L 119 - svar på spm. 4, om det er undersøgt, om man med en værnsregel kunne opnå den ønskede beskyttelse af statens finanser uden at ophæve særreglen om undtagelse for omvendt betalingspligt for moms ved el- og gashandel

Tilhører sager:

Aktører:


SAU L 119 - svar på spm. 4.docx

https://www.ft.dk/samling/20231/lovforslag/l119/spm/4/svar/2032912/2840248.pdf

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 119 - Forslag til Lov om ændring af momsloven, chokoladeafgiftsloven og
forskellige andre love. (Særordningen for små virksomheder på momsområdet, justering
af momsreglerne om leverings-sted for visse virtuelt leverede ydelser, ophævelse af særlig
momsregel ved el- og gas-handel, betalingsfrist for køb og indførsel af visse køretøjer,
godtgørelse af dækningsafgift i chokoladeafgiftsloven, præcisering af krav om behold-
ningsregnskab ved løssalg af groftskåret røgtobak, bøder ved enkeltsalg af cigaretter og
manglende beholdnings-regnskab, afgiftsforhøjelser på nikotinprodukter og røgfri tobak
samt justering af overgangsregler ved afgiftsforhøjelser på røgfri tobak, nikotinprodukter
og nikotinholdige væsker, nulangivelse ved udbetaling af royalty til udlandet uden inde-
holdelse af kildeskat m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 4 af 15. marts 2024. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Tina Cartey Hansen (KF).
Jeppe Bruus
/ Jeanette Rose Hansen
19. marts 2024
J.nr. 2024 - 2460
Offentligt
L 119 - endeligt svar på spørgsmål 4
Skatteudvalget 2023-24
Side 2 af 2
Spørgsmål
Er det undersøgt, om man med en værnsregel kunne opnå den ønskede beskyttelse af sta-
tens finanser uden at ophæve særreglen om undtagelse for omvendt betalingspligt for
moms ved el- og gashandel?
Svar
I L 119 foreslås det bl.a. at fjerne en dansk særregel, der vedrører afregningen af moms
for videreforhandlere af el og gas.
Samtidig med indførelsen af særreglen, som gav mulighed for at blive undtaget for om-
vendt betalingspligt, blev der også indført en værnsregel. Værnsreglen består i, at virk-
somheder, der ikke er producenter af el eller gas, men kun videreforhandlere, først kan få
tilladelse til ikke at bruge omvendt betalingspligt, når deres delregistrering har været etab-
leret i mindst ét år. Hensigten med reglen var at give myndighederne tid til at vurdere
virksomheden nærmere.
Hvis en virksomhed – med tilladelse til ikke at bruge omvendt betalingspligt ved salg til
egen delregistrering – går konkurs på et tidspunkt, hvor der lige er udbetalt et stort beløb
i negativ moms, kan staten fortsat lide et tab. Værnsreglen beskytter således ikke staten
mod tab ved konkurs. Det vurderes ikke, at der kan indføres en anden værnsregel, der
kan beskytte staten mod risikoen for tab ved konkurs, da det fx ikke nytter at tilbagekalde
tilladelsen, når virksomheden er gået konkurs.
Under alle omstændigheder vurderer regeringen, at det er mest hensigtsmæssigt at op-
hæve særreglen, da det, ud over at mindske risikoen for momstab for statskassen, vil lige-
stille el- og gashandlere med virksomheder i de øvrige brancher omfattet af omvendt be-
talingspligt samt med videreforhandlere af el og gas etableret i andre EU-lande.