L 119 - svar på spm. 3 om, hvorfor regeringen aktivt ønsker at fjerne en fordel for danske energivirksomheder, når der ikke foreligger et EU-krav om at gøre det

Tilhører sager:

Aktører:


SAU L 119 - svar på spørgsmål 3.docx

https://www.ft.dk/samling/20231/lovforslag/l119/spm/3/svar/2032896/2840232.pdf

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 119 - Forslag til lov om ændring af momsloven, chokoladeafgiftsloven og
forskellige andre love. (Særordningen for små virksomheder på momsområdet, justering
af momsreglerne om leveringssted for visse virtuelt leverede ydelser, ophævelse af særlig
momsregel ved el- og gashandel, betalingsfrist for køb og indførsel af visse køretøjer,
godtgørelse af dækningsafgift i chokoladeafgiftsloven, præcisering af krav om behold-
ningsregnskab ved løssalg af groftskåret røgtobak, bøder ved enkeltsalg af cigaretter og
manglende beholdningsregnskab, afgiftsforhøjelser på nikotinprodukter og røgfri tobak
samt justering af overgangsregler ved afgiftsforhøjelser på røgfri tobak, nikotinprodukter
og nikotinholdige væsker, nulangivelse ved udbetaling af royalty til udlandet uden inde-
holdelse af kildeskat m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 3 af 15. marts 2024. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Tina Cartey Hansen (KF).
Jeppe Bruus
/ Jeanette Rose Hansen
19. marts 2024
J.nr. 2024 - 2450
Offentligt
L 119 - endeligt svar på spørgsmål 3
Skatteudvalget 2023-24
Side 2 af 2
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvorfor regeringen aktivt ønsker at fjerne en fordel for dan-
ske energivirksomheder, når der ikke foreligger et EU-krav om at gøre det?
Svar
I L 119 foreslås det bl.a. at fjerne en dansk særregel, der vedrører afregningen af moms
for videreforhandlere af el og gas.
Med henblik på forebyggelse af svig blev salg af el og gas til videreforhandlere i 2015 om-
fattet af reglerne om omvendt betalingspligt. Omvendt betalingspligt vil sige, at køber be-
taler salgsmomsen samtidig med at køber tager fradrag for den samme moms som købs-
moms.
Der blev samtidig indført en særregel, der gav mulighed for, at virksomheder med en del-
registrering, der er videreforhandlere af el og gas, kunne få tilladelse til ikke at anvende
omvendt betalingspligt ved salg til sin egen delregistrering. Særreglen var på daværende
tidspunktet bl.a. begrundet med, at virksomhederne fortsat skulle have mulighed for at
bruge en anden særlig dansk særordning om forskudsmoms, hvor staten forskudsvis ud-
betalte et momsbeløb svarende til en andel af virksomhedens negative moms.
Forskudsmomsordningen og dermed den væsentligste økonomiske fordel ved særreglen
blev afskaffet i 2018. Den tilbageværende fordel består i den likviditetsfordel, der er, ved
at virksomhedens delregistrering kan få udbetalt negativ moms tidligere, end hovedvirk-
somheden skal indbetale positiv moms.
Branchen for handel med el og gas er i dag karakteriseret ved relativ høj omsætning i de
enkelte virksomheder, som dermed også kan have store negative tilsvar, som risikerer at
udgøre et tab for staten i tilfælde af konkurs.
Den skønnede likviditetsgevinst for staten på ca. 30 mio. kr. årligt er udtryk for en rente-
indtægt ved at afskaffe særreglen. Et tab ved en eventuel konkurs vil sandsynligvis være
betydeligt større.
Der blev indført omvendt betalingspligt på EU-plan for at forebygge svig, men mulighe-
den for at slippe for den omvendte betalingspligt, er som nævnt ikke en EU-regel, men en
dansk særregel, som – så vidt Skatteministeriet er bekendt – ikke findes i andre EU-lande.
Det vurderes på den baggrund, at det er mest hensigtsmæssigt at ophæve særreglen, idet
dette vil mindske risikoen for momstab for statskassen samtidig med, at el- og gashand-
lere vil blive ligestillet med virksomheder i de øvrige brancher omfattet af omvendt beta-
lingspligt samt med videreforhandlere af el og gas etableret i andre EU-lande.