Betænkning afgivet den 20/3-2024

Tilhører sager:

Aktører:


    Betænkning over L 104 afgivet den 20.03.2024

    https://www.ft.dk/samling/20231/lovforslag/l104/bilag/6/2842543.pdf

    Betænkning afgivet af Ligestillingsudvalget den 20. marts 2024
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love
    (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd m.v.)
    [af ministeren for ligestilling (Marie Bjerre)]
    1. Ændringsforslag
    Ministeren for ligestilling har stillet 3 ændringsforslag til
    lovforslaget.
    2. Indstillinger
    Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af Lars
    Boje Mathiesen (UFG)) indstiller lovforslaget til vedtagelse
    med de stillede ændringsforslag.
    Et mindretal i udvalget (Lars Boje Mathiesen (UFG))
    vil redegøre for sin stilling til lovforslaget og de stillede
    ændringsforslag ved 2. behandling.
    Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og
    Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
    medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
    med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-
    gen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    3. Politiske bemærkninger
    Alternativet
    Alternativets medlemmer af udvalget mener, at det er
    væsentligt, at begge juridiske køn kun indlogeres på samme
    krisecentertilbud i de tilfælde, hvor kvaliteten af den volds-
    faglige hjælp og beskyttelsen af brugerne tilsiger dette. ALT
    forventer, at tilsynet med krisecentertilbud har de fornødne
    faglige kompetencer til at have et specialiseret fokus.
    Enhedslisten
    Enhedslistens medlem af udvalget støtter varmt dette lov-
    forslag, som giver voldsudsatte mænd ret til behandling på
    krisecentre. EL finder det ekstremt positivt, at der kan tages
    særlige hensyn til behov, som udspringer af seksualitet, køn
    og etnicitet, ligesom EL også synes, at det er rigtig godt, at
    § 109 i serviceloven om krisecentre holdes adskilt fra § 110,
    så vi sikrer os, at tilbuddene under § 109 kan fastholde en
    specialiseret voldsfaglig indsats til voldsudsatte.
    Trods begejstringen for dette lovforslag har EL et par
    ting, der skal understreges. Det største hensyn af alle skal
    tages til den voldsudsatte og dennes potentielle børns sikker-
    hed. De har et beskyttelsesbehov, og det behov skal gå forud
    for alt andet.
    For EL er det vigtigt, at vi lytter til krisecentrene, når
    de i høringssvarene til lovforslaget fortæller om dobbelt
    udsathed hos nogle grupper, f.eks. kvinder med migrantbag-
    grund. Der er grupper, som har brug for en skærpet indsats
    og beskyttelse, fordi deres problemstillinger kan være mere
    komplekse.
    Det er vigtigt for EL at påpege, at mens alle skal have
    adgang til krisecentre på baggrund af partnervold, så er der
    en kønsdimension i partnervold. Uanset hvordan vi vender
    og drejer tallene, er der flere kvinder end mænd, der udsæt-
    tes for partnervold. Derfor er det også vigtigt for EL, at det
    bliver afspejlet i tilbuddene, præcis ligesom det er i dag.
    Det betyder ikke, at mænd ikke også udsættes for part-
    nervold, for det gør de desværre. Det betyder heller ikke, at
    mænd ikke skal have hjælp, for det skal de, og det er lige
    præcis det, det her lovforslag sikrer. Det er blot vigtigt, at
    vi som Folketing ikke er blinde for tallene, altså at det er
    kvinder, der oftest udsættes for partnervold. Derfor er det
    vigtigt, at vi ikke anskuer dette problem kønsneutralt.
    EL vil på den baggrund fremadrettet følge med i, hvor-
    dan loven og de konkrete tilbud kommer til at fungere i
    praksis.
    Radikale Venstre
    Radikale Venstres medlem af udvalget er tilfreds med, at
    det endelig er lykkedes at ligestille voldsudsatte mænd og
    voldsudsatte kvinder samt deres børn. RV bemærker, at der
    generelt er forskel på hyppigheden og graden af vold, som
    henholdsvis voldsudsatte mænd og voldsudsatte kvinder ud-
    Til lovforslag nr. L 104 Folketinget 2023-24
    AX029750
    Offentligt
    L 104 - Bilag 6
    Ligestillingsudvalget 2023-24
    sættes for, og at det er vigtigt, at voldsudsatte mænd og
    voldsudsatte kvinder ikke har ophold på samme krisecenter.
    4. Ændringsforslag med bemærkninger
    Æ n d r i n g s f o r s l a g
    Af ministeren for ligestilling, tiltrådt af udvalget:
    Til § 1
    1) I den under nr. 1 foreslåede ændring af § 109, stk. 1, 1.
    pkt., ændres »familie- og samlivsforhold« til: »familie- eller
    samlivsforhold«.
    [Lovteknisk ændring]
    2) Efter nr. 10 indsættes:
    »01. I § 109, stk. 8, 2. pkt., der bliver stk. 9, 2. pkt., ændres
    »fire« til: »4«, og »ti« ændres til: »10«.«
    [Lovteknisk ændring]
    Til § 7
    3) I stk. 2 ændres »er« til: »bliver«.
    [Sproglig korrektion]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1
    Det fremgår af § 109, stk. 1, 1. pkt., i lov om social
