    Stk. 2. Pengebeløb ydet efter reglerne i stk. 1 indgår ikke
    ved vurderingen af, om en person har ret til ydelser fra det
    offentlige, og medfører ikke reduktion af sådanne ydelser.
    Kapitel 3
    Ekspropriation og ledningsarbejder
    § 4. Transportministeren bemyndiges til på vegne af Sund
    & Bælt Holding A/S med tilhørende datterselskaber ved
    ekspropriation at erhverve de arealer, bygninger og rettighe-
    der, der er nødvendige for gennemførelse og drift af jernba-
    neprojekterne nævnt i § 1, stk. 1.
    Stk. 2. Ekspropriation efter denne bestemmelse sker efter
    reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation ved-
    rørende fast ejendom.
    Stk. 3. Ved erstatningsfastsættelsen efter stk. 2 finder §
    103 i lov om offentlige veje m.v. anvendelse.
    § 5. Arbejder på ledninger i eller over arealer i områder,
    hvor jernbaneprojekterne nævnt i § 1, stk. 1, skal gennemfø-
    res, herunder om nødvendigt flytning af ledninger i forbin-
    delse med arbejder, der iværksættes af Sund & Bælt Holding
    A/S med tilhørende datterselskaber under gennemførelsen af
    jernbaneprojekterne, betales af ledningsejeren, jf. dog stk. 2.
    Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis andet er særligt
    bestemt
    1) ved aftale,
    2) ved kendelse afsagt af en ekspropriationskommission
    nedsat i henhold til lov om fremgangsmåden ved eks-
    propriation vedrørende fast ejendom eller
    3) ved afgørelse truffet af en kommunalbestyrelse efter §§
    37 og 38, jf. § 40, i lov om vandforsyning m.v.
    Stk. 3. Arbejder på ledninger, jf. stk. 1, udføres af
    vedkommende ledningsejer, medmindre andet er særligt af-
    talt eller fremgår af stk. 2.
    § 6. I forbindelse med gennemførelsen af jernbaneprojek-
    terne nævnt i § 1, stk. 1, skal Sund & Bælt Holding A/S med
    tilhørende datterselskaber tage hensyn til ledninger omfattet
    af § 5 og drøfte et planlagt arbejde med ledningsejeren
    med henblik på at undersøge, hvordan anlægsarbejdet kan
    tilrettelægges på den mest hensigtsmæssige måde for begge
    parter.
    Stk. 2. Kan der ikke opnås enighed mellem Sund &
    Bælt Holding A/S med tilhørende datterselskaber og ejere
    af ledninger omfattet af § 5 om, hvordan planlagte anlægs-
    arbejder på de arealer, hvori eller hvorover ledningerne er
    anbragt, skal tilrettelægges, kan transportministeren efter at
    have meddelt ledningsejeren, at det planlagte anlægsarbejde
    Til lovforslag nr. L 101 Folketinget 2023-24
    Transportmin., j.nr. 2023-3647
    AX029752
    påbegyndes, gennemføre anlægsarbejdet og kræve bestemte
    ledningsarbejder udført af ledningsejeren.
    Stk. 3. Transportministeren kan i særlige tilfælde lade
    de ledningsarbejder, der er nævnt i stk. 2, udføre for led-
    ningsejerens regning.
    § 7. Tvister om erstatning for ledningsarbejder omfattet
    af § 5 og tvister om erstatning som følge af en afgørelse
    truffet i medfør af § 6 afgøres af ekspropriations- og taksa-
    tionsmyndighederne i henhold til lov om fremgangsmåden
    ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.
    Stk. 2. Ved erstatningsfastsættelsen finder reglerne i lov
    om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast
    ejendom anvendelse.
    Kapitel 4
    Varetagelse af miljømæssige hensyn
    § 8. Trafikstyrelsen træffer afgørelse og varetager for-
    handlinger vedrørende anlægget af jernbaneprojekterne
    nævnt i § 1, stk. 1, efter §§ 26 og 27 i lov om vandforsyning
    m.v. samt § 28, stk. 1 og 3, og § 30, stk. 1-3, i lov om miljø-
    beskyttelse og regler udstedt i medfør heraf. Trafikstyrelsen
    påser, at afgørelser m.v. i medfør af 1. pkt. overholdes.
    Stk. 2. Trafikstyrelsens afgørelse efter stk. 1 kan ikke
    påklages til anden administrativ myndighed.
    Stk. 3. Transportministeren udøver beføjelser fastsat
    i medfør af § 13 i lov om vandplanlægning om fravi-
    gelse af fastsatte miljømål for overfladevandområder og
    grundvandsforekomster for anlægget af jernbaneprojekterne
    nævnt i § 1, stk. 1.
    Kapitel 5
    Delegation
    § 9. Transportministeren kan bemyndige Sund & Bælt
    Holding A/S med tilhørende datterselskaber til at udøve
    ministerens beføjelser efter §§ 3 og 4 og træffe afgørelser
    efter regler udstedt i medfør af § 3.
    Stk. 2. Transportministeren kan fastsætte regler om sags-
    behandling og klageadgang, herunder om, at afgørelserne
    ikke skal kunne påklages, og at forvaltningsloven helt eller
    delvis skal gælde for Sund & Bælt Holding A/S med tilhø-
    rende datterselskaber.
    Stk. 3. Transportministeren kan bemyndige Trafikstyrel-
    sen til at udøve ministerens beføjelser efter § 8, stk. 3.
    Kapitel 6
    Domstolsprøvelse
    § 10. Søgsmål til prøvelse af afgørelser efter denne lov
    skal være anlagt, inden 6 måneder efter at afgørelsen er
    meddelt adressaten.
    Stk. 2. Ved søgsmål om miljøforhold, der er omfattet af
    denne lov, jf. §§ 2, 3 og 8, skal retten påse, at omkostninger-
    ne ved sagen ikke er uoverkommelig høje for de berørte
    parter.
    Kapitel 7
    Straf
    § 11. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der
    fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i
    forskrifterne.
    Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske person-
    er) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
    Kapitel 8
    Ikrafttræden
    § 12. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
    Lovtidende.
    Stk. 2. Transportministeren fastsætter tidspunktet for lo-
    vens ophævelse.
    Kapitel 9
    Ændringer i anden lovgivning
    § 13. I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 42 af 13.
    januar 2023, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 122 af 6.
    februar 2024, foretages følgende ændring:
    1. I § 7, nr. 38, indsættes efter »Aarhus H«: »og §§ 2 og 3 i
    lov om opgradering af Øresundsbanen«.
    2
    Bilag 1
    Kort over projektområdet for Københavns Lufthavn Station
    3
    Bilag 2
    Kort over projektområdet for overhalingsspor ved Kalvebod
    4
    Bilag 3
    Kort over projektområdet for vendespor ved Københavns Lufthavn Station ved maksimal længde
    af vendespor
    5