L 119 - svar på spm. 12 om at kommentere henvendelsen af 20/3-24 fra KPMG Acor Tax om royaltyindtægter og opkrævning af royaltyskat

Tilhører sager:

Aktører:


SAU L 119 - Svar på spm. 12.docx

https://www.ft.dk/samling/20231/lovforslag/l119/spm/12/svar/2033627/2841566.pdf

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 119 - Forslag til lov om ændring af momsloven, chokoladeafgiftsloven og
forskellige andre love (Særordningen for små virksomheder på momsområdet, justering af
momsreglerne om leveringssted for visse virtuelt leverede ydelser, ophævelse af særlig
momsregel ved el- og gashandel, betalingsfrist for køb og indførsel af visse køretøjer,
godtgørelse af dækningsafgift i chokoladeafgiftsloven, præcisering af krav om behold-
ningsregnskab ved løssalg af groftskåret røgtobak, bøder ved enkeltsalg af cigaretter og
manglende beholdningsregnskab, afgiftsforhøjelser på nikotinprodukter og røgfri tobak
samt justering af overgangsregler ved afgiftsforhøjelser på røgfri tobak, nikotinprodukter
og nikotinholdige væsker, nulangivelse ved udbetaling af royalty til udlandet uden inde-
holdelse af kildeskat m.v.)
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 12 af 20. marts 2024.
Jeppe Bruus
/ Per Hvas
20. marts 2024
J.nr. 2023 - 1487
Offentligt
L 119 - endeligt svar på spørgsmål 12
Skatteudvalget 2023-24
Side 2 af 2
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 20. marts 2024 fra KPMG Acor Tax, jf. L
119 - bilag 5.
Svar
KPMG Acor Tax anmoder om en redegørelse for et udenlandsk selskabs mulighed for at
få nedsat eller tilbagebetalt opkrævet royaltyskat med direkte afholdte udgifter vedrørende
royaltyindkomst (nettoprincip).
For det tilfælde, at der ikke er hjemmel til at få nedsat royaltybeskatning efter et netto-
princip, anmodes der om en vurdering af, om den manglende hjemmel er forenelig med
reglerne om kapitalens frie bevægelighed i medfør af EU-retten.
Kommentar
Lovforslaget indeholder et initiativ om nulangivelse ved udbetaling af royalty til udlandet
uden indeholdelse af kildeskat. Initiativet vedrører angivelser om royaltyskat til Skattefor-
valtningen og indebærer, at de, der er indeholdelsespligtige med hensyn til royaltyskat,
skal indsende en angivelse til Skatteforvaltningen, uanset om der ved udbetalingen eller
godskrivningen af royalty er indeholdt royaltyskat. Formålet er at give bedre mulighed for
kontrol af royaltyområdet og sikre, at der afregnes korrekte skatter.
Henvendelsen behandler dermed et andet emne end det, lovforslaget angår. Jeg er natur-
ligvis rede til at besvare udvalgets spørgsmål, men henstiller til, at denne henvendelse fra
KPMG Acor Tax bliver behandlet under udvalgets almindelige del.