L 111 - svar på spm. 32, om ministeren har overvejet, om andelsboligforeninger, som ikke indhenter en årlig valuarvurdering, bør indhente et dagsværdinotat til brug for årsregnskabet for at sikre, at den valuarvurdering, de historisk indhentede, forsat er aktuel
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber. (Ændring af værdiansættelsesprincipper). (Spørgsmål 32)
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber. (Ændring af værdiansættelsesprincipper). (Spørgsmål 32)
Aktører:
- Besvaret af: social- og boligministeren
- Adressat: social- og boligministeren
- Besvaret af: social- og boligministeren
- Adressat: social- og boligministeren
L 111 - Svar på spørgsmål nr. 32.docm
https://www.ft.dk/samling/20231/lovforslag/l111/spm/32/svar/2033104/2840459.pdf
1 Holmens Kanal 22 1060 København K Telefon 33 92 93 00 post@sm.dk www.sm.dk Folketingets Boligudvalg Folketingets Boligudvalg har d. 11. marts 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 32 til L 111 til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 32: ”Har ministeren overvejet, om andelsboligforeninger, som ikke indhenter en årlig valuarvurdering, bør indhente et dagsværdinotat til brug for årsregnskabet for at sikre, at den valuarvurdering, de historisk indhentede, forsat er aktuel?” Svar: Jeg henviser til besvarelsen af spørgsmål nr. 31 til L 111. Med venlig hilsen Pernille Rosenkrantz-Theil Social- og boligminister Bilag: Bilag 1 - Svar på spørgsmål nr. 31 til L 111. Sagsnr. 2024 - 2186 Doknr. 838442 Dato 19-03-2024 Offentligt L 111 - endeligt svar på spørgsmål 32 Boligudvalget 2023-24
Bilag 1 - Svar på spørgsmål nr. 31 til L 111.docm
https://www.ft.dk/samling/20231/lovforslag/l111/spm/32/svar/2033104/2840460.pdf
1 Holmens Kanal 22 1060 København K Telefon 33 92 93 00 post@sm.dk www.sm.dk Folketingets Boligudvalg Folketingets Boligudvalg har d. 11. marts 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 31 til L 111 til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 31: ”Har ministeren overvejet, hvor mange revisorer som vil tage forbehold i regnskabet for manglende årlige valuarvurderinger, som sikrer en aktuel andelskrone, og konsekvensen af forbeholdene?” Svar: Det ligger uden for mit ministeriums kompetence at vurdere, hvor mange revisorer der vil tage et sådant forbehold. Jeg henviser imidlertid til lovforslagets bemærkningers punkt 3.1.3., hvoraf nedenstående blandt andet fremgår. ”I Erhvervsstyrelsens ”Regnskabsvejledning for andelsboligforeninger” fra december 2021 anføres, at en ”fastholdt valuarvurdering”, som anvendes til at opgøre andelsværdien, som udgangspunkt ikke kan anvendes ved fastsættelsen af dagsværdien i årsregnskabets balance, men at en dagsværdi kan fastholdes fra året før i årsregnskabets balance, hvis der ikke er sket ændringer i de væsentligste parametre, som indgår i værdiansættelsen. Det anføres videre, at dette f.eks. kan underbygges med et notat fra valuaren, idet en dagsværdi fra året før ikke ukritisk kan lægges til grund for det indeværende regnskabsår. Social-, Bolig- og Ældreministeriet vurderer, at det heller ikke vil være muligt uden videre at anvende en værdiansættelse i en ”forlænget” valuarvurdering ud over vurderingsåret ved fastsættelse af dagsværdien efter årsregnskabslovens regler, men i lighed med situationen for en ”fastholdt valuarvurdering” er det Social-, Bolig- og Ældreministeriets vurdering, at en dagsværdi kan fastholdes i et efterfølgende årsregnskab, forudsat at der ikke er sket ændringer i de væsentligste parametre for vurderingen. Det er endvidere Social-, Bolig- og Ældreministeriets vurdering, at brugen af en værdiansættelse fra en ældre valuarvurdering som dagsværdi i regnskabsaflæggelsen efter årsregnskabsloven ikke er betinget af, om gyldighedsperioden i andelsboligloven for valuarvurderingen er udløbet. Værdiansættelsen i en valuarvurdering, der ikke længere er gyldig efter andelsboliglovens værdiansættelsesbestemmelse, kan således principielt fastholdes som dagsværdiansættelsen efter årsregnskabsloven i efterfølgende Sagsnr. 2024 - 2186 Doknr. 838442 Dato 19-03-2024 Offentligt L 111 - endeligt svar på spørgsmål 32 Boligudvalget 2023-24 2 årsregnskaber, hvis der ikke er indtruffet ændringer i de væsentligste parametre for vurderingen. Dette kan være relevant, hvis foreningen efter udløbet af valuarvurderingens gyldighedsperiode ændrer værdiansættelsesprincip ved fastsættelse af andelsværdien, men fastholder at bruge dagsværdier i regnskabsaflæggelsen efter årsregnskabsloven. Som anført ovenfor kan en fastholdelse af en dagsværdi fra det tidligere regnskabsår kun ske efter en konkret vurdering og skal underbygges, f.eks. med et notat fra valuaren.” Med venlig hilsen Pernille Rosenkrantz-Theil Social- og boligminister