    service (herefter serviceloven), at kommunalbestyrelsen skal
    tilbyde midlertidigt ophold i boformer til kvinder, som har
    været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i
    relation til familie- eller samlivsforhold.
    Med lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås en ændring af § 109,
    stk. 1, 1. pkt., i serviceloven. I den foreslåede ændring er der
    en lovteknisk fejl, da det fremgår heraf, at der i § 109, stk. 1,
    1. pkt., i dag bl.a. står »familie- og samlivsforhold«. Dette er
    ikke korrekt, da der i § 109, stk. 1, 1. pkt., står »familie- el-
    ler samlivsforhold«. Med ændringsforslaget korrigeres dette.
    Til nr. 2
    Det fremgår af § 109, stk. 8, i serviceloven, at kommu-
    nalbestyrelsen skal tilbyde psykologbehandling til alle børn,
    som ledsager moderen under dennes ophold i boformer efter
    denne bestemmelse. Behandlingen skal have et omfang på
    mindst fire timer og op til ti timer afhængigt af barnets
    behov. Behandlingen skal udføres af en autoriseret psyko-
    log. Pligten til at tilbyde psykologbehandling gælder uanset
    opholdets varighed. Tilbuddet skal iværksættes under selve
    opholdet eller i umiddelbar forlængelse heraf.
    Efter § 109, stk. 9, i serviceloven skal kommunalbestyrel-
    sen tilbyde 10 timers psykologbehandling til kvinder, der
    får ophold i boformer efter § 109, stk. 1. Behandlingen skal
    udføres af en autoriseret psykolog. Pligten til at tilbyde psy-
    kologbehandling gælder uanset opholdets varighed. Tilbud-
    det skal iværksættes under selve opholdet eller i umiddelbar
    forlængelse heraf.
    I § 109, stk. 8, er antallet af timer således skrevet med
    bogstaver, mens det i § 109, stk. 9, er skrevet med tal. Flere
    andre steder i serviceloven er tidsangivelser også skrevet
    med tal.
    Med ændringsforslaget foreslås det, at antallet af timer,
    der fremgår af § 109, stk. 8, 2. pkt., skrives med tal i stedet
    for bogstaver. Herved ensrettes den lovtekniske anvendelse
    af tal ved tidsangivelser. Ændringsforslaget er således alene
    en lovteknisk ændring.
    Til nr. 3
    Det fremgår af lovforslagets § 7, stk. 2, at personer, der i
    medfør af ændringen i denne lovs § 1, nr. 1, er omfattet af
    målgruppen efter § 109 i lov om social service, opnår ret til
    at tage ophold på krisecenter fra den 1. juli 2024.
    Med ændringsforslaget foreslås en sproglig tydeliggørel-
    se af, at det kun er personer, der med den foreslåede ændring
    i lovforslagets § 1, nr. 1, vil blive omfattet af målgruppen
    efter § 109 i serviceloven, der vil være omfattet af den
    foreslåede § 7, stk. 2. Ændringsforslaget er dermed alene en
    sproglig korrektion.
    5. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 7. februar 2024 og var til
    1. behandling den 22. februar 2024. Lovforslaget blev efter
    1. behandling henvist til behandling i Ligestillingsudvalget.
    Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
    Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
    valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
    gets hjemmeside www.ft.dk.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
    Høringssvar
    Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
    sendt i høring, og ministeren for ligestilling sendte den 6.
    oktober 2023 dette udkast til udvalget, jf. LIU alm. del – bi-
    lag 6. Den 7. februar 2024 sendte ministeren for ligestilling
    høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.
    Bilag
    Under udvalgsarbejdet er der omdelt 5 bilag på lovforsla-
    get.
    Spørgsmål
    Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 1 spørgsmål til
    ministeren for ligestilling til skriftlig besvarelse, som mini-
    steren har besvaret.
    Camilla Fabricius (S) Birgitte Vind (S) Frederik Vad (S) Ida Auken (S) fmd. Tanja Larsson (S) Rasmus Horn Langhoff (S)
    Sara Emil Baaring (S) Thomas Skriver Jensen (S) Trine Bramsen (S) Linea Søgaard-Lidell (V) Torsten Schack Pedersen (V)
    2
    Jan E. Jørgensen (V) Kim Valentin (V) Lars Arne Christensen (M) Kenneth Bjerg Andersen (M) Susie Jessen (DD)
    Betina Kastbjerg (DD) Sólbjørg Jakobsen (LA) nfmd. Sandra Elisabeth Skalvig (LA) Dina Raabjerg (KF)
    Mette Abildgaard (KF) Lars Boje Mathiesen (UFG) Mikkel Bjørn (DF) Astrid Carøe (SF) Anne Valentina Berthelsen (SF)
    Rosa Lund (EL) Samira Nawa (RV) Franciska Rosenkilde (ALT) Christina Olumeko (ALT)
    Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 50
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 23
    Socialistisk Folkeparti (SF) 15
    Liberal Alliance (LA) 15
    Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD) 15
    Moderaterne (M) 14
    Det Konservative Folkeparti (KF) 10
    Enhedslisten (EL) 9
    Radikale Venstre (RV) 7
    Dansk Folkeparti (DF) 7
    Alternativet (ALT) 5
    Siumut (SIU) 1
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 5
    3