L 111 - svar på spm. 10, om ministeren vil kommentere materialet fra Finn Rolsted Hansens foretræde for udvalget den 22/2-24 om ændring af lov om andelsboligforeninger

1
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
post@sm.dk
www.sm.dk
Folketingets Boligudvalg
Folketingets Boligudvalg har d. 23. februar 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
10 til L 111 til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 10:
”Vil ministeren kommentere materialet fra Finn Rolsted Knudsens foretræde for
udvalget den 22/2-24 om ændring af lov om andelsboligforeninger og andre
boligfællesskaber, jf. L 111 - bilag 2?”
Svar:
Jeg forstår Finn Rolsted Hansens indlæg sådan, at andelsværdien altid bør
baseres på ejendommens dagsværdi, og at det vil bidrage til at løse
udfordringerne med høje boligpriser og tilgængeligheden til de relativt set
billige andelsboliger i hovedstadsområdet.
Jeg er enig i, at de generelt høje boligpriser i hovedstadsområdet er et
problem, men jeg ikke enig i Finn Rolsted Hansens løsning, da situationen på
boligmarkedet i hovedstadsområdet grundlæggende handler om, at
efterspørgslen efter boliger overstiger udbuddet, og dette ændrer sig ikke ved
at gøre de billigste andelsboliger dyrere.
Det er korrekt, at den lave andelskrone i visse andelsboligforeninger kan gøre
det vanskeligt at flytte fra foreningen til en anden andels- eller ejerbolig i
hovedstadsområdet, og at det hæmmer den enkelte andelshaveres muligheder
for at finde en ny bolig i hovedstadsområdet. Men det strukturelle problem
løses ikke ved frisættelse af andelskronen således, at priserne på de billigste
andelsboliger øges. Hæves prisen på de billigste andelsboliger, vil det hjælpe
de andelshavere, der i den aktuelle situation ønsker at flytte til en anden bolig i
hovedstadsområdet, men det vil samtidigt begrænse andre uden høje
indkomster i adgangen til boligmarkedet i hovedstadsområdet.
Der foreligger ikke undersøgelser, der understøtter Finn Rolsted Hansens
påstand om, at andelsboligforeningerne udgør ”lukkede kredsløb”, men selv,
hvis dette lægges til grund, vil den ændring Finn Rolsted Hansen foreslår, ikke
”tilføje elementer til løsning af boligmanglen i hovedstaden og de øvrige store
byer”. Ændringen indebærer blot, at andelsboligerne så kun vil være
tilgængelige for personer med relativ stor betalingsevne for en bolig, og det
karakteriserer typisk ikke de grupper, som Finn Rolsted Hansen nævner er i
klemme på grund af det gældende prisfastsættelsessystem – unge,
nyuddannede og børnefamilier.
Sagsnr.
2024 - 1746
Doknr.
830972
Dato
13-03-2024
Offentligt
L 111 - endeligt svar på spørgsmål 10
Boligudvalget 2023-24
2
Der kan være forskellige grunde til, at en andelsboligforening vælger at
fastsætte andelskronen, som den gør. Jeg kan ikke afvise, at der i nogle
foreninger fastsættes en lav andelskrone for at begunstige venner og familie,
men der er ikke belæg for at udtale, at dette generelt er situationen i
andelsboligforeningerne. Det er min opfattelse, at de fleste
andelsboligforeninger drives ud fra overvejelser over, hvad der tjener
foreningen bedst. Det vil sjældent være i foreningens interesse, at
andelsværdierne sættes for højt, da en for høj andelsværdi alt andet lige giver
de nytilkomne andelshavere et mindre økonomisk råderum til at investere i
foreningens drift og udvikling, end hvis andelshaverne køber sig billigere ind i
foreningen.
Der er forskel på andelsboligforeningerne, og jeg mener derfor, at der skal
være vide rammer for den enkelte andelsboligforening til at træffe beslutning
om fastsættelse af andelskronen. Dette er også et væsentligt element i L 111.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister