B 59 - svar på spm. 1 om regeringen deler Europa-Kommissionens opfattelse af, at indførelse af en finansiel transaktionsskat vil medføre en formindskelse af bnp
Tilhører sager:
Aktører:
SAU B 59 - svar på spm. 1.docx
https://www.ft.dk/samling/20231/beslutningsforslag/b59/bilag/0/2841674.pdf
Til Folketinget – Skatteudvalget Vedrørende B 59 - Forslag til folketingsbeslutning om en dansk tiltræden til det forstær- kede samarbejde i EU om en skat på finansielle transaktioner. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 1 af 25. januar 2024. Spørgsmålet er stillet efter øn- ske fra Lars Boje Mathiesen (UFG). Jeppe Bruus / Lasse Bank 21. marts 2024 J.nr. 2023 - 8938 Offentligt B 59 - endeligt svar på spørgsmål 1 Skatteudvalget 2023-24 Side 2 af 2 Spørgsmål Deler regeringen Europa-Kommissionens opfattelse, at indførelse af en finansiel transak- tionsskat vil medføre en formindskelse af BNP, jf. Kommissionens vurdering fra 2013 om, at forslaget vil betyde et fald i BNP på 0,28 pct.? Svar Den forventede virkning af en finansiel transaktionsskat (FTT) på BNP vurderes efter de økonomiske ministeriers almindelige regneprincipper at være, at skatten isoleret set fører til et lavere afkast af den investerede kapital, færre investeringer og lavere arbejdsproduk- tivitet, og derved også et lavere produktionsniveau (BNP). Virkningen på realøkonomien svarer til virkningerne af en øget selskabsskat. De økonomiske ministeriers vurderinger af en FTT bygger på, ligesom EU-Kommissio- nen, at en FTT vil øge omkostningerne ved at investere, svarende til virkningerne af en øget selskabsskat. FTT’er kan herudover potentielt bidrage til at mindske spekulation på finansmarkederne ved at pålægge afgifter på hyppige handelsaktiviteter. Dette kan isoleret set bidrage til at begrænse skadelige markedsudsving, der potentielt kan påvirke den reale økonomi i negativ retning. En sådan isoleret virkning er dog yderst vanskelig at kvantifi- cere og medtages ikke af hverken ministerierne eller EU-Kommissionen.